LUNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot The church seen from the north-west.

Transkript

1 Fig. 1. Kirken set fra nordvest. KdeFL fot The church seen from the north-west. LUNDUM KIRKE VOER HERRED Landsbyen er første gang nævnt 1390, 1 kirken 1476, 2 da det forsikredes, at et jordstykke, der kaldes»presteballi«, havde været i kirkens besiddelse i en længere årrække bidrog sognet med 10 mark til Frederik I.s ekstraskat, den såkaldte landehjælp. I (sen) middelalderen må kirken have hørt under bispen i Århus, eftersom det hedder, at præstegården traditionelt har afgivet sine herlighedsydelser til Åkær, der før reformationen var en af bispens sædegårde. Nævnte år tilhørte kirken i hvert fald kongen, der i overensstemmelse med udbredt praksis havde tienderne bortfæstet lokalt; kun få af disse ordninger er kendt solgte kongen kirken til Anne Margrete, enke efter en Peder Hansen»på«Palsgård; på hendes og andre arvingers vegne solgte landsdommer på Fyn, Peder Luxdorph, kirken (og den i Hansted) til handelsmand i Horsens Anders Jensen Thonbo, der siden 1684 havde været ejer af Hanstedgård (i nabosognet). Dennes enke, Dorthe Hansdatter Lotterup, oprettede 1705, 8 efter tabet af sit sidste barn, Hansted hospital (jfr. s. 4863) og lod bl.a. tienderne fra Lundum og Hansted kirker være en del af stiftelsens økonomiske grundlag. Kirken forblev under hospitalet, til den overgik til selveje 1.januar Danmarks Kirker, Århus 303

2 4802 VOER HERRED betalte kirken for seks tiggertegn til de fattige»efter recessen«. Møntfund: Ved harpning af fyld i gravkrypt i koret 1991 fremkom seks mønter, den ældste fra Christoffer II.s tid; alle indgået i NM (FP 5909). 1998: Lundum sogn indgår i Århus stift og ligger i Horsens kommune, Vejle amtskommune. Kirken er rejst på en højning i det bakkede landskab, der hæver sig over østsiden af Store Hansted ådal. Ligesom i ældre tid (jfr. fig. 31) står kirken i landsbyens nordre udkant, hvorfra der er en storartet udsigt over kuperet terræn i nord og øst. Kirkegården fik i 1870erne en beskeden udvidelse mod nordvest. 10 I forbindelse med en almindelig renovering og omsætning af stengærdet blev vestre hegnsmur flyttet og rettet ud, hvorved den bragtes i flugt med landsbygaden, der går nordud og fortsætter i vejen til Urup (i nabosognet, jfr. s. 4515). Hegningens netop nævnte istandsættelse foregik etapevis og indledtes på synets foranledning 1871, da vestsidens søndre halvdel skulle udføres i»tildels spaltede sten«. Før vestmurens fornyelse var hele arealet omgivet af et stengærde, der tidligst er nævnt 1606, 9 da det trængte til at blive lagt op. Siden og frem til nyeste tid anføres adskillige fornyelser og udbedringer. Indgangene udgøres af en hovedport midt på vestsiden, en stakitlåge i øst (ophængt på træstolper med buet overligger) samt en 1941 etableret gennemgang til affaldsplads uden for nordre diges vestligste strækning. Porten er rejst 1878, 11 efter at det ovennævnte jordstykke var»indtaget«, og rummer jerntremmefløje, ophængt på tre murede, hvidkalkede piller, hver afdækket med en tjæret, korskronet pyramide; en delvis ommuring har fundet sted i slutningen af 1920rne. I forbindelse med reparationer og fornyelser nævnes indgange hyppigt siden første omtale 1608; 9 nogle år senere indkøbtes træ til en vist samt til port og låge var der (antagelig drejelige) kors i begge låger, og 1623 lagdes 100 tagsten på porten. Om denne var muret, fremgår ikke; i hvert fald skulle den renoveres I præstens beskrivelse kaldes porten og lågen»gammel«, og 1820 blev de murede piller, der 1810 var blytækkede, fornyet foreslog synet sydsidens stente afløst af stakitlåge; 13 denne indgang nævnes endnu En grundmuret, hvidkalket og teglhængt bygning til graverens udstyr m.v. er, efter tegning af Torben Knudsen, Horsens, opført 1985 inden for kirkegårdens nordøstre hjørne, hvor der i århundredets begyndelse var placeret et nødtørftshus. I 1910erne anlagdes gange, og 1947 var terrænregulering på tale. På områdets nordre del står adskillige store løvtræer (kastanie, løn og ask), mens stien, der fører fra porten op til våbenhusdøren, kantes af birk. Som fortov omkring kirken ønskede synet 1869 anlagt en grusdækket lerbanket. BYGNING Kirken består af et forholdsvis bredt kor og et skib, hvortil slutter sig våbenhus og et stateligt tårn fra perioden omkring år Ved samme tid blev indbygget hvælv i koret. I 1860erne er triumfmuren fornyet, og skibets indre fik den nuværende, nygotiske karakter; 1887 opførtes trappehuset på tårnets nordside. Orienteringen har en lille afvigelse mod nord. 14 Koret er indvendig nærmest kvadratisk, endda lidt bredere end langt, mens skibet ses at være afsat med den temmelig udbredte proportion 1 til kvadratroden af 3 (jfr. f.eks. Låsby, s. 3654, fig. 43). I disse oprindelige afsnit synes byggematerialet at have været fordelt med granit forneden i facaderne og frådsten højere oppe, hvilket kan minde om forholdene ved nabokirken i Tolstrup (s. 4772). Dog indgår der nu, som resultat af mange ændringer og reparationer, betydelige mængder af mursten. Over en skråkantsokkel forløber et antal granitkvadre (4-7, et par yderligere ved hjørnerne). Bagmurene består overvejende af marksten, som på indersiden af korets østre taggavl ses lagvis henlagte, mens der ved åbningerne er anvendt tildannede frådsten og granitblokke. Begge døre er i behold; nordre tilmuret, søndre i brug, men omdannet foroven og ved borthugning af anslagsfremspring, hvilket måske er sket efter synets ønske 1870; åbningens indvendige bredde er 123 cm. Nordre indgangs bredde måles på facaden til 93 cm, mens højden synes

3 LUNDUM KIRKE 4803 Fig. 2. Kirken set fra øst. KdeFL fot The church seen from the east. ændret ved ommuring. Med en enkelt undtagelse kan de oprindelige og højtsiddende vinduer registreres; det i korets østgavl står som en indvendig niche, mens de andre er tilmuret bindig på begge sider. 15 Korvinduerne måler hhv. ca. 140x67 og 130x70 cm, mens skibets fire, fordelt med to i hver langside, tilsyneladende har haft lidt forskellige bredder (77-87 cm) og en højde omkring 160 cm. Ændringer og tilføjelser. Rækkefølgen af de enkelte led i kirkens senmiddelalderlige omdannelse lader sig næppe fastslå. Den følgende beskrivelse indledes med korhvælvet og fortsætter med våbenhus og tårn. Indbygning af hvælv i koret synes ofte at have været indledningen til den modernisering, som i perioden omkring år 1500 gennemførtes ved de fleste kirker. I Lundum er der, som sædvanligt, i korets hjørner opmuret falsede piller, der over det udkragede, affasede vederlagsskifte bærer hvælvets helsten brede skjoldbuer, retkantede halvstensribber og de halvsten tykke kapper; på oversiden er der overribber med kamtrin. Tidligere havde korgavlen kamtakker, der formentlig var tilføjet som afslutning på hvælvbyggeriet; de blev repareret og fjernet I betragtning af at der blev udskiftet loftsbrædder, må det sluttes, at der ikke har været hvælv i skibet, således som det oftest er tilfældet i andre kirker. Til gengæld fik tårnrummet et flot, ottedelt hvælv, hvilken ombygning understregede rummet som en del af skibet, af hvis gulvareal det udgjorde ca. 50%. Våbenhuset er afsat lidt skævt, men på sædvanlig måde er det rejst på den side af kirken, der vender mod landsbyen, og det er placeret midt 303*

4 4804 VOER HERRED Fig. 3. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot The church seen from the south-east. for portalen. Alligevel kan den omstændighed, at dets vestfacade flugter med kirkens forsvundne vestgavl, give anledning til en formodning om, at det er tilføjet før tårnet. På en til begge sider synlig syld af marksten er murene opført af munkesten i et uklart forbandt. Døren er ændret i nyere tid, måske efter synets ønske Muret bænk, nu knap 40 cm høj, bevaret i østsiden. Huset nævnes første gang og blev i de følgende år sat grundigt i stand på mur, tagværk og tag var loftet væk, og der»fattedes en hel hob sten« sluttedes kontrakt om en større reparation, der bl.a. indbefattede skalmuring af gavlen; formentlig stammer de enkle, profilerede og murede gesimser fra denne lejlighed. På synets foranledning 1862 indsattes vinduet i østmuren, og med Viggo Norn som arkitekt blev loftet hævet og fornyet Det tre stokværk høje tårn er som nævnt relativt stort. Til dette indtryk medvirker, at det har samme bredde som skibet. Dets svære mure bærer vidnesbyrd om adskillige reparationer og skalmuringer. Fra begyndelsen har facaderne fortrinsvis været af marksten; dog er der forneden på vestsiden dels en skråkantsokkel, dels 3-4 kvaderskifter; begge dele utvivlsomt taget fra skibets gavl, der blev brudt ned i forbindelse med tårnets opførelse. Også væggene i tårnrummet er af marksten, mens de højere oppe er af munkesten i munkeforbandt med ridsede, sine steder nærmest ryggede fuger. Adgangen til tårnets øvre etager foregår på nordsiden via det nedennævnte trappehus fra Før den tid førte en trætrappe op til den højtsiddende dør, som det stadig er tilfældet mange steder i stiftet. Siden 1624, da den udvendige trappe nævnes første gang, 9 er den ofte blevet repareret eller fornyet. I mellemstokværkets østmur indgår som bæring over tårnbuen et halvanden sten højt, falset stik, der spænder ud mellem nordog sydmurene (jfr. f.eks. nabokirken Østbirk, s. 4443). Måske er det en konsekvens af denne foranstaltning, at det kun er i rummets vestside, at der ved etagens fod forløber et lag af gennemgående, nu i facaden tilmurede bjælkehuller; disse er skråtstillet i hjørnerne (jfr. f.eks. Bjerager, s. 2497). Mod hvert verdenshjørne har klokkestokværket et glamhul, der udvendig er rundbuet og falset; det i øst og det i vest er mindst omdannet, hvilket også gælder den indre, fladbuede niche,

5 LUNDUM KIRKE 4805 Fig. 4. Grundplan 1:300. Opmålt af Cathrine Gerner Hansen 1987, tegnet af KdeFL Ground-plan. hvori hver åbning sidder. Navnlig i sydsiden er etagens vægge stærkt ommurede. Af taggavlene er den østre i behold med sine blændinger, mens den mest vejrudsatte, vestre, der antagelig også har haft blændinger, nu står indrykket og uden dekoration. Indersiden må imidlertid være den oprindelige, hvorfor en af de reparationer, der har fundet sted i tidens løb, måske den i 1868, 11 har bestået i fjernelse af stenene i murens yderside med efterfølgende glatpudsning. Fremgangsmåden minder om den ved tårnet i Tåning (s. 4598). I Lundum er øst- Fig. 5. Tværsnit i skibet set mod øst 1:150. Opmålt af Cathrine Gerner Hansen 1987, tegnet af KdeFL Cross-section of the nave looking east. gavlens i højden tvedelte blændingsdekoration i den grad beslægtet med den tilsvarende gavl i Tåning, at begge må være udført af samme murerhold. Forneden har syv højblændinger fælles fodlinie, og de midterste fem afsluttes oventil med dobbelte spidsbuer, båret af hængestave; de tre centrale er lige høje. I gavltoppen sidder en tvillingeblænding, hvis halvsten brede midtstav brydes af tværlagt normalsten. Mellem de to blændingsetager forløber et savskifte. Utvivlsomt var tårnet fra begyndelsen udstyret med kamtakker, der ligesom korgavlens blev»opmandet« og sidste gang nævnes Tårnrummet overdækkes som nævnt med et ottedelt halvstenshvælv, hvis retkantede halvstensribber og kapper hviler på forlæg i væggene og derfor nok er samtidige med bygningens opførelse. Ligeledes fra begyndelsen har rummet været belyst med det relativt store, indvendig rundbuede og smigede vindue i vest. Åbningen er omdannet dels i facaden, dels indvendig ved sænkning og ommuring af bundsmigen. I begge sider er hjørnet med væggen, ligesom i Tåning, udformet med såkaldt hulsøm (jfr. f.eks. domkirken i Århus, s. 234 og Hansted, s. 4833). Tårnet er tidligst omtalt 1619, da»gavlen og vestsiden«blev repareret; foregik en»ommuring under glamhullerne«. 9 Efter at synet 1748 havde konstateret, at det sydvestre hjørne var revnet fra øverst til nederst, gennem-

6 4806 VOER HERRED Fig. 6. Indre, set mod vest. Henrik Wichmann fot Interior to the west. førtes den omfattende istandsættelse, hvortil der ovenfor har været hentydet. Efter den ligeledes nævnte ommuring af gavlene 1868 kom det 1883 på tale at opføre et trappehus i stedet for den udvendige»stige«op til den højtsiddende dør på nordsiden på samme måde, som det nogle år før var sket ved annekskirken i Hansted (s. 4835). Efter nogen diskussion om form og materiale, hvori den kgl. bygningsinspektør var indblandet, påbegyndtes opførelsen 1886, og trappehuset stod færdigt året efter. Det er over nogle kvaderskifter rejst af mursten og forsynet med blyhængt halvtag. Overdøren måtte omdannes for at passe til de nye adgangsforhold. Kirkens vedligeholdelse og tilstand i nyere tid, ud over det allerede omtalte vedrørende våbenhus og tårn, kan som nævnt følges ret nøje allerede i 1600rne. 9 Endnu i 1630rne var økonomien bedre i Lundum end de fleste steder, men efter svenskekrigene måtte herredsbogen notere, at»kirken ser meget ilde og ynkelig ud, formedelst Guds hastige og strenge vejrlig«. De istandsættelser, hvorom der århundredet ud foreligger efterretninger, angår dog normal rutine og drejer sig navnlig om tagarbejde. Uden nærmere oplysning nævnes 1708, 18 at kirken var under reparation. Som ovenfor berørt foregik efter foregående synsudsættelser en større istandsættelse. På grundlag af kontrakt med murermester Søren Pedersen i Ejstrup blev både skibets og korets østgavle og tilstødende partier af de respektive langsider stærkt ommuret. Der nævnes reparationer i 1780erne, og 1831, 13 og hver gang giver synet bagefter udtryk for, at kirken er i god stand. Det var måske 1812, at skibets loft blev pudset, i hvert fald omtaler synet her gipsdække.

7 LUNDUM KIRKE 4807 Fig. 7. Indre, set mod øst. Henrik Wichmann fot Interior to the east blev de i perioden så almindelige ønsker om bl.a. nye gulve og vinduer gjort til virkelighed (jfr. ndf.), og samtidig mente synet, at prædikestolen måtte sænkes. Adgangen til stolen foregik ad en gennembrydning i triumfmuren, nævnt tidligst i synsprotokollens beskrivelse Da man var bekymret for murens holdbarhed ved en yderligere behugning, iværksattes en næsten fuldstændig fornyelse, hvorved frembragtes den nygotiske triumfvæg, rummets trukne gesimser og det tagformede loft, som i dag præger skibets indre. Gulvene. Ved istandsættelse i koret 1991 fornyedes trægulvet; i øvrigt udgøres kirkens gulvmateriale af bleggule, liljemønstrede fliser (15x15 cm); dog er der i tårnrummets vestre del kantstillede, gule mursten og i våbenhuset klinker på fladen, begge steder i sildebensmønster. Flisebelægningen går antagelig tilbage til 1902, da synet fandt den forrige slidt ned; året efter foreslog man linoleum på trægulvet i koret, mens våbenhusgulvet skulle fornyes Første gang gulve nævnes er 1630, da der indkøbtes 400 mursten, måske med henblik på den fornyelse af korgulvet, der foregik ; året efter blev skibets gulv lagt om, og lagdes 100 mursten i koret. 9 Beskrivelsen anfører, at der er mursten overalt, mens den i synsprotokollen 1862 bringer et mere broget billede: I koret trægulv, dog gule mursten på fladen inden for skranken og i siderne (jfr. begravelse nr. 1), tilsvarende sten i gangen og i våbenhuset, mens der i stolestaderne ligger store, røde mursten lagdes fliser, og en snes år senere ønskede synet fyrretræsgulve i stolestaderne. Vinduerne er i deres nuværende udformning et resultat af synets ønske i 1860erne, da man foreskrev, at de tre i kirkens sydside skulle være

8 4808 VOER HERRED Ved det ovennævnte gulvarbejde i koret 1991 fremkom *gldsfragmenter, heriblandt ét, antagelig romansk, af grønt glas, ca. tre cm tykt, hvis motiv var udskrabet i gråsort bemaling (fig. 8); desuden et stykke uigennemsigtigt og syv nyere (NM inv.nr. D309-10/1991). KALKMALERIER Fig. 8. Fragment af grønt *glas med motiv udskrabet i gråsort bemaling 1:1 (s. 4808). Birgit Als Hansen Fragment of stained * glass. I forbindelse med kalkning 1982 blev iagttaget spor af kalkmalerier omkring tårnrummets nordvestre afløbshul. jernvinduer og svare til det, der nogle år før var indsat i tårnrummet. Tidligste omtale er fra 1616 i anledning af reparation, næste gang er , da»et stort nyt«blev anbragt i koret. 9 Et par omtaler i 1700rne røber en dengang ikke usædvanlige fremgangsmåde: Lukning af en del af et vindue, hvor glasset var gået itu; nævnes et, der var halvt tilmuret,»formedelst vindens kraftige anstød«, og 1784 tales om et»nede i kirken, hvor folk ikke kan synge, fordi det gamle for størstedelen er blæst i stykker og tilmuret«; en udbedring fandt vist sted Fire vinduer blev sat ind 1839, 24 da de gamle var»forbrændte og dunkle«. Alle tage er tækket med bly (seneste fornyelser 1989) med undtagelse af våbenhusets, der er teglhængt. Denne materialefordeling synes at kunne følges tilbage til i hvert fald Som led i reparation blev oplagt tagsten på tårnet; ellers kan det kun konstateres, at der siden den første omtale ligger såvel bly som tegl på kirken. Mens det nyere fyrretagværk i skibet måske går tilbage til omdannelser i 1860erne, da triumfmuren blev renoveret, er der i koret en ældre tagstol, overvejende af eg med adskillige genanvendte tømmerstykker. Opvarmning foregår siden 1970 ved indblæsning af elektrisk opvarmet luft. I medfør af loven af 7.juni 1883 opstilledes 1887 en kakkelovn (jfr. fig. 10), som afløstes af kalorifer, der fornyedes INVENTAR Oversigt. Fra kirkens første tid er kun bevaret den romanske døbefonts kumme samt det formentlig samtidige alterbord. Korets inventar hidrører fra de økonomisk gode tider ved 1600rnes begyndelse. Alterstagerne anskaffedes o. 1585, og alteret prydes af et alterbordspanel fra de første tiår af 1600rne og en altertavle fra 1611, nu med billede, udført o af N. W. Fjeldskov var kalk og disk af messing. Den nuværende kalk og disk er nok oprindelig fra 1623, men kun kalkens skaft og knop er bevaret efter ændringer af Mogens Thommesen Løwenhertz i 1700rnes første tredjedel. Prædikestolen, ligeledes fra første fjerdedel af 1600rne, samt skrifte- og degnestol fra 1642, har afsluttet indretningen af kirkens østende. I forbindelse med en større istandsættelse i 1780erne opsattes nye stolestader. I løbet af 1800rne erstattedes ældre inventar af nyt; en klokke i tårnet 1861 og en alterskranke o Derudover anskaffedes en oblatæske, udført 1829 af Ulrich Stallknecht, Horsens, og o to pengeblokke af støbejern. Farveholdninger. Efter ovennævnte istandsættelse i Fig. 9. Alterbordspanel fra 1600rnes begyndelse (s. 4809). E. V.Jensen fot Altar frontal from the beginning of the 17th century.

9 LUNDUM KIRKE 4809 Fig. 10. Indre, set mod øst. Ældre foto i NM. - Interior to the east. 1780erne ønskedes stolestader, skrifte- og degnestol samt alterskranken malet blågrå, muligvis fik alterbordspanelet og detaljer på altertavlen samme farve O.1862 havde nogle af inventar delene en perlegrå farve, der i løbet af tredje fjerdedel af 1800rne for hele inventarets vedkommende ændredes til egetræsådring. De nuværende farver stammer fra istandsættelser i 1940rne og 1980erne. Alterbord, formentlig middelalderligt, iflg. synsprotokollens beskrivelse 1862 muret af granit, x96 cm, 99 cm højt; nu dækket af beklædning på de tre frie sider. Alterbordspanel, fra 1600rnes begyndelse (fig. 9), af fyr. Forsiden har tre glatte, rektangulære fyldinger i tætprofileret rammeværk; de to ydre rammestykker, sammensat af et plant hjørnestykke og tre lister, afsluttes ind mod midtfeltet med en skråkantprofil. Rammeværket er dekoreret med indslåede rosetter eller stjerner samt indridsede vertikale og horisontale tværstriber og ranker. Siderne har hver to fyldinger med rammeværk, de østre delvis dækket af altertavlens understøtning. Panelernes bemaling er gråblå, lidt mere grå end altertavlens, og muligvis fra o eller 1805, 22 bortset fra nedre femtedel, der har en egetræsådring, formentlig fra renoveringen o Sidealterbord(?) omtales en»forskalling«under prædikestolen, 11 muligvis rester af søndre sidealter, der fjernedes i forbindelse med den tidligere omtalte ombygning af triumfvæggen (jfr. s. 4807). Alterklæder. 1) (Fig. 12), 1991, udført af Elin Stefånsdöttir, Gl. Harlev, af gul og gulorange merceriseret bomuld samt isyet guldtråd, dobbeltvævet, med tre Y-kors; det midterste dobbelt. 26 2) Anskaffet 1905,»et Brysseltæppe«, 11 af rødt fløjl med sølvkors og -kanter. Nu ude af brug. Alterklæder købtes hos Lars Fogh Albertsen i Horsens lærred til et nyt alterklæde, 16 nok det, der 1661 omtaltes som gammelt og forrådnet. 20 Et andet beskrives i

10 4810 VOER HERRED Fig. 11. Altertavlens tidligere storstykkemaleri,»bønnen i Getsemane have«, fra 1852 af P. H. Lundegaard (s. 4810). E. V. Jensen fot Painting of the Agony in the Garden by P. H. Lundegaard, 1852, formerly on the altarpiece's central panel. 1780erne som forslidt og fuldt af store huller berettede præsten, at nyt klæde var anskaffet 1788, 12 ifølge synsprotokollens beskrivelse 1862 af rødt fløjl med ægte, forgyldte frynser og årstallet 1788 syet på forsiden. 11 Altertavle (fig. 12), o. 1611, 16 nært beslægtet med den i Hansted (s. 4839). 27 Tavlen er et velproportioneret arbejde bestående af fodstykke samt storstykke og topstykke, begge med fire søjler, gesims og vinger, alt kronet af trekantgavl. Fodstykket og gesimserne er delt i tre ved fremspring, de sidstnævnte med øvre tandsnit. Storstykket deles af fire korintiske frisøjler med akantussmykkede prydbælter i et bredere midtfelt og to smallere, alle med tandsnit, der dog nu kun er bevaret i sidefelterne. Topstykkets tre lige store felter, ligeledes indrammet af tandsnit, flankeres af fire, nærmest toskanske søjler. De to sæt rigt udskårne yinger har beslagværk rundt om hhv. englehoved og roset, rullekartoucher og frugtguirlander samt, på storvingerne, en siddende fugl, et lille ørnehoved og forneden et stort ben af rovdyrkarakter (fig. 30). På storvingerne har beslagværket tidligere fortsat ud over kanten, men er nu knækket af. Den trekantede topgavl prydes af en (nyere) ottetakket stjerne. I storfeltet sidder nu et billede,»kristus velsigner menigheden«, udført 1877/78 af billedhugger Niels Waldemar Fjeldskov, København, 25 i imiteret indlagt træ med mørk og lys brun bejdse (jfr. Tolstrup s. 4783); 126x72 cm inkl. den smalle sølvramme. Under billedet findes formentlig fremdeles det tidligere alterbillede, et maleri (fig. 11), Bønnen i Getsemane have, signeret P. H. Lundegaard 1852, omtalt som»mådeligt«1940 af E. V. Jensen. Jesus sås i violet kjortel, knælende i bøn, mens en engel i blåt holdt en kalk med lidelsesredskaberne: tornekrone, kors, lanse, svamp og to søjler. Tavlens nuværende bemaling er sandsynligvis fra 1877/78, en lys egetræsådring i to nuancer med mørkere brune skabelonmalede ranker i fodstykke, friser og felter samt lidt forgyldning på fremspring og søjler. Midt på fodstykket en sortmalet blikplade, hvorpå står med gylden skriveskrift:»hvo der er af Gud, hører Guds Ord.«Under pladen er feltet sortmalet, men en underliggende, trelinjet indskrifts bogstaver kan anes (jfr. ndf.). Af den ældste staffering,»med guld og andre farver«, udført 1611 af Jesper maler fra Rye, var 1940 kun bevaret sparsomme rester på kridtgrund: en kadmiumrød i felterne, i det midterste med et tyndt maureskeornament i brunt. Over dette lag sås større og mindre guldstjerner. På bagsiden af storstykkets vinger er med sort malet forskellige initialer og årstal; på den søndre bl.a.:»icbs 1622, HSK 1622, HSSI 1764«; på den nordre bl.a.:»1630, Christie 1656«. Ved 1800rnes begyndelse ønskedes tavlen malet, hvilket var udført ved synet registreredes, at sidefelterne havde violet marmo-

11 LUNDUM KIRKE 4811 Fig. 12. Altertavle, o. 1611, med storstykkebillede,»kristus velsigner menigheden«, udført o af N. W. Fjeldskov, København (s. 4810). Henrik Wichmann fot Altarpiece, c. 1611, with painting of Christ blessing the multitude from c by N. W. Fjeldskov. rering, mens tandsnit og profilled var malet med uægte guld og indskriftfelterne med blå farve. På feltet under det ovf. omtalte Getsemanemotiv kunne 1862 læses:»fader! ville Du tage denne Kalk fra mig, dog skee ikke min Villie, men din!«. 11 Altersølv. Kalke. 1) (Fig. 13), med skaft og knop formentlig fra 1623, 28 fod og bæger fra første tredjedel af 1700rne, udført af Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens. Den 18 cm høje kalk har fod svarende til guldsmedens andre arbejder (jfr. Tåning s. 4607). Over en flad,

12 4812 VOER HERRED Fig. 13. Alterkalk, med skaft og knop formentlig fra 1623, fod og bæger fra første tredjedel af 1700rne, udført af Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens (s. 4811). Henrik Wichmann fot Chalice, the stem and knot probably from 1623, the base and cup from the first third of the 18th century, made by Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens. ottetunget plade er foden drevet op med et tilsvarende antal tunger samt fladrundbuer på randen; i sviklerne ruder med tungebort. Foroven danner en lille, tunget krave overgang til det runde skaftled. Knoppen, med fremspringende rudebosser, har på skraveret bund graverede versaler:»ihesus«mellem tunger, hver med et bladornament. Bægeret er indvendig forgyldt. Mestermærke (fig. 14) på en af fodtungerne (Bøje II, 1982, nr. 6128). Kalken repareredes 1634, 16 og 1661 omtales den og disken som gamle og brudne. 20 2) O.1907 (fig. 16), 29 skænket ifølge indskrift:»dette Alterbæger er skænket til Lundum Kirke af Alexander Genee f. i Lundumskov d. 23. Juni 1850.«Den 29 cm høje pokalformede kalk med drevne bladornamneter på den ottetungede fod, balusterskaftet og bægervulsten har indskrift med graverede versaler under udkrænget mundingsrand på det plane bæger; endvidere to uidentificerede, formentlig engelske stempler, det ene lige under mundingsranden samt på foden, det andet kun på foden (fig. 29a og b). 30 Nu ude af brug. Alterkalk var kalken af messing. 16 Disk, muligvis fra 1623, cm i tvm., på den to cm brede fane graveret cirkelkors, under fanen sekundært graveret med skriveskrift:»lundum kirke«. Disk, af messing. Som ovf. omtalte kalk, ligeledes nævnt Oblatæske (fig. 15),»Bekostet til Lundum Kirke af Hansted Hospitals Stiftelse 1829«(kirkeejer), 13 udført af Ulrich Stallknecht, Horsens, oval form, 11 cm lang, 10 cm bred og 3,5 cm høj. På det svagt buede låg ses indskriften med skriveskrift, omgivet af indprikket og graveret båndmønster mellem graverede linjer. På æskens sider to dobbelte, indprikkede bølgelinjer. Under bunden tre gange mestermærke (Bøje II, 1982, nr. 6220) og med graveret skriveskrift:»lundum Kirke«. Vinflasker anskaffedes en tinflaske til kirkens vin, og 1637 købtes en ny, ligeledes af tin, af Jens kandestøber i Horsens. 16 Vinskummeske, 1903, af sølv, udført af Rasmus Jensen, Horsens, og helt svarende til Ørridslevs (s. 4749). På laffet graveret cirkelkors, på skaftet latinsk kors under spidsbuet arkade og på bagsiden med skriveskrift:»lundum Kirke«. Samme sted tre stempler: mestermærke (Bøje II, Fig. 14. Detalje fra alterkalk. Mestermærke for Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens (s. 4812). Henrik Wichmann fot Detail of the chalice. Maker's mark of Mogens Thommesen Løwenhertz, Horsens.

13 LUNDUM KIRKE , nr. 6279), Københavnsmærke (19)03 og guardeinmærke for Simon Groth ( ). Alterkande, o. 1850, af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 28 cm høj; fra Bing & Grøndahl. Berettelsessæt. 1) 1990erne, af tin, bestående af kalk, 13 cm høj, disk, 9 cm i tvm., oblatæske, 2,5 cm høj og 6 cm i tvm. samt tre bægre, 4 cm høje, og en glasflaske; alt opbevares i lille kuffert af træ med blåt fløjlsfoer; i præstegården. 2) 1892, af sølv, udført af ovennævnte Rasmus Jensen, og bestående af kalk og disk. Den 12,5 cm høje kalk har ottetunget fod med lille fodplade og standkant, konisk skaft, ottesidet knop og ægformet bæger. Eneste udsmykning er en spinkel perlekant ved overgang mellem fod og skaft, skaft og bæger og langs mundingsranden; på en af tungerne graveret cirkelkors. På bægerets underside og under fodens bund tre stempler: mestermærke (Bøje II, 1982, nr. 6282), Københavnsmærke (18)92 og guardeinmærke for Simon Groth. Disken, 7 cm i tvm., har graveret cirkelkors mellem konturlinjer på fanen. Under bunden tre stempler svarende til kalkens. Sættet opbevares i sort læderetui, der er for lille, men nok har tilhørt det ndf. omtalte sæt; i præstegården. Berettelsessæt omtales i inventariet 1862 som»1 nyt kirke-etui af sølv i Kapsel til brug for sognepræsten ved sygeberettelse«. 11 Fig. 15. Oblatæske, bekostet 1829 af Hansted Hospitals Stiftelse, udført af Ulrich Stallknecht, Horsens (s. 4812). Henrik Wichmann fot Wafer box, donated in 1829 by the Hansted Hospital Foundation, made by Ulrich Stallknecht, Horsens. Fig. 16. Alterkalk nr. 2, skænket 1907 af Alexander Genee (s. 4812). Henrik Wichmann fot Chalice no. 2, donated 1907 by Alexander Genee, Brighton, born in the neighbouring village of Lundumskov. Alterstager (fig. 17), fra o. 1585, svarende til bl.a. dem i Sporup (s. 3582); tidligst omtalt De 37 cm høje stager har lav, klokkeformet fod, profileret skaft med baluster over dobbelt cylinderled samt ret dyb lyseskål; lysepig af jern. I lyseskålen sekundært graveret med skriveskrift:»lundum Kirke«. Syvstager. 1) En såkaldt Titusstage af messing, 37 cm høj. På fodens nederste trin er graveret med skriveskrift:»lundum kirke«. Står nu i niche i triumfvæggens nordside. 2) O. 1900, fod, stamme og lyseskåle af drejet træ, de seks arme er af snoet, sortmalet metal. Nu på våbenhusloftet. Alterbøger. Bibel og alterbog, tidligst nævnt 1616, 16 omtalt 1661 som»henrøffuede«(stjålne). 20 Messehagler. 1) 1996, af merceriseret, rød bomuld og metaltråde, udført af væver Elisabeth Hofman, Hillerød. Mønsteret består af

14 4814 VOER HERRED Fig. 17. Alterstage fra o (s. 4813). Henrik Wichmann fot Altar candlestick, c græske kors og flammer; kanterne er gyldne, foeret af rødt silke. 2) O.1893, 11 af rødviolet silkefløjl med rygkors og kanter af sølv. Nu ude af brug. Messehagler benyttedes én af rødt fløjl, 16 sandsynligvis den, kirketyven Mads Jespersen 31 (jfr. Tolstrup, kalk og disk, s. 4784) bortrøvede Som erstatning købtes 1634 af Birgitte Brockenhus på Urup en rød fløjlshagel, 16 der blev stjålet Herefter anskaffedes én af grønt fløjl, tidligst nævnt 1702, der i 1780erne omtaltes som forslidt og med store huller erhvervedes en ny, som o afløstes af en hagel af silkefløjl med ægte guldgaloner. 11 Alterskranke, signeret 8. juni 1863 af sadelmager E. Eriksen, iagttaget ved udgravning af kor 1991, svarende til Hylkes (s. 4642), har mørkeblå, lakerede støbejernssøjler med kanneleret skaft og rankekapitæl; basen og nedre del af skaftet har på begge sider rocailler. Skranken er opstillet i bue og har håndliste af lakeret egetræ. Ved en ændring, antagelig i begyndelsen af 1900rne, blev hver anden søjle fjernet og ligger nu på tårnloftet. Alterskranke, tidligst nævnt 1789, med gelænder af træ, der ønskedes malet blåt, havde den perlefarve, nok fra 1850ernes begyndelse. 13 Lige inden den o blev erstattet af den nuværende, havde den fem løse læderpuder med plads til 10 eller 11 kommunikanter. 11 Døbefont (fig. 18), af granit, sammensat af romansk kumme (finkornet, rødlig) og fod (grålig) fra o Den for egnen usædvanlige font har i faconen en parallel i Skanderup (s. 2912) og har formentlig oprindelig været pokalformet som denne. Den cylindriske kumme med lille vulst øverst på skaftet er 61 cm høj, 38 cm i tvm. og 28 cm dyb. Udsmykningen består af to tynde rundstave under mundingsranden. Små rester af grålig maling har overlevet afrensninger i 1860erne og o Fonten er tidligst nævnt 1661, 20 og 1862 stod den neden for alterskranken; 11 nu østligst i skibet ved korbuens nordside. Dåbsfad, o. 1910, 11 af lys messing, 53 cm i tvm., 4 cm dybt og med 10 cm bred fane. Dåbsfad, af messing, tidligst nævnt 1661, 20 omtalt som i stykker og gammelt i 1830rne, 13 men blev tilsyneladende først o erstattet af et nyt (jfr. ovf.). Dåbskande, anskaffet 1933, 11 af messing, 20 cm høj, med konisk korpus og bøjlehank; på korpus graveret med skriveskrift:»lundum Kirke «Dåbskander. 1) 1862 nævnes en tinkande til dåbsvandet. 11 2) 1904 skænkede Elisabeth Mozart Jensen, Raadved Kjærsgaard, en kande til kirken ifølge indskrift på lysekronerne i Hansted (jfr. s. 4851, nr. 1-2). Korbuekrucifiks (fig. 19), o. 1670, af eg, nært beslægtet med krucifikset i Tulstrups altertavle (s. 2365), og som dette påvirket af billedskærer Peder Jensen Koldings stil. Den 90 cm høje Jesusfigur, som er fæstnet til korset med tre nagler, hænger i strakte arme, som har skarpt skårne blodårer. Begge hænder er gengivet med velsignelsesgestus. Jesus har langt, lokket hår, kort fuldskæg, lukkede øjne og mund samt lang, lige næse. Han bærer en flettet tornekrone.

15 LUNDUM KIRKE 4815 Brystkassen er hvælvet med let fremstående ribben og sår i højre side. Lændeklædet har næsten vandrette, parallelle folder og samles i højre side i en stor knude, hvorfra to snipper hænger ned. De muskuløse ben har ligesom armene fremtrædende årer; fødderne er korslagte. Korstræet, 164 cm højt, 118 cm bredt, har trebladformede ender bortset fra forneden, hvor det formodentlig har været tappet ned i en korbuebjælke (jfr. ndf.). Både figur og kors står nu afrensede bortset fra en malet indskrift med gylden skriveskrift på tværarmene:»temperamentum hoc Justitiæ et Misericordiæ Divinæ Miremur non Rimemur«. (Denne blanding af guddommelig retfærdighed og barmhjertighed vil vi undres over, ikke granske i) registreredes på korsets bagside en egetræsådring eller gul maling, velnok fra istandsættelsen 1878, 11 svarende til altertavlens og alterbordspanelets bemaling hang krucifikset over korbuen; 13 ifølge ovennævnte farverester må det have været ophængt således, at 92 cm af korsstammen var neden for buens overkant. Krucifikset flyttedes til nordvæggen, formentlig 1867; restaureret Fig. 19. Korbuekrucifiks fra o (s. 4814). Henrik Wichmann fot Chancel arch crucifix c Fig. 18. Romansk døbefont af granit på nyere fod (s. 4814). Henrik Wichmann fot Romanesque font of granite on new base. Prædikestol (fig. 20), fra 1600rnes første fjerdedel, af eg, sandsynligvis fra samme værksted som den i Hansted (s. 4848) og nært beslægtet med den i Gjern (s. 3335). Kurven har fem tredelte fag, hvis postament-, storfelt- og frisefyldinger nu alle er indrammet af profillister. Stolen har tidligere, i det mindste i storfelterne, haft tandsnit som i sydfaget, der har rester heraf på langsiderne. De forsænkede storfelter adskilles af fem kannelerede søjler med toskanske kapitæler mellem ret høje postament- og frisefremspring med profilindrammede fyldinger. Den markante underbaldakin med kraftige volutbøjler og mellemliggende kugleled opsattes o. 1866, efter at stolen, der er placeret på triumfvæggens sydside, blev sænket i forbindelse med triumfmurens ommuring; 11 opgang gennem muren. Bogpult, anskaffet 1894 og af form som en stor, opslået bog, 11 svarende til den i Ovsted (s. 4575). Den erstattede en ældre bogpult, der nævnes

16 4816 VOER HERRED Fig. 20. Prædikestol fra 1600rnes første fjerdedel (s. 4815). Henrik Wichmann fot Pulpit from the first quarter of the 17th century. Stolen står med en bemaling fra begyndelsen af 1980erne, udført af kirkemaler Poul Andersen, Søsum; 33 benhvidt rammeværk med gråt, grønt, blåt, sølv og forgyldning på listerne, benhvide søjler med blå marmorering og forgyldte detaljer samt sorte, marmorerede fyldinger. Kun søndre fag har bevaret en bemaling i grå nuancer fra midten af 1940rne. Underbaldakinens farver, ligeledes fra 1980erne, er mørkere end kurvens registreredes tre lag maling; ældst en tilsyneladende heldækkende brunrød, herover i felter og på profillister hhv. blåt og hvidt, muligvis fra 1805, 22 og øverst egetræsådring, formentlig fra 1850erne. 13 I 1860erne nævnes stolens egetræsbemaling med forgyldninger flere gange. 11 Stolestader, fra 1780erne, 17 af fyr, med rygstød med rektangulære fyldingsfelter og salmebogshylder fra 1862; 11 de er nu åbne, men havde indtil 1912 fyldingslåger, der i dag opbevares på våbenhusloftet; samme år gjordes sæderne mere bekvemme. 11 De glatte gavle afsluttes foroven af en horisontal liste. De tre østligste stader på nordsiden stammer fra begyndelsen af 1970erne. Stolestadernes bemaling i tre grågrønne nuancer hidrører fra begyndelsen af 1980erne. Det ældste lag maling var både på stole og låger perlefarvet, nævnt i 1860erne ønskedes de malet med»egetræsoliemaling«, 11 nok den ådring, der nu ses på lågerne. Efter ændringerne 1912 maledes med blåt, derefter med brunt samt med to grå nuancer, bl.a. med et spidsbuet felt på gavlenes yderside (jfr. fig. 10) anskaffedes til gavlene 30 lysepiber hos G. Erstad-Pedersen, Århus. Stolestader nævnes tidligst 1607, da en snedker betaltes for fem. I regnskaberne frem til 1670ernes slutning fortælles om gentagne reparationer; 1642 istandsatte Niels snedker fra Horsens nogle mandsstole og o udbedrede Laurs Simonsen fra Underup en del. 16 Hatteknager, opsat på skibets sydvæg o (jfr. fig. 10), men 1940 flyttet til våbenhusets langvægge ønskedes de egetræsmalet; 11 nu gråmalede. Skrifte- og degnestole blev den ovenfor omtalte Niels snedker fra Horsens betalt for at lave ny skrifte- og degnestol erstattedes degnestolen af en ny, udført af snedker Jørgen Jørgensen stod de hhv. nord og syd for alterbordet lige over for knæfaldet, men ved synet samme år ønskedes de fjernet. Herefter skulle præsten sidde på en klapstol bag alteret og degnen i øverste stolestade i sydsiden ønskedes begge stole malet blå, 21 men lige inden de 1862 blev nedtaget, var de perlefarvede. Armstol til præsten (fig. 22), antagelig fra 1874, 11 af lakeret eg eller bøg. I dens udformning er reminiscenser af rokoko. Bænke, fire ens, nok fra 1900rnes første halvdel, malet i to grå nuancer, står i våbenhuset. Bænke. Ved 1860ernes begyndelse stod to korte bænke i koret og en ny, lang i våbenhuset nævnes kun den i våbenhuset, og 1971 er der syv bænke i kirken. 11 Skab, omtales i midten af 1640rne, da det fik ny lås. 16 To ens pengeblokke, anskaffet o. 1850, 13 af støbejern, svarende til den i Kattrup (s. 4722). De

17 LUNDUM KIRKE 4817 Fig.21. Pengebøsse fra 1914 (s. 4817). Henrik Wichmann fot Offertory box from cm høje blokke har firkantet fod, profileret baluster med vaseformet øvre led og firkantet bøsse med rundstave i hjørnerne samt pengeslids i lågets cirkulære fordybning. Nu på våbenhusloftet. Ved 1860ernes begyndelse stod de på hver sin side af indgangen, 11 men erstattedes 1914 af to ens pengebøsser (fig. 21) af messing fra G. Erstad-Pedersen, Århus. 11 Bøsserne er gørtlerfirmaets egen model, cirkulære, 15 cm i tvm. med Georgskors i relief og pengetragt øverst til montering på væg; vægplade 23 cm i tvm. Nederst på pladen firmastempel samt kirkens navn graveret med skriveskrift. Klingpung nævnes i 1860erne. 11 Dørfløje. Skibets syddør, fra o. 1872, har seks spejlfyldinger, 11 nu malet i to grågrønne nuancer. Våbenhusdøren, fra første halvdel af 1950erne, er af lyslakeret eg med jernnitter på ydersiden; indvendig glat og gråmalet. Dørfløje. O erstattedes den gamle kirkedør (våbenhusdøren) med en ny, lavet af ovf. omtalte Laurs Simonsen fra Underup; den var beslået med jern, i rudeform, smedet af Peder smed fra Lund. 16 O udskiftedes denne dør med én svarende til skibets syddør. Vestpulpitur, formentlig fra sidste halvdel af 1700rne, 17 med fyldingspaneler på brystværnet, stod i tårnrummet. Nedtaget o inden opsætning af nyt orgel. Orgel, 1982, med fem stemmer, ét manual og anhangspedal, bygget af Th. Frobenius & Sønner, Kgs. Lyngby. Disposition: Manual: Principal 8', Gedakt 8', Oktav 4', Rørfløjte 4', Gemshorn 2'. Pedal: anhang. Facaden, tegnet af Rolf Graae i samarbejde med orgelbyggeriet, er nedskåret på midten af hensyn til lysindfaldet fra vestvinduet og består af fire pibefelter og et centralt gitterfelt. Bemalet i beige og grå nuancer samt forgyldning. I tårnrummet. *Orgel, 1883 eller 1884, 11 med fire stemmer, bygget af Frederik Nielsen, Århus; senere omdisponeret flyttet til Ristinge kirke, Svendborg amt. På pulpitur i tårnrummet. Salmenummertavler. 1) To ens, anskaffet o. 1861, 23 med lodret rammestykke og udsavet topbræt; malet i to grågrønne nuancer samt sort; hvide skydebrikker med sorte tal. 2) 1904 fremstilledes endnu én, svarende til de ovenfor omtalte, blot mindre, 11 nu til angivelse af salmenumre ved dåb og nadver. 3) To ens (fig. 24) muligvis fra første halvdel af 1800rne, rundbu- Fig. 22. Præstens armstol, formentlig fra 1874 (s. 4816). Henrik Wichmann fot Priest's chair, probably from Danmarks Kirker, Århus 304

18 4818 VOER HERRED ede og sortmalede, til at skrive på med kridt. Den indrammende liste har yderst et fladt tandsnit. Nu på våbenhusloftet. Lysekroner, formentlig fra begyndelsen af 1900rne, af messing med otte lysearme, hver til to lys. Midt i skibet. Ligbåre, købt 1615, 9 nævnes senest Klokke (fig. 23), sandsynligvis støbt 1861 hos S. Frich & Eftf., Århus, 34 tvm. 69 cm, uden dekoration eller andre kendetegn. Hænger nu i slyngebom fra Klokke, tidligst nævt oplyses, at klokken bør repareres. 23 Klokkestolen, formentlig fra 1648, da Oluf Terkelsen betaltes for»nyt klokkeværk«, 16 er med skråstivere forankret i klokkestokværkets øvre samt i tagstolens bjælkelag ved tårnets søndre glamhul. Fig. 24. Salmenummertavle, muligvis fra første halvdel af 1800rne (s. 4817). Henrik Wichmann fot Hymn board, possibly from the first half of the 19th century. GRAVMINDER Fig. 23. Klokke, sandsynligvis støbt 1861 hos S. Frich & Eftf., Århus (s. 4818). Henrik Wichmann fot Bell, probably cast in 1861 by S. Frich & Eftf., Århus. Begravelser i kirken. 1) I forbindelse med istandsættelse 1991 blev i koret undersøgt et nedgravet kammer, der lå umiddelbart under trægulvets bjælkelag og målte ca. 2x2 m; dybden ikke fastslået. 35 Jordvæggene var glattet med lerpuds og hvidtet. Måske er kammeret identisk med den begravelse, hvis fjæl var»så rådne, at gamle folk nogle gange falder ned i den«. Ved undersøgelsen observeredes to voksenkister og tre barnekister, mens synsprotokollens beskrivelse 1862 oplyser, at der stod tre større og otte mindre kister. De to voksenkister var rektangulære med svagt buet låg og havde været beklædte med sort stof, fastgjort med mange søm, hvoraf

19 LUNDUM KIRKE 4819 nogle var sat således, at de dannede afdødes initialer og et årstal. På den ene (62 cm bred) læstes»pms 1675«, utvivlsomt for Peder Morternen, der var sognets præst Ifølge notatet fra 1862 var der på denne kiste»udgraveret korset og slangen, sindbilleder på Nåden og Synden«. På den anden kiste (190x62 cm) læstes»uusz 1687«utvivlsomt for Ulrich Ulrichsen Zitscher, der var sognets præst og svigersøn af ovennævnte. Af de tre barnekister, der blev iagttaget 1991, alle af fyr, var den ene (61x26-24x23 cm) af samme type som voksenkisterne og havde ligeledes været stofbetrukket, mens de to andre (hhv. 32 og 39 cm brede) havde svagt trapezformede sider og profilerede låg, der typologisk tilhørte 1700rne. På det bredeste låg, der havde været sortmalet, var der spor af oval plade og bladværk sås på en af kisterne»ms«og»hm 1700«. Fig. 26. Gravsten nr. 2, o. 1791, over sognets præst Dines Pontoppidan (s. 4820). Henrik Wichmann fot Tombstone no. 2, c. 1791, of the parish priest Dines Pontoppidan. Fig. 25. Gravsten nr. 1, o. 1762, over Jørgen Madsen (s. 4819). Henrik Wichmann fot Tombstone no. 1, c. 1762, of Jørgen Madsen. 2-3)(?) »fattedes nogle fjæl over salig hr. Peder Toxverds begravelse«. Peder Toxverd (jfr. oblatæske i Hansted kirke) var stedets sognepræst var gulvet»synkefærdigt over begravelse nede i kirken«og skulle gulvet over begravelse»ved kordøren«forbedres. Gravsten. *1) (Fig. 25), o. 1762, såkaldt bondegravsten, over»agtbare men nu(?) i døden salige mand Jørgen Madsen født i Lundum 1680 og død i Boerup bie [by] Kattrup sogn Ao 1762«. Rektangulær sten af rødlig granit, 116x61 cm, omkring 30 cm høj, hvoraf de øvre 16 er glathugget. Indskrift, der kun udfylder stenens øvre halvdel, med indhuggede versaler, hvis g'er er spejlvendte, inden for rammelinie; i hvert 304*

20 4820 VOER HERRED der var tiltrådt 1773 og i funktion til sin død 36. Stenen er, halvt nedgravet, placeret op ad vestre kirkegårdsmurs søndre del. 3) (Fig. 27), o. 1800, såkaldt bondegravsten, over»pastor Christopher Tikiøb fød den 2 Feb. 1740«. Gråbrun granit, svagt trapezformet, afbrudt forneden; nuværende højde 169 cm, bredde cm. Den indhuggede indskrift, der benytter sig af en blanding af store og små bogstaver, hvoraf enkelte er skriveskriftstyper, er placeret inden for en ramme, som foroven afsluttes med slyngninger og en diagonalstillet blomst i hvert hjørne. Denne dekoration har træk fælles med den omtrent samtidige på gravtræ nr. 1 i Vedslet (s. 4693). Indskriften er ikke afsluttet, hvorfor Christopher Tikiøb, der var stedets sognepræst , nok selv har ladet stenen fremstille i sin embedsperiode (jfr. gravsten nr. 4). Nu placeret op ad våbenhusets vestre væg. Fig. 27. Gravsten nr. 3, o. 1800, over sognets præst Christopher Tikiøb (s. 4820). Henrik Wichmann fot Tombstone no. 3, c. 1800, of the parish priest Christopher Tikiøb. hjørne kvartcirkelslag og ansigtslignende streger. Nu i haven til Dagmarsgård øst for landsbyen. 2) (Fig. 26), 1700rne, med sekundær indskrift o. 1791, over»dines Pontoppida[n] død 1791«. Stenen er af gråbrun granit, trapezformet, halvrund foroven, afbrudt forneden, nuværende højde 113 cm, bredde cm. Fordybet versalindskrift på nyhugget flade inden for rammelinie. Under årstallet, på den oprindelige flade, står med tilsvarende, men mindre bogstaver»lens Lund viste mennesket retfers [!] grun [!] til løksalighed...«. I anden omgang er stenen sat for sognets præst Dines Børgesen Pontoppidan, Fig. 28. Gravsten nr. 4, o. 1803, over Mette Sophie Tikiøb, hustru til sognepræsten (gravsten nr. 3) (s. 4821). Henrik Wichmann fot Tombstone no. 4, c. 1803, of Mette Sophie Tikiøb, wife of the parish priest (tombstone no. 3).

21 LUNDUM KIRKE ) (Fig. 28), o. 1803, over»madame Mette Sophie Tikiøb fød den 28 Aug: 1758 død den 18 Feb: 1803«. Stenen er af mørk granit med røde og grå korn, trapezformet, 148x68-56x18 cm. Indskriften står med indhuggede versaler inden for oval ramme. Hustruen til pastor Tikiøb (jfr. gravsten nr. 3) var født Olrog og modtog 1798 Landhusholdningsselskabets sølvmedalje for»i en tid af fire år at have forfærdiget 1089½ alen«af forskellige stoffer (jfr. Vær, gravsten nr. 3). Indgår i gravstensparken ved kirkegårdens sydøstre hjørne. KILDER OG HENVISNINGER LAVib: Præstearkiver: Lundum kirkes regnskabsbog (C. KRB. 274). Ved embedet: Synsprot f. - Se i øvrigt fortegnelse over arkivalier vedr. kirkerne i Gammel Skanderborg amt i almindelighed s samt forkortelser s Fagordbog s. 15. NM2: Håndskrift: F. Uldall: Om de danske landsbykirker IV, 1887, s Indberetninger ved Einar O.Jensen 1940 (inventar), Mogens Larsen 1982 (inventar), Carsten Lund og Henrik F. Nørfelt 1982 (orgel), Peter Kristiansen 1991 (gravrum) og Birgit Als Hansen 1998 (glasfragment). Tegninger og opmålinger. NM2: Skitse af døbefont ved I.C. Hansen Grundplan ved E. Lerbech- Sørensen Stolestader og orgelfacade ved Rolf Graae Kgl. bygn.insp. Århus: Korrespond. og tegn. siden Horsens museum: V. Norn 1909 (våbenhus). Litteratur: MeddÅrhSt. 1970, s (varmeanlæg), 1983, s. 122 (orgel og indv. istandsættelse), 1990, s. 144 (tag og stendige), 1992, s. 131 (altertekstiler og istandsættelse af korgulv). Landskabskontoret i Vejle amt: Kirkernes omgivelser, 1989, s ; 11. juni 1593 klagede bønderne over, at kongetienden var sat for højt. At de fik medhold ses af tiendetaksten 25. aug. samme år, da Niels Skram til Urup fik fæstet, jfr. 24. feb Hverken kirke- eller kongetiende optræder i registerbøgerne over tiender i Århus stift feb fik Jesper Madsen i Lillerup livstidsbrev på både kirke- og kongetiende. 6 Kronens Skøder 7. sept. 7 LAVib. Landstingets skøde- og panteprot , f HofmFund. II, s. 302, jfr. Sv. Aa. Bay: Hansted Hospital , i ÅrbÅrhSt. XLVIII, 1955, s Historisk indledning ved Lars Bisgaard, beskrivelse af kirkegård, bygning og gravminder ved Kjeld de Fine Licht, kalkmaleri og inventar ved Sissel F. Plathe og orgel ved Ole Olesen. Engelsk oversættelse ved Jean Olsen. Redaktionen afsluttet DiplDan. 4. rk. IV, nr ÆldDaArkReg. II, s DaMag. 4. rk. II, s Kronens Skøder 26. aug. Præstegården havde hidtil været bortfæstet til en bonde, som havde betalt sin landgilde til præsten, der boede i Horsens. Ordningen hørte op, da præsten fik præstegården overdraget af kongen. Det er usikkert, om der bag ordningen gemmer sig en ældre annektion til en af kirkerne i Horsens. 5 Iflg. KancBrevb. 19. juni 1573 var kongetienden sat i pant hos borgmester i Horsens Christoffer Skaaning. Efter dennes død blev pantet indløst 2. nov. Fig. 29. Detalje fra alterkalk nr. 2, stempler på bæger og fod (s. 4812). Henrik Wichmann fot Detail of chalice no. 2, probably the maker's mark on the cup and base. 9 Lundum kirke er blandt de få i Gammel Skanderborg amt, hvis regnskabsbog fra en lang årrække i 1600rne er bevaret (i LAVib). For årene supplerer den de»6 års kirkeregnskaber...indsendt 1620«, der ligger i RA.