Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 01.07."

Transkript

1 Børn med gigt social hjælp og bistand i skolen GBF Gigtramte Børns Forældreforening Redigeret Redigeret af socialrådgiver af Jutta de Place, & konsulent Gigtforeningen Gitte Madsen Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening

2 1. Indledning Social bistand hjælp til merudgifter tabt arbejdsfortjeneste ledsagelse hjælpemidler støtte til bil hjælp til ændring af familiens bolig hjælp til børn i daginstituion/dagpleje klage over kommunens afgørelse Ledsagerkort og parkeringskort Behandling Hjælp i skolen Fyldt 18 år Yderligere oplysninger Her kan du hente støtte 3531 Børn Børn med med gigt gigt (Revideret (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Børns Børns Forældreforening Side Side 2 af 2 31 af 31

3 1 Indledning Hvert år får knapt 100 børn stillet diagnosen gigt. Med sygdommen melder der sig mange ubesvarede spørgsmål, både menneskelige og praktiske. Ikke mindst om, hvad den nye situation indebærer for hele familien og i forhold til de nærmeste omgivelser, daginstitution, skole, venner eller arbejdsplads. Det kan være svært at overskue situationen, når man står med disse problemer selv. I begyndelsen vil det ofte være selve sygdommen og dens konsekvenser for barnet, der fylder mest for familien, men efterhånden vil nogle familier også opleve praktiske problemer i hverdagen og have økonomiske udgifter i forbindelse med barnets sygdom. Denne pjece er skrevet for at oplyse familier med gigtramte børn om de muligheder for hjælp, der findes. Kommunen har pligt til at yde rådgivning og vejledning om, hvilken hjælp, der kan gives. Man kan som forældre selv henvende sig til kommunen, eller man kan få hospitalet til at formidle kontakten. Mange familier har aldrig før haft kontakt med det sociale system. Det er derfor vigtigt, at der bliver etableret en god og konstruktiv kontakt til den kommunale sagsbehandler. Den enkelte sagsbehandler vil sjældent have et grundigt kendskab til børn med gigt, deres behandling og dagligdag, da gigt hos børn er en forholdsvis sjælden sygdom. Derfor må familien regne med selv at skulle fortælle om sygdommen og dens konsekvenser, gerne suppleret med oplysninger fra hospitalet og/eller oplysningsmateriale fra Gigtramte Børns Forældreforening. Familier er forskellige, og problemer vil opleves forskelligt fra familie til familie. Der kan derfor ikke fastlægges bestemte regler for ydelser, som er hensigtsmæssige for alle forældre til børn med gigt. Vurderingen af den konkrete hjælp må ske i et samarbejde med de involverede parter. Forældre kan derfor også opleve, at børn med den samme diagnose ikke altid får den samme hjælp. I denne pjece fortælles om hjælp efter den sociale lovgivning, f.eks. hjælp til merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og hjælpemidler. Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side 33 af af 31 31

4 Reglerne for hjælp i skolen og vederlagsfri fysioterapi kan du også læse om. Og overgangen til voksentilværelsen, når den unge med gigt bliver 18 år. Dette kompendium redigeres løbende, du kan nederst på hver side læse, hvornår siden sidst er revideret. Kompendiet vil altid kunne findes på GBF's hjemmeside i seneste redigerede udgave, så du har mulighed for selv at udskrive sider, der er blevet redigeret siden, den udgave du selv har. 2 Social bistand Støtte til børn med gigt ydes først og fremmest efter bestemmelserne i lov om social service. En evt. hjælp gives først fra det tidspunkt, der søges om den. De udgifter, du har haft inden den tid, vil normalt ikke kunne dækkes. Så det er vigtigt at henvende sig tidligt til kommunen. Når du søger om hjælp i kommunen, bør du altid bede om et skriftligt begrundet svar på din ansøgning, hvis du ikke får den hjælp, du selv synes, du har behov for, og ikke nøjes med en mundtlig besked om, at det kan der ikke ydes hjælp til. Du har ret til at få en sådan begrundelse, sammen med en vejledning om klagemulighederne. Læs sidst i afsnittet om social bistand, om disse muligheder. Reglerne om, hvordan kommunen skal behandle en sag samt reglerne omkring muligheden for at klage over en afgørelse findes i lov om retssikkerhed og administration. Børn med med gigt gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side Side 44 af af 31 31

5 2.1 Hjælp til merudgifter Næsten alle familier med et barn med gigt har merudgifter i forbindelse med barnets gigt, som der er mulighed for at få hjælp til efter servicelovens 41. Hensigten med merudgiftsbestemmelsen er, at det ikke skal koste mere at have et barn med et handicap eller en sygdom end at have et rask barn. Forældre kan derfor få dækket de nødvendige merudgifter i forhold til barnets gigt, når de overstiger kr. om året (2013). Der forlanges ofte dokumentation fra en læge på nødvendigheden af en merudgift. Hjælpen ydes uafhængig af familiens økonomiske forhold og er ikke skattepligtig. Det er kun merudgifter ved forsørgelsen af barnet, der kan dækkes efter serviceloven. Udgifter i forbindelse med skole, uddannelse og behandling skal vurderes efter henholdsvis reglerne i undervisningssystemet og sundhedssystemet. Det er ikke altid nemt at vurdere, hvad et barn i almindelighed koster, og derfor heller ikke nemt at vurdere, hvilke merudgifter man har til et barn med gigt. En sådan vurdering vil i forhold til nogle merudgifter derfor ofte bero på et skøn. Ved at gemme kvitteringer vil du dog altid kunne dokumentere de udgifter, du har haft, og det kan være en hjælp, når merudgiftens størrelse skal vurderes. Hjælp efter 41 ydes til forældre, der forsørger et barn med gigt under 18 år. Det er desuden en betingelse, at barnets gigtlidelse har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse Den dag den unge fylder 18 år, vil en evt. hjælp være afhængig af den unges egne forhold. De fleste unge med gigt vil ikke længere være omfattet af regler om dækning af merudgifter. Kun unge, der er så hårdt ramt af gigt, at deres funktionsevne vurderes som væsentligt nedsat kan fortsat få dækket merudgifter. For alle andre vil en evt. hjælp kun kunne gives efter en økonomisk vurdering - og denne vurdering er som oftest meget stram. Læs evt. mere om dette i afsnit 6. Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side 55 af af 31 31

6 Beregning af hjælp til merudgifter Merudgiftsydelsen fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb (der alene er en måleenhed), standardbeløbet reguleres en gang årligt. Merudgiftsydelsen udmåles månedligt som en eller flere ottendedele af standardbeløbet, eller flere gange standardbeløbet. Standardbeløbet er kr. (2013), en ottendedel standardbeløb er dermed 370 kr. (2013) Der skal sandsynliggøres merudgifter for minimum kr. på årsbasis, før man er berettiget til at få dækket merudgifter. At merudgifterne skal sandsynliggøres betyder, at der laves et overslag over omfanget af de behov, som familien efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Udover de sandsynliggjorte udgifter skal de udgifter familien kan dokumentere naturligvis også indgå i den merudgiftsydelse, der udmåles. Man skal medregne både løbende merudgifter (f.eks. transport til behandling) og enkeltudgifter (f.eks. deltagelse i et kursus). Det har været en klar forudsætning for at indføre en fast merudgiftsydelse, at kommunerne som hovedregel minimum en gang om året indkalder familierne til en samtale, hvor man sammen gennemgår familiens forventede merudgifter for det kommende år og ud fra denne samtale beregner den faste ydelse. Familien og sagsbehandleren kan så sammen vurdere, hvilke merudgifter familien har, og hvor store de er. Familier, der i det foregående år har fået dækket merudgifter, kan vurdere om størrelsen på disse udgifter stadig ser rigtige ud, eller om der forventes ændringer i merudgifterne den kommende tid. Der kan f.eks. være ændringer i forhold til tidligere merudgifter, fordi barnet er blevet ældre og dermed starter i skole i stedet for i børnehave, eller der kan være sket ændringer i behandlingstilbuddene. Ved en sådan samtale, vil man også kunne aftale, hvad man rent praktisk gør, hvis der uventet dukker nye udgifter op. F.eks. fordi sygdomsaktiviteten ændrer sig, og der dermed bliver helt andre udgifter til transport m.m. Nogle kommuner erstatter samtalen med en skriftlig henvendelse til familierne og beder disse om at skrive tilbage, hvilke merudgifter de forventes at få. Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side 6 af af 31 31

7 Bed evt. om i stedet at få en samtale med en reel rådgivning - det har du nemlig ret til. Socialministeriet skriver om dette i punkt 151 i "Vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier": Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum - som hovedregel mindst en gang årligt - afholder et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes. Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning til barnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at lave en opsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang. Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumentere de væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang. Eksempler på merudgifter For børn med gigt vil de mest almindelige merudgifter være følgende (vær dog opmærksom på, at selv om en ting ikke er nævnt her, kan det alligevel være en merudgift, der kan dækkes). Merudgifter til medicin Egenbetalingen til den tilskudsberettigede medicin, der er ordineret i forbindelse med barnets gigt, kan man få dækket som en merudgift. Merudgifter til beklædning og sko Nogle børn med gigt har brug for ekstra varmt tøj, f.eks. uldundertøj af god kvalitet i stedet for almindeligt uldundertøj eller bomuldsundertøj. Det kan være fordi barnet får smerter, når det ikke kan holde varmen, eller det kan være fordi barnet sveder meget og derfor har brug for undertøj, der kan opsuge sveden. Merudgiften vil være forskellen på udgiften til uldundertøj og bom- Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side 77 af af 31 31

8 uldsundertøj. Da prisforskellen imidlertid ikke længere er så stor, kan det dog være vanskeligt at få dækket udgiften. Nogle børn med gigt får i perioder prednison til behandling af gigten. Det kan give en så kraftig vægtstigning på ganske kort tid, at barnet skal have udskiftet det meste af sin garderobe. Udgiften hertil kan dækkes helt eller delvis, men ikke som en merudgift efter 41, den dækkes i stedet efter hjælpemiddelbestemmelsen 112. Nogle børn har måske brug for at få forhøjet sålen på den ene sko på grund af forskel på benenes længde. Merudgiften i forhold til almindelige skoudgifter vil kunne dækkes. Har barnet brug for ortopædiske sko, skal udgiften hertil dækkes efter reglerne om hjælpemidler. Merudgifter til ekstra varmt vand og/eller varme Det er ikke muligt at få dækket udgifter til ekstra varmt vand, varme og træning i varmt vand. Tidligere var merudgifter til varmt vand og varme en accepteret merudgift., idet erfaringen viser, at børn med gigt øger smidighed og velvære ved en øget temperatur. Ankestyrelsen fastslog imidlertid i en afgørelse udsendt i 2005 (C-5-05) at merudgifter til ekstra varmt vand og varme samt udgifter til træning i varmt vand ikke anses for at være en merudgift, idet der ikke er den nødvendige lægevidenskabelige dokumentation for sammenhængen mellem gigtsymptomer og øgning af rumtemperatur og varme bade. Herudover finder Ankestyrelsen det ikke godtgjort at træningseffekten er bedre i varmt vand end ved almindelig træning på land. Merudgifter til transport Man har ret til at få dækket merudgifter til transport til og fra behandling, i fritiden og til uddannelse. Er der mulighed for at få dækket udgifterne efter anden lovgivning, går denne forud for hjælp efter serviceloven. Ved transport til behandling og kontrol på et hospital gives hjælpen efter sundhedsloven, hvis man bor mere end 50 km fra hospitalet, og udbetales af regionens kørselskontor. Bor man mindre end 50 km fra hospitalet, eller skal Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side 88 af af 31 31

9 man til behandling hos fysioterapeut, øjenlæge eller lignende, skal kommunen dække udgifterne til transport. Såfremt barnet på grund af gigtsygdommen er ude af stand til at tage offentlige transportmidler, uanset hvor langt man har til sygehuset, skal transportudgiften dækkes efter sundhedsloven. Transport til uddannelse dækkes ofte efter anden lovgivning. Drejer det sig f.eks. om transport til skole, er det skoleforvaltningens pligt at yde støtte til denne transport, se i øvrigt under afsnittet om hjælpemuligheder i skolen. Har en familie merudgifter til transport til fritidsinteresser, kammerater og lignende i forhold til, hvad man ville have haft, såfremt barnet ikke havde gigt, kan disse udgifter dækkes. Det kan f.eks. dreje sig om, at der er længere til svømning end børn normalt har, fordi den nærmeste svømmehal ikke har tilstrækkelig varmt vand. Merudgiften vil være den transport, der ligger udover transporten til den nærmeste svømmehal. Det kan også dreje sig om, at barnet på grund af sin gigt ikke selv kan cykle eller kan tage offentlige transportmidler, men må køres i bil. Har man ikke bil, er der mulighed for at få dækket taxatransport i et vist omfang. Foregår transporten i bil, kan der ydes tilskud, hvad enten den bil, barnet bliver kørt i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servicelovens 114. Tilskuddet fastsættes efter statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste sats (2,13 kr. pr. km i 2013). I ganske særlige situationer kan der udover km taksten ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter i forbindelse med befordring af et barn med gigt i familiens egen bil. Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet. Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets gigt. Det vil endvidere gælde den situation, hvor familien har en ekstraordinært stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets gigt. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer m.v., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Hjælp til anskaffelse af bil kan derimod ikke ydes som en merudgift, læs nedenfor om hjælp til anskaffelse af bil efter 114. Der vil således heller ikke efter 41 kunne ydes hjælp til betaling af afdrag på bil Børn Børn med med gigt gigt (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side Side 9 9 af af 31 31

10 Merudgifter i forbindelse med barnets indlæggelse, eller ved ambulant kontrol på hospital Hvis forældre skal betale for kost og logi på hospitalet, når barnet er indlagt, kan der søges om dækning af merudgifterne. Merudgifter til kost kan f.eks. beregnes ved kantinepris minus hjemmepris. Der vil ofte være merudgifter til transport til besøg, hvis man bor langt fra hospitalet, og hvis barnet er indlagt gennem længere tid. Endelig kan der være merudgifter til pasning af evt. søskende, når forældrene er på besøg på hospitalet. Hvis man skal til kontrol på et hospital, der ligger langt fra familiens hjem, kan der være merudgifter til kost og evt. overnatning udover merudgifter til selve transporten. Størrelsen af disse merudgifter er meget forskellig afhængig af længden af transporten, transportformen m.m. Der er mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste (se mere om dette i afsnit 2.2) til begge forældre ved et barns indlæggelse på hospital - også selv om forældrene ikke bor sammen, og der ikke er fælles forældremyndighed. Det afgørende er, om den behandlende læge vurderer, at det er nødvendigt, at begge forældre er til stede. Det kan også være nødvendigt at begge forældre er til stede ved ambulante kontroller, hvor der skal diskuteres vigtige ting. Merudgifter til forældres deltagelse i handicap rettede kurser Forældre kan få dækket udgifter ved familiens deltagelse i kurser om barnets gigt, så de bliver bedre i stand til at passe og pleje samt opdrage barnet. De merudgifter, der kan dækkes, er f.eks. rejseudgifter, ophold, kursusafgift, hel eller delvis tabt arbejdsfortjeneste og pasningsudgifter til børn, der evt. ikke skal med på kurset. Når der søges om støtte til et kursus, er det vigtigt konkret at begrunde, hvorfor indholdet i netop dette kursus er nødvendigt for jer som familie. Der er også mulighed for, at kommunen kan bevilge hjælp til et kursus efter servicelovens 11, udgiften indgår i givet fald ikke som en del af merudgiftsydelsen. Merudgifter til aflastning Forældre til børn, der er medtagne af gigt, kan i perioder få brug for at få barnet passet af andre end bedsteforældre, venner eller naboer. Familier med Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side af af 31 31

11 flere børn har behov for et pusterum, hvor opmærksomheden ikke er koncentreret om det syge barn. Enlige forældre med et eller flere børn har særlige behov for at have fritid uden ansvar for det syge barn. De fleste kommuner har givet aflastning i form af at udbetale et kontant beløb som en del af merudgiftsydelsen til betaling for pasning, som forældrene selv arrangerer. Ankestyrelsen har imidlertid udtalt, at aflastning skal ydes efter servicelovens 84, hvor kommunen skal stille person til rådighed. Kun når det ikke i tilstrækkeligt omfang kan løse behovet, er der mulighed for at yde aflastning efter Tabt arbejdsfortjeneste I forbindelse med barnets sygdom skal man som forældre ofte med til undersøgelse, indlæggelse eller behandling. Mange forældre bruger deres ferie eller afspadsering til dette. Det er ikke en god idé. Man har mindst ligeså meget brug for ferie som andre. Man kan i stedet søge om at få dækket tabt arbejdsfortjeneste. Efter 42 i serviceloven yder kommunen hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det kan anses som nødvendigt, at forældrene til et barn med gigt opgiver deres arbejde helt eller delvist af hensyn til barnets pasning i hjemmet. Udover pasning i hjemmet kan der også ydes dækning for tabt arbejdsfortjeneste i de tilfælde, hvor der er tale om en ledsagefunktion, f.eks. at ledsage barnet til kontrol på sygehus, eller hvor der er tale om deltagelse i handicaprettede kurser. Ved vurderingen af hvor mange timer, der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, indgår f.eks. følgende ting: omfanget af de pasnings/behandlings opgaver, der er en følge af gigten er man en eller to forældre i det daglige Børn Børn med med gigt gigt (Revideret (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Gigtramte Børns Børns Forældreforening Forældreforening Side Side af af 31 31

12 er der andre søskende er barnet ofte vågen om natten, så ens nattesøvn forstyrres hvor mange timer er barnet i børnehave/skole er barnet ofte sygt, så det ikke kan komme i børnehave eller skole, men må passes hjemme er barnet nødt til at møde senere i skole eller børnehave pga morgenstivhed Det er vigtigt, at beskrivelsen af behovet gøres så konkret som muligt, da det så vil være lettere at ændre på bevillingen, såfremt et eller flere af forholdene ændrer sig. Forældre skal som hovedregel selv aftale med deres arbejdsgiver, om det er muligt at få orlov eller at gå ned i tid, det er ikke en ret, man har. Ansatte ved kommuner og regioner er dog omfattet af KTO aftalen, der giver ret til tjenestefrihed i det antal timer, der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Arbejdsgiveren har mulighed for, at begrænse retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed. Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr. om måneden (2013), der således udgør et loft for ydelsens størrelse. Hvis din bruttoindtægt, uanset det timetal du arbejdede forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, er lavere end ydelsesloftet, påvirkes du ikke af loftet. Det betyder f.eks. at hvis du arbejder 28 timer om ugen og har en bruttoindtægt på kr. om måneden, rammes du ikke af loftet. Maksimumbeløbet reduceres i forhold til den andel, de bevilgede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af din samlede arbejdstid. Det betyder, at er du Børn Børn med med gigt gigt (Revideret (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side Side af af 31 31

13 f.eks. bevilget 7 timers tabt arbejdsfortjeneste og ansat 37 timer om ugen, reduceres loftet med 7/37, svarende til kr., og er du bevilget 7 timers tabt arbejdsfortjeneste og ansat 28 timer om ugen, reduceres loftet med 7/28, svarende til kr. Fuldtidsansatte rammes altså hårdere af loftet, end deltidsansatte. Har du fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter de tidligere gældende regler. Det betyder, at ydelsen ikke begrænses af loftet på kr. om måneden. Dette gælder uanset omfanget af den udbetalte hjælp i 2010, f.eks. også ved udbetaling af hjælp på enkeltdage i forbindelse med barnets ambulante hospitalsbesøg. Ydelsesloftet vil heller ikke gælde, for de forældre, hvor den ene har modtaget ydelsen i 2010, og hvor de efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden. Der indregnes bidrag til pensionsordning i hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, dog maksimalt svarende til 10 % af arbejdsgiverbidraget og der indbetales ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste af både modtageren af hjælpen og af kommunen. Hvis familien har besparelser i forhold til pasning af barnet, transportudgifter til arbejde m.v., skal disse besparelser trækkes fra i den udbetalte hjælp. Kontingenter til fagforening og arbejdsløshedskasse må ikke fratrækkes. Du kan ikke få dækket lønstigninger i forbindelse med anciennitet eller lignende, når du er på tabt arbejdsfortjeneste. Men når du modtager du tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, har du ret til at få reguleret tilskuddet hvert år til 1. januar med satsreguleringsprocenten (1,6 % pr ). Til personer, der den 1. maj modtager tabt arbejdsfortjeneste, udbetales et tillæg til ferieformål på 1 % af bruttoydelsen i tabt arbejdsfortjeneste i det foregående kalenderår. Når en person ophører med at modtage tabt arbejdsfortjeneste udbetales et beløb til ferieformål på 12,5 % af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 % af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Dette beløb udbetales ved ferieårets start. Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side af af 31 31

14 Beløbet udbetales både ved helt eller delvist ophør af tabt arbejdsfortjeneste, går man f.eks. fra fuldtids tabt arbejdsfortjeneste til 20 timers tabt arbejdsfortjeneste, er man ophørt med 17 timers tabt arbejdsfortjeneste. Reglerne svarer i store træk til ferielovens bestemmelser om ferietillæg og feriepenge. Arbejdsløse og tabt arbejdsfortjeneste Er du uden arbejde og modtager arbejdsløshedsdagpenge, giver 42 også ret til kompensation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at du som fuldtidsforsikret skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet fuldt og helt for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Du vil altså ikke kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge hvis arbejdet i forhold til dit barn betyder, at du ikke kan påtage dig fuldtidsarbejde. Kommunen vil stadig vurdere, hvor mange timers kompensation der konkret er brug for i forhold til barnet - og det er kun det antal timer, du kan få udbetalt tabt arbejdsfortjeneste for. Får du f.eks. bevilget tabt arbejdsfortjeneste med 10 timer om ugen, er der altså ikke mulighed for at få dækket det øvrige indtægtstab gennem a- kassesystemet, idet a-kassen vil vurdere, at du ikke vil kunne påtage dig arbejd på fuld tid. Den eneste mulighed for yderligere kompensation vil være kontanthjælp, hvis du opfylder de økonomiske betingelser herfor. Nogle lader sig deltidsforsikre i a-kassen for på denne måde at få ret til supplerende dagpenge. Det vil du måske alligevel ikke være berettiget til. Selv om du kun skal stå til rådighed for arbejde op til 30 timer om ugen som deltidsforsikret, skal du kunne påtage dig arbejde indenfor fagets normale arbejdstid - og det vil du ofte ikke kunne, hvis den tabte arbejdsfortjeneste knytter sig til bestemte funktioner på bestemte tidspunkter af dagen. Forældre, der har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, kan i første omgang få forlænget den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge, med op til 2 år. Modtages der herefter fortsat tabt arbejdsfortjeneste, forlænges den periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, med den resterende periode, hvor der ydes tabt arbejdsfortjeneste. Så opfylder du beskæftigelseskravet, den dag du starter med at modtage tabt arbejdsfortjeneste, gør du det også den dag, du stopper med at modtage ydelsen, uanset hvor lang tid du har modtaget den. Børn med gigt (Revideret juni juli 2013) Gigtramte Børns Forældreforening Side af af 31 31

15 Bliver du ledig fra et deltidsjob, og modtager tabt arbejdsfortjeneste vil du som hovedregel ikke være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, da du ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet som tidligere beskrevet. I disse tilfælde udbetaler kommunen en særlig supplerende ydelse efter 43 i op til 3 mdr. efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Ydelsen svarer til højeste dagpengesats, kr. mdl. (2013). Dog højest 90 % af tidligere arbejdsindtægt. Betingelserne er, at du: er arbejdsløshedsforsikret ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring ikke er selvforskyldt ledig ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning Ydelsen er uafhængig af formue og en evt. ægtefælles indtægter. Den nedsættes med det beløb, som du evt. har modtaget fra arbejdsgiver eller fra lønmodtagernes garantifond. 2.3 Ledsagelse Unge med gigt mellem 12 og 18 år, hvor gigten har medført en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne, så de ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet, har ret til ledsagelse. Formålet med ledsagelse til unge mellem 12 og 18 år er at medvirke til at gøre den unge mere selvstændig. Unge med gigt har som andre unge behov for at kunne komme hjemmefra, gå på indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Det giver den unge mulighed for at komme uden for hjemmet, uden at det er forældrene, der ledsager hende. Den unge har ret til ledsagelse i op til 15 timer om måneden, uanset hvad hun ønsker ledsagelse til. Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de dermed direkte forbundne funktioner som f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på, slå kørestol op og ned, hjælp til toiletbesøg mm. Børn Børn med med gigt gigt (Revideret (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Børns Børns Forældreforening Side Side af af 31 31

16 Ledsagelse ydes af kommunen ved kommunalt ansatte ledsagere, men den unge har også ret til selv at pege på en person, som hun ønsker som ledsager, der må dog ikke være tale om en person med en meget nær tilknytning til den unge. Personen skal godkendes og ansættes af kommunen. Den unge skal dække ledsagerens udgifter til transport, entreer mm., men kan søge kommunen om at få udbetalt et beløb til at dække disse udgifter, beløbet er i 2013 på 810 kr. om året. Børn Børn med med gigt gigt (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Børns Børns Forældreforening Side Side af af 31 31

17 2.4 Hjælpemidler Som forældre til et barn med gigt, er man vant til at hjælpe sit barn, og man kan derfor ind i mellem glemme at lade barnet gøre så meget som muligt selv. Specielt hvis barnet får gigt i en tidlig alder, er det vigtigt hele tiden at se, hvad børn i en tilsvarende alder klarer selv efterhånden, som de bliver større, og at man hele tiden prøver at lade barnet med gigt klare de samme ting. Her kan hjælpemidler være et middel til at barnet selv kan klare sig, det samme kan den rigtige indretning af boligen, læs om dette nedenfor. Betingelsen for at noget kan bevilges som et hjælpemiddel, er at det i væsentlig grad afhjælper følgerne af barnets nedsatte funktionsevne på grund af gigten. Når det drejer sig om et barn, skal kommunen ved vurderingen af behovet for hjælpemidler lægge vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Det kan være mindre ting som f.eks. en ske med buet skaft eller en låg åbner, eller større ting som f.eks. en kørestol. Ved et hjælpemiddel forstår man normalt et produkt, der er specielt fremstillet for at afhjælpe en nedsat funktionsevne hos en person. Det kan f.eks. være en kørestol eller specielle redskaber. Hjælpemidler bevilges efter 112 i lov om social service. Et hjælpemiddel gives ofte som udlån, men kan også gives som en naturalydelse, det vil sige, at man får det og kan beholde det. Der kan desuden gives støtte til forbrugsgoder efter 113 i lov om social service, når forbrugsgodet fungerer som et hjælpemiddel for barnet. Sådanne produkter er i modsætning til det, man normalt forstår ved hjælpemidler, ikke fremstillet med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som børn med gigt har behov for. Det kan f.eks. være husholdningsmaskiner. Hjælpen gives til køb af et forbrugsgode. I modsætning til, hvad der ofte gælder for de egentlige hjælpemidler, får brugeren således ejendomsretten til produktet. Der er også mulighed for, at man kan købe et dyrere produkt mod selv at betale ekstraudgifterne. Hjælpen ydes som udgangspunkt med et kontant beløb svarende til 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den type, der er behov for. Der kan kun ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, der koster mere end 500 kr. Børn Børn med med gigt gigt (Revideret (Revideret juni juli 2013) 2013) Gigtramte Gigtramte Børns Børns Forældreforening Side Side af af 31 31

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 27.03.

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening. Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 27.03. Børn med gigt social hjælp og bistand i skolen GBF Gigtramte Børns Forældreforening Redigeret Redigeret af socialrådgiver af Jutta de Place, & konsulent Gigtforeningen Gitte Madsen Udgivet af Gigtramte

Læs mere

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening

Børn med gigt GBF. social hjælp og bistand i skolen. Gigtramte Børns Forældreforening Børn med gigt social hjælp og bistand i skolen GBF Gigtramte Børns Forældreforening Redigeret af Jutta de Place, Gigtforeningen Udgivet af Gigtramte Børns Forældreforening 18-09-09 1 Indledning... 3 2

Læs mere

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort

MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort MCADD foreningen Om samarbejdet med kommunen lørdag d.27.september 2014 Middelfart FerieResort Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Hvem har ansvaret forældre har ansvar for deres

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42

Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Lovgrundlag for ydelsen Lov om Social Service 42 Målgruppe Mål med ydelsen Ydelsens indhold Kriterier for tildeling af indsatsen Forældre til et barn/en ung,

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Dækning af tabt arbejdsfortjeneste ifølge Lov om Social Service 42. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud: Behandlende Cystisk Fibrose Center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til alle cystisk

Læs mere

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension.

Kommunen anvender også ressourceprofilen, når det skal vurderes, om man skal have fleksjob eller førtidspension. 106 106 Revalidering xx Revalidering Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtteforanstaltninger, der som oftest kommer på tale for en familie med et barn eller

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de muligheder for støtte, der som oftest kommer på tale for voksne med cystisk fibrose (CF). Ønsker du oplysningerne

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Lov og ret Hvilken hjælp kan I få? Spastikerforeningen Indhold Aflastning for familier... 4 Aflastning for barnet/den unge... 4 Anbringelse udenfor hjemmet... 4 Boligændringer... 4 Børnefagligundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42

Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Kvalitetsstandard tabt arbejdsfortjeneste, Lov om Social Service 42 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariat Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Servicestandard for merudgifter

Servicestandard for merudgifter Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne

Læs mere

Dækning af merudgifter

Dækning af merudgifter Dækning af merudgifter Medlemmet Tanja Lambach Rasmussen er socialrådgiver og fortæller her om reglerne for dækning af merudgifter i forbindelse med vores hudlidelse. Mange oplever, at det er blevet vanskeligere

Læs mere

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose Samfundets hjælp til forældre til et barn med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtteforanstaltninger, der som oftest kommer på tale for en familie med et barn eller

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 1548 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2013-6613 Senere ændringer til

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning

Ankestyrelsens principafgørelse 4-18 om tabt arbejdsfortjeneste - satsregulering - den tidligere bruttoindtægt - bidrag til pensionsordning KEN nr 9073 af 20/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 14. november 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2113-32948 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41

Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Kvalitetsstandard Merudgifter, Lov om Social Service 41 Udarbejdet af: Mette Wulf Dato: 03.10.2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen Kvalitetsstandard

Læs mere

Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt

Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt Støtte til familier med børn med medfødt immundefekt Sea West, d. 30. juni 2008 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Det bør du kunne forvente af kommunen En viden om forældres reaktioner

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Hjælp til alvorligt syge og handicappede

Hjælp til alvorligt syge og handicappede Hjælp til alvorligt syge og handicappede xx 91 91 Hjælp til alvorligt syge og handicappede Når kommunen bevilger handicapkompenserende ydelser, sker det på baggrund af en vurdering af funktionsevnen. I

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet

Sociale rettigheder. Lisjan Andersen Rigshospitalet Sociale rettigheder Lisjan Andersen Rigshospitalet Dagens indhold Hvor går jeg hen? Gode råd i kontakt til kommunen Arbejdsmarkedet Hjælpemidler Medicin og behandling Opsamling og evt. Hvor går jeg hen?

Læs mere

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Lov og ret Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese Indhold Den vigtige lov: Serviceloven... 4 Den særlige familievejlederordning... 4 Træning og behandling... 4 Merudgifter... 4 Tabt

Læs mere

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold

Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Orientering til patienter og pårørende om sociale forhold Vi ønsker med denne pjece at give dig et kort overblik over forskellige sociale og økonomiske støttemuligheder, der kan være relevante i forbindelse

Læs mere

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose

Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til voksne med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale for en voksne med cystisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 72 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. januar 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Forhøjelse af ydelsesloftet

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom

Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom BEK nr 32 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2013-6613

Læs mere

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov

HANDICAP OG PSYKIATRI. Fra barn til voksen. Information til unge med særlige behov HANDICAP OG PSYKIATRI Fra barn til voksen Information til unge med særlige behov Som ung skal du være opmærksom på: I overgangen fra ung til voksen er der rent lovgivningsmæssigt mange ting, som ændrer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5 LOVGRUNDLAG FORMÅL 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer

Læs mere

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service Myndighed social Voksenhandicap Revideret udkast 26. februar 2019 Dækning af nødvendige merudgifter 100 i Lov om Social

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017 Side 1 af 10 Indhold Borgerstyret Personlig Assistance 96 3 Borgerstyret Personlig Assistance 95 7 Side 2 af 10 Kvalitetsstandard

Læs mere

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42

Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Forslag til serviceniveau Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 42 Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 a, stk. 7, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 som ændret ved lov nr. 651 af 12. juni 2013, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Sagsbehandlingstider på det sociale område

Sagsbehandlingstider på det sociale område Sagsbehandlingstider på det sociale område Kerteminde Kommune behandler ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Ifølge retssikkerhedsloven skal kommunen på det sociale område fastsætte en frist for,

Læs mere

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering

Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering Bilag 3: Lovgivning om rehabilitering 1. Sundhedsloven Behandling 5. Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41 I dette forslag fremgår ændringer i forhold til nuværende serviceniveau med rød skrifttype. Reglerne om dækning af merudgifter betyder,

Læs mere

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017 Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/1 2017 Lov Område Sagsbehandlings tider Bemærkninger Serviceloven 11 stk. 2 og 3 Tidlig og forebyggende indsats til børn /unge i alderen

Læs mere

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie 06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge

Læs mere

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune

Læs mere

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012

Handicapbiler. Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for hjælpemidler handicapbil 2012 Kvalitetsstandard Handicapbiler Lovgrundlag for ydelse Lov om social service LBK nr 904 af 18.08.11 114. Økonomisk støtte og vejledning til køb af bil, afgiftsfritagelse, særlig Indretning og kørekort.

Læs mere

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Merudgifter til drift af bil servicelovens 100 Udgifter, der er forbundet med at have handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparation mv., skal du som udgangspunkt selv afholde, idet personer med nedsat

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den 6. oktober 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Justering af reglerne om hjælp til dækning af

Læs mere

Støtte muligheder til forældre

Støtte muligheder til forældre Støtte muligheder til forældre Kreds Østjylland 16. maj 2011 Kompensationsprincippet Borgeren skal så vidt muligt kompenseres for de vanskeligheder og merudgifter, der er en direkte følge af den nedsatte

Læs mere

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Kommunens rådgivningsforpligtelse Kommunens rådgivningsforpligtelse Retssikkerhedslovens 1 Forvaltningslovens 7 (yde rådgivning og vejledning indenfor eget område samt videresende henvendelser til andre myndigheder) Lov om social service

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre

Godt på vej mod voksenlivet. Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet Til unge med handicap og deres forældre Godt på vej mod voksenlivet 18 år, og hva så? Når du fylder 18 år bliver du myndig. Det betyder, at du har nogle andre muligheder, rettigheder

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Lov om Social Service 100

Lov om Social Service 100 Kvalitetsstandard Ydelsens lovgrundlag 100 - Merudgifter Lov om Social Service 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte

Læs mere

Revalidering og Handicaptillæg

Revalidering og Handicaptillæg og - studerendes muligheder, rettigheder og pligter Studenterrådgivningen Indledning I denne brochure kan du læse om støttemulighederne og. og handicaptillæg tilbydes studerende, der pga. en funktionsnedsættelse

Læs mere

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009

Støttemuligheder efter Lov om social service. Fensmarkskolen 28.10.2009 Støttemuligheder efter Lov om social service Fensmarkskolen 28.10.2009 Kommunens opdeling - Skoleforvaltning - PPR pædagogisk psykologisk rådgivning - Socialforvaltning - Handicaprådgivning Specialbistand

Læs mere

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

HJÆLP OG STØTTE. til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse HJÆLP OG STØTTE til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Hjælp og støtte til forældre med børn der har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Denne pjece er skrevet til

Læs mere

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, anmi@rcfm.dk Helle Munkholm Ergoterapeut, hemu@rcfm.dk INTENTIONER MED SOCIALPOLITIKKEN I DANMARK At skabe lovgivningsmæssige rammer

Læs mere

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100. Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter Lov om Social Service 100. Lovgrundlag 100. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem

Læs mere

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr.

Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på kr. KVALITETSSTANDARD Støtte til køb af bil Servicelovens 114-115 og Bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven, BEK nr. 1252 af 20/11-2017 LOVGRUNDLAG Af servicelovens 114 fremgår det, at

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP

FRA UNG TIL VOKSEN - MED HANDICAP EN FOLDER TIL DIG, DER HAR ET FYSISK ELLER PSYKISK HANDICAP, SOM MEDFØRER, AT DU HAR ET SAMARBEJDE MED ASSENS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 At blive voksen...5 Uddannelse...6 Arbejde og

Læs mere

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/

Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/ Sagsbehandlingstider - Børn- og Ungeforvaltningen Opdateret pr. 1/12 2018 Lov Område Sagsbehandling stider Bemærkninger Serviceloven 11 stk. 2 og 3 Tidlig og forebyggende indsats til børn /unge i alderen

Læs mere

Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver

Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Støtte til den pårørende Afløsning og aflastning Servicelovens 84 Orlov til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Bekendtgørelse om plejefamilier

Bekendtgørelse om plejefamilier Bekendtgørelse om plejefamilier I medfør af 66 b, stk. 6, 66 c, stk. 4, og 66 d, stk. stk. 2, i lov om social service jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, som ændret ved 1 i lov nr. 1530

Læs mere

Danmarks Bløderforening

Danmarks Bløderforening Oplæg for Danmarks Bløderforening d. 9. september 2017 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke Dagens program Præsentation af DUKH Støttemuligheder: Sociale rettigheder og pligter Klagemuligheder Pause

Læs mere

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Ændret fra at punktet hed Service Kommunalbestyrelsen skal jf. Lov om Social Service 100 yde dækning af nødvendige

Læs mere

Indholdsfortegnelse: - 2 -

Indholdsfortegnelse: - 2 - Kommunen informerer Serviceinformation om hjælp i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Visitationsenheden November 2008 Tilrettet oktober 2012 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Formål side 3

Læs mere

BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION

BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION 1 2 HJÆLP TIL INDRETNING AF BOLIGEN TIL BORGERE MED VARIGT NEDSAT FYSISK ELLER PSYKISK FUNKTIONSEVNE SERVICEINFORMATIONER FOR BOLIGÆNDRIN- GER EFTER

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2010/1 LSF 28 (Gældende) Udskriftsdato: 19. marts 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-2680 Fremsat den 13. oktober 2010 af Socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen

Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter

Læs mere

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven

HBF Landskursus 29.09.2012. Om serviceloven HBF Landskursus 29.09.2012 Om serviceloven Lovgivningen: Retssikkerhedsloven Dagtilbudsloven Beskæftigelseslovgivningen Serviceloven Sundhedsloven Folkeskoleloven UU-loven Familien SPS-loven Voksen specialuv.

Læs mere

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration hjælp til indretning af boligen servicedeklaration 1 2 hjælp til indretning af boligen til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Serviceinformationer for Boligændringer efter Servicelovens

Læs mere

Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom

Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom Social støtte/rettigheder ved kronisk hudsygdom Støttemuligheder Enhver har mulighed for at få kontakt med en socialrådgiver ved kommunen og søge vejledning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 159 Offentligt Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2009-10 Fremsat den xx 2011 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100 Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Acadre dok.: 69211-13 Godkendt i Voksen- og Plejeudvalget på møde den 25.04.2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne 13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne Vedtaget af byrådet den XX Side 1 af 9 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne: Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard? På de første sider i kvalitetsstandarden

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt

Læs mere

Revalidering og handicaptillæg

Revalidering og handicaptillæg Revalidering og handicaptillæg Studenterrådgivningen Ansvarshavende redaktør: Else-Marie Stilling Tekst: Layout: Claus Bonde og Mette Rosenvel Ulla Halskov Studenterrådgivningen maj 2009 Studenterrådgivningen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 SOLRØD KOMMUNE Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100 Indhold INDHOLD...1 INDLEDNING...2 VÆRDIGRUNDLAG...2 SERVICEMÅL...3 VISITATION/ANSØGNING...3 LOVGIVNING...3

Læs mere

Serviceloven - sagsbehandlingstider

Serviceloven - sagsbehandlingstider Serviceloven - sagsbehandlingstider Område/paragraf Beskrivelse af lovkrav Sagsbehandlingstid (tidsfrist for afgørelse) Udrednings- og rehabiliteringsforløb 83 a Personlig pleje og praktisk bistand 83,

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 28 Folketinget 2010-11 Fremsat den 13. oktober 2010 af Socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Loft over ydelsen for tabt arbejdsfortjeneste

Læs mere