pengenyt skattereformen Så er vedtaget... Stop tyven! Hvad får jeg ud af det? Prøv at Kapitalpensionen er død længe leve aldersopsparingen

Transkript

1 luner i tegnebogen pengenyt Så er skattereformen vedtaget... Hvad får jeg ud af det? Prøv at spørge det værste, der kan ske, er, at du får et høfligt nej Hov, der røg børnechecken eller gjorde den? Stop tyven! Få 4 gode råd Kapitalpensionen er død længe leve aldersopsparingen Pension interesserer os ikke hvor er det dejligt livsbekræftende Mød os på Facebook

2 Ny underskrift på pengesedlerne Lige siden de første officielle danske pengesedler blev udstedt i 1713, er der blevet skrevet under på, at de er ægte. De første næsten 200 år skrev udvalgte ansatte i Nationalbanken under Foto: Nationalbanken Lars Rohde afløser 1. februar næste år Nils Bernstein som nationalbankdirektør, og derfor er det fremover ham, der skal skrive under på, at de danske pengesedler er gode nok. Efterhånden som pengesedlerne bliver slidte, vil de blive udskiftet til nye med den nye direktørs underskrift. i hånden på hver enkelt seddel, men i 1910 gik man over til, at underskrifterne blev trykt på sedlerne. Frem til 1952 var det en af de 12 ældste fuldmægtige i Nationalbanken, der skrev under til højre på pengesedlerne, mens det var chefen for seddeltrykkeriet, der stod for underskriften til venstre på sedlerne. I dag er det nationalbankdirektøren, der skriver under sammen med hovedkassereren, og derfor skal vi have nye pengesedler, når Lars Rohde til februar næste år bliver ny nationalbankdirektør efter Nils Bernstein. Udskiftningen kommer til at foregå løbende i takt med, at slidte sedler kommer retur til Nationalbanken. Det bliver altså ikke sådan, at samtlige sedler skiftes ud fra dag et, efter at Lars Rohde er tiltrådt. n Hver syvende har lånt til huset af en udlænding Foto: Lisbet Lavaud Danske realkreditobligationer er attraktive, fordi de regnes for et sikkert sted at placere sine penge i en tid med økonomisk usikkerhed andre steder i Europa. Det har gjort, at udlændinge i dag indirekte ejer hvert syvende hus i Danmark. Tal fra Nationalbankens Værdipapirstatistik viste sidst i august, at udlændinge ejer mere end 14 procent af de danske realkreditobligationer. Det er de obligationer, realkreditinstitutterne sælger, når de giver danske boligejere lån i deres boliger, så indirekte kan man altså sige, at udlændinge ejer hver syvende bolig i Danmark. I hvert fald sidder de på en syvendedel af lånene i boligerne. n Musik for alle Mobilpengene Mobilpenge er den nye, nemme måde, man kan betale på ved hjælp af sin mobiltelefon. Vi skrev om fordelene ved Mobilpenge i oktobernummeret af Pengenyt sidste år, og i år er Mobilpenge så blevet lanceret af pengeinstitutterne Foto: Erling J Bakketrøjen i årets udgave af Post Danmark Rundt var sponseret af Mobilpenge. Den blev vundet af Nikola Aistrup fra cykelholdet Team Concordia Forsikring Himmerland. Han erobrede den ved at være flittig deltager i udbruddene undervejs i løbet og vinde en stor del af de indlagte bakkespurter. og Nets. I øjeblikket kan Mobilpenge bruges til at købe billetter til bus, tog og metro i hovedstadsområdet og til at betale med i Tivoli. Mange har nok set Mobilpengelogoet i forbindelse med årets udgave af cykelløbet Post Danmark Rundt. Her var Mobilpenge sponsor af bakketrøjen. Her i oktober har Mobilpenge arrangeret en række koncerter med nogle af landets største musiknavne, blandt andet Burhan G og Aura Dione. Under navnet Mobilpenge Tour 2012 har stjernerne både besøgt Aarhus, Aalborg, Odense og København. Og der var den særlige pointe ved koncerterne, at man kunne købe sin billet ved hjælp af Mobilpenge. På den måde har mange lært, hvor nemt og bekvemt det er at betale med Mobilpenge. Hvis du selv vil prøve, melder du dit telefonnummer til den konto, du vil bruge til Mobilpenge, gennem din netbank. n Forsidefoto: Colourbox 2 Pengenyt 3/2012

3 Pengenyt Indhold Solstråler luner i tegnebogen Side 4 Pengenyt Side 4 Side 7 og 12 Prøv at spørge Side 8 Stop tyven! Side 10 Forbryderisk spændende Side 13? Hvad får jeg ud af det? Så er skattereformen vedtaget Side 20 Færre skal betale topskat af mindre Side 21 Større fradrag til dem, der er i arbejde Side 23 Hov, der røg børnechecken eller gjorde den? Side 25 Kapitalpensionen er død. Længe leve aldersopsparingen Side 26 Livet er herligt Side 16 Pension interesserer os ikke hvor er det dejligt livsbekræftende Side 28 Skema siderne Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 4. oktober 2012 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på 3

4 Solstråler luner i tegnebogen Med rekordfart breder solcelleanlæg sig på hustagene i Danmark. Men hvad er det, der er så smart ved solceller? Og hvordan er det rent faktisk at få installeret et solcelleanlæg og at bo med det? Vi har talt med en nyslået solcelle-ejer. For enden af en blind vej, som næstsidste hus på vejen, omgærdet af marker og et par enkelte sommerhuse ligger en gammel landejendom med storslået udsigt til Isefjorden. Fornemmelsen af at stå ved verdens ende og skue ud over vandet kommer helt af sig selv, mens træerne bøjer sig i vinden, og bølgerne får hvide toppe. Som elektriker har Jan Darre været med til at installere store offentlige solcelleanlæg. Samtidig interesserer han sig personligt for vedvarende energi, så det var naturligt for ham også at ville have et solcelleanlæg på sit eget hus. overskydende del er blevet ledt ud på det kollektive el-net. Som Jan siger, så har han lige nu kilowatt-timer stående i banken, som han kan bruge, inden han skal have penge op ad lommen for at betale for sit elforbrug. Nu går vi ind i den mørke tid, hvor vi ikke vil producere så meget strøm, samtidig med at vores forbrug stiger, og så kommer der selvfølgelig mere balance i regnskabet, siger han. En langsigtet investering Jans håb er, at de kan nøjes med at betale cirka kr. i fast målerafgift om året og selv producere det meste af det private strømforbrug. De har derfor valgt at investere i et solcelleanlæg, der kan producere op til 6 KiloWatt (svarende til kilowatt-timer) om året, hvilket er det maksimale, et privat anlæg må producere, hvis man skal kunne sende den overskydende strøm ud på det kollektive el-net. Hvis Jan og Bente når op i nærheden af maksimum, kan de se frem til en besparelse på cirka x 2,10 kr., som er det, de i dag betaler for en kilowatt-time. Samlet set håber Jan altså på en besparelse på cirka kr. om året eller kr. om måneden. Det skal ses i forhold til, at et anlæg som deres forventes at holde år og koster cirka kr. plus cirka kr. til opsætning og installation. Der er altså tale om en investering, der vil give et pænt overskud på langt sigt. Hertil kommer flere forhold, som skal tages i betragtning, blandt andet en forventning om stigende elpriser og mulighed for skattemæssigt fradrag ved afskrivning. Det skriver vi mere om på side 6. Pengenyt er taget på besøg hos Jan og Bente Darre, der bor et stykke uden for Kirke Hyllinge på Sjælland. De er blandt de mange danskere, der har taget springet og investeret i et solcelleanlæg. 4 måneders fødselsdag På dagen for besøget har solcelleanlægget på stuehusets tag fire måneders fødselsdag. Og tælleren står allerede på kwh. Det er et udtryk for, hvor mange kilowatt-timer anlægget har produceret. Jan og Bentes årlige forbrug ligger i nærheden af kilowatt-timer, så de har på en tredjedel af året produceret halvdelen af deres årlige forbrug. Men det har også været sommer, hvor solen står højt på himmelen, og hvor man traditionelt ikke bruger så meget strøm og i det hele taget opholder sig mere udenfor end inde. Ægteparret har derfor ikke brugt al den strøm, som de selv har produceret, og den Gode og dårlige dage Der er gode dage og knap så gode dage for Jan og Bentes solcelleanlæg. Indtil videre var den bedste dag en solskinsdag i pinsen, hvor solcellerne producerede et par og fyrre kilowatttimer. Mens lavpunktet var en gråvejrsdag med regn, hvor det kun blev til 4-5 kilowatt-timer. Men man kan altså blive overrasket over, hvor meget el, anlægget kan levere, selvom solen ikke skinner, konstaterer Jan, der understreger, at det ikke kun er vejret, der spiller ind. Dagen efter vi havde sat rekord, producerede anlægget lige pludselig ikke helt så meget, og jeg kunne ikke forstå det, for solen stod højt på himmelen. Så gik jeg ud og kiggede op på taget, og så lå der en masse pollen oven på elementerne. Den bedste placering Det er heller ikke ligegyldigt, hvor man placerer solcellepanelerne. 4 Pengenyt 3/2012

5 På Jan Darres hus gav det størst udbytte at montere solcelleanlægget ud til haven. Her ses halvdelen af anlægget, der sidder på begge sider af skorstenen. Fotos: Lisbeth Nielsen... man kan altså blive overrasket over, hvor meget el, anlægget kan levere, selvom solen ikke skinner Jan Darre Der er ting, man skal tjekke, inden man får et anlæg. For eksempel hvordan huset ligger i forhold til verdenshjørnerne. Det er bedst, hvis taget vender stik syd og har en hældning på 45 grader. Det er ikke et krav, men det er det mest optimale, fortsætter Jan. På taget af den gamle landejendom ligger nu 28 solcellepaneler, der hver især er cirka 165 cm i længden og en meter i bredden. Samlet set bliver det til 45 m 2 og en vægt på kg. Så man skal ud med tommestokken og måle op, for de fylder jo en del. Der kan også være et tagvindue eller en skorsten, man skal tage hensyn til. Og så skal man tjekke tagkonstruktionen og hvad forsikringsselskabet og kommunen siger til det. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan anlægget gøres fast på taget, så inden man beslutter sig, skal man have fagfolk ud at se på huset, siger Jan og fortsætter: Det er jo ikke en gevinst at få solceller, hvis man til gengæld sidder tilbage med et utæt tag. Det skal laves ordentligt. Inden han selv fik sat sine solceller op, tog han billeder af sit tag på forskellige tider af dagen. Jeg kunne pludselig se, at der faldt skygger fra træerne på det ene hjørne af taget, og det tog vi højde for, da panelerne skulle sættes op, for det gælder om at finde den mest optimale placering og at sikre den bedste ydeevne, understreger han. Grøn samvittighed Jan har længe vidst, at han ville have solceller på taget. Jeg kan godt lide tanken om, at vi producerer vores egen energi. Vi har også en solfanger til det varme vand, og et Stokerfyr, som vi fodrer med træpiller, så vi har det dejlig varmt indenfor. Vi er så C0 2 -neutrale, som vi kan blive. Det er både økonomisk og godt for miljøet, siger han. Det var dog ikke alle, der var lige begejstrede for ideen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min nabo var lidt bekymret ved tanken om, at vi ville sætte solceller op, for tænk nu hvis de blændede. Så en dag han var på besøg, spurgte han, hvornår solcellerne skulle op, og så måtte jeg fortælle ham, at de havde siddet der i 14 dage. Det havde han slet ikke lagt mærke til, siger Jan Darre. Brummer af vellyst Jan og Bentes anlæg består af solcellepanelerne på taget, en såkaldt inverter, der omdanner jævnstrøm til vekselstrøm det er den slags strøm, der kommer ud af stikkontakten og en nettomåler, som har erstattet den tidligere elmåler. Nettomåleren registrerer, hvor meget strøm husstanden forbruger, og hvor meget strøm husstanden sender ud på det fælles el-net, og viser forskellen på de to tal. På solskinsdage løber måleren bogstavelig talt baglæns, mens den på gråvejrsdage løber forlæns. Over Jans nettomåler er der placeret et stort skema, som han løbende fylder ud i hånden. Jeg ved godt, at jeg bare kan læse på måleren for at se status, men jeg kan godt lide at føre regnskab og følge med i, hvordan strømproduktionen udvikler sig i forhold til vejret, siger han og fortsætter med et praktisk råd: Man skal tænke over, hvor man hænger inverteren op. Dels vejer den godt til, og så giver den lyd fra sig. I dejligt vejr brummer den af glæde. Den har jo sådan nogle indbyggede vifter til afkøling, som man også kender fra en pc, bare større. Så man skal ikke hænge den på væggen ind mod soveværelset. Selv har han sin i bryggerset. Ud over Jans eget engagement med at følge med i strømproduktionen er der ikke meget arbejde forbundet med solcelleanlægget. Det er jo i princippet vedligeholdelsesfrit og passer sig selv, slutter Jan. n 5

6 Solenergi og god økonomi Interessen for solcelleanlæg er boomet de senere år ikke mindst fordi priserne på solceller er faldet kraftigt, og det forventes, at elpriserne vil stige. Samtidig er der flere muligheder for tilskud og fradrag. Reglerne er dog til debat i skrivende stund og kan risikere at blive ændret. Som privat boligejer har man i dag mulighed for at installere et solcelleanlæg på maksimalt 6 KiloWatt. Et anlæg i den størrelse er som regel stort nok til at dække elforbruget for en almindelig husstand. Tilskud fra energiselskabet Før man går i gang med at opsætte et solcelleanlæg, kan man søge et tilskud til energiforbedringen hos ens elselskab. Det er vigtigt, at man søger, inden man går i gang. Nettomålerordningen Når solcelleanlægget er installeret, kan man blive tilmeldt nettomålerordningen, der indebærer, at den overskydende strøm sendes ud på elnettet, når ens solceller producerer mere el, end man selv forbruger. Så løber ens elmåler bogstavelig talt baglæns. Når man ikke selv producerer strøm nok til at dække sit behov, trækker man til gengæld på elnettet, og så løber måleren forlæns. Nettomåleren trækker således plusser fra minusser i forbruget og holder styr på status. Skulle man ende med at producere mere strøm, end man forbruger på årsbasis, får man penge tilbage fra elselskabet. I så fald afregnes strømmen dog ikke med de ca. 2 kr. pr. kilowatt-time, som man betaler for sit merforbrug, men med betydeligt mindre. Ordningen debatteres i øjeblikket en del, og den kan derfor blive lavet om. Afskrivning og skattemæssigt fradrag Som privat boligejer har man i skrivende stund mulighed for at afskrive sit solcelleanlæg med 25 procent om året og dermed få et skattemæssigt fradrag. I skattelovgivningen opfattes solcelleanlægget nemlig som et produktionsanlæg, hvis en række betingelser er opfyldt. Blandt andet skal anlægget være registreret hos Energinet.dk. Solcelleanlægget må dog ikke være en integreret del af bygningen og så kan der være forhold i ens privatøkonomi som for eksempel et forældrekøb af en lejlighed, der gør, at man ikke har fordel af fradraget. Af den grund anbefaler Tekniq, der er brancheforening for installatører, at man rådfører sig med en revisor. Der er mange aspekter, der skal tages højde for, før man installerer et solcelleanlæg love og regler, tilskud og fradrag, prisen på el, selve installationen og ikke mindst kvaliteten af anlægget. Også denne ordning diskuteres, og klimaministeren overvejer at ændre den. Håndværkerfradrag Man kan i dag gøre brug af BoligJobfradraget, også kaldet håndværkerfradraget, når man får opsat et solcelleanlæg. Regeringen har imidlertid i sit finanslovsudspil foreslået, at fradraget bortfalder. Vi ved først, om det bliver tilfældet, når finansloven falder på plads. Som det er nu, udgør fradraget kr. per voksen over 18 år i husstanden, og det er kun arbejdslønnen ved opsætning af anlægget, der kan trækkes fra. Man kan ikke gøre brug af både afskrivningsordningen og håndværkerfradraget. Stigning i elpriser Investeringen i solceller skal også ses i forhold til fremtidens elpriser. Energistyrelsen forudser, at prisen på el de næste 10 år stiger med 4-7 procent om året. I dag koster en kilowatttime lidt over 2 kr., og producerer man sin egen el, slipper man for stigningen i strømpriserne. Levetid Et solcelleanlæg har normalt en forventet levetid på ca. 30 år. Anlæggene har en produktgaranti af forskellig varighed og en garanti for ydeevne. Det kan for eksempel være en effektgaranti på 90 procent efter 10 år og 80 procent efter 25 år. Pris og kvalitet hænger ofte sammen, og gør det ifølge Tekniq også, når det handler om solceller. Tekniq anbefaler, at de fagfolk, man vælger til at montere og tilslutte solcelleanlægget, er certificerede til opgaven. n Foto: Lisbeth Nielsen 6 Pengenyt 3/2012

7 Pengenyt Fotos: Colourbox, Billigbilleder og Lisbet Lavaud Vi får travlt som pensionister Her gik man og troede, at al stress ville holde op, når man bliver pensioneret, men nej. Vi får også travlt som pensionister. I hvert fald er vi blandt de lande i den vestlige verden, hvor vi får kortest tid som folkepensionister. Det viser en ny rapport fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. I rapporten gøres det op, hvad pensionsalderen kommer til at være i de forskellige lande i 2050, og her ligger Danmark sammen med Italien i top med en pensionsalder på 69 år. Sammenholdes dette med, hvor længe man forudsiger, at indbyggerne lever i de forskellige lande, betyder det, at danske mænd i gennemsnit får 17 år som folkepensionister, mens danske kvinder i gennemsnit får 20 år. n Nye initiativer skal give mere trygge forbrugere Regeringen lancerede i august et såkaldt forbrugerpolitisk eftersyn, der skulle styrke forbrugernes mulighed for at træffe aktive valg på et oplyst grundlag. Det indeholdt 23 punkter, hvoraf en del vedrører det finansielle område. Blandt andet blev det varslet, at der i løbet af efteråret vil blive udstedt regler om, at risikoen ved boliglån skal klassificeres efter lyssignals-modellen, der også kendes fra investeringer. Et andet af initiativerne er, at der bliver oprettet en klageinstans, hvor man kan klage over urimeligt høje renter på såkaldte kviklån hurtige forbrugslån, man for eksempel får i forretninger, via nettet eller mobiltelefonen. Vurderer klageinstansen, at låneomkostningerne er urimeligt høje, vil den kunne bestemme, at de skal sættes ned. Derigennem vil der kunne danne sig en praksis for, hvornår ÅOP må betragtes som urimeligt høj, hedder det i oplægget fra regeringen. Nævnes kan også, at en arbejdsgruppe skal komme med forslag til, hvordan såkaldte klatpensioner små pensionsordninger, der stammer fra forskellige jobs, man har haft kan samles, så det undgås, at pensionerne bliver ædt op af omkostninger. n Et blomstrende pengetræ En gammel overtro siger, at man bliver velhavende, hvis man ser et pengetræ blomstre. Grunden til mundheldet er sandsynligvis, at det er meget sjældent, at pengetræer blomstrer. De kaldes også paradistræer, og efter sigende er der størst chance for, at de blomstrer, hvis de står i det fri dog uden at få frost. Måske kan man derudaf drage en lære om, hvordan betingelserne helst skal være, for at man bliver rig. Pengetræer formeres, ved at man får en stikling fra en ven, og det siger måske også noget om, hvordan man lettest bliver rig. n 7

8 I m hard to get all you have to do is ask. Denne fyndige replik var en af de mange, der føg gennem luften i det nerve dirrende samspil mellem Lauren Bacall og Humprey Bogart i filmen To Have and Have Not. Faktisk var samspillet mellem Lauren Bacall og Humphrey Bogart så intenst, at de endte med at blive gift, få to børn og leve lykkeligt sammen til Humprey Bogarts død. Så man må sige, at Humphrey Bogart fik noget ud af at spørge, da han endelig fik taget sig sammen. Foto: Polfoto Prøv at spørge det værste, der kan ske, er, at du får et høfligt nej I m hard to get all you have to do is ask. Direkte oversat: Jeg er svær at få fat på du er nødt til at spørge. Ikke færre end tre gange brugte den amerikanske filminstruktør Howard Hawks denne replik i sine film. Mest kendt er nok scenen, hvor Lauren Bacall siger den til Humphrey Bogart i To Have and Have Not, men tidligere brugte Howard Hawks samme linje i Only angels have wings og efterfølgende brugte han den igen i westernfilmen Rio Bravo. Det er da også en udmærket replik. Især den sidste del. Den gjorde sig i hvert fald godt i filmene, men spørgsmålet er, om den kun virker i dramatiske øjeblikke på film, eller om den også kan bruges i virkeligheden. For eksempel når det gælder forholdet til ens pengeinstitut. Det bliver sikkert også regnvejr Jamen, de siger garanteret nej nede i pengeinstituttet, tænker mange måske i disse år. Man hører jo så meget om, hvordan økonomien er stram, og pengeinstitutterne er nødt til at sidde ekstra hårdt på pengene. Så de vil garanteret ikke være med til det projekt, man drømmer om at komme i gang med hvad enten det drejer sig om at låne til en bolig, starte en virksomhed eller noget helt tredje og mindst lige så spændende. Men her er det, at visdommen i den kække filmbemærkning kommer ind i billedet du er nødt til at spørge. Måske er det også bare det, der skal til i forhold til pengeinstituttet. Den anden side af sagen er i hvert fald sand hvis ikke du spørger, er det helt sikkert, at du ikke får ja. Selvfølgelig kigger de på ens økonomi Nu er der naturligvis ingen, der kan love, at pengeinstituttet siger ja til at give en et lån, hvis det er det, man spørger om. I pengeinstituttet vil de se på ens økonomiske forhold, hvis det er som privatperson, man spørger, og økonomien for ens firma, hvis det er i virksomhedsøjemed, man henvender sig. Alt sammen for at sikre sig, at man kan betale lånet tilbage. Igen skal det dog understreges, at man ikke kommer nogen vegne, hvis man ikke spørger. Og at det værste, der kan ske, hvis man spørger, er, at man får et høfligt nej. Et nej kan også være et godt svar Skulle pengeinstituttet sige nej så er det nødvendigvis heller ikke noget dårligt svar. Som sagt vil det nemlig ske, efter at pengeinstituttet grundigt har gennemgået forholdene, og får man på den baggrund nej til et lån, er det sandsynligvis fordi, at det ikke er indlysende fornuftigt, at man tager lånet. Som privatperson bør man altså tænke sig om to gange, før man haster ind på nettet eller ned i storcenteret for at tage et kviklån til voldsomt høje renter i stedet. Nej, så er det bedre at stoppe op og se på, hvorfor man har fået nej, og hvad man kan gøre for at rette op på de ting, pengeinstituttet har hæftet sig ved. Så igen det behøver ikke være negativt at få et nej. Men det kunne jo også være, at pengeinstituttet siger ja. n 8 Pengenyt 3/2012

9 Se prisen Se, hvad boligerne koster, lige dér hvor du står. Prisen er beregnet ud fra de seneste fem bolighandler i området. Find den sundeste Med BoligtjekGuiden får du hjælp til at tjekke fejl og mangler ved den bolig, du kigger på. Regn den ud Se, hvad du kan spare på energiforbedringer, og regn på, hvad det koster at låne til din drømmebolig. Er du på boligjagt eller bare nysgerrig? Totalkredits Bolig App hjælper dig hele vejen gennem boligkøbet. Nu også til ipad og Android tablet. Hent app en i dag, og få boligrådgivning i lommeformat Skan koden til venstre med din smartphone, eller søg på Totalkredit i App Store eller Google Play.

10 På den ene side afskrækker det tyve, hvis huset ser beboet ud, på den anden side skal man ikke lade værdifulde ting som bærbare computere stå fremme, så en tyv let kan få øje på dem. I tråd hermed skal man ikke lade emballagen ligge i carporten alt for længe, hvis man for eksempel lige har fået en ny fladskærm eller en ny, dyr, bærbar computer. Stop tyven! Det er en meget ubehagelig oplevelse at have haft indbrud. Desværre er det en oplevelse, mange skal igennem. For at nedsætte risikoen kan det være en god idé at se på sin bolig med en tyvs øjne. Og tænke over hvad man kan gøre for at gøre det besværligt for en tyv at bryde ind. I slutningen af august offentliggjorde Rigspolitiet sin statistik over, hvor mange indbrud der blev begået i private hjem i første halvdel af i år. Den gode nyhed var, at antallet var faldet i forhold til samme periode sidste år. Nærmere bestemt blev der begået 780 færre indbrud i første halvdel af i år end i første halvdel af sidste år. Den dårlige nyhed var, at tallet for indbrud i private hjem fra januar til juni i år stadig var på mere end Det er mange på et halvt år, og bag tallet gemmer sig familier eller enkeltpersoner, der er kommet hjem til oplevelsen af, at en fremmed har været inde på ens enemærker dér, hvor man normalt føler sig mest tryg af alle steder. Det er en ubehagelig oplevelse, og det er derfor en overvejelse værd, om man selv kan gøre noget for at undgå indbrud. Tag tyvens tid For at give en idé om, hvordan man med enkle midler kan sikre sin bolig bedre mod indbrud, udsendte Energistyrelsen i foråret en vejledning om indbrudssikring af private hjem. Heri hedder det: De fleste indbrud i private boliger sker, når det er muligt uforstyrret at brække vinduer, døre med videre op, det vil sige om dagen, når beboerne er på arbejde eller i ferier med videre. Derfor er tyvenes største fjender tid og støj. Jo større risiko for at blive opdaget, jo længere tid det tager at bryde ind i bygningen, og jo mere det støjer, des mindre er sandsynligheden for indbrud. Du kan simpelthen gøre det så besværligt for tyvene, at de opgiver at bryde ind i dit hjem. Mottoet for vejledningen er da også Stjæl tyvens tid, og ud fra dette motto kommer vejledningen med en række råd til, hvordan man kan gøre arbejdsdagen så besværlig for tyven, at han vælger at arbejde et andet sted end i ens hjem. Vejledningen kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside Hvad siger forsikringsselskabet? Et andet sted, man kan finde gode råd om, hvordan man kan nedsætte risikoen for at få indbrud, er på brancheorganisa tionen Forsikring & Pensions hjemmeside sion.dk. Her er listet forskellige råd alt efter, om man bor i hus eller lejlighed, eller om det er ens sommerhus, man gerne vil sikre bedre mod indbrud. Man kan også tale med sit eget forsikringsselskab, og vi har prøvet at høre hos Privatsikring, som mange lokale pengeinstitutter arbejder sammen med, hvad de mener, er vigtigt, hvis man vil gøre en indsats for at undgå indbrud. 10 Pengenyt 3/2012

11 Stop tyven! Ens hus er ikke stærkere end det svageste led, så sørg for, at alle døre og vinduer er svære at bryde op, herunder kælder- og havedøre. Fotos: Billigbilleder Herfra siger direktør Carsten Trebbien: Der er fire overordnede ting, der er vigtige, som man med en forholdsvis lille indsats kan gøre, hvis man vil sikre sit hjem mod indbrud: 1 Få dit hjem til at se beboet ud og undgå at friste tyven 2 Gør det besværligt at bryde ind og stress tyven 3 Gør det svært for tyven at komme ud igen 4 Hjælp hinanden i nabolaget Hvis tyven tror, at der er nogen hjemme, bliver han væk! Lad for eksempel vasketøjet hænge på tørresnoren. Lidt uorden er tegn på liv. Lad legetøj og haveredskaber flyde i haven. Dog skal man sørge for at gemme de redskaber væk, som tyven kan bruge til at bryde ind med. Det kan for eksempel være en hammer eller et koben. For slet ikke at tale om en stige, så tyven kan nå vinduer, der sidder højt oppe. Før tyven begår indbrud, kigger han gennem vinduerne efter ting af værdi. Lad ikke ting stå fremme, der kan friste tyven. Lad lys være tændt eller anvend tænd og sluk-ure inde i huset så tror tyven, der er nogen hjemme. De fleste tyve kommer ind gennem vinduet. Fordi det larmer at smadre vinduet, foretrækker tyven at lirke/bryde det op. Derfor skal vinduerne være forsynet med gode lister og skruer og have gode hasper. Sørg for, at du har en godkendt lås på hoveddøren. Hvis der skal nøgle til at låse den op på begge sider, bliver det svært for tyven at komme ud med tyvekosterne, for så kan han kun benytte vinduerne. Endelig er det en god idé at aftale med eventuelle hjemmegående naboer, at de holder øje med dit hjem, når du ikke selv er der. Vi kan tilføje, at hvad det sidste angår, kan det også være en god idé, at naboen bruger ens parkeringsplads og skraldespand og tømmer ens postkasse, hvis man er ude at rejse. Og så skal man ikke på sin telefonsvarer eller Facebook-profil fortælle alverden, at man er væk i længere tid, og at ens bolig derfor vil ligge ubeboet hen. Med hensyn til lys kan det også have betydning, at man har en god udendørs belysning. Eventuelt med bevægelsessensorer, så lyset tænder, når nogen nærmer sig. Alt sammen nytter det dog ikke, hvis man lader vinduer og døre stå åbne, når man tager hjemmefra. Så med til at gøre ens hus mere indbrudssikkert hører noget så banalt som at huske at lukke vinduerne og låse døren, når man forlader huset. Også om sommeren, hvor man har vinduerne åbne for at få frisk luft i huset. n 11

12 PengenytFotos: Billigbilleder og Lisbet Lavaud Studerende kan få det hårdt Der advares om, at de mange, der er begyndt at studere her i efteråret, kan risikere at gå en hård studietid i møde, fordi det ikke er så let at skaffe et studiejob som tidligere. Det kan betyde, at mange henvises til at supplere deres SU med lån, og her gælder det naturligvis om at se sig godt for og ikke tage forskellige former for kviklån til ublu høje renter. Ud over dette evigtgyldige råd har vi samlet en række andre hurtige råd til de nye studerende. Læg budget overblik er det første skridt på vejen til en sund studieøkonomi (og al anden privatøkonomi for den sags skyld). Undgå impulskøb det er dumt at bruge penge på ting, man forelsker sig i et kort øjeblik, men som man alligevel ikke har brug for. Drop dårlige vaner cigaretter og alkohol koster, og så er det i øvrigt ikke særlig sundt. Lær at lave mad selv det løber også hurtigt op med for meget fast food, og det er heller ikke det sundeste. Tegn en indboforsikring tal fra Forsikring & Pension viser, at hver fjerde studerende har været udsat for tyveri. Køb studiebøger brugt ofte kan man købe brugte studiebøger billigt, uden at de behøver være forældede eller voldsomt slidte. Rådet gælder i øvrigt også den anden vej der kan også være penge i at sælge studiebøger, man ikke bruger længere. Deltag i gratis aktiviteter ofte vises film, holdes koncerter eller arrangeres andre aktiviteter for studerende til en billig penge eller måske helt gratis. Og så er det værd at huske på, at studietiden med dens økonomiske udfordringer er en investering i bedre jobmuligheder på lang sigt. Set over et livsforløb altså inklusive studietiden tjener man betydeligt mere ved at have en videregående uddannelse, end hvis man ikke har. n Hvis bankkonto vinder, når to, der elsker hinanden, flytter sammen? Det er en gammel sandhed inden for kønsforskningen, at når to unge mennesker flytter sammen, er det altid kvindens sofa, der får plads i stuen, mens mandens ryger på loftet eller i kælderen. Og senere ud. Men hvis de vælger at have fælles bankkonto hvis bankkonto overlever så? Det er det sværere at finde et en tydigt svar på. Når det er kvindens sofa, der overlever, har det ifølge forskere noget at gøre med, at kvinder selv om de ikke siger det højt gerne vil have magten i hjemmet. Men gælder det også magten over bankkontoen, eller får manden lidt mere at skulle have sagt her, fordi det med banken og økonomien er noget, der til dels foregår uden for hjemmet? Det har vi ikke kunnet få et svar på fra forskerside. I stedet for at diskutere hans eller hendes bankkonto, bør de unge mennesker måske også hellere sætte sig ned og snakke om, hvad de egentlig vil med deres pengeinstitut. Og er det ting som nærhed, tid, relevans og en bankrådgiver, der møder dem, dér hvor de er i verden og livet, så er et lokalt pengeinstitut ikke noget dårligt valg. Og har en af dem en bankkonto fra det lokale pengeinstitut derhjemme med i flyttelæsset, går de ikke helt galt i byen ved at lade den være deres fremtidige fælles bankkonto. Uanset om det oprindeligt var hans eller hendes. n 12 Pengenyt 3/2012

13 Spændingskurven stiger, og falske og mindre falske spor spredes med rund hånd, mens Sofie Gråbøl som Sarah Lund endnu en gang tager jagten op på en moralsk udfordret. Forbryderisk spændende Fotos: DR/Tine Harden for tredje gang Denne gang med finanskrisen som effektfuld kulisse Nej, vi fik ikke at vide, hvem der gjorde det. Det kan vi lige så godt sige med det samme. Søren Sveistrup forfatteren bag Forbrydelsen III, der som de første to dele af TV-serien kliner mere end halvanden million danskere til tv-skærmen søndag efter søndag - fortalte os ikke lige, hvem der er forbryderen, da vi talte med ham om, hvordan det er at arbejde med sådan en serie. Men er det ikke også lige meget? Med en tv-serie som Forbrydelsen gælder det jo mere end i så mange andre tilfælde her i livet, at det ikke er målet, der er det vigtigste, men rejsen dertil. Og så alligevel. Selvfølgelig kunne han godt lige have ladet et ord falde om, hvem vi skal holde særligt øje med. Nå, men beklager. Det fik vi altså ikke ud af ham. Du skal passe din have Vi talte med Søren Sveistrup efter andet afsnit af serien. Der var derfor en masse om handlingen, han ikke ville fortælle, da han så ville røbe, hvad der ville ske i de kommende afsnit. Men så meget fortalte han, at en pointe var, at serien udspiller sig i et Danmark, hvor finanskrisen har tvunget alle til at lukke sig om sig selv og kun tænke på at redde sig selv og sine nærmeste. Dette gælder også seriens hovedperson politikvinden Sarah Lund, der har fået sig et lille hus og ser frem til at trække sig tilbage til en slags retrætejob og få en stille og rolig tilværelse, hvor hun kan passe sin have og ikke behøver bekymre sig så meget om, at verden omkring hende mere eller mindre er ved at styrte i grus. Eller skal du? Sådan skal det imidlertid ikke komme til at gå. Pludselig bliver hun kastet ud i en sag med voldsomme komplikationer, som involverer både de politiske kredse og de højeste kredse inden for erhvervslivet, og under pres fra disse kredse skal hun så sørge for at opklare forbrydelsen. Heri ligger selvfølgelig et budskab om, at man ikke kan gå derhjemme og passe sin have. Man er nødt til at involvere sig i sin tid og sin verden, siger Søren Sveistrup. >>> 13

14 Søren Sveistrup er idémanden og forfatteren bag Forbrydelsen. Han er glad for den heldige timing, der gør, at serien overhovedet er blevet til noget. Det kunne lige så godt være, at DR ikke havde været interesseret i serien. Og så var jeg endt som en frustreret forfatter, der var bitter over, at min idé ikke kunne blive til noget, siger han. I en kulisse af et Danmark, hvor finanskrisen har sat et spor af et velfærdssamfund i forfald, er Sarah Lund i gang med at opklare sin tredje spektakulære forbrydelse. orbrydels >>> En god historie Med sådan et budskab, betyder det så, at du har et håb om at redde verden med Forbrydelsen at gøre en forskel på, hvordan danskerne tackler finanskrisen, for eksempel?, spørger vi. Overhovedet ikke, skynder han sig at svare. Som med de øvrige afsnit vil vi bare gerne fortælle en god historie, men det skal være en stort anlagt historie med luft under vingerne, en nærmest bibelsk historie, og til det formål er det godt med et set-up som det med finanskrisen, hvor vi virkelig kan bringe personerne og deres relationer til deres nærmeste i spil. Det er det, jeg synes, er spændende hvordan personer reagerer i det skæbnefællesskab, der udvikler sig som følge af den krise, de bliver udsat for. I bund og grund skildrer vi jo en gruppe mennesker, der over en periode på ti dage er lukket inde i et rum i dette tilfælde byen København og som i den periode skal tackle en serie voldsomme begivenheder. Og det samspil mellem personerne, som dette skaber det er det, der giver mulighed for at fortælle den stort anlagte beretning, jeg talte om før, fortsætter han. Dirty Sarah Der er det særlige ved historien, at helten, som skal løse gåden Sarah Lund i virkeligheden er en slags anti-helt. Søren Sveistrup fortæller, at idéen var at skabe en slags kvindelig Clint Eastwood. Men hvor der nok er mange, der finder Clint Eastwood sexet eller i hvert fald gjorde det i hans yngre dage så er der bevidst arbejdet på ikke at gøre Sarah Lund sexet. Deraf for eksempel hendes karakteristiske sweater og hendes socialt handicappede måde at optræde på. Vi arbejdede også på, at hun i nogle situationer skulle gå som en mand og tale som en mand, og når vi gjorde det, The usual suspects. Meget taler for, at en af dem her er forbryderen, men hvem ved? 14 Pengenyt 3/2012

15 en var det fordi, at der på det tidspunkt, hvor vi skabte serien, var en række udenlandske serier, hvor kvindelige detektiver med perfekt make-up og i høje hæle opklarede forbrydelser og gik ud til romantiske middage bagefter. Alt sammen på 45 minutter. Og den holdt simpelthen ikke, syntes vi. Det var bare ikke troværdigt, og derfor skabte vi bevidst en heltinde, der ikke på nogen måde søger at klare sig gennem feminin udstråling snarere tværtimod, fortæller Søren Sveistrup. Det betyder også, at det er et helt anderledes aktivt medie, han arbejder med, end en bog. Her kan vi spille på alle tangenter. Jeg skriver ikke bare en endimensionel tekst, men ser den få liv gennem samspillet mellem skuespillerne, og hvis der er noget, der ikke virker, så kan vi skrive teksten om undervejs. Og ligesådan hvis der er noget, som vi kan se, der virker godt så kan vi skrive mere af det ind i historien, siger han. En krimi fra hjertet De tre dele af Forbrydelsen er fra starten Søren Sveistrups idé. Jeg havde denne her idé til en krimiserie, og fra DR fik jeg frie hænder til at skabe den, og efter modtagelsen at dømme, er det jo lykkedes meget godt, siger han. Han understreger, at de på forhånd ikke havde nogen idé om, hvordan den ville blive modtaget. Den er skrevet helt, som han selv synes, en krimiserie skal være. Der er ikke foretaget nogen form for markedsundersøgelser af, hvad seerne vil have, og det er heller ikke sådan, at han har en speciel målgruppe for serien, eller at han ser en speciel type seer foran sig, når han skriver. Kun ham selv, og hvad der virker for ham. Holdarbejde I øvrigt lægger han vægt på, at selv om idéen til serien er hans, så var serien aldrig blevet en succes, hvis det ikke havde været gennem det holdarbejde, der har skabt den. "Det er derfor, jeg skriver tv-serier og ikke for eksempel bøger", siger han. "Jeg vil ikke være en forfatter, der sidder derhjemme og arbejder for mig selv. Det, jeg godt kan lide ved en tv-serie, er, at vi er mange, der er sammen om den forfattere, skuespillere, kamerafolk og så videre". Plan A og plan B Heraf følger også det lidt utrolige, at selv om Søren Sveistrup gerne ville have fortalt mig, hvem forbryderen er, så er det ikke sikkert, at han overhovedet ville kunne det på det tidspunkt, vi talte sammen. Selvfølgelig vidste han, hvem forbryderen er i forhold til plan A, men hvem ved måske har han en plan B liggende i skuffen med en helt anden morder, han kan trække frem, hvis han synes, det giver bedre mening, efterhånden som serien skrider frem. Ferien kalder Og hvad skal han så lave nu, hvor serien er ved at være færdigindspillet, og han har mødt de mange deadlines, han har haft hængende over hovedet den sidste lange tid. Holde en god lang ferie, siger han. Jamen, er der slet ikke noget nyt undervejs? Nej, i hvert fald ikke en Forbrydelsen IV. Den fest er slut, siger han. Det har været en rigtig god fest, der for mit vedkommende nu har stået på i otte-ti år, men man skal gå hjem fra en fest, mens den endnu er sjov. Så uanset hvad jeg nu skal i gang med, så bliver det i hvert fald ikke Forbrydelsen IV. n 15

16 Livet er herligt også selv om man har set det meste Og det har politiinspektør Bent Isager-Nielsen. Som tidligere mangeårig chef for drabssektionen i politiets rejsehold har han været tæt på nogle af de værste forbrydelser i Danmark gennem de seneste årtier. Trods alt hvad han har set gennem tiden, mener han imidlertid, at livet er skønt. Men samtidig advarer han om, at vi skal tage vare på, at samfundet ikke udvikler sig i en mere og mere brutal retning. Vi har taget en snak med ham om, hvordan kriminaliteten i Danmark har forandret sig. Og hvordan politiets metoder er fulgt med. Politiinspektør Bent Isager-Nielsen har et stort kendskab til kriminaliteten herhjemme. Han er aktuel med bogen Efterforskerne og har tidligere skrevet bogen Man jager et bæst og fanger et menneske. Bøgerne bygger på hans erfaringer fra næsten fyrre år i politiet. Der er forskel på fiktion og virkelighed. Lad det være sagt med det samme. Det vil derfor være forkert at sige, at Bent Isager-Nielsen er tæt på at være en virkelighedens Sarah Lund, jævnfør artiklen på de foregående sider om Forbrydelsen III. Og ikke kun fordi hverken kønnet, alderen eller striksweateren for den sags skyld passer. Men på samme måde som Sarah Lund har gjort det i fiktionens verden, har Bent Isager-Nielsen i virkelighedens verden beskæftiget sig med opklaringen af nogle af de værste forbrydelser herhjemme gennem de seneste årtier. Og for ham er det ikke bare blevet til tre spektakulære forbrydelser, men mange, mange flere. Trods sit store kendskab til samfundets mørkere sider, påpeger han imidlertid, at Danmark fortsat er et fredeligt sted. Når det gælder alvorlig kriminalitet, lever vi stadigvæk i et smørhul, hvor man, som han ser det, statistisk set vinder 1 million kr. fire gange i Lotto, før man bliver udsat for en alvorlig forbrydelse. Og hvor chancen for, at grove forbrydelser bliver opklaret, er blandt verdens største. Faktisk fortæller statistikken, at flere end ni ud af ti mordere bliver afsløret i Danmark. Det er en meget høj opklaringsprocent sammenlignet med for eksempel USA, hvor det ikke er mere end omkring halvdelen af alle mord, der bliver opklaret. Det er således langt fra frygteligt farligt at være til herhjemme, selv om medierne og tv-serier en gang imellem giver et andet billede. Det understreger Bent Isager-Nielsen, der i dag er politiinspektør og efterforskningschef for Københavns Vestegns Politi. Han mener, at det er vigtigt at holde fast i, at Danmark grundlæggende er et trygt og homogent samfund, når man taler om kriminalitet. Men samtidig skal man ikke være blind for, at kriminaliteten har forandret sig de seneste årtier. Ligesom samfundet i almindelighed har det. Og politiets metoder for den sags skyld. Men det kommer vi tilbage til. Idyllen er ikke, hvad den har været Selv om jeg mener, at Danmark fortsat er et fredeligt sted, betyder det ikke, at Danmark stadigvæk er det landsbysamfund, det var en gang. Det er blevet en mere og mere integreret del af omverdenen. Samhandelen med udlandet er steget, påvirkningen fra udlandet er blevet kraftigere og kraftigere med internet, tv-serier og så videre, grænserne er mere åbne, og flere og flere flytter mellem landene. Samtidig har familiemønsteret forandret sig voldsomt med skilsmisser og sammenbragte familier, og alt sammen har det naturligvis betydet noget for kriminaliteten, ligesom det har haft en afgørende betydning for stort set alt andet herhjemme, siger Bent Isager-Nielsen. Tidligere var det en gylden regel for os i politiet, når vi skulle undersøge et drab, at vi skulle tjekke, om der var flyttet nogen til nærområdet for nylig. Det gør vi også i dag, men hvor dem, der flyttede til en landsby, tidligere kom fra en anden del af landet, hvis det gik vildt til, kommer de i dag fra et andet land i Europa eller måske fra den anden side af jordkloden, fortæller han videre. De nærmeste er fortsat de første mistænkte Det er stadig sådan, at de fleste mord sker mellem mennesker, der kender hinanden. Måske ligefrem fordi de er i familie, eller fordi de har kendt hinanden mere kortvarigt. Men andelen af mord, der sker mellem mennesker, der aldrig har mødt hinanden, er igennem de seneste årtier blevet større og større. Det er den slags mord, vi kalder fjerndrab, og de er meget svære at opklare med de metoder, vi tidligere måtte nøjes med, siger Bent Isager-Nielsen. Nyt værktøj Heldigvis har udviklingen også gjort, at der er kommet nye redskaber til i politiets værktøjskasse. 16 Pengenyt 3/2012

17 Fotos: Polfoto Moseparken i Hvidovre, hvor Bent Isager-Nielsen her er fotograferet, kan synes som et fredeligt sted, men her blev i 1989 begået et mord. Det er et af de få i Danmark, der endnu ikke er opklaret. Statistisk set vinder man herhjemme 1 million kr. fire gange i Lotto, før man bliver udsat for en alvorlig forbrydelse Bent Isager-Nielsen Og den vigtigste nyskabelse inden for efterforskningen er utvivlsomt muligheden for at bruge DNA-profiler. At mennesker efterlader sig genetiske aftryk, der er stort set unikke for det enkelte menneske, giver politiet helt nye muligheder for at fastslå, hvem der har været på et gerningssted. Andre nye redskaber er muligheden for at tegne en psykologisk profil af en gerningsmand og databaser over forbryderes måde at handle på. Ved at registrere det nøje er man ikke afhængig af, at nogen inden for politiet kan huske, at en person før har optrådt på en særlig måde i forbindelse med en forbrydelse. Endelig er alle de elektroniske spor, vi hver dag sætter, når vi bevæger os omkring i samfundet, blevet et vigtigt værktøj for politiet. Hver gang vi bruger et kreditkort eller vores mobiltelefon, kan det spores, og det gør, at politiet kan kortlægge vores færden, hvis det skulle blive nødvendigt i forbindelse med en forbrydelse. Samtale fremmer forståelsen Ud over disse moderne metoder er der imidlertid en klassisk metode, der fortsat er afgørende. Og det er nok her, at virkelighedens politiarbejde adskiller sig mest fra fiktionen i kriminalromaner, film og tv-serier. Samtalen, afhøringen, interviewet det at snakke med mennesker. Det er fortsat en uomgængelig del af politiarbejdet, forklarer Bent Isager-Nielsen. Derfor er det afgørende, at en god efterforsker kan tale med mennesker fra alle kredse i samfundet og alle dele af landet, understreger han. DNA-profiler, adfærdspsykologi og registrering af handlemåder og vores færden kan føre politiet på sporet af, hvem der kan være interessante i forbindelse med en forbrydelse, men skal man have et fuldstændigt billede af, hvad der er foregået, er det afgørende at tale med de involverede og forhåbentligt få gerningsmanden til at tilstå. En lang og tålmodig proces Det gør vi ved at afhøre alle involverede grundigt, og er der nogen, vi får mistanke til, eller som vi fornemmer, sidder inde med en viden, der er vigtig i en sag, kan vi fortsætte en afhøring i mange timer, fortæller Bent Isager-Nielsen. Og her bliver forskellen i forhold til tv-serier tydelig. For af fortælletekniske grunde kan de i en tv-serie naturligvis ikke vise, hvordan en afhøring finder sted, når den stille og roligt bygges op måske ved en række afhøringer over flere dage. De er nødt til med det samme at gå til det afgørende øjeblik, hvor gerningsmanden bryder sammen. Men sådan foregår det sjældent i virkeligheden. Nej, det kræver meget stor tålmodighed, hvor vi opmærksomt sidder og lytter til en mistænkt, og styrer samtalen, så vi langsomt når frem til de afgørende spørgsmål. >>> 17

18 Kuppet mod pengetransportfirmaet Loomis i Glostrup for nogle år siden er et eksempel på, at international kriminalitet med brug af meget voldsomme metoder også er kommet til Danmark. Ikke fordi de kriminelle har noget særligt imod danskerne, men simpelt hen fordi de ikke længere er bundet af landegrænser, når de planlægger deres kriminalitet. Ved røveriet blev blandt andet brugt sprængstof, der her hentes af en bombevogn med en såkaldt bombebrønd. >>> Gennem den rette teknik, får man på den måde ofte de oplysninger, man har brug for, og hvis det er gerningsmanden, man sidder med, ender det mange gange med, at han tilstår. Ondskab er relativ Gennem de mange afhøringer, Bent Isager-Nielsen har været med til, er han kommet til at kende mange gerningsmænd til grove og opsigtsvækkende forbrydelser i Danmark gennem de seneste ti-år rigtig godt. Og i det hele taget har han gennem sit politiarbejde fået et stort indblik i, hvordan kriminelle tænker. Det har betydet, at spørgsmål som ondskab og moral er blevet væsentlige for ham. Om der findes inkarneret ondskab eller ej, har han dog besluttet sig til at overlade til filosofferne. For ham er det vigtigt, om noget er strafbart eller ej. Det er det, han må forholde sig til i sit daglige arbejde. Og i den forbindelse er det afgørende, at kriminelle, som han siger, ikke selv får lov at sætte overlæggeren for, hvad man kan tillade sig. Det er jo det, vi oplever med mange kriminelle. De sætter selv grænserne for, hvad de mener, man må gøre, og hvad man ikke må. Det gælder lige fra at køre for stærkt i trafikken til at begå mord. I begge tilfælde har en person i situationen afgjort med sig selv, at det har han eller hun lov til. Den holder bare ikke, hvis vi vil have et tåleligt samfund, siger han. Det handler om, hvad slags samfund vi vil have Det gælder også med den meget alvorlige kriminalitet, der er kommet til os i dag med bandeopgør, narkokriminalitet til millioner af kroner, kvindehandel, terrortrusler og grænseoverskridende organiseret kriminalitet. I mange tilfælde er det noget, der ikke direkte berører den almindelige borger, og derfor er mange måske tilbøjelige til at sige: Lad dem da bare slå hinanden ihjel. Det kommer ikke mig ved. Sagen er bare, at hvis vi gør det, så ender vi med et samfund, der bliver uhyggeligt brutalt. Derfor er politiet nødt til at bruge en stor del af sine ressourcer på at opklare sådanne forbrydelser, fortsætter han. Forbrydelser som de nævnte er nogle, man længe har kendt i udlandet, og som altså nu også er kommet til Danmark. Og sådan kan vi forvente, det også bliver i fremtiden. Hvad man kender fra udlandet, vil vi også se herhjemme. Men hvor det tidligere måske var med års forsinkelse, sker det meget før i dag, hvor alting generelt går meget hurtigere. Det arbejder politiet dog på at forudse, så man kan imødegå udviklingen. Senest er det sket ved, at man med politireformen har samlet mindre politikredse til større enheder, og i det hele taget søger politiet altid at være mindst på højde med de kriminelle og helst også et skridt eller to foran. Det kan godt være, at de kriminelle i nogle tilfælde vinder første halvleg, men når kampen er slut, skal det gerne være os, der har vundet, siger Bent Isager-Nielsen. Skrøbeligt og sårbart, og herligt Gennem sit arbejde har han været ude i nogle af de dunkleste afkroge af, hvad mennesker kan gøre ved hinanden. Og han har set, hvordan de alvorligste kriser kan ramme mennesker hvor skrøbeligt livet er, og at det bestemt ikke er risikofrit. Hvor andre måske ville reagere anderledes på således at være vidne til sårbarheden i tilværelsen, har det for ham virket livsbekræftende. Når man ser, hvor usikkert alting i virkeligheden er, og bevæger sig derude, hvor der virkelig er stærke følelser på spil, kommer man uvægerligt til at sætte meget stor pris på livet. Det er derfor, jeg synes, livet er så herligt, og dét er det vigtigt at holde fast i, selv om man en gang imellem ser nogle ting, man helst ville være foruden, siger han. n Det er op til det danske politi at vise de udenlandske kriminelle, at de ikke kan komme af sted med deres røverier herhjemme, og politiet lagde derfor meget store ressourcer i at opklare røveriet i Glostrup med gerningsstedsundersøgelse og efterfølgende opklaringsarbejde gennem flere år. 18 Pengenyt 3/2012

19 Eksperter i......realkredit til professionelle Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme. er realkredit Nyropsgade København V Tlf Fax dlr@dlr.dk 2435DLR-ann-170x244.indd 1 28/02/06 11:21:13

20 Så er skattereformen vedtaget... slipper du billigere? I foråret enedes et bredt udsnit af Folketingets partier om en skattereform. Siden er den blevet udmøntet i form af en række love, som er vedtaget her i september. Men hvad består skattereformen egentlig i, og hvordan kommer den almindelige dansker til at mærke den? Det ser vi på over de næste sider. Der blev skrevet og talt meget om det i medierne, da politikerne fra regeringen og Venstre og Konservative enedes om en skattereform i foråret. Specielt om det politiske spil i den forbindelse. Her i september har Folketinget så vedtaget de love, der omsætter alle hensigtserklæringerne bag skattereformen til praksis, og dermed ligger det fast, hvad skattereformen reelt kommer til at betyde. Det afhænger helt af, hvor meget du tjener, men alt i alt kan der være lidt mere end en tusse om måneden i skattereformen, hvis du ligger over topskattegrænsen, men ikke ligger så højt, at du bliver hårdt ramt af beskæringen af børnechecken (det sidste naturligvis kun, hvis du har børn under 18 år).? Hvad får jeg ud af det? Når politikerne selv skal sige det, er det vigtigste ved skattereformen, at den nedsætter skatten for de danskere, der er i arbejde, med næsten 14 milliarder kr. frem mod 2022, samtidig med at den betyder, at der kommer cirka flere i arbejde, og at de offentlige finanser styrkes med 2,7 milliarder kr. årligt. Det er jo hele tre ting, så på den måde er skattereformen et rent Kinder-æg. Æg er imidlertid noget skrøbeligt noget, og lige sådan er det ofte med politikernes forudsigelser. Vi kan således kun håbe, at skattereformen virkelig fører alle de gode ting for samfundet med sig, som politikerne taler om. Enhver er sin egen pengepung nærmest Til syvende og sidst kan vi dog også lige så godt indrømme det. Det er i virkeligheden slet ikke det, der interesserer os som privatpersoner. Nej, lad os være ærlige som altid med den slags er der ét spørgsmål, der trænger sig mere på end alt andet what s in it for me?, som det hedder på moderne jysk. Eller lidt mere klassisk udtrykt hvad får jeg ud af det? Stort og småt mellem hinanden Hvad det angår, er det nok følgende fire overordnede punkter i skattereformen, der kommer til at betyde mest for de fleste, og dem ser vi derfor nærmere på i det følgende: 1 Grænsen for, hvornår man skal betale topskat, forhøjes 2 Beskæftigelsesfradraget forhøjes, og der indføres et nyt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 3 Børnechecken aftrappes for dem, der tjener mest 4 Fradragsret for indbetalinger til kapitalpensioner fjernes, og aldersopsparing indføres som en ny pensionsform Derudover er der en række mindre ændringer, som for eksempel at ældrechecken og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes, at overførselsindkomster stiger mindre, end de ellers ville have gjort, og at beskatningen af fri bil samt udligningsafgiften på dieselbiler forhøjes. Endelig er det værd at lægge mærke til, at partierne bag skattereformen er enedes om, at de vil fastholde ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget frem til De næste otte år vil der altså ikke blive pillet ved de væsentligste forhold, der vedrører skatten for boligejere. n 20 Pengenyt 3/2012 Fotos: Colourbox