Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering"

Transkript

1 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Michael Tell, ph.d.-stipendiat CBS. Begge er tilknyttet Copenhagen Research Group on International Taxation (www.corit.dk) På trods af at de danske regler om tynd kapitalisering har eksisteret siden 1998, findes der fortsat en række uklarheder og usikkerheder vedrørende fortolkningen af disse. Denne artikel opsummerer og analyserer udviklingen i de seneste års praksis vedrørende tynd kapitalisering. 1. Indledning Da reglerne om tynd kapitalisering blev introduceret i 1998, var der megen fokus på disse regler og deres konsekvenser. Bestemmelsen i selskabsskattelovens (SEL) 11 gav anledning til en række uklarheder, som det var forventet, at der sidenhen ville blive taget stilling til i praksis eller ved efterfølgende lovændringer. Trods de forløbne mere end 10 år med dansk lovgivning om tynd kapitalisering er denne udvikling i store træk udeblevet, og retstilstanden er kendetegnet ved, at der fortsat eksisterer en række uafklarede forhold i regelsættet. I denne artikel redegøres for visse af de områder, som trods alt har givet anledning til en vis praksis. Artiklen ligger i forlængelse af de tidligere bidrag om dette emne i TfS 1999, 36, SU 2004, 207 og bogen Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, Tynd kapitalisering i hovedtræk Reglerne om tynd kapitalisering blev indført i med det formål at hindre vilkårlig udflytning af dansk skatteprovenu til udlandet ved et åbenbart misforhold mellem fremmedkapital og egenkapital. 2 Ved lov nr. 221 af 31/ gennemgik reglerne væsentlige ændringer for at bringe selskabsskattelovens 11 i overensstemmelse med EU-retten efter underkendelsen af de tyske regler om tynd kapitalisering ved EU- Domstolen i sagen C-324/00, Lankhorst-Hohorst GmbH (SU 2003, 12). Vedtagelsen af lov nr. 221 af 31/ (L 119) skabte en ny række retlige og praktiske problemstillinger, som fortsat ikke er løst. Ifølge selskabsskattelovens 11 kan et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1 3 eller et fast driftssted omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, 4 med kontrolleret gæld til en juridisk person, hvor selskabets gæld 5 i forhold til egenkapitalen 6 ved indkomstårets udløb overstiger forholdet 4:1, ikke fradrage renteudgifter og kurstab 7 vedrørende den overskydende del af den kontrollerede gæld. 8 Der er således fastsat et objektivt vurderingskriterium i solvenskravet på 20 pct. for, hvornår et selskab m.v. skal anses for tyndt kapitaliseret. 9 Kontrolleret gæld defineres i selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 2, som gæld til juridiske personer omfattet af ligningslovens 2, stk. 1. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses tillige som kontrolleret gæld. 10 Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. og kun vedrørende den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem gæld og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. 11 Der foretages dog ikke egentlig omkvalificering. TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

2 579 På trods af det i udgangspunktet banale budskab i bestemmelsen er denne i praksis vanskelig at anvende og giver anledning til adskillige fortolkningsspørgsmål. I det følgende behandles visse af disse spørgsmål, herunder: Anvendelsen af armslængdeundtagelsen i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., hvorefter rentebeskæringen ikke indtræder, hvis skatteyder kan godtgøre, at den pågældende finansiering tillige kunne være optaget hos tredjemand. Konsolideringsreglen i selskabsskattelovens 11, stk. 4. Efter lov nr. 221 af 31/ har denne bestemmelse være omgærdet af stor usikkerhed. Det generelle samspil med armslængdeprincippet i ligningslovens 2. Endelig omtales de EU-retlige problemstillinger som selskabsskattelovens 11 giver anledning til. 3. Armslængdeundtagelsen dokumentation Fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens 11 kan afværges, såfremt skatteyderen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt. Det følger heraf, at Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter. Godtgør selskabet, at lånet kunne være opnået på samme vilkår hos en uafhængig part, vil en beregnet fradragsbeskæring blive reduceret med summen af renteudgifter og kurstab vedrørende det eller de pågældende lån. En undgåelse af fradragsbeskæringen efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., afhænger af en konkret samlet vurdering, hvor det navnlig er af betydning, om en uafhængig långiver under hensyntagen til låntagers kommercielle og økonomiske situation ville yde selskabet eller filialen et tilsvarende lån på de givne vilkår. Heri inkluderes om lånet ville være ydet, uden at der stilles sikkerhed fra de kontrollerende ejere eller øvrige koncernselskaber. Der opstilles derved en hypotetisk situation, som kan sandsynliggøres ved konkret dokumentation. Det må antages, at dokumentationskravet er todelt. Det kræves for det første dokumenteret, at selskabet kan optage gæld fra tredjemand i det hele taget, og for det andet at lånevilkårene er på markedsmæssige vilkår. Der skal altid foretages en konkret vurdering, og i vurderingen kan bl.a. indgå: Soliditetsgrad i branchen Eksterne lånetilbud Eksternt udarbejdede kreditværdighedsanalyser Lovfæstede solvenskrav og filialer af udenlandske kreditinstitutter Konkrete forhold i låneaftalen Om en ekstern långiver ville stille yderligere lån til rådighed Om selskabet (også) havde et meget højt forhold mellem gæld og egenkapital, før lånet blev ydet, eller dette forhold blev meget højt som følge af lånet Om lånet tilgodeser et langfristet finansieringsbehov hos selskabet Om der er særlige forudsætninger med hensyn til forholdet til egenkapitalen, f.eks. at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes Om lånet er ydet i forbindelse med, at selskabet har lidt betydelige tab Om renten på lånet er afhængig af selskabets resultat Om lånet er konvertibelt Om renten på lånet er urimeligt høj Om lånet i henseende til rentebetaling eller tilbagebetaling af selve lånebeløbet er efterstillet selskabets øvrige kreditorer (herunder uafhængige långivere) Om der ikke er nogen aftale om, på hvilket tidspunkt lånet skal betales tilbage Om tilbagebetalingen er afhængig af selskabets indtjening. 12 Tilstedeværelse af et eller flere af ovenstående momenter kan være en vigtig faktor i vurderingen efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., men er ikke nødvendigvis afgørende. Det fremhæves i lovbemærkningerne, at jo flere momenter der er tilstede, jo større vil sandsynligheden være for, at der ikke er tale om et reelt lån, der kunne være ydet af en uafhængig part. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

3 580 Den første sag vedrørende armslængdeundtagelsen er en bindende forhåndsbesked af 21/ Sagen vedrørte en international koncern, hvori der kun bestod et enkelt dansk selskab, der blev anvendt som et koncerninternt finansieringsselskab, og heri berørtes dokumentationskravet i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt. Der var ikke tvivl om, at der var tale om kontrolleret gæld, ligesom de øvrige betingelser i selskabsskattelovens 11 syntes opfyldt. Sagen var derfor primært et spørgsmål om dokumentation. Selskabet argumenterede for, at der ikke forelå en sådan situation, som det var tilsigtet, at selskabsskattelovens 11 skulle omfatte. Selskabet og dennes repræsentant argumenterede bl.a. for, at der ikke i den konkrete situation eksisterede et skattemæssigt motiv til at tyndkapitalisere selskabet eller en misbrugsmulighed, da selskabet kunne udlodde udbytter uden kildeskat, ligesom renteindtægter og provisioner konkret blev beskattet i udlandet. Ligningsrådet bekræftede, at selskabet var fritaget fra sanktioner efter selskabsskattelovens 11. Det skyldtes dog sandsynligvis primært eller udelukkende den øvrige dokumentation, særligt vedrørende eksterne lånetilbud, som selskabet fremlagde, og ikke argumentationen vedrørende et manglende skattemæssigt motiv. 14 Der var i sagen fremlagt oplysninger om branchesoliditet og sammenlignelighed, konkrete lånetilbud, en betalt garantiprovision m.v. I sagen sås det at have betydning, at der blev indhentet eksterne lånetilbud, selvom disse ikke var endelige og bindende. Den påtænkte betaling af garantiprovisioner synes ligeledes at have medvirket i dokumentation. Disse blev vurderet til at være på armslængdevilkår, idet de udgjorde differencen mellem rentebetalingen med og uden koncernintern garantistillelse. Som markedsrente anvendtes bankkonsortiets udlånsrente uden sikkerhedsstillelse. Sagen er indgående kommenteret af Bundgaard i SRskat 2001, p. 83. Der skulle gå omtrent 10 år, før denne del af reglerne atter gav sig udslag i ny praksis. I TfS 2008, 599 SR (SKM SR) blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at et selskab ikke blev rentefradragsbegrænset efter selskabsskattelovens 11, idet det fandtes godtgjort, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter. Selskabet drev investeringsvirksomhed og var ejet af et schweizisk selskab. Til finansiering af selskabets aktivitet stillede det schweiziske moderselskab den nødvendige finansiering til rådighed ved gældsbreve. Selskabet indhentede et lånetilbud fra en ekstern part (en bank). Af tilbuddet fremgik det, at banken kunne tilbyde en rente på 4,84 pct. p.a., hvortil der kom en provision på 1,5 pct. p.a., dvs. en samlet rentesats 6,34 pct. p.a. Det var en forudsætning i tilbuddet, at banken skulle opnå håndpant i selskabets obligationsportefølje. Selskabets lånerente hos moderselskabet udgjorde 5 pct. på tidspunktet for indhentelsen af tilbuddet fra banken. Skatterådet fandt, at selskabet havde godtgjort, at der ikke var tale om lån ydet på vilkår, der alene var affødt af ejerkredsens kontrollerende indflydelse og lagde vægt på, at selskabet kunne have optaget et lignende lån af samme størrelse hos banken, som udgjorde en uafhængig ekstern finansieringskilde. Da lignende finansiering hermed kunne opnås mellem uafhængige parter, fandt Skatterådet på den baggrund, at selskabet ikke skulle rentefradragsbegrænses efter selskabsskattelovens 11. Denne konklusion er overraskende, idet der alene indgik en vurdering af, om lignende finansiering kunne opnås, men derimod ikke det nødvendige andet led om, hvorvidt denne finansiering kan opnås på tilsvarende vilkår. Det fremgår direkte af TfS 2008, 599 SR (SKM SR), at Det er selskabets opfattelse, at det opnåede rentevilkår ligger væsentligt under, hvad der kunne være opnået i en dansk bank ved direkte udlån til det danske selskab. Det er derfor overraskende, at Skatterådet konkluderede det modsatte, og at der er lagt vægt på, at selskabet kunne have optaget et lignende lån på samme størrelse hos banken. Der tages derved ikke stilling i selskabets argumentation til, om et lån på lignende vilkår kunne være opnået. Trods dette fandt SKAT og Skatterådet, at fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens 11 skulle bortfalde. Det kan ikke udelukkes, at Skatterådet har skelet til motivet bag finansieringsstrukturen og herved henset til, om der er tale om en skattemotiveret struktur. I givet fald er der tale om en klar afvigelse fra den objektivt formulerede bestem- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

4 581 melse. Det er utvivlsomt korrekt, at reglerne om tynd kapitalisering tilsigter at imødegå skattemotiverede transaktioner, men det er samtidigt klart, at selskabsskattelovens 11 udgør en objektivt formuleret regel, der ikke umiddelbart levner plads til en subjektiv retsanvendelse i praksis. Skattemotivet var gengivet i Ligningsrådets bemærkninger i forhåndsbeskeden af 21/ I et ikke offentliggjort svar fra SKAT dateret 27/ tog SKAT endnu en gang stilling til spørgsmålet. I sagen havde et moderselskab afgivet selvskyldnerkaution for datterselskabets gæld til en bank. Datterselskabet ønskede herefter at betale en provision til moderselskabet for kautionsstillelsen på armslængdevilkår, bl.a. med det formål at undgå en fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Selskabet forespurgte først og fremmest, om en betaling af en provision på 1,25 pct. fra datterselskabet til moderselskabet for sikkerhedsstillelse ville være på armslængdevilkår. Banken havde oplyst selskabet, at der ved en tilsvarende garanti ville blive beregnet en provisionssats på 1-1,5 pct. Selskabet oplyste tillige, at langt hovedparten af værdien af moderselskabets aktiver bestod af værdien af kapitalandelene i det pågældende datterselskab. På baggrund heraf fandt SKAT konkret, at boniteten af moderselskabets garanti ikke kunne sidestilles med en bankgaranti, og at denne provision derfor ikke kunne anvendes direkte som sammenligningsgrundlag. Derfor afviste SKAT, at en sådan provision var på armslængdevilkår. Det udgjorde således en vurdering efter ligningslovens 2. Selskabet forespurgte desuden, om en betaling af garantiprovisionen, som omtalt ovenfor, ville fritage selskabet fra at blive omfattet af selskabsskattelovens 11. SKAT udtalte først og fremmest, at det ikke var godtgjort, at betaling af den nævnte provision var udtryk for armslængdevilkår. Af større interesse udtalte SKAT herefter, at...men selv i det tilfælde, hvor en koncerninternt stillet garanti faktisk er stillet på armslængde vilkår, bringer det ikke nødvendigvis et lån, der i øvrigt er omfattet af rentebegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens 11, udenfor denne bestemmelses anvendelsesområde. Spørgsmålet til afgørelsen er derimod om, et tilsvarende lån ville være blevet ydet på tilsvarende vilkår af en uafhængig långiver uden garantistillelse. SKAT fandt det ikke sandsynliggjort, at et sådant lån ville være blevet ydet fra eksterne kilder uden sikkerhedsstillelse. Selskabet kunne dermed ikke på denne baggrund undgå at blive omfattet af selskabsskattelovens 11. Særligt om faste driftssteder I relation til faste driftssteder opstår der yderligere et problem i forbindelse med dokumentation efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5 pkt., da der opstår en naturlig hæftelse/sikkerhedsstillelse fra hovedkontoret omfattet af selskabsskattelovens 11, stk. 5, 3. pkt. For at undgå fradragsbegrænsning for et sådant lån skal debitorselskabet dokumentere, at lånet kunne være optaget mellem uafhængige parter, uden at der stilles sikkerhed fra koncernforbundne selskaber. 15 Det faste driftssted kan ikke i udgangspunktet bringe sig i en situation, hvor hovedkontoret ikke hæfter for gælden, dog muligvis hvis det faste driftssted er en konsekvens af selskabsskattelovens 2A. Spørgsmålet er derfor, hvordan det er muligt for et fast driftssted på anden måde at godtgøre, at det kunne opnå en tilsvarende finansiering fra en tredjemand. 16 I SKM SR blev Skatterådet bl.a. bedt om at bekræfte, at gæld, der allokeres til en bankfilial i Danmark, kan anses for indgået på armslængdevilkår i forhold til selskabsskattelovens 11, såfremt forholdet mellem gæld og egenkapital i filialen mindst svarer til forholdet mellem gæld og egenkapitalen i det svenske hovedkontor. For det første fremførte SKAT, at det afgørende tidspunkt for armslængdevurderingen er indkomstårets udløb. For det andet blev det udtalt, at der ved vurderingen bl.a. kan henses til soliditetsgraden i den pågældende branche. I brancher, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige solvenskrav (eksempelvis banker), vil der normalt være adgang til at foretage fradrag selvom 4:1 forholdet i selskabsskattelovens 11 overskrides. Såfremt det svenske hovedkontor opfylder det svenske solvenskrav, og såfremt forholdet mellem gæld og egenkapital i den danske filial mindst svarer til forholdet i det svenske hovedkontor finder SKAT, at selskabsskattelo- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

5 582 vens 11, stk. 1, ikke finder anvendelse da gælden allokeret til den danske filial anses for indgået på armslængdevilkår. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse. Der gælder særlige forhold for filialer af udenlandske kreditinstitutter, idet det som udgangspunkt forudsættes, at forholdet mellem gæld og egenkapital ( soliditetsgraden ) i filialen ikke er lavere end i det udenlandske kreditinstitut selv, medmindre det udenlandske kreditinstitut er etableret med henblik på filialdrift i andre lande, jf. pkt i Cirkulære. nr. 135 af 2/ Afgørelsen er i tråd med dette og opretholder således kapitalspejlsmetoden i finansielle virksomheder Konsolideringsreglen I henhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, skal selskabsskattelovens 11, stk. 1-3, anvendes på konsolideret basis, dvs. samlet på alle danske koncernforbundne datterselskaber og faste driftssteder, herunder frivilligt sambeskattede udenlandske datterselskaber og faste driftssteder, som om disse udgjorde et subjekt. De to vigtigste forhold efter bestemmelsen er spørgsmålet om konsolideringskredsen samt retsvirkningerne heraf. Med L indsattes selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., således at konsolideringsreglen kun finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Hvis en koncern driver flere grene af sin virksomhed i Danmark gennem datterselskaber eller faste driftssteder, finder konsolideringsreglen således alene anvendelse inden for den enkelte virksomhedsgren i Danmark, hvor kaskadeeffekten kan indtræde i overensstemmelse med formålet. Formuleringen af selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., synes at indebære, at der helt skal bortses fra visse aktionærer, og i nogle tilfælde den kontrollerende aktionær, ved vurderingen af hvilke selskaber der skal indgå i en konsolideret opgørelse på baggrund af, om selskaberne kan anses for at være koncernforbundne uden inddragelse af udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab. 18 Ved danske koncerner er reglen formuleret således, at der skal foreligge koncernforbundne selskaber uden inddragelse af det ultimative danske moderselskab. Skatteministeren er imidlertid fremkommet med en anden fortolkning, som indebærer følgende: 19...Bestemmelsen ændrer ikke på, hvilke selskaber, der anses for koncernforbundne, men regulerer alene, hvornår der skal ske konsolidering i forhold til en evt. fradragsbeskæring for renter i gældsforhold mellem enkelte koncernselskaber......bestemmelsen i 11, stk. 4, 2. pkt., går derfor ud på at begrænse konsolideringsreglen i 11, stk. 4, 1. pkt., således at den alene finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne. Det vil sige, at konsolideringen i den situation, hvor en udenlandsk koncern driver flere separate grene af sin virksomhed i Danmark gennem datterselskaber eller faste driftssteder, alene skal finde anvendelse inden for den enkelte virksomhedsgren... Denne fortolkning giver ikke megen vejledning og har endvidere tvivlsom støtte i ordlyden. Denne artikel er dog ikke tiltænkt et yderligere opgør med den forfægtede fortolkning, og spørgsmålet behandles derfor ikke yderligere. 20 Bestemmelsen vedrørende konsolidering er således ganske kompliceret og har givet anledning til usikkerhed på området. Ved begrebet dansk ultimativt moderselskab forstås et dansk moderselskab, der ikke er kontrolleret af udenlandske selskaber, jf. Skatteministeriets svar på FSR s supplerende spørgsmål. Det er Skatteministeriets opfattelse, at begrebet ultimativt moderselskab skal forstås i overensstemmelse med KGL 4, stk. 2. Dette betyder, at også fonde og foreninger m.v. kan anses for at udgøre sådanne. Et ultimativt moderselskab kan aldrig indgå i konsolideringen, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Denne fortolkning følges i TfS 2008, 229 SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en selvejende institution udgjorde et ultimativt moderselskab, selvom institutionen ikke i sig selv var omfattet af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1. En TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

6 583 selvejende institution A ejede 100 pct. af aktierne i selskaberne B A/S og G A/S. B A/S ejede desuden 100 pct. af aktierne i C A/S, D A/S og E A/S. D A/S ejede desuden 100 pct. af aktierne i F A/S. Skatterådet fandt, at den selvejende institution A i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, jf. KGL 4, stk. 2, var koncernforbundne med B A/S og de underliggende datterselskaber, hvorfor den selvejende institution A udgjorde det ultimative moderselskab i koncernen, således at konsolideringsreglen fandt anvendelse for B A/S og de underliggende selskaber. Skatterådet fandt desuden, at G A/S ikke skulle indgå i konsolideringen, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., da G A/S uden at inddrage det dansk ultimative moderselskab, dvs. A, ikke kan anses for at være koncernforbundne med B A/S og de underliggende datterselskaber. Det understreges derved, at det ultimative moderselskab ikke nødvendigvis skal omfattes af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1, for at udgøre et ultimativt moderselskab i henhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, som henviser til KGL 4, stk. 2. Et ultimativt moderselskab forstås præcis som den kreds, der er omfattet af KGL 4, stk. 2. Afgørelsen er således i fuld overensstemmelse med, at også fonde og foreninger kan udgøre det ultimative modeselskab. Konsolideringsreglen er tillige behandlet af Wittendorff i SR-Skat 2010, p. 212 ff og Hansen i TfS 2010, 564 med en kommentar til TfS 2010, 127 SR og TfS 2010, 569 LSR. Landsskatteretten behandlede konsolideringsreglen i forhold til faste driftssteder i sagen TfS 2010, 569 LSR. Sagen vedrørte det danske selskab H1 ApS og dettes nederlandske datterselskabs filial i Danmark, G1, skulle foretage en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4. H1 ApS var ejet af det amerikanske selskab G3. Koncernoversigt: Sagen vedrørte indkomstårene 2005 og 2006, hvor G1 indgik i to cash-pool-aftaler med et udenlandsk koncernforbundet selskab og havde både renteudgifter og kurstab på gælden. H1 ApS og G1 (filialen) var sambeskattet for indkomstårene 2005 og 2006, og ved ansættelse af sambeskatningsindkomsten var der for filialen sket fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Filialens gæld ansås for kontrolleret gæld, og filialens fremmedkapital set i forhold til filialens egenkapital oversteg forholdet 4:1. Det ansås ikke for godtgjort, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter, da en cash-pool-låneaftale i forholdets natur er en koncernintern ordning. Klagen vedrørte, at der ved skatteansættelsen ikke var lagt til grund, at H1 ApS og G1 skulle indgå i en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4. Skattecentret havde lagt til grund, at H1 ApS ikke skulle konsolideres med filialen, da konso- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

7 584 lidering kun skal ske mellem danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne. H1 ApS og filialen er ikke koncernforbundne, såfremt det nederlandske selskab G5 ikke indgår i vurderingen. Det var Skattecentrets holdning, at selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., ikke skal fortolkes således, at det kun er udenlandske aktionærer, som måtte ligge over det øverste danske selskab, som skal udeholdes ved vurderingen af, hvilke selskaber der skal konsolideres. Hertil var det Skattecentrets vurdering, at begrebet udenlandske aktionærer også omfatter filialens udenlandske hovedkontor og i den konkrete sag, det nederlandske selskab G5. Begrundelsen herfor var, at man i alle henseender ønsker at sidestille filialer med selskaber, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 5, og forarbejderne hertil. I relation til konsolideringsreglen konkluderede Skattecentret derfor, at begrebet udenlandske aktionærer også, når der er tale om et fast driftssted, måtte være filialens udenlandske hovedkontor. Klager gjorde gældende, at der i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, skal foretages en samlet opgørelse af de aktiver og passiver, som tilhører H1 ApS og dets 100 pct. ejede nederlandkse datterselskab G5, idet dog kun de aktiver og passiver, som kan henføres til G5 s faste driftssted i Danmark, medtages ved opgørelsen. På konsolideret basis oversteg den samlede gæld ikke fire gange handelsværdien af egenkapitalen ved udløb af indkomstårene 2005 og 2006, og der skulle derfor ikke ske fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Klager fandt, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens 11, stk. 4 og 5, eller i forarbejderne hertil kunne findes støtte for SKATs fortolkning. H1 ApS og G5 er koncernforbundne efter KGL 4, stk. 2. Da selskabsskattelovens 11, stk. 1-4, i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 5, også gælder for G5, som omfattes af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, skal der i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt., ske konsolidering mellem H1 ApS og G5. Da filialen ikke udgør et andet skattesubjekt end G5, finder klager ikke, at der er grundlag for at nægte konsolidering. Landsskatteretten fandt, at skattesubjektet i relation til selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, er det nederlandske selskab G5, og at filialen ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt i forhold til det nederlandske hovedkontor. Af større interesse fandt Landsskatteretten, at det nederlandske hovedkontor på den baggrund heller ikke kunne anses at være aktionær i filialen og dermed heller ikke omfattet af begrebet udenlandske aktionærer i selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Landsskatteretten tiltrådte derfor, at de påklagede reguleringer bortfalder, da H1 ApS og filialen skulle foretage en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt. Ydermere udtalte Landsskatteretten, at ejerskab via et udenlandsk selskab i givet fald heller ikke i sig selv vil udelukke konsolidering efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, uanset bestemmelsens 2. pkt. Ved vurderingen af, hvilke selskaber der er koncernforbundne efter KGL 4, stk. 2, må det således som udgangspunkt lægges til grund, at det ikke alene er direkte, men også indirekte ejerskab, der medfører koncernforbindelse. Det er i overensstemmelse med ordlyden af KGL 4, stk. 2, hvor såvel direkte som indirekte ejerskab eller råde over stemmer medregnes. På baggrund af kendelsen kan der udledes, at filialer ikke i forhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, udgør et selvstændigt skattesubjekt, og derved ikke selvstændigt kan omfattes af bortseelsen i selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Vurderingen efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., vedrører derfor ikke filialen, men i stedet skattesubjektet bag filialen. Om filialen skal indgå i en konsolideret opgørelse afhænger derfor udelukkende af skattesubjektet, og hvilken gren af koncernen denne indgår i. En eventuel konsolidering efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter dog netop kun indtægter og udgifter omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, samt aktiver og passiver allokeret hertil. Landsskatterettens supplerende bemærkning bidrager til en yderligere afklaring af selskabsskattelovens 11, stk. 4, således at konsolideringen omfatter både direkte og indirekte koncernforbindelser i samme danske virksomhedsgren, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Der vil derved skulle foretages en konsolideret opgørelse i de enkelte grene af koncernen af de TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

8 585 danske selskaber og faste driftssteder, uanset om der i de enkelte grene er indskudt mellemliggende udenlandske selskaber. Skatterådet afgav i TfS 2010, 127 SR bindende svar vedrørende konsolideringsreglen i selskabsskattelovens 11, stk. 4. Sagen vedrørte en dansk koncern, hvori to danske udlånsvirksomheder henholdsvis A A/S og B A/S drev finansieringsvirksomhed med forbrugslån til primært forbrugere/privatpersoner. Koncernoversigt: Både A A/S og B A/S var højt gearede og solvensgraden var i begge selskaber mindre end 20 pct. A A/S og B A/S havde et samlet udlånsniveau på ca. kr. 600 mio., og finansieringen af selskabernes udlån var ydet af 2 banker. Den ene bank (X bank) havde opnået sikkerhedsstillelse fra E A/S, C ApS og A A/S. Der blev anmodet om bindende svar fra Skatterådet om, hvorvidt selskabsskattelovens 11 medførte, at A A/S og B A/S, og dermed E-koncernen, skulle rentefradragsbeskæres i Det fremgår af SKATs indstilling og begrundelse, at efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, jf. KGL 4, stk. 2, samt Skatteministeriets supplerende svar til FSR af 23/ vedrørende lov nr. 221 af 31/ (L 119), skal H A/S holdes ude af konsolideringen. Endvidere fremgår det, at G ApS, E A/S, A A/S, B A/S, C ApS og D ApS skal konsolideres efter reglerne i selskabsskattelovens 11, stk. 4, da selskaberne er koncernforbundne, jf. KGL 4, stk Det er i denne forbindelse særdeles interessant, at F A/S ikke nævnes som en del af konsolideringskredsen. Enten har Skatterådet ikke fundet det relevant at inddrage F A/S i det offentliggjorte svar, eller også har Skatterådet vurderet, at F A/S ikke skal indgå i konsolideringen. Hvis sidstnævnte er tilfældet synes dette at udgøre en fejlfortolkning, da begrebet virksomhedsgren må forstås i sammenhæng af bestemmelsens ordlyd og henvisningen til KGL 4, stk. 2, således at hele G ApS-koncernen udgør en virksomhedsgren og derved skal konsolideres inkl. F A/S. Det kan omvendt også være et udtryk for, at Skatterådet, som var i besiddelse af de relevante oplysninger vedrørende F A/S og dettes datterselskaber, muligvis fandt F A/S irrelevant i den offentliggjorte besvarelse, da sagen vedrørte fradragsbeskæring af koncernintern gæld i E-koncernen, og i tavshed valgte at udelade F A/S i vurderingen. Det må dog i bedste fald synes betænkeligt. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

9 586 I TfS 2010, 127 SR berørtes tillige spørgsmålet om eliminering af koncernintern gæld, hvor statueringen af kontrollerede gæld skyldes sikkerhedsstillelse for tredjemandsgæld efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 4. pkt. Konsolideringen medfører, at forholdet mellem gæld og egenkapital, skal opgøres samlet ved udløbet af indkomståret. Det fremgår af ordlyden, at der ved en konsolidering skal bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse, mens sikkerhedsstillelse ikke er omtalt. SKAT fandt dog ud fra en formålsbetragtning, at det ikke har været hensigten, at sikkerhedsstillelser ikke skulle være omfattet af elimineringen i konsolideringsreglen, og sammenholdt med SKAT s opfattelse af, at konsoliderede selskaber betragtes som ét selskab, var det SKAT s opfattelse, at sikkerhedsstillelse skulle elimineres, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt. I øvrigt fandt SKAT ikke at det var en betingelse for konsolidering, at der faktisk foreligger et konkret gældsforhold mellem de konsoliderede selskaber. 22 Den anvendte formålsfortolkning er overraskende. 23 Den medførte således, at der ikke forelå hverken gæld eller sikkerhedsstillelse til H A/S, og SKAT fandt derfor, at betingelsen om kontrolleret gæld ikke var opfyldt på konsolideret basis. Der ville således ikke ske rentefradragsbeskæring. Skatterådet tiltrådte SKAT s indstilling og begrundelse. Det fremgår klart af det bindende svar, at det er afgørende, om den sikkerhedsstillende part indgår i konsolideringen eller ej. 24 I henhold til bemærkningerne til L 101 (lov nr. 432 af 26/6 1998) er baggrunden for konsolideringsreglen, at det søges at undgå, at der kan ske omgåelse af reglerne i selskabsskattelovens 11, stk. 1-3, idet en koncern ved at indskyde yderligere selskaber kunne udtynde kapitalen, samtidig med at forholdet mellem gæld og egenkapital blev opretholdt i det enkelte datterselskab. Metodikken demonstreres i bemærkningerne til selskabsskattelovens 11, stk. 4, og benævnes kaskadeeffekten og er almindeligt kendt i international kontekst (the cascade effect). Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Formålet med dette er at sikre mod omgåelse, således at lån, der ikke ville være givet uden sikkerhedsstillelsen også behandles som kontrolleret gæld. Denne ligestilling understreges i føromtalte bindende svar, da der bortses fra kontrolleret gæld til tredjemand, som hvis lånet var ydet direkte af de konsoliderede koncernforbundne selskaber, der har ydet sikkerhed for lånet. Det er dog overraskende, at der findes rum til denne formålsfortolkning. 5. Samspil med det generelle armslængdeprincip Ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11 indførtes begge ved lov nr. 432 af 26/6 1998, og det måtte derved synes oplagt, at der var taget nærmere stilling til anvendelsesområdet og samspillet mellem bestemmelserne, som begge er udslag af armslængdeprincippet. Dette er dog ikke tilfældet. Der kan opstå situationer, hvor der både kan foretages en vilkårskorrektion af det enkelte lån i debitorselskaber efter ligningslovens 2, men også en samtidig fradragsbeskæring som følge af selskabsskattelovens 11. Problematikken vedrører grundlæggende spørgsmålet om, hvornår en given korrektion skal foretages, og hvorvidt der skal tages hensyn til den ene korrektion, når den anden foretages. Det er tidligere fremført i litteraturen, 25 at myndighedernes korrektioner med overvejende sandsynlighed vil medføre, at begge regelsæt vil blive anvendt, såfremt der er anledning hertil. Det er heri vurderet, at der efter ligningslovens 2 vil kunne foretages vilkårskorrektioner af aktuelle låneforhold, jf. bemærkningerne til L Det er hidtil antaget, at myndighederne sandsynligvis vil følge en sådan opgørelsesmetode, der indebærer, at eventuelle lånevilkår først korrigeres i overensstemmelse med ligningslovens 2, og der herefter foretages eventuelle fradragsbegrænsninger som følge af selskabsskattelovens 11 på baggrund af armslængderenten. Det kan anføres hertil, at det må være en forudsætning for korrektioner efter reglerne om tynd kapitalisering, at der foreligger en materielt rigtig rentebetaling i overensstemmelse med markedsmæssige vilkår. Wittendorff konkluderer, at der ikke foreligger en regelkonflikt mellem ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11, da ligningslovens 2 må anven- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

10 587 des ved vurderingen af renten for et lån, og at selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., må anvendes ved vurderingen af størrelsen af et lån. 27 I en ikke-offentliggjort kendelse afsagt af Landsskatteretten den 17/ indklagedes skattemyndighedernes samtidige anvendelse af ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11 vedrørende indkomståret Skatteyderen anerkendte fikseringen af en renteudgift efter ligningslovens 2, men ikke den efterfølgende fradragsbeskæring af den fikserede renteudgift efter selskabsskattelovens 11. Klageren fremførte, at det af ligningslovens 2, stk. 1 fremgår, at lånevilkårerne, herunder lånerenten, skal være fastsat i overensstemmelsen med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Ligeledes blev det fremført, at det af selskabsskattelovens 11, stk. 1, fremgår, at rentefradragsbegrænsningen bortfalder i det omfang, at selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter. Klageren bemærker herefter, at begge bestemmelser blev indført ved samme lov, og at der ikke er grundlag for at antage, at lovgiver skulle have haft til hensigt, at fortolkningen af, hvad der kan anses for armslængdevilkår, skulle være forskellig i ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11. Landsskatteretten bemærkede hertil, at selskabet ikke har godtgjort, at lån på lignende vilkår kunne opnås mellem uafhængige parter, og at fikseringen efter ligningslovens 2 ingen betydning har for denne vurdering. I kendelsen foretages således først en rentefiksering efter ligningslovens 2, og derefter foretages en beskæring efter selskabsskattelovens 11. Det fremgår ligeledes af kendelsen, at armslængdevurderingerne i ligningslovens 2, stk. 1, og selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., ikke er identiske. 29 Ordlyden af selskabsskattelovens 11 forudsætter, at armslængdetesten foretages ved indkomstårets udløb, mens armslængdeprincippet generelt synes at forudsætte, at testen skal foretages på transaktionstidspunktet. Det fremgår af de almindelige bemærkninger i L , at En forudsætning for at kunne fradrage renter og kurstab er således at lånet ved det enkelte indkomstårs udløb kunne være opnået hos en uafhængig långiver. Det er herefter en vurdering af lånet ved indkomstårets udløb og ikke af låneforholdet ved dettes etablering. Det skaber et problem, hvor der er forskel på selskabets kommercielle og økonomiske situation, og derved baggrund for gældsforholdene, på tidspunktet for gældsstiftelsen og ved indkomstårets udløb. Bevisbyrdespørgsmålet rejses eksempelvis i situationer, hvor debitorselskabet har tabt egenkapitalen og fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11. Selskabet kan derved have meget svært ved at opfylde armslængdetesten i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., idet selskabets soliditet indgår heri, og en uafhængig tredjemand ikke må antages at ville udlåne penge til et selskab med ingen eller yderst begrænset egenkapital uden tilsvarende sikkerhedsstillelse. I henhold til OECD s rapport om emnet lader det til, at gæld på tidspunktet for låneoptagelsen skal overvejes i denne situation, men det må erkendes, at de danske regler er udformet objektivt, og at det derfor kan siges, at dokumentationen dermed skal foretages ved indkomstårets udløb. Det kræves, som tidligere nævnt, at selskabet kan optage lån fra tredjemand i det hele taget, men også, at lånevilkårene er på markedsmæssige vilkår. Det er således et spørgsmål om, hvorvidt et lån på tilsvarende vilkår kunne opnås mellem uafhængige parter. Sidstnævnte del er ikke nødvendigvis opfyldt, selvom der er foretaget en rentefiksering efter ligningslovens 2, som det også fremgår af førnævnte kendelse fra Landsskatteretten. 6. Forholdet til EU-retten Det er almindeligt kendt, at nationale værnsregler udgør et særligt problem i forhold til EU-retten, idet værnsregler ofte tilsigter at værne det nationale skatteprovenu og at forhindre de skattemæssigt gunstige effekter af fri bevægelighed for kapital og etablering. Reglerne om tynd kapitalisering udgør et af de tidlige eksempler på denne problemstilling og er behandlet i tre tilfælde af EU-Domstolen: Lankhorst-Hohorst, C-324/00 (SU 2003, 12) Thin Cap Group Litigation, C-524/04 (SU 2007, 122) NV Lammers & Van Cleef, C-105/07 (SU 2008, 55) Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

11 588 I Lankhorst-Hohorst-dommen fandt EU-Domstolen de tyske regler om tynd kapitalisering uforenelige med den traktatfæstede etableringsfrihed. EU-Domstolen fandt, at forskellig behandling af hjemmehørende datterselskaber, alt efter hvor deres moderselskabs hjemsted befinder sig, udgør en hindring for etableringsfriheden. Den skattemæssige foranstaltning, som hovedsagen vedrører, gør det mindre attraktivt for selskaber, der er etableret i andre medlemsstater, at gøre brug af etableringsfriheden, idet de som følge heraf kan give afkald på et erhverve, oprette eller opretholde et datterselskab i den medlemsstat, der har truffet foranstaltningen. 30 EU-Domstolen udtalte desuden, at Det må være et krav i henhold til proportionalitetsprincippet, at de to berørte medlemsstater afstemmer deres regler, således at dobbeltbeskatning undgås. 31 Afgørelsen medførte ikke blot en ændring af de tyske regler om tynd kapitalisering, men også ændringer i en lang række andre europæiske lande. Afgørelsen medførte i forhold til den danske regulering, at selskabsskattelovens 11 blev udvidet til også at omfatte nationale lån 32. Test Claimants in the Thin Cap Group Ligigation vedrørte den historiske tynd kapitaliseringsregulering i Storbritannien og opstod på baggrund af Lankhorst-Hohorst, da grænserne for tynd kapitalisering ikke fremgik klart heraf. Sagen vedrørte et krav om tilbagebetaling eller godtgørelsen for skattemæssige ulemper og andre negative konsekvenser af den tidligere lovgivning. Det fremgår bl.a. heraf, at Art. 43 EF (nu artikel 49 EF) er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der for et hjemmehørende selskab indebærer begrænsninger af retten til skattefradrag for renter af finansieringslån ydet af et direkte eller indirekte moderselskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, eller af et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er kontrolleret af et sådant moderselskab, uden at underlægge et hjemmehørende selskab, der har lånt midler af et selskab, der ligeledes er hjemmehørende, en sådan restriktion, medmindre denne lovgivning på den ene side er baseret på en undersøgelse af objektive omstændigheder, som kan efterprøves, og hvorved det kan afgøres, om der foreligger et rent kunstigt arrangement, der blot har et skattemæssigt formål. Det fremgik således heraf, at en forskelsbehandling ikke er EU-stridigt, såfremt reglerne baserer sig på objektive omstændigheder og udelukkende omfatter rent kunstige arrangementer. Der synes således at foreligge en snæver grænse for værnsregler, hvor der består denne forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber. I NV Lammers & Van Cleef omhandlede belgiske regler om tynd kapitalisering, hvorefter renter omkvalificeredes til udbytte. Renter omkvalificeredes ikke til udbytte, hvor de betaltes til et bestyrelsesmedlem, der udgjorde et belgisk selskab, og var derved skattefrit, hvorimod samme renter omkvalificeredes til udbytte og var skattepligtige, hvor de betaltes til et bestyrelsesmedlem, der udgjorde et udenlandsk selskab. EU-Domstolen fandt, at en forskellig behandling af hjemmehørende selskaber, alt efter hvor det selskab, der som bestyrelsesmedlem har ydet dem et lån, er etableret, udgør en restriktion for etableringsfriheden, da den gør det mindre attraktivt for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater at gøre brug af denne frihed, idet de som følge heraf måske vil give afkald på at lede et selskab i den medlemsstat, som har truffet foranstaltningen, eller endog give afkald på at erhverve, oprette eller opretholde et datterselskab i denne medlemsstat. Der henvistes heri bl.a. til Lankhorst-Hohorst-dommen præmis 32, og Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation præmis 61. EU-Domstolen fandt den belgiske regulering uforenelig med etableringsfriheden, Som nævnt ovenfor er den nuværende udformning af selskabsskattelovens 11 et resultat af den lovgivningsteknik, der har hersket her til lands i en årrække, når EU-konformitet ønskes opnået. Bestemmelsen er således udvidet til at gælde såvel i nationale som i internationale forhold for at undgå en forskelsbehandling. Denne lovgivningsteknik mødes af hård kritik fra Generaladvokaten i dennes forslag til afgørelse i Thin Cap Group Litigation, hvor det udtaltes, at Jeg finder det yderst beklageligt, at den manglende klarhed hvad angår muligheden for at begrunde de i artikel 43 EF (nu artikel 49 EF) omhandlede restriktioner i hen- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

12 589 synet til at forhindre misbrug har ført til en situation, hvor medlemsstaterne på grund af usikkerhed om, i hvilket omfang de kan vedtage lovgivning, der som udgangspunkt er diskriminerende, har følt sig nødsaget til at holde sig på den sikre side og udvide anvendelsesområdet for deres bestemmelser til også at omfatte rent interne situationer, hvor der ikke foreligger nogen risiko for misbrug). En sådan udvidelse af anvendelsesområdet for en lovgivning til at omfatte situationer, der slet ikke falder inden for rammerne af dens formål, af rent formalistiske hensyn og med en betydeligt større administrativ byrde for de hjemmehørende selskaber og nationale skattemyndigheder til følge, er helt unødvendig og giver i høj grad bagslag for den økonomiske effektivitet. Den bør som sådan være bandlyst i det indre marked. 33 Det må tiltrædes, at lovgivningsteknikken ikke er ønskværdig. Ved siden af denne overordnede problematik er det aldrig endeligt afklaret, om den nugældende version af selskabsskattelovens 11 klarer frisag ved en nærmere prøvelse i forhold til EUretten. 34 Senest er det eksempelvis fremsat i litteraturen, at reglerne om tynd kapitalisering har et alvorligt fællesskabsretligt problem. 35 Udsagnet vedrører selskabsskattelovens 11, stk. 6, hvorefter renter og kursgevinster er skattefri for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens 1 eller selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, hvis debitor fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11, stk. 1. Spørgsmålet er herefter om EU-retten krænkes, hvis der sker en beskæring i Danmark efter selskabsskattelovens 11, samtidig med at renteindtægten beskattes i et andet EU-land. Skatteministeren afviste de EU-retlige indsigelser under lovarbejdet med, at det afgørende, at den foreslåede regel ikke medfører, at et dansk selskab, der er ejet af et selskab fra et andet EU-land, behandles anderledes eller mere byrdefuldt end et dansk selskab, der er ejet af et andet dansk selskab. 36 Det skal erindres, at beskatningen i disse situationer foretages i udlandet og ikke i Danmark, da en fradragsbeskæring ikke vil forekomme, hvis den modsvarende renteindtægt kildebeskattes, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, sidste pkt. Ved en indenlandsk kreditor, beskattes kreditor ej heller af renteindtægten, såfremt debitor fradragsbeskæres vedrørende den modsvarende renteudgift, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6. En beskæring af debitors fradragsret efter selskabsskattelovens 11 vil derved per automatik medføre, at kreditor ikke beskattes af den modsvarende renteindtægt i Danmark. Derved bliver den EU-retlige konformitet af selskabsskattelovens 11 sammenfaldende med spørgsmålet om, hvorvidt dobbeltbeskatning som følge af forskellig skattemæssig behandling i to medlemsstater, kan udgøre en restriktion eller diskrimination i strid med EU-retten. På baggrund af de senere års praksis fra Domstolen synes der efterhånden at være håndfast belæg for, at den type forskelsbehandlinger alle udtrykker kvasi-restriktioner, som ikke kan anfægtes på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin. Der kan netop argumenteres for, at de ugunstige virkninger opstår som følge, af at to medlemsstater udøver deres beskatningskompetence sideløbende med hinanden, som det var tilfældet i C-513/04, Kerckhaert og Morres (SU 2006, 394). 37 Samme forhold er udtrykt i en lang række andre sager eksempelvis C-194/06, Orange European Smallcap Fund (SU 2008, 245) og C-128/08, Damseaux (SU 2009, 437). 38 Det må understreges, at en rentebeskæring efter selskabsskattelovens 11 ikke kan forekomme, hvor den modsvarende indtægt beskattes i Danmark, uanset hvor kreditor er hjemmehørende. 39 De ugunstige virkninger af en fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens 11, hvor den modsvarende indtægt beskattes i udlandet, beror på udøvelse af to landes beskatningskompetence sideløbende med hinanden. Der er på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin ikke fastsat generelle kriterier for fordelingen af medlemsstaternes beskatningskompetence i forhold til ophævelse af dobbeltbeskatning. 40 Den nuværende udformning af selskabsskattelovens 11 synes derfor ikke i modstrid med etableringsfriheden. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

13 Afslutning De danske regler om tynd kapitalisering er komplekse. Vi har med denne artikel afdækket de tvivlsspørgsmål ved fortolkningen af regelsættet, som faktisk har været til prøvelse i administrativ praksis. Denne praksis er ikke i alle henseender overbevisende, og det er vores vurdering, at retsområdet endnu ikke har fundet sin endelige form. En vis afklaring må forventes i takt med fremkomsten af yderligere retspraksis. Noter 1) Lov nr. 432 af 26/ ) Bemærkningerne til lov nr. 432 af 26/ (L 101). 3) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3 eller 6 omfattes dog ikke. Der henvises i ordlyden af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1, til selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b. Heri inkluderes også transparente enheder omkvalificeret efter selskabsskattelovens 2C, der som bekendt beskattes som kapitalselskaber efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2. Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3 eller nr. 6 omfattes ikke af selskabsskattelovens 11. Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens 32 og fonde omfattet af fondsbeskatningsloven omfattes ej heller af selskabsskattelovens 11. Selskaber med ledelsens hovedsæde i Danmark (omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 6) og selskaber og faste driftssteder omfattet af frivillig international sambeskatning efter selskabsskattelovens 31 A omfattes alle af selskabsskattelovens 11, jf. lovbemærkningerne til L ) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 5. 5) Det fremgår af selskabsskattelovens 11, stk. 2, at Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb. 6) Det fremgår af selskabsskattelovens 11, stk. 3, at Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år. 7) Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 3. pkt. 8) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 7. pkt. 9) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr )Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 3, 4. pkt. 11)Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 6. og 7. pkt. Det skal bemærkes, at renter og kursgevinster ikke medregnes til den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a, hvis debitor fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6, 2. pkt. 12)Se bemærkningerne til 2, nr. 1,iL )Jf. Ligningsrådets bindende svar, journalnummer 99/ )Se ligeledes Bundgaard og Wittendorff, Armslængdeprincippet & Transfer Princing, p )Jf. bilag 8 til L )Jf. herved Pedersen og Okholm i SU 1999, 94 Lån og garantistillelser mellem koncernforbundne selskaber. 17)Dette fremgår tillige af ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer LV S.I )Se herom Bundgaard i SU 2004, 207 og Guldmand i TfS 2005, )Se supplerende spørgsmål vedr. L , dateret den 21/ , Skatteministeriet. 20)Der kan i stedet henvises til Guldmand, TfS 2005, 15 og Bundgaard, SU2004, )Skatteministeriet har tidligere berørt næsten samme situation som i SKM2010.8SR ved supplerende svar til FSR. Se supplerende spørgsmål vedr. L , dateret den 21/ , Skatteministeriet. 22)I bilag 37 til L fremsattes det synspunkt, at konsolidering er betinget af at der eksisterer kontrolleret gæld mellem de konsoliderede parter. Det modsagde dog senere i de supplerende spørgsmål vedr. 119, dateret den 21/ , ligesom det nu fraviges af Skatterådet. 23)Se også Wittendorff op.cit. 24)Guldmand antog i TfS 2005, 15, at konsolideringen måtte indebære, at der også skulle bortses fra sikkerhedsstillelser, som et konsolideret selskab m.v. har stillet for et andet konsolideret selskabs gæld til tredjemand. 25)Se eksempelvis Bundgaard, Tynd kapitalisering, 2000, p. 218 og Bjørn, SpO 1999, p. 54 ff. 26)Det forudsættes af OECD i forbindelse med anerkendelsen af regler om tynd kapitalisering i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at de nationale regler ikke bør have den virkning, at de forhøjer den skattepligtige indkomst i det pågældende indenlandske foretagende ud over en armslængde fortjeneste, jf. herved OECD: Thin Capitalisation, 1987, pkt. 50 og pkt )Se Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, p )J.nr )Se eksempelvis Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, p. 327, Bundgaard, SU 2004, 207 og Cort Hansen, SR-Skat 1999, p. 42 ff. 30)Se præmis 32 i C-324/00. 31)Se præmis 35 i C-324/00. 32)Se eksempelvis Bundgaard og Stokholm i SU 2003, 2, Bundgaard i SU 2003, 354 samt Vinther og Werlauff i SU 2004, 207 for en nærmere gennemgang. Der kan til- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

14 591 lige henvises til Gutmann og Hinnekens i EC Tax Review, 2003 p. 30 samt Körner i InterTax, 2003, p )Se præmis )Se eksempelvis Advokatrådet høringssvar til EU-pakken L , FSR i bilag 16 til L og Vinther & Werlauff isu 2003, 354 og TfS 2004, )Jf. Rønfeldt, Skatteværn og EU-frihed, p )Se bilag 21 til L )Se præmis 19. Sagen vedrørte den belgiske beskatning af indgående udbytter, hvor der ikke ved beskatningen ydes lempelse for eventuelt udenlandsk kildeskat. Det fandtes ikke at udgøre en forskelsbehandling. 38)Se også C-247/08, Gaz de France Berliner Investissement SA (ej bragt i SU, red.) og C-298/05, Columbis Contaioner Services BVBA & Co. (SU 2008, 94). 39)Det gælder dog ikke, hvor den kontrollerede gæld er konstateret på baggrund af sikkerhedsstillelse m.v., da selskabsskattelovens 11, stk. 6, da ikke finder anvendelse. Der foretages aldrig fradragsbeskæring for beløb, der kan kildebeskattes efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra d. 40)Se eksempelvis C-513/04, Kerckhaert og Morres (SU 2006, 394). Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt.

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. Cand.merc.jur.-studiet Det erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske studium Copenhagen Business School Kandidatafhandling Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. (The arm s length exception in the

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området.

Den skattemæssige behandling af bestyrelseshonorarer er ikke ganske éntydig, og der er i de senere år afsagt en del domme og afgørelser på området. Beskatning af bestyrelseshonorarer - SKM2012.437.LSR Af advokat (H) cand.merc Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse ref. i SKM2012.437.LSR, at en konsulents bestyrelseshonorarer

Læs mere

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Artikler 91 31 Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Af Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, (www.corit.dk)

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af aktier ved overdragelse mellem nærtstående - objektiv eller subjektiv værdiansættelse Højesterets dom af 29/4 2015, jf. tidligere SKM2013.726.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand.

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely

Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringens skattelypakke - forslag i høring Forslaget er en del af regeringens indsats mod skattely Regeringen har netop præsenteret sin skattelypakke, der indeholder forslag til nye regler om udenlandske

Læs mere

EU-retten og danske rentebeskæringsregler

EU-retten og danske rentebeskæringsregler EU-retten og danske rentebeskæringsregler I artiklen analyseres rentebeskæringsreglerne i selskabsskattelovens (SEL) 11 B og 11 C i lyset af den traktatfæstede etableringsfrihed i art. 49 i Traktaten om

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen

Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen Sambeskatning og udnyttelse af underskud på tværs af grænser Kommissionen mod Storbritannien C-172/13 Af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og technical advisor hos CORIT Advisory

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013

- 2. Offentliggjort d. 16. juli 2013 - 1 Skatteproces - partsbegrebet ved klage til Landsskatteretten partsstatus som bestyrelsesmedlemmer på grundlag af ansvar efter selskabslovens 140-143 - SKM2013.404.BR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaveoverdragelse - unoterede anparter - værdiansættelse - vurdering efter pengetankreglen og anvendelse af 1982- værdiansættelsescirkulæret - SKM2015.57.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6

TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 TfS 1996, 699 Om momsvejledningen og momslovens 27, stk. 6 Af advokat Niels Schiersing, Advokaterne Grønningen 17, København Af momsvejledningen 1995, pkt. G.1.6.1, fremgår, at momsfradrag vedrørende uerholdelige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012

Nyhedsbrev. Bank & Finans. September 2012 September 2012 Nyhedsbrev Rettens tilsidesættelse af et pengeinstituts pant Ved en dom af 21. juni 2012 tilsidesatte Sø- og Handelsretten et pant efter selskabslovgivningen, stillet af et pantsættende

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige.

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand.merc.aud -studiet ved Copenhagen Business School anno 2010 En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Udarbejdet

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET

PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET PRÆSENTATION SKATTELYPAKKEN LOV NR. 540 INDFØRELSE AF EN GENEREL MISBRUGSKLAUSUL I DANSK SKATTERET Niclas Holst Sonne, partner og leder af skatteafdelingen 21. maj 2015 BAGGRUNDEN FOR LOVÆNDRINGEN side

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST

Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST - 1 06.11.2014-40 Omkostningsgodtgørelse konkursbos tilbagetræden fra domstolssag 20140930TC/BD Omkostningsgodtgørelse godtgørelse ved konkursbos tilbagetræden fra domstolssag SKM2014.668.SANST Af advokat

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. august 2014 Sag 297/2011 (1. afdeling) VOS Transport B.V. (advokat Philip Graff) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Peter Biering) I tidligere instans

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove

Forslag. lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove Skatteministeriet Udkast December 2005 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) 1 I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven),

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1. Sag C-48/13. Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT J. KOKOTT fremsat den 13. marts 2014 1 Sag C-48/13 Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Østre Landsret

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere