Problemformulering. Teori og Empiri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemformulering. Teori og Empiri"

Transkript

1 1 Motivation Jeg vil med mit projekt beskrive konflikten mellem regler og rettigheder på familiesammenføringsområdet. Regeringen har givetvis skærpet reglerne for at undgå, at mennesker af fremmed herkomst kommer herop med det ene formål at udnytte goderne i et velfærdssamfund uden at yde noget til gengæld. Men med disse tiltag gør man også ægteskabet til en institution, der skal verificeres som et firma der skal give økonomisk overskud. Statens organisering er bureaukratisk, hvilket vil sige, at den er baseret på formelle menneskelige relationer, hierarkisk opbygget og en upersonlig og regelstyret fremtoning. Handlingerne udføres på baggrund af love og regler. Det er afgørende at besidde magt da den erstatter samtalen. Derfor tager Udlændingestyrelsen heller ikke personhensyn når den giver opholdstilladelser(bortset fra et par sager hvor de enkelte medarbejdere har kunnet drage personlig fordel af at udstede opholdstilladelse) men baserer udelukkende deres skøn på samfundsøkonomiske kalkuler. Ifølge Habermas finder der i det moderne samfund en adskillelse sted mellem et system, der styres med udgangspunkt i penge og magt, og så en livsverden, hvor ønsket er enighed eller gensidig forståelse. Der er masser af sager herhjemmefra hvor den udenlandske ægtefælle er sendt hjem, hvis manden har mistet sit arbejde, eller hvis manden grundet arbejdet har opholdt sig over 6 mdr. i udlandet og dermed mistet tilknytningsforholdet. I 2003 bestemte man sig for de facto at forskelsbehandle danske statsborgere på grund af længden af deres statsborgerskab, og indførte reglen om 28 års statsborgerskab så etniske danskere ikke blev ligeså hårdt ramt. Skal staten bestemme om man er i stand til at forsørge sin kone? Hvis man ikke modtager hjælp fra det offentlige, er det jo netop det man gør. Og hvor meget eller lidt skal man tjene, for at man i statens øjne kan betegnes som forsørger? Kan det for eksempel lade sig gøre at to mennesker kan leve af eksempelvis en vikarløn og SU? Hvis staten ikke skønner at ens indkomst er høj nok til at forsørge to, bliver statens konklusion at den ene part lever af sort arbejde. Ligeledes skal ansøgeren stille i sikkerhed for få en ægtefælle til landet og Instituttet for Menneskerettigheder konkluderer i deres udredning fra oktober i år at den nuværende udformning af 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til krænkelser af retten til familieliv i henhold til de europæiske menneskerettigheder art. 8. Disse krænkelser vil navnlig, men ikke

2 2 udelukkende, opstå, hvor den herboende er født i Danmark, og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark, og hvor parret opfylder samtlige forsørgelseskrav, men på grund af ringe indtjeningsevne ikke formår at stille i sikkerhed. Reglen om, at den herboende ikke må have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialhjælp og integrationsloven, udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling i strid med EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8 om retten til familieliv. Jeg har i min rapport koncentreret om kærlighedsægteskaber, hvor den ene part er dansker. Eksemplerne er alment kendte fra pressen. Hvis min konklusion bliver at hjemsendelse sker på grund af ansøgers etniske baggrund og resultatet bliver at de samme regler skal gælde for ægteskaber indgået mellem to danskere, kommer vi altså i en situation, hvor man skal være velhavende for at indgå i et ægteskab og i sidste ende for at have ret til at føde børn!

3 3 Indhold side 1 Motivation side 3 Indhold side 4 Problemfelt side 5 Problemformulering side 5 Teori og empiri side 6 Metode side 6 Personligt involveret side 9 Habermas tanker om den europæiske nationalstat side 10 Dansk udlændinge- og integrationspolitik side 11 Familiesammenføring side 12 Krav for opholdstilladelse side 13 Udlændingeloven set i forhold til de europæiske menneskerettigheder side 15 Regeringens svar på Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, kritik af Udlændingeloven side årsreglen rammer flest danskere side 19 Internationalt fokus på dansk udlændingepolitik side 20 Danske par flytter til Sverige side 21 Krav om nyt udlændingenævn side 22 Krav om ekspertpanel side 23 Eksempler på familier der er hårdt ramt af regeringens stramme udlændingepolitik side 26 Menneskerettigheder og dansk lovgivning side 27 Højesteret giver grønt lys for Udlændingeloven side 28 Udlændingeloven forsøges afprøvet ved Menneskerettighedsdomstolen side 30 Nye stramninger side 30 Institut For Menneskerettigheders vurderinger side 31 Konklusion side 33 Kilder

4 4 Problemfelt Mit problemfelt ligger indenfor området opholdstilladelser til udlændinge og min problemstilling ligger i hvor mange man kan give permanent ophold, så de samtidig kan tilbydes arbejde og integreres i det danske samfund. Som det ser ud nu, er der noget der kunne tyde på at regeringen har den opfattelse, at der er for mange udlændinge i Danmark, og at de for de flestes vedkommende er en belastning for samfundet. Derfor har man indført en stram udlændingelov, der har til formål at begrænse indvandringen til personer, der har uddannelse indenfor fag, der er efterspørgsel på, som for eksempel læger og ingeniører eller personer der gifter sig dansk vil kunne forsørges af sin herboende ægtefælle. Med en sådan lovgivning kommer man imidlertid i konflikt med diverse menneskerettigheder, hvilke jeg påviser i min rapport. I stedet for at rette sig efter menneskerettighederne prøver regeringen derimod at sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at have en menneskerettighedsdomstol i Haag til afgøre danske forhold (nogenlunde det samme spørgsmål Enhedslisten og Dansk Folkeparti stiller i forbindelse med folketingets magt i forhold til EU-domstolen i Bruxelles). Problemet ligger efter min vurdering (ja, man kan jo ikke undgå at lyde lidt selvhøjtidelig når man arbejder alene..) i at man tager det som en selvfølge at udlændinge ikke kan bidrage væsentligt til danske samfund og at det derfor er et nødvendigt onde at indføre skrappe regler for at holde dem ude. Nuvel. Socialdemokratiets åbne arme politik op gennem firserne og halvfemserne har medført at rigtig mange uuddannede familier fra tyrkiske bjergområder har bosat i Danmark for i første omgang at arbejde, men siden efter at de ufaglærte job er blevet udtømt, med det hovedformål at ernære sig ved overførselsindkomster. I dag kan man imidlertid ikke få kontanthjælp uden at blive aktiveret, så det er bare op til de ansvarlige politikere at følge loven! Samtidig bliver de kommende generationer bedre uddannede, så der skulle være begrundet håb for at de svage grupper bliver bedre integrerede. Det skal ikke kunne betale sig at forfalde til kriminalitet, så her har regeringen også en chance for at håndhæve en mærkesag. Prisen for åbne grænser er øget kontrol. Men det er efter min mening en pris vi må betale, hvis vi skal tage imod (og kontrollere) mulighederne i globaliseret samfund. Hvis Danmark isolerer sig, vil vi på længere sigt gå glip af vigtige kont(r)akter og ende i såvel økonomisk og åndeligt armod. Hvis min problemformulering derfor i første omgang kan lyde naiv og forenklet, er det fordi jeg ikke anser udlændinges tilstedeværelse i Danmark som et problem men derimod som en kærkommen udfordring.

5 5 Problemformulering I hvor stor udstrækning skal staten bestemme hvem der må opholde sig i landet og hvem der må danne par med hvem, så længe pågældende personer ikke er i konflikt med loven eller modtager offentlige ydelser? Teori og Empiri I søgen efter relevant teori i forbindelse med udarbejdelsen af min rapport, stødte jeg på den nyliberale teoretiker Robert Nozicks idéer om frihed frem for lighed og velgørenhed frem for skat, og erfarede at han var fader til Anders Fogh Rasmussen ideologiske manifest Fra Socialstat til minimalstat. Det er så ret interessant at kunne konkludere, at når det kommer til praktisk politik, har Fogh Rasmussen for at appellere til danske vælgere, bevæget sig et godt stykke væk fra denne form for nyliberalisme. Især på udlændingeområdet ser man at individernes frihed og rettigheder begrænses kraftigt, med det formål give fordele til etniske danskere via statsmagt. Mit forslag til at løse en del af integrationskonflikterne og samtidig tilgodese både danskere og udlændinge er en socialdemokratisk model i internationalt perspektiv, hvor man udnytter udlændinges færdigheder til at bidrage til vores velfærd ved beskatning af deres arbejde. Nøjagtig som man gør ved vores egen arbejdsindsats, men i stedet for at give afkald på goder som efterløn og gratis hospitaler for i fremtiden at kunne forsørge en større generation af ældre, skal vi regulere arbejdsstyrken ved at tage imod veluddannet arbejdskraft fra udlandet. Dette er også i langt bedre tråd med globaliseringen end regeringens nuværende politik. Nationalstatens primære opgave vil i fremtiden være at distribuere skatteindtægterne frem for at diktere en egentlig økonomisk politik, da denne i høj grad vil blive afhængig af global økonomi og internationale markedskræfter. Jeg har brugt et kapitel på den tyske filosof Jürgen Habermas, der advarer ved farerne for at marginalisere dele af befolkningen og stiller det vigtige spørgsmål om det mon overhovedet er muligt for en demokratisk menings- og viljesdannelse at fungere som sammenhængskraft på et niveau, der ligger højere end niveauet for nationalstatens interne integration.

6 6 Jeg har valgt at koncentrere min opgave om relationer mellem danskere og udlændinge, da man i denne gruppe finder flere mennesker, der ønsker samkvem af personlige årsager end i gruppen af udlændinge, hvor nogen kunne beskyldes for at blive familiesammenført udfra et ønske om økonomisk gevinst. Ikke at jeg beskylder nogen for at få børn for børnepengenes skyld eller få familiemedlemmer herop for øge familiens samlede overførselsindkomst, men for at finde frem til sager hvor regeringens politik udøver direkte vold mod den personlige frihed, og dermed også på dens egen idégrundlag. Metode Til udarbejdelse af min rapport har jeg hovedsageligt benyttet mig af avisartikler grundet dens aktuelle emne og for løbende at kunne opdatere indholdet. Personligt involveret Som studerende er jeg i en gråzone rent familiesammenføringsmæssigt. Myndighederne skal votere udfra økonomiske hensyn, og uden at tage personhensyn, bedømme om jeg kan forsørge min kone ved egen hjælp. Men de skal også se fremad, og hvis jeg som studerende (påbegyndte sep sam.bas. på RUC) går en lysende fremtid i møde, må de slække på deres krav til mine aktuelle forhold. Min kone er født i Thailand. Jeg er dansker. Vi mødtes på Icq (chatroom på nettet) i oktober 2003, og efter at have kommunikeret dagligt besøgte jeg hende så i Bangkok i maj Jeg opholdt mig i Thailand i 14 dage hvor vi tilbragte dage og nætter sammen, og jeg følte at jeg kom tættere på hende end jeg nogensinde har været på andre, udover min familie, før. Hun kom til Danmark en måned efter min hjemkomst på et turistvisum gældende 3 måneder. Hun fik forlænget sit turistvisum, under behandling af hendes ansøgning om permanent

7 opholdstilladelse på baggrund af ægteskab. I december bliver det til vores udelte glæde konstateret at hun er gravid. Vi har siden afleveringen af ansøgning modtaget flere breve fra udlændingestyrelsen. Det første angående vores boligforhold (Vi boede indtil 9/12-04 i min etværelses kollegielejlighed, og har nu fået en toværelses ditto) og siden brev om min økonomi, der gør opmærksom på at jeg i løbet af ansøgningsåret har modtaget hjælp fra det offentlige, og derfor ikke opfylder kravene til at forsørge et andet menneske. Mandag d. 17. januar 2005 får min kone afslag på fast ophold da, jeg citerer; Udlændingestyrelsen ikke kan give hende opholdstilladelse, da jeg inden for en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af hendes ansøgning, har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Hun skulle forlade landet inden 1. februar, og hvis ikke kunne hun blive udvist af Danmark med forbud mod at vende tilbage indenfor et nærmere fastsat tidspunkt, og straffet for ulovligt ophold i Danmark. Styrelsen skriver endvidere; at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirker, at jeg ikke vil kunne tage ophold i Thailand for dér at udøve familielivet med min kone. Jeg får nu både S.U., lån og løn, men i 2003/04 læste jeg på åbent universitet og skulle således selv betale mit studie ud af min vikarløn, hvilket blev umuligt op til eksamensperioden, da jeg ikke havde tid til at passe mit arbejde, og derfor måtte få økonomisk støtte fra kommunen. På trods af at jeg i dag opfylder samtlige krav til at have samkvemsret med min kone forlangte Udlændingestyrelsen, og dermed regeringen, altså at jeg skulle opgive min uddannelse og flytte til Thailand, eller skilles fra min gravide kone, som jeg elsker overalt på denne jord, fordi jeg på et tidspunkt, før kun kom til landet, modtog kontanthjælp. Vi klagede over afgørelsen, men min kone kunne ikke blive under behandlingen, der vil tage 6-8 måneder, og måtte altså rejse 1. februar. Vi tog afsked selvom jeg selvfølgelig helst var taget med hende. Men vores økonomiske situation indbød ikke til uforudsete ferier. Den 10. maj var hun atter tilbage på et turistvisum. Vores kamp denne gang gik på hvorvidt vi skulle betale for fødselen. Så længe man ikke har en ansøgning om fast ophold liggende skal kvinden, hvis hun er udlænding, selv betale omkostningerne. Det har i den henseende ingen betydning at manden har sygesikring. Da vi havde klaget over afgørelsen blev vi heldigvis stadig anset som ansøgere. Vi var også heldige med ændringer af bestemmelser i juni, hvor ansøgeren hidtil havde skullet betale for bl.a. blodprøver og jordmoder men ikke for selve fødsel, hvor det nu er blevet helt omkostningsfrit. 7

8 8 Den 6. august fødte hun en velskabt søn, som umiddelbart efter fik dansk personnummer og sygesikringsbevis. Den 26. oktober går min kone til optagelsesprøve til den engelsksprogede biokemi-uddannelse på RUC i håb om et studievisum kan give hende ophold, hvis den permanente skulle glippe. 27. oktober får vi brev fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der giver os medhold i vores klage og finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. januar 2005 (!), men fastholder at alle krav, inklusiv boligkravet skal være opfyldt, før der kan gives opholdstilladelse. Hvad der trods alt gav os håb om opholdstilladelse, var at hun har en uafsluttet medicinuddannelse som hun har planer om at fuldføre i Danmark, og at jeg (hvis guderne og deres rådgivere vil) fuldfører en videregående samfundsuddannelse, og at vi derfor på et tidspunkt kan tilbagebetale vores (taknemmeligheds)gæld til samfundet. Mange vil jo spørge sig selv, hvordan min kone kan forberede sig bedst muligt på en eventuel opholdstilladelse, og hvad hun kan gøre for at forbedre vores økonomiske situation. Hun kan faktisk ikke foretage sig ret meget. Sprogskoler er lukket land så længe hun ikke har opholdstilladelse, og hun kan heller ikke arbejde da hun i immigrationsøjemed kommer fra et 3. verdensland, og således skal være mindst uddannet læge, sygeplejerske eller ingeniør for at få arbejdstilladelse. Årsagen er at man vil bevare danske arbejdspladser, og kun besætte dem med udenlandsk (eller skulle man sige udeneupæisk) arbejdskraft på områder hvor der er mangel. I november består min kone en optagelsesprøve til en engelsksproget biologiuddannelse på RUC. Den planlagte start i februar 2006 bliver med ministeriel indgriben udskudt til september. I november får min kone også besked om at hun kan få permanent opholdstilladelse såfremt vi deponer på en spærret konto i en 7-årig periode. 13. december får hun endelig tilladelsen, med den begrundelse at forsørgelseskravet bortfalder idet at jeg studerer på erhvervskompetencegivende uddannelse, og betingelse om at skulle søge igen om to år. 17. januar starter min kone på danskundervisning på RUC, og mens min mor passer vores søn.

9 9 Habermas tanker om den europæiske nationalstat Med overgangen til den demokratiske retsstat tilhørte den enkelte borger ikke længere blot en stat men blev forfremmet til statsborger. Fra da af var der tale om et medlemskab, der erhvervedes af borgere, som i det mindste implicit fik givet deres samtykke, og som omvendt fik andel i udøvelsen af den politiske magt og borgernes rettigheder forvandledes hermed til menneske- og statsborgerrettigheder, altså til liberale og politiske borgerrettigheder. Men i dag, hvor nationalstaten står over for nye udfordringer, hvor den internt må reagere på multikulturalismens kraftige virkninger, og hvor den udefra presses af de problemer, der følger af globaliseringen, må man spørge, om der mon gives en ækvivalent til den nødvendige forbindelse mellem statsborger- og folkenation, som er ligeså funktionel, som denne forbindelse har været, og vi fjerner os mere og mere fra modellen for en nationalstat bestående af en kulturelt homogen befolkning. Af historiske grunde er der i mange lande sket det, at flertalskulturen har fusioneret med den almene politiske kultur, som gør krav på at blive anerkendt af alle statsborgere, uanset deres kulturelle herkomst. Denne fusion må ophæves, hvis forskellige kulturelle, etniske og religiøse livsformer som ligeberettigede skal kunne eksistere side om side og sammen inden for rammerne af ét og samme samfund. Niveauet for den fælles politiske kultur må kobles fra niveauet for subkulturerne og deres førpolitisk prægede identiteter. Habermas formoder, at en politisk kultur, den være sig nok så hævdvunden, kun er i stand til at holde sammen på det multikulturelle samfund, hvis borgeren i dette samfund til gengæld for at have valgt demokratiet ikke kun opnår liberale frihedsrettigheder og ret til deltagelse i det politiske liv, men også gives adgang til den profane nydelse, der er forbundet med retten til at få del i sociale og kulturelle goder. Hvis ikke alle samfundsgrupper kan forenes i et solidarisk fællesskab, vil vilkårlige dele af befolkningen udskilles fra helheden, og det vil uvægerligt få politiske konsekvenser. En underklasse skaber sociale spændinger, der udløses i selvdestruktive oprør uden mål, og som kun kan kontrolleres med repressive midler. Opførelsen af fængsler, organiseringen af den interne sikkerhed i det hele taget, udvikler sig så til en vækstindustri. Dertil kommer, at den sociale vanrøgt og den fysiske forarmelse ikke lader sig begrænse lokalt. Giften fra ghettoerne spreder sig til infrastrukturen i indre bydele, ja i hele regioner og

10 10 trænger ind i porerne i hele samfundet. Det vil i sidste ende føre til en moralsk erosion af samfundet, en erosion, der vil fortære den universalistiske kerne i et ethvert republikansk samfundsliv. Formelt korrekt tilvejebragte flertalsbeslutninger, der blot afspejler statusangst og selvhævdelsesreflekser hos en middelstand, der er truet af nedgang, undergraver nemlig procedurernes og institutionernes legitimitet. Hvis man følger denne vej, sætter man nationalstatens egentlige landvinding til, nemlig dens integration af befolkningen via demokratisk participation. Det store spørgsmål er, om det vil være muligt for en demokratisk menings- og viljedannelse at fungere som sammenhængskraft på et niveau, der ligger højere end niveauet for nationalstatens interne integration. Dansk udlændinge - og integrationspolitik Regeringen (Venstre og Konservative), der kom til magten i november 2001, offentliggjorde i januar 2002 sin overordnede politik på flygtninge- og indvandrerområdet: En ny udlændingepolitik. Politiken tager udgangspunkt i tre grundlæggende hensyn: Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale forpligtelser. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav om selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Derfor skal tilskyndelsen til selv at søge arbejde styrkes. I marts 2002 lancerede regeringen sin strategi for integration af flygtninge og indvandrere: På vej mod en ny integrationspolitik. Det er regeringens mål, hedder det i oplægget, at få integreret nye borgere, så de kan deltage i arbejdsog samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. Det er nye indvandrere der er omfattet af integrationspolitikken. Integrationspolitikken består af fire hovedelementer: Hurtigt i arbejde (regeringen ser arbejde som nøglen til succesfuld integration ).

11 11 Effektiv danskundervisning. Bedre udnyttelse af indvandreres og flygtninges kvalifikationer. Integration som et fælles anliggende. Mange af de initiativer, Integrationsministeriet tager på dette område, er baseret på dette oplæg (der findes på ministeriets hjemmeside). Ændringerne af integrationsloven (der trådte i kraft 1/7 2002) sker således: 1. Bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. 2. Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende. 3. Bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Familiesammenføring Udlændinge, der har nær familie i Danmark, kan få opholdstilladelse efter regler om familiesammenføring. Familiesammenføring som ret blev lovfæstet i 1983, men er siden gennem flere lovændringer blevet svækket. Med ændringen af udlændingeloven og ægteskabsloven, der trådte i kraft 1. juli 2002, blev retskravet helt afskaffet. Ansøgninger om familiesammenføring afgøres herefter af udlændingemyndighederne i den enkelte sag. Med lovændringen er muligheden for familiesammenføring blevet indskrænket ganske meget. Det begrunder regeringen med, at den ønsker at begrænse antallet af familiesammenførte og det anslåede antal af disses efterkommere man vil begrænse mulighederne for, at nye familier kan bosætte sig her i landet, f.eks. når parterne ikke har en overvejende tilknytning til Danmark. De udlændinge, der kommer, skal som udgangspunkt være selvforsørgende.

12 12 Krav for opholdstilladelse For at kunne få opholdstilladelse er det en betingelse, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Formålet med 24-årsreglen er effektivt at beskytte unge mod at indgå ægteskab, som de ikke har givet et frit og uforbeholdent samtykke til; man vil hindre arrangerede og tvangsægteskaber. Der skelnes ikke mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Desuden skal begge ægtefællers samlede tilknytning til Danmark være større end til det andet land. Hvis tilknytningen er lige stor, skal man slå sig ned i det andet land. Ved vurderingen skal udlændingemyndighederne lægge vægt på længden og karakteren af opholdet i de to lande. Også sprog, uddannelse og arbejde inddrages i vurderingen. Der er tale om et myndighedsskøn fra sag til sag og ikke om nogle fastlagte kriterier. Et kriterium kunne være at tage retten til respekt for familieliv i betragtning, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8) om ret til respekt for privatliv og familieliv. Hvad f.eks. arbejde angår, kan man spørge, om arbejde på nogle arbejdspladser vurderes som udtryk for en nærmere tilknytning til Danmark end arbejde på andre arbejdspladser. Der ses også på parternes familiemæssige tilknytning, f.eks. om den herboende har forældremyndighed eller samværsret over mindreårige børn i Danmark. Endvidere skal den herboende person godtgøre, at han eller hun kan forsørge ægtefællen og stille økonomisk sikkerhed på kr. til at dække evt. offentlig ydelse. Den herboende, som skal forsørge ansøgeren, skal i et år inden tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring ikke have modtaget hjælp fra det offentlige. Den herboende person skal også kunne godtgøre, at han eller hun råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs. at der efter familiesammenføringen bor højst to personer pr. værelse i boligen, eller at boligens areal er på mindst 20 m2 pr. person. Boligen må ikke være fremlejet. Ægtefællen får ikke opholdstilladelse, hvis det må anses for tvivlsomt, om parterne har giftet sig eller er flyttet sammen efter begge parters ønske (arrangeret ægteskab). Ej heller hvis der er grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller samlivet er at opnå opholdstilladelse (proformaægteskab).

13 13 Udlændingeloven set i forhold til de europæiske menneskerettigheder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 12 omtaler ikke parterne i ægteskabet bortset fra at det drejer sig om en mand og en kvinde (ikke om to af samme køn). FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) understreger derimod at der ikke må være begrænsninger på blandede ægteskaber. Verdenserklæringens artikel 16 siger at mænd og kvinder der har nået myndighedsalderen, har ret til at gifte sig "uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde". Naziregimets Nürnberglove fra 1935 om racerene ægteskaber var endnu i frisk erindring. I Danmark er det siden begyndelsen af 1990'erne blevet stadig vanskeligere at gifte sig med en udlænding. Det gælder for såvel danske statsborgere som for udenlandske statsborgere bosat i Danmark. Motiver til stramningerne (senest lovforslaget om ændring af udlændingeloven, bl.a. dens bestemmelser om familiesammenføring, og af ægteskabsloven i februar 2002) er at begrænse antallet af udlændinge der kommer til Danmark, at forbedre integreringen af dem som allerede er her, og som måtte komme til landet, og at standse tvangsægteskaber. Ifølge det nye lovforslag, skal stramningerne omfatte alle, så man undgår at komme i konflikt med internationale konventioners forbud mod diskrimination. I 1992 blev der indført et krav om selvforsørgelse på grund af en stigning i antallet af familiesammenføringer. Et vigtigt motiv var dengang mistanke om proformaægteskaber. Med en ændring i udlændingeloven i 1998 skulle en udenlandsk statsborger der bor her i landet, godtgøre at han eller hun var i stand til og ville påtage sig at forsørge en ægtefælle. Men i 2002 er kravet om selvforsørgelse blevet udvidet til også at gælde for flygtninge, statsborgere i de andre nordiske lande, og danske statsborgere. Foruden kravet om at man skal kunne forsørge sig selv og ægtefællen, skal den herboende ægtefælle stille økonomisk sikkerhed for kr. til dækning af evt. fremtidig offentlig socialhjælp. Ifølge Institut For Menneskerettigheder fører den nuværende administration af kravet om økonomisk sikkerhed i forbindelse med ægtefællesammenføring til krænkelser af retten til familieliv. Disse krænkelser vil navnlig men ikke udelukkende opstå, hvor den herboende er født i Danmark og ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark og hvor parret opfylder samtlige forsørgelseskrav, men på grund af ringe indtjeningsevne ikke formår at stille kr. i sikkerhed.

14 Desuden skal den herboende ægtefælle ikke have modtaget socialhjælp i et år før ansøgningen om ægtefællesammenføring, hvilket ifølge Institut For Menneskerettigheder udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling i strid med Europarådets Menneskerettighedskonvention. Hidtil stilles der også krav om egen bolig af rimelig størrelse (målt enten ved personer pr. beboelsesrum, eller ved m2 pr. person). Samtidig er det også hensigten at indføre nye principper for kontanthjælp, således at kun personer der har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de sidste otte år, har ret til fuld kontanthjælp. De øvrige får en betydelig lavere såkaldt starthjælp. Den lavere ydelse kan give problemer med at opfylde kravet om selvforsørgelse. Hensigten med den lavere ydelse er at fremme indvandreres og flygtninges integration på arbejdsmarkedet, men det afhænger selvfølgelig af at der er arbejde at søge og få. Ændringen af udlændingeloven i 2000 betød at en udlænding der bor her i landet, som gerne ville giftes eller bo fast sammen med en person fra udlandet, kun kunne gøre det hvis parrets samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til deres samlede tilknytning til et andet land - eller hvis der var nogle særlige personlige forhold at tage hensyn til. Med ændringerne af udlændingeloven i 2002 skal parrets samlede tilknytning til Danmark være større end til et andet land. Og desuden gælder kravet nu også for danske statsborgere hvor der med danske statsborgere først og fremmest tænkes på mennesker med baggrund i et andet land end Danmark. Regeringen begrunder stramningen med den fortsatte praksis med at hente en ægtefælle i oprindelseslandet. I bemærkningerne er der opregnet en række kriterier for hvornår den samlede tilknytning til Danmark kan anses for stærkere end til et andet land. Nogle af dem er dog bredt formulerede, og der siges ikke noget om hvorvidt nogle kriterier er vigtigere end andre. Så meget er op til udlændingemyndighedernes skøn. Institut For Menneskerettigheder skønner at tilknytningskravet sammenholdt med reglen om mindst 28 års statsborgerskab for fritagelse fra dette tilknytningskrav, medfører diskrimination på grund af race og etnicitet. Den forskelsbehandling af danske statsborgere på grundlag af længden af statsborgerskab, som følger af udlændingelovens 28-års regel, er uforeneligt med ikke-diskriminationsprincippet i den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, idet reglen medfører, at danske statsborgere som 28-årige vil blive forskelsbehandlet på grundlag af, hvornår de har erhvervet statsborgerskab. I 2000 blev aldersgrænsen for at gifte sig hævet fra 18 år (der er myndighedsalderen) til 25 år - dog med undtagelser i særlige tilfælde - for både danske og udenlandske statsborgere. I 2002 foreslås det at der ikke skal gives tilladelse til ægteskab med en udlænding der bor i udlandet (ægtefællesammenføring) hvis en af de to unge er under 24 år gammel. 14

15 15 Formålet med stramningen er angiveligt at formindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Som "altovervejende udgangspunkt" skal der ikke gives tilladelse til ægtefællesammenføring hvis der kan være tvivl om at ægteskabet indgås efter begge parters ønske Som med kravet om særlig tilknytning til Danmark, er det overladt til Udlændingestyrelsens embedsmænd at skønne hvorvidt det er tvivlsomt at ægteskabet er indgået efter den herboendes eget ønske, altså om der er tale om tvangsægteskab eller ikke, og så beslutte om der skal gives tilladelse. Således er der risiko for indirekte diskrimination i og med at Udlændingestyrelsen kan komme til særligt at rette opmærksomheden mod unge der har oprindelse i lande med tradition for arrangerede ægteskaber. Lovgiverne vil kort sagt hindre tvangsægteskaber. De skelner mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber; selvom familien medvirker ved de unges giftermål, kan ægteskabet godt være indgået frivilligt. Tvangsægteskaber, dvs. ægteskaber som forældrene tvinger igennem, er forbudt i stort set alle landes lovgivning; de foregår dog stadig mange steder, men det er vanskeligt at forske i. Grænsen mellem tvangsægteskab og arrangeret ægteskab kan være flydende. Hvad et "arrangeret ægteskab" er, definerer udlændingeloven ikke, og heller ikke det nye forslag til ændring af loven. Regeringens svar på Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, kritik af Udlændingeloven Hovedpunkterne i Alvaro Gil-Robles kritik i sin rapport om Danmark, som blev offentliggjort den 8. juli 2004, handler om 24-årsreglen: Kravet om at begge parter skal være mindst 24 år gamle for at opnå familiesammenføring som ægtepar er en regel som i sin virkning går langt ud over formålet, nemlig at forhindre tvangsægteskaber. Regeringens svar: Det er regeringens vurdering, at 24-års reglen stadig er nødvendig for at forhindre, at unge mennesker tvinges til at blive gift eller arrangeres ind i et ægteskab med henblik på familiesammenføring. 24-årsreglen er efter regeringens opfattelse effektiv, idet den beskytter unge mod pres i

16 16 forbindelse med indgåelse af ægteskabet jo ældre man er, desto bedre modstår man pres fra familien eller andre. Dertil har Gil-Robles følgende bemærkning: Når Danmark etablerer nogle regler, der gør det næsten umuligt for grupper i befolkningen at gifte sig og bo i Danmark, er menneskerettighederne overtrådt. Det er logisk. Og så siger man godt nok, at 24-årsreglen er indfødt for at forhindre tvangsægteskaber. Men hvorfor erklære, at alle som udgangspunkt er skyldige på forhånd i mistanken om tvangsægteskab? Jeg mener, man skulle gøre det modsatte. Man skulle gå ud fra, at det er et reelt ægteskab. Og først, hvis man finder ud af, at der er tale om et tvangsægteskab, skal man slå hårdt ned. En 24-årsregel eksisterer ikke andre steder i Europa. For mig er det et fundamentalt brud på menneskerettighedernes regler. Kravet om at et par skal have en større, samlet tilknytning til Danmark end til et andet land for at opnå familiesammenføring som ægtefæller i Danmark, rammer indvandrere og andengenerationsindvandrere særligt hårdt inkl. dem, der har boet i Danmark det meste af deres liv og er velintegrerede. Gil-Robles mener at reglerne ikke sikrer princippet om lighed for loven. En anden regel, betingelsen om 28 års statsborgerskab for fritagelse fra dette tilknytningskrav bør genovervejes. Han mener at lovgivningen behandler danske statsborgere forskelligt, afhængigt af hvor længe de pågældende har haft statsborgerskab. Regeringens svar: 28-årsreglen er udtryk for en standardiseret tilknytningsvurdering. Derfor er man nødt til at kræve indfødsret af en vis varighed. De økonomiske krav som de kroners depositum til den part, der bor i Danmark, for at tillade familiesammenføring, rejser alvorlige betænkeligheder med hensyn til lighed for loven, og, især, med hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, der forbyder diskrimination på baggrund af økonomiske forhold. Overholdelsen af de økonomiske og boligmæssige krav efterprøves hvert andet år, og ægtefællens opholdstilladelse kan falde bort, hvis den herboende part i mellemtiden f.eks. har været arbejdsløs. At leve under en konstant trussel om at blive adskilt fra ens ægtefælle, eller være nødt til at flytte til et andet land for at fortsætte familielivet, skaber uundgåeligt et betydeligt pres for de involverede. Regeringens svar: Udlændingelovens krav om sikkerhedsstillelse og selvforsørgelse er begrundet i et ønske om, at de familier, der ønsker at bosætte sig i Danmark, kan forsørge sig selv og ikke ligger det offentlige til last. Det forudsættes desuden, at en herboende, der har en fast tilknytning til

17 17 arbejdsmarkedet, bedre kan medvirke til at sikre ægtefællens integration i det danske samfund. Kravet om sikkerhedsstillelse indebærer ikke et krav om, at den pågældende skal være i besiddelse af ,-, idet den pågældende vil skulle stille en bankgaranti, der typisk vil koste ca. 1500,- årligt. Kravet om selvforsørgelse er et krav, som både Danmark og andre EU-lande stiller, og som EU-reglerne om familiesammenføring åbner mulighed for. Aldersgrænsen på 15 år for familiesammenføring med børn bør genovervejes til fordel for en aldersgrænse på 17 år i overensstemmelse med principperne i FN s børnekonvention. Regeringens svar: Baggrunden for, at aldersgrænsen blev sat ned til 15 år, var netop hensynet til barnets tarv. Regeringen ønsker at undgå, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser til forældrenes oprindelige hjemlande og dermed bliver skilt fra forældrene. Det skal understreges, at børn mellem 15 og 18 år ikke er afskåret fra at søge familiesammenføring. Udlændingemyndighederne behandler alle ansøgninger om familiesammenføring vedrørende børn. Reglen er ikke et udtryk for et forbud mod opholdstilladelse til disse børn. Det er ikke skrevet ind i selve loven, men kun i lovens bemærkninger, at ægtepar kan blive sammenført i Danmark uden at opfylde alle betingelser, hvis parret f.eks. som følge af politisk forfølgelse ikke kan slå sig ned i et andet land, som parret har tilknytning til. I sådanne tilfælde burde familiesammenføring automatisk tillades. I det mindste burde muligheden for dispensation fra kravene i disse tilfælde skrives ind i selve lovteksten, selv om lovens bemærkninger også er bindende. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 garanterer retten til familieliv og privatliv, siger Alvaro Gil-Robles. Regeringens svar: Hovedsigtet med konventionens artikel 8 er at beskytte det allerede etablerede familieliv. Danmark er derfor først og fremmest forpligtet til at beskytte mod adskillelse af familier, der allerede eksisterer som en enhed og udøver faktisk familieliv her i landet. Det er væsentligt at understrege, at der vil kunne foreligge et familieliv, uden at dette nødvendigvis betyder en forpligtelse for Danmark til at tillade familiesammenføring. Regeringen har overvejet menneskerettighedskommissærens anbefaling og vil sikre, at menneskerettighedsbeskyttelsen for flygtninges adgang til familiesammenføring afspejles mere direkte i lovteksten, eksempelvis således, at der i relevante bestemmelser indføres en henvisning til hensynet familiens enhed.

18 18 24-årsreglen rammer flest danskere Danske statsborgere bliver langt oftere ramt af regeringens 24-årsregel end udlændinge. Det viser den første detaljerede opgørelse om regeringens omstridte stramninger på udlændingeområdet 24-årsreglen og kravet om tilknytning. Det er udlændingestyrelsen, som står bag den ny opgørelse, der omfatter afslag på familiesammenføring siden 2002 og frem til juli i år. For hver eneste gang en indvandrer får afslag på at få ægtefællen hertil, så får to danske statsborgere samtidig afslag, viser opgørelsen. Siden 2002 har i alt 90 flygtninge og 187 indvandrere fået afslag på at få familie til Danmark på grund af 24-årsreglen. I samme periode har reglen bremset 384 danskere i at få ægtefællen hertil, viser opgørelsen. I gruppen af danske statsborgere kan dog også være etniske minoriteter, der har boet i Danmark i en længere årrække og dermed opnået dansk pas. Integrationsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraterne, som støtter 24- årsreglen, har lagt vægt på, at den bremser tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter. Men opgørelsen antyder, at reglen oftere er stopklods for danske statsborgere, der vil have en ægtefælle til landet. Partileder Marianne Jelved (R) siger: Jeg må bare konstatere, at der ingen indikatorer er på, at tvangsægteskaber bliver forhindret ved den regel. Undersøgelsen fortæller, at der er mange flere danske og nordiske statsborgere, der får afslag end indvandrere, der får afslag. Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Peter Skaarup, er uenig: Jeg mener nok, at undersøgelsen til en vis grad dokumenterer, at 24- årsreglen er med til at bremse tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Dem, der søger familiesammenføring, er fra mellemøstlige områder, hvor det er skik at hente ægtefællen fra det oprindelige land, siger han. Dansk Folkeparti er dog ikke tilfreds med, at undersøgelsen ikke skelner mellem danskere og statsborgere af udenlandsk herkomst. Partiet går nu til integrationsminister Bertel Haarder med krav om en mere detaljeret undersøgelse, oplyser Peter Skaarup. Undersøgelsen fra Udlændingestyrelsen viser også, at kravet om størst tilknytning til Danmark afholder markant flere fra en familiesammenføring en 24-årsreglen. Sidste år bremsede tilknytningskravet 681 sammenføringer, mens 24-årsreglen har udløst afslag til 144 personer. Alligevel har 24-årsreglen været langt mere i fokus, selv om den er mindre effektiv som bremseklods, viser altså undersøgelsen. Derfor er det problematisk kun at fokusere på 24-årsreglen, mener Marianne Jelved: Tilknytningskravet er langt sværere at honorere. Men 24-årsreglen er blevet symbolet på hele komplekset af problemer, siger hun.

19 19 Internationalt fokus på dansk udlændingepolitik Flere udenlandske aviser og tv-stationer som BBC og The Times rapporterer i stigende omfang om de stramme, danske regler for familiesammenføring. I The Times kan man blandt læse om, hvordan en dansk, grafisk designer er nødsaget til at pendle mellem sit hjem i Malmø og arbejdet i København hver dag, fordi han er gift med en af den slags kvinder, den danske regering ikke bryder sig om. En tyrkisk kvinde. Slim Allagui, journalist fra fransk TV5 og det franske nyhedsbureau AFP, studser over den danske lovgivning: Vi synes det er lidt mærkeligt, at kærligheden skal begrænses på den måde i et frit og demokratisk samfund som det danske, hvor man oven i købet siger, at man forsvarer menneskerettigheder. Der er noget modstridende imellem, hvad Danmark vil, og hvad Danmark gør. Ifølge talsmand for Ægteskaber Uden Grænser, Erik Lemcke, undres de øvrige udenlandske journalister sig også over de danske regler. Det er ikke just et skønmaleri, der tegnes: De undrer sig over, at et land, der har været åbent, er blevet fremmedfjendsk og lukket. De spørger, hvordan det kan være, at en dansker ikke må gifte sig med en udlænding, og de kan slet ikke forstå, at der er nogen, der må flytte til Sverige, fortæller Erik Lemcke Slim Alllagui er ikke overbevist om, at reglerne om familiesammenføring er til for at hindre tvangsægteskaber. Han oplever, at det er en helt anden dagsorden, regeringen og dansk folkeparti har: Man burde sige lige ud, at man ikke vil have mere indvandring til Danmark, fordi man vil integrere dem, der allerede er her bedre i stedet for at påberåbe sig, at det drejer sig om at beskytte piger mod arrangeret ægteskab, siger han. I stedet for at afvise den internationale kritik mener Slim Allagui, at Danmark burde tage den til efterretning: Man skal ikke afvise kritikken og sige, at det ikke er rigtigt. Man skal enten erkende sine fejl eller sige tingene lige ud, siger han.

20 20 Danske par flytter til Sverige Hver måned søger 50 danske par tilflugt i Malmø for at kunne leve sammen. Siden de danske regler for familiesammenføring blev strammet 1. juli 2002, har sammenlagt mere end tusind par pakket kufferten og er flyttet over på den anden side af Øresund. Sammenlagt drejer det sig om cirka personer. Resultatet er boligmangel i Malmø og ikke mindst et stort pres på Migrationsverkets sagsbehandlere, der skal gennemgå alle sagerne med de danske kærlighedsflygtninge.»vi har allerede et stramt budget, og da reglerne siger, at netop disse sager skal behandles hurtigst muligt, så går det ud over resten af vores arbejde. En svensker skal som regel vente et år, hvis han eller hun vil have sin ikkeeuropæiske ægtefælle hertil, for en dansker eller anden EU-medborger tager det som regel kun tre måneder«, siger Åsa Lindberg fra Migrationsverket. Fakta: Regler for EU- og EØS-medborgere For at kunne flytte til et andet EU-land skal du have en opholdstilladelse. Den søges i landet, efter at du er flyttet dertil. For at få en opholdstilladelse skal du opfylde krav om forsørgelsespligt; det vil sige, at du skal have et arbejde, en virksomhed, studere eller have nok penge at kunne leve for. Din mand/kone og dine børn har ret til at følge med dig til det andet land og kan der få en opholdstilladelse. Det er netop denne regel, der har gjort det muligt for danske statsborgere at få familiesammenføring i Malmø. Når det gælder nordiske statsborgere, behøver de ikke opholdstilladelse i Norden, men en medfølgende ægtefælle skal opfylde EØS-aftalens krav, der især lægger vægt på, at man er selvforsørgende. Dette prøves så af myndighederne i landet. Ægtefællen bevilges normalt en femårig opholdstilladelse ifølge EØS-aftalen. I januar 2005 blev reglerne strammet, så man også skulle finde arbejde i det andet EU-land for eksempel 4-6 hos svensk McDonald s for senere at få et problemfrit ophold Danmark. Disse stramninger førte til at et halvt hundrede dansk-udenlandske par, der har haft proforma adresse i Sverige og beholdt deres arbejde i Danmark, nu opholder sig ulovligt i landet, hvilket i sidste ende betyder at politiet kan foretage en tvangsmæssig udsendelse.

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Orientering til de regionale netværk

Orientering til de regionale netværk 16. maj 2012 Orientering til de regionale netværk Nye regler for ægtefællesammenføring fra den 15. maj 2012 Folketinget har den 8. maj 2012 vedtaget nye regler for ægtefællesammenføring. Reglerne vil gælde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 22. december 2011 Kontor: Udl.afd., Int. Ktr. Dok.: 11/106479 G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende Kommissionens

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2016-17 Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i

Læs mere

Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark

Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Institut for Menneskerettigheder 2006 Kolofon Hvidbog om ægtefællesammenføring i Danmark Institut for Menneskerettigheder, 2006 Mekanisk, fotografisk eller anden

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) Høringssvar til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) Herning d. 10. februar 2017 Udlændinge-, Integrations- og boligministeriet har

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Dato: 22. september 2004 NOTAT om Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8.

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Valby d. 23 maj. 2011 Integrationsministeren har fremsat et ændringsforslag til L168, som ganske vist vil medføre en lettere adgang til ægtefællesammenføring

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

Danmark i verden Verden i Danmark

Danmark i verden Verden i Danmark RADIKALE UDSPIL PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET Danmark i verden Verden i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppe, marts 2003 side 2 ET LUKKET DANMARK Der er brug for en radikal reform af udlændingepolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 127 Offentligt Fredag d. 10. april 2015 Til beskæftigelsesministeren og folketingets arbejdsmarkedsordførere I forbindelse med det valg der snart bliver

Læs mere

Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104

Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104 18. marts 2012 Bemærkninger til Justitsministeriet høringsnotat om L104 I vores to høringssvar til L104 har vi foretaget en ret detaljeret gennemgang af de problemer i forhold til internationale konventioner,

Læs mere

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager)

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no.

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no. NOTAT Dato: 8. juli 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 11/52072 Sagsbeh.: RIN Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder 2004 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder Nationale kontrolorganer 2 Ægtefællesammenføring

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark

Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark Valby d. 28. marts 2012 Tolkning af Zambrano og Singh i Danmark Vores medlem Bilal Isa har fået tilsendt det vedhæftede brev fra den juridiske rådgivningstjeneste The AIRE Centre (Advice on Individual

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005.

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005. Udlændingestyrelsen Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: 30. september 2005 Erhvervs- og Sagsbeh.: NHL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilkendegav den 28. juni 2005

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig)

12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Genoptrykt Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24. juli 2002 12. august 2008 (klassifikationen intern ophævet noten er nu offentlig) EF-Domstolens dom om opholdstilladelse

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. december 2016 Sag 16/2016 (1. afdeling) Udlændingenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg) mod A og B (advokat Gunnar Homann for begge) Biintervenient til

Læs mere

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uibm.dk og udlaendingeafdeling@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. marts 2011 af Jørgen Poulsen (RV), Marianne Jelved (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV). Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp? Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen

Forslag til folketingsbeslutning om afdækning af de økonomiske konsekvenser forbundet med indvandringen 2012/1 BSF 72 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. februar 2013 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, ÆUGs hidtil største arrangement Forvandlende Fortællinger løber af stablen mandag d. 13 juni. Og vi har brug for din hjælp til at få budskabt spredt. Danmark har siden sidste nyhedsbrev

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af arbejdskommissoriet for Institut for Menneskerettigheder 2010/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 15. marts 2011 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov

Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov Dobbelt statsborgerskab Sådan skal du forholde dig til den nye lov Den 1. september 2015 træder loven om dobbelt statsborgerskab i kraft. Accepten af dobbelt statsborgerskab i Danmark har stor betydning

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Endelig redegørelse. i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet

Endelig redegørelse. i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet Dato: 30. marts 2006 J.nr.: 2005-3523-643 Sagsbehandler: SV1 Akt. nr.: 9 i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet Jeg har

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler

Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Hr. Hans Gammeltoft Hansen Folketingets Ombudsmand Gammeltorv 22 1457 København K København, den 19. august 2008 Praksis og vejledning fra Integrationsministeriet/Udlændingeservice ang. EU-regler Ægteskab

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER Børne- og Socialministeriet Enhed Familier Sagsbehandler Merethe Johansen Sagsnr. 2016-3635 Doknr. 407471 Dato 13-10-2016 (Revideret den 30-11- 2016 fsva. ministeriets navn) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Udkast af 6. januar 2012 Dato: 6. januar 2012 Kontor: Udlændingelovkontoret Sagsnr.: 11/87474 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere