Livslønninger for udvalgte grupper af offentligt ansatte i Grønland. Strukturen i rapporten er som følger: 2. Generelle forudsætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livslønninger for udvalgte grupper af offentligt ansatte i Grønland. Strukturen i rapporten er som følger: 2. Generelle forudsætninger"

Transkript

1 Livslønninger 29. september 2003 Livslønninger for udvalgte grupper af offentligt ansatte i Grønland 1. Indledning Nærværende rapport er udarbejdet af Grønlands Statistik for Akademikernes Sammenslutning i Grønland (AS-G). Arbejdet er udført i foråret/sommeren Strukturen i rapporten er som følger: I afsnit 2 beskrives de generelle forudsætninger som ligger til grund for beregningerne. I afsnit 3 præsenteres resultaterne af beregningerne for de udvalgte overenskomstområder. I afsnit 4 beskrives forudsætningerne for beregningerne af livslønningerne for de enkelte overenskomstområder. I afsnit 5 anføres endvidere forbehold som Grønlands Statistik anser for vigtige i vurderingen af resultaterne. Afslutningsvis beskrives i afsnit 6 strukturen i regnearket livsløn_29_ xls som indeholder de konkrete beregninger bag de resultater, der præsenteres i afsnit Generelle forudsætninger Beregningerne af livslønningerne er foretaget på baggrund af overenskomster indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og de respektive faggrupper, dvs. overenskomster gældende på det offentlige område i Grønland. I beregningerne er der taget udgangspunkt i de overenskomster der var gældende i Årsagen til at 2001 er valgt frem for 2002 er, at der i 2002 skete en indarbejdelse af ferierejsetillæggene i grundlønnen på visse områder, hvilket gør det sværere at beregne livslønninger, der kan sammenlignes med faggrupper, hvor ferierejsetillæg ikke er indarbejdet i grundlønnen, eller hvor der slet ikke ydes et ferierejsetillæg. Der foretages to beregninger for hver faggruppe: En, hvor der tages udgangspunkt i de grønlandske studieforhold, samt En, hvor der tages udgangspunkt i de danske studieforhold. Med studieforhold menes SU-regler og studietid.

2 Grønlands Statistiks uddannelsesregister er baseret på Uddannelsesstøtteforvaltningens register over samtlige studerende, der modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Den enkelte studerende er registreret med henholdsvis start- og slutår på de uddannelser, vedkommende har været i gang med, samt den studerendes status. På baggrund af disse oplysninger er beregnet de faktiske gennemførselstider for studerende, der under deres studier har modtaget grønlandsk studiestøtte. Beregningerne af gennemsnitlige studietider er baseret på oplysninger fra skoleåret 1980/81 til skoleåret 2000/01. Fra Uddannelsesstøtteforvaltningen er indhentet oplysninger om studiestøtte og studiegæld. Der er tale om gennemsnitsbetragtninger, hvorfor der kan være store forskelle mellem de enkelte studerende. Gennemførselstider for studerende i Danmark er indhentet fra det danske undervisningsministerium. Fra SU-styrelsen er indhentet oplysninger om studiestøtte og studiegæld. Også her er der tale om gennemsnitsbetragtninger. Forskellene mellem grønlandske og danske studieforhold er begrænsede. Studerende på dansk studiestøtte har marginalt højere studiestøtte, og har mulighed for at optage større studielån end studerende på grønlandsk studiestøtte. Omvendt har studerende på grønlandsk studiestøtte bedre muligheder for erhvervsarbejde, idet der ikke foretages fradrag i studiestøtten uanset lønindtægt ved siden af studiet. De forskelle i beløb for henholdsvis studiestøtte og studiegæld, der er betinget af om den studerende er modtager af dansk eller grønlandsk studiestøtte, er relativt små og påvirker kun i ringe grad det samlede billede. Beregningerne tager udgangspunkt i bruttolønninger, dvs. lønninger inkl. almindelige tillæg og pension. Tillæg som følge af særlig funktion (specialkonsulenttillæg, souscheftillæg m.v.) medregnes ikke. Det forudsættes at alle får arbejde i umiddelbar forlængelse af afslutningen af deres uddannelse, ligesom det forudsættes, at personerne ikke har afbrydelse i deres arbejdsliv uden fuld løn, fx i forbindelse med sygdom, barsel, ledighed m.v. Det antages desuden, at en person forbliver på den samme overenskomst hele arbejdslivet. For at kunne sammenligne lønindkomster i dag med lønindkomster der indtjenes om f.eks. 20 år skal alle fremtidige indkomster tilbagediskonteres med den relevante realrente. Således vil en højere realrente betyde, at fremtidige indkomster tillægges mindre vægt end indkomster, der oppebæres i dag. I modsat retning trækker, at fremtidige realindkomster må forventes at stige, hvorfor det antages at de to effekter udligner hinanden og diskonteringsfaktoren derfor er 0. Livslønningerne findes således ved summering af alle forventede fremtidige indkomster. Denne forudsætning er tidligere anvendt af Det Økonomiske Råd i forbindelse med beregning af livsindkomster i Danmark. Livslønninger Side 2

3 3. Resultater Tabel 1. Livslønninger i kroner Faggruppe Danske studieforhold Grønlandske studieforhold 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre - administration/ kand Psykologer administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre - administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) Som det fremgår af tabel 1 er det kandidater på en DJØF-overenskomst, der opnår den højeste livsløn. Den afgørende årsag til forskellen til eksempelvis magistre ansat i administrationen er det såkaldte kvalifikations- og fastholdelsestillæg. Præsternes placering som faggruppen med laveste livsløn skyldes bl.a. en lang faktisk studietid for cand. theol er. Den proportionale beskatning i Grønland gør, at rangordningen også vil gælde, såfremt der ses på livslønningerne fratrukket skattebetalingen. Dette er en forskel fra eksempelvis Danmark, hvor det er afgørende om man tjener sin løn i en kortere eller længere årrække på grund af en progressiv beskatning. Tabel 2. Beregningsoplysninger (Grønlandske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Arbejdsår Marginal gevinst/tab 1 DJØF kandidat 5,3 36, Magistre - administration/ kand. 5,5 36, Folkeskolelærere 3,2 38, DJØF Bachelor 3,0 39, Psykologer DIH 8,2 33, Psykologer - administration 8,2 33, Gymnasielærere 5,5 36, Magistre - universitetsansatte 5,5 36, Magistre - seminarieansatte 5,5 36, Ingeniører 5,9 36, Maskinmestre 3,3 38, Arkitekter 6,5 35, Magistre - administration /BA 3,8 38, Seminarielærere 5,5 36, SIK kontorfuldmægtig 3,0 42, Præster 7,8 34, Livslønninger Side 3

4 Som det fremgår af tabel 2 er der store forskelle i studielængden og antallet af år på arbejdsmarkedet. Den faggruppe der har kortest tid på arbejdsmarkedet er præsterne, som i gennemsnit er 34,2 år på arbejdsmarkedet, mens SIK kontorfuldmægtige har 42 år på arbejdsmarkedet. Denne store forskel påvirker den samlede livsløn. I den sidste kolonne i tabel 2 angives genvinsten/tabet ved at være ét år mere/mindre på arbejdsmarkedet. Dvs. at en arkitekt som færdiggør studiet på 5,5 år i stedet for 6,5 år vil få en merindtægt på kr. Bliver man forsinket med et år under uddannelsen er det reelt set forbundet med et tab af en indtægt på kr. Tabel 3. Beregningsoplysninger (danske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Arbejdsår Marginal gevinst/tab 1 DJØF kandidat 6,7 35, Psykologer DIH 6,1 35, Magistre - administration/ kand. 6,0 36, Psykologer - administration 6,1 35, DJØF Bachelor 3,3 38, Folkeskolelærere 4,1 37, Ingeniører 4,9 37, Gymnasielærere 6,0 36, Magistre - universitetsansatte 6,0 36, Magistre - seminarieansatte 6,0 36, Maskinmestre 3,0 39, Arkitekter 6,1 35, Magistre - administration /BA 3,3 38, Seminarielærere (tjm.) 6,0 36, SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) 7,8 34, Som det fremgår af tabel 3 er der ligeledes store forskelle i studielængden og antallet af år på arbejdsmarkedet, når der ses på danske studieforhold. Den faggruppe der har kortest tid på arbejdsmarkedet er præsterne, som er 34,2 år på arbejdsmarkedet i gennemsnit. Til sammenligning er ingeniørerne i gennemsnit kun 4,9 år om at gennemføre deres studie, hvilket resulterer i, at denne faggruppe har flere år på arbejdsmarkedet. Den sidste kolonne i tabel 3 angiver genvinsten/tabet ved at være ét år mere/mindre på arbejdsmarkedet. Dvs. en arkitekt, som færdiggør studiet på 5,5 år i stedet for 6,5 år, vil få en merindtægt på kr. Bliver man forsinket med et år under uddannelsen er det reelt set forbundet med et tab af en indtægt på kr. Bemærk at der ikke er forskel til tabel 2 hvor der tages udgangspunkt i Grønlandske studieforhold. Livslønninger Side 4

5 Tabel 4. Forskelle i studiestøtte mellem Grønland og Danmark Faggrupper Danske studieforhold Grønlandske studieforhold SU-gæld SU-stipendier SU-gæld SU-stipendier 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre administration/ kand Psykologer - administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) Som det fremgår af tabel 4 er der kun mindre forskelle i studiestøtten for henholdsvis danske studerende og grønlandske studerende. Set i forhold til livslønningerne er forskellene ubetydelige beløbsmæssigt. De lidt større forskelle kan primært tilskrives forskelle i uddannelseslængden faggrupperne imellem. Tabel 5. Sammenligning af alternative beregninger (grønlandske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Normeret studietid Alle 36 års arbejdsliv 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre adm./ kand Psykologer - administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre - seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) I tabel 5 sammenlignes forskellige alternative beregninger. Beregningerne på baggrund af faktisk studietid er identisk med resultaterne i tabel 1. Herudover er der beregnet på baggrund af den normerede studietid og endelig er vist resultaterne af beregninger, hvor alle faggrupper har samme antal år på arbejdsmarkedet (36 år). Af tabellen ses, at for næsten alle faggrupper ville der være en økonomisk gevinst ved at færdiggøre studierne på normeret tid. Særlig stor gevinst vil der være for psykologer ansat i administrationen, hvor livslønnen vil være mere end 1. mio. kr. højere, hvis studierne i gennemsnit blev færdiggjort på normeret tid. Livslønninger Side 5

6 I den sidste kolonne i tabel 5 ses livslønningerne forudsat, at alle faggrupper arbejder 36 år. Under denne forudsætning sker der flere forskydninger i forholdet mellem livslønningerne for de enkelte faggrupper. Det er fortsat DJØF kandidater, der opretholder den højeste livsløn, men flere andre faggrupper, herunder psykologer, opnår en relativ højere livsløn. Tabel 6. Sammenligning af alternative beregninger (danske studieforhold) Faggrupper Faktisk studietid Normeret studietid Alle 36 års arbejdsliv 1 DJØF kandidat Psykologer DIH Magistre - administration/ kand Psykologer administration DJØF Bachelor Folkeskolelærere Ingeniører Gymnasielærere Magistre - universitetsansatte Magistre seminarieansatte Maskinmestre Arkitekter Magistre - administration /BA Seminarielærere (tjm.) SIK kontorfuldmægtig Præster (tjm.) I lighed med tabel 5 sammenlignes forskellige alternative beregninger. Beregningerne på baggrund af faktisk studietid er identisk med resultaterne i tabel 1. Herudover er der beregnet på baggrund af den normerede studietid og endelig er vist resultaterne af beregninger, hvor alle faggrupper har samme antal år på arbejdsmarkedet (36 år). Sammenlignes livslønningerne beregnet på baggrund af faktisk studietid og normeret studietid ses det, at DJØF kandidaterne er de, som har den største økonomiske gevinst ved at reducere studietiden til normeret studietid. Gevinsten vil være ca kr. Livslønninger Side 6

7 4. Specifikke forudsætninger 4.1 DJØF Grundlønssatserne pr. 1. april 2001 anvendes. Kvalifikations- og fastholdelsestillæg forudsættes tildelt efter to år. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Herudover er der i henhold til overenskomsten mulighed for tildeling af specialkonsulenttillæg på kr. årligt eller et ikke nærmere beløbsmæssigt defineret tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. Disse tillæg er heller ikke medregnet, ligesom souscheftillæg på kr. årligt samt ph.d. tillægget på kr. (1991 niveau) heller ikke er medregnet. Beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle samfundsvidenskabelige uddannelser, som dækkes af DJØFoverenskomsten, inkl. Cand. Scient. Adm. fra Ilisimatusarfik. I beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold er det forudsat, at der er lige mange jurister og økonomer. Der er dog væsentlige forskelle i gennemsnitlige studietider, idet den er 5,4 år for jurister og 6,7 år for økonomer. 4.2 SIK kontorfuldmægtige Overenskomsten dækker ansatte i Hjemmestyret, Tele Greenland A/S, A/S boligselskabet INI og kommunerne, som ikke omfattes af anden overenskomst. Lønningerne pr. 1. april 2001 anvendes. De særlige vilkår for EVU ere er ikke indregnet. EVU ere modtager et særligt tillæg på kr. årligt i henhold til 13 i overenskomsten, ligesom skoleophold indgår i fastsættelse af anciennitet. For at blive fuldmægtig skal man have en efg, sti- eller lærlingeuddannelse. I beregningerne er det forudsat, at alle har en sti-uddannelse bag sig. Det gennemsnitlige kvalifikationstillæg på kr. ydes i henhold til 19 stk.2. Beløbet er beregnet på baggrund af oplysninger fra forhandlingsafdelingen om faktiske udbetalinger. 4.3 Maskinmestre Ansatte maskinmestre i Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne. Lønningerne pr. 1. april 2001 anvendes. Maskinmestre er lidt specielle, idet der er store stedbestemte tillæg samt tillæg for eksempelvis nattjeneste. Dvs. at de faktiske lønninger i mange tilfælde vil ligge væsentligt over de beregnede. Maskinmestrene kan pålægges rådighedstjeneste. Det gennemsnitlige månedlige rådighedsbeløb er beregnet på baggrund af faktiske tal fra hjemmestyrets forhandlingsafdeling og udgør kr. årligt. Ferierejsetillæg på kr. årligt er ikke medregnet. Tillæg for særlig stilling i henhold til 6, stedbestemte rekrutterings- og fastholdelsestillæg på kr. årligt for tjeneste i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Ammassalik, Qeqertarsuaq, Nanortalik, Uummannaq og Upernavik er ikke medregnet, ligesom tillægget på kr. årligt for ansatte ved Nukissiorfiit s hovedkontor i Nuuk ikke indgår i beregningerne. Livslønninger Side 7

8 I beregningen af gennemsnitlig studietid for maskinmestrene under danske studieforhold er det forudsat, at den gennemsnitlige studietid og den normerede studietid er sammenfaldende, da der ikke er oplysninger tilgængelige. 4.4 Folkeskolelærere (overenskomstansatte) Beregningerne omfatter personerne i 6 stk. 2 punkt 2, dvs. lærere med en 4-årig læreruddannelse, herunder lærere med kateketskoleuddannelse. Lærere, der ikke er omfattet er bl.a. forskolelærere, lærere med 2-årig faglæreruddannelse samt lærere med den 3-årige decentrale læreruddannelse. Læreruddannelsen i Grønland har haft varierende længde og gik således fra at være en 3-årig uddannelse til at være en 4-årig uddannelse i Beregningen af den faktiske gennemsnitlige studietid afspejler dette forhold, mens beregningen af livslønnen på baggrund af normeret studietid tager udgangspunkt i den nu gældende ordning (4-årig). I henhold til tjenestetidsaftalen ydes et undervisningstillæg. Dette er beregnet ud fra et undervisningsår på 38 uger. Grundbeløbet er reguleret i henhold til aftale om justering af tjenestemandslønninger af 25. april Det skal dog bemærkes, at beløbet kun ydes, hvis der er tale om konfrontationstimer. I henhold til Aftale om arbejdstiden m.v. i folkeskolen i Grønland af 25. april 2001 ydes der tillæg for en række specifikke opgaver, som ikke er medregnet. Eksempelvis udløser vidtgående specialundervisning 960,37 kr. pr. ugentlig time, såfremt læreren har eneansvaret ( 7). Ligeledes ydes et rådighedstillæg på 1.139,26 kr. pr. ugentlig time for undervisning i specialklasser samt på specialskoler. Disse tillæg er ikke medregnet. Værdien af feriefrirejse er heller ikke indregnet. 4.5 Ingeniører Der ses på civilingeniører ansat efter 1. april Teknikumingeniører følger en lidt anden skala. Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. I henhold til 8 stk. 3 i overenskomsten ydes et tillæg til ingeniører, ansat som fuldmægtige i Grønlands Hjemmestyre samt i selskaber og virksomheder ejet af Grønlands Hjemmestyre. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. 4.6 Arkitekter Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. I henhold til 8 stk. 3 i overenskomsten ydes et tillæg til arkitekter, ansat som fuldmægtige i Grønlands Hjemmestyre samt i selskaber og virksomheder ejet af Grønlands Hjemmestyre. Livslønninger Side 8

9 4.7 Magistre (administration) Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider. Tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten er ikke medregnet. 4.8 Psykologer Der foretages beregninger for psykologer ansat i administrative stillinger samt for autoriserede psykologer, herunder for kliniske psykologer ansat ved Dronning Ingrids Hospital. Lønskala pr. 1. april 2001 anvendes. Kliniske psykologer ansat ved Dronning Ingrids Hospital modtager et kvalifikationstillæg på kr. om måneden, mens psykologer ansat i administrative stillinger modtager et administrationstillæg på 750 kr. om måneden. Tillæggene ydes i henhold til 12 og 7 i overenskomsten. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet. Det samme gælder tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten. 4.9 Gymnasielærere Ud over grundlønnen modtager gymnasielærerne et undervisningstillæg på kr. pr. måned i henhold til 7 i overenskomsten. Ferierejsetillægget på kr. om året er ikke medregnet, ligesom tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten ikke er medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider Seminarielærere (tjenestemænd) Beregninger foretaget med udgangspunkt i Aftale om justering af tjenestemandslønninger samt Aftale om klassificering af visse ledere og undervisere ved Ilinniarfissuaq, Socialpædagogisk seminarium, Socialrådgiveruddannelsen/ISI samt Sprogcenteret. Begge aftaler er af 8. juni I henhold til 5 stk. 1 i klassificeringsaftalen ydes undervisningstillæg på kr. årligt. Herudover ydes tillæg på kr. ved oprykning til lønramme 34, jf. 5 stk. 3 i klassificeringsaftalen. Endelig ydes et tillæg på kr. årligt, jf. Aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. Pensionssystemet for tjenestemænd er ret kompliceret og det kan være problematisk at beregne en generel månedlig indbetaling som en procentdel af grundlønnen, da det ikke er grundlønnen, men ancienniteten samt skalatrin ved pensionsalderen, der afgør størrelsen af tjenestemandspensionen. Herudover skal det nævnes, at personer, der flytter til Danmark, modtager en væsentlig højere pension. Livslønninger Side 9

10 Personaledirektoratet har oplyst, at en person med 36 års anciennitet som afslutter på skalatrin 45 vil opretholde en årlig pension på kr. i Grønland. Såfremt dette skulle ske via løbende månedlige indbetalinger, skal den månedlige indbetaling ved en beregningsrente på 3 pct. (anvendes af JØP) være kr. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider Seminarielærere (overenskomstansatte) Løn og tillæg pr. 1. april 2001 anvendes som beregningsgrundlag. Der ydes et undervisningstillæg i henhold til overenskomstens 7 stk. 6 på kr. pr. måned. Ferierejsetillægget på kr. årligt er ikke medregnet. Beregningen af den faktiske studietid under grønlandske studieforhold omfatter alle humanistiske uddannelser, herunder fra Ilisimatusarfik. Den faktiske gennemsnitlige studietid under danske studieforhold kendes ikke for magistre, men er skønnet ud fra de øvrige gruppers gennemførselstider. Tillæg vedr. særlig stilling i henhold til 6 i overenskomsten er ikke medregnet Præster (tjenestemænd) Beregningerne tager udgangspunkt i en præst (Cand. theol.) ansat under Midtgrønland, Thule og Østgrønlands Provstikontor. Beregningerne sker på baggrund af Aftale om klassificering af visse tjenestemandsstillinger inden for den grønlandske kirke. Aftalen er indgået mellem Grønlands Hjemmestyre og NAK 20. april Løn og tillæg pr anvendes som beregningsgrundlag. Tjenestemandspensionssystemet er ret kompliceret og det kan være problematisk at beregne en generel månedlig indbetaling som en procentdel af grundlønnen, da det ikke er grundlønnen, men ancienniteten samt skalatrin ved pensionsalderen, der afgør størrelsen af tjenestemandspensionen. Herudover skal det nævnes, at personer, der flytter til Danmark, modtager en væsentlig højere pension. Personaledirektoratet har oplyst, at en person med 34 års anciennitet som afslutter på skalatrin 44 vil opretholde en årlig pension på ,65 kr. i Grønland. Såfremt dette skulle ske via løbende månedlige indbetalinger, skal den månedlige indbetaling ved en beregningsrente på 3 pct. (anvendes af JØP) være kr. Det skal nævnes, at det med en 3-årig præsteuddannelse på Ilisimatusarfik er muligt at erhverve titlen Cand. theol. med tilhørende lønrettigheder. For disse personer vil livslønnen være højere end for de, der gennemfører en 6-årig præsteuddannelse ( kr. højere svarende til tre gange løn på afsluttende lønskala). På grund af et meget lille antal uddannede præster i Grønland er der taget udgangspunkt i de danske gennemførselstider. Livslønninger Side 10

11 5. Forbehold og begrænsninger For at skabe mulighed for en sammenligning mellem de enkelte faggrupper, er der taget udgangspunkt i standardlønninger. Dvs. at overtidsbetaling, stedtillæg o.l. ikke er medregnet. Da især overtidsbetaling kan have en afgørende indflydelse på livslønnen, bør man være forsigtig med at lave en konkret sammenligning uden at medtage disse forhold. Livslønningerne kan kun anvendes til at vurdere indkomsten i et helt arbejdsliv, da den rangordning, der er vist i tabel 1 i afsnit 3, kan være anderledes, hvis man sammenligner den årlige løn mellem to faggrupper. Forskelle i livslønninger kan bl.a. tilskrives forskelle i den gennemsnitlige studietid. Livslønninger Side 11

12 6. Beskrivelse af regnearket livsløn_29_09_2003.xls Regnearket indeholder beregningerne af livslønningerne og er struktureret så der er et separat faneblad for hver beregning, fx for skolelærere. Det er muligt at se udviklingen i grundløn samt tillæg og pensionsindbetalinger, ligesom det er muligt at se hvorledes livslønnen udvikler sig med ancienniteten. Den første fane i regnearket benævnt Master er det centrale element i beregningerne af livslønningerne. Kolonne A angiver faggruppe Kolonne B angiver overenskomsttype, dvs. overenskomstansat eller tjenestemandsansat. Kolonne C angiver faktisk gennemsnitlig studietid for den enkelte faggruppe. Data er indhentet fra Undervisningsministeriet i Danmark samt fra Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Kolonne D angiver normeret studietid. Kolonne E angiver alder ved arbejdsstart. Det antages, at man er 6,5 år ved start i børnehaveklasse (1. klasse i Grønland). Det antages at man i gennemsnit går i skole 10,5 år, svarende til et år i børnehaveklasse samt 9,5 år i almindelig skole. 6,5 plus 10,5 år resulterer i, at man i gennemsnit er 17 år ved afslutningen af folkeskolen. For at tage en videregående uddannelse forudsættes der en gymnasial uddannelse eller tilsvarende. Vi antager en sådan tager tre år og ser således bort fra muligheden for eksempelvis en 2-årig HF. Når man er klar til at tage en videregående uddannelse, vil man således være 17 år plus 3 år, altså 20 år. Alder ved arbejdsstart beregnes ved at lægge faktisk gennemsnitlig studietid sammen med 20. Kolonne F angiver studiegælden for de enkelte faggrupper. Tallene for de danske forhold er baseret på faktiske gennemsnitlige lånebeløb oplyst af SU-styrelsen. Der er desuden foretaget egne beregninger på baggrund af disse. Gældsbeløbene under Grønlandske forhold er beregnet på baggrund af antal studieår samt de mulige årlige lånebeløb. Kolonne G angiver stipendiebeløbene og er beregnet på baggrund af de månedlige satser samt antal studieår. Kolonne H angiver antal arbejdsår og er beregnet som pensionsalder fratrukket alder ved arbejdsstart. Kolonne I angiver arbejdsindkomsten og er beregnet på baggrund af antal arbejdsår i kolonne H samt beregningerne i arkene for de enkelte faggrupper. Livsindkomsten (livslønnen) er beregnet som arbejdsindkomsten plus SU-stipendier fratrukket SU-gæld. Kolonne K angiver gevinsten/tabet ved et år mere/mindre på arbejdsmarkedet og svarer til et års løn ved fuld anciennitet for alle faggrupper. Arkene master36 og masternorm indeholder beregningerne af livslønnen i tilfældet hvor alle faggrupper har 36 års anciennitet, samt tilfældet, hvor alle faggrupper gennemfører uddannelsen på normeret tid. I regnearket er der indsat kommentarer, der beskriver kilder, beregningsmetoder og forudsætninger. Livslønninger Side 12

13 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Lars Kjærgård Leth Udarbejdet september 2003 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax:

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling - 1 NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-I 30. j uni 2004 Af sni t 2, Gr uppe 1 Lb. nr. Aftale om klassificering af ledere og undervisere ved Ilinniarfissuaq/Seminariet, Socialpædagogisk Seminarium,

Læs mere

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015

Nyt lønsystem. Overenskomstansatte i staten. Satser gældende fra 1. april 2015 Nyt lønsystem Overenskomstansatte i staten Reguleringsprocent 1.02175 ugentlig arbejdstid 37 timer Satser gældende fra 1. april 2015 Grundbeløb Nettoløn Samlet bidrag Egen andel Ferieberetnetto pr. til

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark

Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark Post Danmark A/S Aftaler & Vilkår Danmark Ver. 1 27. april 2012 Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark 2012 2014 Forord Side 1 Forord Da overenskomstforhandlingerne i Post Danmark

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. 01.01.2014

Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. 01.01.2014 Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. Løn årligt/måned 48 (47) 432.565,00 36.047,08 49 (48) 461.595,00 38.466,25 50 (49) 493.818,00 41.151,50 51 (50) 545.458,00 45.454,83 52 (51)

Læs mere

Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. 01.01.2014

Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. 01.01.2014 Kommunale lønninger pr. 1. januar 2014 Reguleringsprocent pr. Løn årligt/måned 48 (47) 432.565,00 36.047,08 49 (48) 461.595,00 38.466,25 50 (49) 493.818,00 41.151,50 51 (50) 545.458,00 45.454,83 52 (51)

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005

Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner og pensionsgivende lønninger mv. pr. 1. april 2005 2005 Cirkulære af 15. april 2005 Perst. nr. 011-05 PKAT nr. J.nr. 05-882-5 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007

Spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden nr. 2007-94 18. juni 2007 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE GREENLAND HOME RULE Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER i folkeskoler 1. april 2015 Reguleringsprocenten fra 1. april 2015 er 1,305367 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin 33+3000 kr. i årligt grundbeløb,

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 25. juni 2008 Regulativ vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for Ansatte ved isoleret beliggende i Grønland (Buksefjorden, Sisimiut og Qorlortorsuaq) under

Læs mere

Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune

Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune Aftale om Ny Løn for lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune 1. Område Aftalen omfatter alle lærere og børnehaveklasseledere i Ballerup Kommune, som er omfattet af Overenskomst for lærere m.fl.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1 Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. KL Ingeniørforeningen, IDA Den danske Landinspektørforening, DdL Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Tiltrædelse og gældende aftaler... 3 2. Hvem

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER i alm. folkeskoler 1. januar 2014 Reguleringsprocenten fra 1. januar 2014 er 1,284900 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin 33+3000 kr. i årligt

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte PO-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte PO-organister. Samme overenskomst træder pr. 1. januar 2010 i kraft for de

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Forhandlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte)

Forhandlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte) handlingskartellets Fællesaftale (Aftale for tjenestemandsansatte) KL Danske Skov- og Landskabsingeniører og Have- og Parkingeniører HI Organisation for ledende medarbejdere i Idræts-, Kultur og Fritidssektoren

Læs mere

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer.

For at være på Personlig Ordning er kravet, at man 31. marts 2000 havde mindst 8 års erfaring som lærer. LØNNINGER i alm. folkeskoler 1. januar 2012 Reguleringsprocenten fra 1. januar 2012 er 1,268904 Nyansatte og nyuddannede lærere har fra 1. april 2010 et lønforløb med starttrin på trin 33+3000 kr. i årligt

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst?

PPR-psykolog løn. Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Kroner én, kroner to Af Lene Maigaard PPR-psykolog løn Psykologerne på PPR-området har nu to nye lønsystemer. Hvilke forskelle er der og hvilke ligheder? Kan man sige, hvad der er bedst? Siden 1. april

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

Offentlige løntabeller 01.01.2014

Offentlige løntabeller 01.01.2014 Offentlige løntabeller 01.01.2014 Indledning 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Stat... 5 Basisløn for ansatte på nyt lønsystem... 6 Basisløninterval for special- og chefkonsulenter... 6 Rådighedstillæg

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger

Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger Cirkulære om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2014 og fastsættelse af pensionsgivende lønninger 2014 Cirkulære af 21. marts 2014 Modst.nr. 014-14 J.nr. 2014-7622-001 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for Cirkulære af 4. januar 2012 Perst.nr. 001-12 PKAT nr. 0145, 0201 og 0211 J.nr. 10-333/65-4 Cirkulære om organisationsaftale for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere,

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ... 3 2. OM OPGØRELSEN... 6 3. PRÆSENTATION AF RESULTATER...

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne Sendt pr. mail: O.15@kl.dk KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i kommunerne 2015 Vedlagt fremsendes kademikernes oplæg/krav

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) 2014 Cirkulære

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

KAP. 10. PENSIONSBIDRAG... 25 32 Pensionsbidrag og indbetaling heraf... 25

KAP. 10. PENSIONSBIDRAG... 25 32 Pensionsbidrag og indbetaling heraf... 25 2 af 73 Afsnit A. KAP. 6. SPECIELT FOR MAGISTRE OG GYMNASIELÆRERE... 16 15 Ansatte ved Naturinstituttet... 16 16 Ansatte ved Det Socialpædagogiske Seminarium (SPS) i Ilulissat... 17 17 Gymnasielæreres

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger

Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger Aftale for tjenestemandsansatte tandlæger KL De Offentlige Tandlæger Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser... 3 3. Personlig løn- og pensionsgaranti og overgangstrin/-tillæg...

Læs mere

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen

Kvinderne haler ind på mændene gennem pensionen Frca, Aktuariat 05. juli 2013 A N A L Y S E A F L I V S L Ø N : Kvinderne haler ind på mændene gennem pensinen Kvinder får gennemsnitlig mindre løn end mænd. Men udlignes det gennem pensinstiden? Er der

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere

Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere Cirkulære om protokollater om Arbejdstid mv. for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler 2014 Cirkulære af 24. marts 2014 Modst.nr. 012-14 PKAT nr. 0223, 0237 J.nr. 12-333/51-60 2

Læs mere

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen

Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen Overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Søfartens Ledere/Danske Lodser i Det Statslige Lodsvæsen 1. Overenskomstens omfatter lodser i det statslige lodsvæsen. Overenskomsten omfatter lodser

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte

Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte Side 1 Aftale om godtgørelse for merarbejde til overenskomstansatte akademikere KL AC Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Merarbejdsbegrebet... 3 3. Indberetning... 3 4. Merarbejdets

Læs mere

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014

Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Vejledning 19. maj 2014 Opgørelse af arbejdstid i forbindelse med overgang til nye arbejdstidsregler pr. 1. august 2014 Den 1. august 2014 træder de nye arbejdstidsregler i kraft for lærere omfattet af

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Forhåndsaftale for lærere ansat ved CSV Odense- Vestfyn-Brangstrup

Forhåndsaftale for lærere ansat ved CSV Odense- Vestfyn-Brangstrup Forhåndsaftale for lærere ansat ved CSV Odense- Vestfyn-Brangstrup Odense Kommune Odense Lærerforening Side 1 af 6 Indhold Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Funktionsløn...

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper

Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper 1. marts 2010 Aktuarmæssig vurdering af værdien af tjenestemandspensionen for udvalgte personalegrupper Baggrund I forbindelse med Lønkommissionens opgørelse af lønnen for en række personalegrupper i den

Læs mere

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009

Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriets lønoversigt for vikarer 1. oktober 2009 Kirkeministeriet har fastsat vejledende regler om beregning af vederlag til vikarer for kirketjenere, kordegne, organister og gravere gældende

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.13-31.03.2015 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. april 2013 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2013. ADMINISTRATIV INFORMATION Den 6. maj 2013 Sags ID: SAG-2013-02930 Dok.ID: 1691409

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

33.04 O.13 02/2014 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber

33.04 O.13 02/2014 Side 1. Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber Side 1 Aftale for tjenestemandsansat beredskabspersonale i chef-/lederstillinger ved de kommunale redningsberedskaber KL Det Offentlige Beredskabs Landsfo rbund Ingeniørforeningen i Danmark Teknisk Landsforbund

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM. Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Vejledning, 2. udgave

Vejledning, 2. udgave Vejledning, 2. udgave 19. december. 2014 Merarbejde på stx, hhx, htx og hf Moderniseringsstyrelsen udsender denne 2. udgave af vejledning om opgørelse af merarbejde. Merarbejde ikke overarbejde Gymnasielærere

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014

Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 3.ju Til Borgmesteren Kommunaldirektøren Løn-og personalekontoret Regulering af tjenestemandspensioner pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. januar 2014 Resumé Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. oktober

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II Afsnit S. (sygeløn) (S.I.K.) OVERENSKOMST mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat om løn under sygdom.

Læs mere

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

22. maj 2015 FM2015/42 BETÆNKNING. afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af landstingslov nr. 22 af 18. december

Læs mere