DMstud.bladet. Det store. taxameter-eventyr. s Karrieremesse. Erasmus Mundus. Humaniora-undersøgelse. nr. 2 marts 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DMstud.bladet. Det store. taxameter-eventyr. s. 4-7. Karrieremesse. Erasmus Mundus. Humaniora-undersøgelse. nr. 2 marts 2008"

Transkript

1 DMstud.bladet Humaniora-undersøgelse Karrieremesse Erasmus Mundus nr. 2 marts 2008 Praktik og studiejob betaler sig. Cand.mag. i russisk på jobjagt. Studerende i juridisk cirkus. s. 8 s.10 s. 13 Det store taxameter-eventyr s. 4-7

2 2 kort Besparelser rammer studerendes praktik DMstud.bladet DM fagforening for højtuddannede Nimbusparken Frederiksberg Telefon Redaktion: Mogens Tanggaard (ansvarshavende) Thomas Bøttcher (redaktør) Fra DM Studerende: Marie Rørdam Fenger Hans Schmidt-Nielsen Skribenter: Thomas With Maj Carboni Thomas Bøttcher Forsidefoto: Martin Søby Layout, produktion og tryk: Datagraf Oplag: ISSN: Annoncer: DG Media as Studiestræde København K Telefon Næste nummer af DMstud.bladet udkommer 30. april. DM Studerende er sektoren for studerende læs mere på Omkring 40 pct. af alle RUC-studerende benytter sig af praktikophold, der ligger ud over den normerede studietid. Men for at opnå besparelser har RUC s ledelse besluttet, at det fremover skal være slut med denne ikke meritgivende praktik, som det hedder på RUC-sprog. Når universitetet nedlægger ordningen, skyldes det, at Videnskabsministeriet fra 2009 præmierer universiteter, hvis deres studerende kommer hurtigt igennem studierne. SU-regler laves om Når ministeriet kommer med disse bonusordninger, kan vi ikke administrativt understøtte et apparat, der forlænger studietiden, udtaler studiechef Inge Rossing Jensen til Information. Trods nedlæggelsen af ordningen anbefaler RUC fortsat sine studerende at tage praktikophold som en del af deres uddannelse. En ny undersøgelse, som omtales andetsteds i dette DMstud.blad, viser da også, at studerende forbedrer deres muligheder for at få job, hvis de har været i praktik. For et år siden dokumenterede gratisavisen Urban, at SU-regler straffer studerende, der springer direkte over i et vellønnet job. Som eksempel fremviste avisen en tidligere studerende, der efter at have fået et job i mediebranchen modtog et tilbagebetalingskrav på kroner fra SUstyrelsen. På foranledning af Urbans historie fremsatte undervisningsminister Bertel Haarder under stor mediebevågenhed for nylig et lovforslag, der ændrer tilbagebetalingsreglerne og forhindrer det tilbagevirkende SU-smæk til studerende. Fremover bliver reglen, at SU en kun tager udgangspunkt i, hvad man har tjent, mens man modtager SU. DM.stud.bladet undersøgte sidste år, hvor mange personer der bliver ramt af reglen. Undersøgelsen viste, at der i 2006 i de tre store akademiske fagforeninger DM, DJØF og IDA var 27 personer, der blev ramt at indtægtsloftet. Er du klar til NExt StEp? Karriereguiden Next Step 2008/2009 med gode råd til udformning af dit cv og din ansøgning er netop udkommet. Læs fx om to nyuddannede; cand.scient. Louise Fæster Pedersen i sit første job som projektleder i Esbjerg Kommune eller om cand.mag. Nicolai Houe, som arbejder som kampagnekoordinator. Du kan også finde inspiration til dit første job som nyuddannet ansættelseskontrakten cv og jobansøgninger den rigtige løn jobmuligheder jobsamtalen Studentermedlemmer af DM på sidste del af studiet vil få Next Step med dette nummer af DMstud.bladet. Vil du gerne have Next Step, og har du ikke modtaget den med dette nummer af bladet, så kan du hente den på dit studietsted eller få den tilsendt. Bestil den på dm.dk/nextstep. Guiden til dit første job 2008/2009 Videnadvokat Clinical research associate Presseansvarlig Young National Expert It-sikkerhedskonsulent Treasury Analyst 3D-artist Superligatræner Kvalitetskonsulent SSP-koordinator Kunstformidler Medieforsker International rådgiver Konserveringstekniker Filmproducer AC-fuldmægtig Manuskriptforfatter Oceanograf E-learningsmedarbejder Film- og pressekoordinator Chefsekretær Erhvervsjurist Byplanlægger Koncern Jurist Workflow consultant Miljøsagsbehandler karriereråd Key Account Manager Indvandrerlærer Pædagogisk konsulent Planlægningsmedarbejder Indkøbs- Quality og controller jobsøgning logistikkoordinator Retsgenetiker Key Account nyuddannet Manager Young National Expert Registreringsspecialist Idrætskonsulent mulige match Indvandrerlærer Manuskriptforfatter EU-konsulent Makroanalytiker Markedsanalytiker Fraudcoordinator Explorationist Webcommunicator PR- og brandmanager DataminerRekrutteringskonsulent Spacemanager Patentkonsulent Nødhjælpskoordinator Ørkenkonsulent

3 vi mener 3 arrangementer KrydsfElt århus 08 Er du studerende på jagt efter job, studiejob eller praktikplads? Eller en virksomhed, der leder efter dygtige og engagerede medarbejdere? Så mød op i studenterhus århus Torsdag d. 17. april 2008 kl til Krydsfelt Århus 08 er en anderledes karrieremesse for engagerede studerende og nysgerrige virksomheder. En række virksomheder vil tilbyde: Job - studiejob - praktikpladser - graduateprogrammer - specialesamarbejder Du kan også blive coachet til at fange drømmejobbet eller deltage i en workshop, der giver dig redskaber til at søge job inden for kommunikation, projektarbejde og HR. Desuden vil karrierevejledere stå klar til at give gode råd om blandt andet CV og jobsøgning. KøbEnHavn & roskilde DMstud.netværk Netværkskoordinator er Stine Tornemand, som kan træffes på århus Netværkskoordinator er Berit Marie Nilsson, som kan træffes på aalborg Hvis du læser på AAU og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt-Nielsen, formand for DMstud., på for at høre nærmere. odense Hvis du læser på Syddansk Universitet og har lyst til at starte et netværk op, er du velkommen til at kontakte Hans Schmidt- Nielsen, formand for DMstud., på for at høre nærmere. Ligestilling og ligeløn For mange er ligestillingskampen noget, der hører fortiden til, ligesom den kolde krig og skåneærmer. Men selvom 68-generationen er vokset op og har fået friværdi, så er der stadig noget at kæmpe for. DM har afholdt en barselscamp på kvindernes internationale kampdag, hvor 24 mennesker på 24 timer kom med gode forslag til, hvad DM kan gøre for at få flere mænd til at tage barselsorlov. Barsel for fædre er en glimrende mulighed for faderen for at komme tæt på sit nye barn og samtidig være med at ophæve gamle kønsroller. Barsel er en rettighed, og det er en skam, at mange mænd ikke er interesseret. Desværre er det sådan, at mange ude på arbejdspladserne ikke får opbakning fra deres ledelse, og desuden er manden ofte den højest tjenende i forholdet, og familien vil derfor opleve et indtjeningstab, hvis manden ikke tilbydes fuld løn under barsel. Disse informationer stammer fra en undersøgelse foretaget af DM, der også viser, at mandlig barsel ikke giver stort løntab for mænd, og at der er opbakning blandt kollegerne. Men mændene tager kort barsel, og det er håbet, at i fremtiden vil manden benytte sig af den lovmæssige mulighed for at tage lige så meget barsel som kvinden. Ligeløn og barsel er direkte forbundet, og DM har sat fokus på emnet og vil blandt andet gennem det nationale ligelønsnetværk arbejde videre på at informere om dette spørgsmål. Også hos de studerende er det vigtigt, at vi kender vores rettigheder, allerede før barnet er på vej. Mange får deres barn i de sidste studieår eller i overgangen til arbejdslivet, og derfor er information meget vigtig, så reglerne er tydelige og klare for de berørte. DM vil i fremtiden arbejde hårdt for, at vi begynder på at udjævne de store uligheder, der er i lønnen blandt akademikere, og gøre mere for, at mændene tager mere barsel. Det danske samfund kan ikke leve med, at der i 2008 findes et enormt løngab imellem kønnene. Hans Schmidt-Nielsen Formand, DM Studerende anno 2008

4 4 Udlandsstipendium Det store taxameter-eventyr Mulighederne for at komme til at læse i udlandet har aldrig været bedre. ny lov koblet med lav dollarkurs åbner døren til at læse i usa. En dør er blevet slået op til den store verden. Så har du udlængsel, en eventyrer i maven og lyst til at prøve kræfter med nogle af de bedste uddannelser i verden så er det nu, du skal rykke. For lige nu står døren nærmest vidt åben. 1. juli træder en ny lov i kraft, der giver kandidatstuderende mulighed for at tage deres taxameterpenge med til studier i udlandet. Taxameteret er de penge, som universitetet får pr. år for at uddanne en studerende. Beløbet går fra til kroner, afhængigt af hvilken studietype man søger ind på humaniora eller naturvidenskab. Kort sagt: Loven giver hidtil uset gode muligheder for at få finansieret studier i udlandet, som man før i tiden selv skulle betale fuldt og helt. Det gælder ikke mindst studier i det, som studievejleder og engelskstuderende Julie West Sørensen fra KU kalder for de attraktive lande. Mange vil gerne langt væk til USA og Australien det er lande, de spørger efter, mere end selve studiet. Også England er populær, siger hun. Og netop i disse lande kan den såkaldte tuition altså studieafgiften nemt ligge på kroner for et år. Døren vil stå åben i hvert fald de næste par års tid. Loven skal ses efter i sømmene efter 15 måneder og efter tre år. Og derefter er det ikke utænkeligt, at den lige så stille lempes lidt til igen. Det kommer an på, hvordan de danske studerende bruger mulighederne, og på, hvor mange penge det koster at sende de studerende ud. HElst ElitEunivErsitEtEr Loven, vi taler om, blev vedtaget her i foråret og udspringer af diskussionerne i regeringens såkaldte Globaliseringsråd. Den ny lov sigter først og fremmest på de allerbedste universiteter i verden. Dem finder man på den såkaldte universitetsliste. Den indeholder navnene på omkring 120 universiteter, hvor man uden videre kan tage taxameterpengene med til et hvilket som helst studium på kandidatniveau hvis man ellers kan komme ind. For på disse eliteuniversiteter gælder det nemlig, at penge ikke altid er nok. Man skal søge og kvalificere sig. I toppen af denne liste ligger kendte navne som Harvard, Princeton, Oxford, Cambridge, UCLA. Listen består af de 100 bedste universiteter i verden plus enkelte andre, som først og fremmest sikrer, at listen indeholder mindst et universitet i alle lande, der er repræsenteret på top 400-listen. anglo-overvægt Men listen er meget anglo-centristisk. Engelsksprogede lande har kæmpe overvægt, hvilket kan komme sig af, at listen er udarbejdet af det engelske THES (The Times Higher Education Supplement). Mens listen kun har to franske og tre tyske universiteter med, så er befolkningsmæssigt mindre lande som Australien og Canada repræsenteret med fem universiteter hver. Listen over top-universiteter kan findes på SU-styrelsens hjemmeside. Og det er også SU-styrelsen, man skal søge, hvis man vil søge optagelse på et af top-universiteterne. Der er imidlertid flere muligheder for at gøre brug af det nye udlandsstipendium. Og her bliver det pludseligt interessant for en langt bredere kreds af studerende. Og følgelig er det også her, at politikerne vil have et skarpt øje på, hvordan den bliver brugt. På SU.DK findes i alt fire lister. (klik ind under Udlandsstipendier i venstremenuen og derefter videre ind i systemet.). den vigtigste liste Samarbejdslisten er den mest interessante. Den indeholder alle de uddannelser, som danske universiteter i forvejen har samarbejds-/udvekslingsaftaler med. Og den åbner til en bredere vifte af lande. I praksis betyder det følgende: Hvis kemi på Københavns Universitet har en udvekslingsaftale med Ecole Normale Superieure i Biofysik i Paris så betyder det, at studerende fra alle universiteter i Danmark fremover kan søge ind på den uddannelse og få op til kroner med i studietilskud pr. år. Normalt vil en sådan samarbejdsaftale betyde, at en-to studerende om året fra KU kan læse gratis på uddannelsen i Frankrig. Den ny aftale åbner for, at alle kan søge ind hvis altså uddannelsen i Frankrig er klar til at tage imod flere danske studerende mod betaling.

5 af thomasa klenow with foto polfoto 5 Gør døren bred, gør porten vid en japansk studerende, der har bestået optagelsesprøven til tokyo Universitet, omfavnes af en underviser. Universitetet ligger nummer 17 på sustyrelsens såkaldte universitetsliste. Kina, argentina, Hawaii for de studerende er mulighederne næsten ubegrænsede. Men de skal skynde sig. for administrationen kan blive spærrebom for taxameter-transport. Den ny lov om det transportable taxameter åbner i realiteten for, at man kan tage sit taxameter med til en hvilken som helst anden universitetsuddannelse i verden. Gør døren bred, gør porten vid, som det hedder i jubel-salmen fra palmesøndag. Det kræver blot, at man får uddannelsen godkendt af det universitet, man læser på. Og her har vi en mekanisme, der åbner enorme muligheder, men som samtidig kan sætte universiteterne under umådeligt administrativt pres. Hvis en studerende får øje på en bestemt masteruddannelse i udlandet, så kan hun bede sit uddannelsessted om svar på, om den pågældende uddannelse er god nok til taxameter-transport. Og det er den hvis den pågældende uddannelse ville opfylde betingelserne for at indgå en samarbejdsaftale. Altså hvis den er lige så god som de andre uddannelser, der foreligger samarbejdsaftaler med, forklarer kontorchef Jørgen Winther fra SU-styrelsen. Hvis det drejer sig om en studerende fra Aalborg Universitet, der gerne vil et eller andet sted hen så må jeg spørge i Ålborg kære venner ville I have kunnet indgå en samarbejdsaftale med det universitet. Generelt skal universitetet altså foretage de samme kvalitetsundersøgelser, som hvis det skulle indgå en almindelig samarbejdsaftale med det pågældende universitet. Ordningen kan derfor potentielt medføre en stor arbejdsbyrde for universiteterne, hvis mange studerende beder om samarbejdsundersøgelser med henblik på taxameter-transport. Hvis man finder en spændende uddannelse i Kina, Argentina eller for så vidt på Hawaii, kan man søge om at få den optaget på listen over godkendte uddannelser, siger fuldmægtig i ledelsessekretariatet i Universitets- og Bygningsstyrelsen under Videnskabsministeriet Mathilde Mørch: Loven åbner for, at man kan komme alskens steder hen så man kan næsten ikke forestille sig, at listen over godkendte uddannelser ikke vil vokse. regningen skal betales Hvem der skal betale regningen for administrationen, er uklart. I realiteten skal universiteterne levere arbejdet for de kvalitetsundersøgelser, der vil give dem selv færre indtægter fordi flere studerende på anden del nu vil rejse af sted med deres taxametre. Vi diskuterer stadigvæk, hvordan det skal gøres rent administrativt. Universiteterne er opmærksomme på det her, de vil gerne have penge for det, for al sagsbehandling tager jo tid, siger Mathilde Mørch. Og netop sagsbehandlingen er en flaskehals i den ny lov: Vi opfordrer alle studerende til at søge i god tid. Det kræver en rimelig planlægningshorisont. Det er naturligvis i alles interesse, at godkendelserne af uddannelser kommer så hurtigt som muligt, men vi kan ikke sætte tid på. Vi skal også ned og grave i arbejdsgange og processer, siger kontorchef Jørgen Winther: Vi har bedt universiteterne at finde ud af, hvor lange tidsfrister vi skal regne med vi har bedt om vejledende tider. Fra SU-systemet ved vi, at det kan tage lang tid at få forhåndsgodkendelse for merit. Men vi har ikke noget svar endnu. Konklusionen vil DMstud.bladet gerne selv drage: Mulighederne er fantastiske. Men hvis du vil have en ny uddannelse på samarbejdslisten, så skynd dig, skynd dig, skynd dig.»

6 6 Udlandsstipendium De pacede os frem Man knoklede som en maskine, siger kunsthistorikeren sibbe aggergaard om sine fire år på en eliteuddannelse i london. At være på et eliteuniversitet er dybt tilfredsstillende, men også med et arbejdspres på den anden side grænsen, siger en, der har prøvet det: Mødepligt hver dag fra ni morgen til om eftermiddagen. Derefter læsning til næste dag mange, mange sider. Hertil kom, at der i perioder skulle afleveres fem ugentlige essays. fire år på eliteuniversiteter i london åbnede karrieredøre i Danmark for sibbe aggaergard. foto: martin søby Man skulle skrive sit essay, og bagefter skulle man forberede sig til forelæsningerne og til at holde foredrag og fremlæggelser. Det var vanvittigt hårdt. Man knoklede som en maskine. Det var ligesom at være elitesportsmand, noget i stil med Tour de France. Superfedt. Kunsthistoriker Sibbe Aggergaard, 36, har taget hele sin uddannelse i London på nogle af verdens mest prestigefyldte institutioner. Sin Bachelor som hun fik with Honour tog hun på University College of London der på den sidste THES-liste ligger på en niendeplads blandt verdens bedste universiteter. Og den placering afspejlede sig allerede i optagelsesproceduren: Jeg lavede en stor ansøgning, og jeg var igennem to interviews, før jeg kunne sætte min skoletaske på gulvet, siger Sibbe Aggergaard. Hvert år var der eksaminer, alle sammen skriftlige stopprøver. Hvis man ikke bestod, blev man smidt ud. De tager dig kun, hvis du har bevist, at du kan noget. Og de er ligeglade, hvor du kommer fra. Halvdelen er fra udlandet. Deres studerende skal præstere gode resultater de skal have gode gennemsnit, så universitetet kan bevise, at det er landets bedste på sit område. Til gengæld har du nogle af verdens største kapaciteter som lærere. På BA en blev kunsthistorien banket ind i hovedet fra morgen til aften: Det var, som om hjernen blev lagt i blød. Men ved siden af kørte universitetet Karriereservice, hvor de studerende fik hjælp til CV et og forslag til, hvem de skulle opsøge: Der var kæmpe opbakning. De pacede os frem karrieremæssigt ud fra en grundidé om, at det, du kan, skal du bruge til noget. Du skal ud og tjene nogle penge til samfundet. Som ekstra plus kom den tætte vejledning: Hver uge havde du møder med dine lærere, hvor dine essays blev talt igennem. Der var ikke noget kammerateri, men til gengæld gensidig respekt koblet med en vilje til at føre dig gennem studierne. Sin Master Degree tog Sibbe Aggergaard på det ligeledes prestigiøse Goldsmiths College, University of London hvor hun uddannede sig i Fine Art Administration and Curatorship dvs. kunst som business. Atter skulle hun søge og gennem lange optagelsesprøver. Hun valgte at tage sine Master på et år i stedet for to. Hun blev hurtigt færdig. Til gengæld fik tempoet endnu en tand. Med forelæsninger og daglige essays sideløbende med specialeskrivningen der drejede sig om at arrangere en udstilling fra a til z (inkl. økonomi, transport, billedlån fra internationale museer) om Det morbide i Kunsten. Oveni kom forpligtelsen til at se alle de store udstillinger og dyrke den sociale side af kunstlivet. Sibbe Aggergaard taler i dag om de fire år som en næsten religiøs oplevelse, så intens og udvidende var den. I forhold til karrieren i Danmark har den åbnet alle døre: Jeg kom direkte til en stilling som assistentkurator på Louisiana Museet i Humlebæk. Dels på grund af min uddannelse, dels mine internationale kontakter men også fordi jeg var et friskt pust udefra. Sibbe Aggergaard kan ikke huske hvor meget uddannelsen kostede. Men dyr var den. Det eneste jeg havde med hjemmefra var SU en.

7 af thomas klenow with 7 Filosofi i Brasilien det er sundt at blive rykket ud af de nationale forestillinger, siger ruc'er efter et semester i rio den Janeiro. Man er dum, hvis man lader være. Så kort kan det siges, mener den 29-årige filosofistuderende Kristoffer Granov, der i øjeblikket skriver sit speciale på RUC. Han taler om muligheden for at læse i udlandet: Når man tænker på, hvor mange der gerne vil ud i verden i det almindelige arbejdsliv, så synes jeg, at alt for få bruger muligheden, mens de læser. Selv var han forrige år et semester i Rio de Janeiro, Brasilien, på det katolske universitet PUC. Det anses for et af de bedste i byen, der har 15 millioner indbyggere og mere end 10 universiteter: Fagligt har jeg lært mindst det samme som i Danmark. Oveni har jeg fået den kæmpe gevinst, som det er at mestre et nyt sprog på et ret højt niveau. Jeg har også fået en bredere vinkel på mit studium. Blandt andet om udviklingen af den vestlige idéhistorie om at Platon og Aristoteles tæller lige så meget i Brasilien som i Danmark. Mere generelt kan man sige, at det er sundt på alle niveauer at få sine tanker rykket ud over de snævre nationale forestillinger. Semesteret kostede Kristoffer Granov kroner i studieafgift om måneden: Der var ingen samarbejdsaftale med mit eget universitet. Det var min egen plan. SU en fik han dog med, skønt den slap op undervejs. Så alt i alt kostede opholdet mange penge. Med den ny ordning ville studieafgiften have været gratis, for så vidt som filosofiuddannelsen på RUC ville indgå en samarbejdsaftale med PUC-Rio. intensivt sprogkursus PUC havde et internationalt miljø med mange amerikanere, tyskere, italienere og latinamerikanerne. I seks uger op til semesterstart var der intensivt sprogkursus. Kristoffer kunne en del spansk i forvejen. Og med kurset kunne han nok til at følge forelæsninger om Schopenhauer på portugisisk og senere også til at skrive eksamensopgave på sproget: Det ene fag afleverede jeg på portugisisk, det var skidesvært, men det lykkedes da nogenlunde det andet afleverede jeg på engelsk. Selve studiemiljøet var ikke så forskelligt fra det danske: En masse unge mennesker, der går ud og drikker øl bagefter. Men Rio var noget andet: Hvis man ikke kan vælge mellem Afrika og Europa, så skal man vælge Brasilien det er en fantastisk blanding. kristoffer Granov, her med siden til, betalte selv for sit ophold i Brasilien. med den ny ordning ville studieafgiften have været gratis.

8 8 Undersøgelse: Studiejob betaler sig Et relevant studiejob, praktik eller projektsamarbejde øger humanisters chancer for at få et arbejde efter endt uddannelse. til gengæld oplever de studerende på humaniora at mangle den viden om fx it, forretningsforståelse og tværfagligt samarbejde, som erhvervslivet efterspørger. Der er rift om dem. Allerede før de har fået deres kandidateksamen. Hver tredje studerende på de humanistiske fakulteter får en ansættelseskontrakt, endnu inden de er færdige med at læse. Til gengæld er de unge i de private arbejdsgiveres øjne ikke altid ordentligt rustet til at løfte de opgaver, som venter. Sådan tegner billedet sig i en undersøgelse, som seks universiteter står bag, og som baserer sig på svar fra humanistiske kandidater, der dimitterede i perioden Det er især studerende med erfaring fra relevante studiejob, der bliver headhuntet direkte fra universitetet. Ifølge undersøgelsen har 38 procent af dem, der undervejs i studierne har haft et relevant studiejob, fået ansættelse, før de forlader universitetet, mens det kun gælder for 23 procent af dem, der ikke har haft et relevant studiejob. For de kandidater, der undervejs i studierne har været i praktik, gælder, at 35 procent står med en ansættelseskontrakt på hånden ved studiets afslutning, mens det kun gælder for 30 procent af dem, der ikke har været i praktik. Også projektsamarbejder i studietiden baner vejen for fast arbejde. Her lykkes det for 36 procent at finde arbejde, mens det tilsvarende tal er 30 procent for kandidater, der ikke har nogen projekterfaring. Ifølge Arne Kjær, prodekan for uddannelse ved Aarhus Universitet, understøtter tallene i undersøgelsen en fornemmelse, som de humanistiske institutter og fakulteter længe har haft. Det har stor betydning, at de unge undervejs i studierne har kontakt med verden uden for universitetet, både fordi de selv oplever, hvordan deres kvalifikationer og kompetencer kan bruges i praksis, men også fordi virksomhederne langt bedre kan vurdere kandidaternes kvalifikationer, siger prodekan Arne Kjær. På Aalborg Universitets karrierecenter er leder Christian Volmer Nielsen svært tilfreds med, at det nu klinisk er målt, hvad han længe har banket de studerende i hovedet med: Et relevant studiejob betaler sig! Når man ikke uddanner folk til helt konkrete professioner, er det endnu mere vigtigt, at de får lov til i praksis at demonstrere deres kunnen, og derfor er relationer af enhver art til verden uden for universitetet helt afgørende, siger han. ubalance i KoMpEtEnCErnE Men selv om mødet mellem de kommende kandidater og det private arbejdsmarked giver jobmæssig pote, er det ikke ensbetydende med, at humanisterne føler sig ordentligt rustet til at løfte de opgaver, der venter.

9 9 a uddannelse og Job 17 procent af undersøgelsens respondenter svarede, at der b ikke var faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og C deres første job. 11 procent svarede, at der heller ikke var sammenhæng d mellem uddannelse og det efterfølgende job. E f g Tal i undersøgelsen peger nemlig på, at de studerende i mange tilfælde oplever en ubalance imellem de kompetencer, som de har H tilegnet sig på studiet, og de kompetencer, som efterspørges af i arbejdsgiverne. Generel forretningsforståelse, it-færdigheder og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper er områder, hvor J ubalancen ifølge de unge er størst. Omvendt oplever et stort flertal af humanisterne, at den omfattende teoretiske viden, de får på deres K fagområde, langtfra bliver udnyttet, når de får job. l For Dansk Industris forskningschef, Charlotte Rønhof, er de unges svar blandt andet udtryk for, at uddannelsesverdenen ikke M helt følger med behovene på arbejdsmarkedet. Alene med det store optag på visse uddannelser svigter uddannelsesinstitutionerne n alvorligt, fordi de bare uddanner kandidater o til ledighed. Og når så mange humanister samtidig finder job på det private arbejdsmarked, så bliver universiteterne også nødt til i højere grad at tage hensyn til, at de unge føler sig svigtet, fx når det gælder indsigt i forretningsforståelse. Undersøgelsen bekræfter, at der måske også er behov for mere end bare småjusteringer på den indholdsmæssige del, siger Rønhof. a evnen til at tilegne sig ny viden i evnen til at arbejde projektorienteret DM s formand, Ingrid Stage, er enig i, at det altid er en diskussion værd, om indholdet af humanisternes studier afspejler ar- b evnen til at analysere J fremmedsprogsfærdigheder C teoretisk viden inden for mit fagområde K praktisk viden inde for mit fagområde bejdsmarkedets behov og skal gøre det. d evnen til at arbejde selvstændigt l at kunne arbejde kreativt og innovativt Men jeg tror, at uddannelsesstederne skal være varsomme med E evnen til at formidle skriftligt M evnen til at samarbejde på tværs af at lade sig spænde for en eller anden vogn og fx ofre den brede f metodiske færdigheder faggrupper teoretiske indsigt til fordel for undervisning i forretningsforståelse eller it. Der er mange umiddelbare behov i virksomhederne, g evnen til at strukturere og overholde n it-færdigheder deadlines o Generel som kan ændre sig til næste år. Undersøgelsen dokumenterer jo, H evnen til at formidle mundtligt at analytiske evner, selvstændighed og metodiske færdigheder er i høj kurs hos arbejdsgiverne, og det er jo netop den type færdigheder, som i disse år har sendt de nyuddannede i helt andre og ofte at skulle præstere under tidspres eller forholde sig til røde tal på en Enhver ung og uerfaren kandidat kan opleve, at det er voldsomt uventede karriereretninger. Forretningsforståelse og indblik i it-systemer bundlinje, når man lige har forladt en mere uforpligtende tilvæ- kommer med erfaringen, og den slags må virksomhederne relse som studerende. Den manglende forretningsforståelse skyldes altså selv stå for, mener Ingrid Stage. måske snarere et kulturchok, og det kan man ikke imødegå med selv nok så mange undervisningstimer i et auditorium. Men når KulturCHoK det er sagt, mener jeg dog, at uddannelsesstederne selvfølgelig er Overgangen fra studieliv til job vil give rigtig mange kandidater forpligtet til at tage højde for de kompetencekrav, som virksomhe- stiller, især hvis det viser sig, at alt for mange af vores kandi- et kulturchok, uanset hvilken faglighed de kommer med, og det derne er i det lys, at Christian Volmer Nielsen fra Karrierecentret under dater ikke kommer til at anvende deres faglighed, men bliver ansat Aalborg Universitet læser undersøgelsens tal. helt uden for deres område, siger Christian Volmer Nielsen.

10 10 Cand.mag. i russisk og hvad så? dmstud.bladet fulgte 31-årige line bruun de neergaard på karrieremesse i København. Hvilken karrierevej vælger man med en kandidatgrad i russisk fra Københavns Universitet? Spørgsmålet trænger sig på hos 31-årige Line Bruun de Neergaard. Ikke at hun som sådan er presset. Specialekarakteren har hun endnu til gode sammen med den officielle titel. Og i princippet kan hun stadig nå at slippe uden om a-kassesystem og dimittendsats og få et job, før hun formelt ryger ud på arbejdsmarkedet. Så der lyder ingen alarmer. På den anden side: Nul dagpenge og en opbrugt SU giver god og sund næring til spørgsmålet om, hvor og hvornår karrieren skal tage sin begyndelse. DMstud.bladet har fået lov til at følge hendes færd på Karrieredagene i Øksnehallen i København. Her bejler 80 virksomheder til flere tusinde studerende og omvendt. Det er ikke et konkret job, Line går efter på jobmessen. Eller rettere, fordi messen er befolket af HR-medarbejdere og ikke rekrutteringsfolk, tror hun ikke, der er konkrete job i farvandet. Men godt det samme. For ønskejobbet er hos en NGO, og der er ingen NGO er på messen. Derimod satser hun på, at arrangementet kan være med til at afklare forhindringer og muligheder for job hos en række på forhånd udvalgte virksomheder. tolkeliste i ærmet Lines første stop efter et CV-tjek i DM s stand er hos Personalestyrelsen, hvilket i princippet er samtlige job i staten. Standen er stor og travl, men Line er målrettet og finder hurtigt frem til repræsentanten fra Integrationsministeriet. Denne skærer ind til benet: Hvis du ikke er jurist, skal du helst have konkret erfaring i form af arbejde med integration eller indvandrere. Det har Line ikke, men hendes russisk-kundskaber er måske mere anvendelige i Udlændingeservice, foreslår HR-medarbejderen. Udlændingeservices repræsentant, også en HR-medarbejder, levner hende dog ikke større chancer: Vi ansætter stort set kun jurister, lyder det. Udenrigsministeriets repræsentant er ikke til at finde, så ham beslutter hun sig for at vende tilbage til. Men altså foreløbig ingen job i staten til Line, hvis man da ser bort fra, at hun undervejs får bekræftet hendes formodning om, at Udlændingeservice bruger den samme tolkeliste som politiet. En liste, hvor Lines navn står på, fordi politiet jævnligt benytter Line som tolk. Med andre ord kan jeg ringe til Udlændingeservice og gøre opmærksom på, at jeg står på listen, som hun siger. Selvom det jobmæssigt ikke ligefrem flød med jobmuligheder, er DMstud.bladets udsendte alligevel opløftet over besøget hos Integrationsministeriet. For taget for pålydende kan disse informationer spare Line for mange kræfter i form af spildte jobansøgninger. Hendes egen konklusion: Jeg fik ret hurtigt begrænset mulighederne: De har ikke noget til mig. Tilbage står dog det faktum, at mere en 30 pct. af alle nybagte humaniorakandidater får job i staten. Så et eller andet sted i staten må de jo være. ud i privaten På DM.stud.bladets opfordring slår vi et smut forbi Danske Banks stand. I virvaret af messebesøgende har jeg har opdaget, at en af bankens repræsentanter er en gammel studiekammerat fra RUC. Og når nu banken har en filosof (Morten Aalbæk) som direktør for interessentrelationer, så må en sprogkvinde vel også have chancer vel at mærke en sprogkvinde, der som praktikant har siddet i en britiskejet virksomhed i Moskva og lavet markedsanalyser. Havde vi købt en afdeling i Rusland, havde du selvfølgelig været oplagt, fx hvis vi skulle i gang med at implementere nye aktiviteter. Ellers ville du typisk havne i kommunikation eller presseafdelingen, siger min veninde, for godt nok er der i dag en mindre afdeling i Moskva, men den beskæftiger sig med hardcore aktiehandel. Selvom min veninde er optimistisk, fornemmer vi, at det ikke

11 af thomas Bøttcher 11 line vil gerne arbejde for en ngo. men en privat virksomhed er bestemt også en mulighed. specielt hvis hun samtidig kan komme til moskva. foto: thomas Bøttcher foto: henrik petit kommer til at glide helt så nemt med Danske Bank. Til sidst mindes vi da også om besøget hos Personalestyrelsen: Som humanist og uden konkret erfaring vil jeg fx foreslå dig at søge en af vores trainee-stillinger, siger min veninde. Men Lines kæreste har formanet hende, at hun er færdiguddannet og Line er tilbøjelig til at være enig. For øvrigt var der 700 ansøgere til 30 trainee-stillinger ved sidste ansøgningsrunde i Danske Bank, så man får bestemt ikke jobbet foræret, især ikke når man tænker på, at man er oppe imod økonomer og forretningsuddannede. arla aargh! Trods en god peptalk hos Danske Bank har vi intet besvær med at få armene ned igen, da vi forlader standen. Line opmuntrer os med en snak, hun havde med Danfoss, lige inden vi mødtes. Her var man anderledes begejstret for hende, og hun blev opfordret til at sende en uopfordret ansøgning. Måske fordi Danfoss opererer på det russiske marked, måske fordi Line under sin praktiktid i Moskva sad og lavede markedsanalyser for en af Danfoss internationale konkurrenter. Praktikstillingen fik hun, fordi en eller anden engelsk businessfyr forelskede sig i hendes søsters hår på en pub i Århus men det er en helt anden historie. Men hvad så med at prøve hos Arla, foreslår jeg og lufter det, der viser sig at være dagens dårligste idé. Lines ophold i Moskva burde ellers også her være et godt udgangspunkt. For APV, som hendes arbejdsgiver hed, solgte maskiner til mejeriproduktion, hvilket gav Line kendskab til de russiske mejeriernes markedsandele og konkurrenceforhold. Men selvom Rusland er et voksende marked for Arla, og selvom virksomheden har et kontor i Rusland, er Arla no-go for Line, forstår vi snart. Vi henvises til forskellige HR-medarbejdere, men ingen af dem synes at vide, hvad de skal stille op med en humanist: Én ryster fnysende på hovedet, en anden beklager, at det er salg, vi har med at gøre. Men med Muhammedkrise II godt under opsejling er det vel netop humanister, de har brug for, tænker jeg. Ingen vil imidlertid fortælle, hvem Line kan kontakte på kontoret i St. Petersborg, for alle ansøgninger skal sendes til HR-afdelingen i Danmark. Sådan fortsætter det, indtil Line til sidst og på ny bliver forslået at søge en trainee-stilling. Line er så skuffet, at hun end ikke gider fortælle om hendes Ruslands-erfaringer. De virkede meget afvisende og kunne slet ikke se muligheder i mig. Men jeg fik nu heller ikke lyst til at arbejde for Arla, tværtimod, siger Line, da vi går videre. iværksætter? Tilbage ved Personalestyrelsen får vi øje på Udenrigsministeriets repræsentant. Men for at gøre en lang historie kort, så er han overhovedet ikke interesseret i Line. Heller ikke selvom hun har været i praktik på ambassaden i Moskva eller læst Europastudier. Hans øjne stirrer på et punkt langt bag ved Line, mens han snakker. Måske kigger han på en scient.pol. Måske er han bare træt af at snakke efter fire dages karrieremesse, måske er det, fordi Line ikke afslører særlig stor forhåndsviden om Udenrigsministeriet. Det er nu ikke, fordi Line mangler engagement. Hun er ligefrem, hurtigopfattende og klar i mælet, når hun taler med folk. Og så har hun ikke overvurderet betydningen af messen. Fx er hun glad for, at det er HR-personale og ikke rekrutteringsfolk, der befolker standene. Det giver lejlighed til at stille en masse dumme spørgsmål, uden man behøver at frygte for deres reaktion. Og selvom udbyttet af ovenstående måske synes begrænset, er Line tilfreds med dagen. Jeg fik Thorleifs (DM s repræsentant) respons på mit cv, og det var virkelig nyttigt. Og så vil jeg gå videre med Danfoss. Det har slet ikke været en spildt dag. Det er for resten slet ikke sikkert, at Line vil søge arbejde. For hun har en god forretningsidé så god, at den er top-hemmelig. Så måske bliver Line iværksætter frem for lønmodtager.

12 12 Kan det svare sig at få børn, mens man læser? studerende bør have bedre økonomiske muligheder for at få børn, siger flere eksperter i dagspressen. danske studerende er allerede gunstigt stillet i forhold til studerende i andre lande, svarer undervisningsministeren. dmstud.bladet har undersøgt, hvad studerende i de skandinaviske lande egentlig får, når de går på barsel. Hvis man vil sikre, at der i fremtiden er hænder nok til at holde Danmark på sporet, skal man gøre det mere attraktivt for de unge at få børn, mens de studerer, mener dr.med. Lone Schmidt, der forsker i barnløshed på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. I en artikel i Berlingske Tidende bliver hun bakket op af politisk-økonomisk direktør i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv Jens Brendstrup og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Det fik undervisningsministeren til at reagere. Internationalt set har vi her i landet uddannelsesstøtte på et meget højt niveau, og samtidig er der gunstige regler, der netop tager hensyn til, at studerende får børn, svarer Bertel Haarder i et indlæg i avisen. får HalvdElEn af norske studerende Hvis man sammenligner de danske studerendes forhold med Syd- eller Østeuropa, har ministeren ret i, at danske studerende med børn er godt stillet. Hvis man derimod ser på de lande, som vi normalt sammenligner os med, er billedet lidt mere broget. Norske studerende på barsel får for eksempel næsten dobbelt så meget om måneden som de danske, og de skal endda ikke betale skat af beløbet. Til gengæld har danske kvindelige studerende en måned længere på barsel, og faren har et halvt år oveni, hvis han altså også er studerende. I Norge får studerende med børn også næsten dobbelt så meget i tillæg som i Danmark. Tallene tager dog ikke hensyn til, hvor meget det koster at leve i de to lande. I Danmark er der desuden en økonomisk gevinst at hente, hvis man venter med at få sine børn, til man er færdig med at studere. Nyuddannede på barselsdagpenge får nemlig mere end dobbelt så meget, i forhold til hvad studerende på barsel får. Hvad får Man på barsel: som studerende i Danmark Om måneden: kr. før skat og omkring kr. efter skat. Derudover et SU-lån på kr. Man kan vælge at få udbetalt det dobbelte beløb (dobbeltklip), men så bliver længden af barslen tilsvarende forkortet. I hvor lang tid? 18 måneder, hvoraf de seks er forbeholdt faren, hvis han også er studerende. Tillæg til forældre efter orlov: kr. før skat om måneden til enlige forældre. 715 kr. om måneden før skat, hvis begge forældre er studerende. Derudover kommer rabat på institutionsplads. på barselsdagpenge Om måneden: kr. før skat for nyuddannede. I hvor lang tid? Fire uger før fødslen og 11,5 måned efter. som studerende i Sverige Om måneden: skattefri danske kroner. I hvor lang tid? 16 måneder, som man kan lægge, hvor man vil, indtil barnet er otte år. De to af månederne er forbeholdt faren. Tillæg til forældre efter orlov: 392 danske kroner om måneden for et barn og 637 kr. for to børn. Beløbene er skattefri. som studerende i Norge Om måneden: skattefri danske kroner om måneden. I hvor lang tid? I alt 10,5 måneder. Tillæg til forældre efter orlov: Man får skattefri danske kroner ekstra om måneden for hvert af de to første børn og 806 for hvert af de næste. som studerende i Island Om måneden: danske kroner før skat. I hvor lang tid? I alt ni måneder, hvoraf de tre er forbeholdt faren. Tillæg til forældre efter orlov: Ingenting ud over rabat på institutionsplads. som studerende i Finland Om måneden: danske kroner før skat. I hvor lang tid? 11 måneder, hvoraf den ene er forbeholdt faren. Tillæg til forældre efter orlov: Ingenting ud over gratis institutionsplads.

13 af thomas Bøttcher 13 Studerende fanget i juridisk cirkus ikke før en retslig afgørelse er truffet, vil aarhus universitet betale ulovligt opkrævede gebyrer tilbage til Erasmus Mundus-studerende. nu yder dm de trængte studerende en hjælpende hånd. Det er godt, at ministeren har fastslået, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling. men ministeriet burde samtidig bede universiteterne om selv at påbegynde en tilbagebetaling, for det vil universiteterne åbenbart ikke. og i det hele taget må man sige, at ministeriet er sluppet let om ved det her, for ministeriet har kendt til problemstillingen længe uden at reagere, siger ingrid stage, formand for Dm. Umiddelbart er beskeden klar: Universitets- og Bygningsstyrelsen har i en redegørelse til Folketinget slået fast, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling og samtidig modtage taxametertilskud fra staten. Men det er netop, hvad der er sket i den såkaldte Erasmus Mundus-sag, og derfor strider universiteternes opkrævning af gebyrer fra studerende på op til kroner mod princippet om, at uddannelse er gratis i Danmark. Alligevel skal de berørte studerende ikke uden videre regne med at få deres penge tilbage. For Aarhus Universitet (AU) afviser at tilbagebetale pengene, før der er truffet en retslig afgørelse i sagen. Og da ingen har pålagt universiteterne at betale pengene tilbage, risikerer de studerende at skulle klage først til universitetet, siden hen til ministeriet, og i sidste ende anlægge et civilretsligt søgsmål mod universitetet for at få pengene retur. AU s argument er, at taxametertilskuddene er modtaget fuldstændig adskilt fra opkrævningen af deltagerbetalingen. Københavns Universitet, der hidtil har været indstillet på at betale alle pengene tilbage, har efter AU s udmelding ligeledes valgt at vente på en retslig afgørelse. Dermed er de studerede havnet i et juridisk slagsmål mellem universiteterne og Videnskabsministeriet, der også handler om at placere ansvaret for, hvorfor deltagerbetalingen i første omgang overhovedet blev opkrævet. Ifølge universiteterne peger pilen på Videnskabsministeriet. De har tidligere ved flere lejligheder bedt ministeriet vurdere, om den såkaldte konsortiemodel, der betyder, at man opkræver betalingen via et internationalt konsortium, overhovedet var lovlig. Svarene fra ministeriet var uklare, men omvendt tyder sagsakter på, at universiteterne selv vidste, at noget var galt. Danske Studerendes Fællesråd forlanger, at Kammeradvokaten går ind i sagen ligesom under den såkaldte kinesersag, hvor RUC blev pålagt at betale ulovlige gebyrer tilbage til en gruppe kinesiske studerende. Det vil sikre en uvildig undersøgelse af forløbet og muliggøre en samlet stillingtagen til de studerendes sager frem for en individuel behandling. sanders ansvar Formanden for de studerende i DM mener, at forskningsminister Helge Sander (V) selv må påtage sig en del af ansvaret. Ministeren har ganske enkelt ikke tjekket med sit eget ministerium, om det overhovedet kunne lade sig gøre, da han på europæisk niveau sagde ja til Danmarks deltagelse i Erasmus Mundus-programmet, siger Hans Schmidt-Nielsen.»

14 14 Også DM s formand, Ingrid Stage, kritiserer Helge Sanders rolle. Det er godt, at ministeren har fastslået, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling. Men ministeriet burde samtidig bede universiteterne om selv at påbegynde en tilbagebetaling, for det vil universiteterne åbenbart ikke. Og i det hele taget må man sige, at ministeriet er sluppet let om ved det her, for ministeriet har kendt til problemstillingen længe uden at reagere, siger Ingrid Stage, der dog også mener, at sagen kaster et uheldigt lys på universiteterne. For sagen viser, at universiteterne ikke er villige til at tage klar og tydeligt afstand fra brugerbetaling, mener hun. deltagerbetaling fortsat Mulig Formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, vil da heller ikke afvise, at brugerbetaling kan komme på tale igen. Danmark må tilpasse sit regelsæt, så vi har mulighed for at deltage i Erasmus Mundus. Jeg vil ikke tage stilling til, præcis hvordan betalingen skal foregå, for der er jo flere muligheder. Man kan forestille sig stipendier, og man kan forestille sig, at der bliver opkrævet afgifter. DM har tilbudt at yde juridisk bistand til de berørte studerende, men ifølge KU har ingen endnu henvendt sig med et tilbagebetalingskrav. Samme melding lyder fra AU, hvor der ifølge universitetsdirektør Niels Højbjerg dog har været én mundtlig forespørgsel om proceduren ved en klagesag. Syv af de berørte er danskere, mens ca. 200 er udenlandske studerende, der formodentlig ikke følger med i de danske medier. Ifølge Niels Højbjerg har AU ikke tænkt sig at oplyse de udenlandske studerende om ministeriets afgørelse. arrangementer KandidatMødE Tirsdag den 29. april kl på SDU. Kandidatmødet er for studerende, der er på sidste del af kandidat- og bacheloruddannelsen på humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab (idræt) samt for studerende på tredje år på HA-uddannelsen og de erhvervssproglige uddannelser. På mødet vil du bl.a. blive informeret om: Hvad skal du være opmærksom på ved afslutningen af din uddannelse? SU og tilbagebetaling af lån A-kasse-regler og dagpenge Jobsøgning, ledighed og beskæftigelse og meget andet Programmet for mødet er delt op, så der vil være en fælles del for alle studerende, hvorefter du kan vælge, hvilken a-kasse og faglig organisation du vil orienteres af i de tilstødende konferencelokaler. next step Årets udgave af karriereguiden Next Step uddeles: Humaniora, KU: Uge 14 på Nye KUA Uge 15 på Gl. KUA SDU, Odense: Tirsdag d. 1. april kl ved kantine 4. RUC: Onsdag d. 9. april kl i kantinen. AAU: April hold øje med opslag for tid og sted. Next Step er målrettet de specielle behov og overvejelser, man har som nyuddannet kandidat, når man skal ud på arbejdsmarkedet og finde sit første job, men kan også bruges af studerende, der skal søge studiejob. Den indeholder gode råd til den personlige afklaring og tips om den indledende kontakt, jobsamtalen, cv, test og lønforhandling. Derudover er der interview med unge akademikere, der fortæller om deres personlige erfaringer med jobsøgning, og personalechefer forklarer, hvad de lægger vægt på, når de ansætter en nyuddannet. Desuden er der en lang række virksomhedsprofiler, hvor du kan få et hurtigt overblik over, hvad forskellige virksomheder arbejder med, og hvilke karrieremuligheder de tilbyder. Kom og hent de gode råd i vores infostand.

15 af kresten schultz JørGensen, Direktør i lead agency. tidligere kommunikations- og marketingchef på Det kongelige den skarpe 15 teater, chefredaktør på aktuelt og kommunikationsdirektør i coca-cola. Jagten på de kvalificerede medarbejdere Aldrig har der været afholdt flere workshops, kurser og foredrag under etiketten employer branding, der netop omhandler, hvordan arbejdspladser gør sig attraktive over for nuværende og potentielle medarbejdere, med det henblik at sikre et godt rekrutteringsgrundlag. Men hvad skal der til for at være en god og attraktiv arbejdsplads? I takt med at stadig flere medarbejdere går på pension, og den nye generation af medarbejdere er mindre end nogensinde før, optager dette spørgsmål (naturligvis) de fleste arbejdspladser i disse år. Foruden forsvarlig løn er fryns og fedterøvstillæg alene ikke nok til at tiltrække den kvalificerede videnmedarbejder. Termerne fryns og fedterøvstillæg stammer fra en industrikultur, hvor lønindkomsten var den væsentlige bevæggrund for at vælge et job, og hvor den klassiske lønmodtagerattitude var den, at man skulle lokkes med rede penge eller kamuflerede, materielle privilegier for at gøre en ekstra indsats. Sådan er det jo ikke længere. I dag udgør arbejdspladsen en vigtig kilde til menneskets selvrealisering og identitetsskabelse, og derfor er det vigtigt med en arbejdsplads, der bidrager positivt til dette. De seneste undersøgelser viser bl.a., hvordan udviklingsmuligheder, kultur og fleksibilitet i dag vægtes højere end løn. Min egen erfaring er den, at moderne medarbejdere frem for alt efterspørger visionen og deres egen rolle i den. Hvor skal vi hen, og hvad er projektet? Derudover efterspørges plads til forskellighed og demokratiske beslutningsprocesser. de fem bud Den gode arbejdsplads forekommer mig blandt andet i større eller mindre grad at omfatte følgende 5 pointer, (der jo hver især kun kan indeholde en del af sandheden). Den gode arbejdsplads tager udgangspunkt i det enkelte menneskes livsprojekt med fokus på den enkeltes kompetencer, individuelle valg af karriere etc. 2. tilbyder god ledelse. 3. udviser social ansvarlighed. 4. tilbyder og tilpasser hjælp til medarbejdernes individuelle behov, hvad enten det er massage, tøjvask, indkøb, børnepasning etc. 5. tilbyder ordentlig løn. både-og Dette er blot fem bud på, hvad den gode arbejdsplads omfatter, men listen kunne fortsætte. Faktum er, at markedet for rekruttering er vendt, hvorfor det i dag er de unge, der stiller krav til virksomhederne og ikke omvendt. Disse krav er der foretaget adskillige analyser af, og konklusionen er, at forventningerne er mange og særdeles høje. Jeg stillede indledningsvis spørgsmålet om, hvad præmissen for den gode arbejdsplads er. Om det er høj løn, frynsegoder og fedterøvstillæg, eller nærmere bløde værdier, udvikling og inddragelse. Svaret må være, at det er både-og.

16 UDGiveraDresseret maskinel magasinpost id-nr: alt henvendelse, Dansk magisterforening, tel: af maj carboni civilingeniør kåre press-kristensen forslår, at studerende får lov til at fange sig en gratis andesteg i den lokale sø. her er der endeligt et miljøproblem, som vi kan spise os ud af. Det er da et herligt scenarium, siger han. Æd en and og red miljøet studerende skal redde vandmiljøet ved at fange stressede ænder i de danske søer med net og kølle, hvis det står til en civilingeniør på dtu. Gamle mennesker og små børn er en alvorlig trussel mod både dyr og vandmiljø i de danske søer. Deres endeløse udkastning af gammelt franskbrød får nemlig ænderne til at skide unaturligt meget i vandet, mens brødresterne rådner op på bunden af søen. Samtidig har andefodringen sat naturlovene ud af funktion, så antallet af ænder er eksploderet. Det gør andrikkerne så stressede, at de kan finde på at dræbe ællingerne og gruppevoldtage hunnerne, fortæller Kåre Press- Kristensen. Han er civilingeniør ved DTU Miljø og har skrevet en videnskabelig artikel om problemet. Han foreslår, at studerende skal spille en nøglerolle i løsningen: Studerende er unge og friske mennesker, der er sultne og fattige. Hvorfor ikke lade dem fange en and og få sig en gratis andesteg? Det ville være en god måde at regulere bestanden på og gøre noget godt for miljøet, siger Kåre Press-Kristensen, der selv var fristet af at fange sig en andesteg, da han var fattig studerende. død ved KøllE Civilingeniøren understreger, at de studerende skal indfange ænderne med net. Det er langt lettere end at forsøge at skyde dem med fare for at ramme sagesløse børnefamilier og kondiløbere. Hvordan skal man så slå dem ihjel? Man skal bare slå dem i hovedet med noget hårdt som for eksempel en fastelavnskølle. Men kan man overhovedet spise de ænder, der snasker rundt i bysøerne? Det er faktisk små delikatesser, som kan sammenlignes med de franske ænder, der er fodret op med korn. Jeg er overbevist om, at de smager væsentlig bedre end de vildænder, som slagterne reklamerer med i efteråret, der har taget smag efter alle de snegle, de har ædt. Hvis nogle skulle føle sig fristet til en rask andejagt i den lokale sø med net og kølle, oplyser vagthavende i Københavns Politi, at det indtil videre udløser en bøde på omkring kroner. Så kan det alligevel gå hen og blive en dyr andesteg.

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Kommunikation, København Besvaret af: 36 + 8 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner varetog

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar

9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Snart bachelor Snart kandidat

Snart bachelor Snart kandidat MA - København MA - Aarhus Studiestart Mimersgade 47 Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 2200 København N 8000 Aarhus C 70 20 39 71 70 20 39 71 Færdiguddannet 4 / 8 Færdiguddannet 5 / 8 MA - Odense Slotsgade 21B,

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere

DM Fagforening for højtuddannede. Kickstart din karriere DM Fagforening for højtuddannede Kickstart din karriere Tillykke med kandidatgraden Står du klar til at kaste dig ud i jagten på drømmejobbet? Eller overvejer du at prøve dine idéer af som selvstændig

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

STUDIESTART SNART BACHELOR SNART KANDIDAT PH.D. STUDIESTART. A-kassen for højtuddannede 2012. ma-kasse.dk ma-kasse.dk/email

STUDIESTART SNART BACHELOR SNART KANDIDAT PH.D. STUDIESTART. A-kassen for højtuddannede 2012. ma-kasse.dk ma-kasse.dk/email MA - København MA - Aarhus STUDIESTART Mimersgade 47 Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 2200 København N 8000 Aarhus C 70 20 39 71 70 20 39 71 ma-kasse.dk Færdiguddannet 4 / 8 Færdiguddannet 5 / 8 MA - Odense

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013

Workindenmarks. jobmesser i udlandet, efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Messeoversigt Efterår 2013 Workindenmarks jobmesser i udlandet, efterår 2013 Som arbejdsgiver har du mulighed for at deltage på jobmesser i udlandet. Her

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET ST U D I E V E J L E D N I NG I KARRIEREVEJLEDNING I INTERNATIONAL VEJLEDNING INDHOLD OM VEJLEDNINGSCENTRET PÅ AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN STUDIEVEJLEDNING KARRIEREVEJLEDNING

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse

Når du søger ingeniører og konstruktører. Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører om rekruttering og fastholdelse Når du søger ingeniører og konstruktører Gode råd fra unge ingeniører og konstruktører

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

DMstud.bladet. Fra teori til praksis. Studerende støtter skoleprojekt i Ghana. s. 8. Humanister hitter i private job. Universitetsloven skal revideres

DMstud.bladet. Fra teori til praksis. Studerende støtter skoleprojekt i Ghana. s. 8. Humanister hitter i private job. Universitetsloven skal revideres DMstud.bladet Sådan får du jobbet DMstud.bladet giver dig de vigtigste råd til jobsamtalen. Humanister hitter i private job Rekordmange humanistiske kandidater ender på det private arbejdsmarked. Universitetsloven

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede

DMs netværk for højtuddannede. DM Fagforening for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede DMs netværk for højtuddannede er din genvej til fagligt fællesskab, inspiration og nye muligheder. Du kan bruge netværkene til at inspirere dig

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE DU ER AKADEMIKER. DU HAR KNOKLET DIG TIL VIDEN OG UDVIKLET DIG TIL UNIK, KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT. EN VÆRDIFULD RESSOURCE, DER VIL BRUGES OG SELV YDER EN INDSATS FOR, AT DET

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Snart færdiguddannet

Snart færdiguddannet Snart færdiguddannet 1 Intro Er du snart færdiguddannet? Og virker det med a-kasse lidt rodet? Fortvivl ej. I denne pjece finder du information om alt det, du skal være opmærksom på i forhold til a-kassen.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

BLIV SET! Sådan opnår jeres virksomhed synlighed på Syddansk Universitet og direkte kontakt til de studerende.

BLIV SET! Sådan opnår jeres virksomhed synlighed på Syddansk Universitet og direkte kontakt til de studerende. BLIV SET! Sådan opnår jeres virksomhed synlighed på Syddansk Universitet og direkte kontakt til de studerende. Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for at komme i direkte kontakt med de studerende og

Læs mere

Hvad kræves der for at undervise på EUX?

Hvad kræves der for at undervise på EUX? 27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne

Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Akademikerkampagnen - nu også i yderområderne Grundpiller: Hjemmesiden www.akademikerkampagnen.dk og CV-basen Akademikerbasen Case-samling: Opstøvning og beskrivelse af de gode fortællinger Phonerkampagne:

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Finansøkonom i praktik. Tips og vink

Finansøkonom i praktik. Tips og vink Finansøkonom i praktik Tips og vink Finansøkonom i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansøkonom i praktik. Vejledningen giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING

SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING SAMDATA\HK IT-FAGETS FAGFORENING \ FOR DIG, DER STUDERER IT \ INDHOLD \ IT-FAGETS FAGFORENING...............................................\ 3 \ FORDI............................................................................\

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere