Problemformulering. Teori og Empiri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemformulering. Teori og Empiri"

Transkript

1 1 Motivation Jeg vil med mit projekt beskrive konflikten mellem regler og rettigheder på familiesammenføringsområdet. Regeringen har givetvis skærpet reglerne for at undgå, at mennesker af fremmed herkomst kommer herop med det ene formål at udnytte goderne i et velfærdssamfund uden at yde noget til gengæld. Men med disse tiltag gør man også ægteskabet til en institution, der skal verificeres som et firma der skal give økonomisk overskud. Statens organisering er bureaukratisk, hvilket vil sige, at den er baseret på formelle menneskelige relationer, hierarkisk opbygget og en upersonlig og regelstyret fremtoning. Handlingerne udføres på baggrund af love og regler. Det er afgørende at besidde magt da den erstatter samtalen. Derfor tager Udlændingestyrelsen heller ikke personhensyn når den giver opholdstilladelser(bortset fra et par sager hvor de enkelte medarbejdere har kunnet drage personlig fordel af at udstede opholdstilladelse) men baserer udelukkende deres skøn på samfundsøkonomiske kalkuler. Ifølge Habermas finder der i det moderne samfund en adskillelse sted mellem et system, der styres med udgangspunkt i penge og magt, og så en livsverden, hvor ønsket er enighed eller gensidig forståelse. Der er masser af sager herhjemmefra hvor den udenlandske ægtefælle er sendt hjem, hvis manden har mistet sit arbejde, eller hvis manden grundet arbejdet har opholdt sig over 6 mdr. i udlandet og dermed mistet tilknytningsforholdet. I 2003 bestemte man sig for de facto at forskelsbehandle danske statsborgere på grund af længden af deres statsborgerskab, og indførte reglen om 28 års statsborgerskab så etniske danskere ikke blev ligeså hårdt ramt. Skal staten bestemme om man er i stand til at forsørge sin kone? Hvis man ikke modtager hjælp fra det offentlige, er det jo netop det man gør. Og hvor meget eller lidt skal man tjene, for at man i statens øjne kan betegnes som forsørger? Kan det for eksempel lade sig gøre at to mennesker kan leve af eksempelvis en vikarløn og SU? Hvis staten ikke skønner at ens indkomst er høj nok til at forsørge to, bliver statens konklusion at den ene part lever af sort arbejde. Ligeledes skal ansøgeren stille i sikkerhed for få en ægtefælle til landet og Instituttet for Menneskerettigheder konkluderer i deres udredning fra oktober i år at den nuværende udformning af 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til krænkelser af retten til familieliv i henhold til de europæiske menneskerettigheder art. 8. Disse krænkelser vil navnlig, men ikke

2 2 udelukkende, opstå, hvor den herboende er født i Danmark, og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark, og hvor parret opfylder samtlige forsørgelseskrav, men på grund af ringe indtjeningsevne ikke formår at stille i sikkerhed. Reglen om, at den herboende ikke må have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialhjælp og integrationsloven, udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling i strid med EMRK art. 14 sammenholdt med art. 8 om retten til familieliv. Jeg har i min rapport koncentreret om kærlighedsægteskaber, hvor den ene part er dansker. Eksemplerne er alment kendte fra pressen. Hvis min konklusion bliver at hjemsendelse sker på grund af ansøgers etniske baggrund og resultatet bliver at de samme regler skal gælde for ægteskaber indgået mellem to danskere, kommer vi altså i en situation, hvor man skal være velhavende for at indgå i et ægteskab og i sidste ende for at have ret til at føde børn!

3 3 Indhold side 1 Motivation side 3 Indhold side 4 Problemfelt side 5 Problemformulering side 5 Teori og empiri side 6 Metode side 6 Personligt involveret side 9 Habermas tanker om den europæiske nationalstat side 10 Dansk udlændinge- og integrationspolitik side 11 Familiesammenføring side 12 Krav for opholdstilladelse side 13 Udlændingeloven set i forhold til de europæiske menneskerettigheder side 15 Regeringens svar på Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, kritik af Udlændingeloven side årsreglen rammer flest danskere side 19 Internationalt fokus på dansk udlændingepolitik side 20 Danske par flytter til Sverige side 21 Krav om nyt udlændingenævn side 22 Krav om ekspertpanel side 23 Eksempler på familier der er hårdt ramt af regeringens stramme udlændingepolitik side 26 Menneskerettigheder og dansk lovgivning side 27 Højesteret giver grønt lys for Udlændingeloven side 28 Udlændingeloven forsøges afprøvet ved Menneskerettighedsdomstolen side 30 Nye stramninger side 30 Institut For Menneskerettigheders vurderinger side 31 Konklusion side 33 Kilder

4 4 Problemfelt Mit problemfelt ligger indenfor området opholdstilladelser til udlændinge og min problemstilling ligger i hvor mange man kan give permanent ophold, så de samtidig kan tilbydes arbejde og integreres i det danske samfund. Som det ser ud nu, er der noget der kunne tyde på at regeringen har den opfattelse, at der er for mange udlændinge i Danmark, og at de for de flestes vedkommende er en belastning for samfundet. Derfor har man indført en stram udlændingelov, der har til formål at begrænse indvandringen til personer, der har uddannelse indenfor fag, der er efterspørgsel på, som for eksempel læger og ingeniører eller personer der gifter sig dansk vil kunne forsørges af sin herboende ægtefælle. Med en sådan lovgivning kommer man imidlertid i konflikt med diverse menneskerettigheder, hvilke jeg påviser i min rapport. I stedet for at rette sig efter menneskerettighederne prøver regeringen derimod at sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at have en menneskerettighedsdomstol i Haag til afgøre danske forhold (nogenlunde det samme spørgsmål Enhedslisten og Dansk Folkeparti stiller i forbindelse med folketingets magt i forhold til EU-domstolen i Bruxelles). Problemet ligger efter min vurdering (ja, man kan jo ikke undgå at lyde lidt selvhøjtidelig når man arbejder alene..) i at man tager det som en selvfølge at udlændinge ikke kan bidrage væsentligt til danske samfund og at det derfor er et nødvendigt onde at indføre skrappe regler for at holde dem ude. Nuvel. Socialdemokratiets åbne arme politik op gennem firserne og halvfemserne har medført at rigtig mange uuddannede familier fra tyrkiske bjergområder har bosat i Danmark for i første omgang at arbejde, men siden efter at de ufaglærte job er blevet udtømt, med det hovedformål at ernære sig ved overførselsindkomster. I dag kan man imidlertid ikke få kontanthjælp uden at blive aktiveret, så det er bare op til de ansvarlige politikere at følge loven! Samtidig bliver de kommende generationer bedre uddannede, så der skulle være begrundet håb for at de svage grupper bliver bedre integrerede. Det skal ikke kunne betale sig at forfalde til kriminalitet, så her har regeringen også en chance for at håndhæve en mærkesag. Prisen for åbne grænser er øget kontrol. Men det er efter min mening en pris vi må betale, hvis vi skal tage imod (og kontrollere) mulighederne i globaliseret samfund. Hvis Danmark isolerer sig, vil vi på længere sigt gå glip af vigtige kont(r)akter og ende i såvel økonomisk og åndeligt armod. Hvis min problemformulering derfor i første omgang kan lyde naiv og forenklet, er det fordi jeg ikke anser udlændinges tilstedeværelse i Danmark som et problem men derimod som en kærkommen udfordring.

5 5 Problemformulering I hvor stor udstrækning skal staten bestemme hvem der må opholde sig i landet og hvem der må danne par med hvem, så længe pågældende personer ikke er i konflikt med loven eller modtager offentlige ydelser? Teori og Empiri I søgen efter relevant teori i forbindelse med udarbejdelsen af min rapport, stødte jeg på den nyliberale teoretiker Robert Nozicks idéer om frihed frem for lighed og velgørenhed frem for skat, og erfarede at han var fader til Anders Fogh Rasmussen ideologiske manifest Fra Socialstat til minimalstat. Det er så ret interessant at kunne konkludere, at når det kommer til praktisk politik, har Fogh Rasmussen for at appellere til danske vælgere, bevæget sig et godt stykke væk fra denne form for nyliberalisme. Især på udlændingeområdet ser man at individernes frihed og rettigheder begrænses kraftigt, med det formål give fordele til etniske danskere via statsmagt. Mit forslag til at løse en del af integrationskonflikterne og samtidig tilgodese både danskere og udlændinge er en socialdemokratisk model i internationalt perspektiv, hvor man udnytter udlændinges færdigheder til at bidrage til vores velfærd ved beskatning af deres arbejde. Nøjagtig som man gør ved vores egen arbejdsindsats, men i stedet for at give afkald på goder som efterløn og gratis hospitaler for i fremtiden at kunne forsørge en større generation af ældre, skal vi regulere arbejdsstyrken ved at tage imod veluddannet arbejdskraft fra udlandet. Dette er også i langt bedre tråd med globaliseringen end regeringens nuværende politik. Nationalstatens primære opgave vil i fremtiden være at distribuere skatteindtægterne frem for at diktere en egentlig økonomisk politik, da denne i høj grad vil blive afhængig af global økonomi og internationale markedskræfter. Jeg har brugt et kapitel på den tyske filosof Jürgen Habermas, der advarer ved farerne for at marginalisere dele af befolkningen og stiller det vigtige spørgsmål om det mon overhovedet er muligt for en demokratisk menings- og viljesdannelse at fungere som sammenhængskraft på et niveau, der ligger højere end niveauet for nationalstatens interne integration.

6 6 Jeg har valgt at koncentrere min opgave om relationer mellem danskere og udlændinge, da man i denne gruppe finder flere mennesker, der ønsker samkvem af personlige årsager end i gruppen af udlændinge, hvor nogen kunne beskyldes for at blive familiesammenført udfra et ønske om økonomisk gevinst. Ikke at jeg beskylder nogen for at få børn for børnepengenes skyld eller få familiemedlemmer herop for øge familiens samlede overførselsindkomst, men for at finde frem til sager hvor regeringens politik udøver direkte vold mod den personlige frihed, og dermed også på dens egen idégrundlag. Metode Til udarbejdelse af min rapport har jeg hovedsageligt benyttet mig af avisartikler grundet dens aktuelle emne og for løbende at kunne opdatere indholdet. Personligt involveret Som studerende er jeg i en gråzone rent familiesammenføringsmæssigt. Myndighederne skal votere udfra økonomiske hensyn, og uden at tage personhensyn, bedømme om jeg kan forsørge min kone ved egen hjælp. Men de skal også se fremad, og hvis jeg som studerende (påbegyndte sep sam.bas. på RUC) går en lysende fremtid i møde, må de slække på deres krav til mine aktuelle forhold. Min kone er født i Thailand. Jeg er dansker. Vi mødtes på Icq (chatroom på nettet) i oktober 2003, og efter at have kommunikeret dagligt besøgte jeg hende så i Bangkok i maj Jeg opholdt mig i Thailand i 14 dage hvor vi tilbragte dage og nætter sammen, og jeg følte at jeg kom tættere på hende end jeg nogensinde har været på andre, udover min familie, før. Hun kom til Danmark en måned efter min hjemkomst på et turistvisum gældende 3 måneder. Hun fik forlænget sit turistvisum, under behandling af hendes ansøgning om permanent

7 opholdstilladelse på baggrund af ægteskab. I december bliver det til vores udelte glæde konstateret at hun er gravid. Vi har siden afleveringen af ansøgning modtaget flere breve fra udlændingestyrelsen. Det første angående vores boligforhold (Vi boede indtil 9/12-04 i min etværelses kollegielejlighed, og har nu fået en toværelses ditto) og siden brev om min økonomi, der gør opmærksom på at jeg i løbet af ansøgningsåret har modtaget hjælp fra det offentlige, og derfor ikke opfylder kravene til at forsørge et andet menneske. Mandag d. 17. januar 2005 får min kone afslag på fast ophold da, jeg citerer; Udlændingestyrelsen ikke kan give hende opholdstilladelse, da jeg inden for en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af hendes ansøgning, har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Hun skulle forlade landet inden 1. februar, og hvis ikke kunne hun blive udvist af Danmark med forbud mod at vende tilbage indenfor et nærmere fastsat tidspunkt, og straffet for ulovligt ophold i Danmark. Styrelsen skriver endvidere; at der i sagen ikke foreligger oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsmæssige forhold, som bevirker, at jeg ikke vil kunne tage ophold i Thailand for dér at udøve familielivet med min kone. Jeg får nu både S.U., lån og løn, men i 2003/04 læste jeg på åbent universitet og skulle således selv betale mit studie ud af min vikarløn, hvilket blev umuligt op til eksamensperioden, da jeg ikke havde tid til at passe mit arbejde, og derfor måtte få økonomisk støtte fra kommunen. På trods af at jeg i dag opfylder samtlige krav til at have samkvemsret med min kone forlangte Udlændingestyrelsen, og dermed regeringen, altså at jeg skulle opgive min uddannelse og flytte til Thailand, eller skilles fra min gravide kone, som jeg elsker overalt på denne jord, fordi jeg på et tidspunkt, før kun kom til landet, modtog kontanthjælp. Vi klagede over afgørelsen, men min kone kunne ikke blive under behandlingen, der vil tage 6-8 måneder, og måtte altså rejse 1. februar. Vi tog afsked selvom jeg selvfølgelig helst var taget med hende. Men vores økonomiske situation indbød ikke til uforudsete ferier. Den 10. maj var hun atter tilbage på et turistvisum. Vores kamp denne gang gik på hvorvidt vi skulle betale for fødselen. Så længe man ikke har en ansøgning om fast ophold liggende skal kvinden, hvis hun er udlænding, selv betale omkostningerne. Det har i den henseende ingen betydning at manden har sygesikring. Da vi havde klaget over afgørelsen blev vi heldigvis stadig anset som ansøgere. Vi var også heldige med ændringer af bestemmelser i juni, hvor ansøgeren hidtil havde skullet betale for bl.a. blodprøver og jordmoder men ikke for selve fødsel, hvor det nu er blevet helt omkostningsfrit. 7

8 8 Den 6. august fødte hun en velskabt søn, som umiddelbart efter fik dansk personnummer og sygesikringsbevis. Den 26. oktober går min kone til optagelsesprøve til den engelsksprogede biokemi-uddannelse på RUC i håb om et studievisum kan give hende ophold, hvis den permanente skulle glippe. 27. oktober får vi brev fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, der giver os medhold i vores klage og finder grundlag for at ændre Udlændingestyrelsens afgørelse af 4. januar 2005 (!), men fastholder at alle krav, inklusiv boligkravet skal være opfyldt, før der kan gives opholdstilladelse. Hvad der trods alt gav os håb om opholdstilladelse, var at hun har en uafsluttet medicinuddannelse som hun har planer om at fuldføre i Danmark, og at jeg (hvis guderne og deres rådgivere vil) fuldfører en videregående samfundsuddannelse, og at vi derfor på et tidspunkt kan tilbagebetale vores (taknemmeligheds)gæld til samfundet. Mange vil jo spørge sig selv, hvordan min kone kan forberede sig bedst muligt på en eventuel opholdstilladelse, og hvad hun kan gøre for at forbedre vores økonomiske situation. Hun kan faktisk ikke foretage sig ret meget. Sprogskoler er lukket land så længe hun ikke har opholdstilladelse, og hun kan heller ikke arbejde da hun i immigrationsøjemed kommer fra et 3. verdensland, og således skal være mindst uddannet læge, sygeplejerske eller ingeniør for at få arbejdstilladelse. Årsagen er at man vil bevare danske arbejdspladser, og kun besætte dem med udenlandsk (eller skulle man sige udeneupæisk) arbejdskraft på områder hvor der er mangel. I november består min kone en optagelsesprøve til en engelsksproget biologiuddannelse på RUC. Den planlagte start i februar 2006 bliver med ministeriel indgriben udskudt til september. I november får min kone også besked om at hun kan få permanent opholdstilladelse såfremt vi deponer på en spærret konto i en 7-årig periode. 13. december får hun endelig tilladelsen, med den begrundelse at forsørgelseskravet bortfalder idet at jeg studerer på erhvervskompetencegivende uddannelse, og betingelse om at skulle søge igen om to år. 17. januar starter min kone på danskundervisning på RUC, og mens min mor passer vores søn.

9 9 Habermas tanker om den europæiske nationalstat Med overgangen til den demokratiske retsstat tilhørte den enkelte borger ikke længere blot en stat men blev forfremmet til statsborger. Fra da af var der tale om et medlemskab, der erhvervedes af borgere, som i det mindste implicit fik givet deres samtykke, og som omvendt fik andel i udøvelsen af den politiske magt og borgernes rettigheder forvandledes hermed til menneske- og statsborgerrettigheder, altså til liberale og politiske borgerrettigheder. Men i dag, hvor nationalstaten står over for nye udfordringer, hvor den internt må reagere på multikulturalismens kraftige virkninger, og hvor den udefra presses af de problemer, der følger af globaliseringen, må man spørge, om der mon gives en ækvivalent til den nødvendige forbindelse mellem statsborger- og folkenation, som er ligeså funktionel, som denne forbindelse har været, og vi fjerner os mere og mere fra modellen for en nationalstat bestående af en kulturelt homogen befolkning. Af historiske grunde er der i mange lande sket det, at flertalskulturen har fusioneret med den almene politiske kultur, som gør krav på at blive anerkendt af alle statsborgere, uanset deres kulturelle herkomst. Denne fusion må ophæves, hvis forskellige kulturelle, etniske og religiøse livsformer som ligeberettigede skal kunne eksistere side om side og sammen inden for rammerne af ét og samme samfund. Niveauet for den fælles politiske kultur må kobles fra niveauet for subkulturerne og deres førpolitisk prægede identiteter. Habermas formoder, at en politisk kultur, den være sig nok så hævdvunden, kun er i stand til at holde sammen på det multikulturelle samfund, hvis borgeren i dette samfund til gengæld for at have valgt demokratiet ikke kun opnår liberale frihedsrettigheder og ret til deltagelse i det politiske liv, men også gives adgang til den profane nydelse, der er forbundet med retten til at få del i sociale og kulturelle goder. Hvis ikke alle samfundsgrupper kan forenes i et solidarisk fællesskab, vil vilkårlige dele af befolkningen udskilles fra helheden, og det vil uvægerligt få politiske konsekvenser. En underklasse skaber sociale spændinger, der udløses i selvdestruktive oprør uden mål, og som kun kan kontrolleres med repressive midler. Opførelsen af fængsler, organiseringen af den interne sikkerhed i det hele taget, udvikler sig så til en vækstindustri. Dertil kommer, at den sociale vanrøgt og den fysiske forarmelse ikke lader sig begrænse lokalt. Giften fra ghettoerne spreder sig til infrastrukturen i indre bydele, ja i hele regioner og

10 10 trænger ind i porerne i hele samfundet. Det vil i sidste ende føre til en moralsk erosion af samfundet, en erosion, der vil fortære den universalistiske kerne i et ethvert republikansk samfundsliv. Formelt korrekt tilvejebragte flertalsbeslutninger, der blot afspejler statusangst og selvhævdelsesreflekser hos en middelstand, der er truet af nedgang, undergraver nemlig procedurernes og institutionernes legitimitet. Hvis man følger denne vej, sætter man nationalstatens egentlige landvinding til, nemlig dens integration af befolkningen via demokratisk participation. Det store spørgsmål er, om det vil være muligt for en demokratisk menings- og viljedannelse at fungere som sammenhængskraft på et niveau, der ligger højere end niveauet for nationalstatens interne integration. Dansk udlændinge - og integrationspolitik Regeringen (Venstre og Konservative), der kom til magten i november 2001, offentliggjorde i januar 2002 sin overordnede politik på flygtninge- og indvandrerområdet: En ny udlændingepolitik. Politiken tager udgangspunkt i tre grundlæggende hensyn: Udlændingepolitikken skal respektere Danmarks internationale forpligtelser. Antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, skal begrænses, og der skal stilles skærpede krav om selvforsørgelse. De flygtninge og indvandrere, der bor i Danmark, skal integreres bedre og komme hurtigere i arbejde. Derfor skal tilskyndelsen til selv at søge arbejde styrkes. I marts 2002 lancerede regeringen sin strategi for integration af flygtninge og indvandrere: På vej mod en ny integrationspolitik. Det er regeringens mål, hedder det i oplægget, at få integreret nye borgere, så de kan deltage i arbejdsog samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. Det er nye indvandrere der er omfattet af integrationspolitikken. Integrationspolitikken består af fire hovedelementer: Hurtigt i arbejde (regeringen ser arbejde som nøglen til succesfuld integration ).

11 11 Effektiv danskundervisning. Bedre udnyttelse af indvandreres og flygtninges kvalifikationer. Integration som et fælles anliggende. Mange af de initiativer, Integrationsministeriet tager på dette område, er baseret på dette oplæg (der findes på ministeriets hjemmeside). Ændringerne af integrationsloven (der trådte i kraft 1/7 2002) sker således: 1. Bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. 2. Bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende. 3. Bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Familiesammenføring Udlændinge, der har nær familie i Danmark, kan få opholdstilladelse efter regler om familiesammenføring. Familiesammenføring som ret blev lovfæstet i 1983, men er siden gennem flere lovændringer blevet svækket. Med ændringen af udlændingeloven og ægteskabsloven, der trådte i kraft 1. juli 2002, blev retskravet helt afskaffet. Ansøgninger om familiesammenføring afgøres herefter af udlændingemyndighederne i den enkelte sag. Med lovændringen er muligheden for familiesammenføring blevet indskrænket ganske meget. Det begrunder regeringen med, at den ønsker at begrænse antallet af familiesammenførte og det anslåede antal af disses efterkommere man vil begrænse mulighederne for, at nye familier kan bosætte sig her i landet, f.eks. når parterne ikke har en overvejende tilknytning til Danmark. De udlændinge, der kommer, skal som udgangspunkt være selvforsørgende.

12 12 Krav for opholdstilladelse For at kunne få opholdstilladelse er det en betingelse, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Formålet med 24-årsreglen er effektivt at beskytte unge mod at indgå ægteskab, som de ikke har givet et frit og uforbeholdent samtykke til; man vil hindre arrangerede og tvangsægteskaber. Der skelnes ikke mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Desuden skal begge ægtefællers samlede tilknytning til Danmark være større end til det andet land. Hvis tilknytningen er lige stor, skal man slå sig ned i det andet land. Ved vurderingen skal udlændingemyndighederne lægge vægt på længden og karakteren af opholdet i de to lande. Også sprog, uddannelse og arbejde inddrages i vurderingen. Der er tale om et myndighedsskøn fra sag til sag og ikke om nogle fastlagte kriterier. Et kriterium kunne være at tage retten til respekt for familieliv i betragtning, jf. f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel 8) om ret til respekt for privatliv og familieliv. Hvad f.eks. arbejde angår, kan man spørge, om arbejde på nogle arbejdspladser vurderes som udtryk for en nærmere tilknytning til Danmark end arbejde på andre arbejdspladser. Der ses også på parternes familiemæssige tilknytning, f.eks. om den herboende har forældremyndighed eller samværsret over mindreårige børn i Danmark. Endvidere skal den herboende person godtgøre, at han eller hun kan forsørge ægtefællen og stille økonomisk sikkerhed på kr. til at dække evt. offentlig ydelse. Den herboende, som skal forsørge ansøgeren, skal i et år inden tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring ikke have modtaget hjælp fra det offentlige. Den herboende person skal også kunne godtgøre, at han eller hun råder over en bolig af rimelig størrelse, dvs. at der efter familiesammenføringen bor højst to personer pr. værelse i boligen, eller at boligens areal er på mindst 20 m2 pr. person. Boligen må ikke være fremlejet. Ægtefællen får ikke opholdstilladelse, hvis det må anses for tvivlsomt, om parterne har giftet sig eller er flyttet sammen efter begge parters ønske (arrangeret ægteskab). Ej heller hvis der er grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabet eller samlivet er at opnå opholdstilladelse (proformaægteskab).

13 13 Udlændingeloven set i forhold til de europæiske menneskerettigheder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 12 omtaler ikke parterne i ægteskabet bortset fra at det drejer sig om en mand og en kvinde (ikke om to af samme køn). FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) understreger derimod at der ikke må være begrænsninger på blandede ægteskaber. Verdenserklæringens artikel 16 siger at mænd og kvinder der har nået myndighedsalderen, har ret til at gifte sig "uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde". Naziregimets Nürnberglove fra 1935 om racerene ægteskaber var endnu i frisk erindring. I Danmark er det siden begyndelsen af 1990'erne blevet stadig vanskeligere at gifte sig med en udlænding. Det gælder for såvel danske statsborgere som for udenlandske statsborgere bosat i Danmark. Motiver til stramningerne (senest lovforslaget om ændring af udlændingeloven, bl.a. dens bestemmelser om familiesammenføring, og af ægteskabsloven i februar 2002) er at begrænse antallet af udlændinge der kommer til Danmark, at forbedre integreringen af dem som allerede er her, og som måtte komme til landet, og at standse tvangsægteskaber. Ifølge det nye lovforslag, skal stramningerne omfatte alle, så man undgår at komme i konflikt med internationale konventioners forbud mod diskrimination. I 1992 blev der indført et krav om selvforsørgelse på grund af en stigning i antallet af familiesammenføringer. Et vigtigt motiv var dengang mistanke om proformaægteskaber. Med en ændring i udlændingeloven i 1998 skulle en udenlandsk statsborger der bor her i landet, godtgøre at han eller hun var i stand til og ville påtage sig at forsørge en ægtefælle. Men i 2002 er kravet om selvforsørgelse blevet udvidet til også at gælde for flygtninge, statsborgere i de andre nordiske lande, og danske statsborgere. Foruden kravet om at man skal kunne forsørge sig selv og ægtefællen, skal den herboende ægtefælle stille økonomisk sikkerhed for kr. til dækning af evt. fremtidig offentlig socialhjælp. Ifølge Institut For Menneskerettigheder fører den nuværende administration af kravet om økonomisk sikkerhed i forbindelse med ægtefællesammenføring til krænkelser af retten til familieliv. Disse krænkelser vil navnlig men ikke udelukkende opstå, hvor den herboende er født i Danmark og ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark og hvor parret opfylder samtlige forsørgelseskrav, men på grund af ringe indtjeningsevne ikke formår at stille kr. i sikkerhed.

14 Desuden skal den herboende ægtefælle ikke have modtaget socialhjælp i et år før ansøgningen om ægtefællesammenføring, hvilket ifølge Institut For Menneskerettigheder udgør usaglig og uproportional forskelsbehandling i strid med Europarådets Menneskerettighedskonvention. Hidtil stilles der også krav om egen bolig af rimelig størrelse (målt enten ved personer pr. beboelsesrum, eller ved m2 pr. person). Samtidig er det også hensigten at indføre nye principper for kontanthjælp, således at kun personer der har opholdt sig i Danmark i mindst syv år ud af de sidste otte år, har ret til fuld kontanthjælp. De øvrige får en betydelig lavere såkaldt starthjælp. Den lavere ydelse kan give problemer med at opfylde kravet om selvforsørgelse. Hensigten med den lavere ydelse er at fremme indvandreres og flygtninges integration på arbejdsmarkedet, men det afhænger selvfølgelig af at der er arbejde at søge og få. Ændringen af udlændingeloven i 2000 betød at en udlænding der bor her i landet, som gerne ville giftes eller bo fast sammen med en person fra udlandet, kun kunne gøre det hvis parrets samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til deres samlede tilknytning til et andet land - eller hvis der var nogle særlige personlige forhold at tage hensyn til. Med ændringerne af udlændingeloven i 2002 skal parrets samlede tilknytning til Danmark være større end til et andet land. Og desuden gælder kravet nu også for danske statsborgere hvor der med danske statsborgere først og fremmest tænkes på mennesker med baggrund i et andet land end Danmark. Regeringen begrunder stramningen med den fortsatte praksis med at hente en ægtefælle i oprindelseslandet. I bemærkningerne er der opregnet en række kriterier for hvornår den samlede tilknytning til Danmark kan anses for stærkere end til et andet land. Nogle af dem er dog bredt formulerede, og der siges ikke noget om hvorvidt nogle kriterier er vigtigere end andre. Så meget er op til udlændingemyndighedernes skøn. Institut For Menneskerettigheder skønner at tilknytningskravet sammenholdt med reglen om mindst 28 års statsborgerskab for fritagelse fra dette tilknytningskrav, medfører diskrimination på grund af race og etnicitet. Den forskelsbehandling af danske statsborgere på grundlag af længden af statsborgerskab, som følger af udlændingelovens 28-års regel, er uforeneligt med ikke-diskriminationsprincippet i den Europæiske Konvention om Statsborgerskab, idet reglen medfører, at danske statsborgere som 28-årige vil blive forskelsbehandlet på grundlag af, hvornår de har erhvervet statsborgerskab. I 2000 blev aldersgrænsen for at gifte sig hævet fra 18 år (der er myndighedsalderen) til 25 år - dog med undtagelser i særlige tilfælde - for både danske og udenlandske statsborgere. I 2002 foreslås det at der ikke skal gives tilladelse til ægteskab med en udlænding der bor i udlandet (ægtefællesammenføring) hvis en af de to unge er under 24 år gammel. 14

15 15 Formålet med stramningen er angiveligt at formindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Som "altovervejende udgangspunkt" skal der ikke gives tilladelse til ægtefællesammenføring hvis der kan være tvivl om at ægteskabet indgås efter begge parters ønske Som med kravet om særlig tilknytning til Danmark, er det overladt til Udlændingestyrelsens embedsmænd at skønne hvorvidt det er tvivlsomt at ægteskabet er indgået efter den herboendes eget ønske, altså om der er tale om tvangsægteskab eller ikke, og så beslutte om der skal gives tilladelse. Således er der risiko for indirekte diskrimination i og med at Udlændingestyrelsen kan komme til særligt at rette opmærksomheden mod unge der har oprindelse i lande med tradition for arrangerede ægteskaber. Lovgiverne vil kort sagt hindre tvangsægteskaber. De skelner mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber; selvom familien medvirker ved de unges giftermål, kan ægteskabet godt være indgået frivilligt. Tvangsægteskaber, dvs. ægteskaber som forældrene tvinger igennem, er forbudt i stort set alle landes lovgivning; de foregår dog stadig mange steder, men det er vanskeligt at forske i. Grænsen mellem tvangsægteskab og arrangeret ægteskab kan være flydende. Hvad et "arrangeret ægteskab" er, definerer udlændingeloven ikke, og heller ikke det nye forslag til ændring af loven. Regeringens svar på Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, kritik af Udlændingeloven Hovedpunkterne i Alvaro Gil-Robles kritik i sin rapport om Danmark, som blev offentliggjort den 8. juli 2004, handler om 24-årsreglen: Kravet om at begge parter skal være mindst 24 år gamle for at opnå familiesammenføring som ægtepar er en regel som i sin virkning går langt ud over formålet, nemlig at forhindre tvangsægteskaber. Regeringens svar: Det er regeringens vurdering, at 24-års reglen stadig er nødvendig for at forhindre, at unge mennesker tvinges til at blive gift eller arrangeres ind i et ægteskab med henblik på familiesammenføring. 24-årsreglen er efter regeringens opfattelse effektiv, idet den beskytter unge mod pres i

16 16 forbindelse med indgåelse af ægteskabet jo ældre man er, desto bedre modstår man pres fra familien eller andre. Dertil har Gil-Robles følgende bemærkning: Når Danmark etablerer nogle regler, der gør det næsten umuligt for grupper i befolkningen at gifte sig og bo i Danmark, er menneskerettighederne overtrådt. Det er logisk. Og så siger man godt nok, at 24-årsreglen er indfødt for at forhindre tvangsægteskaber. Men hvorfor erklære, at alle som udgangspunkt er skyldige på forhånd i mistanken om tvangsægteskab? Jeg mener, man skulle gøre det modsatte. Man skulle gå ud fra, at det er et reelt ægteskab. Og først, hvis man finder ud af, at der er tale om et tvangsægteskab, skal man slå hårdt ned. En 24-årsregel eksisterer ikke andre steder i Europa. For mig er det et fundamentalt brud på menneskerettighedernes regler. Kravet om at et par skal have en større, samlet tilknytning til Danmark end til et andet land for at opnå familiesammenføring som ægtefæller i Danmark, rammer indvandrere og andengenerationsindvandrere særligt hårdt inkl. dem, der har boet i Danmark det meste af deres liv og er velintegrerede. Gil-Robles mener at reglerne ikke sikrer princippet om lighed for loven. En anden regel, betingelsen om 28 års statsborgerskab for fritagelse fra dette tilknytningskrav bør genovervejes. Han mener at lovgivningen behandler danske statsborgere forskelligt, afhængigt af hvor længe de pågældende har haft statsborgerskab. Regeringens svar: 28-årsreglen er udtryk for en standardiseret tilknytningsvurdering. Derfor er man nødt til at kræve indfødsret af en vis varighed. De økonomiske krav som de kroners depositum til den part, der bor i Danmark, for at tillade familiesammenføring, rejser alvorlige betænkeligheder med hensyn til lighed for loven, og, især, med hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, der forbyder diskrimination på baggrund af økonomiske forhold. Overholdelsen af de økonomiske og boligmæssige krav efterprøves hvert andet år, og ægtefællens opholdstilladelse kan falde bort, hvis den herboende part i mellemtiden f.eks. har været arbejdsløs. At leve under en konstant trussel om at blive adskilt fra ens ægtefælle, eller være nødt til at flytte til et andet land for at fortsætte familielivet, skaber uundgåeligt et betydeligt pres for de involverede. Regeringens svar: Udlændingelovens krav om sikkerhedsstillelse og selvforsørgelse er begrundet i et ønske om, at de familier, der ønsker at bosætte sig i Danmark, kan forsørge sig selv og ikke ligger det offentlige til last. Det forudsættes desuden, at en herboende, der har en fast tilknytning til

17 17 arbejdsmarkedet, bedre kan medvirke til at sikre ægtefællens integration i det danske samfund. Kravet om sikkerhedsstillelse indebærer ikke et krav om, at den pågældende skal være i besiddelse af ,-, idet den pågældende vil skulle stille en bankgaranti, der typisk vil koste ca. 1500,- årligt. Kravet om selvforsørgelse er et krav, som både Danmark og andre EU-lande stiller, og som EU-reglerne om familiesammenføring åbner mulighed for. Aldersgrænsen på 15 år for familiesammenføring med børn bør genovervejes til fordel for en aldersgrænse på 17 år i overensstemmelse med principperne i FN s børnekonvention. Regeringens svar: Baggrunden for, at aldersgrænsen blev sat ned til 15 år, var netop hensynet til barnets tarv. Regeringen ønsker at undgå, at børn bliver sendt på genopdragelsesrejser til forældrenes oprindelige hjemlande og dermed bliver skilt fra forældrene. Det skal understreges, at børn mellem 15 og 18 år ikke er afskåret fra at søge familiesammenføring. Udlændingemyndighederne behandler alle ansøgninger om familiesammenføring vedrørende børn. Reglen er ikke et udtryk for et forbud mod opholdstilladelse til disse børn. Det er ikke skrevet ind i selve loven, men kun i lovens bemærkninger, at ægtepar kan blive sammenført i Danmark uden at opfylde alle betingelser, hvis parret f.eks. som følge af politisk forfølgelse ikke kan slå sig ned i et andet land, som parret har tilknytning til. I sådanne tilfælde burde familiesammenføring automatisk tillades. I det mindste burde muligheden for dispensation fra kravene i disse tilfælde skrives ind i selve lovteksten, selv om lovens bemærkninger også er bindende. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8 garanterer retten til familieliv og privatliv, siger Alvaro Gil-Robles. Regeringens svar: Hovedsigtet med konventionens artikel 8 er at beskytte det allerede etablerede familieliv. Danmark er derfor først og fremmest forpligtet til at beskytte mod adskillelse af familier, der allerede eksisterer som en enhed og udøver faktisk familieliv her i landet. Det er væsentligt at understrege, at der vil kunne foreligge et familieliv, uden at dette nødvendigvis betyder en forpligtelse for Danmark til at tillade familiesammenføring. Regeringen har overvejet menneskerettighedskommissærens anbefaling og vil sikre, at menneskerettighedsbeskyttelsen for flygtninges adgang til familiesammenføring afspejles mere direkte i lovteksten, eksempelvis således, at der i relevante bestemmelser indføres en henvisning til hensynet familiens enhed.

18 18 24-årsreglen rammer flest danskere Danske statsborgere bliver langt oftere ramt af regeringens 24-årsregel end udlændinge. Det viser den første detaljerede opgørelse om regeringens omstridte stramninger på udlændingeområdet 24-årsreglen og kravet om tilknytning. Det er udlændingestyrelsen, som står bag den ny opgørelse, der omfatter afslag på familiesammenføring siden 2002 og frem til juli i år. For hver eneste gang en indvandrer får afslag på at få ægtefællen hertil, så får to danske statsborgere samtidig afslag, viser opgørelsen. Siden 2002 har i alt 90 flygtninge og 187 indvandrere fået afslag på at få familie til Danmark på grund af 24-årsreglen. I samme periode har reglen bremset 384 danskere i at få ægtefællen hertil, viser opgørelsen. I gruppen af danske statsborgere kan dog også være etniske minoriteter, der har boet i Danmark i en længere årrække og dermed opnået dansk pas. Integrationsminister Bertel Haarder (V) og Socialdemokraterne, som støtter 24- årsreglen, har lagt vægt på, at den bremser tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter. Men opgørelsen antyder, at reglen oftere er stopklods for danske statsborgere, der vil have en ægtefælle til landet. Partileder Marianne Jelved (R) siger: Jeg må bare konstatere, at der ingen indikatorer er på, at tvangsægteskaber bliver forhindret ved den regel. Undersøgelsen fortæller, at der er mange flere danske og nordiske statsborgere, der får afslag end indvandrere, der får afslag. Dansk Folkepartis næstformand og udlændingeordfører, Peter Skaarup, er uenig: Jeg mener nok, at undersøgelsen til en vis grad dokumenterer, at 24- årsreglen er med til at bremse tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Dem, der søger familiesammenføring, er fra mellemøstlige områder, hvor det er skik at hente ægtefællen fra det oprindelige land, siger han. Dansk Folkeparti er dog ikke tilfreds med, at undersøgelsen ikke skelner mellem danskere og statsborgere af udenlandsk herkomst. Partiet går nu til integrationsminister Bertel Haarder med krav om en mere detaljeret undersøgelse, oplyser Peter Skaarup. Undersøgelsen fra Udlændingestyrelsen viser også, at kravet om størst tilknytning til Danmark afholder markant flere fra en familiesammenføring en 24-årsreglen. Sidste år bremsede tilknytningskravet 681 sammenføringer, mens 24-årsreglen har udløst afslag til 144 personer. Alligevel har 24-årsreglen været langt mere i fokus, selv om den er mindre effektiv som bremseklods, viser altså undersøgelsen. Derfor er det problematisk kun at fokusere på 24-årsreglen, mener Marianne Jelved: Tilknytningskravet er langt sværere at honorere. Men 24-årsreglen er blevet symbolet på hele komplekset af problemer, siger hun.

19 19 Internationalt fokus på dansk udlændingepolitik Flere udenlandske aviser og tv-stationer som BBC og The Times rapporterer i stigende omfang om de stramme, danske regler for familiesammenføring. I The Times kan man blandt læse om, hvordan en dansk, grafisk designer er nødsaget til at pendle mellem sit hjem i Malmø og arbejdet i København hver dag, fordi han er gift med en af den slags kvinder, den danske regering ikke bryder sig om. En tyrkisk kvinde. Slim Allagui, journalist fra fransk TV5 og det franske nyhedsbureau AFP, studser over den danske lovgivning: Vi synes det er lidt mærkeligt, at kærligheden skal begrænses på den måde i et frit og demokratisk samfund som det danske, hvor man oven i købet siger, at man forsvarer menneskerettigheder. Der er noget modstridende imellem, hvad Danmark vil, og hvad Danmark gør. Ifølge talsmand for Ægteskaber Uden Grænser, Erik Lemcke, undres de øvrige udenlandske journalister sig også over de danske regler. Det er ikke just et skønmaleri, der tegnes: De undrer sig over, at et land, der har været åbent, er blevet fremmedfjendsk og lukket. De spørger, hvordan det kan være, at en dansker ikke må gifte sig med en udlænding, og de kan slet ikke forstå, at der er nogen, der må flytte til Sverige, fortæller Erik Lemcke Slim Alllagui er ikke overbevist om, at reglerne om familiesammenføring er til for at hindre tvangsægteskaber. Han oplever, at det er en helt anden dagsorden, regeringen og dansk folkeparti har: Man burde sige lige ud, at man ikke vil have mere indvandring til Danmark, fordi man vil integrere dem, der allerede er her bedre i stedet for at påberåbe sig, at det drejer sig om at beskytte piger mod arrangeret ægteskab, siger han. I stedet for at afvise den internationale kritik mener Slim Allagui, at Danmark burde tage den til efterretning: Man skal ikke afvise kritikken og sige, at det ikke er rigtigt. Man skal enten erkende sine fejl eller sige tingene lige ud, siger han.

20 20 Danske par flytter til Sverige Hver måned søger 50 danske par tilflugt i Malmø for at kunne leve sammen. Siden de danske regler for familiesammenføring blev strammet 1. juli 2002, har sammenlagt mere end tusind par pakket kufferten og er flyttet over på den anden side af Øresund. Sammenlagt drejer det sig om cirka personer. Resultatet er boligmangel i Malmø og ikke mindst et stort pres på Migrationsverkets sagsbehandlere, der skal gennemgå alle sagerne med de danske kærlighedsflygtninge.»vi har allerede et stramt budget, og da reglerne siger, at netop disse sager skal behandles hurtigst muligt, så går det ud over resten af vores arbejde. En svensker skal som regel vente et år, hvis han eller hun vil have sin ikkeeuropæiske ægtefælle hertil, for en dansker eller anden EU-medborger tager det som regel kun tre måneder«, siger Åsa Lindberg fra Migrationsverket. Fakta: Regler for EU- og EØS-medborgere For at kunne flytte til et andet EU-land skal du have en opholdstilladelse. Den søges i landet, efter at du er flyttet dertil. For at få en opholdstilladelse skal du opfylde krav om forsørgelsespligt; det vil sige, at du skal have et arbejde, en virksomhed, studere eller have nok penge at kunne leve for. Din mand/kone og dine børn har ret til at følge med dig til det andet land og kan der få en opholdstilladelse. Det er netop denne regel, der har gjort det muligt for danske statsborgere at få familiesammenføring i Malmø. Når det gælder nordiske statsborgere, behøver de ikke opholdstilladelse i Norden, men en medfølgende ægtefælle skal opfylde EØS-aftalens krav, der især lægger vægt på, at man er selvforsørgende. Dette prøves så af myndighederne i landet. Ægtefællen bevilges normalt en femårig opholdstilladelse ifølge EØS-aftalen. I januar 2005 blev reglerne strammet, så man også skulle finde arbejde i det andet EU-land for eksempel 4-6 hos svensk McDonald s for senere at få et problemfrit ophold Danmark. Disse stramninger førte til at et halvt hundrede dansk-udenlandske par, der har haft proforma adresse i Sverige og beholdt deres arbejde i Danmark, nu opholder sig ulovligt i landet, hvilket i sidste ende betyder at politiet kan foretage en tvangsmæssig udsendelse.

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner

NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Dato: 22. september 2004 NOTAT om Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8.

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder 2004 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder Nationale kontrolorganer 2 Ægtefællesammenføring

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring 28. november 2013 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved ægtefællesammenføring I Ægteskab Uden Grænser har vi med stor interesse fuldt debatten om familien Iversens familiesammenføringssag, som har

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015

Ægteskab Uden Grænser Juni 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Der er gået ret lang tid siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, og derfor er der da også sket en del i mellemtiden. Først og fremmest har vi fået en ny regering. Hvad det betyder

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven Til lovforslag nr. L 87 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 16. marts 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan Lovafdelingen Dato: 17. september 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2013-6140-0442 Dok.: 1247301 Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan 1. Indledning EU-Domstolen

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle

Sverige- løsningen. - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sverige- løsningen - om at flytte til Sverige med sin udenlandske ægtefælle INDHOLD: Sådan flytter du til Sverige med en udenlandsk ægtefælle Sådan flytter du til Sverige ved hjælp af EU-reglerne Bopæl

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Valget mellem vold og udvisning

Valget mellem vold og udvisning Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Nyhedsbrev til kommunerne og KL Maj 2010 Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Dialogen med vores brugere og interessenter er helt afgørende for, at vi kan lykkes med løbende at forbedre vores

Læs mere

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse

De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse Notat: De danske regler vedrørende muligheder for opholdstilladelse i Danmark Indhold 1. Introduktion... 2 2. Kort resume... 2 3. Visum (kort ophold)... 7 4. Permanent opholdstilladelse... 8 5. Arbejde...

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn

FA4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning om forlængelse af til familiesammenførte børn er omfattet af obligatorisk

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002

Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Ægteskabsmønstret for unge med indvandrerbaggrund: Konsekvenser af ændringer i udlændingeloven i 2000 og 2002 Arbejdspapir 22 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015

Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Nyhedsbrev til kommunerne Nr. 4 september 2015 Indhold Pas og andre personlige dokumenter s. 2 Underskrift på ansøgningsskemaer den herboende reference skal være myndig s. 2 Opholdskort til visiterede

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Aftale om en bedre au pair-ordning

Aftale om en bedre au pair-ordning 19. december 2014 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en bedre au pair-ordning Regeringen (Socialdemokraterne

Læs mere

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning

Læs mere

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik.

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Partshøring En udlænding fik af udlændingemyndighederne afslag på sin ansøgning

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 340 Offentligt O PF ØLGNING SRAPPORT NR. 2 1/7 Den 19. september 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 24. oktober 2005 af Udlændingestyrelsen

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret. J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.:

Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret. J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.: Dato: 16. januar 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2006/4129-12 Sagsbeh.: LHA Afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver NOTAT Dato: 22. juni 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 10/01954 Sagsbeh.: RIN Fil-navn: Familiesammenføring og anbragte børn Notat om samspillet mellem udlændingelovens regler, de familieretlige

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere