Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Transkript

1

2 UDEVA årsrapport 2011 Evaluering af klinisk undervisnings- og praktikforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i Region Hovedstaden. Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, april 2012 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: UDEVA årsrapport 2011, København Rapporten kan rekvireres på følgende hjemmeside: Enheden for Brugerundersøgelser, Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Evalueringskonsulent Max Mølgaard Miiller Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg efb@regionh.dk 1

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Introduktion til undersøgelsen Introduktion til klinikforløbet Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Tilrettelæggelse af forløbet Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Vejleder (Klinisk vejleder /Praktikvejleder) Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Læringsmiljø Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Trivsel/arbejdsmiljø Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Overordnede spørgsmål og tendenser på tværs Resultater fra interviews og kommentarfelter Kvantitative resultater Bilag

4 Resumé Om undersøgelsen Region Hovedstaden og uddannelsesinstitutionerne for sygeplejestudiet og uddannelsen til social og sundhedsassistent indgik i 2011 i et samarbejde om at evaluere studerendes og elevers undervisnings- og praktikforløb i klinikken i Region Hovedstaden. I foråret 2011 er der for første gang sendt spørgeskemaer ud til de sygeplejestuderende og til social- og sundhedsassistenteleverne i regionen. Evalueringerne omfatter sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 1 (somatik) og praktik 2 (psykiatri) i Region Hovedstaden. Du kan finde spørgeskemaer og standardrapporter på hvor de løbende indsamlede svar afrapporteres. I løbet af 2011 er der indsamlet svar fra 1420 sygeplejestuderende og 460 social- og sundhedsassistentelever. Denne rapport samler op på de indsamlede svar fra spørgeskemaerne herunder åbne kommentarfelter foruden interview med 5 sygeplejestuderende og 7 social- og sundhedsassistentelever gennemført i december Introduktionsforløbet I de kvalitative interview lægger studerende og elever vægt på, at de indledningsvist i deres kliniske undervisnings- og praktikforløb bliver introduceret til medarbejderne i den klinik, de skal være i. Samtidig vurderer de også, at en grundig introduktion til rutinerne på afdelingen vil være med til hurtigt at gøre dem mere effektive og selvkørende. Den indledende samtale med vejlederen, anser de for at være særlig vigtig, da den er med til at sikre et målrettet forløb i klinikken. De anser ydermere introduktionsforløbet for særlig vigtigt i psykiatrien, da arbejdsopgavernes karakter her er væsentlig anderledes fra arbejdsopgaverne i somatikken, og elever og studerende skal vænne sig til dette skift. Helt overordnet viser svarene fra spørgeskemaerne, at introduktionsforløbet er blandt de forhold, som både studerende og elever vurderer relativt positivt ved sammenligning med de andre forhold, som de evaluerer. Afhængig af hvilket af introduktionsspørgsmålene, man kigger på, er der dog stadig mellem 27 % og 42 % af elever og studerende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. Set fra denne vinkel er der således stadig et udviklingspotentiale. Tilrettelæggelse af forløbet I de kvalitative interview peger studerende og eleverne på, at læringsmålene er vigtige at tage udgangspunkt i ved tilrettelæggelsen af forløbet i klinikken. De giver udtryk for, at det er utilfredsstillende, hvis der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem deres opgaver i klinikken og de læringsmål, de skal nå. Her er det vigtigt, at det kliniske undervisningssted har de patienter, problemstillinger og situationer, der skal til, for at læringsmålene kan nås. Hvis det ikke er tilfældet, så kan en udveksling af elever og studerende mellem forskellige afdelinger være en løsning. Et andet vigtigt aspekt ved tilrettelæggelsen af forløbet, som elever og studerende peger på, er at vejlederen skal sikre, at der er udpeget en stedfortræder, som elev eller studerende kan gå til, i de tilfælde, hvor vejlederen ikke er til stede f.eks. pga. skiftende vagter, ferie o. lign. Elever og studerende giver udtryk for, at det er vigtigt at vide, hvem man kan gå til, da personalet ikke nødvendigvis er informeret om deres situation. Svarene fra spørgeskemaerne viser, at fire ud af de seks spørgsmål, der omhandler tilrettelæggelse af forløbet, ligger i den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt for de sygeplejestuderende. 3

5 Blandt social- og sundhedsassistenteleverne gælder det kun to ud af fem spørgsmål. De sygeplejestuderende er tilsyneladende mindre tilfredse med tilrettelæggelsen af deres forløb i klinikken. Spørgsmålet om, hvorvidt de studerende har modtaget tilstrækkelig før-, under-, og efter-vejledning, er vurderet mest negativt blandt de sygeplejestuderende 1, mens det er spørgsmålet om tilstrækkelig faglig udfordring, som er vurderet mest negativt af social- og sundhedsassistenteleverne. Afhængig af hvilket af spørgsmålene man kigger på, er der mellem 32 % og 55 % af eleverne og de studerende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. Vejleder (Klinisk vejleder /Praktikvejleder) Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende giver udtryk for i interviewene, at henholdsvis praktikvejleder og klinisk vejleder spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe nogle vellykkede kliniske undervisnings- og praktikforløb. Det er i den sammenhæng vigtigt, at vejlederen er imødekommende og tilgængelig. Det er også vigtigt, at vejlederen formår at sætte refleksion i gang hos elev og studerende, at vejlederen har sat sig ind i deres læringsmål, og at vejlederen er i stand til løbende at holde dem op imod disse mål. Nogle af social- og sundhedsassistenteleverne har oplevet, at deres praktikvejleder, har en anden uddannelsesbaggrund end den, de selv er ved at uddanne sig indenfor, hvilket de mener ikke har været optimalt for deres læring. For social- og sundhedsassistenteleverne ligger alle tre spørgsmål om vejledning blandt den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt. Særligt iøjefaldende er det, at social- og sundhedsassistentelevernes vurdering af, hvorvidt de har gennemgået praktikmålene i fællesskab med praktikvejlederen, er et af de mest negativt vurderede spørgsmål for gruppen overhovedet. For de sygeplejestuderende er det kun ét spørgsmål vedrørende vejledning, der befinder sig blandt den mest negativt vurderede halvdel af spørgsmålene. Afhængig af, hvilket af de tre spørgsmål man betragter, så er der mellem 34 % og 51 % af social- og sundhedsassistenteleverne, der ikke har givet deres svar i den mest positive svarkategori, mens det gælder for mellem 25 % og 42 % af de sygeplejestuderende. Læringsmiljø I forhold til læringsmiljøet i klinikken, påpeger både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever i interviewene, at det er vigtigt, at de har mulighed for at indtage rollen som hhv. elev og studerende, og ikke blot indgår som billig arbejdskraft. De mener selv, at de har et ansvar for at sige fra, hvis de bliver pålagt for mange praktiske opgaver såsom oprydning, men de oplever, at det kan være svært at skulle tage det ansvar alene. Derfor er det vigtigt, at der er enighed omkring, hvad de studerendes og elevernes rolle er i klinikken. Tid og plads til oplæring, spørgsmål og refleksion er en vigtig del af det læringsrum, elever og studerende efterspørger. Samtidig ønsker de også at blive stillet over for udfordringer og få lov til at indgå i personalegruppen ved møder og lignende aktiviteter, for at få dybere indsigt i de arbejdsgange, de ellers følger. Svarene fra spørgeskemaerne viser, at spørgsmålene om læringsmiljø befinder sig i den halvdel af spørgsmål fra spørgeskemaet, der er vurderet mest negativt gældende for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Blandt de tre spørgsmål vedrørende læringsmiljøet, er det muligheden for faglig refleksion i klinikken, der er vurderet mest negativt, hvilket gælder for begge uddannelser. Udsvingene mellem de mest positive og mest negative vurderinger på virksomhedsniveau er da også 1 Det er rangeret tredjedårligst blandt samtlige spørgsmål i skemaet 4

6 relativt høj på det pågældende spørgsmål igen både for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Afhængig af, hvilket af de tre spørgsmål om læringsmiljøet man betragter, så er der mellem 44 % og 53 % af social- og sundhedsassistenteleverne og de sygeplejestuderende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. De to uddannelsesgrupper giver en forholdsvis ensartet vurdering af læringsmiljøet i klinikken. Trivsel/arbejdsmiljø I interviewene giver elever og studerende udtryk for, at de gerne vil inkluderes i personalegruppen, og flere af dem nævner, at det er vigtigt, at personalet viser interesse for dem som person. Det er med til at øge trivslen i forbindelse med forløbet i klinikken. Omgangstonen i klinikken har også indflydelse på de studerendes og elevernes trivsel. Hvis der er en negativ omgangstone og manglende overskud blandt medarbejderne, så har det en afsmittende negativ effekt. Hvis arbejdsmiljøet i klinikken er dårligt, så oplever elever og studerende, at de ikke er i en position til at handle på det. Nogle af social- og sundhedsassistenteleverne har erfaring med, at kontaktlæreren fra skolen kommer ud på praktikstedet i løbet af perioden for at høre til elevens velbefindende, og de roser denne ordning. Både studerende og elever fremhæver, at tid og overskud blandt personalet er en vigtig forudsætning for, at de føler sig trygge ved udførelse af opgaver. Det betyder nemlig, at der er mulighed for at spørge yderligere ind og bede om hjælp. De sygeplejestuderende i interviewene peger på, at det er den kliniske vejleders opgave at tale med den studerende ved ubehagelige oplevelser i klinikken. En social- og sundhedsassistentelev har i den forbindelse haft positiv erfaring med et fast ugentligt møde med vejlederen, hvor den slags situationer var mulige at vende. Der er relativt stor overensstemmelse mellem de to uddannelsesgruppers vurdering af trivsel/arbejdsmiljø i spørgeskemaerne. Muligheden for at sige fra i forhold til opgaver, som eleven eller den studerende var utryg ved at udføre, er blandt de mest positivt vurderede forhold ved sammenligning med de andre spørgsmål i spørgeskemaet. Samtidig gælder, at muligheden for at få støtte i tilfælde af følelsesmæssigt belastende situationer, er blandt de mere negativt vurderede forhold. Afhængig af, hvilket af de tre spørgsmål man betragter, så er der mellem 24 % og 35 % af elever og studerende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. Overordnede spørgsmål og tendenser på tværs I interviewene udtrykker både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever, at de er bevidste om, at de har et betydeligt ansvar for at få et vellykket forløb i klinikken. De nævner at det gavner at udvise engagement, at møde til tiden og være velforberedt og veloplagt. Derudover peger de på, at de skal være opsøgende over for de opgaver, de gerne vil udføre, og at de skal sætte sig ind i deres læringsmål, så de er bevidste om, hvad de skal opnå af kliniske færdigheder. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever synes, at den afsluttende samtale kan være et godt afsæt for en fin afslutning på forløbet i klinikken, hvor de får rundet af og snakket om, hvordan det er gået. De mener, at både midtvejssamtaler og afsluttende samtaler er gode til at skabe fokus for deres videre forløb. Nogle har dog oplevet de afsluttende samtaler som en løs hyggesnak. 5

7 Ved interviewene giver både studerende og elever udtryk for, at der er en god sammenhæng mellem den teoretiske undervisning fra skolen og den kliniske undervisning/praktik. Dog kan det være svært for de sygeplejestuderende at nå at prøve al deres teoretiske undervisning af i løbet af de 8-10 uger, de har i klinikken. På et overordnet niveau, er det i høj grad de samme elementer i de klinisk undervisnings- og praktikforløb, som sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever vurderer, har betydning for, at et klinikforløb er velfungerende. På et mere opsamlende spørgsmål om, hvad der kendetegner et godt forløb, peger de sygeplejestuderende dog på, at en god hverdag i klinikken er kendetegnet ved, at der er en god afveksling mellem rutineopgaver og udfordringer, mens social- og sundhedsassistenteleverne i højere grad peger på arbejdsmiljøet. De kvantitative analyser viser, at oplevelsen af sammenhæng mellem teoretisk skoleundervisning og klinikforløb samt oplevelsen af at have fået tilstrækkelig feedback på forløbet ved den afsluttende studiesamtale/vejledningssamtale, er blandt de absolut mest negativt vurderede forhold gældende for både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. De to spørgsmål er også blandt de spørgsmål, hvor forskellen på de mest negative og mest positive vurderinger af virksomhederne er størst. Der er således dels et potentiale i forhold til at løfte de studerendes og elevernes vurdering, dels ser der ud til at være et læringspotentiale at trække på fra de virksomheder, der tilsyneladende gør det godt. De kvantitative analyser viser ydermere, at sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever vurderer flere af de samme spørgsmål forskelligt. Social- og sundhedsassistenteleverne er eksempelvis mindre positive i deres vurdering af den vejledning, de modtager, i forhold til de sygeplejestuderende, mens de sygeplejestuderende er mindre positive, når det gælder vurderingen af tilrettelæggelsen af forløbet. Helt generelt er de sygeplejestuderendes vurderinger en anelse mere positive, men samtidig er det mest negativt vurderede forhold at finde blandt de sygeplejestuderendes vurderinger 2. Der er en tendens til, at de mindre hospitaler generelt får en mere positiv bedømmelse end flere af de store virksomheder med undtagelse af Rigshospitalet. 3 De mindre virksomheder udgør muligvis i sig selv en mere velegnet og tryg ramme for undervisning i klinikken. Det kan også være, at de mindre virksomheder og Rigshospitalet har noget til fælles, som er værd at være nysgerrig på og tage ved lære af i forhold til den kliniske undervisning. Region Hovedstaden Psykiatri er den virksomhed, som får de mest negative vurderinger blandt de sygeplejestuderende, når det gælder tilrettelæggelse af forløbet i klinikken. Det hænger muligvis sammen med, at omvæltningen fra somatik til psykiatri er markant for de studerende og eleverne, og det kan være svært som studerende og elev selv at få øje på de funktioner og opgaver, de skal varetage her. 2 Det drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt den studerende fik tilstrækkelig feedback ved den afsluttende studiesamtale. 3 Disse betragtninger er alene baseret på materialet fra sygeplejestuderende, da der er samlet flest svar fra denne gruppe, og opdelingerne på virksomhedsniveau er dermed mere valide for denne gruppe. Flere af de mindre hospitalers vurdering er baseret på relativt få svar, særligt når det gælder gruppen af social- og sundhedsassistentelever. 6

8 Introduktion til undersøgelsen Baggrund og formål Hvordan oplever de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne den kliniske del af deres uddannelse? Det spørgsmål har Region Hovedstaden og uddannelsesinstitutionerne i regionen indgået et samarbejde om at undersøge med Enheden for Brugerundersøgelser som udførende part. I foråret 2011 er der for første gang sendt spørgeskemaer ud til de sygeplejestuderende og til social- og sundhedsassistenteleverne i regionen for at få svar på, hvordan de vurderer deres uddannelsesforløb i klinikken. Fremover vil de sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne blive bedt om at udfylde et evalueringsskema efter hvert klinisk uddannelsesforløb. Den systematiske viden om de sygeplejestuderendes og social- og sundhedsassistentelevernes oplevelser af deres uddannelsesforløb i klinikken skal anvendes til at forbedre uddannelserne, så de kan imødekomme de behov, der er i sundhedsvæsenet nu og i fremtiden. Én gang om året bliver der udfærdiget en rapport, hvor der opsamles tendenser på tværs af regionen. Denne rapport er den første af slagsen og omhandler evalueringsresultaterne for Udover de løbende spørgeskemabesvarelser bygger rapporten på kvalitative interview med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Metode Evalueringen omfatter sygeplejestuderende på modul 4, 8, 11 og 12 samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 1 (somatik) og praktik 2 (psykiatri) i Region Hovedstaden. Der er udviklet ét spørgeskema til evalueringen af de kliniske undervisningsforløb for sygeplejestuderende og ét spørgeskema til evaluering af praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever. Skemaerne er udviklet på baggrund af litteraturstudier og interview med sygeplejestuderestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Skemaerne er desuden kvalitetssikret i en arbejdsgruppe bestående af uddannelsesansvarlige fra virksomheder i Region Hovedstaden samt repræsentanter fra de involverede uddannelsesinstitutioner. Afslutningsvis er spørgsmålene i spørgeskemaerne valideret ved interview med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Spørgeskemaerne er udformet som en række udsagn hvortil sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever kan erklære sig enige, overvejende enige, hverken enige eller uenige overvejende uenige eller uenige. Spørgeskemaerne dækker temaerne: Introduktionsforløbet, tilrettelæggelse af forløbet i klinikken, vejlederfunktionen (klinisk vejleder /praktikvejleder), læringsmiljøet, trivsel/arbejdsmiljø og overordnede spørgsmål til forløbet. Sidst i spørgeskemaerne er der åbne kommentarfelter. Du kan finde spørgeskemaer og standardrapporter på hvor de løbende indsamlede svar afrapporteres. I løbet af 2011 har vi modtaget svar fra 1420 sygeplejestuderende og 460 social- og sundhedsassistentelever. Det er ikke muligt at beregne en præcis svarprocent, da frafaldsprocenten på uddannelserne ikke er kendt på de specifikke hold, der sendes spørgeskemaer ud til, men et forsigtigt kvalificeret gæt er omkring 70 pct. for sygeplejestuderende og 50 pct. for social- og sundhedsassistenteleverne. 7

9 De kvalitative interview er både foretaget som fokusgruppeinterview og individuelle interview. Vi har i alt interviewet 5 sygeplejestuderende og 7 social- og sundhedsassistentelever. Interviewene er gennemført i december Vi har interviewet eleverne og de studerende om, hvordan de har oplevet uddannelsesforløbene i klinikken, samt hvad de synes er vigtigt og godt kunne tænke sig at forbedre i forløbene. De kommentarer, som sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne har indgivet via deres spørgeskema i løbet af 2011, udgør en del af det kvalitative input. Det drejer sig om ca. 150 A4-siders kommentarer, som vi har gennemlæst. Samspil mellem kvalitative og kvantitative resultater og relevansskriterier Kvalitative resultater Afrapporteringen af interview og åbne kommentarfelter sætter ord på, hvad studerende og elever tænker i forhold til deres kliniske undervisning og praktik. Den åbne ramme giver et indgående indblik i, hvordan forløbene i klinikken opleves og kan give ideer til, hvilke tiltag, der kan sættes i gang for at forbedre oplevelsen af de kliniske forløb. Interviewene giver dog ikke mulighed for at vurdere udbredelsen af de fænomener interviewene indfanger. Kvantitative resultater De kvantitative resultater er udtryk for en lukket afgrænset ramme, der giver mulighed for sammenligning af de studerendes og elevernes indtryk på tværs af spørgsmål og virksomheder i regionen: Dels har vi beregnet gennemsnitscorer på svarfordelingerne, som rent praktisk giver mulighed for sammenligning på tværs af spørgsmål, dels kan man se, hvor store andele af studerende og elever, der er enige eller uenige i de udsagn, som spørgeskemaerne indeholder? Der er ikke på forhånd givet en målestok for, hvornår et givent niveau af enige eller uenige studerende og elever er tilfredsstillende, og selvom et udsagn i spørgeskemaet er vurderet mere negativt end et andet udsagn i spørgeskemaet, kan det sagtens være, at man (som læser) finder det mere relevant at handle på det mere positivt vurderede udsagn. Rapportens opbygning Rapporten er inddelt efter de temaer, som spørgsmålene i spørgeskemaerne afdækker. Det drejer sig om introduktionsforløbet, tilrettelæggelse af forløbet i klinikken, vejlederfunktionen (klinisk vejleder /praktikvejleder), læringsmiljøet, trivsel/arbejdsmiljø og gennemgang af nogle overordnede spørgsmål og tendenser på tværs af de kliniske undervisnings- og praktikforløb. Hvert tema indledes med en gennemgang af de kvalitative resultater efterfulgt af en gennemgang af de kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Ved hvert tema vises nogle figurer med spørgsmålsformuleringer og svarfrekvenser for de spørgsmål i spørgeskemaet, som falder ind under temaet. Indledningsvist i rapporten kan man finde nogle overordnede figurer og tabeller, der viser gennemsnitlig svarscore på samtlige spørgsmål samt forskelle mellem dårligste og bedste vurdering på virksomhedsniveau 4 for hvert spørgsmål. 4 Virksomheder i Regionen Hovedstaden er her: De somatiske hospitaler og Region Hovedstaden Psykiatri. 8

10 Figur 0.1 For sygeplejestuderende. Figuren viser den gennemsnitlige svarscore på hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet. Jo højere scoren er, jo mere positivt er det. Figuren er sorteret efter svarscorens størrelse. Spørgsmålsnumrene henviser til den rækkefølge, spørgsmålene kommer i spørgeskemaet. Svarscore 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Sp. 19 Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende forløb i klinikken. 4,62 Sp. 1 Personalet i klinikken var forberedt på min ankomst. 4,57 Sp. 17 Det var acceptabelt at sige fra i forhold til sygeplejefaglige opgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg ved at udføre. 4,56 Sp. 10 Den kliniske vejleder havde et godt kendskab til læringsmålene for modulet. 4,55 Sp. 16 Jeg trivedes godt blandt medarbejderne i klinikken. 4,51 Sp. 22 Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit forløb i klinikken. 4,45 Sp. 9 Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb. 4,44 Sp. 2 I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for. 4,44 Sp. 3 Til den indledende studiesamtale fik min kliniske vejleder og jeg afklaret vores forventninger til forløbet i klinikken. 4,44 Sp. 12 Jeg havde løbende en god dialog med den kliniske vejleder om forløbet i klinikken. 4,33 Sp. 8 Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver, som jeg udførte i klinikken. 4,26 Sp. 6 Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når den kliniske og/eller daglige vejleder ikke var til stede. 4,24 Sp. 11 Den kliniske vejleder bidrog til min læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback. 4,24 Sp. 13 Personalet i klinikken havde en god forståelse for min rolle som studerende. 4,19 Sp. 7 Der var en god sammenhæng mellem undervisningsforløbet i klinikken og læringsmålene for modulet. 4,17 Sp. 5 Jeg vidste, hvilke sygeplejefaglige opgaver jeg kunne udføre, når den kliniske og/eller daglige vejleder ikke var til stede. 4,14 Sp. 15 Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til at tilrettelægge og løse sygeplejefaglige opgaver. 4,12 Sp. 14 Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på det kliniske undervisningssted. 4,09 Sp. 18 Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende situationer i klinikken. 4,07 Sp. 4 Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefaglige opgaver. 4,05 Sp. 21 Den teoretiske undervisning fra sygeplejeskolen har været meget anvendelig i det kliniske undervisningsforløb. Sp. 20 Ved den afsluttende studiesamtale fik jeg tilstrækkelig feedback på mit forløb i klinikken. 3,17 3,71 Middelværdi 9

11 Figur 0.2 For social- og sundhedsassistentelever. Figuren viser den gennemsnitlige svarscore på hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet. Jo højere scoren er, jo mere positivt er det. Figuren er sorteret efter svarscorens størrelse. Spørgsmålsnumrene henviser til den rækkefølge, spørgsmålene kommer i spørgeskemaet. Svarscore 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Sp. 18 Jeg har selv ydet mit bedste for at få et velfungerende praktikforløb. 4,72 Sp. 16 Det var acceptabelt at sige fra i forhold til pleje- og omsorgsopgaver, jeg ikke havde viden om eller var utryg ved at udføre. 4,51 Sp. 8 Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb. 4,42 Sp. 3 Til forventningssamtalen fik min praktikvejleder og jeg afklaret vores forventninger til samarbejdet. 4,41 Sp. 15 Jeg trivedes godt blandt medarbejderne på praktikstedet. 4,40 Sp. 1 Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst. 4,33 Sp. 5 Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede. 4,33 Sp. 6 Der var en god sammenhæng mellem mine pleje- og omsorgsopgaver på praktikstedet og målene (faglige, personlige og praktikmål). 4,31 Sp. 2 I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for. 4,29 Sp. 21 Alt i alt har jeg været godt tilfreds med mit praktikforløb. 4,25 Sp. 9 Min praktikvejleder havde et godt kendskab til målene for praktikken. 4,22 Sp. 4 Jeg vidste, hvilke pleje- og omsorgsopgaver jeg kunne udføre, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede. 4,20 Sp. 14 Jeg fik tilstrækkelig vejledning fra personalet i forhold til tilrettelæggelse og løsning af pleje- og omsorgsopgaver. 4,19 Sp. 7 Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgsopgaver, som jeg udførte på praktikstedet. 4,15 Sp. 11 Jeg har løbende modtaget god vejledning fra min praktikvejleder. 4,11 Sp. 17 Der var gode muligheder for at få støtte i tilfælde af, at jeg oplevede følelsesmæssigt belastende situationer på praktikstedet. 4,05 Sp. 12 Personalet på praktikstedet havde en god forståelse for min rolle som elev. 4,05 Sp. 13 Jeg havde god mulighed for egen faglig refleksion på praktikstedet. 4,04 Sp. 20 Den teoretiske undervisning fra skoleperioden har været meget anvendelig i praktikforløbet. 3,93 Sp. 10 Min praktikvejleder og jeg gennemgik i fællesskab målene for praktikforløbet. Sp. 19 Til den afsluttende vejledningssamtale gav min praktikvejleder mig tilstrækkelig feedback på mit praktikforløb. 3,76 3,71 Middelværdi 10

12 Figur 0.3 For sygeplejestuderende. Figuren viser den gennemsnitlige svarscore på hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet for samtlige svar i Region Hovedstaden. Ydermere viser figuren hhv. laveste og højeste score på virksomhedsniveau (hospital/psykiatri). Stregerne, der omgiver middelværdierne, indikerer den usikkerhed, resultatet er behæftet med. 11

13 Figur 0.4 For social- og sundhedsassistentelever. Figuren viser den gennemsnitlige svarscore på hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet for samtlige svar i Region Hovedstaden. Ydermere viser figuren hhv. laveste og højeste score på virksomhedsniveau (hospital/psykiatri). Stregerne, der omgiver middelværdierne, indikerer den usikkerhed, resultatet er behæftet med. 12

14 1 Introduktion til klinikforløbet 1.1 Resultater fra interviews og kommentarfelter Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever fortæller, at det er vigtigt for dem, at personalet er informeret om, at de starter i et klinisk undervisnings-/praktikforløb i afdelingen. Det har bl.a. betydning, at personalet er imødekommende, så de føler sig velkomne. De studerende og eleverne vil også foretrække, at en vejleder eller evt. en anden person tager sig af dem de første par dage, indtil de selv ved, hvad de kan tage sig til. Nogle fortæller, at de har været glade for at have nogle introduktionsdage, inden de kommer ud på selve afdelingen. Andre har positive oplevelser med at modtage et brev fra klinikken på forhånd med en beskrivelse af stedet og dets værdigrundlag. Der må også gerne være mulighed for primært at observere i begyndelsen og ikke blive kastet ud i noget fra første dag. Dette gælder især, hvis de er tidligt i deres uddannelsesforløb. Derudover er det vigtigt for de studerende og eleverne at blive ordentligt præsenteret for personalegruppen, at blive vist rundt og at få en introduktion til procedurer og rutiner på afdelingen. En god introduktion er vigtig, da det er en forudsætning for, at de kan arbejde selvstændigt. En social- og sundhedsassistentelev siger: Hvis du har fået en ordentlig introduktion, så kan du klare dig på afdelingen, men hvis man ikke har fået noget at vide, så er det svært. Altså jo før man bliver introduceret til afdelingen, jo bedre arbejdskraft er man jo. Nogle af dem har desværre oplevet at være overladt til sig selv i starten, hvorfor det har været svært for dem at deltage aktivt i klinikken. De vil gerne have, at der bliver taget hånd om dem i begyndelsen af forløbet. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever understreger, at introduktionen er særlig vigtig, når de skal ud i psykiatrien. De ser det som en stor omvæltning i forhold til somatikken og oplever, at de kommer på bar bund, når de starter i psykiatrien. En sygeplejestuderende fortæller om psykiatrien: det er jo en helt anden sygepleje, så den skal man nok lige få øje på først og lære, at man skal ikke flyve rundt hele tiden, som man har gjort i somatikken. Det er vigtigt for dem at være forberedt på den omvæltning. Nogle social- og sundhedsassistentelever ønsker at få oplyst deres praktikplads i god tid. De synes, at en uge inden praktikperiodens start er for sent: man kan måske bedre forholde sig til en eller anden hospitalsafdeling eller et plejehjem eller et demensafsnit, men i psykiatrien der synes jeg, at man skal have lov til at være en lille smule mere forberedt end en uge, så man måske lige kan nå at læse lidt op på det, man skal ud og møde, og måske sådan lige vænne sin egen krop til, at jeg skal på retspsykiatrisk. De vil altså gerne have det psykiatriske praktiksted oplyst tidligt, dels så de selv har tid til at indstille sig på det, og dels så de kan nå at tale med eksempelvis deres kontaktlærer, hvis de har svært ved at skulle ud det pågældende sted. De synes, at det er vigtigt, at der op til praktikken bliver taget hånd om eventuelle personlige problemstillinger i forhold til psykisk sygdom. En af dem fortæller: 13

15 det kommer under huden på én. Det kan være rigtig svært at stå i den her psykiatri-praktik, fordi det er nogle personlige ting, der berører én ( ) At blive gearet til det og udrustet i en meget større grad kunne være rart for nogen, tror jeg. Både elever og studerende nævner, at det er godt med en indledende samtale i starten af forløbet i klinikken. Her kan de få afstemt de gensidige forventninger, der kan være mellem dem og klinikken. De oplever at have gavn af samtalen, så de løbende kan følge op og tale om, hvorvidt de får indfriet og selv lever op til forventningerne. Samtalen giver mulighed for at tale om styrker og svagheder og sætte nogle langsigtede mål fra starten. En sygeplejestuderende siger: jeg kan godt lide at vide, hvad jeg skal have fokus på, og at den kliniske vejleder er opmærksom på det. En sygeplejestuderende mener derudover, at det er vigtigt at bruge den indledende studiesamtale til at tale om, hvem hun er som person, og hvordan hun lærer bedst, så den kliniske vejleder kan inddrage det i sin tilrettelæggelse af forløbet. Flere af social- og sundhedsassistenteleverne har positive oplevelser med, at deres kliniske vejleder 5 har givet en samlet introduktion til hospitalet for en større gruppe elever. 5 Flere elever har udover praktikvejlederen også en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for en større gruppe elever. 14

16 1.2 Kvantitative resultater For at afdække introduktionsforløbet ved de kliniske undervisnings- og praktikforløb er sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever blevet spurgt, om personalet var forberedt på deres ankomst, om de fik tilstrækkelig information i forbindelse med introduktionen, og om de fik afklaret deres forventninger med vejlederen ved den indledende samtale (se Figur 1.1 og Figur 1.2 på side 16). Helt overordnet er de studerendes og elevernes vurdering af introduktionen blandt de forhold, som begge uddannelsesgrupper vurderer relativt positivt ved sammenligning med de andre forhold, som de evaluerer. Afhængig af hvilket af introduktionsspørgsmålene, man kigger på, er det dog stadig mellem 27 % og 42 % af eleverne og de studerende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. Set fra denne vinkel er der således stadig et udviklingspotentiale. Ved indbyrdes sammenligning af de tre spørgsmål til introduktionsforløbet, viser det sig, at de sygeplejestuderende vurderer spørgsmålet om den indledende studiesamtale mest negativt, mens socialog sundhedsassistenteleverne giver dette spørgsmål den mest positive vurdering. Vi har kigget på, om der er store forskelle mellem virksomhederne, når man aggregerer elever og studerendes svar op på virksomhedsniveau (hospitaler og psykiatri) og sammenligner indbyrdes (se Figur 0.3 & Figur 0.4). Et stort spænd inden for ét spørgsmål mellem den mest negative og mest positive vurdering af en virksomhed, kan være et udtryk for, at der er læring at hente fra de virksomheder, som får de mere positive vurderinger. Det viser sig, at spørgsmålene til introduktionsforløbet, er blandt de spørgsmål, hvor udsvingene mellem de mest positive og mest negative vurderinger er forholdsvis små ved sammenligning med de andre spørgsmål i spørgeskemaerne, som de studerende og eleverne har svaret på. Blandt de tre introduktionsspørgsmål er udsvingene mellem højeste og laveste svarscore (på hospitalsniveau) størst på spørgsmålet om, hvorvidt personalet var forberedt på de sygeplejestuderendestuderendes ankomst. Blandt social- og sundhedsassistentelever er forskellen på højeste og laveste score størst på spørgsmålet vedrørende den indledende forventningssamtale. 15

17 Figur 1.1 Sygeplejestuderende Sp. 1 - Personalet i klinikken var forberedt på min ankomst. Sp. 2 - I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for. Sp. 3 - Til den indledende studiesamtale fik min kliniske vejleder og jeg afklaret vores forventninger til forløbet i klinikken. Spørgsmål Spørgsmål 2 Spørgsmål % 20% 40% 60% 80% 100% Uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Enig Figur 1.2 Social- og sundhedsassistentelever Sp. 1 - Personalet på praktikstedet var forberedt på min ankomst. Sp. 2 - I introduktionen fik jeg den information, jeg havde behov for. Sp. 3 - Til forventningssamtalen fik min praktikvejleder og jeg afklaret vores forventninger til samarbejdet. Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål % 20% 40% 60% 80% 100% Uenig Overvejende uenig Hverken eller Overvejende enig Enig 16

18 2 Tilrettelæggelse af forløbet 2.1 Resultater fra interviews og kommentarfelter Når det gælder tilrettelæggelse af forløbet i klinikken, peger social- og sundhedsassistenteleverne på, at det giver dem en tilfredshedsfølelse, hvis der har været god overensstemmelse mellem praktikforløbet og elevens mål. Modsat kan det være problematisk, hvis de ikke synes, de har haft mulighed for at indfri målene. En elev fortæller: hvis man har nogle hængepartier, så er det jo heller ikke særlig fedt hvis man har noget, man føler, man ikke har nået, eller noget man ikke ej det der ville jeg faktisk gerne have prøvet det nåede jeg ikke lige eller det blev jeg ikke inddraget i ( ) Man må også tage nogle initiativer selv, men hvis muligheden ikke har været der, så kan det godt være ærgerligt. På tilsvarende vis giver de sygeplejestuderende udtryk for, at der ikke altid er tilstrækkelig sammenhæng mellem deres opgaver i klinikken og læringsmålene for modulet. En studerende siger, at det er vigtigt, at det kliniske undervisningssted har de patienter, problemstillinger og situationer, der skal til, for at hun kan opfylde læringsmålene. En anden påpeger, at nogle afdelinger måske slet ikke egner sig som kliniske undervisningssteder i forhold til, om der er nok relevante arbejdsopgaver på stedet, til at den studerende kan opnå læringsmålene. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever foreslår en mulighed for at komme rundt på andre afdelinger på hospitalet i løbet af det kliniske ophold. Nogle af social- og sundhedsassistenteleverne fortæller, at de undervejs i deres forløb har haft mulighed for at bytte praktiksted med hinanden for en enkelt dag, for at få lidt indblik i forskellige afdelinger og problemstillinger. En af dem fortæller: Hvis man fx er i et medicinsk afsnit, men man har enormt meget lyst til at komme ud og se noget sårpleje, så kan man komme ned til en sårafdeling. Eller man kan komme op i dialysen ( ) så man ikke bare hele tiden er på sit eget. De oplever, at dette er en styrke, da de derved møder flere forskellige patientgrupper. Derudover synes de, at det bidrager til en bedre tværfaglig forståelse, idet de på den måde møder flere forskellige faggrupper. Både social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende fremhæver i interviewene, at det er vigtigt, at deres vejleder planlægger, hvem der træder til, hvis vedkommende ikke selv er til stede. Det kan fx være relevant at give bolden videre, hvis vejlederen er fraværende på grund af møder, aftenvagter, kurser, sygdom eller ferie. I den forbindelse er det også rart for elever og studerende, hvis vejlederen har formidlet til den person, han/hun overdrager tingene til, hvor i forløbet eleven er, og hvad hun har fokus på. Elever og studerende har eksempelvis behov for at kunne stille spørgsmål. En elev fortæller: du kan jo ikke bare gå i gang med noget, som du er usikker på. Du er nødt til at have en, der kan svare, når du er i tvivl om noget. Det har man virkelig brug for. Nogle af de sygeplejestuderende har af og til følt sig overladt til sig selv, når vejlederen ikke har fået en anden til at tage over. En af dem fortæller om et klinikforløb, hvor vejlederen ikke var til stede den første uge: 17

19 Selvfølgelig spurgte jeg ind til de andre, men der var ikke rigtig nogen, der vidste, hvad jeg skulle lave ( ) Man følte sig sådan lidt dum. Det er altså vigtigt for eleverne og de studerende at vide, hvem de kan gå til, hvis vejlederen ikke er til stede, og gerne inden de møder ind om morgenen. Planlægning i det daglige er vigtig pga. skiftende vagter, og elever og studerende kan have mange dage, hvor de ikke følger vejlederens skema. En elev foreslår, at det kan være den samme person, der automatisk tager over, når vejlederen er fraværende. 18

20 2.2 Kvantitative resultater Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er blevet stillet henholdsvis seks og fem spørgsmål vedrørende tilrettelæggelsen af deres forløb i klinikken (se Figur 2.1 og Figur 2.2 på side 20) 6. Nedenfor ser du en lettere redigeret udgave af spørgsmålene, der vedrører tilrettelæggelse af forløbet: Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefaglige opgaver. (Kun stillet til sygeplejestuderende). Jeg vidste, hvilke opgaver jeg kunne udføre, når vejlederen ikke var til stede. Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når vejleder ikke var til stede. Der var en god sammenhæng mellem forløbet i klinikken og målene for forløbet. Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de opgaver, som jeg udførte i klinikken. Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb. Sammenligner man de sygeplejestuderendes besvarelse på de seks spørgsmål i forhold til svarene på samtlige spørgsmål i spørgeskemaet, så viser det sig, at fire ud af de seks spørgsmål ligger i den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt. Blandt social- og sundhedsassistenteleverne gælder det kun to ud af de fem spørgsmål. De sygeplejestuderende er tilsyneladende mindre tilfredse med tilrettelæggelsen af deres forløb i klinikken. Afhængig af hvilket af spørgsmålene, man kigger på, er der mellem 32 % og 55 % af eleverne og de studerende, der ikke har angivet deres svar i den mest positive svarkategori. Ved sammenligning af spørgsmålene inden for temaet, er det spørgsmålet om muligheden for at få indsigt i forskellige patientforløb, der er vurderet mest positivt blandt både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. Spørgsmålet om, hvorvidt de studerende har modtaget tilstrækkelig før-, under-, og efter-vejledning, er vurderet mest negativt blandt de sygeplejestuderende 7, mens det er spørgsmålet om tilstrækkelig faglig udfordring, som er vurderet mest negativt af social- og sundhedsassistenteleverne. 8 På tværs af de to uddannelser er det værd at bemærke, at spørgsmålet om, hvorvidt elever og studerende vidste, hvilke opgaver de kunne udføre, når vejlederen ikke var til stede, er placeret i den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt. Vi har igen kigget på, om der er store forskelle på de vurderinger, virksomhederne (hospitaler og psykiatri) får, med fokus på spørgsmålene om tilrettelæggelse af forløbet (se Figur 0.3 & Figur 0.4). Anskuet på virksomhedsniveau (hospitaler/psykiatri) er spørgsmålene om tilrettelæggelse blandt de spørgsmål, hvor udsvingene mellem de mest positive og mest negative vurderinger er størst for sygeplejestuderende. Det er ikke tilfældet for social- og sundhedsassistenteleverne. Helt konkret er spændet størst mellem den mest positive og mest negative virksomhedsbedømmelse ved vurderingen af tilstrækkeligheden af før, under- og eftervejledning gældende for sygeplejestuderende, mens det for social- og sundhedsassistenteleverne er ved spørgsmålet, om de blev tilstrækkeligt fagligt udfordret, at spændet er størst. 6 De sygeplejestuderende er blevet stillet et spørgsmål om før-, under-, og eftervejledning, som social- og sundhedsassistenteleverne ikke er blevet stillet, men ellers er spørgsmålene indenfor temaet stort set ens. 7 Det er rangeret tredjedårligst blandt samtlige spørgsmål i skemaet. 8 Vel at mærke ved indbyrdes sammenligning af spørgsmålene indenfor temaet - Tilrettelæggelse af forløbet. 19

21 Figur 2.1 Sygeplejestuderende Sp. 4 - Jeg fik tilstrækkelig før-under-efter-vejledning af en medarbejder med en sygeplejefaglig baggrund, i forbindelse med at jeg udførte sygeplejefaglige opgaver. Sp. 5 - Jeg vidste, hvilke sygeplejefaglige opgaver jeg kunne udføre, når den kliniske og/eller daglige vejleder ikke var til stede. Sp. 6 - Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når den kliniske og/eller daglige vejleder ikke var til stede. Sp. 7 - Der var en god sammenhæng mellem undervisningsforløbet i klinikken og læringsmålene for modulet. Sp. 8 - Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de sygeplejefaglige opgaver, som jeg udførte i klinikken. Sp. 9 - Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb. Spørgsmål Spørgsmål Spørgsmål Uenig Overvejende uenig Spørgsmål Hverken eller Overvejende enig Spørgsmål Enig Spørgsmål % 20% 40% 60% 80% 100% Figur 2.2 Social- og sundhedsassistentelever Sp. 4 - Jeg vidste, hvilke pleje- og omsorgsopgaver jeg kunne udføre, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede. Sp. 5 - Jeg vidste, hvem jeg kunne gå til med spørgsmål, når min(e) vejleder(e) ikke var til stede. Sp. 6 - Der var en god sammenhæng mellem mine pleje- og omsorgsopgaver på praktikstedet og målene (faglige, personlige og praktikmål). Sp. 7 - Jeg blev tilstrækkeligt fagligt udfordret i forbindelse med de pleje- og omsorgsopgaver, som jeg udførte på praktikstedet. Sp. 8 - Jeg havde god mulighed for at få indsigt i forskellige patientforløb. Spørgsmål Spørgsmål Uenig Spørgsmål Overvejende uenig Hverken eller Spørgsmål 7 Spørgsmål Overvejende enig Enig 0% 20% 40% 60% 80% 100% 20

22 3 Vejleder (Klinisk vejleder /Praktikvejleder) 3.1 Resultater fra interviews og kommentarfelter Der er bred enighed blandt sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever om, at henholdsvis den kliniske vejleder og praktikvejlederen spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe nogle vellykkede kliniske undervisnings- og praktikforløb. Det har stor betydning, at vejlederen har lyst og overskud til at have studerende og elever, og at vedkommende er tilgængelig og imødekommende. Ifølge social- og sundhedsassistenteleverne bør vejlederen være til rådighed, når de kommer med spørgsmål, de gerne vil have svar på. Derudover forventer de også, at vejlederen på eget initiativ sætter tid af til at vejlede og tale med eleverne. De mener generelt, at det er en vigtig egenskab, at praktikvejlederen har lyst til løbende at udvikle sig. De sygeplejestuderende oplever også, at det er vigtigt, at den kliniske vejleder tager sig tid til (refleksions)samtaler, og at samtalerne er vigtige. En sygeplejerstuderende fortæller: jeg havde et forløb på modul 4 der var der ikke tid til refleksionssamtaler. Jeg tror, jeg havde to i løbet af sådan et modul. Og det fandt jeg jo så ud af, da jeg var i psykiatrien og i primær, hvor vigtigt det var, og hvor meget man egentlig fik ud af det. Så det synes jeg er enormt vigtigt. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever nævner, at det er vigtigt for dem, at vejlederne sætter sig ind i deres læringsmål og taler med dem om dem. På den måde oplever de, at vejlederen kan hjælpe med at styre i den rigtige retning og sørge for, at de kommer omkring de ting, de skal nå. De nævner, at vejlederen kan være en sikkerhed for, at de ikke kommer bagud i forhold til deres mål. Flere af de studerende nævner her midtvejssamtalerne med den kliniske vejleder, hvor de oplever at få meget ud af at tale om, hvor langt de er i forhold til deres læringsmål. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne oplever, at den løbende vejledning er meget givende for dem. Vejlederen bidrager til de studerendes og elevernes læring ved at give feedback og stille undrende spørgsmål. Før, under og eftervejledning ved udførelse af en konkret opgave er et andet eksempel, hvor vejlederen ved at spørge ind og vurdere har betydning for læringen. Både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever nævner i den sammenhæng, at det er vigtigt, at vejlederen er lydhør over for, hvad de studerende har at sige, og løbende fortælle, hvad der går godt, og hvad de skal arbejde videre med. En elev fortæller også, hvordan hun har haft stort udbytte af det elevrum til fordybelse og refleksion, som hun synes, der blev skabt, når hun havde tid med vejlederen: Jeg har fået muligheden for, at jeg bevidst sætter mig ned og reflekterer over en masse ting, som jeg kan komme med til min vejleder og få en masse svar på eller diskussioner omkring. Eller få vist, hvordan gør man det her? eller hvordan er det her? Der bliver ligesom skabt et rum, hvor man kan fordybe sig i et eller andet, som man måske ikke når i dagens travlhed på en afdeling. Nogle af eleverne fortæller, at de har haft dage på praktikstedet, hvor den kliniske vejleder har afholdt teoretisk undervisning, hvilket de har været rigtig glade for. En elev fortæller om en undervisningsdag for samtlige elever på det pågældende hospital, hvor de arbejdede med cases: det var altså hamrende interessant og rigtig godt, fordi når man har været på hospitalet i otte uger fx, så skal man lige have et eller andet ind i hovedet, altså noget fagligt at snakke om, noget teori. 21

23 En af social og sundhedsassistenteleverne fortæller, at det ikke alle steder er muligt at få en social- og sundhedsassistent som praktikvejleder. Nogle gange kan det være pædagoger eller sygeplejersker, der vejleder eleverne, og i disse tilfælde kan det være udfordrende at finde sin rolle. Eleven foretrækker altså, at vejlederen også er social- og sundhedsassistent. Foruden praktikvejlederen har de fleste social og sundhedsassistentelever også en klinisk vejleder, som har det overordnede ansvar for en større gruppe elever, og som er med til at bedømme dem. Som regel deltager den kliniske vejleder i forventningssamtaler og afsluttende samtaler og bidrager med spørgsmål til eleven, som kan give anledning til undren. Derudover oplever eleverne, at det er den kliniske vejleders ansvar løbende at have en føling med, hvordan det går eleverne på praktikstedet. I tilfælde, hvor eleverne oplever at have dårlig kemi med praktikvejlederen eller andre problemer, de ikke kan drøfte med denne, synes de, at det er vigtigt at have en klinisk vejleder, de kan henvende sig til. 22

24 3.2 Kvantitative resultater Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er blevet stillet tre spørgsmål om den vejledning, de har modtaget fra deres kliniske vejleder/praktikvejleder. To af spørgsmålene er stort set identiske på tværs af uddannelse og omhandler vejlederens kendskab til læringsmålene for forløbet i klinikken, og om eleven eller den studerende løbende havde en god dialog med vejlederen (jf. Figur 3.1 og Figur 3.2 på side 24). De sygeplejestuderende er ydermere blevet stillet et spørgsmål om, hvorvidt vejlederen bidrog til den studerendes læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback, mens social- og sundhedsassistenteleverne er blevet stillet et spørgsmål om, hvorvidt praktikvejleder og elev gennemgik målene for praktikforløbet i fællesskab. Sammenligner man besvarelserne på de tre spørgsmål i forhold til svarene på samtlige spørgsmål i spørgeskemaerne, så viser det sig, at alle tre spørgsmål om vejledning ligger i den halvdel af spørgsmål, som er vurderet mest negativt, når det gælder social- og sundhedsassistenteleverne. Det gør kun et enkelt af de tre spørgsmål blandt sygeplejestuderende. Afhængig af, hvilket af de tre spørgsmål man betragter, så er det mellem 34 % og 51 % af social- og sundhedsassistenteleverne, der ikke har givet deres svar i den mest positive svarkategori, mens det gælder mellem 35 % og 42 % af de sygeplejestuderende. Ved sammenligning af spørgsmålene inden for temaet, er det spørgsmålet om vejlederens kendskab til målene for forløbet i klinikken, der er vurderet mest positivt af både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever. For sygeplejestuderende er det et af de mest positivt vurderede spørgsmål samlet set, hvilket dog ikke er tilfældet blandt social- og sundhedsassistenteleverne. Mest i øjenfaldende er det, at social- og sundhedsassistentelevernes vurdering af, hvorvidt de har gennemgået praktikmålene i fællesskab med praktikvejlederen, er et af de mest negativt vurderede spørgsmål for gruppen overhovedet. Vi har igen kigget på, om der er store forskelle på vurderingerne af virksomhederne (hospitaler og psykiatri) indenfor de enkelte spørgsmål, denne gang med fokus på spørgsmålene om vejledning (se Figur 0.3 & Figur 0.4). Spørgsmålene om vejledning er blandt de spørgsmål, hvor udsvingene mellem de mest positive og mest negative vurderinger er størst for social- og sundhedsassistentelever. Det er ikke tilfældet blandt de sygeplejestuderende. Helt konkret er spændet størst for social- og sundhedsassistenteleverne på spørgsmålet, om elev og vejleder gennemgik praktikmålene i fællesskab. For de sygeplejestuderende er udsvingene størst i forhold til vurderingen af, hvorvidt vejlederen bidrog til den studerendes læring gennem spørgsmål, opgaver og feedback. 23