De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem

Transkript

1 Opgaveløser: ST1873, ST1889 Hold: September 2007 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Lise Bjerre Christensen Anslag: De unges overgang fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem Denne opgave er udarbejdet af en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted. Opgaven er til udtryk for de studerendes egne synspunkter, som ikke nødvendigvis deles med skolens. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med tilladelse fra forfatterne.

2 Forord Vi er to sygeplejestuderende, der har valgt at være med i et pilotprojekt indenfor Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje. Pilotprojektet har som formål at bidrage til udvikling og styrke det faglige felt indenfor psykiatrien, ved at give inspiration og engagement til bacheloropgaven. Hensigten med projektet er at skabe et større bånd mellem psykiatrien og studerende i de regionale uddannelsesinstitutioner, så det bliver nemmere at se problemstillinger, udvikle de kompetencer til systematisk udviklingsarbejde og for at fremme rekrutteringen til at arbejde ude i psykiatrien. Vi vil gerne sige tusind tak til vores to kliniske vejledere for to dejlige uger i klinisk valgfripraktik i socialpsykiatrien, som har dannet udgangspunkt til vores bachelorprojekt, og som har bidraget med kliniske erfaringer til denne opgave. Derudover siger vi tusind tak til vores vejleder, som har guidet os igennem denne bacheloropgave med viden og erfaringer indenfor empirisk undersøgelse. Og en evigt taknemlighed til interviewere, der har stillet op til vores bachelorprojekt, som har gjort det muligt, at opgaven har blevet til en helhed.

3 Resumé For at besvare vores problemformulering: Hvordan oplever de unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery?, bygger bachelorprojektet på en empirisk undersøgelse. Der er brugt kvalitativ semistruktureret interview med hermeneutisk tilgang, hvor tre tidligere beboere fra et socialpsykiatrisk bosted har ladt sig interviewe. Baggrunden for netop denne problemstilling har dannet udgangspunkt ud fra praktiske erfaringer fra socialpsykiatrien, hvor de unge mennesker med en psykisk lidelse fra et socialpsykiatrisk bosted fandt overgangen til eget hjem skræmmende. Formålet med denne undersøgelse er at belyse og afklare ovennævnte problemformulering ved at undersøge livet i og efter transitionen. Så psykisk lidende får den bedst mulige transition til eget hjem i forhold til recovery. Vores målgruppe i denne undersøgelse er unge mennesker i alderen år, og derfor har informanterne været under og omkring 30 år. Vi har inddraget recovery og transitionsteorierne, som danner vores for forståelse for opgavens udarbejdelse af undersøgelsen. Resultaterne i undersøgelsen viser, at støtte fra familie, professionelle og andre er essentielt for både recovery og transitionsprocesserne. Derudover fremkommer det, at håbet har en betydning for støtten i recovery processen. I forhold til transitionen viser undersøgelsen, at forvirringen giver ambivalens, da den både har en positiv og negativ betydning for transitionen. Yderligere beskriver informanterne i interviewene vigtigheden af struktur i hverdagen og dens indflydelse på deres transitionsproces og recovery rejse. Det fremhæves desuden, at viden på området er vigtigt, samt at transition og recovery processerne er individuelle og skal tilpasses det enkelte menneske. Samtidig viser resultaterne, at nogle af de tidligere beboere på det socialpsykiatriske bosted er kommet sig efter overgangen.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Transitionsteori Recovery Problemafgrænsning Problemformulering Formål og målgrupper Litteratursøgning Metodebeskrivelse Videnskabeligt perspektiv Hermeneutikken Fænomenologi Kvalitativt interview Forskningsspørgsmål Interviewguide Udvælgelse af informanter Juridiske og etiske overvejelser Praktiske overvejelser før gennemførelsen af interviewet Transskription Analysens design Meningskondensering og kodning Analyse af data Forberedelserne til transitionen (Stinne Engholm) Diskussion af forberedelserne til transitionen Selvstændighed og alene Diskussion af selvstændighed/alene Forbedringer... 25

5 8.3.1 Diskussion af forbedringer Efter udflytningen (Aina Skjefrås) Diskussion af efter udflytningen Hverdagen Diskussion hverdagen Netværk og støtte Diskussion af netværk og støtte Fremtidsudsigter Diskussion af fremtidsudsigter Gode råd til beboere og personalet Diskussion af gode råd til beboere og personalet Konklusion Metode kritik Perspektivering Referenceliste Bøger Artikler Love Internetadresser Baggrundslitteratur Bøger Artikler Bilagsfortegnelse... 44

6 1. Indledning I forbindelse med pilotprojektet Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje, som denne opgave udspringer fra, har vi i vores bacheloropgave været omkring emnet, hvordan unge mennesker med en psykisk lidelse 1 oplever overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Som baggrund for denne opgave, har vi udarbejdet en empirisk undersøgelse af tre tidligere beboere på et socialpsykiatrisk bosted. Vi har valgt kvalitativt interview med en primær hermeneutisk tilgang, for at bidrage med mest erfaringer og viden som mulig på området omkring transitionen i forhold til recovery. Derudover har vi brugt den fænomenologiske tilgang, som er med til at holde os åbne overfor informationerne som de tidligere beboere fortæller. Udgangspunktet i denne undersøgelse kommer fra praktiske erfaringer på et socialpsykiatrisk bosted, hvor vi bl.a. så en masse områder, hvor recovery fungerede, såsom redskaber i hverdagen til at håndtere lidelserne. Derudover så vi, at hverdagen generelt fungerede for beboerne på bostedet på trods af vanskelighederne. Disse observationer gjorde os bevidste omkring bostedets brug af recovery begrebet virkede optimalt. Men ét område var problematisk, da beboerne oplevede overgangen til eget hjem som skræmmende. Dette område fandt vi meget vigtigt for beboerne, hvilket er grunden til, at vi vil belyse dette område for at kunne bidrage med at udvikle den psykiatriske sygepleje på det socialpsykiatriske bosted. Det handler også meget om at lette overgangen til eget hjem for de unge psykisk lidende. Samtidig er det interessant at belyse områder, hvor der fremtræder problemer, som er med til at forringe psykiatrien. Derfor har det vækket vores interesse for at afklare ét af disse problemer, så vi som kommende sygeplejerske kan videreudvikle sygeplejen for mennesker med en psykisk lidelse. Som følge deraf er udarbejdelsen af denne undersøgelse med til at give eksempler på forbedringer i psykiatrien, og områder der kan videreudvikles. 2. Problembeskrivelse Vi har under praktik i socialpsykiatrien stiftet bekendtskab med recovery, at komme sig, på et konkret bosted, hvilket er et bosted efter 107 i serviceloven, som omhandler 1 Psykisk lidende er blevet brugt gennem hele opgaven som en betegnelse på et menneske med en psykisk sygdom samt sindslidende. 1

7 midlertidige bosteder (Indenrigs- og socialministeriet 2008). Det er primært unge mennesker, der bor på bostedet, som hører ind under voksenpsykiatrien. Da vi i vores praktik stiftede bekendtskab med bostedet, fandt vi ud af, at de psykisk lidende og personalet brugte recovery aspektet som et arbejdsredskab. Vi observerede, at elementer af recovery begrebet blev anvendt som grundsten i deres arbejde. Interessen for recovery begrebet er stor både internationalt og nationalt (Jensen et al s. 21), hvilket er understøttet af det socialpsykiatriske bosted, hvor vi har været i praktik. Yderligere har vi lært, at recovery er med til at skabe en ny og åben dialog, som giver mulighed for, hvordan vi kan forstå det psykosociale handicap (Ibid. s. 21). Desuden nævner regeringen (2009 s. 5) i deres rapport, at socialpsykiatrien bør medtænke recovery begrebet i deres arbejde. Dette er med til at understøtte vigtigheden af begrebets betydning for en person med en psykisk lidelse. Endvidere nævnes det af Wilken og Hollander (2008 s. 41), at det er vigtigt for en person med psykisk lidelse at få støtte i deres recovery proces, hvilket underbygger vigtigheden af begrebets betydning. På disse grundlag har vi fundet ud af, at recovery aspektet er vigtigt at arbejde videre med i opgaven. Vi har yderligere i vores praktik observeret, at de trygge rammer som bostedet gav beboerne, er vigtige funktioner for at afspejle samfundet. Dette kunne ses ved forskellige arbejdsopgaver såsom pedelarbejde, kontorjobs, madlavningsopgaver og rengøringsarbejde, som blev varetaget af beboerne sammen med personalet. I praktikperioden spurgte vi nogle af beboerne om der var nogle problemer i forhold til dét at komme sig på bostedet. Men beboerne fandt ikke recovery på selve bostedet problematisk, hvilket vi også observerede, men de fandt overgangen fra bostedet til eget hjem meget skræmmende. Grunden til at overgangen skræmmer dem er, at beboerne ikke helt ved, hvad der venter dem. Derudover er beboerne meget glade for de trygge rammer, som bostedet giver, og tanken om at skulle flytte derfra, skræmmer dem. På verdensplan er der interesse for psykiatrien, hvilket ses på World Health Organizations (WHO) europæiske hjemmeside, hvoraf det fremgår, at 27 procent af den voksne befolkning, hvilket vil sige i alderen år, har oplevet en eller anden form for psykisk lidelse indenfor det sidste år (WHO 2010). 2

8 Ikke bare på verdensbasis er der interesse for psykiatrien, men i Danmark har regeringen udarbejdet nationale mål og strategier for folkesundheden fra 2002 til 2010, som bl.a. omtaler, at psykiske sygdomme er årsagen til en 1/5 af alle sengedage og 1/3 af alle helbredsbetingede førtidspensioner. Derudover fremgår det, at psykiske sygdomme er på listen over de 8 største folkesygdomme i Danmark (Regeringen 2002 s. 32, 47). Vi synes, det er omfattende tal og er overraskede over antallet af mennesker, der er berørt af psykiske lidelser på verdensbasis og i Danmark. Andelen af helbredsbetingede førtidspensioner er meget høj, og vi har observeret, at mange på bostedet havde førtidspension på grund af deres lidelser. På grund af tallene fra WHO og andelen af helbredsbetingede førtidspensioner er vores interesse og relevansen for at lave en undersøgelse steget. I Danmark har regeringen fremlagt en handleplan med henblik på at forbedre og styrke forskellige områder i sundhedsvæsnet herunder psykiatrien. I rapporten omtales det, at overgangen til en almindelig hverdag fra psykiatrien kan være svær for mennesker med en psykisk lidelse. Yderligere nævnes det, at nogle mennesker føler, at systemet ikke fungerer optimalt. Endvidere oplever nogle at gå fra den sekundære til den primære sektor for derefter at gå tilbage til den sekundære sektor indenfor få år (Regeringen, 2009 s. 5-13), hvilket stemmer overens med vores erfaringer i socialpsykiatrien. Ud fra dette ønsker vi at sætte fokus på regeringens målsætning omkring hensigtsmæssige udskrivelser. Der er sammenhæng mellem regeringens målsætning (ibid. 5-13) og den overgang som beboere på socialpsykiatriske bosted står overfor, da regeringen ønsker fokus på udskrivelse. Derfor ønsker vi, at beskæftige os med området omkring overgangen til eget hjem. Derudover fokuserer rapporten på udvikling, så mennesker med en psykisk lidelse kan bo i eget hjem (Regeringen, 2009 s. 5-13, 18). Udviklingen vil kunne klargøre og muligvis løse nogle forskellige problemstillinger indenfor psykiatrien, hvilket evt. vil kunne hjælpe beboerne på det socialpsykiatriske bosted. Desuden er der lavet undersøgelsesmateriale fra et socialpsykiatrisk bosted omkring overgangen, men ikke fyldestgørende. I undersøgelsen kommer det frem, at udflytningen har været de interviewedes eget valg. De, som blev interviewet kunne fortælle, at ensomheden og stilheden var meget overraskende efter udflytningen. På grund af savnet af den gode støtte som bostedet gav, ønskede en person at flytte tilbage til bostedet. En anden person havde en god overgang efter flytningen med lidt støtte fra bostedet i form af kontakt 3

9 for at snakke om, hvordan det gik (Jørgensen 2006 s. 4-23). Undersøgelsesrapporten nævner ikke noget omkring, hvordan de adspurgte har det, efter de var kommet i eget hjem eller hvordan overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted er i forhold til recovery. Der blev desuden heller ikke nævnt noget omkring sygeplejerskernes funktioner. Dette har styrket vores interesse for at undersøge det socialpsykiatriske bosted yderligere med fokus på overgangen. Vi har endvidere fundet et kandidatspeciale af Rossen (2008 s.1-69), som er et kvalitativt studie, hvor hun undersøger de depressive menneskers oplevelser af overgangen fra et psykiatrisk hospital til eget hjem. I specialet beskriver hun, hvordan sygeplejerskerne kan hjælpe depressive mennesker i overgangen. Her nævner hun bl.a. at der er nogle kritiske punkter i overgangen, der primær omhandler mangel på støtte. Derudover skriver Rossen, at psykiatrienheden skulle være den styrende for den nødvendige støtte i overgangen. Rossens speciale omkring overgangen til eget hjem, har inspireret os til at fokusere yderligere på overgangen i dette bachelorprojekt. Litteraturstudier viser, at der er et behov for at indarbejde brugerens viden og erfaringer med psykiske lidelser i planlægning af omsorgen af psykiske lidende i sundhedsvæsnet (Reynolds et al s. 83). Siden dette også er et arbejdsområde for sygeplejersker, er det relevant at belyse området i denne opgave. Overgang optræder ikke på dansk som begreb. I stedet vil begrebet transition fremover blive brugt i opgaven, da man på engelsk har transitionsteorien som specifikt vedrører overgangen. Begrebet vil dog ikke blive brugt i selve undersøgelsen. Transitionsbegrebet har elementer af recovery begrebet (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 30). Transitionsbegrebet og sygeplejerskens opgaver i denne forbindelse vil blive præsenteret nedenfor, hvorefter recovery begrebet og sygeplejerskens områder indenfor recovery vil blive præsenteret efterfølgende. 2.1 Transitionsteori Transition er et begreb, der ikke er brugt specielt i Danmark (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 31), men den har en lang historisk baggrund især indenfor antropologien (Kralik, Visentin, 4

10 Van Loon 2006 s. 322). Meleis transitionsteori tager udgangspunkt i forskning og en række undersøgelser (Rossen 2008 s. 15). Transitionsprocessen er en kompliceret og flerdimensionel proces, hvor der skal være flere egenskaber til at skabe transitionsprocessen (Meleis et al s.18), og disse vil blive uddybet herefter. Sygeplejersken har tit rollen som den primære omsorgsperson og er oftest den som skal skabe den forstående transition (Ibid. s. 15), hvilket gør at det er vigtigt for sygeplejersken at kende til transitionsbegrebet og dens proces. Derudover har det stor betydning for sygeplejersken at kunne se de personlige og miljømæssige faktorer, som enten hindrer eller fremmer transitionsprocessen, for at kunne hjælpe vedkommende (Ibid. s. 21). Der nævnes forskellige elementer i Meleis teori, som igangsætter transitionsprocessen. Ét af de første elementer, der nævnes er miljøet hvori vedkommende er. Dette miljø kan give støtte til at sætte transitionsprocessen i gang eller det kan øge stressniveauet for vedkommende. Dette bliver understøttet af Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 320), idet de skriver, at transitionen medfører forskellige ændringer i bl.a. relationer og miljø. Ydermere, beskriver Melei et al. (2000 s og 18), at egenskaberne såsom bevidsthed, engagement, ændringer, tidsperspektiv og begivenheder har betydning for transitionen. Bevidsthed omfatter den opfattelse som vedkommende har, men betyder samtidig, at man skal have viden og anerkende processen, hvilket betyder, at bevidstheden er en vigtig egenskab i transitionsprocessen (Ibid. s.18-19). Den næste egenskab, der nævnes i Meleis teori, er engagement. Her kigger man på, hvor meget personen involver sig i processen. Dette hænger også sammen med bevidsthed, og har indflydelse på, hvor engageret vedkommende er overfor transitionsprocessen (Ibid. s. 19). Transitionen giver ændringer i ens liv, men det er ikke ensbetydende med, at ændringer i ens liv starter en transitionsproces. Ændringer i processen vil ydermere betyde ændringer i opfattelsen af personlige, familiære og samfundsmæssige normer og forventninger, men man skal også se på sværhedsgraden af ændringerne (Ibid s. 19). Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 323) er enig med Meleis teori, da de skriver i deres artikel, at transition forekommer, når en persons nuværende virkelighed bliver forstyrret ved, at der kommer ændringer, som resulterer i at vedkommende er nødt til at skabe en ny realitet. Tidsperspektivet er også et element i transitionsprocessen. De første tegn på at transitionsprocessen starter er, at der er begyndende ustabilitet, forvirring og angst, og 5

11 slutpunktet kommer, når en periode med mere stabilitet fremkommer (Meleis et al s. 20). Meleis bliver yderligere støttet af Kralik, Visentin og Van Loon (2006 s. 320) som i deres artikel skriver at, transitionen forekommer over tid. Begivenheder kan være med til at sætte et mere klart starttidspunkt for, hvornår transitionen begyndte, såsom diagnosticering af en sygdom. Under begivenheder er der også kritiske punkter, som er kendetegnet ved stigende bevidsthed omkring ændringer eller forskelle samt mere aktiv engagement i behandling af de oplevelser, som transitionen giver (Meleis et al s. 20). Hvis man kan forberede personer på, at der sker en transition og hvad det er vedkommende kan forvente der vil ske, så vil det fremme transitionsprocessen, men mangler der forberedelser på transitionsprocessen ville det hæmme processen (Ibid. s. 22). Derfor har sygeplejersken et stort ansvar for at forberede personer på processen. Desuden kan samfundet hæmme eller fremme transitionen, da der er nogle områder, hvor samfundet spiller en stor rolle, såsom relevante oplysninger fra sundhedsvæsnet og pålideligt skriftligt materiale. Derudover er rollemodeller og muligheder for svar på spørgsmål vigtige. Det er disse områder, som kan fremme transitionen i forhold til samfundets indflydelse på transitionen (Ibid. s. 22). De forskellige ovennævnte elementer, som der er i transitionsteorien, har som nævnt aspekter af recovery begrebet (Rossen, Tingleff, Buus 2009 s. 31), og disse vil blive beskrevet nedenunder. 2.2 Recovery Recovery begrebet har siden 1970`erne været i fokus i USA, og har siden været aktivt brugt (Jensen et al s 18). Det var først i år 2000, at recovery blev introduceret i Danmark, og der har sidenhen været interesse for begrebet (Ibid s. 8). Det engelske begreb er oversat til dansk med at komme sig, men fordi det er engelsk er det et problem at omforme ordet til et navneord, som kort fortæller, hvad det drejer sig om (Ibid s. 17). Recovery er bredt, flertydigt og svært at samle sammen til én præcis definition (Ibid.s ), fordi det er en individuel og personlig proces (Repper, Perkins 2009 s. 173). Der vil i denne sammenhæng blive brugt følgende definition: ( ) deeply personal, unique process of changing one s attitudes, values, feelings, goals, skills, and/or roles. It is a way of living a 6

12 satisfying, hopeful and contributing life even with the limitations caused by the illness. Recovery involves the development of new meaning and purpose in one s life as one grows beyond the catastrophic effects of mental illness (Higgins, McBennett 2007 s ). Det tydeliggøres, at recovery og social inklusion er en vigtig del i den psykiatriske sygepleje. For at den psykisk lidende skal komme sig, er støtten fra professionelle betydningsfuld for at fremme håb og skabe inspirerende relationer, fremme en personlig tilpasning og for at fremme tilgængelighed og inklusion for selve recovery rejsen. Når en person får en psykiatrisk diagnose, er der mange følelser som kommer i spil, hvilket afhænger af, hvordan diagnosen bliver præsenteret. Måden diagnosen bliver præsenteret har en stor indflydelse på, hvordan personen kan mestre sine problemer og udfordringer med en psykisk lidelse (Repper, Perkins 2009 s ). At fremme håbet er betydningsfuldt og er vellykket brugt i psykoterapien. Håbet er et centralt begreb som ofte er brugt i professionelles arbejde, uden håb er der ingenting. Håbet er kernen i genopbygningen, og er med til at se og takle de udfordringer, som kommer i recovery processen. Der beskrives endvidere, hvis vedkommende ikke har folk omkring sig, som tror på personen, så er det svært at bevare troen og håbet på sig selv. Sociale relationer som venner og familie er derfor betydningsfulde for, at folk skal tro på deres muligheder og fremtidsudsigter, så selvværdet og velværen øges (Ibid. s ). At genvinde kontrol over ens liv ved at rumme dét som er sket er en del af recovery processen, da man skal tilpasse sig og komme videre i livet. For at komme videre i livet, har det stor betydning at snakke om sin gamle identitet for at genvinde ens selvværd. Fortællinger om sin gamle identitet giver mulighed for at komme af med følelser, og derved komme fremad. Det handler også om at forstå det som er sket på en meningsfuld måde, som fører en på rette vej igen. For at den psykisk lidende skal genvinde kontrol og succes over sit liv, er vedkommende afhængig af professionelles støtte. For at opnå recovery er det derudover vigtigt at hjælpe den psykisk lidende til at lære af sine erfaringer, ved nederlag forsøge igen og finde andre veje fra de vanskeligheder, som forhindrer personen i at nå de ønskede mål i livet (Ibid. s ). For at fremme recovery og lette social inklusion for psykisk lidende, er den enkeltes værdier i henhold til at få et betydningsfuldt samt meningsfuldt liv vigtige, foruden disse er det 7

13 umuligt at fremme recovery og social inklusion. Psykisk lidende har behov for adgang til bolig, arbejde, familie, sociale netværk og fritidsaktiviteter for at lette recovery, men der kræves støtte til disse ydelser (Ibid. s ). Der findes mange måder at hjælpe den psykisk lidende, men fordi det er individuelt, er man nødt til at skræddersy hjælpen til den enkeltes behov. Det handler om for den professionelle at hjælpe den psykisk lidende til at forberede og øve sig, så vedkommende er parat og kan håndtere det som venter udenfor, hvilket er nødvendigt for at lette recovery og social inklusion. For professionelle involverer det for eksempel at hjælpe med planlægning og mål, øvelsestræning sammen med den psykisk lidende, hjælpe personen med færdigheder som guidning og feedback. Det indebærer også at skaffe transport og være i nærheden for at forhindre angst og uro, øge sociale netværk ved at få adgang til aktiviteter samt støtte og hjælpe når der opstår vanskeligheder. For at kunne se fremtidsudsigterne i livet, er det vigtigt, at den psykisk lidende har troen på sig selv for at opnå recovery, men det handler meget om, at den professionelle har tro på den psykisk lidendes muligheder (Ibid s ). Overstående afsnit som handler om recovery sammen med afsnittene problembeskrivelse og transitionsteori er blevet afgrænset herefter. 3. Problemafgrænsning Denne afgrænsning er med til at skabe et nemt overblik over de problemstillinger, der er beskrevet ovenfor, og som skal lede frem til problemformuleringen. Ét af de aspekter, der er centralt både i transition og recovery begreberne, er personligheden, da både transition og recovery er individuelle processer. Yderligere kan man i de to teorier se en foranderlighed. Foranderligheden i transitionen kommer til udtryk ved at starte processen, og i forhold til recovery vil forandringerne ske, når en person starter processen med at komme sig. Begge processer sker over tid, og både transitionen og recovery er processer, hvor der er fremgang og tilbagegang. I transitionen er tilbagegangen synlig ved ustabilitet og i recovery vil man se tilbagegangen ved, at håbet forsvinder, og der er ingenting tilbage. Fremgangen i transitionen ses ved stabilitet, og i recovery er fremgangen tydelig ved tilstedeværelse af håb og kontrol over sit liv. 8

14 Relationerne imellem sygeplejersken og den psykisk lidende er vigtige i transitionen, da sygeplejersken som sagt skal forberede vedkommende på transitionen, og dermed fremme processen. I recovery er de sociale relationer betydningsfulde, idet de kan give troen og håbet på vedkommendes fremtidsudsigter og samtidig give støtte. Støtten er med til at genvinde kontrol over den psykisk lidendes ønskede mål i sit liv. Derudover indebærer støtten bl.a. også familie, venner og personale, hvor social inklusion er vigtig at nævne. Social inklusion er afhængig af værdier som meningsfuldhed og betydningsfuldhed. Foruden disse værdier er det umuligt at fremme recovery og social inklusion. Disse centrale elementer i recovery og transitionen er med til at skabe den efterfølgende problemformulering. 4. Problemformulering Hvordan oplever de unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery? 5. Formål og målgrupper Dette afsnit er blevet udarbejdet på baggrund af de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (Sykepleiernes samarbeid i Norden 2003 s. 6-7), hvor de fremstiller forskningens etiske principper i forhold til sygeplejeområdet. Afsnittet princippet om at gøre godt handler om, at undersøgelsen skal være til nytte for de grupper den rettes imod (Ibid. s.6-7). Der menes i denne sammenhæng, at de psykisk lidende kan nyde godt af resultaterne, der fremkommer i opgaven. Formålet med undersøgelsen er at opnå en forståelse for, hvordan livet ser ud i og efter transitionen fra et socialpsykiatrisk bosted. Dette kan være med til at støtte den psykisk lidende, som snart skal til at flytte fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem, så personen får den bedst mulige transition, set i forhold til recovery. Målgruppen i undersøgelsen er unge mennesker i alderen år med en psykisk lidelse, og resultatet kan bruges til samme målgruppe. Undersøgelsen kan være med til at skabe overblik over evt. problemer omkring transitionen og recovery, som brugerne oplever det. Sygeplejersken kan bruge dette i sit arbejde med at forberede beboerne på transition til eget hjem, hvilket måske kunne give mulighed til at forbedre og belyse sygeplejerskens arbejdsområder. 9

15 I afsnittet litteratursøgning vil vi beskrive søgningen som har været med til at finde det rigtige formål til undersøgelsen. 6. Litteratursøgning Litteratursøgningen har som nævnt tidligere været med til at finde formål og målgruppe for undersøgelsen, samt skabe et overblik over de problemstillinger, som er på området indenfor psykiatrien med særlig henblik på socialpsykiatrien. Vi har brugt forskellige databaser og søgeord som er relevante i forhold til problemformuleringen og problembeskrivelsen. De databaser, der er brugt, er PubMed, Cinahl, PsycInfo, Google Scholar, og søgemaskinen Sygeplejersken, som udgiver sygeplejefaglige artikler af Dansk Sygepleje Råd. Ord som recovery, transition, overgang, social netværk og inklusion er brugt i søgningen. Ydermere er det ved nogle af søgningerne brugt begrænsninger, hvor vi har søgt review artikler for at sikre høj kvalitet og faglighed. Bibliotek.dk er brugt til at finde størstedelen vores materiale, hvor vi bl.a. har brugt kædesøgning. Ellers er der brugt bloksøgning i de ovennævnte databaser på nær Google Scholar og Sygeplejersken. Hele søgeprocessen er uddybet i søgeprotokollen (se bilag 1). 7. Metodebeskrivelse 7. 1 Videnskabeligt perspektiv Denne undersøgelse bygger på forskningsmæssige principper, men det betyder ikke, at den skal ses som et forskningsprojekt, eller vi skal ses som forskere, men vi betegner os som værende undersøgere i denne sammenhæng. Undersøgelsen er et produkt af målforskning, hvilket vil sige der belyses problemstillinger (Larsen, Vejleskov 2006 s ) omkring transitionen fra socialpsykiatrisk bosted og til eget hjem set i forhold til recovery. Endvidere er undersøgelsen bygget ud fra den videnskabeligtype forstående forskning, hvor der vil laves en kvalitativ undersøgelse (Larsen, Vejleskov 2006 s. 37), hvilket vil blive uddybet i opgavens afsnit omhandlende kvalitativt interview. I undersøgelsen bruges hermeneutikken og fænomenologien indenfor humanvidenskaben i forhold til, at det er en kvalitativ undersøgelse, hvor hermeneutikken præsenteres først og derefter fænomenologien. 10

16 7.1.1 Hermeneutikken Der er som sagt taget udgangspunkt i hermeneutikken, som betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. I nutiden er hermeneutikken gået mere over i ontologien, hvor det handler om menneskers væren og eksistens. Denne undersøgelse fokuserer som udgangspunkt på læren om forståelse og fortolkningskunst af menneskers erfaringer (Birkler 2005 s. 95). Dette kommer til udtryk ved, at informanternes erfaringer er den viden som analyseres for at forstå transition og recovery problemer. Deres erfaringer kan evt. give nogle svar på, hvorfor transitionen er svær for nogle af beboerne på et socialpsykiatrisk bosted, og samtidig belyse hvilken betydning den har for deres recovery proces. En anden grund til, at hermeneutikken er valgt som redskab, er den åbne filosofiske tilgang den har i forhold til det kvalitative interview (Kvale, Brinkmann 2009 s.35). Hermeneutikken vil desuden komme til udtryk, når vi skal analysere interviewene som tekster, da det er et vigtigt redskab i tekstanalysen. En hermeneutisk tolkning har til formål, at opnå en almen og gangbar forståelse (Ibid. s. 69), og det er primært i analysen vi har brugt hermeneutikken. Der er i opgaven og undersøgelsens opbygning brugt den hermeneutiske cirkel, hvor helheden skal forstås ud fra delene, og delene skal forstås ud fra helheden, og dermed skabe en ny forståelse på baggrund af helhedsforståelsen. (Birkler 2005 s.98-99). Kvale og Brinkmann (2009 s. 233) skriver yderligere, at cirklen skal betragtes som en spiral, hvor der kan komme mere viden ud fra den nye viden, som cirkelen giver, eller sagt på en anden måde, man kan komme dybere ned i forståelsen. Fordomme er baggrunden for ens forståelse (Kvale, Brinkmann 2009 s. 69), og når man kender sine fordomme, vil det i hermeneutikken sætte undersøgeren i stand til forståelse (Kvale, Brinkmann 2009 s. 268), og dermed ny viden. En af de fordomme, som vi havde i forhold til undersøgelsen, er at det er skræmmende at flytte fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem, og dette er blevet undersøgt for at få be eller afkræftet denne fordom. Hvilket ligger op til vigtigheden i at kende sin for forståelse (Birkler 2005 s. 102), inden man begynder at undersøge. For forståelsen kommer fra de observationer og erfaringer mennesket gør sig (Launsø, Rieper 2005 s. 70). Vi har gjort vores erfaringer og observationer i socialpsykiatrien på det konkrete bosted, og de er med til at give inspiration til udførelsen af undersøgelsen. Ydermere giver den teoretiske baggrund også en for forståelse for, hvad der sker i transitionen samt, hvad recovery vil sige, og dens betydning. Essensen af 11

17 hermeneutikkens for forståelse er, at den sættes i spil (Bikler 2005 s. 102). Dette sker ved, at vi har skrevet afsnittene problembeskrivelse, transition og recovery teorien, hvor vi har skrevet vores forståelse og fordomme ned, og dem sætter vi så i spil ved at bruge det som baggrund for undersøgelsen. Fænomenologien har også en betydning for denne undersøgelse, og den er oftest brugt sammen med hermeneutikken, og derfor vil fænomenologien blive præsenteret og sat i forhold til denne undersøgelse nedenfor Fænomenologi Fænomenologien omhandler viden skabt ud fra bevidsthedsfænomener, som andre medvirker i, hvilket vil sige forståelse af bevidsthedsindholdet. En anden ting som kendetegner fænomenologien er livsverden, altså en persons udgangspunkt i deres aktiviteter, ergo verden som vi umiddelbart oplever den (Birkler 2005 s ). Fænomenologien, set ud fra et forskningsperspektiv, er almindeligt brugt, da det bruges til at forstå sociale fænomener ud fra de perspektiver og den verden som informanterne oplever (Kvale, Brinkmann 2009 s. 44). En ting som er vigtigt i forhold til fænomenologien er, at der er taget udgangspunkt i Husserls anskuelse, hvor der fokuseres på, at bevidstheden viser sig at relatere til noget eller nogen. Denne måde tager afstand fra videnskaben, som adskiller et tænkende subjekt fra en objektiv virkelighed (Birkler 2005 s ). Denne undersøgelse har taget afsæt i bl.a. de sociale fænomener, eftersom de har en sammenhæng med recovery og transitionsbegrebet, hvor der er fokuseret på udsagnene, hvilket vil sige fænomenerne, fra informanterne. I forhold til det fænomenologiske skal man også besidde åbenhed overfor det som de interviewede fremlægger (Ibid. s. 70). Derfor er fænomenologien særligt anvendt i selve interviewet, hvor vi har holdt os åben overfor det, som informanterne har fortalt, samt prøvet at skabe forståelse i forhold til det som informanterne har frembragt, altså fænomenerne. Derudover er vi som sagt bevidste omkring vores for forståelse i forhold til hermeneutikken, men samtidig sætter vi den i baggrunden, så vi kunne være åbne overfor informanternes informationer. Men i analysen er vi også åbne overfor tekstens indhold i forhold til fænomenologien. 12

18 Både fænomenologien og hermeneutikken arbejder begge indenfor samme område (Larsen, Vejleskov 2006 s.24), og bliver som sagt begge anvendt i forhold til det kvalitative interview, som bliver introduceret herefter. 7.2 Kvalitativt interview Formålet ved brug af kvalitativ metode, såsom interviewene i denne undersøgelse, er at forstå det som opleves i dagligdagen, ud fra personens perspektiver (Kvale, Brinkmann 2009 s. 41). Kvalitativt forskningsinterview er valgt, fordi forståelsen af menneskers erfaringer, oplevelser, tanker, forventninger, motiver og holdninger bliver opnået ved en øget for - forståelse for, hvordan mennesker har det (Malterud 2006 s. 32). Birkler (2005 s. 108) beskriver det som at afklare de erfaringer fænomenerne viser i den konkrete livsverden, for at finde en mening, der udtrykkes i virkeligheden (Kvale, Brinkmann 2009 s. 47). Målet med et kvalitativt interview er at lede frem til et svar på problemformuleringen, hvor intervieweren styrer indholdet og forløbet med spørgsmålene. Dette for at få et svar på informantens livsverden, og undersøgerens oplevelser af den, så man kan fortolke og dermed forstå informantens fænomener i deres livsverden. På baggrund af dette, bliver semistruktureret interview brugt for at strukturere og for at styre interviewet til fordel for informanternes svar, og derefter opfølge med nye spørgsmål (Bjerrum 2005, s. 87, Larsen, Vejleskov 2006 s. 89). For at helheden af interviewene bliver så god så mulig, skal man være opmærksom på atmosfæren. At lytte til informanten har en positiv indvirkning på informanten, da det viser engagement og interesse for det informanten fortæller. Dette er til gavn for de spørgsmål, der stilles efterfølgende for at uddybe informantens svar. (Kvale, Brinkmann 2009 s ). Ud fra det kvalitative interview er der lavet forskningsspørgsmål, som var til hjælp for de udformninger af spørgsmål, der blev stillet videre i selve interviewet, og som er beskrevet nedenfor. 7.3 Forskningsspørgsmål I dette afsnit vil de forskningsspørgsmål, som var baggrund for interviewspørgsmålene blive præsenteret. Forskningsspørgsmålene er oftest abstrakte og akademiske spørgsmål, og derfor var det nødvendigt at omformulere disse spørgsmål til nogle interviewspørgsmål. Interviewspørgsmålene er formuleret i et dagligdagssprog ud fra informanternes eget 13

19 almindelige sprogbrug. Disse interviewspørgsmål giver interviewene mere nuancerede og varierede informationer (Kvale, Brinkmann 2009 s ). På baggrund af overstående problembeskrivelse, transition og recovery teorien, er der blevet udformet nogle forskningsspørgsmål i forhold til, hvordan oplever unge mennesker med en psykisk lidelse overgangen fra et socialpsykiatrisk bosted til eget hjem set i forhold til recovery. Der er udarbejdet fire forskningsspørgsmål, der er fremstillet nedenfor, som har været til hjælp og ledet frem til de interviewspørgsmål, der blev stillet i interviewene. Hvordan opleves transitionen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem? Hvordan kan transitionen forberedes, så det fremmer recovery? Hvordan opleves recovery i forhold til at komme hjem? Hvilken betydning har transitionen for recovery? Disse forskningsspørgsmålene har været til hjælp og guidet os i forløbet med undersøgelsen, og ud fra spørgsmålene er der fremstillet en interviewguide som er introduceret herefter. 7.4 Interviewguide Interviewguiden angiver emnerne i interviewet i deres naturlige rækkefølge, så der er en rød tråd fra undersøgelsens problemstilling til spørgsmål og svar. Områderne, der skulle undersøges, tog udgangspunkt i både problembeskrivelsen og de forskningsspørgsmål, som er beskrevet ovenfor. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009 s. 151) kan intervieweren tage to retninger, hvor man enten følger interviewguiden til punkt og prikke eller vedkommende kan vælge at følge den retning som svarene giver. Vi har valgt en kombination af disse to retninger, hvor der som udgangspunkt holdes fast i de spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd, men der skal være mulighed for at kunne føre interviewet i en anden retning, hvis informanten har noget andet at byde på. Men primært vil vi holde os til den udarbejdede interviewguide, da den sikrer os svarene på problemformuleringen. Vi vil kunne følge interviewguiden rimelig præcist, da der er brugt åbne spørgsmål, som giver informanterne mulighed for at fortælle, hvad de havde på hjertet. Når Intervieweren starter et interview, vil vedkommende kunne gå direkte i gang eller vælge en indirekte måde, hvor der fortælles omkring formål, og spørgsmålene stilles indirekte (ibid. 14

20 151). Vi har valgt at starte interviewene indirekte ved at fortælle omkring formålet, hvorefter der blev stillet nogle overfladiske spørgsmål for at bryde barrieren imellem intervieweren og informanten. Hvorefter vi ligeså langsomt begyndte at gå mere og mere i dybden med spørgsmålene. Til sidst i interviewet rundede af med at spørge informanten om de har noget på hjertet for at vise at interviewet afsluttes. Forskningsspørgsmålet, vi startede med, var hvordan opleves transitionen fra socialpsykiatrisk bosted til eget hjem?, da det gav mulighed for at fortælle bredt omkring området, som undersøgelsen beskæftiger sig med. Derudover var det en åben mulighed for informanterne at fortælle, hvad de havde på hjertet. Det næste var, hvordan kan transitionen forbedres, så det fremmer recovery?, som beskriver de forberedelser, der var. Området er vigtigt for både transitionen og recovery, da forberedelserne har stor betydning som nævnt i transitions og recovery teori afsnittene. Derefter kom vi ind på spørgsmålet Hvordan opleves recovery i forhold til at komme hjem?, der gav mulighed for at fortælle noget omkring helbredet og den psykiske lidelse, støtten og social inklusion. Vi sluttede af med forskningsspørgsmålet Hvilken betydning har transitionen for recovery?, hvor vi rundede interviewene af med at høre informanterne omkring, hvad der har været det bedste ved at flytte, og nogle gode råd til personalet. Disse spørgsmål giver mulighed for at få vigtige elementer med, som sygeplejersken kan forsætte med i sit arbejde. Endvidere giver det mulighed for andre psykisk lidende, som snart skal flytte i eget hjem, at se det positive i at flytte i eget hjem (se bilag 2). Disse ovenstående spørgsmål er blevet stillet til en bestemt gruppe mennesker, hvor vi har beskrevet kriterierne for informanterne herefter. 7.5 Udvælgelse af informanter Udvælgelsen af informanterne er valgt ud fra et samarbejde med det socialpsykiatriske bosted, da bostedet har en oversigt over de beboere, som er flyttet ud. Der er fokuseret på, at de tidligere beboere gerne skulle have den samme diagnose, men da det ikke helt kunne lade sig gøre, blev det derfor beboere med skizofrene træk. Det er blevet vurderet fra bostedets side ud fra deres sygeplejefaglige kompetencer, om de tidligere beboere har skizofrene træk. De tidligere beboere skulle gerne være næsten igennem transitionen for at kunne blive interviewet, da nogle af spørgsmålene ikke ville kunne besvares, hvis man ikke er 15

21 næsten igennem transitionsprocessen. Dette har medvirket til, at informanterne skal have boet i eget hjem i længere tid, men de skal helst ikke have boet i eget hjem længere end 5-6 år, da erindringer omkring transitionen fra bostedet til eget hjem, vil være svækket. Aldersmæssigt er der fokuseret på psykisk lidende under eller omkring 30 år, da størstedelen af beboerne på bostedet er under 30 år. Derudover er der valgt tre informanter ud fra ovenstående kriterier. Der er fremstillet juridiske og etiske overvejelser, da man i forhold til informanterne, der interviewes, skal være opmærksom på, at vedkommende udlægger dele af sit liv. 7.6 Juridiske og etiske overvejelser I undersøgelsen er der taget hensyn til samtykke, fortrolighed, og konsekvenser ved deltagelse i interviewet (Kvale, Brinkmann 2009 s.86), og vi har derfor fulgt de juridiske og etiske retningslinjer for indsamling af patientdata. I forhold til disse retningslinjer, er man forpligtet til at overholde de gældende regler for indsamling af patientdata, hvilket gælder fra planlægning af dataindsamling til dataene er blevet formidlet (Sygeplejerskeuddannelsen Lederforsamling 2009 s. 1). I tilknytning til de etiske retningslinjer er der brugt de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. De etiske retningslinjer bygger på de videnskabsetiske krav som bliver udtrykt i FN`s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen. Det handler om at bevare informantens autonomi med værdighed, integritet og sårbarhed, og dette sker ved respekt (Sykepleierens samarbeid i Norden 2003, s. 6). Før undersøgelsen blev påbegyndt, blev den anmeldt til datatilsynet af hensyn til persondataloven, hvor udarbejdelsen af vores undersøgelse blev godkendt for indsamling, hvilket Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling (2009 s. 3) skriver i deres materiale, at undersøgelser skal godkendes, hvis de indeholder specielle oplysninger. Efter de krav, som er publiceret på datatilsynets hjemmeside (Datatilsynet 2008), fremgår det, hvilke undersøgelser, man skal anmelde. Det kan være undersøgelser, som bl.a. indeholder følelsesmæssige oplysninger i forhold til psykisk helbred, private forhold og sociale problemer, hvilket danner grundlag for, at vi har anmeldt vores undersøgelse til Datatilsynet. 16

22 Efter at undersøgelsen blev godkendt af datatilsynet, blev der lavet en skriftlig ansøgning til lederen om tilladelse til at indhente oplysninger om tidligere beboere, herunder vedlagt informationsmateriale til informanterne (Sygeplejerskeuddannelsen Lederforsamling 2009 s. 1-2) (se bilag 3 & 4). Da den skriftlige ansøgning var godkendt af lederen, blev informanterne kontaktet af lederen, og informationsmaterialet sendt ud til informanterne og blev gennemgået inden selve interviewene startede. Her fik de en indsigt i projektets formål og fordele ved deltagelse. Der blev også informeret om, at det var frivilligt, og der var ingen konsekvenser ved at sige nej til at deltage i interviewene (Sykepleiernes samarbeid i Norden s. 7). Yderligere blev det fremhævet, at de kunne trække sig når som helst, eller fratræde mens interviewet foregår. Informanten blev også orienteret om, at det som kommer frem i interviewet er blevet optaget på lydbånd og holdes helt fortroligt og anonymt. Når samtykkeerklæringen er blevet underskrevet, opbevares erklæringen på bostedets afdeling til opgaven er færdig og bedømt, for så at makuleres (Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling 2009, s. 2-4) (se bilag 5). Fordi der i kvalitativt interview kan opstå konsekvenser (Kvale, brinkmann 2009 s.92), er det vigtigt som interviewer at være forud for de konsekvenser, der kan opstå efter interviewet. Dette går under princippet om ikke at gøre skade som handler om at forudse de evt. konsekvenser, der kan opstå (Sykepleierens Samarbeid i Norden 2003 s. 6). Hvis dette er tilfælde afbrydes interviewet, dersom det er til skade for informanten. Det er derfor interviewernes pligt, ifølge de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, at modvirke og minimere de skader og de påvirkninger, som kan ske (Ibid. s. 6). Der er i samarbejde med bostedet vurderet, at informanterne selv skulle sige fra, hvis de ville stoppe interviewet, hvilket de kunne gøre til en hver tid. Eller vi som undersøgere kunne gøre det, hvis vi vurderede, at informanterne blev dårlige. Bostedets leder, vil ud fra tilsendt informationsmateriale og ansøgning om tilladelse til at interviewe, vurdere om der er behov for opfølgning efter interviewene. Hvorefter der blev lavet forskellige aftaler med bostedet med henblik på evt. opfølgning. Foruden de juridiske og etiske overvejelser er der lavet afsnittet praktiske overvejelser for, hvordan vi har overvejet sted og kontakt mellem interviewer og informanter for, at interviewet bliver så godt som mulig for begge parter. 17

23 7.7 Praktiske overvejelser før gennemførelsen af interviewet Datamaterialet fra de oprindelige interviews kan påvirke materialet til analysen (Kvale, Brinkmann 2009 s. 186), og for at have det bedste materiale til analysen, har vi brugt de praktiske overvejelser. Endvidere vil vi skabe en god dialog mellem informanterne og interviewerne, hvilket også er grunden til de praktiske overvejelser. I forhold til det praktiske, er det overvejet, hvor interviewene skal finde sted, da det for nogle kan være mest behagelig at være hjemme i vante omgivelser. Eller om interviewet skulle finde sted i et mødelokale på det tidligere socialpsykiatriske bosted. Men efter grundige overvejelser, var vi lidt bange for, at det kunne føles som en eksamens situation, da det ville foregå i et mødelokale, hvilket vi helst ville undgå. Ovennævnte problemstilling er diskuteret med bostedets leder, og det er aftalt, at interviewene finder sted hos informanterne, da det giver de bedste rammer også for selve interviewet. Disse overvejelser er blevet gjort, fordi vi er mest interesseret i, at informanterne har det godt og føler velvære i situationen. I selve interviewet, har vi brugt interviewguiden som hjælp til at få alle spørgsmålene besvaret. Kvale og Brinkman (2009 s. 186) skriver, at det kræver en del af intervieweren bl.a. dygtighed og ekspertise, så intervieweren ved, hvad der interviewes om samt hvordan og hvorfor. Vi har i udarbejdelsen af interviewspørgsmålene fået vejledning af vores vejleder, hvor vi har udarbejdet interviewguiden som hjælp til interviewene. I interviewene er det overvejet, om vi skal opdele interviewene, så den ene interviewer tager den ene halvdel, og den anden tager den anden halvdel af et interview. Men da dette evt. kan skabe forvirring, vil kun den ene interviewperson styre et helt interview, som er planlagt til cirka 1 times varighed. I interviewet lægges der op til, at der skal være en blød start med præsentation af os selv og undersøgelsens formål inden selve interviewets påbegyndelse. Efter den bløde opstart, forklares informanten, hvad undersøgelsens formål er og hvordan datamateriale skal behandles og anvendes i forhold til undersøgelsen og opgaven, hvilket bliver støttet af Kvale og Brinkmann (2009 s. 188, 149). Det forklares til informanten, at spørgsmålene og svarerne bliver optaget på lydbånd for at kunne behandle datamaterialet i undersøgelsen (Ibid. s. 149). Det er vigtigt, at intervieweren giver plads til informanten, så vedkommende kan fortælle i deres eget tempo. Endvidere skal intervieweren være opmærksom, empatisk og prøve at 18

24 skabe forståelse for informantens svar. Men det betyder ikke, at intervieweren ikke skal kunne afbryde informanten, hvis det leder i den forkerte retning i forhold til forskningsspørgsmålene. Derudover skal intervieweren kunne stille kritiske spørgsmål til svarene (Ibid s ). Det betyder, at vi skulle skabe en balance mellem at være åben overfor, hvad informanten havde på hjertet samt sikre informationer til undersøgelsen. Disse ovennævnte overvejelser er med til at skabe en positiv situation for informanten, hvor der kommer viden ved at følge, de interviewkvalifikationer som fører til et godt interview, set ud fra fænomenologisk livsverden (Kvale, Brinkmann 2009 s ). For at kunne behandle datamaterialet, der kom frem i interviewet, blev afsnittet transskribering skrevet nedenfor, hvilket gør det nemmere at kunne anvende det indsamlede data i analysedelen. 7.8 Transskription Resultatet af datamaterialet er blevet transskriberet, det vil sige, skiftet fra én form til en anden. Dette sker ved, at den mundtlige samtale, altså interviewet, bliver optaget på lydbånd, hvorefter samtalen er blevet omskrevet til tekst (Kvale, Brinkmann 2009 s. 200). Grunden til, at teksten er blevet transskriberet fra det mundtlige interview er, at det bliver et mere trofast materiale, når datamaterialet er skrevet ud fra de oprindelige kontekster. En fordel ved transskriptionen er, at det er nemmere at læse mellem linjerne, og dermed enklere at analysere datamaterialet efterfølgende, når det er i skriftform. (Malterud, 2006 s. 78). Den eneste ulempe ved transskriberingen er, at det medfører at man mister kropssprog og kropsudtryk, når det optages på lydbånd (Kvale, Brinkmann 2009 s ). Ud fra undervisning i Væksthus for udvikling af psykiatrisk sygepleje er der erfaringer med, at mennesket ikke kan nedskrive ord ligeså hurtigt som mennesker taler. Dette har også været et afgørende faktum for analysen, da man ellers ville miste data. På det grundlag er interviewene blevet optaget på lydbånd. Resultatet af det transskriberede datamateriale giver det endelige materiale til analysen. Når vi transskriberer, så vil vi med pauser, der er under 10 sekunder lange sætte tre prikker. Hvis de er over, vil der stå PAUSE. Alle former for nonverbal kommunikation såsom latter vil ikke blive nedskrevet. Igennem hele materialet har vi erstattet navne og steder med fiktive navne eller bogstaver for at holde det anonymt. 19