Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Dohns Minde

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Dohns Minde Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Dohns Minde. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview 2012 Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 52

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 52

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 52

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Dohns Minde Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Dohns Minde er en døgninstitution for børn og unge mellem 4-18 år samt for unge mellem18-23 år. De unge modtages akut og både med kort og langsigtet ophold som mål. Børnene og de unge har adfærds- følelses- og familiemæssige problemstillinger. Der er således tale om en institution, der skal favne bredt både i forhold til alder, problemstillinger og fremtidsplaner. Det kræver en høj grad af fleksibilitet, som CAFA vurderer, at Dohns Minde udviser. Desuden kræver det en tæt individuel kontakt og opfølgning i forhold til børnene og de unges udvikling og trivsel samt en udvikling af faglige og pædagogiske tiltag, der kan modsvare de mange forskellige behov. Det er vores indtryk, at Dohns Minde har arbejdet med at udvikle disse områder, og stadig har udviklingsbehov. Dohns Minde har udarbejdet politikker på en række områder, og man har i 2012 arbejdet konstruktivt med at etablere og udvikle tilbud til uledsagede flygtninge, om end man stadig har tilbageværende opgaver med at beskrive disse. Det skal bemærkes, at der er en del kritik fra den pårørende og en af de unge, vi har interviewet i dette tilsyn, kritik som vi også har hørt i tidligere tilsyn, og selv om der ikke er tale om en repræsentativ gruppe, ser vi frem til, at strukturændringen og den faglige udvikling vil føre til højere grad af udtrykt tilfredshed hos brugerne/de pårørende. Det skal fremhæves, at det ser ud til, at det vil lykkes at få etableret et forældreråd på Dohns Minde. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud: Pkt. 1. Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at der fortsat er fokus på udviklingen af tilbuddet til de uledsagede flygtninge. Dohns Minde opfordres til i den sammenhæng at lave en generel beskrivelse af tilbuddet. Beskrivelsen bør bl.a. indeholde en beskrivelse af tilgangen og opgaven i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Pkt. 2. Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang de unge inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Det bør også dokumenteres i hvilke situationer, der ikke sker en inddragelse. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Pkt. 3. Anbefaling Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang samtalerne med de unge afholdes. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Side 5 af 52

6 Pkt. 8. Opmærksomhedspunkt Dohns Minde opfordres til fortsat aktivt at understøtte etableringen af et forældreråd og indlede et samarbejde med dette. Der opfordres til at gå i dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. Pkt. 13. Opmærksomhedspunkt CAFA foreslår, at der udvikles på de pædagogiske tiltag i forhold til opretholdelse af rygeforbuddet, herunder foreslås inddragelse af de unge i problematikken og evt. forældrerådet, hvis det oprettes. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Dohns Minde er en institution med gode fysiske rammer for målgruppen. Den har de seneste år været gennem større renoveringer af gulve, kælder, terrasse og indretning af fællesrum. Dohns Minde har en stor have, som anvendes til sportsaktiviteter mv. Det er CAFAs indtryk, at der er blevet gjort en stor indsats for at skabe nogle gode, indbydende faciliteter til den aktuelle målgruppe. Der har i 2012 fortsat været udskiftning af personale, ligesom der har været et stort forbrug af vikarer, sidstnævnte primært på grund af overbelægning. Aktuelt er der gennemført en omstrukturering, der indebærer faste nattevagter og dermed skal giver mulighed for mere og mere kontinuerlig kontakt mellem kontaktpædagog og det enkelte barn eller ung. Rengøring skal fremtidigt udføres af nattevagterne. Det er ledelsens forventning, at disse tiltag skal nedbringe udskiftningen i personalegruppen og skabe mere kontinuitet. Der er ansat en brobygningsmedarbejder, der primært skal støtte og bygge bro mellem de uledsagede flygtninge og de øvrige unge på Dohns Minde. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og pålæg Ingen. Side 6 af 52

7 3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Ordruphøjvej 1, 2920 Charlottenlund Driftsparagraf: 67 i Lov om Social Service Antal pladser: 9 pladser Dato og tidspunkt for tilsyn: kl Tilbuddet repræsenteret ved: Ledelsen var repræsenteret ved: Inge Holtkøtter, forstander. Pia Nordbjærg Andersen, stedfortræder Medarbejderne var repræsenteret ved: Jonas Heidemann, pædagog, TR Lea Hansen, pædagogstuderende Pårørende var repræsenteret ved: En forælder til en ung dreng. Brugerne var repræsenteret ved: En ung pige og en ung kvinde. Tilsynet foretaget af: CAFA v. konsulenterne Stine Kriger og Anette Hansen. Dato for sidste tilsyn: Tilsyn den , uanmeldt tilsyn den og opfølgende tilsyn den Side 7 af 52

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde er en døgninstitution for børn og unge i alderen 4 til 18 år. Målgruppen er børn og unge med adfærds- følelses - og familiemæssige problemstillinger. Institutionen modtager akutte anbringelser, længerevarende anbringelser samt anbringelser mhp. observation. Ledelsen fortæller, at akutanbringelser indimellem bliver til anbringelser af længere varighed, andre gange er det midlertidige anbringelser, indtil der er fundet anden placering. Ledelsen understreger, at Dohns Minde er en allround og akut institution - og ikke et behandlingstilbud, men de oplever, at de unge, der visiteres, ofte har et behandlingsbehov. Specielt opleves pigerne som behandlingskrævende. I den tid de unge er indskrevet, understøtter Dohns Minde de behandlingsmæssige tiltag, der er iværksat for den enkelte unge, som f.eks. psykologisk /psykiatrisk behandling. Aktuelt har Dohns Minde indskrevet 11 unge i alderen 14 til 18 år. Der forventes en udskrivning af 5-6 unge i foråret/sommeren, bl.a. 2 unge som skal på efterskole. 7 af de indskrevne unge har en anden etnisk baggrund en dansk. Medarbejdergruppen består aktuelt af 5 udannede pædagoger, en fuldtids brobygnings - medarbejder, 4 nattevagter på halv tid, 4 vikarer på hver 8 timer, en køkkenmedarbejder på 25 timer, en pedel på 15 timer. Aktuelt er der opslået en administrativ stilling på 25 timer. Institutionen har desuden 2 studerende. Endelig er der tilknyttet en del løse vikarer, bl.a. tidligere studerende. Ledelsen giver udtryk for, at der er en fast kerne af medarbejder på nuværende tidspunkt, men ser det også som en naturlig udvikling, at medarbejdere efter en årrække på samme arbejdsplads søger nye udfordringer. Der sker fortsat en del udskiftninger, primært hos de medarbejdere, som har en løsere ansættelse. Aktuelt har en fast medarbejder opsagt sin stilling. Forstander giver udtryk for, at hun fortsat synes, der er for meget udskift i personalegruppen og kunne ønske det anderledes. Der et højt sygefravær, som primært skyldes langtidssygemeldinger. Ledelsen har til stadighed fokus på, hvordan sygefraværet kan nedbringes. Fra forstanders side er der fokus på at skabe et godt arbejdsklima og støtte op om de enkelte medarbejdere, inden eventuelle problemer udvikler sig. Der er sket en omstrukturering i den seneste periode, som har betydet, at man har ansat 4 nattevagter. Det primære formål har været at styrke kontinuiteten og styrke fællesskabet hos det faste personale samt at frigøre flere pædagogtimer til det faste personale bl.a. med henblik på at styrke kontaktpersonrollen. Nattevagterne er ansvarlige for rengøring på institutionen. Ledelsen fortæller, at der har været nogen modstand i forhold til denne omstrukturering, men det er indtrykket, at pædagogerne efterhånden også kan se fordele ved den. Nattevagterne er blevet introduceret for de unge og til arbejdet ved at have været på aftenvagt nogle gange sammen med de fasteansatte pædagoger. Overordnet arbejdes der på Dohns Minde ud fra følgende værdier i den pædagogiske praksis: åbenhed, fleksibilitet, Side 8 af 52

9 refleksion ansvarlighed anerkendelse Det pædagogiske arbejde på Dohns Minde har fortsat afsæt i metoden Signs of Safety, men på grund af mange indskrivninger har der været færre ressourcer til at udvikle på metoden. Der er fortsat stor opmærksomhed på metoden, og det er ledelsen indtryk, at medarbejderne bruger metoden i samtalerne med de unge. Der er ansat ny superviser, som ikke direkte er udannet inden for Signs of Safety, men som kender til metoden. Det er ledelsen indtryk, at medarbejderne er glade for den ny supervisor, og ledelsen lægger op til, at medarbejderne i den kommende periode skal afklare, på hvilke områder deres supervisionsbehov ligger. I det daglige arbejde lægges der vægt på de overordnede værdier, men i konkrete situationer vil der vil altid være en personlig stillingtagen til konkrete problemstillinger ud fra værdigrundlaget. Der er behov for løbende diskussioner medarbejderne imellem. Det foregår dagligt ved overlapningsmøder, mens større beslutninger tages på teammøder. Der føreres dagbogsnotater. Ledelsen giver udtryk for, at den overordnede pædagogiske målsætning for barnets eller den unges ophold på Dohns Minde fortsat er, at barnet eller den unge skal: - have en positiv oplevelse, føle sig tryg og have et tilhørsforhold, - inddrages i og have indflydelse på vigtige beslutninger i sit liv og fremtid, - tilbydes et udviklende miljø, tilrettelagt ud fra individuelle mål, - sikres den bedst mulige kontakt med sine forældre, familie og venner, - tilbydes ernæringsrigtig og varieret kost, - sikres indflydelse på kosten og få ønsker til kosten opfyldt ved særlige lejligheder. I samarbejde med Gentofte kommune arbejder Dohns Minde på at udvikle tilbuddet til unge uledsaget flygtninge er der ansat en fuldtids brobygningsmedarbejder, som lønfinansieres af Den Afghanske Forening. Brobygningsmedarbejderen indgår ikke i de normale pædagogiske opgaver, men skal bl.a. have opmærksomhed på, hvad der sker i gruppen af unge, bl.a. hvilke grupperinger der er, deltage i børn/unge møder mv. Medarbejderen laver forskellige fysiske aktiviteter, hvor alle inviteres til at være med, laver mad sammen med de unge, tager på ture med dem osv.. Ansættelsen er stadig ny, men ledelsen giver udtryk for, at det ser lovende ud. For at styrke indsatsen overfor de uledsaget flygtninge unge, har Dohns Minde i samarbejde med Gentofte kommune gennemført et kompetenceudviklingsforløb. I 2012 har der været afholdt 2 temadage med udefra kommende oplægsholdere. Der skal afholdes endnu en i maj Ledelsen fortæller, at man i løbet af foråret skal samle op på den indhentede viden, men det er indtrykket, at alle - på forskellige niveauer - har fået mere viden til brug for arbejdet med de unge bl.a. om kultur og sprog. Ledelsen fortæller, at de er blevet mere bevidste om, at arbejdet med denne målgruppe er vanskeligere, end man umiddelbart så det, og man ser det som en fortløbende proces at udvikle det pædagogiske arbejde på dette område. Der er bl.a. kommet en øget bevidsthed på, hvordan det påvirker danske unge at bo sammen med en gruppe unge, der har et andet sprog, og hvor forskellige de unge i gruppen af uledsaget flygtninge unge er. Ledelsen giver udtryk for, at det i det daglige kan være en udfordring at have gruppen Side 9 af 52

10 af uledsagede flygtninge sammen med bl.a. danske piger. Pigerne gav på det uanmeldte tilsyn i 2012 udtryk for, at de følte sig generet af de unge drenge. Det er ledelsens indtryk, at det ikke stikker så dybt, og at det nogen gange er et øjebliksbillede, som pigerne giver udtryk for, og nogle gange kan det også være omvendt, at pigerne genere de unge drenge, eller drengene oplever, at der tages specielle hensyn til de danske unge. De oplever, at pigerne giver udtryk for, hvad de føler, men oplever også, at de i næste øjeblik kan side sammen med de unge drenge og grine. Hvis man oplever, at nogen sidder ved bordet og taler eget sprog, påtales det. Nogle gange fortsætter det, andre gange stopper det. Nogle gange oversætter de, hvad der er sagt. Ledelsen oplyser, at de bruger tolkebistand i det omfang, det skønnes nødvendigt. I den daglige omgang med de unge er der ikke tolkemulighed, og det skønnes heller ikke nødvendigt, fordi det også er en proces i at tale med hinanden om, hvad der forstås ved det sagte i forskellige sammenhænge. Der indkaldes tolk, hvor der skal være en sikkerhed for, at den unge forstår, hvad der er sagt og skrevet. Når den unge kan noget dansk, tager den unge til tider afstand fra, at der indkaldelse tolk. Der indkaldes altid tolk i forbindelse med første besøg på institutionen Etablering af børnehus: I samarbejde med Gentofte kommune og Gentofte kommunes Familiecenter er Dohns Minde ved at oprette et Børnehus til i alt 6 børn i alderen 6 ca.12 år. Tilbuddet er under etablering i kælderen på Dohns Minde. Tilbuddet er en forebyggende foranstaltning med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet. Der er åbent dagligt fra kl. 14 til kl.20 samt hver anden lørdag. Børnene indgår i forskellige aktiviteter, medens de er i børnehuset. Familiecenteret skal varetage samtaler med forældre, men det forventes, at der bliver behov for et samarbejde mellem Familiecenter og Børnehuset. Der er aktuelt indskrevet 5 børn. Der er ansat en afdelingsleder og 2 pædagoger, en 3. forventes ansat snarest. Forstander er ansvarlig for tilbuddet i og med at tilbuddet oprettes i Dohns Mindes lokaler, men har ikke noget med det daglige arbejde at gøre. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er behov for fortsat udvikling af tilbuddet til uledsagede flygtninge, teoretisk og pædagogisk. Ledelsen giver udtryk for, at der behov for overvejelser om det fremtidige anbringelsesmønster, og hvad Dohns Minde kan tilbyde fremadrettet bl.a. i forhold til akutanbringelser samt kortere anbringelser. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012: Det er CAFAs vurdering, at der er behov for en langsigtet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats ift. de uledsagede flygtningebørn, hvori der tages stilling til, hvordan Dohns Minde forholder sig til sproglige barrierer, herunder retningslinjer for brug af tolkebistand, integration, mv. samt til hvordan der målrettet arbejdes med de problemstillinger, der opstår i den samlede gruppe af anbragte børn og unge på Dohns Minde. Vi anerkender her, at der er planlagt et udviklingsarbejde i I forhold til de aktuelt anbragte uledsagede flygtningebørn bør der også gøres en Side 10 af 52

11 kortsigtet indsats, og vi ser den nye medarbejder, der ansættes for resten af 2012 som en mulighed for, at de tilbydes et målrettet ophold på Dohns Minde. Opfølgende tilsyn 2012: Ved det opfølgende tilsyn er det oplyst, at der i 2012 har været afholdt 2 temadage om uledsagede flygtningebørn. Forstander og stedfortræder vurderer, at alle har haft et stort udbytte af temadagene. Udbyttet er blandt andet en langt større viden om de uledsagedes baggrund og kultur fra deres hjemland, og viden om hvilke udfordringer disse kan give i mødet med dansk kultur og institutionsliv. Temadagene har også ført til, at de hele tiden arbejder bevidst med at mindske forskellen mellem gruppen af uledsagede flygtninge og gruppen af danske unge og øge forståelsen mellem dem. Dohns Minde har også haft glæde af at have en medarbejder med afghansk baggrund ansat, som har fungeret som brobygger mellem de grupper, men denne medarbejder har kun haft 8 timer om ugen. Fra 1. januar 2013 er der ansat en ny brobygningsmedarbejder i en fuldtidsstilling. Der arbejdes videre med kompetenceudviklingen i 2013 i samarbejde med SIFA. Forstander og stedfortræder understreger at personalet hele tiden arbejder med at stille adækvate krav til den enkelte og se alle de unge som individer uanset etnisk baggrund. Tilsyn 2013 Det er CAFAs vurdering, at der er lagt et relevant fokus på udvikling af tilbuddet gruppen af uledsaget flygtninge drenge bl.a. via ansættelse af brobygningsmedarbejder, temadage mv. CAFA finder det samtidig vigtigt, at der fortsat er fokus på gruppen af danske unge og deres behov, herunder fortsat behov for stor opmærksomhed på, hvordan de unge trives sammen, og hvilke problemstillinger de forskellige grupper kan opleve. Vurdering CAFAs vurdering. Det er vores vurdering at der er stor bevågenhed på at kunne rumme de meget forskelligartede problemstillinger, de indskrevne børn og unge har, når de indskrives på Dohns Minde. Det er som nævnt ovenfor CAFAs vurdering, at der er kommet mere fokus på udvikling af tilbuddet til gruppen af uledsagede flygtninge bl.a. via ansættelse af brobygningsmedarbejder, temadage mv., et udviklingsarbejde som ikke er afsluttet, men som bør fortsættes. I nedenstående opmærksomhedspunkt er inddraget aspekter om integration, som er omtalt nærmere i pkt. 7. Det er indtrykket, at ledelsen har fokus på medarbejdergruppen og dens trivsel, hvilket vi anser som særdeles vigtigt. Specielt tænkes på, at der er tale om en relativ lille gruppe af faste pædagogiske medarbejdere, hvilket kan synes sårbart i forhold til den målgruppe, der er indskrevet. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at der fortsat er fokus på udviklingen af tilbuddet til de uledsagede flygtninge. Dohns Minde opfordres til i den sammenhæng at lave en generel beskrivelse af tilbuddet. Beskrivelsen bør bl.a. indeholde en beskrivelse af tilgangen og opgaven i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Side 11 af 52

12 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det er oplyst, at alle børn og unge på Dohns Minde har en behandlingsplan. Behandlingsplanen udarbejdes 2 til 3 måneder efter indskrivningen, og den udarbejdes i videst muligt omfang sammen med den unge og kommunen. Forældre inddrages i udarbejdelsen, når det er muligt. Den unge får mulighed for at kommentere på indholdet og skal skrive underskrive den. I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplaner giver ledelsen udtryk for, at der kan være behov for tolkebistand for de uledsagede flygtninge for at sikre, at den unge har forstået indholdet i behandlingsplanen. Der her jf. forstander brugt mindre tolkebistand i 2012 end tidligere begrundet i, at de uledsagede flygtninge taler bedre dansk. Af behandlingsplanen fremgår, hvad formålet med den unges ophold er, og hvad målene for den unges udvikling er under opholdet på Dohns Minde Ledelsen oplyser, at proceduren for udarbejdelse af behandlingsplanen ikke er ændret fra de foregående år, og er som følger: 1) Den unges kontaktpædagog(er), evt. i samarbejde med stedfortræder udarbejder et oplæg til en behandlingsplan. 2) I forbindelse med udarbejdelse af oplægget, drøfter kontaktpersonen indholdet med barnet eller den unge. 3) Oplægget fremlægges, drøftes og justeres på et møde med deltagelse af kontaktperson, evt. stedfortræder, sagsbehandler, evt. forældre og evt. barnet eller den unge. 4) Behandlingsplanen udbredes til resten af medarbejdergruppen ved et teammøde og ved, at planen lægges i barnets journal. 5) Sagsbehandler får behandlingsplanen fremsendt skriftligt. Behandlingsplanen justeres, når der sker ændringer og ellers efter behov, dog mindst hver 6. måned. Ledelsen oplyser, at behandlingsplaner afleveres rettidig til sagsbehandler. Der er foretaget optælling af de unges deltagelse i behandlingsplaner, men der har ikke været adgang til Gentofte kommunes it. system i en længere varende periode pga. virus, hvorfor antallet ikke kan oplyses. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen har overvejelser om, hvorvidt behandlingsplan er det rette ord for den plan, der lægges på Dohns Minde. Overvejelserne er primært begrundet i, at Dohns Minde ikke er en behandlingsinstitution. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Anbefaling tilsyn 2012 Vi anbefaler, at Dohns Minde gennemfører en optælling af børn og unges inddragelse i behandlingsplaner og mødevirksomhed samt en opsummering af de begrundelser, Side 12 af 52

13 der ligger til grund for evt. manglende inddragelse. Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Vi henleder opmærksomheden på, at tolkebistand til uledsagede flygtningebørn ift. behandlingsplanen bør overvejes og anvendes i hvert enkelt relevant tilfælde. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller at alle unge skriver under på deres behandlingsplaner. I et konkret tilfælde ønskede en ung dog ikke at skrive under på behandlingsplanen. Den unges begrundelse for ikke at ville underskrive den, er blevet anført i behandlingsplanen. Forstander og stedfortræder fortæller, at Dohns Minde skriver ned hvem der deltager i mødevirksomhed, såsom Ungemøder. Da der lige nu er virus på institutionens computere er det ikke muligt at dokumentere at dette sker. Men konsulenten og Dohns Minde aftalte at dokumentation for optællingen sendes til SIFA når IT systemerne igen fungerer. Konsulenten kunne orientere om, at der er en stor del af kommunens computere, der er virusramte, og at IT afdelingen arbejder på højtryk for at få løst problemerne. Forstander og stedfortræder fortæller, at de hele tiden arbejder målrettet mod at løfte kvaliteten i behandlingsplanerne. Et af målene er blandt andet at italesætte behandlingsplanerne endnu mere sammen med de unge i hverdagen. Tilsyn 2013 CAFA har over de sidste 2 års tilsyn bedt om, at der sker en dokumentation for målopfyldelsen på dette område. Ved det aktuelle tilsyn (2013) er dette ikke sket på grund af tekniske problemer. Vi finder det utilfredsstillende, at vi ikke kan få en egentlig dokumentation, også set i lyset af, at den unge, vi har interviewet i dette tilsyn, ikke kendte til behandlingsplaner. Da vi kan se, at de tekniske problemer har umuliggjort fremskaffelsen af tallene siden det opfølgende tilsyn, der fandt sted i december 2012, kunne vi have ønsket, at Dohns Minde havde gjort en manuel optælling til dette tilsyn, som fandt sted i april 2013, dette med udgangspunkt i, at antallet af indskrevne børn og unge er begrænset. I forhold til tolkebistand er det vores indtryk, at den anvendes relevant. Vurdering CAFAs vurdering Dohns Mindes intention er, at de unge i videst muligt omfang inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Vi har efterlyst en dokumentation ift. opfyldelsen af denne målsætning, men har ikke modtaget den, hvilket vi finder utilfredsstillende, bl.a. set i lyset af, at den unge, vi har interviewet i dette tilsyn ikke kendte til behandlingsplaner (se interview senere i rapporten). CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang de unge inddrages i udarbejdelsen af deres behandlingsplan. Det bør også dokumenteres i hvilke situationer, der ikke sker en inddragelse. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Side 13 af 52

14 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle unge har 2 kontaktpersoner, en primær og en sekundær. Kontaktpersonen har en ugentlig samtale med den unge. Samtalerne tager udgangspunkt i metoden Signs of Safety Der er ingen fast dagsorden for samtalerne, og de kan have et meget forskelligartet indhold, som f.eks. hvad rører sig hos den enkelte lige nu, opfølgning på behandlingsplan, kontakt til familien, seksualitet osv. Der udarbejdes referat af samtalerne, som bl.a. danner basis for de statusrapporter, som kontaktpersonen er ansvarlig for at udarbejde. Samtalerne mellem den unge og kontaktpersonen aftales fra gang til gang. Det er ledelsen indtryk, at de unge gerne vil snakke, bl.a. fordi det giver en voksenkontakt, som mange af dem meget gerne vil have. Som udgangspunkt kan der ikke skiftes kontaktperson, da deres erfaring er, at de unge i givet fald vil udnytte denne mulighed og søge om ny kontaktperson, hvis de er irriterede på deres nuværende. Men der har været situationer, hvor det har været hensigtsmæssigt, at det er den sekundære kontaktperson, der har de ugentlige samtaler med de unge. Således kan rollerne byttes om mellem den primære og sekundære kontaktperson. I enkelte tilfælde har det også været prioriteret, at en tredje medarbejder har haft samtalerne med et barn eller ung, hvis det skønnes at være bedre for barnet eller den unge. Hvis der er problemer i kontakten mellem en kontaktperson og et barn eller ung, taler ledelsen med medarbejderen og den unge om, hvad der kan gøres. Det er altid en afvejning fra ledelse og medarbejders side, om det er hensigtsmæssigt, at der sker et skift. Det vigtigt, at de unge ved, at medarbejderne taler sammen om beslutninger. Den tidligere omtalte omstrukturering har efter forstanders oplysninger givet mere tid til det pædagogiske arbejde, men det er for tidligt at sige noget om, om det har en effekt på kontaktpersonrollen og i givet fald hvilken. Det er ledelsen indtryk, at det har givet mere ro, men man understreger, at der kun er tale om, at den enkelte pædagog har 6 timer mere pr uge til sin rådighed end tidligere. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtryk for specielle opmærksomhedspunkter ud over ovenstående. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Det foreslås, at Dohns Minde afdækker i hvilket omfang målet om ugentlige samtaler mellem kontaktperson og det enkelte barn eller ung nås. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller at de ugentlige samtaler mellem kontaktperson og det enkelt barn/den unge bliver holdt. Referat af samtalerne bliver skrevet ind i BB, Dohns Mindes journalsystem. Pga. virus er der ikke adgang til BB, referaterne bliver derfor skrevet ind i hånden og arkiveret i en mappe. Når computerne igen fungerer, sender Dohns Minde dokumentation til SIFA for de afholdte samtaler når IT systemerne igen fungerer. Side 14 af 52

15 Tilsyn 2013 IT systemet fungerer fortsat ikke, hvorfor dokumentation ikke er fremskaffet. Vores holdning hertil er som den fremgår i pkt. 2C Vurdering CAFAs vurdering. Det er positivt, at der er mulighed for at skifte kontaktperson, såfremt der er tale om en tilspidset situation. Vi er dog af den opfattelse, at adgangen til at skifte kontaktperson også bør ses i lyset af, hvordan den unge opfatter kontakten i almindelighed, hvorfor vi opfordrer Dohns Minde til at overveje deres tilgang til denne problematik. CAFA anerkender, at Dohns Minde har som målsætning at have en samtale med den enkelte unge hver uge. Vi har ikke kunnet få dokumentation for målopfyldelsen jf. ovenfor og i pkt. 2C. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Anbefaling: Det er fortsat CAFAs opfattelse, at der bør følges op på og dokumenteres i hvilket omfang samtalerne med de unge afholdes. Vi beder Dohns Minde dokumentere dette for SIFA snarest muligt. Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Dohns Minde har en brugerindflydelsespolitik, som er revideret i Ledelsen giver udtryk for, at der efterhånden er kommet mere fokus på inddragelse i hverdagen. Det er vigtigt, at medarbejderne deler deres refleksioner med de unge, så de unge føler sig medinddraget i hverdagen. På ungemøderne er der en fast dagsorden, og de unge kan her give udtryk for ønsker til f.eks. aktiviteter, rejser, mad mv. Men det kan ofte være svært at imødekomme de unges ønsker, da de kan være vidt forskellige. Ledelsen nævner som eksempel, at nogen vil på skiferie, mens andre vil på sommerferie. Det er meget forskelligt, hvor tit de unge møder op til ungemøderne, og stedfortræderen giver udtryk for, at sidst afholdte møde var noget kaotisk. På den baggrund har hun bedt kontaktpersonerne om at tale med deres unge om forventninger til ungemøder i fremtiden ud fra en fastlagt dagsorden. Stedfortræder giver udtryk for, at der kan være behov for nytænkning i forhold til indholdet på ungemøderne. Hun siger, at man kunne forestille sig, at ungemøder blev brugt til at drøfte forskellige temaer. Forstander giver udtryk for, at det er usikkert, hvor meget de unge selv værdsætter at blive inddraget, og måske kan det nogle gange opfattes som luftkasteller af de unge. Det er vigtigt at være bevidst om, at der er nogle ting, som de unge og Dohns Minde ikke har indflydelse på, men at det er en kommune, som træffer de endelige afgørelser. Ligeledes er det vigtigt, at de unge ved, at der er rammer på Dohns Minde, Side 15 af 52

16 som de ikke kan få indflydelse på som f.eks. medarbejdernes arbejdstider. De unge deltager, så vidt det er muligt, i møder vedr. dem selv, med mindre Dohns Minde skønner, at det er uhensigtsmæssigt. Hvis den unge ikke deltager, orienteres vedkommende efterfølgende af sin kontaktpædagog om mødet og om eventuelle beslutninger. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Dohns Minde er i gang med afklarende proces i forhold til indhold i unge-møder. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt tilsyn 2012 Vi foreslår, at Dohns Minde i forbindelse med fortsat udvikling ift. inddragelse af børnene og de unge går i dialog med børnene og de unge om, hvilke områder de gerne vil inddrages mere i. Opfølgende tilsyn 2012 På baggrund af opmærksomhedspunktet fra tilsynet har alle kontaktpædagogerne fået til opgave at tage de kritikpunkter, der er nævnt i tilsynsrapporterne op med de unge ved den ugentlige samtale. Formålet er at afdække, om der stadig er kritikpunkter og høre, hvilke forslag den unge har, f.eks. ift. mere inddragelse. Tilsynets vurdering er, at Dohns Minde kontinuerligt arbejder med de unges mulighed for inddragelse og at Dohns Minde har god mulighed for at komme i dialog med de unge via de fora der er - ungemøder, samtaler mv. Tilsynets mener, at Dohns Mindes vurderinger om dialogen skal tages i plenum eller i en dialog med den enkelte er fagligt velfunderede og relevante. Tilsynet vurderer, at det er en god ide at tage en individuel samtale med de unge om deres kritikpunkter og deres forventninger til inddragelse, men anbefaler at Dohns Minde fremadrettet tager et sådant initiativ i mere umiddelbar nærhed af tilsynet, således at koblingen mellem de unges udtryk for kritik og den individuelle samtale er mere tydelig. Tilsyn 2013 Jf. ovenfor har Dohns Minde taget initiativer til fortløbende afdækning af de unges ønsker om inddragelse. SIFA har jf. ovenfor vurderet initiativerne, hvorfor CAFA ikke ser behov for at følge yderligere op. Vurdering CAFAs vurdering Dohns Minde har som nævnt ovenfor taget initiativer til fortløbende afdækning af de unges ønsker om inddragelse. SIFA har jf. ovenfor vurderet initiativerne, hvorfor CAFA ikke ser behov for at følge yderligere op. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen Side 16 af 52

17 5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns minde har en magtanvendelsespolitik, som er revideret i 2012, hvori bl.a. beskrives procedure, såfremt der er foretaget magtanvendelse. Der har ikke været magtanvendelse siden tilsynet i 2012 Det er et krav fra ledelsen side, at både det faste personale og vikarer har sat sig ind i retningslinjerne omkring magtanvendelse. Det er Dohns Mindes overordnede mål, at magtanvendelse skal undgås. Det er medarbejderens ansvar, at konflikter ikke optrappes, og at magtanvendelse undgås. Ledelsen fortæller, at der pt. er et meget lavt konfliktniveau blandt de nuværende indskrevne unge. De unge lægger ikke op til konfrontationer. Hvis der er optræk til en konflikt, italesættes den fra medarbejdernes side i stedet for at lægge op til en konfrontation. Hårdheden og konfliktniveauet skifter meget afhængig af gruppens sammensætning. I de perioder, hvor der er et højere konfliktniveau, udfordres medarbejderne mere, og der er behov for større bevågenhed bl.a. i forhold enkelte medarbejdere, som har stået i en konflikt. En af de unge, som vi har interviewet i dette tilsyn har oplyst, at Dohns Minde for tiden mister ting på mystisk vis. F.eks. har de mistet et stuebord og en forlængerledning. Den unge har udtalt, at personalet har tjekket de unges værelser, men de har ikke fundet tingene. Vi har i den anledning anmodet forstander om en forklaring og en beskrivelse af dette tjek, og forstander oplyser, at der ikke tjekkes værelser i forbindelse med ting, der forsvinder. Nogen gange kan personalet tale med en ung om, hvorvidt de må se, hvad vedkommende har på sit værelse, med henblik på, om der er noget, som pågældende har glemt at sætte tilbage. Men de går aldrig ind på et værelse uden tilladelse. Man er fuldt bekendt med regelsættet omkring ransagning af værelser. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke givet udtrykt specielle opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen. Vurdering CAFAs vurdering Det er CAFAs vurdering, at der er relevant opmærksomhed på at undgå magtanvendelse. Der er opmærksomhed på medarbejderens ansvar i forhold til opog nedtrapning af konflikter. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Side 17 af 52

18 Ingen 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle, bortset fra en enkelt ung, har et tilbud om skolegang, arbejde eller udannelse. Den enkeltes skolegang, udannelse eller arbejde er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov og ressourcer. I det omfang det er muligt, søges det at etablere et samarbejde med skole eller udannelsessted via møder, telefonkontakt og skolens intranet. En enkelt ung har ikke noget tilbud, men afventer en undersøgelse. For at understøtte de unges skolegang har Dohns Minde etableret en lektiecafe hver dag fra kl til Det kan være svært at motivere de unge til at lave lektier, og der er behov for, at medarbejderne hele tiden er opmærksomme på at opfordre de unge hertil. Der er etableret et samarbejde med Dansk Røde Kors, som kommer hver onsdag. Tilbuddet var oprindeligt tænkt som et lektielæsningstilbud, men på nuværende tidspunkt fungerer det som et aktivitetstilbud. Det er indtrykket, at de unge hellere vil lave lektier sammen de faste voksne. Medarbejderne fra Dansk Røde Kors kommer på skift 2 og 2 og laver forskellige aktiviteter med de unge, bl.a. ture ud af huset. Dohns Minde har altid en fast medarbejder med, når der er ture, idet de ikke finder det forsvarligt, at Røde Kors på nuværende tidspunkt tager alene af sted med de unge. Ledelsen oplever, at det er mere arbejde end gevinst for dem på nuværende tidspunkt, men håber på sigt, at det kan være en gevinst for dem. I dagligdagen oplever Dohns Minde, at drengene er betydeligt nemmere at motivere til aktiviteter, end pigerne er. Drengene vil gerne ud og spille fodbold og have et fællesskab omkring det, hvorimod det er svært at finde noget, som pigerne kan have et fællesskab omkring. De udtrykker ønsker om f.eks. at komme i skøjtehal eller biograf, ofte aktiviteter som koster en del penge B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er ikke udtrykt specielle opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi opfordrer Dohns Minde til fortsat at følge op på lektiehjælpsproblematikken. Opfølgende tilsyn 2012 Forstander og stedfortræder fortæller, at der kontinuerligt er opmærksomhed på at støtte og motivere de unge i deres skolegang, herunder at hjælpe dem med deres lektier. Flere af de unge kan være vanskelige at motivere til at lave lektier, men pædagogerne følger op på opgaven, bl.a. ved at holde lektiecafé hver dag kl Herudover noteres det i BB, hvis en ung har behov for ekstra opfølgning ift. skolen. Tilsynet vurderer at Dohns Mindes følger relevant op på problematikken. Tilsyn 2013 SIFA har vurderet, at der er fulgt relevant op på problematikken, hvorfor CAFA ikke Side 18 af 52

19 ser grundlag for at vurdere yderligere på spørgsmålet. Vurdering CAFAs vurdering. Vi vurderer, at der er god opmærksomhed på de unges skolegang, uddannelse og arbejde, og at der følges op og støttes i forhold hertil. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 7. Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Ledelsen fortæller, at Dohns Minde er meget åben for besøg af både kammerater og familien, og at man fra institutions side understøtter de unge i at udvikle/udvide kammeratskaber. Alle unge har mulighed for at tage kammerater med hjem, og de er meget velkomne til at spise med. Ligeledes er de unge velkomne til at have kammerater på overnatning i weekenden. Medarbejderne støtter også op om, at de unge har mulighed for at besøge kammerater i deres hjem. Der er unge, som foretrækker at besøge kammerater i stedet for at tage dem på Dohns Minde. For nogens vedkommende handler det om, at de synes, det er pinligt at vise, hvor de bor. Dohns Minde lægger vægt på, at forældre altid er velkomne til at komme på besøg hos deres børn og unge, og også at de deltager i spisning, hvis de har lyst. Ledelsen oplever, det er meget forskelligt, hvor tit forældre kommer på besøg. For nogens vedkommende handler det om, at der er et højt konfliktniveau mellem den unge og forældrene, for nogens vedkommende, at der ikke er kontakt. Generelt oplever ledelsen, at mange af de unge har det svært med kontakt til jævnaldrende. Mange af de unge er ikke opsøgende overfor andre unge og har dårlige erfaringer i forhold til kontakter, bl.a. fordi de har gået på skiftende skoler. Tit er de mere optaget af de sociale medier end at være sammen med andre unge. I forhold til de unge af anden etnisk herkomst, har Dohns Minde støttet op om, at de får kontakt til andre fra deres oprindelige kultur og bl.a. støttet, at de kommer i kontakt med forskellige kulturelle foreninger. Forstander fortæller at taksten for de uledsagede unge er højere, hvilket bl.a. gør, at det er muligt at betale transportudgifter til de unge ledsagede flygtninge, så det er muligt for dem at besøge unge, som de f.eks. har boet på asylcentre med. Denne gruppe har ikke samme netværk som de danske etniske unge, hvorfor det er prioteret at de kan besøge f.eks. bekendte i Jylland. En del af de etniske unge har selv været opsøgende og har bl.a. gået i den lokale ungdomsskole, ligesom de spiller fodbold. I forhold til vores spørgsmål til ligestillingen mellem danske og etnisk ikke danske unge ift. dækning af udgifter til transport, så oplyser forstander, at alle unges transportbehov vurderes individuelt ud fra den enkeltes behov. Side 19 af 52

20 B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Det er hensigten fortsat at have opmærksomhed på, at de enkelte unge støttes i sociale kontakter, når der opstår mulighed. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Opmærksomhedspunkt 2012 Vi foreslår, at Dohns Minde betragter det som et udviklingspunkt at forholde sig til, udvikle og beskrive deres tilgang og opgave i forhold til uledsagede flygtninges integration og opbygning af netværk. Dette skal ses i sammenhæng med opmærksomhedspunktet i pkt. 1. Opfølgende tilsyn 2012 Dohns Minde fortæller, at de er meget opmærksomme på at understøtte de unge uledsagede flygtninges netværk. Fra 1. januar bliver der mulighed for at få penge til f.eks. at rejse til Jylland og besøge venner og andre. Herudover får brobygningsmedarbejderen en særlig rolle i at styrke drengene i at danne nye netværk og integreres i lokalsamfundet. Drengene går f. eks til sport i lokale idrætsklubber. Forstander og stedfortræder lægger vægt på, at alle unge på Dohns Minde har særlige behov, og at opgaven med at bygge de unges netværk op i lokalsamfundet er en opgave der er relevant uanset de unges etniske baggrund. Dette mål er også en del af behandlingsplanerne. Konsulenten er efterfølgende blevet opmærksom på, at der ikke blev fulgt op på CAFA s forslag om en beskrivelse af Dohns Mindes tilgang og opgaver ift. de uledsagede flygtningebørn/unge. Tilsynet vurderer, at Dohns Minde er godt i gang med at samle grundlaget til denne beskrivelse i forbindelse med den igangværende kompetenceudvikling. Tilsynet vurderer, at en opsamling fra forløbet, med en beskrivelse af kompetenceudviklings betydning for den pædagogiske praksis vil imødekomme behovet for en beskrivelse. Tilsyn 2013 Forstander oplyser, at man efter aftale med Institutionskonsulenten ikke vil udarbejde en specifik beskrivelse af tilgangen og opgaverne ift. uledsagede flygtninge. Forstander fortæller, at der er behov for, at de uledsagede flygtninge får et individuelt tilbud afhængig af den enkeltes problematik og ikke et gruppetilbud. De uledsagede flygtninge er meget forskellige og har derfor meget forskellige behov, hvorfor det ikke giver mening at udarbejde et gruppetilbud. Forstander fortæller, at de afholdte temadage og ansættelse af brobygningsmedarbejder, har givet en Dohns Minde viden om f.eks. kultur, som der er behov for i arbejdet med gruppen, men grundlæggende er tilgangen til arbejdet ikke anderledes med de uledsagede flygtninge end til de andre indskrevne børn/unge. Vurdering CAFAs vurdering CAFA vurderer, at Dohns Minde har en åben og støttende holdning til de unges netværk, herunder dets besøg på institutionen. I forhold til det pædagogiske arbejde med de uledsagede flygtninge, er det en misforståelse, hvis CAFAs forslag om en beskrivelse af det pædagogiske arbejde med denne målgruppe kan forstås sådan, at vi skulle mene, at målgruppen bør have et gruppetilbud. Side 20 af 52

21 CAFA er af den opfattelse, at det er fagligt udviklende, når fagfolk overvejer og beskriver deres tilgang til en særlig målgruppes behov samt beskriver, hvilke typer af opgaver, der bør være opmærksomhed på i forhold til målgruppen. Dette skal ikke ses som en modsætning til en individuel behandlingsplan. Da der er særlig døgntakst for de uledsagede unge, er det formentlig et udtryk for, at der fra institutionens side skal gøres en særlig indsats for denne målgruppe, og det er relevant at beskrive, hvad den består i. CAFA er fortsat af den opfattelse, at det ville styrke arbejdet med flere beskrivelser. Der henvises til opmærksomhedspunkt i pkt. 1, der også omfatter overvejelser om beskrivelse af integrationsindsatsen. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Ingen. 8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Forstander fortæller, at hun hver gang, der er forældremøde, spørger, om der er forældre, der kan have lyst til at gå ind i et forældreråd. Ved sidste forældremøde meldte én sig klar til det, og forstander har efterfølgende skrevet til den resterende del af forældregruppen, om der er andre, der er interesseret. Så vidt ledelsen er orienteret, er der nu 4, som har meldt sig som interesserede. Heraf er flere af dem værger til de uledsagede flygtninge. Forstander har meddelt gruppen, at de er velkomne til at låne Dohns Mindes lokaler til møder. Dohns Minde lægger op til et samarbejde med de unges forældre, men det er ofte en balanceakt. På den ene side forstår man på Dohns Minde, at forældre ønsker at følge med omkring deres unge, men det kan ind imellem være vanskeligt, specielt hvis der er et problematisk forhold mellem den unge og forældrene. Er det tilfældet, bruger medarbejderne tid på at tale med den unge om, hvad der kan siges til forældrene og hvordan. Man er specielt opmærksom på de unge, der er fyldt 18 år, hvor der opstår en problematik om, at medarbejderne ikke kan tale med forældrene uden, at den unge har givet sit tilsagn. Det kan indimellem være svært for forældre at forstå. Det er indtrykket, at nogle af de værger, som er tilknyttet de etniske unge, har større behov for at tale med medarbejderne, end der faktisk er mulighed og tid til. I det daglige har kontaktpædagogen ansvaret for kontakten til den unges forældre. Der er telefonisk kontakt minimum hver 14 dag. Forældre inviteres til at deltage i møder vedr. deres barn/unge. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen særlige opmærksomhedspunkter udtrykt. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i 2012 Ingen. Side 21 af 52

22 Vurdering CAFAs vurdering CAFA finder det meget positivt at, at der til stadighed har været opmærksomhed på at opfordre forældre til at gå ind et forældreråd, og vi ser nu en opgave for Dohns Minde i forhold til aktivt at støtte oprettelsen og driften af et sådant. Vi foreslår, at der indledes en dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. CAFAs indstilling til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Opmærksomhedspunkt Dohns Minde opfordres til fortsat aktivt at understøtte etableringen af et forældreråd og indlede et samarbejde med dette. Der opfordres til at gå i dialog med værgerne mhp. at afstemme forventninger til samarbejdet. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Dohns Minde har en kostpolitik, revideret i Af kostpolitikken fremgår det, at Dohns Minde vil sørge for, at børn og unge bliver tilbudt ernæringsrigtig og varieret kost. Det vil man gøre på følgende måde: generelt sørge for et bredt udbud af årstidens madvarer tilbyde salat og frugt i skåle tilbyde groft brød, helst hjemmebagt minimum sikre årstidens grøntsager til aftensmaden lave madplan for 14 dage ad gangen, så variationen sikres bruge friske krydderurter i madlavningen bruge nødder og kerner f.eks. i salat tilbyde varieret madpakke Inddrage børn og unge i planlægningen, f.eks. af madplan og indkøb. Aktuelt har Dohns Minde ansat en køkkenmedarbejder 25 timer om ugen, hvis opgave det er at foretage indkøb, forberede maden til om aftenen mv. Det har været drøftet med de unge, om de skulle inddrages i madlavning, men forslaget blev nedstemt. På nuværende tidspunkt deltager de unge i madlavningen, når de har lyst. En enkelt af de uledsagede flygtninge har selv ytret ønske om at købe ind og lave mad, hvilket er imødekommet ved, at han kan bruge køkkenet på 1 sal. Det oplyses, at de unge kan komme med ønsker til madplanen, men det er vanskeligt at opfylde alles ønsker, hvorfor nogle altid vil være utilfredse, fordi de ikke har fået deres ønske opfyldt. Det er ikke muligt at opfylde alle individuelle ønsker. Der er sat et køleskab op i køkkenet, hvor de unge har mulighed for at tage brød, Side 22 af 52