Feltengård Losseplads

Transkript

1 Reno syv i/s Feltengård Losseplads Overgangsplan Juli 2002, revideret juli 2005, 2. revideret udgave januar 2006

2 Reno syv i/s Feltengård Losseplads Overgangsplan Juli 2002, revideret juli 2005, 2. revideret udgave januar 2006 Dokument nr A-1 Revision nr. 4 Udgivelsesdato Januar 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt AHA SNS AHA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål 10 2 Status, målsætninger og handlingsplan 11 3 Lovgrundlag og planforhold Lovgrundlag Planforhold 15 4 Beliggenhed og lokalisering Deponeringsanlæggets omgivelser 16 5 Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Daglig ledelse Sikkerhedsstillelse 20 6 Affald Affaldsmængder Positivliste Kontrol ved modtagelse af affald 27 7 Teknisk beskrivelse Generelt Deponeringsanlæggets indretning Drift af deponeringsenhederne Gasindvindingsanlæg Massestrømme og processer Begrundelse for videreførelse af etape 5B 39 8 Miljøbeskrivelse Klimatiske forhold 41

4 2 8.2 Geologi Hydrogeologi Recipienter 42 9 Miljøpåvirkninger / Forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Spredning af miljøbelastende stoffer ved aktiv og passiv drift af deponeringsanlægget Perkolatmængder Påvirkning af grundvand Påvirkning af vandløb og overfladerecipienter Indvirkning på landskabelige forhold Deponigas Støj Spildevand/regnvand Lugt Røg, støv m.m Papir- og plastflugt Skadedyr Driftsforstyrrelser og uheld Renere teknologi Forebyggende og afhjælpende foranstaltninger Perkolat Grundvand Drift Kontrolprogrammer Uddannelse og træning Moniterings- og kontrolprogram Affald Potentialeforhold Perkolat Grundvand Overfladevand Recipienter Deponigas Efter endt deponering Kriterier for at gøre aktive systemer passive Passiv periode Støj Dokumentation 61

5 3 13 Referenceliste 63 Bilagsliste Bilag 1: Oversigtsplan over deponeringsanlægget - juli 2002 (ikke vedlagt da denne er revideret som bilag 4 og 5) Bilag 2: Vedtægter for Reno syv i/s Bilag 3: Naturbeskyttede områder på Feltengård Losseplads Bilag 4: Oversigtskort over Feltengård Losseplads med angivelse af aktiviteter på anlægget Bilag 5: Oversigtskort over Feltengård Losseplads med angivelse af asbest- og slaggedepot mv. Bilag 6: Liste over miljøgodkendelser for Feltengård Losseplads Bilag 7: Matrikelplan Bilag 8: Feltengård Losseplads og Vissing By Bilag 9: Beskyttede diger Bilag 10:Drikkevandsinteresser Bilag 11:Omgivelserne til Feltengård Losseplads Bilag 12:Kort over perkolatsystem Bilag 13:Beplantningsplan Bilag 14:Målinger på Vissing Bæk Bilag 15:Opmålte koter på Feltengård Losseplads Bilag 16:Målinger på overfladevand Bilag 17:Plan over gasanlæg Bilag 18:Skitse over etape 5B Bilag 19:Korrespondance vedrørende landbrugspligt mv. Bilag 20:Notat, Rambøll, Stabilitetsvurderinger Bilag 21:Kort med angivelse af boringer Bilag 22:Længde- og tværprofiler Bilag 23:Notat, Rambøll, Hydrogeologi Bilag 24:Miljørisikovurdering Bilag 25:Kort over slutkoter Bilag 26:Notat, Rambøll, Perkolatopstuvning

6 4 Ikke-teknisk resume Feltengård Losseplads ved Hadsten ønskes videreført som deponi efter 16. juli Etablering og drift af pladsen er omfattet af punkt K105 på listen over godkendelsespligtig virksomhed af 16. september Denne overgangsplan er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg. Feltengård Losseplads blev idriftsat i 1984 og har, ved udnyttelse af det fulde areal, kapacitet til mindst år Anlægget tilføres ca tons affald årligt inklusiv afdækning. Den igangværende etape 5A slutafdækkes inden 16. juli 2009, mens den efterfølgende etape 5B har kapacitet frem til 2012 og ønskes videreført som selvstændig deponeringsenhed. Restkapaciteten på etape 4 vil blive udnyttet inden 16. juli Øvrige aktiviteter såsom kompostering, oplagring af genanvendelige materialer, sortering mv. vil ligeledes fortsætte på anlægget. Deponeringsanlægget drives i henhold til miljøgodkendelse af 1982 fra Århus Amt. Derudover er anlægget omfattet af Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Landbrugsloven, Skovloven og Råstofloven. Den fortsatte drift og udvidelse af Feltengård Losseplads vil ikke give anledning til konflikt med Miljøbeskyttelsesloven, Landbrugsloven, Skovloven eller Råstofloven. Vedrørende Landbrugsloven, så kan landbrugspligten først ophæves når der er godkendt skovrejsning efter Skovlovens regler. Med hensyn til Naturbeskyttelsesloven er der opstået en konflikt idet der ved senere tilkommen udpegning efter Naturbeskyttelsesloven er pålagt naturbeskyttelse på arealer i forbindelse med nye etaper 6-8. Der er således en konflikt imellem hvad der tidligere er givet tilladelse til, lokalplanen, kommuneplanen og regionplanen samt den gældende miljøgodkendelse. For at Reno syv kan udnytte sin miljøgodkendelse kræves derfor en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. Der vil blive ansøgt om dette hos Naturafdelingen i Århus Amt. Beliggenhed og omgivelser Feltengård Losseplads er beliggende Randersvej 65A, 8370 Hadsten. De nærmeste naboer til anlægget er beliggende i en afstand af ca meter og den nærmeste by Nørre Galten i ca. 2 kilometers afstand. Vissing By er beliggende i ca. samme afstand som Nørre Galten når der måles fra pladsens vestligste ende (se bilag 8). Områderne omkring deponeringsanlægget består hovedsagligt af marker. Vissing Bæk er beliggende ca. 200 meter fra pladsens vestligste punkt.

7 5 Der er ingen kulturhistoriske monumenter på området. Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Feltengård Losseplads ejes og drives af affaldsselskabet Reno syv i/s som udgøres af 7 kommuner i Århus og Viborg Amt. Den ansvarlige ledelse er Direktør Tage Odgaard og den daglige leder er Driftsleder Nikolaj Andersen.. I forbindelse med videreførelse af deponeringsanlægget skal der stilles sikkerhed i en 30 års periode svarende til efterbehandlingens varighed. Sikkerhedsstillelsen omfatter både nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger. For Feltengård Losseplads er sikkerhedsstillelsen beregnet for etape 5B, da denne udlægges som selvstændig deponeringsenhed og videreføres mindst frem til Restkapaciteten på ca tons for etapen udgør grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelse og grundbeløb pr. ton affald. Den samlede sikkerhedsstillelse for etape 5B i 2003 er beregnet til kr. Grundbeløbet pr. ton affald i 2003 er således 45 kr. Sikkerheden stilles som en solidarisk hæftelse fra kommunerne i selskabet i henhold til Reno syv i/s' vedtægter. Affaldsmængder og -typer Der modtages årligt ca tons blandet affald på Feltengård Losseplads inklusiv jord til afdækning. Det forventes at der fremover modtages samme mængde affald. Der modtages affald som angivet i positivlisten i kapitel 6. Der deponeres i dag ikke affald på Feltengård Losseplads der ikke er egnet til deponering på en enhed for blandet affald. Der hvor det kan være vanskeligt med EAK-koder er eksempelvis i forhold til sammensatte affaldstyper som sorteringsrest fra storskrald, der omfatter en række forskellige fraktioner. Men det betyder ikke at der deponeres affald på pladsen der ikke er karakteriseret som blandet affald. De enkelte bestanddele i det sammensatte affald tilhører de EAK-koder som fremgår af affaldsbekendtgørelsen. De rene læs kan registreres med EAK-kode direkte. Teknisk beskrivelse af anlægget Feltengård Losseplads er indrettet med modtageområde (herunder administration mv.), deponi, oplagsplads, komposteringsplads og sorteringshal. Deponiet er opdelt i etaperne 1-5B med mulighed for udvidelse mod vest på etaperne 6-8.

8 6 Anlægget fremstår i dag som én deponeringsenhed, idet der ikke opsamles perkolat separat fra den enkelte etape, men i fælles afløb. Etape 5B vil blive udlagt som selvstændig deponeringsenhed med separat perkolatopsamling således at denne kan føres videre efter 15. juli Perkolat fra drænsystemet, herunder også overfladevand, ledes direkte til kommunalt renseanlæg. Membransystemet består af en naturligt forekommende lermembran (plastisk ler) under hele anlægget med en forekomst på mellem 20 og 60 meter. Desuden er der udlagt mindst 0,5 meter tykt homogeniseret ler. Der er ikke udlagt kunstmembran. Der er etableret gasindvinding på pladsen i Gasindvindingen foretages ved sug fra 6 eksisterende gasboringer. Gassen anvendes til el- og varmeproduktion i en gasmotorunit med en 30 kw elgenerator. Der blev i 2004 indvundet m 3 gas fra pladsen. Miljøbeskrivelse af anlægget Feltengård Losseplads er placeret i et stærkt kuperet morænelandskab gennemskåret af en smeltevandsdal, hvori Vissing Bæk i dag løber. Bækken er den eneste recipient i området. Undergrunden i området består langt overvejende af plastisk ler. Grundvandsstrømningen går mod vest mod sænkningen omkring Vissing Bæk. Der findes særlige drikkevandsinteresser i området øst for Feltengård Losseplads. Feltengård Losseplads er beliggende udenfor de på bilag 10 markerede drikkevandsinteresseområder. Miljøpåvirkninger/forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Den opsamlede perkolat udgjorde i m 3, hvilket er relativ højt i forhold til tidligere år. Dette skyldes et dæmningsbrud i 1999 og efterfølgende oppumpning af opstuvet perkolat i de følgende år. Der er udlagt censorer der melder tilbage med det samme der måles opstuvning på mere end 10 cm. Der forventes en minimal udsivning af perkolat, idet beregninger viser at kun omkring 1% af den dannede perkolat gennemsiver 20 meter plastisk ler. Der er etableret en lervold som forhindrer overfladisk afstrømning af perkolat til Vissing Bæk. Støjniveauet for pladsen må ikke overstige 50 db (A).

9 7 Sanitært spildevand tilledes et sivedræn og derfra til opsamlingsdræn for perkolat. Lugtgener begrænses gennem daglig overdækning. Røg, støv, papirflugt og skadedyr søges begrænset. Udover dæmningsskred i 1999 har der ikke været uheld eller driftsforstyrrelser på pladsen. Der er i 2005 fremsendt opdateret driftsinstruks for Feltengård Losseplads. Renere teknologi Reno syv i/s udarbejder hvert år grønt regnskab, ligesom at selskabet har underskrevet Reno Sam's miljøcharter (indhold fremgår af kapitel 10). Affaldsmængder til deponiet søges nedbragt igennem yderligere sortering af genbrugelige materialer og forbrændingsegnet affald fra sorteringshallen. Moniterings- og kontrolprogram Affald kontrolleres ved modtagelsen og registreres i henhold til deponeringsbekendtgørelsens 20. Der foretages årligt 6 analyser af perkolat fra anlægget. Meteorologiske data registreres dels på anlægget og dels på Hadsten Renseanlæg. Overfladevand moniteres 2 gange årligt umiddelbart efter sedimentationsbassinet i pladsens vestlige hjørne. Der foretages ugentlige registreringer af den indvundne gasmængde. Der vurderes ikke at være risiko for spredning af gas til naboer. Såfremt amtet vurderer at der er behov for et egentlig moniteringsprogram vil Reno syv gerne afholde møde omkring dette. Der vil endvidere blive etableret 3 moniteringsmålinger til kontrol af grundvandet. En måling vil blive placeret opstrøms for anlægget og to målinger nedstrøms, begge i det sekundære grundvandsreservoir. Det vurderes at det fremover ikke vil være nødvendigt at foretage målinger på Vissing Bæk. Der indsendes årligt årsrapport til Århus Amt.

10 8 Uddannelse Den daglige leder af Feltengård Losseplads (Driftslederen) skal på kursus for opnåelse af A-bevis, mens 3 øvrige medarbejdere skal gennemgå kurser for opnåelse af B-beviser.

11 9 1 Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med implementeringen af bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg skal de danske bestående deponeringsanlæg inden den 16. juli 2002 udarbejde overgangsplaner til brug for tilsynsmyndighedens revurdering af anlæggenes vilkår. For deponeringsanlæg, hvor driften ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal overgangsplanen indeholde alle oplysninger i bilag 2 i bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (herefter kalder godkendelsesbekendtgørelsen), samt supplerende oplysninger omfattet af bilag 2 i bekendtgørelse om deponeringsanlæg (herefter kaldet deponeringsbekendtgørelsen). Af overgangsplanen skal fremgå, hvorledes virksomheden har tænkt sig at drive og udforme deponeringsenhederne for at overholde bekendtgørelsens krav. Etablering og drift af Feltengård Losseplads ved Hadsten er omfattet af punkt K105 på listen over godkendelsespligtig virksomhed af 16. september Etablering og drift af komposteringsanlægget er omfattet af punkt K206 på listen over godkendelsespligtig virksomhed. Etablering og drift af forsorteringsanlæg er omfattet af punkt K212 på listen over godkendelsespligtig virksomhed. Anlæg for gasopsamling er ikke omfattet af listen. Det eksisterende deponeringsanlæg består af 5 etaper (se bilag 4). Etape 1 blev idriftsat i 1984 og er på nuværende tidspunkt ikke færdig opfyldt. Der har siden 1991 foregået kompostering af haveaffald på etapen, mens der ikke er blevet deponeret affald i samme periode. Dele af etape 1 er slutafdækket. Etape 2 er færdigopfyldt og slutafdækket. Etape 3 og dele af etape 4 er færdigopfyldte, men mangler slutafdækning. Der foregår oplagring af dæk, jern mv. på disse etaper i henhold til miljøgodkendelse af 19. juli 2001 om midlertidigt depot for genanvendelige materialer. Etape 5A er i brug på nuværende tidspunkt samt en mindre del af etape 5B (se bilag 4). På etape 5B sker der opfyldning frem til toppen af terrænet (vandskel) således at den øvrige del af etape 5B kan etableres som en separat enhed med selvstændigt perkolatopsamling. Etapen er taget i

12 10 brug for at udligne trykforhold på pladsens membran. Der har tidligere været problemer med dræn der er vredet fra hinanden på grund af affaldets tryk. Etape 5B er endvidere taget i brug inden at deponeringsbekendtgørelsen trådte i kraft. Reno syv i/s har således ikke været vidende om de nye regler da deponering på etapen startede. Øvrige etaper inden for den nugældende miljøgodkendelse og lokalplanens rammer er endnu ikke etablerede. Alle eksisterende etaper er etableret uden plastmembran og er udlagt med fælles perkolatopsamling, således at etaperne 1-5B fremstår som een deponeringsenhed. I forbindelse med den videre drift vil etape 5B blive etableret med selvstændigt perkolatopsamling, således at etapen herefter er en selvstændig deponeringsenhed, med henblik på at fortsætte deponering af affald på denne etape efter 15. juli Etaperne 1-5B drives efter deponeringsanlæggets miljøgodkendelse af 7. december Miljøgodkendelsen omfatter ligeledes etaperne 6-8. som forventes taget i brug i Alle de i miljøgodkendelsen omfattende etaper er bestående og denne overgangsplan omfatter derfor følgende: Planer for hvordan etape 1 slutafdækkes i henhold til givne koter og en fortsættelse af kompostering af haveaffald på området. Planer for hvordan etape 3, 4 og 5A slutafdækkes inden for bekendtgørelsens rammer (dvs. senest den 16. juli 2009). Planer for videreførelse af etape 5B efter 16. juli 2009, herunder at udlægge denne med separat perkolatopsamling. Projekt for afledning af overfladevand fra slutafdækkede etaper til vandløb. Planer for indretning af de fremtidige etaper 6-8. Det ovennævnte kræver ikke bygningsmæssige udvidelser/ændringer. 1.2 Formål Formålet med overgangsplanen er at opfylde deponeringsbekendtgørelsens krav herom, samt at tilvejebringe et grundlag for tilsynsmyndighedens vurdering af, om deponeringsanlægget kan overholde/bringes til at overholde bekendtgørelsens krav for deponeringsanlæg, der kan fortsætte drift efter 16. juli Planen skal således danne grundlaget for en eventuel tilladelse til fortsat drift og for de nødvendige vilkår herfor, samt for påbud om lukning af enheder, der ikke kan fortsætte efter 16. juli 2009.

13 11 2 Status, målsætninger og handlingsplan Feltengård Losseplads er af Århus Amt i april 2002 klassificeret som et anlæg der ikke modtager farligt affald. Alle etaperne 1, 2, 3, 4, 5A og 5B er udført med lermembran og med perkolatopsamling i fælles afløb. Blandet affald: Etape 1 har en restkapacitet på ca m 3. Etapen påregnes slutafdækket med udgangen af år 2004 i henhold til nye slutkoter, således at restkapaciteten ikke udnyttes. Etape 2 er opfyldt, slutafdækket og beplantet. Etape 3 er opfyldt og slutafdækning er under gennemførelse. Etape 4 har ca. en tredjedel restkapacitet tilbage, slutafdækning for en del af etapen er under planlægning til udførelse ultimo I forbindelse med etape 4 er der et uopfyldt hul, som tidligere var udlagt til deponering af flyveaske eller slagge (se bilag 5). Dette påregnes opfyldt med blandet affald eller slagge. Etape 5A og 5B har samlet en restkapacitet på ca tons svarende til ca. 11 år. Etape 5A påregnes slutafdækket inden for bekendtgørelsens rammer, således at der ikke efter 16. juli 2009 vil blive deponeret affald på etapen. Slutafdækning vil derfor blive gennemført inden 16. juli Etape 5B ønskes videreført efter 16. juli 2009 efter den gældende miljøgodkendelse. Etape 5B vil blive udlagt som separat deponeringsenhed med selvstændigt perkolatudtag inden den 16. juli I bilag 18 er vist et forslag til opdeling af etape 5A og 5B. Der etableres en ny sektionsopdeling i højderyggen gennem pladsen, således at der er et naturligt vandskel i sektioneringsopdelingen. De 3 hoveddræn fra etapen er ført separat ud gennem volden til en samlebrønd uden for etapen via et indløbsbygværk. I indløbsbygværket er ledningerne etableret som drænledninger mens de gennem volden er udført som tætte ledninger. Da der ikke er klar adskillelse mellem perkolatet fra de forskellige hoveddræn i selve indløbsbygværket, er det nødvendigt at udskifte drænrøret fra den østligste del af etapen med en tæt ledning i indløbsbygværket.

14 12 Omkostningerne ved etablering af sektionsopdelingen forventes at andrage ca kr. eksklusiv moms. Mineralsk affald: Der deponeres ikke mineralsk affald på anlægget i dag. Der planlægges med separat deponeringsenhed til slagge i forbindelse med udlægning af etaperne 6 m.fl., såfremt at der skulle vise sig behov for deponering af dette på sigt. Der er tidligere deponeret asbest på anlægget. Asbestdepotet er angivet på bilag 5. Kompostering af haveaffald: Der komposteres i dag haveaffald på dele af etape 1. Denne aktivitet ønskes fortsat. Når etape 1 ikke længere skal anvendes til kompostering vil den blive fyldt op med ren jord til de slutkoter som der vil blive ansøgt om på det tidspunkt hvor det bliver aktuelt. Uddannelse: Den daglige leder af deponeringsanlægget (Nikolaj Andersen) sendes inden den 1. juli 2005 på kurser for opnåelse af A-beviser, hvorimod personale der varetager opgaver i forbindelse med den daglige drift af anlægget sendes inden den 1. juli 2006 på kurser for opnåelse af B-beviser. Den daglige leder vil være på anlægget minimum 75% af tiden. Sikkerhedsstillelse: Sikkerhed for deponeringsanlæggets nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger stilles som solidarisk hæftelse fra de kommuner, som er omfattet af selskabet, jf. vedtægter for Reno syv i/s (se bilag 2). Drifts- og sikkerhedsinstruks: Til brug for den daglige drift er der udarbejdet en opdateret driftsinstruks dateret januar Handlingsplan Aktiviteterne på Feltengård Losseplads vil frem til den 16. juli 2009 være følgende: Slutafdækning af etaperne 2, 3, 4 og 5A gennemføres inden 16. juli Der kan ikke siges noget nærmere om datoen for dette. Etape 5B udlægges som en separat deponeringsenhed med selvstændig perkolatopsamling inden 16. juli 2009 med henblik på at fortsætte deponering på denne etape også efter 16. juli Der stilles sikkerhed for denne enhed. Det forventes at etape 5B udlægges med selvstændig perkolatudtag i sommeren De resterende deponeringsenheder, etaperne 6-8, etableres og tages i brug når etape 5B er færdigopfyldt (forventes omkring 2012). Enhederne etableres med membran og perkolatopsamlingssystemer der lever op til gældende krav. Reno syv's personale opnår henholdsvis A og B beviser i henhold til bekendtgørelsens krav.

15 13 3 Lovgrundlag og planforhold 3.1 Lovgrundlag Bekendtgørelse om deponeringsanlæg Feltengård Losseplads er omfattet af deponeringsbekendtgørelsen om fremsendelse af overgangsplaner da dette er et bestående anlæg. Reno syv i/s ønsker at fortsætte deponeringen til udnyttelse af anlæggets fulde kapacitet ved at videreføre etape 5B, som selvstændig deponeringsenhed, samt udbygge anlægget på arealet vest for det eksisterende anlæg, hvorved anlægget har kapacitet frem til mindst år Denne overgangsplan omhandler planer for drift og nedlukning af etape 1, 3, 4, og 5A videreførelse af etape 5B afledning af overfladevand fra slutafdækkede etaper. indretning af fremtidige etaper 6-8. Der er i juni 2003 fremsendt oplysninger til Århus Amt vedrørende ændringer i relation til de enkelte miljøgodkendelser for anlægget. Ændringerne er ikke skrevet med henblik på at få en samlet godkendelse for hele anlægget men med henblik på at få reviderede godkendelser særskilt for den enkelte aktivitet. Der ventes fortsat på svar fra amtet Miljøbeskyttelsesloven Etablering og drift af Feltengård Losseplads herunder sortering- og komposteringsanlæg er omfattet af punkt K105 på listen over godkendelsespligtig virksomhed af 16. september I henhold til lovens kapitel 5 og 9 er Århus Amt godkendende og tilsynsførende myndighed. Driften af deponeringsanlægget giver ikke anledning til konflikt med miljøbeskyttelsesloven.

16 Naturbeskyttelsesloven Ifølge "Lov om naturbeskyttelse" må tilstanden af strandbredden indtil 300 m inden for begyndelsen af sammenhængende landvegetation ikke ændres. Dette gælder også for ændringer ved terrænregulering, f.eks. permanent affaldsdeponering. Ifølge "Lov om naturbeskyttelse" må tilstanden af en zone indtil 150 m fra åer ikke ændres ved vandløb, der er registreret med beskyttelseslinie i henhold til den tidligere lovgivning. Et område på Feltengård Losseplads' vestlige del er pålagt restriktioner efter naturbeskyttelseslovens 3, se bilag 3. Reno syv har dags dato miljøgodkendelse til etablering og drift af et deponeringsanlæg, herunder endnu ikke anlagte etaper 6-8. Imidlertid er der ved senere tilkommen udpegning efter naturbeskyttelsesloven pålagt naturbeskyttelse på de samme arealer. Der er således en konflikt imellem hvad der tidligere er givet tilladelse til, lokalplanen, kommuneplanen og regionsplanen samt den gældende miljøgodkendelse. For at Reno syv kan udnytte sin miljøgodkendelse kræves derfor en dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Reno syv vil, vedrørende dette, fremsende en ansøgning til Naturafdelingen i Århus Amt. (aktiviteter er iværksat) Landbrugsloven Området udlægges efter færdig opfyldning og slutafdækning til naturområde (Århus Amt, 2001). Der er iværksat ophævelse af landbrugspligten. Denne vil snarest blive ophævet af Jordbrugskommissionen. Landbrugspligten kan først søges ophævet når der er godkendt skovrejsning efter Skovlovens regler. På de arealer hvor der i dag er rejst skov er der tinglyst deklaration om at der ikke må dyrkes spiselige afgrøder for hverken mennesker eller dyr. På det tidspunkt da det blev besluttet at søge om ophævelse af landbrugspligten var meget landbrugsjord lagt brak. Man så derfor ingen grund til at en gammel losseplads skulle anvendes til landbrug. Ved at ophæve landbrugspligten kan der spares udlæggelse af rodspærrelag. Da der ikke må dyrkes afgrøder på arealet og blev det besluttet at anlægge området med skovrejsning hvilket også fremgår af Århus Amts regionplan. Arealet beplantes med løvfældende træer og buske. Bilag 19 vedrørende korrespondance om ophævelse af landbrugspligten fremsendes til Århus Amt så snart den endelige udtalelse foreligger fra Jordbrugskommisionen. Der vil ikke være nye slutkoter i forbindelse med landbrugspligtens ophævelse.

17 15 Den fortsatte drift og udvidelse af deponeringsanlægget vil ikke give anledning til konflikt i forhold til landbrugsloven Skovloven Beplantning på arealet skal godkendes i henhold til skovloven Råstofloven Der har tidligere været en indvindingstilladelse for råstoffer på etape 5B, men denne betragtes som afsluttet idet området nu er udlagt til deponeringsenhed. 3.2 Planforhold Regionplan Driften af Feltengård Losseplads er i overensstemmelse med Århus Amts regionplan fra VVM Det skal i forbindelse med gennemførelsen af overgangsplanens aktiviteter ikke gennemføres en VVM procedure Kommune- og lokalplan Arealet er udlagt til deponeringsanlæg og er omfattet af Hadsten Kommunes lokalplan nr. 28 (Hadsten Kommune, 1983). Området er reserveret til kontrolleret losseplads og anvendelsen af området er således i overensstemmelse med lokalplanen. Slutkoter som angivet i lokalplan nr. 28 for området er overholdt med de øgede fyldhøjder som accepteret af Århus Amt i henhold til miljøgodkendelse af 14. februar En oversigt over de nugældende miljøgodkendelser for Feltengård Losseplads er vedlagt som bilag 6. Der foreligger ingen ud- eller afledningstilladelser.

18 16 4 Beliggenhed og lokalisering Affaldsselskab Reno syv i/s er beliggende Randersvej 65A, 8370 Hadsten. tlf.: Matrikelnummer: 1aa, 1ab, 10g, 13aa, 13ø, 17t, 19m alle Galten by, Nr. Galten. Matrikelplan er vedlagt som bilag 7. Virksomhedens P-nummer er: Deponeringsanlæggets placering kan ses på bilag 8. Anlægget er benævnt Feltengård Losseplads. Bilag 8 viser endvidere beliggenheden af Vissing By i forhold til hele det miljøgodkendte areal. Den oprindelige placering af anlægget blev udvalgt da de 7 kommuner i Reno syv i/s fællesskabet ønskede en fælles losseplads da kommunernes egne mindre deponier skulle nedlægges. Pladsen blev valgt da man anså den for værende miljøsikker i forhold til omgivelserne og der kunne afledes perkolat til et større renseanlæg (Hadsten Renseanlæg). Anlægget ønskes videreført da det er en veletableret plads med fortsat god volumen for deponering af affald. Der er etableret SRO-anlæg til overvågning af bl.a. perkolatopstuvning, med henblik på at minimere risikoen for udslip til omgivelserne. Alternative muligheder for deponering af affald vil være Glatved Losseplads. Hvis Feltengård Losseplads ikke videreføres kan der etableres omlasteanlæg på området for interessenternes affald og herefter udbyde deponeringen af affaldet til lavest bydende deponeringsanlæg. 4.1 Deponeringsanlæggets omgivelser Beboelse og erhverv i området Den nærmeste beboelse er beliggende ca meter fra Feltengård Losseplads. Derudover er der beliggende et landbrug umiddelbart op til anlæggets

19 17 afgrænsning. Det nærmeste byområde Nørre Galten ligger i ca. 2 kilometers afstand fra anlægget. Områderne omkring deponeringsanlægget består hovedsagligt af marker. Ved den nordlige grænse af anlægget er der beliggende opdyrkede markarealer. De omgivende områder fremgår af bilag Rekreative arealer, vandområder mv. Feltengård Losseplads er beliggende mere end 300 meter fra højeste vandstandslinie henholdsvis begyndelsen af sammenhængende landvegetation, og er således ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedrørende strandbeskyttelse. Deponiet er omfattet af naturbeskyttelsesloven vedrørende ferske enge og overdrev. Der er givet dispensation fra dette i forbindelse med etablering af etape 5A. Nærmeste recipient er Vissing Bæk som løber vest for pladsen. Bækken er en del af Gudenå-systemet. Vissing Bæk er beliggende ca. 200 meter fra pladsens vestligste punkt (se også bilag 8). Områder omkring Vissing Bæk er i Regionplan 2001, angivet som naturområder og mulige naturområder. Det er givet en dispensation i forbindelse med etape 5 og anlæggelse af servicevejen. Beskyttede diger i området fremgår af bilag 9. Anlæggets placering i forhold til drikkevandsinteresser fremgår af bilag 10. Feltengård Losseplads' placering i forhold til omgivelserne fremgår af bilag Overjordiske anlæg, kulturhistoriske monumenter mv. Overjordiske anlæg i området består af: mandskabs- og administrationsbygning garager og maskinhus vaskeplads sorteringshal sorteringsområde adgangsveje lagerområde komposteringsplads. gasanlæg

20 18 Der er ingen kulturhistoriske monumenter på området. Der er ingen bygningsmæssige anlæg på Feltengård Losseplads der nedlægges inden 16. juli Etape 5B, og de endnu ikke etablerede enheder 6-8, ønskes videreført som selvstændige deponeringsenheder efter 15. juli 2009.

21 19 5 Ejerforhold og sikkerhedsstillelse Reno syv i/s Randersvej 65A 8370 Hadsten Tlf CVR-nummer: Reno syv ejes af 6 kommuner i Århus Amt samt 1 kommune i Viborg Amt, der er som følger: Galten Kommune Gjern Kommune Hadsten Kommune Hammel Kommune Hinnerup Kommune Hvorslev Kommune (Viborg Amt) Langå Kommune. Ejerne af de angivne matrikelnumre for Feltengård Losseplads er følgende: 1aa: Reno syv i/s, Randersvej 65A, tlf.: ab: Reno syv i/s 10g: Reno syv i/s 13aa: Reno syv i/s 13ø: Reno syv i/s 17t: Keld Huldgaard, Galtenvej 6, tlf.: m: Gert Illemann, Store Valbyvej 253 st., 4000 Roskilde, tlf.: Daglig ledelse Ansvarlig ledelse: Direktør Tage Odgaard, tlf /mobilnr

22 20 Den daglige leder: Driftsleder Nikolaj Andersen, tlf /mobilnummer (dette anvendes ligeledes som vagttelefon). Driftslederen vil være på anlægget minimum 75% af anlæggets åbningstid. Det er kun driftslederen som skal opnå A-bevis. 5.2 Sikkerhedsstillelse Der er lagt op til en sikkerhedsstillelsesperiode på minimum 30 år, hvilket svarer til efterbehandlingsperiodens varighed. Perioden vil dog afhænge af de aktuelle målinger på omgivelserne til den tid. Ifølge bilag 5 i deponeringsbekendtgørelsen skal der i sikkerhedsstillelsesbeløbet indgå udgifter til følgende aktiviteter: Nedlukning (jf. tabel 2) Efterbehandling (jf. tabel 3). De samlede udgifter til nedlukning og efterbehandling, som er beregnet i de efterfølgende underafsnit, skal herefter fordeles på den mængde affald, der forventes deponeret i fremtiden, dvs. svarende til anlæggets/deponeringsenhedens restkapacitet. Dette beløb benævnes grundbeløb pr. tons affald og er nærmere beskrevet efter de to afsnit om nedluknings- og efterbehandlingsomkostninger. Sikkerhedsstillelsen fastsættes herefter udfra grundbeløbet pr. tons affald, der reelt deponeres på anlægget. Forudsætninger Idet sikkerhedsstillelsen skal justeres årligt simplificeres beregningen af sikkerhedsstillelsen ved at forudsætte at den samme affaldsmængde modtages som i år 2001, når der medtages materiale til daglig overdækning mv. (ca tons/år). Sikkerhedsstillelsen beregnes for etape 5B da denne udlægges som separat enhed der videreføres efter 16. juli 2009, dvs. med udgangspunkt i etapens restkapacitet samt etapens areal. Alle omkostninger er således beregnet udfra den procentdel, som arealet af etape 5B udgør af det samlede eksisterende anlæg (etape 1-5B).

23 21 Tabel 1 viser forudsætningerne for beregningen af sikkerhedsstillelsen. Delelement Nedlukning Nedrivning/fjernelse af bygninger mv. Forudsætninger V&S Byggedata kr./m² Opbrydning (inkl. bortkørsel af befæstede arealer) V&S Byggedata - 11,25 kr./m² (total) Udlægning af fyldjord og muld, herunder beplantning og terrænregulering V&S Byggedata - Fyldjord 44 kr./m². Efterbehandling Bortskaffelse af perkolat Vandafledningsafgift: 25 kr./m 3 Perkolatmonitering Monitering af perkolat 6 gange årligt: kr./år inklusiv overfladevand Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer Kontrol af sætninger kr./år kr./år Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer kr./år Vedligeholdelse af beplantede arealer kr./år Fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde mv. Amts tilsyn 0 kr. (disse opfyldes løbende) kr./år Tabel 1 Forudsætninger for sikkerhedsstillelsen. Nedlukningsomkostninger: Nedlukningsomkostningerne er beregnet som engangsomkostninger for etape 5B, og opgjort på de delelementer der er vist i tabel 1.

24 22 Tabel 2 viser de skønnede nedlukningsomkostninger i 2001 priser fordelt på etape 5B. Delelement Nedrivning/fjernelse af bygninger mv. (1.244 m²), omkostningen udgør ca. 50% af det samlede idet kapaciteten af etape 1-5B (ca tons) udgør denne procentdel af den samlede kapacitet for hele anlægget. Etape 5B kr. Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer (3.600 m²), procentsats som ovenfor kr. Udlægning af fyldjord, m² kr. I alt Total nedlukningsomkostninger i 2001 tal kr. Tabel 2 Nedlukningsomkostninger. Efterbehandlingsomkostninger Efterbehandlingsomkostninger omfatter delelementerne vist i tabel 3. Alle delelementer er årlige omkostninger for aktiviteter, som skal gennemføres hvert år over 30 år. Delelement Bortskaffelse af perkolat, m 3 Perkolatmonitering inklusiv overfladevand Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer (perkolat) Kontrol af sætninger Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer (perkolat mv.) Vedligeholdelse af arealer (beplantning mv.) Årligt tilsyn (gebyr til amtet) I alt (2001 priser) Totale omkostninger til efterbehandling i 30 år (2001 priser) Tabel 3 Efterbehandlingsomkostninger Omkostninger pr. år kr kr kr kr kr kr kr, kr kr. Grundbeløb pr. ton deponeret affald Grundbeløbet skal omfatte omkostningerne til både nedlukning og efterbehandling. Nedlukningsomkostningerne forekommer som engangsomkostninger, når hovedafsnittet er opfyldt. Til beregningen af sikkerhedsstillelsen er anvendt den restkapacitet der er for etape 5B, jf. tabel 4.

25 23 Efterbehandlingsomkostningerne er antaget at forekomme fra 2012 og til og med 2042 det sidste år i efterbehandlingsperioden for etape 5B. Grundbeløbet for etape 5B består således af en procentdel af de samlede nedlukningsomkostninger for etapen samt en procentdel af de samlede efterbehandlingsomkostninger, i forhold til arealet. Etape 5B Nedlukningstidspunkt (år) 2012 Resterende areal (m²) Resterende kapacitet i 2002 (tons) Tabel 4 Resterende areal og kapacitet for etape 5B. Det er antaget, at den løbende årlige opbygning af sikkerhedsstillelsen starter i januar For at beregne grundbeløbet pr. ton er der, udover et skøn over omkostningerne til nedlukning og efterbehandling, skønnet prisudviklingen for omkostningerne samt den nominelle forrentning af den kapital som lægges til side. Herefter er realforrentningen bestemt, hvilket er udgangspunktet for den finansielle beregning af sikkerhedsstillelsen. Følgende forudsætninger ligger til grund for beregningerne: Prisudviklingen er fastsat til 4% årligt. Opbygning af sikkerhedsstillelse påbegyndes i Efterbehandlingsperioden er sat til 30 år. Der tilføres tons affald årligt til etape 5B. Den samlede sikkerhedsstillelse for etape 5B i år 2003 i 2001 priser er vist i tabel 5. Delelement Etape 5B Nedlukning Efterbehandling Sikkerhedsstillelse i alt Tabel 5 Sikkerhedsstillelsen i år 2003 i 2001 priser kr kr kr. Grundbeløbet pr. ton affald der modtages på etape 5B i perioden fremgår af tabel 6. Endvidere ses den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris frem til 2006.

26 Årets indeksregulering pr. år Årets affaldsmængde Restkapacitet, ultimo Den samlede sikkerhedsstillelse i årets pris, primo Manglende sikkerhedsstillelse, primo Grundbeløb, primo Pristalsreguleret grundbeløb 4% 4% 4% 4% tons tons tons tons tons tons tons tons kr kr kr kr kr kr kr kr. 43 kr. 45 kr. 47 kr. 49 kr. 45 kr. 47 kr. 49 kr. 51 kr. Årets opsparede sikkerhedsstillelse, ultimo kr kr kr kr. Akkumuleret opsparet kr kr kr kr. sikkerheds- stillelse, eksklusiv renter Tabel 6 Sikkerhedsstillelse og grundbeløb i perioden for etape 5B Omkostninger i relation til gasanlægget får ikke indflydelse på sikkerhedsstillelsen da gasmonitering og fjernelse hviler i sig selv da anlægget afskrives løbende. Det skal dog bemærkes at gasanlægget kun får indflydelse på sikkerhedsstillelsen i det omfang at der fremover vil blive etableret gasindsamling på etape 5B. Såfremt dette foretages vil gasanlægget indgå i beregning af sikkerhedsstillelsen Båndlæggelse af sikkerhedsstillelsesbeløb Reno syv ønsker at stille den fornødne sikkerhed som en solidarisk hæftelse fra kommunerne i selskabet, jf. vedtægterne for Reno syv i/s (se bilag 2). Reno syv i/s vil, mindst én gang årligt, f.eks. sammen med årsrapporten, indsende dokumentation for den stillede sikkerhed. Første gang for kalenderåret Dette udgør en garanti overfor godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår.

27 25 6 Affald 6.1 Affaldsmængder Reno syv i/s forventer en udvikling af de årlige affaldsmængder, som angivet i tabel Affaldsmængde i tons Heraf rent jord til daglig overdækning Tabel 7 Affaldsmængder tons/år De i tabel 7 skønnede affaldsmængder består af blandet affald inklusiv de mængder rent jord mv., som anvendes i forbindelse med daglig overdækning samt slutafdækning. Affaldsmængden skønnes at være af samme størrelsesorden fremover. 6.2 Positivliste Tabel 8 viser de affaldsfraktioner der ønskes optaget på anlæggets positivliste, fordelt på EAK koder. Affaldstype som angivet af anlægget Sorteringsrest fra storskrald Haveaffald Sorteringsrest fra industriaffald EAK kode og definition Blandet husholdningsaffald Glas Andet plast Andet ikke komposterbart affald Jord og sten Andet affald, ikke specificeret andre steder Andet affald, ikke specificeret andre steder Andet affald, ikke specificeret andre steder Andet affald, ikke specificeret andre steder Andet affald, ikke specificeret andre steder

28 26 Affaldstype som angivet af anlægget Sorteringsrest fra bygningsaffald Slam Oliejord under 5% Lim og lakaffald Flyveaske Asbest Sigterest Gadeopfejning Murbrokker, tegl Gammelt asfalt Lossepladsaffald fra genbrugsstationerne Støberisand til daglig overdækning Slagge Trykimprægneret træ EAK kode og definition Andet affald, ikke specificeret andre steder Andet affald, ikke specificeret andre steder Asbestbaserede byggematerialer Andre isolationsmaterialer Slam fra behandling af industrispildevand Slam fra behandling af byspildevand Ristegods Affald fra sandfang Andet affald, ikke specificeret andre steder Kan ikke umiddelbart kategoriseres Tørret maling, lak og træbeskyttelse Flyveaske fra biobrændsler Asbestbaseret byggematerialer Andet ikke-komposterbart affald Affald fra gadefejning Mursten Tegl og keramik Asfalt med indhold af tjære Asfalt uden indhold af tjære Glas Jord og sten Blandet husholdningsaffald Brugt sand fra sandblæsning Slagge Affald fra træbeskyttelse Maling, trykfarver, klæbestoffer og harpikser Tabel 8 Positivliste Det er ikke Reno syv's holdning at der er et misforhold mellem positivlisten og det affald som modtages på anlægget. Det kan dog være meget vanskeligt at finde de korrekte betegnelser i form af EAK-koder for det pågældende affald, da EAK-koderne tager udgangspunkt i en hel anden opdeling i affaldstyper end det som modtages på Feltengård Losseplads. Andet affald i relation til sorteringsrest fra industriaffald omfatter affald så som: metal- og plastsnore fra emballering, affald fra labelfabrik etc. Som angivet tidligere kan det være vanskeligt med EAK-koder eksempelvis i forhold til sammensatte affaldstyper som sorteringsrest fra storskrald, der omfatter en række forskellige fraktioner (herunder glas, beton og PVC). Men der

29 27 deponeres kun affald på pladsen der er karakteriseret som blandet affald bortset fra de affaldstyper der er markeret med fed som farligt affald. 6.3 Kontrol ved modtagelse af affald Reno syv i/s ønsker godkendelse til deponering af de affaldsfraktioner, der fremgår af positivlisten i tabel 8. Såfremt at amtet ønsker tilføjelser til EAKkoderne er Reno syv åben for forslag til dette. Der skal fra affaldsproducenten/leverandørens side foreligge den nødvendige dokumentation til kategoriseringen af affaldet, ligesom det ved visuel kontrol af læssene ved modtagelse og aflæsning, sikres at affaldet svarer til det deklarerede. På deponeringsenheden for blandet affald vil der blive modtaget blandede læs med de i tabel 8 anførte fraktioner. Såfremt der bliver behov for at modtage slaggeaffald efter 16. juli 2009, vil Reno syv i/s søge særskilt om tilladelse til dette. Generelt vil modtagekontrollen af affald foregå som angivet i deponeringsbekendtgørelsens 20, således at kravene opfyldes. Reno syv i/s ønsker at videreføre deponeringsenheder til blandet affald på Feltengård Losseplads og ikke til inert affald. Såfremt der måtte være behov for en deponeringsenhed til mineralsk affald vil denne blive etableret som en udvidelse af etape 5B mod nord, der hvor der pt. er midlertidigt lerdepot (se bilag 4). Yderligere kildesortering, af det modtagne affald, vurderes ikke at være mulig. Udvaskningstests vil foregå centralt i EU regi. Dog er der endnu ikke enighed om hvordan disse skal foretages.

30 28 7 Teknisk beskrivelse 7.1 Generelt Deponeringsanlæggets overordnede indretning er vist på bilag 4 og 5. Ind- og udkørsel sker fra Randersvej (landevej 511). Modtageområdet er indrettet med brovægt og parkeringsareal. Ved modtageområdet bliver affaldet indvejet og registreret på edb-system. Efter modtagekontrollen træffes afgørelse om affaldet kan modtages og aflæsningsstedet anvises. Hele deponeringsanlægget er indhegnet og aflåst uden for arbejdstiden (se bilag 5). Anlægget er ikke umiddelbart tilgængeligt fra andre sider end adgangsvejen Åbningstid Hverdage: kl Der er altid opsyn på pladsen i åbningstiden. Driftstiden for maskiner vil være inden for tidsrummet på hverdage og lørdage fra kl Deponeringsanlæggets indretning Deponeringsanlæggets disponering og indretning fremgår af bilag Opdeling i etaper og deponeringsområder Opfyldningen af deponeringsanlægget med affald sker etapevis efter den hidtidige disponering. Anlægget er efter den nugældende plan opdelt i i alt 8 etaper. Heraf omfatter allerede etablerede og ibrugtagne etaper, etaperne 1, 2, 3, 4, 5A og 5B. Alle etaperne fremstår i dag som en deponeringsenhed, men i forbindelse med gennemførelse af den planlagte handlingsplan vil der på etape 5B blive etableret et særskilt perkolatopsamlingssystem, således at etapen fremtidigt vil udgøre en selvstændig deponeringsenhed. Der er herudover, indenfor den nugældende miljøgodkendelse, planlagt - men endnu ikke etableret - 3 etaper

31 29 (etape 6, 7 og 8). Disse vil, jævnfør nedenstående, blive etableret som selvstændige deponeringsenheder. Etape 1 har en restkapacitet på ca m 3 og påregnes slutafdækket med udgangen af år Der ansøges i denne overgangsplan om at første fase af slutafdækningen vil bestå af det eksisterende lag af 0,7 meter nedknust rene beton og teglprodukter, således at der fortsat kan foregå kompostering på etapen. Ved endelig nedlukning af anlægget slutafdækkes og retableres området i henhold til miljøgodkendelsens krav. Etape 2 er færdigopfyldt, slutafdækket og beplantet. Etape 3 er færdigopfyldt og slutafdækning er under gennemførelse. Etape 4 har ca. en tredjedel restkapacitet tilbage. Slutafdækning for en del af etapen er under planlægning til udførelse ultimo Den sidste del af etapen vil være opfyldt og slutafdækket inden 16. juli Etape 5A har restkapacitet svarende til ca. 3-4 års behov. Etape 5A påregnes slutafdækket inden 16. juli Etape 5B har restkapacitet svarende til ca. 4 års behov. Etape 5B ønskes videreført efter 16. juli 2009 som en separat deponeringsenhed til blandet affald hvor der udlægges selvstændigt perkolatopsamling. Etaperne 6 m.fl. De resterende enheder etableres som deponeringsenheder til blandet affald og forventes at have en kapacitet, der rækker frem til mindst år Generelt vil afsluttede etaper og deponeringsenheder blive slutafdækket efterhånden som de fyldes op. Modtageområdet ligger på områdets østlige side med indkørsel, mandskabsog administrationsbygning, vejebod, parkeringsplads, garager og maskinhus. Sorteringshal er beliggende umiddelbart nordøst for indgangen (se bilag 4). Restkapacitet: Den samlede restkapacitet for de ibrugtagne etaper er 14 år (se ovenfor). Etaperne 1-5A påregnes slutafdækket inden 16. juli 2009, mens etape 5B ønskes videreført som selvstændig deponeringsenhed. Kapaciteten af etaperne 6-8 er vurderet til ca. 50 år og påregnes slutafdækket i år 2065.

32 Membransystemet Der er en naturligt forekommende lermembran, bestående af plastisk ler, under hele deponeringsanlægget. Der er ikke udlagt kunstmembran på nogen af de eksisterende etaper. Geologisk barriere Det fremgår af undersøgelser foretaget i 1982, i forbindelse med ansøgning om etablering af anlægget at der er minimum 50 meter plastisk ler under pladsen. I forbindelse med miljøgodkendelse af 7. december 1992 har Århus Amt stillet krav til tilstedeværelse af en lermembran med kravværdier som angivet i tabel 9 Lerindhold L > 20% Plasticitets-index Ip > 10% Permeabilitets koefficient k < m/s Lagtykkelse > 2 m Tabel 9 Århus Amt's kravværdier til ler under Feltengård Losseplads Jævnfør deponeringsbekendtgørelsen er kravene til en naturlig geologisk barriere af ler under enheder til blandet affald, at kombinationen af tykkelse og permeabilitet skal give minimum samme beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand som et 2 meter tykt lerlag med permeabilitetskoefficient på maks.10-9 m/s. Undersøgelser foretaget i 1994, på etape 5A og 5B, viser at de naturligt forekommende lerformationer under pladsen overholder disse kravværdier. Denne samme lerformation forventes at findes under hele pladsen, det vil sige også under de endnu ikke etablerede enheder på etape 6-8. I tilfælde af blød bund under etaperne (gytje) vil denne bliver udskiftet med eocæn ler. Såfremt det ved fremtidige detailundersøgelser forud for etableringen af nye etaper konstateres at de naturlige lerformationer mod forventning ikke lever op til kravværdierne, vil der blive foretaget udskiftning eller udlagt supplerende ler i minimum 0,5 meters tykkelse og af en kvalitet, der sikrer opfyldelsen af kravværdierne. Det vurderes på denne baggrund at kravene om tilstedeværelsen af en geologisk barriere er eller vil være opfyldt under hele deponeringsarealet af Feltengård Losseplads. Bundmembran for deponeringsenheder der videreføres Hele den nuværende deponeringsenhed (etape 1-5B) er etableret uden bundmembran (kunstmembran). Den nye udlægning af etape 5B som selvstændig deponeringsenhed (jævnfør afsnit 7.2.1) vil således fortsat ikke have en bundmembran.

33 31 I forbindelse med etablering og ibrugtagning af de bestående enheder på etape 6-8 vil der blive udlagt plastmembran over den geologiske barriere. Der vil i relation til udarbejdelse af detailprojekt for etaperne 6-8 blive redegjort for den nærmere udformning Perkolatopsamlingssystemet Drænsystem Affaldsdeponering på etaperne 1-5B er foregået og foregår ved fælles perkolatopsamling. Etablerede enheder der videreføres Jævnfør afsnit og bilag 4 vil der inden deponeringen påbegyndes på etape 5B blive etableret selvstændigt udtag af perkolat fra etapen således at denne kan videreføres som en selvstændig enhed. Der kan udtages separat perkolat fra etapen før dette bliver opsamlet i fælles afløb. Ikke etablerede enheder der videreføres I forbindelse med etablering og ibrugtagning af de bestående enheder på etape 6-8 udlægges et perkolatopsamlingssystem bestående af et 0,5 meter tykt drænlag af sand og grus over plastmembranen med opsamlingsdræn i form af stenfaskiner og/eller perforerede plastrør samt opsamlingsbrønde for hver enkelt deponeringsenhed. Overordnet påtænkes etableret en perkolatledning i midten ned gennem etaperne således at der kan kobles separate ledninger på fra hver af de nye etaper der tages i brug. Der opnås herved selvstændigt perkolatudtag fra alle etaperne. Etaperne udlægges med hæld ned mod midten og den udlagte perkolatledning. En mere detaljeret indretning vil fremgå af det tekniske projekt som vil blive fremsendt til amtet forud for inddragelse af hver ny etape. Perkolatopsamlingsbassin Perkolat fra drænsystemet ledes direkte til kommunalt renseanlæg. I tilfælde af at pumpesystemet er ude af drift, kan perkolatet midlertidigt opsamles i et dertil indrettet perkolatbassin i den vestlige del af anlægget. Plan over perkolatsystemet er vedlagt som bilag 12. Perkolatbassinet er anlagt i 1983 i forbindelse med anlæg af etape 1. Membranarbejdet blev udført således at efter udgravning af råjord blev lerbundens tæthed kontrolleret. Kontrollen bestod i en række lagfølgeboringer med prøveudtagning pr. 0,5 meter til verifikation af at der overalt på det aktuelle areal træffes tilstrækkeligt fede lerforkomster. Den frigravede råjord blev homogeniseret og komprimeret til ca. 0,3 meters dybde.

34 32 Rensning af perkolat Som tilfældet er i dag ledes perkolatet, opsamlet i perkolatbassinet, til behandling i spildevandsrensningsanlæg. Perkolatet ledes i trykledning til rensning. Hvis der sker opstuvning af perkolat i bassinet køres dette væk i tankbiler Overfladevand Overfladevand fra anlægget opsamles i dag i perkolatsystemet. Reno syv i/s ønsker fremover at aflede overfladevand fra slutafdækkede arealer til den ydre grøft, hvorved det løber til et sedimentationsbassin i anlæggets vestlige del. I sedimentationsbassinet tilbageholdes eventuelle opsamlede partikler inden vandet ledes videre til Vissing Bæk. Der pågår projekt vedrørende bortskaffelse af overfladevand hvor dialog er kørende med Århus Amt. 7.3 Drift af deponeringsenhederne Der er i januar 2005 fremsendt ny driftsinstruks for Feltengård Losseplads. I det følgende beskrives aktiviteterne på de enkelte deponeringsområder. Modtageområde På modtageområdet bliver affaldet visuelt vurderet og det afgøres om affaldet kan modtages. Ved modtagelse indvejes og registreres affaldet på edb-system. Affaldet anvises efterfølgende til aflæsningsstedet. I løbet af 2002 vil der blive opsat to videokameraer på anlægget. Det første kamera vil blive opstillet i forbindelse med indvejningen af affaldet, mens det andet vil blive sat op på etape 4, således at det kan overvåge den øvrige del af pladsen. Videokameraerne er ikke den eneste kontrol, der vil normalt også være en medarbejder til stede ved aflæsningen af affaldet. Etape 1 På etapen er der tidligere deponeret blandet affald. En del af etapen er slutafdækket, mens der på den øvrige del pågår kompostering af haveaffald. Etapen er således ikke færdigopfyldt i henhold til miljøgodkendelsen, arealet har ledig kapacitet til ca. 3 års deponering. Komposteringspladsen modtager og behandler udelukkende rent have- og parkaffald. Affaldet neddeles og lægges i miler. Efter modning sigtes komposten og foræres væk via genbrugsstationerne eller sælges til jordbrugsformål. En del af komposten anvendes som muldbeklædning på deponeringsanlægget.