Fremtidens velfærd vores valg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærd vores valg"

Transkript

1 Fremtidens velfærd vores valg December 2005

2 Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission, der blev nedsat i efteråret Uddrag fra kommissoriet, som beskriver Velfærdskommissionens opgaver: I den første halvdel af 21. århundrede står det danske velfærdssamfund over for betydelige udfordringer som følge af bl.a. befolkningens ændrede sammensætning. Målet er at sikre grundlaget for social tryghed og balance samt et velfungerende velfærdssystem i fremtiden. For at få et grundlag for en bred og offentlig debat, og som forberedelse af de nødvendige beslutninger, ønsker regeringen en dybtgående analyse af opgavens omfang og mulige reformforslag. Velfærdskommissionen har i en række oplæg og analyser beskrevet de udfordringer, det danske velfærdssamfund står over for, og kortlagt andre landes strategier for at imødekomme udfordringerne. I denne publikation præsenterer Velfærdskommissionen konkrete bud på reformer, der kan fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Forslagene er grundigt beskrevet i den tilhørende analyserapport. Du kan læse mere på Omslag: Esben Bregninge Design Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 50,00 kr. inkl. moms. ISBN: Publikationen kan hentes på Velfærdskommissionens hjemmeside:

3 Tryghed, velstand og udfoldelsesmuligheder er forenet i det danske velfærdssamfund Fremtidens velfærd - vores valg Det danske velfærdssamfund forener tryghed, velstand og udfoldelsesmuligheder for den enkelte. Det er en konsekvens af den måde, vi har indrettet os på. Alle bærer - i fællesskab - ansvar for hinanden og i særdeleshed for de svagere grupper. Det kommer - først og fremmest - til udtryk ved, at alle har rettigheder, som er uafhængige af, hvor meget eller hvor lidt den enkelte betaler i skat. Vi er alle en del af en uskreven social kontrakt. Den betyder, at hovedsageligt de erhvervsaktive betaler via skatterne til børn og unge og til den generation, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Og de betaler til dem i den erhvervsaktive alder, som f.eks. på grund af sygdom eller ledighed i en kortere eller længere periode ikke arbejder. Det betyder, at alle er sikret et vist forsørgelsesgrundlag hen over livet. Og det muliggør en vis omfordeling fra mere til mindre velstillede i samfundet. 1

4 Sådan kan det også blive for vore børn og børnebørn. Hvis vi vil. For fremtidens velfærd afhænger af de valg, vi træffer. Fremtidens velfærd er vores valg. I det følgende opstiller Velfærdskommissionen 43 konkrete forslag til, hvilke valg, der kan bidrage til at skabe en holdbar fremtid for det danske velfærdssamfund. Det er de væsentligste forslag af et trecifret antal forslag - store og små - som er i den meget omfangsrige analyserapport, som udkommer samtidigt med denne publikation. Fælles for alle forslag er, at de tager udgangspunkt i Velfærdskommissionens målsætninger for fremtidens velfærdssamfund: Fremtidens velfærdssamfund er et samfund, som sikrer tryghed ved at investere i sine borgere og drager omsorg for dem, der har behov; hvor alle deltager aktivt i samfundslivet, tager ansvar og så vidt muligt forsørger sig selv; som aktivt modarbejder fattigdom og polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper; som bidrager til, at Danmark fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden og har orden i samfundsøkonomien; Disse målsætninger er en videreudvikling af det velfærdssamfund, vi har i dag. Det er ikke tilfældigt. For Velfærdskommissionen ønsker ikke at ændre ved de dybereliggende værdier bag det samfund, vi har bygget op. De er en integreret del af vores samfund og kultur og skal bevares. Men skal visionen om fremtidens velfærdssamfund blive virkelig, er vi nødt til at justere kursen for at sikre et holdbart samfund om ti, tyve og fyrre år. Justeringerne skal gennemføres uden at sætte værdierne over styr. Hvis vi giver køb på ét eller flere af principperne f.eks. om tryghed, ansvarlighed, god samfundsøkonomi eller tillader større polarisering risikerer vi at skabe et samfund, som kun få danskere ønsker at leve i. Muligheder og udfordringer for velfærdssamfundet Der er en række samfundsmæssige forandringer, som kræver tilpasninger og nye beslutninger, når vi kigger fremad. Forandringerne kan føre til mere velfærd, hvis vi bærer os klogt ad. Den første forandring er særdeles velkendt, for de fleste: Vi lever længere. Det betyder flere ældre. Samtidigt bliver der færre i den erhvervsaktive alder. Da vi betaler størsteparten af vores skatter af de indkomster, vi har som beskæftigede, kommer velfærdssamfundets økonomi ud af balance: Der bliver færre beskæftigede, der skal forsørge flere. 2

5 Flere i beskæftigelse er - af mange grunde - den bedste vej til at sikre balancen i fremtidens velfærdssamfund. Et job er, for den enkelte, ofte afgørende for trivsel og selvværd. Og flere i job er dermed - for samfundet - den bedste måde at modarbejde polarisering mellem forskellige befolkningsgrupper. Samtidigt betyder høj beskæftigelse flere skatteindtægter og færre udgifter til overførsler. Højere beskæftigelse skal skabes på to måder: Den enkelte skal arbejde i et større antal år set over livsforløbet. Og flere af de, der står uden for arbejdsmarkedet, skal have bedre muligheder for at arbejde. Samtidig skal de have kvalifikationer, tilskyndelse og motivation til at arbejde. Det gælder ikke mindst for indvandrere og efterkommere, som vil udgøre en større og større andel af befolkningen i fremtiden. Vores evne til at integrere indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet og i samfundet i øvrigt bliver helt afgørende for at modvirke polarisering og skabe en høj grad af selvforsørgelse. Den anden forandring er, at vi får højere velstand. Det lyder paradoksalt, at højere velstand kan være en udfordring, men forklaringen er enkel. Jo mere velstående vi bliver, jo større vil lysten være til at vælge mere fritid frem for arbejde. Nogen ønsker kortere arbejdstid, andre vil have længere ferier eller længere barselsorlov, mens andre igen trækker sig tilbage fra jobbet et par år tidligere. Alt sammen ganske fornuftigt og forståeligt for den enkelte. Men der er ét væsentligt minus for samfundet: Vi betaler ikke skat af fritid. Mere fritid betyder, at vi bidrager mindre til fællesskabet. Vi skal derfor indrette samfundet, så der opnås en passende balance mellem arbejde og fritid - set i et livsperspektiv. Samtidig bliver samfundet presset af velstanden på en anden måde: Når vi bliver mere velstående, ønsker vi også mere velfærdsservice. Vi lader os ikke nøje med gårsdagens teknologi, utidssvarende service eller halve løsninger. Det skal være moderne, det skal virke, og kvaliteten skal være i orden. Den tredje forandring er, at verden bliver mindre og mindre at globaliseringen bliver mere omfattende. Vores samspil med omverdenen har i årtier været en stor fordel for Danmark. Faktisk er den tætte integration i den internationale verden en af de væsentligste årsager til, at Danmark hører til blandt verdens rigeste lande. Med en mindre verden opstår nye krav til indretningen af velfærdssamfundet. Der bliver sat fokus på, at det er nødvendigt at investere i mennesker, uddannelse, viden, udvikling og infrastruktur. Vi er nødt til at investere, hvis vi skal klare os i konkurrencen med lande, der satser mere offensivt. Derudover kan globaliseringen også gøre det sværere at holde visse skatter og afgifter på det niveau, vi kender i dag. Høje skatter og afgifter kan betyde, at virksomheder, kapital og job flytter ud af landet. Og samtidig er befolkningen og dermed arbejdskraften blevet mere mobil på tværs af landegrænser. Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og 3

6 fra globaliseringen giver muligheder, men stiller også krav: Vi skal tage fat på at tilpasse vores velfærdssamfund. Og vi bør gøre det nu. Jo tidligere vi gør det, jo bedre rustet er samfundet, når udfordringerne for alvor melder sig. Jo længere tid vi venter, jo kraftigere indgreb vil der være behov for. Der er samtidigt sket ændringer, der har betydning for den sociale indsats. Tidligere var gruppen af ældre generelt svagt stillet. Det er ikke længere tilfældet. Og vil slet ikke være det i fremtiden. Omvendt vil personer uden uddannelse få sværere og sværere ved at klare sig i fremtiden. Og det er svært at komme ind på arbejdsmarkedet igen, hvis man har været uden for i lang tid. Velfærdsreformer skal imødekomme både de fremtidige udfordringer og de ændrede forudsætninger for den sociale indsats. 5 indsatsområder Det er Velfærdkommissionens opfattelse, at der er behov for ændringer inden for fem områder, hvis vi skal sikre et samfund, der lever op til vores vision om fremtidens velfærdssamfund. Vi skal gøre Danmark mere robust over for stigende levetid ved at skabe en mere holdbar balance mellem den del af livet, vi bruger i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og som pensionist (kapitel 1). Vi skal gøre Danmark mere virksomt ved at skabe bedre muligheder for og tilskyndelser til at deltage på arbejdsmarkedet (kapitel 2). Vi skal gøre Danmark mere fremsynet ved at gøre det mere attraktivt at uddanne sig, at arbejde, at investere og at drive virksomhed (kapitel 3). Vi skal gøre Danmark mere solidarisk så de offentlige ydelser i højere grad prioriteres til fordel for borgere med dårligt helbred og ringe økonomisk formåen og i mindre grad til borgere, der kan selv (kapitel 4). Og vi skal sikre, at den offentlige sektor kan håndtere stigende efterspørgsel efter offentlig velfærdsservice med stramme budgetter (kapitel 5). 4

7 Der skal være en mere holdbar balance mellem den del af livet, vi bruger i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og som pensionist Kapitel 1. Et samfund, der er robust over for stigende levetid I de kommende årtier vil vi leve længere og længere. Som vi har indrettet velfærdssamfundet i dag, bliver al den ekstra levetid til dage, uger og år, hvor vi modtager pension og trækker på ydelser fra det offentlige. Det danske velfærdssamfund skal gøres robust over for den længere levetid. Vores evne til at finansiere velfærdssamfundet hænger nemlig nøje sammen med, hvor stor en del af livsforløbet vi arbejder. Det er, når vi arbejder, at vi skaber grundlaget for de skatter, der skal bruges til at finansiere det hele. Og når vi lever længere, får vi også mulighed for at arbejde længere. To forhold er helt afgørende for at skabe et velfærdssamfund, hvor stigende levealder ikke skaber ubalance mellem det offentliges indtægter og udgifter. Det første er, at vi skal have fremtidens unge til at komme hurtigere i gang med deres arbejdsliv. Men - vel at mærke - uden at det sker på bekostning af uddannelseskvalitet og -niveau. De unge skal starte tidligere på deres uddannelse og blive hurtigere færdig. Det andet er, at vi skal hæve tilbagetrækningsalderen og gøre den afhængig af udviklingen i levetiden. Jo ældre vi bliver, jo senere bør vi trække os tilbage fra arbejdslivet. 5

8 For samfundet får brug for det. Arbejdsstyrken falder gradvist, men markant. Hvis ikke vi gør noget, skal vi vænne os til et skrumpende arbejdsmarked. Samtidig er kravene til de beskæftigede stigende - både til kvalifikationer og omstilling. Figur 1.1 Hvis ikke vi gør noget falder arbejdsstyrken med personer i de kommende 40 år pers pers Arbejdstyrke Arbejdstyrke fremskrivning Hurtigere i gang Velfærdskommissionen anbefaler, at unge fremover får en klar tilskyndelse til at starte hurtigt på studierne. Og til at blive færdige. Målet er klart: Vi skal hver især bruge vores uddannelse noget mere. Uddannelse giver det største afkast for den enkelte og samfundet jo flere år, man gør nytte på arbejdsmarkedet med uddannelsen i rygsækken. Danske studerende på videregående uddannelser er blandt de ældste i EU. Det skyldes blandt andet, at de starter senere i skole end i øvrige EU-lande. Men det skyldes også en særlig "forsinkelseskultur", der har udviklet sig i Danmark. Det er en kultur, som går på tværs af uddannelser og sociale skel. De personer, der gennemførte en uddannelse i 2002, var i gennemsnit knap 5 år ældre end de kunne have været, hvis de var gået den direkte vej igennem uddannelsessystemet siden 9. klasse. Der skal være plads til, at unge har brug for et ekstra år i uddannelsessystemet. Plads til et studieskift. Plads til en rejse, et job eller et højskoleophold, før uddannelsen begynder. Men en forsinkelse i nærheden af fem år i gennemsnit er et samfundsmæssigt problem. Man kan sætte ind over for forsinkelsen på flere områder. Det er oplagt at se på 10. klasse. Omkring halvdelen af en ungdomsårgang - og også mange fagligt stærke unge - vælger 10 klasse. 10. klasse er et nødvendigt tilbud til elever, der mangler færdigheder til det videre uddannelsessystem. Men ikke nødvendigt for fagligt velrustede unge. 6

9 Forslag 1: 10. klasse skal målrettes mod elever med svage forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse. Det har den fordel, at undervisningen fremover i langt højere grad kan fokusere på færdigheder, der kan ruste eleverne til den efterfølgende ungdomsuddannelse. Velfærdskommissionens forslag til at løfte det generelle faglige niveau i grundskolen (se kapitel 3) vil forhåbentligt reducere antallet af fagligt svage elever mærkbart på længere sigt. Velfærdskommissionen anbefaler samtidig en række ændringer af SU-systemet, alle med samme mål: Vi skal fremme en hurtigere bevægelse igennem uddannelsessystemet. Det danske SU-system tilbyder en relativ høj understøttelse til dem, der uddanner sig. I dag er det umiddelbart ligegyldigt for den enkelte, om han eller hun starter på studiet som 19-årig, 22-årig eller 25-årig. Uanset om man har ventet ét, tre eller fem år efter eksempelvis gymnasiet, er vilkårene de samme: SU-reglerne er ens. Der er behov for en bedre balance mellem de muligheder, samfundet giver den enkelte med en uddannelse, og samfundets muligheder for at få gavn af uddannelserne på arbejdsmarkedet. Velfærdskommissionen anbefaler derfor en SU-reform, der belønner hurtigere studiestart og -afslutning. Forslag 2: Unge skal have en bonus for at starte hurtigt på en uddannelse efter den studiekompetencegivende uddannelse. Jo hurtigere de starter, jo højere bonus. Efter forslaget vil studerende, der starter umiddelbart efter den studiekompetencegivende uddannelse eksempelvis få ekstra kr. oveni den månedlige SU på godt kr. De får bonussen i 2 år. Studerende, der venter ét år med at gå i gang, får udbetalt samme bonus, men kun i 12 måneder. I dag er der indlagt et såkaldt fjumreår i de studerendes SU. Et fjumreår består konkret af tolv måneders SU ud over den tid, som studiet er normeret til. Forslag 3: Fjumreåret skal omlægges til lån, hvis de unge påbegynder en uddannelse mere end 3 år efter, at de har afsluttet den studieforberedende uddannelse. Derudover foreslår Velfærdskommissionen en kontant bonus hvis man gør sig færdig på normeret tid. Forslag 4: Studerende, der gennemfører studiet på normeret tid eller hurtigere, får en bonus. De får uforbrugte SU-klip trukket fra i studiegælden eller - hvis ikke de har studiegæld - penge i hånden. 7

10 Forslagene skal blandt andet finansieres ved at fjerne de såkaldte café-penge SU til hjemmeboende elever i ungdomsuddannelserne. Højere tilbagetrækningsalder Velfærdskommissionen anbefaler, at tilbagetrækningsalderen skal være højere og på langt sigt følge udviklingen i levetiden. I dag lever vi længere end vore bedste- og oldeforældre gjorde. Det er på alle måder glædeligt. Det er lige så glædeligt, at vore børn har udsigt til at leve endnu længere end os. Velfærdskommissionens forsigtige antagelse er, at levetiden vil stige med yderligere tre til fire år i løbet af de kommende fire årtier men det er meget svært at forudsige med sikkerhed. Andre vurderer, at levetiden stiger med det dobbelte. I Danmark har vi indrettet os sådan, at alle de ekstra leveår giver ret til ekstra år på pension. Bliver vi tre år ældre, kan vi få pension i tre år mere. Seks ekstra leveår kan give seks år mere på pension. Og så videre. Når vi med stor sikkerhed ved, at levealderen vil stige, og at helbredet - for mange - vil være bedre, er der god grund til at overveje tilbagetrækningsalderen. Vi kan ikke både fastholde et veludbygget velfærdssamfund og samtidig omsætte de ekstra leveår i ekstra år på pension. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Derfor bør pensionsalderen fremover følge med levetiden. Forslag 5: Folkepensionsalderen skal løftes med én måned om året, første gang i 2013, hvor pensionsalderen bliver 65 år og én måned. Udviklingen i den faktiske levetid skal regelmæssigt vurderes i forhold til udviklingen i pensionsalderen. Dermed er der grundlag for at vurdere, om det er nødvendigt at korrigere den årlige stigning i folkepensionsalderen. En pensionsalder, der stiger med levetiden, løser ikke meget i sit selv. Konsekvensen vil nemlig være beskeden, hvis ikke vi samtidig gør noget andet. Forklaringen er velkendt: Andre ordninger især efterlønnen betyder, at pensionsalderen er ret ligegyldig for, hvornår store dele af befolkningen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 3 ud af 4 har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de når den formelle pensionsalder på 65 år. Forslag 6: Efterlønsordningen skal udfases ved at løfte efterlønsalderen med 4 måneder om året, startende fra Tilgangen til efterløn stoppes i 2028, når den maksimale periode, man kan modtage efterløn i, er ét år. De mennesker, der går på efterløn, kan opdeles i to grupper. Der er dem, som oplever et svigtende helbred og som ufrivilligt må trække sig - helt eller delvist - tilbage fra arbejdsmarkedet. Til denne gruppe findes der i dag en række ordninger, som - langt mere end efterlønsordningen - er målrettet til mennesker med svigtende helbred. Det drejer sig om førtidspension, fleksjob og sygedagpenge. 8

11 Et spørgsmål om solidaritet: Skal Krogh vente med pensionen, så Møller kan få sin efterløn? Møller og Krogh er begge 40 år. De har kendt hinanden siden barndommen og har altid haft samme job lige ved siden af hinanden. De to venner adskiller sig dog fra hinanden på ét punkt: Møller indbetaler til efterløn og kan - hvis han indbetaler i 25 år - få ret til efterløn. Krogh betaler ikke til efterløn. Hvis begge arbejder til pensionsalderen, kan de gå på pension om 27 år som 67-årige, efter Velfærdskommissionens forslag om at tilpasse pensionsalderen til levetiden og udfase efterlønsordningen. Hvis derimod efterlønsordningen skal bevares, har det store konsekvenser for Krogh. For samfundsøkonomien skal hænge sammen, og der er behov for ekstra penge til Møllers efterløn, som han selv kun finansierer en lille del af. Derfor er der ingen vej udenom: Krogh må arbejde mere og betale skat af sit arbejde i 3 ekstra år. Krogh må derfor vente med pensionen i 3 år han kan først gå som 70-årig. Pointen er klar: Vi lever længere. Skal nogle grupper have mulighed for at trække sig tidligt tilbage, må andre blive meget længere på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er enkelt: Hvad er mest solidarisk at Krogh skal arbejde, til han bliver 70 år for at Møller kan gå på efterløn som 65-årig, eller at de begge kan trække sig tilbage som 67-årige? Figur 1.2 Yngre skal være flere år på arbejdsmarkedet for at finansiere efterlønnen År 6 År Antal ekstra år på arbejdsmarkedet for at finansiere efterlønnen Alder i 2006 Unge skal blive mere end 5 år længere på arbejdsmarkedet for at de kan få pension, hvis vi fastholder efterlønnen. 9

12 Og så er der gruppen uden nævneværdige helbredsproblemer, som bruger efterlønsordningen til at trække sig frivilligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Vores analyser viser, at de udgør langt den største gruppe: De fleste efterlønsmodtagere er nemlig lige så friske, raske og rørige som dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen. Mange forlader altså arbejdsmarkedet helt frivilligt, før pensionsalderen for offentlige midler. Egenbetalingen for efterløn dækker kun en mindre del af de samlede omkostninger til ordningen. I dag har godt sagt ja til efterløn. Mere end 4 ud af 10 af alle årige er på efterløn. Efterlønnen er den afgørende forklaring på, at tilbagetrækningsalderen er faldet siden starten af 1980'erne til trods for at levetiden er steget i perioden. Folkepensionsalderen bør fremover have den rolle, den tidligere har haft: Den bør markere, hvornår vi har ret til at blive forsørget, fordi vi er blevet ældre. Er man derimod under folkepensionsalderen, skal man kun have ret til offentlig forsørgelse, hvis man har nedsat arbejdsevne. Forslaget betyder, at de regler, vi kender i dag, forbliver uændret for alle, der er over 57 år. Er man yngre, sker der ændringer. F.eks. vil den, der i dag er 50 år, kunne gå på efterløn som knap 63-årig og være på efterløn i tre år, før han eller hun bliver folkepensionist. De sidste, der får mulighed for at gå på efterløn, er dem, som er født i 1963, og som i dag er 42 år. De får efterløn som 65½ -årige og får ét år på efterløn, før de går på pension som 66½-årige. Tabel 1.1 Velfærdskommissionens forslag til efterløns- og folkepensionsalder for udvalgte aldersgrupper Mennesker født kan gå på efterløn når de bliver Antal måneder med ret til efterløn Folkepensionsalder før 1/ år 60 måneder 65 år 1/ / år 51 måneder 65 år og 3 mdr. 1/ / år 42 måneder 65 år og 6 mdr. 1/ / år 4 mdr. 30 måneder 65 år og 9 mdr. 1/ / år 24 måneder 66 år 1/ / år 4 mdr. 12 måneder 66 år og 4 mdr. efter 30/ Pensionsalder løftes med 1 måned om året 1/ / Efterløn eksisterer ikke mere 67 år 1/ / år 10

13 Dem, der har indbetalt til efterlønsordningen uden at få mulighed for at benytte den, får pengene flyttet til en pensionsordning. Ingen mister deres indbetaling. Velfærdskommissionen ønsker at tilskynde til, at man selv vælger at trække sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker Velfærdskommissionen også, at man selv vælger at uddanne sig mere og at gennemføre uddannelsen hurtigere. Derfor anbefaler Velfærdskommissionen en markant skatteomlægning, der lemper skatten på arbejdsindkomst for alle indkomstgrupper. Denne reform er beskrevet mere detaljeret i kapitel 2. Du kan læse mere om forslagene under dette indsatsområde i Velfærdskommissionens analyserapport, december 2005, i kapitel 6 og 7. 11

14 Der skal være bedre muligheder for og tilskyndelse til at deltage og blive integreret på det danske arbejdsmarked Kapitel 2. Et mere virksomt samfund Alle, der kan, skal have mulighed for at arbejde. Af to grunde: Det at være i job er for de fleste helt afgørende for trivsel og selvværd. Og den skat, der betales af indkomsten ved at arbejde, er med til at finansiere velfærdssamfundet. Det danske arbejdsmarked fungerer på mange måder godt. Ledigheden er lav og beskæftigelsen høj. Høj fleksibilitet er kombineret med et solidt og veludbygget socialt sikkerhedsnet. Men vi har samtidig en udfordring, der er til at få øje på: Omkring hver tredje dansker mellem 18 og 66 år modtager en eller anden form for overførselsindkomst fra det offentlige. Heraf er ca. ½ mio. mennesker på midlertidige overførsler, som f.eks. dagpenge, kontanthjælp eller sygedagpenge. Med udsigt til en permanent faldende arbejdsstyrke vil der være behov for - men også bedre udsigter til - at ledige kan komme hurtigere i arbejde, og andre overførselsmodtagere kan komme ind på arbejdsmarkedet. 12

15 Men det sker ikke af sig selv. Der er behov for flere initiativer, hvis vi for alvor skal gøre noget ved den store andel af befolkningen, der er henvist til overførselsindkomster. Velfærdskommissionen foreslår derfor en bred vifte af initiativer. For det første skal unge rustes bedre til arbejdsmarkedet. Derudover skal vi sikre, at ledige kommer hurtigere i job og har de rette kvalifikationer. For det tredje skal der gøres noget mere for den store gruppe, der modtager overførselsindkomster, og som ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde. For det fjerde skal skattesystemet indrettes, så det bliver væsentligt mere attraktivt at uddanne sig og arbejde i Danmark. Og endelig bør vi øge arbejdspladsernes interesse for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt - ikke mindst i forhold til at ansætte og oplære indvandrere og efterkommere. Unge skal videre Mange af de mennesker, der i dag har fået kontanthjælp i lang tid, ligner hinanden på to felter: De har ingen uddannelse. Og de har fået kontanthjælp, siden de var unge. Som det fremgår af næste kapitel har Velfærdskommissionen flere forslag med samme mål: Nemlig at sikre, at en større del af årgangene fremover tager en ungdomsuddannelse. Det er af afgørende betydning. Dels for at så mange unge som muligt får en god start. Og dels for deres tilknytning til arbejdsmarkedet senere hen. Men der skal mere til. I midten af 1990-erne gennemførte man en række tiltag i forhold til de unge. Budskabet var enkelt: "Hvis du er under 25 år og ikke har en uddannelse, så tag en uddannelse, gå i lære eller find et job. Ellers sætter vi din ydelse ned." Det virkede. Før ungeindsatsen var unge generelt mere ledige end andre. Efter ungeindsatsen har unge lige så generelt været mindre ledige end andre. Samtidigt er de i højere grad gået i gang med en uddannelse. Velfærdskommissionen ønsker at bygge videre på erfaringerne fra ungeindsatsen. Den har vist betydningen af at skabe de rette betingelser for en god start på arbejdsmarkedet. Forslag 7: Ungeindsatsen skal udvides, så den gælder alle ledige under 30 år. Unge ledige skal hurtigst muligt i uddannelse, i lære eller i arbejde. Indtil det lykkes, skal de aktiveres. Bliver man ledig, og har man ingen uddannelse, får man pligt til at tage en uddannelse. Har man ikke ret til dagpenge, får man en ungesats på niveau med SU. Efter 6 måneder skal dagpengemodtagere uden uddannelse også have denne sats. Hurtigere i arbejde Velfærdskommissionen anbefaler en række initiativer for at sikre, at ledige hurtigere kommer i job igen. Dagpenge er en forsikring. En forsikring imod at få for store fald i indkomsten, hvis man mister sit job. Ideen er, at man modtager ydelsen midlertidigt mens man leder efter nyt job. Har man mere varige problemer, der gør, at man ikke kan få tilknytning til ar- 13

16 bejdsmarkedet, skal problemet løses andre steder end i dagpengesystemet. I Danmark kan man få dagpenge i fire år. Det er i international sammenhæng lang tid. I Norge kan man højest få dagpenge i 2 år, i Finland har man 500 dage, mens man i Sverige, som udgangspunkt, må nøjes med 300 dage. I Danmark er der også lempelige regler for at genoptjene ret til dagpenge: Efter fire år på dagpenge skal man blot arbejde i et halvt år for at kvalificere sig til yderligere fire år. Kravet for at opnå dagpengeret er ellers 1 år. Erfaringerne peger på, at en kortere dagpengeperiode betyder, at mange hurtigere vender tilbage til beskæftigelse. Og at det bliver sværere at komme tilbage på arbejdsmarkedet, jo længere tid, man har været væk. Forslag 8: Dagpengeperioden skal forkortes fra fire år til to et halvt år. Retten til dagpenge skal generelt være betinget af ét års beskæftigelse eller opnåelse af en kompetencegivende uddannelse. Figur 2.1 Dagpengeperioderne i fire nordiske lande - og Velfærdskommissionens forslag til en ny dagpengeperiode. Sverige Finland Norge År på dagpenge Danmark Velfærdskommissionens forslag 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Note: I Sverige kan dagpengeperioden forlænges til 600 dage, hvis man omfattes af Aktivitetsgarantien, hvor personer i risiko for langtidsledighed tilbydes aktivering. En kortere dagpengeperiode skal ses i sammenhæng med det sikkerhedsnet, der gælder for de ledige, der ikke har ret til dagpenge - f.eks. fordi de ikke har forsikret sig mod ledighed eller fordi dagpengeperioden udløber. I dag henvises de til kontanthjælpssystemet. Forslag 9: For ledige, der ikke har dagpengeret, indføres en ny ydelse, basisydelsen, der skal udgøre 60 pct. af de maksimale dagpenge. Forsikrede ledige, som har opbrugt deres dagpengeperiode på 2 ½ år, skal også have basisydelse kombineret med et skærpet aktiveringskrav. 14

17 Kontanthjælpssystemet skal i stedet målrettes mod personer, der har problemer ud over ledighed, der gør, at de ikke umiddelbart kan tage et arbejde. Ydelsen til gifte kontanthjælpsmodtagere afhænger i dag af ægtefællens indkomst. Man modregner den enes indkomst i den andens kontanthjælp. Er begge på kontanthjælp, kan det derfor sjældent betale sig at slå til, hvis en af ægtefællerne får tilbudt job. Er man samboende uden at være gift, har partnerens indkomst derimod ingen betydning for kontanthjælpens størrelse. Det virker uhensigtsmæssigt, at samlivsformen skal afgøre, hvilken ydelse man kan få, når man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Forslag 10: Basisydelsen til ledige skal være fri for modregning fra ægtefællens indkomst. Det betyder, at gevinsten ved at udbyde sin arbejdskraft og komme i job bliver væsentligt større end i dag for gifte. Basisydelsen vil dermed give et individuelt økonomisk sikkerhedsnet for alle ledige uafhængigt af familieforhold, men på et niveau, hvor der er klare fordele ved at forsikre sig i dagpengesystemet. Boks 2.1 Individualisering af basisydelse øger gevinsten ved job Knud og Hanne Jespersen er raske, de vil begge gerne arbejde, men rent økonomisk giver det ikke meget mening at søge job. De er nemlig gift, har børn, bor til leje og er begge på kontanthjælp. På kontanthjælp modtager de - efter skat - sammenlagt knap kr. inklusiv kr. i børnefamilieydelse, og 720 kr. i boligstøtte. Desuden får de 60 pct. rabat på børnenes daginstitution. Da Hanne får tilbudt et job på et hospitalsvaskeri til kr. om måneden, skal der tælles på knapper. Lønnen er noget højere end hendes kontanthjælp, men den skal også modregnes i Knuds kontanthjælp. Hvis hun siger ja, har familien godt 700 kr. mere til rådighed om måneden, end hvis begge var på kontanthjælp. Velfærdskommissionens forslag betyder, at Knud og Hanne i stedet for kontanthjælp skal have basisydelse, og at basisydelsen er individuel. Tilsammen modtager de efter skat kr. på basisydelse, og Hannes indtægt fra vaskeriet skal nu ikke længere modregnes i Knuds basisydelse. Familien får derfor omkring kr. mere til rådighed, hvis Hanne skifter sin basisydelse ud med job. I dag har de årige under visse omstændigheder ret til dagpenge i længere tid end andre. Og de årige kan fritages for aktivering. Velfærdskommissionens analyser peger på, at disse særregler er med til at fastholde ældre i ledighed. 15

18 Forslag 11: Den forlængede dagpengeret for årige i dagpengesystemet og aktiveringsfritagelsen af årige skal ophæves. Samtidig bør vi skærpe reglerne for, hvordan man afprøver, om ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Og vi bør skærpe sanktionerne for ikke at stå til rådighed og samtidig stille større krav til de ledige om at søge job. De nævnte stramninger af dagpengereglerne giver mulighed for at øge indsatsen over for de ledige i dagpengesystemet, der har svært ved at komme i job. Den stærkere internationale konkurrence og ændrede teknologi vil stille stigende krav til, at vi kan omstille vores kvalifikationer. Nogle grupper på arbejdsmarkedet vil derfor opleve, at deres jobmuligheder bliver udtømt med mindre de lader sig omskole. Det skal de have bedre og hurtigere hjælp til. Forslag 12: Hvis AF vurderer, at jobmulighederne i den lediges branche - eller andre brancher - er udtømte, skal dagpengemodtagere have adgang til en omskoling til brancher med mangel på arbejdskraft, og hvor den ledige kan forventes at varetage et job. En anden gruppe på arbejdsmarkedet har ganske særlige vilkår. Nemlig dem, der er visiteret til at få et fleksjob. Det drejer sig om mennesker med en nedsat erhvervsevne. Men reglerne for fleksjob har svagheder. Særreglen for den gruppe er i dag, at de ikke skal foretage sig noget ud over at vente på et job. De skal ikke være aktive. De skal ikke søge job. De skal vente, mens kommunen leder efter jobbet. Det er nemlig kommunerne, der har pligt til at finde fleksjobbet. Og mange venter meget længe. Ser man bort fra løntilskuddet, så ligner fleksjobordningen det øvrige arbejdsmarked og dagpengesystemet. Derfor bør reglerne i videst mulig omfang afspejle de almindelige regler. Forslag 13: Mennesker, der er visiteret til et fleksjob, skal selv hjælpe til med at finde det. Har man ventet på et fleksjob i 2½ år skal man på kontanthjælp i stedet for ledighedsydelse. Når man kommer i fleksjob, skal det statslige tilskud til lønnen ikke kunne overstige f.eks. den maksimale dagpengesats. Styrk de svageste Selvom det går godt med beskæftigelsen i Danmark, så får flere og flere overførselsindkomster i lang tid. I 2004 kunne personer se tilbage på at have været på kontanthjælp i hovedparten af tiden i de seneste 3 år. Og mere end 4 ud af 10 af dem havde modtaget kontanthjælp i mindst otte ud af de seneste ti år. En stor del af den gruppe har mange andre problemer end det, at de er ledige. Nogle har nedsat erhvervsevne, andre er misbrugere, har psykiske lidelser, og atter andre taler meget dårligt dansk. 16

19 Indvandrere er overrepræsenterede i gruppen. Og de udgør en voksende andel. Der er gjort meget for at forbedre integrationen de seneste år, men de afgørende resultater lader vente på sig. Indvandreres erhvervstilknytning ligger fortsat langt under gennemsnittet og end ikke ti års stigende efterspørgsel efter arbejdskraft har flyttet den. Kommunerne har i dag kun pligt til at give kontanthjælpsmodtagere med særlige problemer ét aktivt tilbud. Nogle får selvfølgelig flere tilbud. Men mange modtager kontanthjælp i lange perioder, uden at der for alvor bliver taget hånd om deres problemer. Konsekvensen for den enkelte er, at det bliver sværere og sværere at komme tilbage. Og for mange bliver vejen for lang. Mennesker, der har været på kontanthjælp i lang tid, udgør en af samfundets svageste grupper. Indsatsen i forhold til dem bør være langt mere aktiv. Den nye integrationspakke, der blev vedtaget i efteråret, tager fat på problemerne i forhold til denne gruppe, men der er brug for at inddrage flere redskaber. Med Velfærdskommissionens forslag om en basisydelse til ledige, der ikke har forsikret sig mod ledighed, vil kontanthjælpssystemet fremover være målrettet mod ledige med andre problemer end ledighed. Derfor kan der sættes meget mere konsekvent ind på at styrke denne gruppes forudsætninger for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Forslag 14: Kontanthjælpsmodtagere skal fremover have både ret og pligt til en vedvarende aktiveringsindsats baseret på tilbud af uddannelsesmæssig, sundhedsmæssig og social karakter. Der skal laves individuelt sammensatte forløb, der fastlægger en vej til arbejdsmarkedet for hver enkelt. Forløbene kan sammensættes af en bred vifte af tilbud. F.eks. kan man kombinere afvænningstilbud med kurser i basale læse- og skrivefærdigheder og deltagelse i beskæftigelsesprojekter. Den sociale og beskæftigelsesrettede indsats skal koordineres bedre med uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet. Og indsatsen skal blive ved den må ikke stoppe på halvvejen. Ingen må efterlades som passiv kontanthjælpsmodtager i længere tid. De bedre muligheder skal være knyttet sammen med en pligt til at deltage i de sociale tilbud. Og det skal have økonomiske konsekvenser at afvise tilbud. Alle har - uanset at vejen for nogle kan være lang - pligt til at medvirke aktivt i forsøget på at komme i beskæftigelse. Rettighederne for de svageste skal have et aktivt sigte og bidrage til, at flest muligt på længere sigt kan forsørge sig selv. For at øge gevinsten for de svageste anbefaler Velfærdskommissionen, at der indføres en beskæftigelsesbonus. Forslag 15: Mennesker, der i lang tid har modtaget overførselsindkomst, skal have en kontant bonus, når de kommer i job. Bonussen kan f.eks. være på kr. før skat i den første måned, personen er i be- 17

20 skæftigelse. Måned for måned skal den så reduceres indtil den stopper efter to års beskæftigelse. Forslag 16: Bonussen skal også gælde nyankomne indvandrere, når de forlader introduktionsydelse eller starthjælp og finder job. En sådan bonusordning vil kunne bidrage til, at flere indvandrere hurtigt får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skatten på arbejde skal lettes Velfærdskommissionen anbefaler en markant omlægning af det danske skattesystem. Målet med reformen er klart: Vi skal lette skatten på den aktivitet, som er helt nødvendig for, at vi kan finansiere velfærdssamfundet fremover. Det skal simpelthen være mere økonomisk attraktivt at uddanne sig og arbejde i Danmark. Der er ikke råd til generelle skattelettelser i Danmark. Når vi ønsker et veludbygget velfærdssamfund, må skattetrykket nødvendigvis være højt. Men det betyder ikke, at skattestrukturen behøver at være som i dag. Og højere beskæftigelse - f.eks. som følge af reformer i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i pensionssystemet - vil også kunne skabe et økonomisk grundlag for at reducere skatten. Mange lavtlønnede har rent økonomisk svært ved at mærke forskel på, om de har en løn, får dagpenge eller modtager kontanthjælp. Ekstraindtægten ved at arbejde er for lille, og nogle sætter endda penge til. Og for de bare lidt højere indkomster er skatten af den sidst tjente krone markant højere end i de fleste andre europæiske lande. Herhjemme betaler en meget stor del af befolkningen den høje skat: Næsten 40 procent af de fuldtidsbeskæftigede betaler topskat. Vi skal øge lysten til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst eller holde fri. Det skal være mere attraktivt at tage en uddannelse. Og vi skal sikre, at skatten af den sidst tjente krone ikke bliver så høj, at den fjerner lysten til at yde en ekstra indsats. Det skal være økonomisk mærkbart at tage et arbejde. Mærkbart at få udbetalt overarbejdsbetaling eller mere i løn, fordi man efteruddanner sig eller flytter for at få et nyt job. Og mærkbart at gå fra deltid til fuldtid eller vælge arbejde frem for ferie og fritid. Forslag 17: Personskatten skal lempes. Mellemskatten skal væk, og grænsen for topskatten skal op. Derudover skal beskæftigelsesfradraget være større. Den disponible værdi af fradraget skal øges fra i dag maksimalt at udgøre kr. til maksimalt at udgøre knap kr. Skattelettelserne skal blandt andet finansieres ved gradvist at hæve ejendomsværdiskatten fra de nuværende 1 pct. til 1,5 pct. i

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Arbejdsmarked og integration

Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedets udfordringer Faldende arbejdsstyrke Stigende antal indvandrere/efterkommere Mangel påp arbejdskraft Omstillingsevne Efterspørgsel rgsel efter kompetencer Hver

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 4 kvartal 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere