Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af Slagtesvineproduktion på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager

Transkript

1 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af Slagtesvineproduktion på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager Godkendelsen omfatter: Adresse: Godkendelsen er meddelt til: Udvidelse af slagtesvineproduktion Purreskovvej 21, 5874 Hesselager Torben Sæderup, Purreskovvej 21, Hesselager Grundejer: Torben Sæderup, Purreskovvej 21, Hesselager CVR/P: / CHR nr.: Konsulent for ansøger: Max Jakobsen Miljørådgivning Godkendelse udarbejdet af: Jette Raal Stockholm Journal nr. 14/17579 Februar 2015 Natur og Klima

2 Torben Sæderup Purreskovvej Hesselager Kultur, Erhverv og Udvikling Erhverv, Bolig og Natur Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf Tillægsgodkendelse efter husdyrgodkendelseslovens 11 stk. 3: Ejendommen er allerede omfattet af en miljøgodkendelse givet af Svendborg Kommune den 27. oktober Denne tillægsgodkendelse omfatter ændring i dyreholdet (en forøgelse på 22 DE slagtesvin), og en ændring af udspredningsarealerne. Tillægsgodkendelsen er givet på de vilkår, der er angivet under Afgørelse. Dato: 6. februar 2015 Godkendt:.. Jette Raal Stockholm biolog Annonceret den 6. februar Klagefristen udløber den 6. marts Søgsmålsfristen udløber den 6. august Revurderes inden den 6. februar

3 Resumé Torben Sæderup har søgt Svendborg Kommune om en tillægsgodkendelse til at udvide sin slagtesvineproduktion på adressen Purreskovvej 21, 5874 Hesselager. Denne afgørelse er det 2. tillæg. Den nuværende produktion er miljøgodkendt af Svendborg Kommune den 27. oktober 2008, efter Husdyrgodkendelsesloven (Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK. nr af 4. december 2009). Den 24. maj 2013 godkendte kommunen med tillæg nr. 1 en ansøgt opførelse af en ny kornsilo. Der meddeles godkendelse til et dyrehold på slagtesvin ( kg), i alt 210 DE, eller et dyrehold på slagtesvin (32-107kg) svarende til i alt 210 DE. Kommunen har foretaget den miljømæssige vurdering ud fra den sammensætning af dyr, der giver den største påvirkning af de enkelte miljøfaktorer (fosforoverskud, lugt, nitratudvaskning til grundvand, etc). Udvidelsen vil finde sted i de eksisterende stalde. Der forventes kun en mindre stigning i antallet af transporter til og fra ejendommen på ca. 20 transporter. Der forventes ikke en øgning af støj- eller støvforhold. Genekriterierne for lugt er overholdt, og der er i forbindelse med ansøgningen etableret fast overdækning på ejendommens gyllebeholder. Ammoniakfordampningen fra stalden giver ingen væsentlig merbelastning af højt målsatte naturområder i nærheden af produktionen, og det generelle ammoniakreduktionskrav og BATniveau overholdes. Ejendommens gylletank er på m 3, og der bliver produceret m 3 gylle/ajle. Beregninger viser at der er 9,2 måneders opbevaringskapacitet, og det lever derfor op til gældende krav. Tillægsgodkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet, i alt 137,9 ha. Ud over ejede og forpagtede arealer, er der indgået aftale om afsætning af 43,7 DE svinegylle på 45,8 ha tilhørende Anne Egedorf, Udsigten 12, 5874 Hesselager. Afsætning af gyllen til disse arealer er godkendt af Svendborg Kommune efter 16 i husdyrgodkendelsesloven den 3. august Det er alene ejede og forpagtede arealer, som indgår i denne tillægsgodkendelse. Alle udbringningsarealer ligger i oplandet til Langelandssundet. En del af udbringningsarealerne (ca. 41 ha) ligger på nitratfølsomme indvindingsområder (NFIområder), og der stilles derfor vilkår om sædskifte og efterafgrøder. Ingen af arealerne er omfattet af det generelle beskyttelsesniveau for fosfor (fosforklasser). Med de stillede vilkår vurderes det samlet set, at udvidelsen kan gennemføres indenfor rammerne af husdyrloven. Kommunen vurderer desuden, at den ansøgte ændring lever op til BAT, og ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet, når de stillede vilkår overholdes. Vilkår i miljøgodkendelsen fra 2008 og i tillægget fra 2013 er fortsat gældende, samtidig med at der er tilføjet nye vilkår i denne tillægsgodkendelse. En samlet liste med vilkår gældende for husdyrbruget kan ses i bilag 1. 3

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning... 6 Svendborg Kommunes afgørelse... 6 Lovgrundlag... 6 Afgørelse med vilkår... 7 Årsproduktion... 7 Drift af staldanlæg... 8 Rengøring... 8 Foder... 8 Driftsforstyrrelser og uheld... 9 Gødningsproduktion og håndtering - arealer... 9 Sædskifte forhold til kvælstof og fosfor til fjord og hav... 9 Påvirkning af grundvand... 9 Egenkontrol og dokumentation Generelle forhold Ændringer og udvidelser Underretningspligt Retsbeskyttelse Revurdering af godkendelse Klagevejledning Søgsmål Miljøteknisk redegørelse Grundforhold Ansøger og ejerforhold Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Varetagelse af hensyn til landskab Årsproduktion Biaktiviteter Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg Ventilation Rengøring Foder Ressourceforbrug vand og energi Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering - anlægget Driftsforstyrrelser og uheld Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Ammoniak Påvirkning af naturområder kategori 1,2 og Øvrige naturområder Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Affald Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer Drift af husdyrbrugets arealer Gødningsproduktion og håndtering - Arealer

5 Sædskifte Påvirkning af naturområder Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af grundvand Egenkontrol Konklusion Beskrivelse af høring og høringssvar BILAG 1. Samlet liste med gældende vilkår for husdyrbruget efter denne 2. tillægsgodkendelse Drift og Indretning af anlæg Årsproduktion Rengøring Ventilation Fodring Gødningsopbevaring og håndtering Lugt Støj Transport Støv Lys Skadedyr Oplag af olie Kemikalier Affald Spildevand Driftsforstyrrelser og uheld Udbringning af husdyrgødning Sædskifte forhold til kvælstof og fosfor til fjord og hav Påvirkning af grundvand Bedste tilgængelige teknik Generelle forhold Ændringer og udvidelser Underretningspligt BILAG 2 Beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder Hovedopland Det Sydfynske Øhav Hovedopland Storebælt Internationale beskyttelsesområder Det Sydfynske Øhav Sydlige Storebælt Husdyrlovens beskyttelsesniveau Vurdering af påvirkning af Natura 2000 område Væsentlighedsvurdering af nitratudvaskningen til Natura 2000-område Sydfynske Øhav Vurdering af projektet i kumulation med andre planer og projekter Fordeling af kvælstof- og fosfortilførsel til kystvande i Storebælt Vurdering i forhold til andre kilder Vurdering af projektet i sig selv Samlet konklusion i forhold til habitatbekendtgørelsen Vurdering af samlet nitrat- og fosforudvaskning

6 Indledning Svendborg Kommune har via konsulent Max Jakobsen Miljørådgivning den 29. maj 2014 modtaget ansøgning om udvidelse af husdyrproduktionen på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager, der er ejet af Torben Sæderup. Denne godkendelse er det andet tillæg til kommunens miljøgodkendelse af slagtesvineproduktionen givet den 27. oktober Med det første tillæg den 24.maj 2013, blev der givet tilladelse til at opføre en kornsilo. Ved et husdyrbrug forstås en ejendom, hvor der er et dyrehold på mere end 3 dyreenheder (DE), dyreholdet med tilhørende stalde og lign., gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg samt øvrige faste konstruktioner og tilhørende arealer. Denne godkendelse er opdelt i 2 dele. Første del er Svendborg Kommunes afgørelse, som indeholder vilkårene for denne tillægsgodkendelse. Anden del er en miljøteknisk redegørelse, som danner grundlag for de opstillede vilkår i tillægsgodkendelsen. I bilag 1 er alle gældende vilkår for husdyrbruget samlet i én liste, mens bilag 2 er en beskrivelse af oplande og internationale beskyttelsesområder. Der har i denne sag været foretaget høring af i alt 32 parter. Der er indkommet bemærkninger fra 4 naboer. Svendborg Kommunes afgørelse Lovgrundlag Husdyrgodkendelsesloven - Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK. nr af 04/12/2009. Husdyrholdet er på i alt 210,0 dyreenheder og godkendes derfor efter 11 i husdyrgodkendelsesloven. Svendborg Kommune godkender og fører tilsyn med husdyrbrugets eksterne miljøforhold. Svendborg Kommune skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen vha. den bedst tilgængelige teknologi (BAT). Desuden skal det sikres, at husdyrbruget kan drives på stedet, så det er foreneligt med hensynet til omgivelserne. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, BEK nr af 08/11/2013. Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug efter kap. 3 i husdyrgodkendelsesloven. Desuden sætter bekendtgørelsen bl.a. regler for udskiftning af udbringningsarealer og regler for revurdering af godkendelser af husdyrbrug. 6

7 Husdyrgødningsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., BEK nr. 853 af 30/06/2014. Bekendtgørelserne fastsætter bl.a. regler om dyreenhedsberegningerne. Afgørelse med vilkår Svendborg Kommune godkender hermed i henhold til 11 i Husdyrgodkendelsesloven en udvidelse af husdyrbruget på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager, matr. nr. 9a, 2g og 57c Hesselager By, Hesselager. Godkendelsen meddeles til ejeren af husdyrbruget pt. Torben Sæderup, der dermed er ansvarlig for, at husdyrbruget placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse. Det afgøres samtidig, at godkendelsen af husdyrbruget ikke medfører en væsentlig virkning på miljøet. Godkendelsen omfatter hele husdyrbruget og godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra den dato, hvor godkendelsen meddeles. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden efterfølgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet). Godkendelsen gives på baggrund af de oplysninger som ansøger har sendt frem, og de oplysninger som fremgår af den miljøtekniske redegørelse. Som følge af denne tillægsgodkendelse bortfalder vilkår 4, 11, 12, 13, 48 og 51 i miljøgodkendelsen af 27. oktober Ansøger er informeret om dette, og har frasagt sig retten til 8 års retsbeskyttelse på disse vilkår. Vilkår 1-6, 8-11, og (1a, 4a, 12a, 12b, 12a, 14a, 14b, 14c, (16a?), 46a, 48a, 51a, 51b, 51c, 51d og 51e i den samlede liste i Bilag 1) i denne miljøgodkendelse er meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11. Vilkår 7, 12 og 13 (8a, 47a og 47b i den samlede liste i Bilag 1) er meddelt som påbud efter Husdyrgodkendelseslovens 53 stk. 2,og markeret med * nedenfor. Påbuddet er i henhold til husdyrgodkendelseslovens 58 stk. 1 varslet ved høring af ansøger den 21. november En komplet liste med alle de gældende vilkår for bedriften fremgår af Bilag 1 i denne tillægsgodkendelse. Tillægsgodkendelse til udvidelse af husdyrproduktionen meddeles på følgende vilkår og påbud: Årsproduktion 1. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på én af følgende to måder: Stald- Stald Vægt Antal Dyreenheder Stipladser Dyrehold Type nr. kg dyr 7

8 Slagtesvin Fast gulv 2, ,2**) Delvis spaltegulv 50-75% ,8**) Dyreenheder i alt 210,0**) Dyrehold Stald- Type Stald nr. Vægt kg Antal dyr Stipladser Dyreenheder Slagtesvin Fast gulv 2, ,3**) Delvis spaltegulv 50-75% ,7**) Dyreenheder i alt 210,0**) **) Dyreenheder beregnet efter Husdyrgødningsbekendtgørelse fra 2006 (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. (Historisk) BEK 1695 af 19/12/2006). **) Dyreenheder beregnet efter gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v., BEK 853 af 30/06/2014). Drift af staldanlæg 2. Stald 1 skal indrettes med delvist spaltegulv %. 3. Ejendommens gyllebeholder skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. 4. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. 5. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. 6. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Rengøring *7. Eventuelle afvigelser i den daglige rengøring skal registreres og begrundes. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år, og skal kunne forevises ved tilsyn. Foder 8. Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år. "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). 9. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst 8

9 - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for eksempel 2011) til 15. februar i år (for eksempel 2013). Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Driftsforstyrrelser og uheld 10. Den reviderede beredskabsplan skal sendes til Svendborg Kommune senest den 1. maj Gødningsproduktion og håndtering - arealer 11. Der må per planår (1/8-31/7) højest udbringes husdyrgødning fra 166,2 DE, svarende til 1,2 DE/ha per planår. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. *12. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler af minimum et års varighed. *13. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende aftalearealer af minimum et års varighed. Sædskifte forhold til kvælstof og fosfor til fjord og hav 14. Der skal på bedriftens arealer etableres ét af følgende to alternativer: Et sædskifte med mindst 10 % frøgræs eller tilsvarende sædskifte med et udvaskningsindex på maksimum 86, og kvælstofnormen skal reduceres med 2,2 %. Et sædskifte med mindst 10 % frøgræs eller tilsvarende sædskifte med et udvaskningsindex på maksimum 86, og 2,5 % efterafgrøder ud over de lovpligtige. Dette skal ske udover det til enhver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder, uanset om det generelle krav opfyldes vha. andre virkemidler i henhold til NaturErhvervstyrelsens regler eller overføres til andre år. De samme, generelle regler, som gælder for de lovpligtige efterafgrøder, skal også følges for disse ekstra efterafgrøder. Efterafgrøderne eller andre generelle miljøkrav må dog ikke overføres til andre bedrifter. 15. Normreduktionen eller andre generelle miljøkrav må ikke overføres til andre bedrifter. 16. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, efterafgrøder i sædskiftet, og reduktion af kvæstofnormen, eks. gennem markplaner og gødningsplaner. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år og skal kunne forevises ved tilsyn. Påvirkning af grundvand 17. Der skal på bedriftens arealer, der ligger indenfor NFI-område (mark 02-0, 04-0, 11-0, 13-0, 14-0, 14-1, 17-0, 17-1, 21-0, 25-0, 31-0, 05-0a, 05-0b, 05-0c) etableres ét af følgende alternativer: Et sædskifte med mindst 10 % frøgræs (eller tilsvarende sædskifte med et udvaskningsindex på maksimum 86). 9

10 Et sædskifte med 3 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige efterafgrøder, indenfor NFIarealet på i alt 41 ha. Procentsatsen skal ses i forhold til efterafgrødegrundlaget indenfor de nævnte arealer. 18. Der skal foreligge dokumentation for anvendt sædskifte eller efterafgrøder på følgende marker: 02-0, 04-0, 11-0, 13-0, 14-0, 14-1, 17-0, 17-1, 21-0, 25-0, 31-0, 05-0a, 05-0b, 05-0c). Dokumentationen kan foreligge gennem eksempelvis markplaner og gødningsplaner. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år og skal kunne forevises ved tilsyn. Egenkontrol og dokumentation Nedenfor er en samlet unummereret liste over egenkontrolvilkår. De står samtidig, med numre, i ovenstående vilkårsliste under de respektive overskrifter. Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Eventuelle afvigelser i den daglige rengøring skal registreres og begrundes. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år, og skal kunne forevises ved tilsyn. Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for eksempel 2011) til 15. februar i år (for eksempel 2013). Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende forpagtningsaftaler af minimum et års varighed. Der skal til hver en tid kunne forevises skriftlig dokumentation for gældende aftalearealer af minimum et års varighed. Der skal foreligge dokumentation for sædskifte, efterafgrøder i sædskiftet, og reduktion af kvæstofnormen, eks. gennem markplaner og gødningsplaner. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år og skal kunne forevises ved tilsyn. Der skal foreligge dokumentation for anvendt sædskifte eller efterafgrøder på følgende marker: 02-0, 04-0, 11-0, 13-0, 14-0, 14-1, 17-0, 17-1, 21-0, 25-0, 31-0, 05-0a, 05-0b, 05-0c). Dokumentationen kan foreligge gennem eksempelvis markplaner og gødningsplaner. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år og skal kunne forevises ved tilsyn. Generelle forhold Ændringer og udvidelser 10

11 Der må ikke ske ændringer eller udvidelser på husdyrbruget og de tilhørende arealer før dette er anmeldt til og eventuelt godkendt af Svendborg Kommune. Kommunen skal desuden hurtigst muligt orienteres om ændringer i ejerforhold. Underretningspligt Den der er ansvarlig for forhold eller indretninger, som kan give anledning til væsentlig forurening eller fare herfor, har pligt til straks at underrette alarmcentralen på tlf: 112 og Svendborg Kommune tlf: , såfremt driftsforstyrrelser eller uheld medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, jf. 52 i Husdyrgodkendelsesloven. Retsbeskyttelse Vilkårene i denne godkendelse er omfattet af 8 års retsbeskyttelse, jf. 40 stk. 1 Husdyrgodkendelsesloven. Det betyder, at det som hovedregel ikke vil være muligt at stille nye krav til husdyrbruget inden for de første 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, medmindre ét af følgende forhold er til stede: Der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning. Forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse. Forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse. Væsentlige ændringer i BAT skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne. Det er påkrævet at der anvendes andre teknikker, af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten. Husdyrbrugets egenkontrol er desuden undtaget for retsbeskyttelsen, og tilsynsmyndigheden kan revidere denne for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening, eller for at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf. 53 stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven. I denne miljøgodkendelse er vilkårene 1-6, 8-11, og (1a, 4a, 12a, 12b, 12a, 14a, 14b, 14c, 16a, 46a, 48a, 51a, 51b, 51c, 51d og 51e i den samlede liste i Bilag 1) omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Vilkår 7, 12 og 13 (8a, 47a og 47b i den samlede liste i Bilag 1) er ikke omfattet af retsbeskyttelse, da vilkåret er meddelt som påbud efter husdyrgodkendelseslovens 53 stk. 2 Retsbeskyttelsesperioden regnes fra datoen for denne godkendelse. Påklages godkendelsen, regnes perioden fra den dato, hvor Miljøklagenævnet træffer afgørelse vedrørende klagen. Revurdering af godkendelse Virksomhedens miljøgodkendelse skal revurderes regelmæssigt og mindst hvert 10. år, dog skal første regelmæssige revurdering ske, når der er forløbet 8 år efter at husdyrbruget første gang blev godkendt, jf. 41, stk. 3 i Husdyrgodkendelsesloven. Første revurdering skal foretages senest d. 6. februar

12 Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 76 i Husdyrgodkendelsesloven. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Afgørelsen er annonceret på Svendborg Kommunes hjemmeside den 6. februar Klagefristen på denne afgørelse er derfor den 6. marts Du kan klage digitalt til Natur og Miljøklagenævnet via deres Klageportal, som du har adgang til via borger.dk eller virk.dk. Du logger på Klageportalen med din NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Du kan finde vejledning i brugen af Klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Du skal betale et gebyr på 500 kroner til Natur- og Miljøklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Se vejledningen om gebyrordningen på Natur og Miljøklagenævnets hjemmeside En tilladelse må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Vi giver dig besked så hurtigt som muligt, hvis der bliver klaget over afgørelsen. Klage over denne afgørelse har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Klager over godkendelser, der indeholder vilkår efter Husdyrgodkendelseslovens 27 stk. 1 eller stk. 2 har opsættende virkning, medmindre Naturog Miljøklagenævnet bestemmer andet. Følgende personer og organisationer er klageberettigede i den aktuelle sag jf. 84 stk. 1 og 3, 85 stk. 1,2,3,4, 86 stk. 1 og 2, 87 stk. 1 og 2 i Husdyrgodkendelsesloven: Ansøger Torben Sæderup, Purreskovvej 21, 5874 Hesselager, saederup@mail.tele.dk Ejere af forpagtede arealer Maria Borreby Jespersen Pedersen, Gudmevej 37, 5874 Hesselager Steffen Kiil Jensen, Kastanievej 1, 5884 Gudme C. C. Jensen, Langgade 38, 5874 Hesselager Ingrid Freltofte Jørgensen, Stenmurevej 14, 5874 Hesselager Karin Krolls Johnson, Tangå Møllevej 25, 5884 Gudme Naboer indenfor lugtkonsekvensområdet på 593 m Else Falch og Rikke Højberg Falch, Damvej 8, 5874 Hesselager Carsten Kjellerup-Jørgensen og Maria Kjellerup-Jørgensen, Gl. Dam 4, 5874 Hesselager Michael Hartvig Wadstrøm og Marianne Wadstrøm, Gl. Dam 6, 5874 Hesselager Thue Jonstrup og Berit Jonstrup, Hesselagergårdsvej 1, 5874 Hesselager Claus Groth Hansen og Lotte Sjørslev Hansen, Hesselagergårdsvej 2, 5874 Hesselager Charlotte Engelbreth Poulsen, Hesselagergårdsvej 4, 5874 Hesselager Viola Bartholdy Langelund, Gartnervænget 43, 5874 Hesselager (vedr. Hesselagergårdsvej 4) Susanne Damkjær Pedersen, Purreskovvej 11, 5874 Hesselager Malene Nygaard Koll Nielsen og Jakob Elmelund Bielefeldt Jørgensen, Purreskovvej 13, 5874 Hesselager 12

13 Jens Bøgelund Christensen, Purreskovvej 18, 5874 Hesselager Henning Nøhr Andersen, Stigbjergvej 23, 5874 Hesselager (vedr. Purreskovvej 18) Torben Rytter Sæderup og Jette Tina Baumann Rasmussen, Purreskovvej 21, 5874 Hesselager Thomas Bak Pedersen og Trine Pedersen, Purreskovvej 22, 5874 Hesselager Andreas Petersen, Purreskovvej 26, 5874 Hesselager Arne Petersen og Lene Folkmann Petersen, Purreskovvej 28, 5874 Hesselager Tanja Wie Hermansen og Lennart Jesper Glargaard Hermansen, Purreskovvej 30, 5874 Hesselager Hans Filip Kent Larsson og Jane Solvejg Rosenbjerg Larsson, Purreskovvej 5, 5874 Hesselager Hanne Thordsen, Purreskovvej 6, 5874 Hesselager Hesselager Menighedsråd v/formand Ellen Egedrof Petersen, Sunderupvej 3, 5874 Hesselager (vedr. Purreskovvej 6) Jens Rohde, Solbakkevej 10 A, 5874 Hesselager Kristian Møller Hedegaard og Mia Karina Hedegaard, Solbakkevej 11, 5874 Hesselager Claus Hougaard Christiansen og Birgit Christiansen, Solbakkevej 12, 5874 Hesselager Jørgen Frahm Clausen og Anette Pedersen, Solbakkevej 2, 5874 Hesselager Poul Christian Falslund Johansen, Solbakkevej 4, 5874 Hesselager Mogens Jørgensen og Inger Vestergaard Jørgensen, Solbakkevej 5, 5874 Hesselager Leila Irene Madsen og Keld Madsen, Solbakkevej 6, 5874 Hesselager Birthe Bondegaard Jensen, Solbakkevej 8, 5874 Hesselager Mads Theodor Rasmussen og Mia Brogaard Pedersen, Stokkebækvej 3, 5874 Hesselager Myndigheder og offentlige foreninger Sundhedsstyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Det Økologiske Råd, Friluftsrådet, v. Christian Jensen, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen v. Niels Barslund, Kopi af denne afgørelse er desuden sendt til: Ansøgers konsulent Max Jakobsen Miljørådgivning, Lokalforeningen af Dansk Ornitologisk Forening, Søgsmål Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske indenfor seks måneder efter offentliggørelsen, det vil sige senest den 6. august

14 Miljøteknisk redegørelse Der er søgt om tillæg til miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager af 27. oktober 2008, da produktionen ønskes udvidet. I denne miljøtekniske redegørelse er ændringerne vurderet af Svendborg Kommune, og vurderingen danner grundlag for de nye eller ændrede vilkår, der meddeles i tillægsgodkendelsen. Vurderingen skal belyse, hvilke miljømæssige konsekvenser den ansøgte udvidelse vil kunne forventes at have på omgivelserne, og om det opfylder husdyrgodkendelseslovens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT). Forudsætningerne for tillægsgodkendelsen er de oplysninger, ansøger har givet i forbindelse med sagen, samt beregninger i Miljøstyrelsens it-ansøgningssystem, jf. fiktive skemanumre og Ifølge Miljøministeriets wiki-vejledning skal beregningerne i en tillægsgodkendelse foretages ved at vurdere den ansøgte ændring i forhold til nudriftssituationen. Udgangspunktet for beregningerne i denne godkendelse er derfor værdierne fra nudriften i godkendelsen fra oktober Ansøger har ønsket mulighed for variation indenfor slagtesvinenes afgangsvægt, og har derfor søgt om godkendelse til et alternativt vægtinterval, hvor der samtidig er mulighed for at øge antallet af dyr. I den miljøtekniske redegørelse er kommunens vurdering af projektet foretaget ud fra den sammensætning af dyr, der giver den største påvirkning af de enkelte miljøfaktorer (fosforoverskud, lugt, nitratudvaskning til grundvand, etc.). Da dette er en tillægsgodkendelse berører den kun de miljømæssige forhold, som påvirkes af den ansøgte udvidelse. Den samlede produktion er behandlet i miljøgodkendelsen fra den 27. oktober En række vilkår fra miljøgodkendelsen fra 27. oktober 2008 bortfalder ved meddelelsen af denne tillægsgodkendelse. Ansøger er informeret om dette, og har frasagt sig retten til 8 års retsbeskyttelse på disse vilkår. Der er desuden foretaget en revurdering af husdyrbrugets egenkontrol, og der er meddelt 3 påbud om ændret egenkontrol. De samlede gældende vilkår for bedriften fremgår af bilag 1 i denne tillægsgodkendelse, hvor vilkår markeret med rødt er meddelt i relation til denne tillægsgodkendelse. Grundforhold Ansøger og ejerforhold Godkendelsen meddeles til husdyrbruget på Purreskovvej 21, 5874 Hesselager. Ansøger og ejer er pt. Torben Sæderup, Purreskovvej 21, 5874 Hesselager. Torben Sæderup er dermed er ansvarlig for, at husdyrproduktionen placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med denne godkendelse, samt at de ansatte på ejendommen er bekendt med godkendelsens vilkår. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold. Ansøgers oplysninger 14

15 Ejendommen er placeret i landzone ca. 500 m øst for Hesselager, se kort nedenfor. Der er ingen gældende lokalplan for området hvor ejendommen er placeret. Oversigtskort med ejendommen og Hesselager, hvor rød skravering angiver byzone. Den ansøgte udvidelse vil foregå i eksisterende stalde, idet stald nr. 3, der blev taget ud af produktionen i forbindelse med godkendelsen i oktober 2008, nu inddrages igen. Placeringen af de 3 staldafsnit på ejendommen kan ses på nedenstående flyfoto. 15

16 Kopi af ansøgningens bilag 1, oversigt over stalde på Purreskovvej 21. Følgende matrikler er tilknyttet ejendommen: Ejerlav Hesselager By, Hesselager. Hesselager By, Hesselager. Hesselager By, Hesselager. Matrikel 9a 2g 57c Afstandskrav i forhold til Husdyrlovens 6 og 20 Afstandsforhold fra nærmeste anlæg og til nærmeste nabo Byzone eller sommerhusområde*. Afstand (m) Afstandskrav 6/ 20 (m) /300 Samlet bebyggelse i landzone mv.** /300 Enkeltbolig 85 50/ - * Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. ** Samlet bebyggelse i landzone mv. eller område i landzone, der i en lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Ansøger ejer ikke andre ejendomme indenfor det beregnede lugtkonsekvensområde. 16

17 Nærmeste nabo uden landbrugspligt er Purreskovvej 22, som ligger 60 m fra nærmeste anlæg. Næstnærmeste nabo er Purreskovvej 26, som ligger 173 m fra nærmeste stald. Kommunens vurdering Da den ansøgte udvidelse vil foregå i eksisterende stalde, skal der ikke vurderes på afstandskrav i forhold til Husdyrgodkendelseslovens 8. Samlet set vurderer Svendborg Kommune at alle afstandskrav i lovens 16 er overholdt. Vilkår i miljøgodkendelsen fra 27. oktober 2008 er stadig gældende, og der stilles ikke yderligere vilkår i forhold til beliggenhed og planmæssige forhold. Varetagelse af hensyn til landskab Ejer oplyser at der ikke bygges nyt i forbindelse med den ansøgte produktionsudvidelse, og der stilles derfor ikke vilkår i forhold til landskabshensyn. Årsproduktion Ansøgers oplysninger Der er søgt om en udvidelse af dyreholdet på ejendommen. På grund af forbedret produktionseffektivitet er det muligt at producere et større antal grise. Der er derfor søgt om udvidelse af slagtesvineproduktionen fra slagtesvin ( kg) til slagtesvin ( kg). Ansøger ønsker mulighed for variation indenfor afgangsvægt og antal, ved at producere op til slagtesvin ( kg), og op til 210 dyreenheder. Dyreholdet er i oprindelig nudrift, i godkendt drift og i ansøgt produktion (hovedansøgning) sammensat som vist i nedenstående tabel: Dyrehold (hovedansøgning) Slagtesvin (oprindelige nudrift i 2007) Slagtesvin (godkendt oktober 2008 Slagtesvin (ansøgt udvidelse) Stald- Type Stald nr. Vægt kg Antal dyr Stipladser Dyreenheder Fast gulv 2, ,9*) Delvis spaltegulv 50-75% ,4*) Fast gulv ,4*) Delvis spaltegulv 50-75% ,9*) Fast gulv 2, ,2**) Delvis spaltegulv 50-75% ,8**) Dyreenheder i alt 210,0**) *) Dyreenheder beregnet efter Husdyrgødningsbekendtgørelse fra 2006 (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. (Historisk) BEK 1695 af 19/12/2006). **) Dyreenheder beregnet efter gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v., BEK 853 af 30/06/2014). 17

18 Ansøger ønsker desuden mulighed for et alternativt vægtinterval, hvor dyreholdet sammensættes som vist nedenfor: Dyrehold Alternativ Stald- Stald Vægt Antal vægtinterval Type nr. Kg dyr Stipladser Slagtesvin (oprindelige nudrift i Fast gulv 2, ,9*) 2007) Slagtesvin (godkendt oktober 2008 Slagtesvin (ansøgt udvidelse) Delvis spaltegulv 50-75% Dyreenheder ,4*) Fast gulv ,4*) Delvis spaltegulv 50-75% ,9*) Fast gulv 2, ,3**) Delvis spaltegulv 50-75% ,7**) Dyreenheder i alt 210,0**) *) Dyreenheder beregnet efter Husdyrgødningsbekendtgørelse fra 2006 (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. (Historisk) BEK 1695 af 19/12/2006). **) Dyreenheder beregnet efter gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v., BEK 853 af 30/06/2014). Kommunens vurdering Ansøger har søgt om, at udvide svineproduktionen svarende til en produktion på slagtesvin ( kg), i alt 210 DE, eller en produktion på slagtesvin (32-107kg), i alt 210 DE. Variationen i afgangsvægten svarer til en variation på ca. 3 %. Svendborg Kommune vurderer, at der kan meddeles miljøgodkendelse til, at ansøger kan vælge én af de ansøgte produktioner produktionen må dog ikke overstige 210 DE ( - dyreenhedsberegninger gældende på ansøgningstidspunktet). Der stilles vilkår om, at husdyrproduktionen må etableres, og at produktionen skal være sammensat og indrettet, som beskrevet i ansøgningen. Samtidig bortfalder vilkår 4 i den eksisterende miljøgodkendelse fra Der er i den eksisterende miljøgodkendelse fastsat vilkår om dokumentation for husdyrproduktionens størrelse, og dette vilkår vil fortsat være gældende for den nu godkendte produktion. Svendborg Kommune gør opmærksom på, at der ikke meddeles miljøgodkendelse til, at de to årsproduktioner kan kombineres. Hvis ansøger på sigt ønsker dette, skal der gennemføres en vurdering af om ændringen er godkendelsespligtig. Der kan i den situation være behov for, at der indsendes beregninger via det elektroniske ansøgningssystem. I det efterfølgende er vurderingen af miljøpåvirkningen foretaget ud fra den sammensætning af dyr, der giver den største påvirkning af de enkelte miljøfaktorer (fosforoverskud, lugt, nitratudvaskning til grundvand, etc.). 18

19 Fastsættelse af vilkår Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på én af følgende to måder: Stald- Stald Vægt Antal Dyreenheder Stipladser Dyrehold Type nr. kg dyr Slagtesvin Fast gulv 2, ,2**) Delvis spaltegulv ,8**) 50-75% Dyreenheder i alt 210,0**) Stald- Stald Vægt Antal Dyreenheder Stipladser Dyrehold Type nr. kg dyr Slagtesvin Fast gulv 2, ,3**) Delvis spaltegulv ,7**) 50-75% Dyreenheder i alt 210,0**) **) Dyreenheder beregnet efter Husdyrgødningsbekendtgørelse fra 2006 (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v. (Historisk) BEK 1695 af 19/12/2006). **) Dyreenheder beregnet efter gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse (Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage, m.v., BEK 853 af 30/06/2014). I tilfælde af ændringer af dyreenhedsdefinitionerne skal det påpeges, at man ved fortolkning af en afgørelse skal tage udgangspunkt i det godkendte antal dyr og vægt. Biaktiviteter Ansøger har ikke oplyst om biaktiviteter på ejendommen. Husdyrbrugets anlæg Drift af staldanlæg For en beskrivelse af driften af stald 1 og 2 henvises til miljøgodkendelsen af 27. oktober Ansøgers oplysninger Produktionsudvidelsen sker i eksisterende stalde, se kort nedenfor. I forbindelse med denne tillægsgodkendelse tages stald 3 i brug igen (blev taget ud af drift i 2008). Ifølge ansøger blev Stald 3 renoveret i samtidig med stald 2, og har også ligetryksventilation og overbrusningsanlæg. 19

20 Kopi af ansøgningens bilag 1, oversigt over husdyrbrugets anlæg på Purreskovvej 21. Stald 1, der er bygget i 1999, har delvist spaltegulv med % fast gulv, og stipladser ved vægtintervallet kg, og ved vægtintervallet kg. I stald 2 og 3, der begge er med fast gulv, er der til sammen 300 stipladser ved vægtintervallet kg, og 290 ved vægtintervallet kg, se oversigt nedenfor. Oversigt over ansøgt produktion ved de to vægtintervaller. Se kort over anlægget på foregående side, mht. staldnumre. Kopi af tabel fra ansøgning. Ansøger oplyser at BAT-emissionskravet for ammoniakfordampningen opfyldes ved: Staldsystem i nyeste stald (delvist spalter % fast gulv) Fast overdækning af ejendommens gyllebeholder Kommunens vurdering I afsnittet Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg, ammoniak er der redegjort for det fastsatte BAT-emissionsniveau og gældende ammoniakreduktionskrav. 20

21 For at kunne opfylde disse krav har ansøger valgt, at staldsystemet i den nyeste stald skal være etableret med delvist spaltegulv (50-75%), og at der skal være fast overdækning af ejendommens gyllebeholder. Der stilles vilkår i henhold til de valgte tiltag. Overdækning af gyllebeholderen er omfattet af teknologiblad Fast overdækning af gyllebeholder (Miljøstyrelsen 2010), og der er stillet vilkår i henhold til teknologibladets standardvilkår. Ejendommens gyllebeholder er på tidspunktet for meddelelsen af miljøgodkendelsen allerede overdækket. Der er lovkrav om at der pr. 1. juli 2015 skal være installeret overbrusningsanlæg i stalde med slagtesvin. Derfor vurderer Svendborg Kommune, at der ikke er grund til at ændre vilkår nr. 8 til at omfatte alle tre stalde. Fastsættelse af vilkår Stald 1 skal indrettes med delvist spaltegulv %. Ejendommens gyllebeholder skal forsynes med fast overdækning i form af teltoverdækning med indvendigt skørt. Åbning af teltdugen må kun ske i forbindelse med omrøring, tømning og udbringning af gylle. Skader på teltoverdækningen skal repareres inden for en uge efter skadens opståen. Såfremt en skade ikke kan repareres inden for en uge, skal der indgås aftale om reparation inden to hverdage efter skadens opståen. Tilsynsmyndigheden underrettes straks herom. Egenkontrol: Der skal føres en logbog for gyllebeholderen, hvori eventuelle skader på teltoverdækningen noteres med angivelse af dato for skaden samt dato for reparation. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ventilation Ansøgers oplysninger Det fremgår af ansøgningen at afkasthøjden er 6 m i alle 3 stalde. Ifølge miljøgodkendelsen fra 2008 og ansøger, er der diffus ventilation med rum- og gulvudsugning i stald 1, mens der er ligetryksventilation i stald 2 og 3. Kommunens vurdering Der er i ansøgningssystemet ud fra en række standardforudsætninger om ventilationssystemet foretaget en beregning af lugtbelastningen i omgivelserne. Disse beregninger viser, at husdyrgodkendelseslovens lugtgenekriterier kan overholdes. Svendborg Kommune vurderer, at der er rimelig overensstemmelse mellem standardforudsætningerne og det valgte ventilationsystem. Derfor stilles der ikke særlige vilkår til udformningen af ventilationssystemet. Vilkår om ventilation i miljøgodkendelsen fra 27. oktober 2008 er stadig gældende, og der stilles derfor ikke yderligere krav til ventilationen. Rengøring Formålet med rengøring af stalde er at nedsætte smittetrykket i besætningen, men også at reducere eventuelle miljømæssige gener i form af f.eks. lugt, støv og fluer. Der skal til hver en 21

22 tid sikres en god staldhygiejne, herunder skal stier holdes tørre, og stalde og fodringsanlæg skal holdes rene. Det er en forudsætning for ammoniak- og lugtberegningerne. Ansøgers oplysninger Ifølge ansøger vil der også blive daglig rengøring i stald 3, hvor det faste gulv skrabes og møget tilføres møddingsplads, der tømmes en gang årligt. Gyllekanaler tømmes hver mandag formiddag, og staldene vaskes mellem hvert hold slagtesvin. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der ikke er væsentlige ændringer med hensyn til rengøring. Vilkår fra miljøgodkendelsen fra 27. oktober 2008 er stadig gældende, og der stilles derfor kun vilkår om egenkontrol ved afvigelser i den daglige rengøring. Der er her tale om en revurdering af den eksisterende egenkontrol, og vilkåret meddeles derfor som påbud efter husdyrgodkendelseslovens 53 stk. 2. Påbuddet er i overensstemmelse med husdyrgodkendelseslovens 58 stk. 1 blevet varslet overfor ansøger ved høring den 21. november Fastsættelse af vilkår Eventuelle afvigelser i den daglige rengøring skal registreres og begrundes. Dokumentationen skal opbevares for minimum 5 år, og skal kunne forevises ved tilsyn. Foder Ansøgers oplysninger Kvælstof Ansøger oplyser at det generelle BAT-krav om reduktion af ammoniakfordampningen er opfyldt for begge vægtintervaller (se evt. afsnit om Drift af staldanlæg ). BAT-emissionskravet for ammoniakfordampningen opfyldes ved: Staldsystem i nyeste stald (delvist spalter % fast gulv) Overdækning af gyllebeholder Fosfor Med hensyn til BAT-emissionskravet for fosforindhold i husdyrgødningen fra slagtesvin, har Miljøstyrelsen fastlagt et emissionsniveau på 20,5 kg fosfor/de ab lager. Det vil sige maksimalt kg fosfor for den ansøgte produktion (210 DE * 20,5 kg fosfor/de). For at opfylde BAT-emissionsniveauet for fosfor oplyser ansøger, at der vil blive anvendt fosforoptimeret fodring. Det vil ske ved at total-fosforindholdet i foderet til slagtesvinene som gennemsnit reduceres til 4,55 gram fosfor/fe (foderenhed). Der er i IT-ansøgningen skema nr indtastet følgende tilpasninger i relation til fodringen af slagtesvinene: 4,55 gram fosfor/fe 2,86 FEsv pr. kg tilvækst Ved valg af ovenstående teknologi reduceres fosforindholdet i husdyrgødningen til kg fosfor/år ved vægtinterval kg (IT ansøgningsskema nr ) og kg fosfor/år ved vægtinterval kg (IT-ansøgningsskema nr ). Fosforindholdet i husdyrgødningen for begge vægtintervaller er lavere end det beregnede BAT-emissionsniveau på kg fosfor. 22

23 På baggrund af ovenstående, ønsker ansøger at ændre vilkår 12 i miljøgodkendelsen, fra en type 2-faktor på 0,836 af normtal til en faktor på 0,950 af normtal. Ansøgers beregning af ny faktor for type 2 korrektion for fosfor: ((2,86 FEsv pr. kg tilvækst * (110 kg - 32 kg) * 4,55 gram fosfor pr. FEsv/1000) ((110 kg 32 kg) * 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,617 = 0,950. Kommunens vurdering Kvælstof: I miljøgodkendelsen fra oktober 2008 var der sat vilkår om foderoptimering af hensyn til emissionsgrænseværdien for kvælstof. Staldsystemet i den nye stald og overdækningen af gyllebeholderen, betyder at BAT-emissionskravet for ammoniakfordampning er opfyldt, og vilkår 11 i miljøgodkendelsen fra oktober 2008 ophæves derfor. Fosfor: I miljøgodkendelsen fra oktober 2008 er der desuden sat vilkår om foderoptimering af hensyn til emissionsgrænseværdien for fosfor. Siden meddelelsen af den eksisterende miljøgodkendelse fra 2008, har Miljøstyrelsen udsendt vejledningsmateriale i forhold til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier for fosfor. Svendborg Kommune vurderer, at der i henhold til Miljøstyrelsens vejledningsmateriale skal fastsættes et BAT-niveau for fosfor i husdyrgødningen på: kg fosfor ( 210DE* 20,5 kg fosfor/de) Ansøger har oplyst, at for at opfylde dette krav til BAT anvendes der følgende foderoptimering for at reducere fosforindholdet i husdyrgødningen: 4,55 gram fosfor/fe 2,86 FE sv pr. kg tilvækst Anvendelse af foderoptimering for at reducere fosforindholdet er omfattet af Miljøstyrelsens teknologiblad om fosforindhold i slagtesvinefoder (Fodring Fosforindhold i slagtesvinefoder. Version 2, senest revideret 31. maj 2011). Ifølge teknologibladet skal der, når reduktion af fosfor anvendes som fodringstiltag, stilles vilkår til den totale mængde P ab dyr pr. år. Den totale mængde P ab dyr kan beregnes ud fra følgende ligninger: Den totale mængde P ab dyr pr. år = P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin, hvor "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst) = P ab dyr pr. slagtesvin. Med baggrund i disse ligninger kan den totale mængde P ab dyr beregnes med følgende konkrete tal: (((110-32) * 2,86 * 4,55/1000) (110-32) * 0,0055) / 0,617 = 0,950 Det anvendte fodringstiltag sikrer dermed, at det fastlagte BAT-krav på kg fosfor i husdyrgødningen kan overholdes. Der stilles vilkår i henhold til den totale mængde P ab dyr, samt egenkontrolvilkår i henhold til teknologibladets standardvilkår. Vilkår om den totale mængde P ab dyr vil erstatte behovet for vilkår om en type 2 korrektionsfaktor, og vilkår 12 i den eksisterende miljøgodkendelse fra 2008 ophæves derfor. 23

24 Med baggrund i ansøgers oplysninger og beregninger ovenfor og under Drift af staldanlæg og med nedenstående vilkår, vurderer kommunen at det ansøgte projekt opfylder BAT-krav samt lever op til Miljøstyrelsens standardvilkår, for så vidt angår fosfor i foder. Fastsættelse af vilkår Den totale mængde P ab dyr pr. år beregnet som P ab dyr pr. slagtesvin x det årlige antal producerede slagtesvin skal være mindre end kg P pr. år. "P ab dyr pr. slagtesvin" beregnes ud fra følgende ligning: P ab dyr pr. slagtesvin = ((afgangsvægt indgangsvægt) x FEsv pr. kg tilvækst x gram fosfor pr. FEsv/1000) ((afgangsvægt indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr kg tilvækst). Egenkontrol: Der skal føres en logbog eller produktionskontrol, hvoraf følgende skal fremgå: - antal producerede dyr - gennemsnitlige vægtintervaller (indgangs-, og afgangsvægt/slagtevægt) - foderforbrug pr. kg tilvækst - det gennemsnitlige indhold af fosfor pr. FEsv i foderblandingerne. P ab dyr skal på baggrund af logbogens eller produktionskontrollens oplysninger beregnes for en sammenhængende periode på minimum 12 måneder i perioden 15. september år (for eksempel 2011) til 15. februar i år (for eksempel 2013). Der skal udarbejdes en blandeforskrift for foder mindst hver tredje måned, såfremt der anvendes hjemmeblandet foder. Logbogen/produktionskontrollen, indlægssedler for hver tredje måned samt eventuelle blandeforskrifter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. Ressourceforbrug vand og energi Ansøgers oplysninger Ansøger oplyser, at vandforbruget forventes at stige med 500 m 3, og at elforbruget vil være uændret. Kommunens vurdering Vandforbruget stiger med ca. 10% hvilket svarer til stigningen i produktionen. Svendborg Kommune vurderer samlet set, at den lille stigning i ressourceforbruget er rimeligt i forhold til produktionsudvidelsens størrelse, og derfor stilles der ikke vilkår vedr. ressourceforbrug. Opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin Ansøgers oplysninger Der er ingen oplysninger om ændringer i opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at der med den lille produktionsudvidelse ikke er væsentlige ændringer i forhold til miljøgodkendelsen fra oktober 2008, og at der derfor ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedr. opbevaring og håndtering af olie, kemikalier og medicin, end dem der allerede er gældende. 24

25 Gødningsproduktion, opbevaring og håndtering - anlægget Ansøgers oplysninger Den eksisterende gyllebeholder på ejendommen har en kapacitet på m 3, og blev i 2013 udstyret med gyllealarm, af hensyn til den nærliggende 3-beskyttede sø. I nedenstående tabel gives en oversigt over gødningsproduktionen ved ansøgt drift og opbevaring. Gødningstype Mængde (t) DE Opbevaring Svinegylle ,7 Gyllebeholder Ajle ,7 Gyllebeholder Fast gødning ,6 Møddingsplads Ansøger har udregnet at den nødvendige opbevaringskapacitet til 9 måneder skal være m 3. Da gyllebeholderen er på m 3, når gyllekanaler og fortank regnes med, er der opbevaringskapacitet til 9,2 mdr. på ejendommen. Der er indgået aftale om afsætning af 43,7 DE gylle til Udsigten 12, 5874 Hesselager. Ansøger oplyser i øvrigt, at han ikke er afhængig af at have at have 9 mdr. opbevaringskapacitet, da han kan kører gylle ud i sensommeren/efteråret dels til vinterraps og dels til frøgræs. Kommunens vurdering Opbevaring og håndtering af husdyrgødningen lever kun op til kravet om brug af BAT, hvis der er 9 måneders opbevaringskapacitet. Ligeledes foreskriver husdyrgødningsbekendtgørelsen, at tilstrækkelig opbevaringskapacitet for husdyrbrug normalt vil svare til 9 måneder. Kravet kan dog jf. samme bekendtgørelses 9 stk. 5 opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning til opbevaring på eksempelvis anden ejendom. Sådanne aftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Svendborg Kommune vurderer at husdyrbruget lever op til kravet om at bruge BAT, da der er minimum 9 måneders opbevaringskapacitet, og i forhold til management, ved de arbejdsrutiner, som ansøger har oplyst om. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at der ud over de allerede gældende vilkår i den eksisterende miljøgodkendelse, ikke skal stilles yderligere vilkår om gødningsproduktion, opbevaring og håndtering. Driftsforstyrrelser og uheld Mulige uheld kan være i forbindelse med tømning af gyllebeholder samt ved svigt af ventilation. Ansøgers oplysninger Ansøger har, siden miljøgodkendelsen i oktober 2008, udarbejdet en beredskabsplan for bedriften. Kommunens vurdering Kommunen vurderer, at beredskabsplanen sikrer, at der kan iværksættes tiltag for at minimere risikoen for eventuelle driftsforstyrrelser eller uheld, og at tiltagene kan bekæmpe de gene- og forureningsmæssige konsekvenser. 25

26 De gældende vilkår om beredskabsplan fra miljøgodkendelsen fra oktober 2008 er fortsat gældende. Da stald 3 inddrages i produktionen igen skal beredskabsplanen revideres for så vidt angår information om vand-stophaner og el-hovedafbrydere for denne stald. Desuden skal stalden tilføjes på oversigtskortet. Fastsættelse af vilkår Den reviderede beredskabsplan skal sendes til Svendborg Kommune senest den 1. maj Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg I det følgende afsnit er der foretaget en vurdering af, om det ansøgte vil have væsentlige negative konsekvenser for omgivende beskyttede naturarealer, omkringboende og grund- og overfladevand. I forbindelse med sagsbehandlingen af godkendelsespligtige husdyrbrug, skal der foretages en vurdering af, om der kan indføres renere teknologi til at mindske forskellige emissioner fra virksomheden, f.eks. lugt og ammoniak. Der vil i afsnittet vedr. anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) blive foretaget en vurdering af, om disse bidrag til omgivelserne kan reduceres ud over de generelle reduktionskrav. Ammoniak Ansøgers rådgiver har foretaget følgende beregninger af emissionsgrænseværdierne: Kopi af tabeller fra ansøgningen. Ansøger oplyser at BAT-emissionskravet for ammoniakfordampningen opfyldes ved: Staldsystem i nyeste stald (delvist spalter % fast gulv) Overdækning af gyllebeholder Kommunens vurdering 26

27 Det fremgår af det elektroniske ansøgerskema, at med delvist spaltegulv og overdækning af gylletank, bliver de samlede ammoniakemissioner for de to vægtintervaller beregnet til hhv kg N/år og kg N/år. Det er mindre end de beregnede BATemissionsgrænseværdier på hhv kg N/år og kg N/år, og derfor er BAT-kravet overholdt for begge vægtintervaller. Ifølge beregningsresultaterne i ansøgningssystemet, er der et samlet ammoniaktab fra stald og lager på kg N/år, mens selve udvidelsen fra slagtesvin (vægtinterval kg) til slagtesvin (vægtinterval kg), medfører et øget ammoniaktab på 264,4 kg N/år. Ved alternativ vægtinterval kg, er der et samlet ammoniaktab fra stald og lager på kg N/år. Udvidelsen fra slagtesvin (vægtinterval kg) til slagtesvin (alternativ vægtinterval kg), medfører et øget ammoniaktab på 116,9 kg N/år. Det generelle ammoniakreduktionskrav er på 30 %. Ifølge beregninger i ansøgningssystemet er ammoniakreduktionskravet i denne sag opfyldt med henholdsvis -774 kg N/år og -888 kg N/år for vægtintervallerne kg og kg. Samlet vurdering På baggrund af ovenstående vurderer Svendborg Kommune, at den samlede produktion overholder det generelle ammoniakemissionskrav og anvender bedst tilgængelige teknologi, for så vidt angår ammoniakemission fra staldanlægget. Der er under afsnittet om drift af anlægget stillet vilkår, der sikrer anvendelse af de valgte ammoniakreducerende tiltag. Påvirkning af naturområder kategori 1,2 og 3 Der er kommet nye retningslinjer for vurdering af naturområder siden den oprindelige godkendelse. Derfor laves der i dette afsnit en ny vurdering af en eventuel ammoniakbelastning på nærliggende naturområder. Baggrundsbelastningen med luftbåren kvælstof i området ligger på 13,5 kg N/ha/år omkring produktionen, ifølge nyest tilgængelige data fra 2012 på Miljøportalen. Nordvest for produktionen er baggrundsbelastningen højere: 15,1 kg N/ha/år, og lavere imod øst: 9,2 kg N/ha/år. Udvidelsen medfører ifølge beregningerne en meremission på 264,4 kg N/år (vægtinterval kg) fra staldanlægget. Husdyrloven fastsætter rammer for belastningen med ammoniak af særlige naturområder jf. lovens 7. Den ammoniakfølsomme natur opdeles i tre kategorier: kategori 1, 2 og 3. Kategori 1-natur Kategori 1-natur er de Natura 2000-naturtyper, som er omfattet af husdyrgodkendelseslovens 7, stk. 1, nr. 1. Det er de ammoniakfølsomme naturområder, som indgår i udpegningsgrundlaget for området, og som Naturstyrelsen har kortlagt i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Kommunen skal stille krav om, at den totale kvælstofdeposition maksimalt må udgøre 0,7 kg N/ha/år, dog 0,4 eller 0,2 kg N/ha/år, hvis der findes 1, eller mere end 1 husdyrbrug i nærheden. De nærmeste kategori 1-naturområder er kransnålalgesøer og kalkoverdrev i Natura område nr. 102 Søer ved Tårup og Klintholm, der ligger ca. 2,8 km øst for ejendommen. 27

28 Følgende naturtyper er udpegningsgrundlag for området og derved ammoniakfølsomme: Kransnålalgesø (3140), næringsrig sø (3150), kalkoverdrev (6210). Baggrundsbelastningen i området omkring Natura 2000-området er på 9,2 kg N/ha/år. Kommunens vurdering Der er ikke lavet beregninger i ansøgningen til disse kategori 1-naturområder, men beregning i ansøgningssystemet viser en total kvælstofdeposition på 0,2 kg N/ha/år fra den ansøgte produktion (begge vægtintervaller) på et kategori 2-naturområde, der ligger i samme retning, men halvt så langt væk. Derfor vurderer kommunen, at den totale kvælstofdeposition på kategori 1-natur ligger under 0,2 kg N/ha/år. Samlet set vurderer Svendborg Kommune at udvidelsen af slagtesvineproduktionen på Purreskovvej 21 ikke vil have væsentlig negativ påvirkning af ammoniakfølsom kategori 1- natur. Kategori 2-natur Kategori 2-natur er ammoniakfølsom natur udenfor Natura 2000-områderne, nærmere bestemt: Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha, og overdrev større end 2,5 ha beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 (Naturbeskyttelsesloven LBK nr. 951 af 03/07/2013). Der er krav om en maksimal totaldepostion på 1,0 kg N/ha/år. Naturområde 1 (se oversigtskort nedenfor): Nærmeste kategori 2-natur er et overdrev cirka 1,1 km mod nordnordøst ved Stokkebækken. Overdrevet er et C-målsat naturområde (af regional betydning), med en tålegrænse på kg N/ha/år. Der er registreret almindelige overdrevsarter på arealet, herunder bl.a. vellugtende gulaks, kamgræs, hundeviol og håret høgeurt. Svendborg Kommune har ikke kendskab til fredede eller beskyttede arter på arealet. Baggrundsbelastningen i området er på 9,2-13,5 kg N/ha/år. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0, mens totaldepositionen er på 0,2 kg N/ha. Totaldepositionen ligger under grænsen på maksimalt 1,0 kg N/ha/år i totaldeposition, og lever derfor op til lovens krav. Der er ikke andre kategori 2-områder i nærheden, og samlet set vurderer Svendborg Kommune at produktionsudvidelsen ikke vil have væsentlig negativ påvirkning af ammoniakfølsom kategori 2-natur. Kategori 3-natur Kategori 3-natur er ammoniakfølsomme naturtyper, som ikke er omfattet af kategori 1 og 2, det vil sige hede, mose eller overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, eller ammoniakfølsom skov. I modsætning til kategori 1- og 2-natur, er der ved kategori 3-natur ikke sat krav til den maksimale totaldeposition. Kommunen har mulighed for at stille krav om maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Der er i det følgende foretaget en vurdering af virkningen af ammoniakudledningen for naturtyper i nærheden af husdyrbruget. Naturområderne er nummereret på nedenstående kort. 28

29 Oversigtskort med international natur (grøn tern), 3-beskyttet natur og ammoniakfølsom skov (lysegrøn skravering). Naturområde 1: se ovenfor under Kategori 2-natur. Naturområde 2: 750 m sydøst for produktionen ligger et naturområde bestående af D-målsat mose og overdrev (naturområde af regional eller lokal betydning). Overdrevet er gødsket og med almindelige tørengsarter som fløjlsgræs, draphavre, hvid snerre og alm. røllike. Svendborg Kommune har ikke kendskab til kvælstoffølsomme arter på arealet. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 kg N/ha/år, mens totaldepositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Naturområde 3: 650 m syd for produktionen er Gammeldam, der består af en række naturområder i en ådal: 3-beskyttet mose, overdrev og ammoniakfølsom skov. Både overdrev og mose er D-målsat. Overdrevet er med almindelige tørengsarter, bl.a. alm. hvene, fløjlsgræs, græsbladet fladstjerne, blåhat, høst-borst, alm. kongepen og alm. løvefod, mens mosen er domineret af tagrør på de lysåbne partier og ask i skovmosedelene. Kommunen har ikke kendskab til fredede, beskyttede eller kvælstoffølsomme plantearter i området. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 kg N/ha/år, mens totaldepositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Naturområde 4: 850 m syd for produktionen er Præsteskov-området, der består af 3- beskyttet moser, overdrev og ammoniakfølsom skov. Mosen og overdrevet er B-målsat (naturområde af national eller regional betydning). Kommunen har ikke kendskab til fredede, beskyttede eller kvælstoffølsomme plantearter i området. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 kg N/ha/år, mens totaldepositionen er på 0,0 kg N/ha/år. Naturområde 5: 550 m sydvest for anlægget er en mindre 3-beskyttet mose omkring en sø. Mosen er D-målsat, og merdepositionen fra anlægget til mosen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 kg N/ha/år, mens totaldepositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Naturområde 6: Sø på ejendommen Purreskovvej 21 se nedenfor under Øvrige naturområder. 29

30 Naturområde 7: Der ligger en række naturområder langs Stokkebækken, ca. 950 m vest for anlægget. Merdepositionen er i Husdyrgodkendelse beregnet til 0,0 kg N/ha/år, mens totaldepositionen er på 0,1 kg N/ha/år. Samlet set viser beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk, at merdepositionen på omkringliggende naturområder ligger langt under grænsen på max. 1 kg N/ha/år, og lever derfor op til lovens krav. Samlet vurdering af kategori 1, 2 og 3 natur Ud fra disse forhold er det kommunens samlede vurdering, at naturområder omfattet af lovens 7 ikke påvirkes væsentligt ved den ansøgte udvidelse af produktionen på Purreskovvej 21, og at ansøgningen overholder de generelle beskyttelseskrav. Øvrige naturområder Naturområde 6: Mellem gylleholderen og stald 3 ligger der en ca. 600 m 2 stor 3-beskyttet sø, se nedenstående foto. Foto af sø på ejendommen, taget den 11. november Søen er besigtiget af Svendborg Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen: Søbredderne er domineret af gråpil og stor nælde, og søen er så lavvandet, at sumpplanter som manna-sødgræs og gul iris, vokser midt ude i den. Søen vurderes som ikkeammoniakfølsom, da den er domineret af almindelige, næringsstof-elskende plantearter. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser, at totaldepositionen er på 11,8 kg N/ha/år, og merdepositionen er beregnet til 2,8 kg N/ha/år. Søen fremgår af historiske kort fra århundredeskiftet, og har således ligget ved siden af husdyrbruget i over 100 år. Søen vurderes således at have være næringsbelastet allerede før 30

31 1992, hvor søen blev beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Svendborg Kommune vurderer samlet set, at den ansøgte produktionsudvidelse ikke i sig selv vil ændre væsentligt på søens tilstand. Svendborg Kommune har kendskab til 5 andre vandhuller indenfor m fra ejendommen. Beregninger i Husdyrgodkendelse.dk viser en merdeposition på mellem 0,0 og 0,1 kg N/ha/år på disse vandhuller, så det vurderes, at vandhullernes tilstand ikke ændres væsentligt af produktionsudvidelsen. Ca. 950 m vest for anlægget ligger det fredede område Hesselager Møllegård. Området blev fredet i 1985 med det formål at bevare landskabet, og give offentligheden adgang. Svendborg Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke er i strid med fredningens formål. Ingen andre af ovennævnte områder er omfattet af handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats. Samlet vurdering Svendborg Kommune vurderer samlet, at udvidelsen af produktionen på Purreskovvej 21 ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, ammoniakfølsomme skove eller af naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og husdyrgodkendelseslovens 7. Der stilles derfor ikke yderligere vilkår til ammoniakreduktion. Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Svendborg Kommune har kendskab til at følgende bilag IV-arter kan forekomme i lokalområdet: Dværgflagermus, Vandflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Springfrø og Stor vandsalamander, og det kan ikke udelukkes, at der er Markfirben og Hasselmus i området. Desuden er der Klokkefrø, Spidssnudet frø og Strandtudse ca. 2,8 km øst for produktionen i Natura 2000-område Nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm. Marsvin, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen, lever og yngler i de indre danske farvande, herunder også i Storebælt. Der er ikke registreret bilag IVplantearter i Svendborg Kommune. Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde langs skovbryn og levende hegn. Hasselmus, lever i småskove, beplantninger og levende hegn, mens flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger føde i småskove, og langs skovbryn og levende hegn. Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten foretrækker sandede soleksponerede levesteder, eksempelvis markkanter, sten- og jorddiger og skovveje. Både frøerne og Stor vandsalamander yngler i småsøer og vandhuller i hele området, og især Klokkefrø er afhængig af renvandede søer. Padderne forlader vandhullerne efter yngletiden, og opholder sig og overvintrer i områdets småskove, levende hegn og sten- og jorddiger. Alle padder og krybdyr, og alle orkidéarter er desuden fredede i Danmark. Svendborg Kommune har ikke kendskab til andre fredede eller rødlistede arter i lokalområdet, udover de ovennævnte. Kommunens vurdering Ved godkendelse af projekter skal kommunen vurdere, om projektet beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for Bilag IV-arterne. Projektet kan kun godkendes, hvis der ikke sker beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse, af yngle- eller rasteområder jf. Habitatbekendtgørelsens 11 (Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter BEK nr. 408 af 01/05/2007) og Naturbeskyttelseslovens 29a (Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse LBK nr /07/2013). 31

32 Udvaskningen af næringssalte, inkl. bidraget fra landbruget, er med til at forringe havmiljøets tilstand og derved påvirke Marsvin. I denne sammenhæng har bidraget fra indeværende projekt dog ikke i sig selv en væsentlig betydning for marsvinets bevaringsstatus i det nærliggende Natura 2000-område. Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. De fungerer som ledelinjer, yngle-, raste- og overvintringssted for områdets bilag IV-arter og fredede arter. Kommunen vurderer dog, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil småbiotopernes funktion være uændret. Af samme grund vurderer Svendborg Kommune, at produktionsudvidelsen ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning af områdets bilag 4-arter. Svendborg Kommune har ikke kendskab til konkrete ynglelokaliteter for springfrø og stor vandsalamander i lokalområdet. Der er 6 vandhuller indenfor 1000 m fra staldanlægget. Ingen af arealerne er skrånende med mere end 6 grader, og det vurderes derfor, at vandhullerne ikke blive påvirket væsentligt af eventuel afstrømning. Der er 5 vandhuller ved eller på udbringningsarealerne. De 4 af vandhullerne er omgivet af arealer, der ikke skråner med mere end 6 grader, så vandhullerne ikke vil blive påvirket væsentligt af afstrømning. Vandhullet midt på mark nr 05-0b er omgivet af brinker, der skråner mere end 6 grader. Ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen må der ikke udbringes husdyrgødning og spildevandsslam på sådanne arealer indenfor 20 m fra søens afgrænsning. Forbuddet gælder dog ikke, hvis der er tale om gylle og slam, som nedfældes i parallel retning i forhold til søen. Samlet set vurderer kommunen derfor, at den ansøgte udvidelse på ejendommen ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets særligt beskyttede arter. Der stilles derfor ikke vilkår i forhold til områdets særligt beskyttede arter. Lugt Den primære kilde til lugt fra dyrehold er lugtemission fra stalde. Der vil også kunne forekomme lugt fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning. Der foreligger dog kun data og modeller, der kan beregne lugtbelastningen fra stalde til omgivelserne. Det betyder, at lugtgener fra gødningsopbevaringsanlæg og ved udbringning primært reguleres ved generelle regler om bl.a. flydelag/overdækning af gyllebeholder, samt tidspunkter for, hvornår husdyrgødning må udbringes jf. bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bek. nr. 764 af 28. juni 2012). Lugtbelastningen fra stalde angives ved en række beregnede geneafstande og tilhørende genekriterier. Afstanden til naboer skal være længere end de beregnede geneafstande for, at genekriterierne kan overholdes. Beregningen af geneafstandene foretages både med NY model (tager udgangspunkt i ny lugtvejledning og OML- Operationelle Multi Luftforureningsmodel) og FMK-modellen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK 2. udgave maj 2002). Den model, der beregner den længste geneafstand anvendes. Der er for hver beregningsmodel fastsat tilhørende genekriterier. Resultater 32

33 Af ansøgningssystemets beregninger fremgår det, at ved vægtinterval kg er der anvendt NY model for beregning af geneafstande til byzone, mens der er anvendt FMKmodellen for beregning af geneafstanden til samlet bebyggelse og enkeltbolig. For vægtintervallet kg anvendes der kun FMK-model. Ifølge husdyrgodkendelsesloven reduceres de modelberegnede geneafstande, hvis husdyrbruget er placeret nord for de omkringboende. Omvendt forøges geneafstanden, hvis der er andre husdyrbrug over 75 DE, indenfor 300 m fra byzone og lign. eller samlet bebyggelse eller 100 m fra enkeltliggende boliger. Desuden bortscreenes de staldafsnit, som ligger længere væk end 1,2 gange geneafstanden. Der ligger ikke andre husdyrbrug over 75 DE indenfor henholdsvis 100 m og 300 m fra de nævnte områdetyper, og husdyrbruget er ikke placeret nord for de omkringboende. Det betyder, at der ikke er foretaget korrektion af de beregnede geneafstande i forhold til disse to parametre. Afstanden til byzone- eller sommerhusområde er opmålt til 535 m, og afstanden til samlet bebyggelse er ca. 370 m. Ansøgningssystemet har beregnet en vægtet gennemsnitsafstand til enkeltbolig på ca. 138,5 m. Afstanden fra staldanlægget til byzone er så stor, at hele staldanlægget bortscreenes (0,0 i nedenstående tabel), og den beregnede geneafstand for byzone er derfor korrigeret i forhold til dette. Nedenstående tabel viser afstanden fra staldanlæg/lugtcentrum til de nærmeste naboer, de beregnede geneafstande og genekriterierne. Kopi af hovedansøgningens tabel ( kg) med lugtgeneafstande beregnet i ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk 33

34 Kopi af alternativ vægtinterval-tabel ( kg) med lugtgeneafstande beregnet i ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk Kommunens vurdering Nærmeste enkeltbolig er Purreskovvej 22, nærmeste samlet bebyggelse og byzone er ved og i Hesselager. Ifølge beregninger for begge vægtintervaller kg og kg, er geneafstandene fra staldanlægget mindre end de faktuelle afstande til hhv. byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig. Det vil sige at lugtgenekriterierne er overholdt. Der ligger endvidere ikke fremtidige byzone- eller sommerhusområder inden for den beregnede geneafstand for husdyrbruget. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at da genekriterierne for lugt er overholdt, og da de fastsatte vilkår om lugt i den eksisterende miljøgodkendelse fortsat er gældende, stilles der ikke yderligere vilkår om lugt. Støj Støj fra husdyrbrug forekommer dels fra selve driften og dels fra transport til og fra ejendommen. Det betyder, at driftsstøjen inkluderer støj fra stationære støjkilder og fra den interne transport på ejendommen. I dette afsnit vurderes udelukkende driftsstøjen fra de stationære kilder. Ansøgers oplysninger Det oplyses at den ansøgte udvidelse ikke vil ændre på støjforhold. Kommunens vurdering I godkendelsen fra oktober 2008 er der sat vilkår om maksimalt støjniveau (vilkår nr. 20), og vilkår om at kommunen kan kræve dokumentation for at disse støjgrænser er overholdt (vilkår nr. 21). Det vurderes at der ikke sker ændringer i støjkilder i forbindelse med produktionsudvidelsen. Samlet set vurderer Svendborg Kommune, at de fastsatte støjvilkår i den eksisterende miljøgodkendelse fortsat er gældende, og der stilles ikke yderligere vilkår om støj. Transport De miljømæssige gener forbundet med transport vil primært være støj, lugt, støv og trafiksikkerhed. Lugtgener vil oftest kun forekomme ved gyllekørsel. Derudover kan der opstå gener som følge af spild på veje, langsomtkørende trafik, tung trafik i landsbyer og lign. faktorer som kan påvirke trafiksikkerheden for borgerne i området. Støvgener vil oftest kun være et problem ved kørsel på grus- og markveje, og hvis naboerne ligger tæt ved kørselsvejen. Støjgener vil sandsynligvis opleves som værende mest generende i aften- og i de tidlige morgentimer. Ansøgers oplysninger Ansøger oplyser om at antallet af gylletransporter forventes at stige med ca. 20 transporter om året. Der ændres ikke på til- og frakørselsforhold. Kommunens vurdering I miljøgodkendelsen fra oktober 2008 er antallet af godkendte transporter sat til ca. 278 pr. år, så der sker en stigning på ca. 7 %. I forhold til den oprindelige nudrift i 2007, hvor antallet af transporter var sat til 258 pr. år, vil der ske en stigning på ca. 15 %. 34

35 Stigningen vurderes ikke at være stor nok til, at der er grundlag for at stille yderligere vilkår om transport end dem, der allerede er gældende for ejendommen. Støv Støvgener vil kunne forekomme i forbindelse med intern og ekstern transport. Kommunens vurdering I godkendelsen fra oktober 2008 er der stillet generelle vilkår om støvgener. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke vil give anledning til væsentligt flere støvgener og der stilles derfor ikke yderligere vilkår om håndtering af støvgener. Lys Der er ikke oplyst om ændringer i lysforhold i forbindelse med den mindre udvidelse. Kommunens vurdering I godkendelsen fra oktober 2008 er der stillet generelle vilkår om lysgener. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke vil give anledning til væsentligt flere lysgener, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår om håndtering af støvgener. Skadedyr I forbindelse med miljøgodkendelsen fra 2008, oplyste ansøger at der foretages effektiv flueog rottebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjer fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Skadedyrlaboratoriet). Kommunens vurdering I miljøgodkendelsen fra oktober 2008 er der stillet vilkår om at der skal opretholdes en høj renholdningsstandard på ejendommen. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke vil øge risikoen for skadedyr væsentligt, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår om skadedyr. Affald Der er ingen oplysninger om ændringer i affaldsmængder eller typer. Kommunens vurdering I godkendelsen fra oktober 2008 er der stillet vilkår om affaldshåndtering. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke vil give anledning til væsentligt mere affald, og der stilles derfor ikke yderligere vilkår om håndtering af affald. Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer I forbindelse med udvidelsen af husdyrproduktionen vil der blive udbragt mere husdyrgødning, og derfor skal der vurderes på samtlige harmoniarealer. Tillægsgodkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet, i alt 137,9 ha. Ud over ejede og forpagtede arealer, er der indgået aftale om afsætning af 43,7 DE svinegylle på 45,8 ha tilhørende Anne Egedorf, Udsigten 12, 5874 Hesselager. Afsætning af gyllen på disse arealer blev godkendt af Svendborg Kommune efter 16 i husdyrgodkendelsesloven 35

36 den 3. august Det er derfor alene ejede og forpagtede arealer, som indgår i denne tillægsgodkendelse. Kortudsnit der viser ejede og forpagtede Udbringningarealer og de nitratfølsomme indvindingsområder. Kopi fra ansøgningen. På baggrund af ansøgningen og en vurdering af nitratklasser, fosforklasser, naturarealer m.v., er der nedenfor foretaget en vurdering af, om der er risiko for udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne, der kan påvirke overfladevand og grundvand væsentligt samt om driften af arealerne kan påvirke beskyttede naturtyper væsentligt. Drift af husdyrbrugets arealer Godkendelsen omfatter samtlige arealer, der ejes eller forpagtes af bedriften på godkendelsestidspunktet. Samlet set drejer det sig om i alt 137,9 ha ejede og forpagtede 36

37 arealer, hvor der er søgt om tillægsgodkendelse til udbringning af husdyrgødning. Harmoniarealerne ligger alle i Svendborg Kommune. Nedenstående tabel angiver ansøgers oplysninger om landbrugsjord til rådighed for ejendommen: Udbringningsareal Ansøgt produktion, ha Ejet 46,9 Forpagtet 91,0 I alt 137,9 Derudover er der indgået aftale om afsætning af gylle på 45,9 ha, som er behandlet i 16- godkendelse i Der er ingen ændring i arealerne i forhold til de arealer der indgik i miljøgodkendelsen fra oktober Der er indgået forpagtningsaftaler med følgende lodsejere: Forpagtning Forpagtning Forpagtning Forpagtning Adresse Maria Borreby Jespersen Pedersen, Gudmevej 37, 5874 Hesselager Steffen Kiil Jensen, Kastanievej 1, 5884 Gudme C.C. Jensen, Langgade 38, 5874 Hesselager Ingrid Freltofte Jørgensen, Stenmurevej 14, 5874 Hesselager Ha 34,6 18,8 0,5 29,5 Forpagtning Karin Krolls Johnson, Tangå Møllevej 25, 5884 Gudme 7,5 I alt 91,0 På kortudsnit på forrige side fremgår det, hvilke arealer der skal anvendes til udspredning af husdyrgødning. Det fremgår desuden, hvilke arealer der er ejet, og hvilke der er forpagtet. Nedenfor kan ses kopi af skema fra ansøgningen, med diverse oplysninger om de ejede og forpagtede arealer: areal, dræn- og vandingsforhold, jordbundstype, sædskifte/referencesædskifte, placering inden for nitrat- og fosforklasser samt grundvandsfølsomme (nitratfølsomme) områder. 37

38 Kopi af skema fra ansøgningen med arealoplysninger. Gødningsproduktion og håndtering - Arealer De efterfølgende beregninger tager udgangspunkt i hovedansøgningens produktion ( kg), da den sammensætning af dyr har den største miljømæssige påvirkning med hensyn til kvælstof. Der tildeles arealerne følgende typer og mængder af husdyrgødning, hvor nudrift er den oprindelige nudrift i godkendelsen fra oktober 2008: Gødningstype + Kg N Kg P DE Afsat gødning Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Svinegylle , , , ,0 115,4 179,8 Fast gødning 899,6 793,9 680,8 535,8 11,5 10,2 Ajle 1.651, ,7 100,3 78,8 22,5 20,0 Afsat gylle 2.058, ,0 504,0 923,0 22,1 43,7 38