Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering"

Transkript

1 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og Michael Tell, ph.d.-stipendiat CBS. Begge er tilknyttet Copenhagen Research Group on International Taxation ( På trods af at de danske regler om tynd kapitalisering har eksisteret siden 1998, findes der fortsat en række uklarheder og usikkerheder vedrørende fortolkningen af disse. Denne artikel opsummerer og analyserer udviklingen i de seneste års praksis vedrørende tynd kapitalisering. 1. Indledning Da reglerne om tynd kapitalisering blev introduceret i 1998, var der megen fokus på disse regler og deres konsekvenser. Bestemmelsen i selskabsskattelovens (SEL) 11 gav anledning til en række uklarheder, som det var forventet, at der sidenhen ville blive taget stilling til i praksis eller ved efterfølgende lovændringer. Trods de forløbne mere end 10 år med dansk lovgivning om tynd kapitalisering er denne udvikling i store træk udeblevet, og retstilstanden er kendetegnet ved, at der fortsat eksisterer en række uafklarede forhold i regelsættet. I denne artikel redegøres for visse af de områder, som trods alt har givet anledning til en vis praksis. Artiklen ligger i forlængelse af de tidligere bidrag om dette emne i TfS 1999, 36, SU 2004, 207 og bogen Tynd kapitalisering en skatteretlig fremstilling, Tynd kapitalisering i hovedtræk Reglerne om tynd kapitalisering blev indført i med det formål at hindre vilkårlig udflytning af dansk skatteprovenu til udlandet ved et åbenbart misforhold mellem fremmedkapital og egenkapital. 2 Ved lov nr. 221 af 31/ gennemgik reglerne væsentlige ændringer for at bringe selskabsskattelovens 11 i overensstemmelse med EU-retten efter underkendelsen af de tyske regler om tynd kapitalisering ved EU- Domstolen i sagen C-324/00, Lankhorst-Hohorst GmbH (SU 2003, 12). Vedtagelsen af lov nr. 221 af 31/ (L 119) skabte en ny række retlige og praktiske problemstillinger, som fortsat ikke er løst. Ifølge selskabsskattelovens 11 kan et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1 3 eller et fast driftssted omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, 4 med kontrolleret gæld til en juridisk person, hvor selskabets gæld 5 i forhold til egenkapitalen 6 ved indkomstårets udløb overstiger forholdet 4:1, ikke fradrage renteudgifter og kurstab 7 vedrørende den overskydende del af den kontrollerede gæld. 8 Der er således fastsat et objektivt vurderingskriterium i solvenskravet på 20 pct. for, hvornår et selskab m.v. skal anses for tyndt kapitaliseret. 9 Kontrolleret gæld defineres i selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 2, som gæld til juridiske personer omfattet af ligningslovens 2, stk. 1. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses tillige som kontrolleret gæld. 10 Fradragsbeskæring finder alene sted, hvis den kontrollerede gæld overstiger 10 mio. kr. og kun vedrørende den del af den kontrollerede gæld, som skulle omkvalificeres til egenkapital, for at forholdet mellem gæld og egenkapital ved indkomstårets udløb udgør 4:1. 11 Der foretages dog ikke egentlig omkvalificering. TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

2 579 På trods af det i udgangspunktet banale budskab i bestemmelsen er denne i praksis vanskelig at anvende og giver anledning til adskillige fortolkningsspørgsmål. I det følgende behandles visse af disse spørgsmål, herunder: Anvendelsen af armslængdeundtagelsen i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., hvorefter rentebeskæringen ikke indtræder, hvis skatteyder kan godtgøre, at den pågældende finansiering tillige kunne være optaget hos tredjemand. Konsolideringsreglen i selskabsskattelovens 11, stk. 4. Efter lov nr. 221 af 31/ har denne bestemmelse være omgærdet af stor usikkerhed. Det generelle samspil med armslængdeprincippet i ligningslovens 2. Endelig omtales de EU-retlige problemstillinger som selskabsskattelovens 11 giver anledning til. 3. Armslængdeundtagelsen dokumentation Fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens 11 kan afværges, såfremt skatteyderen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt. Det følger heraf, at Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter. Godtgør selskabet, at lånet kunne være opnået på samme vilkår hos en uafhængig part, vil en beregnet fradragsbeskæring blive reduceret med summen af renteudgifter og kurstab vedrørende det eller de pågældende lån. En undgåelse af fradragsbeskæringen efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., afhænger af en konkret samlet vurdering, hvor det navnlig er af betydning, om en uafhængig långiver under hensyntagen til låntagers kommercielle og økonomiske situation ville yde selskabet eller filialen et tilsvarende lån på de givne vilkår. Heri inkluderes om lånet ville være ydet, uden at der stilles sikkerhed fra de kontrollerende ejere eller øvrige koncernselskaber. Der opstilles derved en hypotetisk situation, som kan sandsynliggøres ved konkret dokumentation. Det må antages, at dokumentationskravet er todelt. Det kræves for det første dokumenteret, at selskabet kan optage gæld fra tredjemand i det hele taget, og for det andet at lånevilkårene er på markedsmæssige vilkår. Der skal altid foretages en konkret vurdering, og i vurderingen kan bl.a. indgå: Soliditetsgrad i branchen Eksterne lånetilbud Eksternt udarbejdede kreditværdighedsanalyser Lovfæstede solvenskrav og filialer af udenlandske kreditinstitutter Konkrete forhold i låneaftalen Om en ekstern långiver ville stille yderligere lån til rådighed Om selskabet (også) havde et meget højt forhold mellem gæld og egenkapital, før lånet blev ydet, eller dette forhold blev meget højt som følge af lånet Om lånet tilgodeser et langfristet finansieringsbehov hos selskabet Om der er særlige forudsætninger med hensyn til forholdet til egenkapitalen, f.eks. at forholdet mellem gæld og egenkapital opretholdes Om lånet er ydet i forbindelse med, at selskabet har lidt betydelige tab Om renten på lånet er afhængig af selskabets resultat Om lånet er konvertibelt Om renten på lånet er urimeligt høj Om lånet i henseende til rentebetaling eller tilbagebetaling af selve lånebeløbet er efterstillet selskabets øvrige kreditorer (herunder uafhængige långivere) Om der ikke er nogen aftale om, på hvilket tidspunkt lånet skal betales tilbage Om tilbagebetalingen er afhængig af selskabets indtjening. 12 Tilstedeværelse af et eller flere af ovenstående momenter kan være en vigtig faktor i vurderingen efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., men er ikke nødvendigvis afgørende. Det fremhæves i lovbemærkningerne, at jo flere momenter der er tilstede, jo større vil sandsynligheden være for, at der ikke er tale om et reelt lån, der kunne være ydet af en uafhængig part. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

3 580 Den første sag vedrørende armslængdeundtagelsen er en bindende forhåndsbesked af 21/ Sagen vedrørte en international koncern, hvori der kun bestod et enkelt dansk selskab, der blev anvendt som et koncerninternt finansieringsselskab, og heri berørtes dokumentationskravet i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt. Der var ikke tvivl om, at der var tale om kontrolleret gæld, ligesom de øvrige betingelser i selskabsskattelovens 11 syntes opfyldt. Sagen var derfor primært et spørgsmål om dokumentation. Selskabet argumenterede for, at der ikke forelå en sådan situation, som det var tilsigtet, at selskabsskattelovens 11 skulle omfatte. Selskabet og dennes repræsentant argumenterede bl.a. for, at der ikke i den konkrete situation eksisterede et skattemæssigt motiv til at tyndkapitalisere selskabet eller en misbrugsmulighed, da selskabet kunne udlodde udbytter uden kildeskat, ligesom renteindtægter og provisioner konkret blev beskattet i udlandet. Ligningsrådet bekræftede, at selskabet var fritaget fra sanktioner efter selskabsskattelovens 11. Det skyldtes dog sandsynligvis primært eller udelukkende den øvrige dokumentation, særligt vedrørende eksterne lånetilbud, som selskabet fremlagde, og ikke argumentationen vedrørende et manglende skattemæssigt motiv. 14 Der var i sagen fremlagt oplysninger om branchesoliditet og sammenlignelighed, konkrete lånetilbud, en betalt garantiprovision m.v. I sagen sås det at have betydning, at der blev indhentet eksterne lånetilbud, selvom disse ikke var endelige og bindende. Den påtænkte betaling af garantiprovisioner synes ligeledes at have medvirket i dokumentation. Disse blev vurderet til at være på armslængdevilkår, idet de udgjorde differencen mellem rentebetalingen med og uden koncernintern garantistillelse. Som markedsrente anvendtes bankkonsortiets udlånsrente uden sikkerhedsstillelse. Sagen er indgående kommenteret af Bundgaard i SRskat 2001, p. 83. Der skulle gå omtrent 10 år, før denne del af reglerne atter gav sig udslag i ny praksis. I TfS 2008, 599 SR (SKM SR) blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at et selskab ikke blev rentefradragsbegrænset efter selskabsskattelovens 11, idet det fandtes godtgjort, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter. Selskabet drev investeringsvirksomhed og var ejet af et schweizisk selskab. Til finansiering af selskabets aktivitet stillede det schweiziske moderselskab den nødvendige finansiering til rådighed ved gældsbreve. Selskabet indhentede et lånetilbud fra en ekstern part (en bank). Af tilbuddet fremgik det, at banken kunne tilbyde en rente på 4,84 pct. p.a., hvortil der kom en provision på 1,5 pct. p.a., dvs. en samlet rentesats 6,34 pct. p.a. Det var en forudsætning i tilbuddet, at banken skulle opnå håndpant i selskabets obligationsportefølje. Selskabets lånerente hos moderselskabet udgjorde 5 pct. på tidspunktet for indhentelsen af tilbuddet fra banken. Skatterådet fandt, at selskabet havde godtgjort, at der ikke var tale om lån ydet på vilkår, der alene var affødt af ejerkredsens kontrollerende indflydelse og lagde vægt på, at selskabet kunne have optaget et lignende lån af samme størrelse hos banken, som udgjorde en uafhængig ekstern finansieringskilde. Da lignende finansiering hermed kunne opnås mellem uafhængige parter, fandt Skatterådet på den baggrund, at selskabet ikke skulle rentefradragsbegrænses efter selskabsskattelovens 11. Denne konklusion er overraskende, idet der alene indgik en vurdering af, om lignende finansiering kunne opnås, men derimod ikke det nødvendige andet led om, hvorvidt denne finansiering kan opnås på tilsvarende vilkår. Det fremgår direkte af TfS 2008, 599 SR (SKM SR), at Det er selskabets opfattelse, at det opnåede rentevilkår ligger væsentligt under, hvad der kunne være opnået i en dansk bank ved direkte udlån til det danske selskab. Det er derfor overraskende, at Skatterådet konkluderede det modsatte, og at der er lagt vægt på, at selskabet kunne have optaget et lignende lån på samme størrelse hos banken. Der tages derved ikke stilling i selskabets argumentation til, om et lån på lignende vilkår kunne være opnået. Trods dette fandt SKAT og Skatterådet, at fradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens 11 skulle bortfalde. Det kan ikke udelukkes, at Skatterådet har skelet til motivet bag finansieringsstrukturen og herved henset til, om der er tale om en skattemotiveret struktur. I givet fald er der tale om en klar afvigelse fra den objektivt formulerede bestem- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

4 581 melse. Det er utvivlsomt korrekt, at reglerne om tynd kapitalisering tilsigter at imødegå skattemotiverede transaktioner, men det er samtidigt klart, at selskabsskattelovens 11 udgør en objektivt formuleret regel, der ikke umiddelbart levner plads til en subjektiv retsanvendelse i praksis. Skattemotivet var gengivet i Ligningsrådets bemærkninger i forhåndsbeskeden af 21/ I et ikke offentliggjort svar fra SKAT dateret 27/ tog SKAT endnu en gang stilling til spørgsmålet. I sagen havde et moderselskab afgivet selvskyldnerkaution for datterselskabets gæld til en bank. Datterselskabet ønskede herefter at betale en provision til moderselskabet for kautionsstillelsen på armslængdevilkår, bl.a. med det formål at undgå en fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Selskabet forespurgte først og fremmest, om en betaling af en provision på 1,25 pct. fra datterselskabet til moderselskabet for sikkerhedsstillelse ville være på armslængdevilkår. Banken havde oplyst selskabet, at der ved en tilsvarende garanti ville blive beregnet en provisionssats på 1-1,5 pct. Selskabet oplyste tillige, at langt hovedparten af værdien af moderselskabets aktiver bestod af værdien af kapitalandelene i det pågældende datterselskab. På baggrund heraf fandt SKAT konkret, at boniteten af moderselskabets garanti ikke kunne sidestilles med en bankgaranti, og at denne provision derfor ikke kunne anvendes direkte som sammenligningsgrundlag. Derfor afviste SKAT, at en sådan provision var på armslængdevilkår. Det udgjorde således en vurdering efter ligningslovens 2. Selskabet forespurgte desuden, om en betaling af garantiprovisionen, som omtalt ovenfor, ville fritage selskabet fra at blive omfattet af selskabsskattelovens 11. SKAT udtalte først og fremmest, at det ikke var godtgjort, at betaling af den nævnte provision var udtryk for armslængdevilkår. Af større interesse udtalte SKAT herefter, at...men selv i det tilfælde, hvor en koncerninternt stillet garanti faktisk er stillet på armslængde vilkår, bringer det ikke nødvendigvis et lån, der i øvrigt er omfattet af rentebegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens 11, udenfor denne bestemmelses anvendelsesområde. Spørgsmålet til afgørelsen er derimod om, et tilsvarende lån ville være blevet ydet på tilsvarende vilkår af en uafhængig långiver uden garantistillelse. SKAT fandt det ikke sandsynliggjort, at et sådant lån ville være blevet ydet fra eksterne kilder uden sikkerhedsstillelse. Selskabet kunne dermed ikke på denne baggrund undgå at blive omfattet af selskabsskattelovens 11. Særligt om faste driftssteder I relation til faste driftssteder opstår der yderligere et problem i forbindelse med dokumentation efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5 pkt., da der opstår en naturlig hæftelse/sikkerhedsstillelse fra hovedkontoret omfattet af selskabsskattelovens 11, stk. 5, 3. pkt. For at undgå fradragsbegrænsning for et sådant lån skal debitorselskabet dokumentere, at lånet kunne være optaget mellem uafhængige parter, uden at der stilles sikkerhed fra koncernforbundne selskaber. 15 Det faste driftssted kan ikke i udgangspunktet bringe sig i en situation, hvor hovedkontoret ikke hæfter for gælden, dog muligvis hvis det faste driftssted er en konsekvens af selskabsskattelovens 2A. Spørgsmålet er derfor, hvordan det er muligt for et fast driftssted på anden måde at godtgøre, at det kunne opnå en tilsvarende finansiering fra en tredjemand. 16 I SKM SR blev Skatterådet bl.a. bedt om at bekræfte, at gæld, der allokeres til en bankfilial i Danmark, kan anses for indgået på armslængdevilkår i forhold til selskabsskattelovens 11, såfremt forholdet mellem gæld og egenkapital i filialen mindst svarer til forholdet mellem gæld og egenkapitalen i det svenske hovedkontor. For det første fremførte SKAT, at det afgørende tidspunkt for armslængdevurderingen er indkomstårets udløb. For det andet blev det udtalt, at der ved vurderingen bl.a. kan henses til soliditetsgraden i den pågældende branche. I brancher, hvor der i lovgivningen er fastsat særlige solvenskrav (eksempelvis banker), vil der normalt være adgang til at foretage fradrag selvom 4:1 forholdet i selskabsskattelovens 11 overskrides. Såfremt det svenske hovedkontor opfylder det svenske solvenskrav, og såfremt forholdet mellem gæld og egenkapital i den danske filial mindst svarer til forholdet i det svenske hovedkontor finder SKAT, at selskabsskattelo- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

5 582 vens 11, stk. 1, ikke finder anvendelse da gælden allokeret til den danske filial anses for indgået på armslængdevilkår. Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse. Der gælder særlige forhold for filialer af udenlandske kreditinstitutter, idet det som udgangspunkt forudsættes, at forholdet mellem gæld og egenkapital ( soliditetsgraden ) i filialen ikke er lavere end i det udenlandske kreditinstitut selv, medmindre det udenlandske kreditinstitut er etableret med henblik på filialdrift i andre lande, jf. pkt i Cirkulære. nr. 135 af 2/ Afgørelsen er i tråd med dette og opretholder således kapitalspejlsmetoden i finansielle virksomheder Konsolideringsreglen I henhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, skal selskabsskattelovens 11, stk. 1-3, anvendes på konsolideret basis, dvs. samlet på alle danske koncernforbundne datterselskaber og faste driftssteder, herunder frivilligt sambeskattede udenlandske datterselskaber og faste driftssteder, som om disse udgjorde et subjekt. De to vigtigste forhold efter bestemmelsen er spørgsmålet om konsolideringskredsen samt retsvirkningerne heraf. Med L indsattes selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., således at konsolideringsreglen kun finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab kan anses for at være koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Hvis en koncern driver flere grene af sin virksomhed i Danmark gennem datterselskaber eller faste driftssteder, finder konsolideringsreglen således alene anvendelse inden for den enkelte virksomhedsgren i Danmark, hvor kaskadeeffekten kan indtræde i overensstemmelse med formålet. Formuleringen af selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., synes at indebære, at der helt skal bortses fra visse aktionærer, og i nogle tilfælde den kontrollerende aktionær, ved vurderingen af hvilke selskaber der skal indgå i en konsolideret opgørelse på baggrund af, om selskaberne kan anses for at være koncernforbundne uden inddragelse af udenlandske aktionærer eller et eventuelt dansk ultimativt moderselskab. 18 Ved danske koncerner er reglen formuleret således, at der skal foreligge koncernforbundne selskaber uden inddragelse af det ultimative danske moderselskab. Skatteministeren er imidlertid fremkommet med en anden fortolkning, som indebærer følgende: 19...Bestemmelsen ændrer ikke på, hvilke selskaber, der anses for koncernforbundne, men regulerer alene, hvornår der skal ske konsolidering i forhold til en evt. fradragsbeskæring for renter i gældsforhold mellem enkelte koncernselskaber......bestemmelsen i 11, stk. 4, 2. pkt., går derfor ud på at begrænse konsolideringsreglen i 11, stk. 4, 1. pkt., således at den alene finder anvendelse på danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne. Det vil sige, at konsolideringen i den situation, hvor en udenlandsk koncern driver flere separate grene af sin virksomhed i Danmark gennem datterselskaber eller faste driftssteder, alene skal finde anvendelse inden for den enkelte virksomhedsgren... Denne fortolkning giver ikke megen vejledning og har endvidere tvivlsom støtte i ordlyden. Denne artikel er dog ikke tiltænkt et yderligere opgør med den forfægtede fortolkning, og spørgsmålet behandles derfor ikke yderligere. 20 Bestemmelsen vedrørende konsolidering er således ganske kompliceret og har givet anledning til usikkerhed på området. Ved begrebet dansk ultimativt moderselskab forstås et dansk moderselskab, der ikke er kontrolleret af udenlandske selskaber, jf. Skatteministeriets svar på FSR s supplerende spørgsmål. Det er Skatteministeriets opfattelse, at begrebet ultimativt moderselskab skal forstås i overensstemmelse med KGL 4, stk. 2. Dette betyder, at også fonde og foreninger m.v. kan anses for at udgøre sådanne. Et ultimativt moderselskab kan aldrig indgå i konsolideringen, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Denne fortolkning følges i TfS 2008, 229 SR, hvor Skatterådet bekræftede, at en selvejende institution udgjorde et ultimativt moderselskab, selvom institutionen ikke i sig selv var omfattet af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1. En TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

6 583 selvejende institution A ejede 100 pct. af aktierne i selskaberne B A/S og G A/S. B A/S ejede desuden 100 pct. af aktierne i C A/S, D A/S og E A/S. D A/S ejede desuden 100 pct. af aktierne i F A/S. Skatterådet fandt, at den selvejende institution A i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, jf. KGL 4, stk. 2, var koncernforbundne med B A/S og de underliggende datterselskaber, hvorfor den selvejende institution A udgjorde det ultimative moderselskab i koncernen, således at konsolideringsreglen fandt anvendelse for B A/S og de underliggende selskaber. Skatterådet fandt desuden, at G A/S ikke skulle indgå i konsolideringen, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., da G A/S uden at inddrage det dansk ultimative moderselskab, dvs. A, ikke kan anses for at være koncernforbundne med B A/S og de underliggende datterselskaber. Det understreges derved, at det ultimative moderselskab ikke nødvendigvis skal omfattes af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1, for at udgøre et ultimativt moderselskab i henhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, som henviser til KGL 4, stk. 2. Et ultimativt moderselskab forstås præcis som den kreds, der er omfattet af KGL 4, stk. 2. Afgørelsen er således i fuld overensstemmelse med, at også fonde og foreninger kan udgøre det ultimative modeselskab. Konsolideringsreglen er tillige behandlet af Wittendorff i SR-Skat 2010, p. 212 ff og Hansen i TfS 2010, 564 med en kommentar til TfS 2010, 127 SR og TfS 2010, 569 LSR. Landsskatteretten behandlede konsolideringsreglen i forhold til faste driftssteder i sagen TfS 2010, 569 LSR. Sagen vedrørte det danske selskab H1 ApS og dettes nederlandske datterselskabs filial i Danmark, G1, skulle foretage en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4. H1 ApS var ejet af det amerikanske selskab G3. Koncernoversigt: Sagen vedrørte indkomstårene 2005 og 2006, hvor G1 indgik i to cash-pool-aftaler med et udenlandsk koncernforbundet selskab og havde både renteudgifter og kurstab på gælden. H1 ApS og G1 (filialen) var sambeskattet for indkomstårene 2005 og 2006, og ved ansættelse af sambeskatningsindkomsten var der for filialen sket fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Filialens gæld ansås for kontrolleret gæld, og filialens fremmedkapital set i forhold til filialens egenkapital oversteg forholdet 4:1. Det ansås ikke for godtgjort, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter, da en cash-pool-låneaftale i forholdets natur er en koncernintern ordning. Klagen vedrørte, at der ved skatteansættelsen ikke var lagt til grund, at H1 ApS og G1 skulle indgå i en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4. Skattecentret havde lagt til grund, at H1 ApS ikke skulle konsolideres med filialen, da konso- Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

7 584 lidering kun skal ske mellem danske selskaber, der også uden at inddrage udenlandske aktionærer kan anses for at være koncernforbundne. H1 ApS og filialen er ikke koncernforbundne, såfremt det nederlandske selskab G5 ikke indgår i vurderingen. Det var Skattecentrets holdning, at selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., ikke skal fortolkes således, at det kun er udenlandske aktionærer, som måtte ligge over det øverste danske selskab, som skal udeholdes ved vurderingen af, hvilke selskaber der skal konsolideres. Hertil var det Skattecentrets vurdering, at begrebet udenlandske aktionærer også omfatter filialens udenlandske hovedkontor og i den konkrete sag, det nederlandske selskab G5. Begrundelsen herfor var, at man i alle henseender ønsker at sidestille filialer med selskaber, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 5, og forarbejderne hertil. I relation til konsolideringsreglen konkluderede Skattecentret derfor, at begrebet udenlandske aktionærer også, når der er tale om et fast driftssted, måtte være filialens udenlandske hovedkontor. Klager gjorde gældende, at der i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, skal foretages en samlet opgørelse af de aktiver og passiver, som tilhører H1 ApS og dets 100 pct. ejede nederlandkse datterselskab G5, idet dog kun de aktiver og passiver, som kan henføres til G5 s faste driftssted i Danmark, medtages ved opgørelsen. På konsolideret basis oversteg den samlede gæld ikke fire gange handelsværdien af egenkapitalen ved udløb af indkomstårene 2005 og 2006, og der skulle derfor ikke ske fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens 11. Klager fandt, at der hverken i ordlyden af selskabsskattelovens 11, stk. 4 og 5, eller i forarbejderne hertil kunne findes støtte for SKATs fortolkning. H1 ApS og G5 er koncernforbundne efter KGL 4, stk. 2. Da selskabsskattelovens 11, stk. 1-4, i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 5, også gælder for G5, som omfattes af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, skal der i medfør af selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt., ske konsolidering mellem H1 ApS og G5. Da filialen ikke udgør et andet skattesubjekt end G5, finder klager ikke, at der er grundlag for at nægte konsolidering. Landsskatteretten fandt, at skattesubjektet i relation til selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, er det nederlandske selskab G5, og at filialen ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt i forhold til det nederlandske hovedkontor. Af større interesse fandt Landsskatteretten, at det nederlandske hovedkontor på den baggrund heller ikke kunne anses at være aktionær i filialen og dermed heller ikke omfattet af begrebet udenlandske aktionærer i selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Landsskatteretten tiltrådte derfor, at de påklagede reguleringer bortfalder, da H1 ApS og filialen skulle foretage en konsolideret opgørelse efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt. Ydermere udtalte Landsskatteretten, at ejerskab via et udenlandsk selskab i givet fald heller ikke i sig selv vil udelukke konsolidering efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, uanset bestemmelsens 2. pkt. Ved vurderingen af, hvilke selskaber der er koncernforbundne efter KGL 4, stk. 2, må det således som udgangspunkt lægges til grund, at det ikke alene er direkte, men også indirekte ejerskab, der medfører koncernforbindelse. Det er i overensstemmelse med ordlyden af KGL 4, stk. 2, hvor såvel direkte som indirekte ejerskab eller råde over stemmer medregnes. På baggrund af kendelsen kan der udledes, at filialer ikke i forhold til selskabsskattelovens 11, stk. 4, udgør et selvstændigt skattesubjekt, og derved ikke selvstændigt kan omfattes af bortseelsen i selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Vurderingen efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt., vedrører derfor ikke filialen, men i stedet skattesubjektet bag filialen. Om filialen skal indgå i en konsolideret opgørelse afhænger derfor udelukkende af skattesubjektet, og hvilken gren af koncernen denne indgår i. En eventuel konsolidering efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt., omfatter dog netop kun indtægter og udgifter omfattet af selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, samt aktiver og passiver allokeret hertil. Landsskatterettens supplerende bemærkning bidrager til en yderligere afklaring af selskabsskattelovens 11, stk. 4, således at konsolideringen omfatter både direkte og indirekte koncernforbindelser i samme danske virksomhedsgren, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 2. pkt. Der vil derved skulle foretages en konsolideret opgørelse i de enkelte grene af koncernen af de TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

8 585 danske selskaber og faste driftssteder, uanset om der i de enkelte grene er indskudt mellemliggende udenlandske selskaber. Skatterådet afgav i TfS 2010, 127 SR bindende svar vedrørende konsolideringsreglen i selskabsskattelovens 11, stk. 4. Sagen vedrørte en dansk koncern, hvori to danske udlånsvirksomheder henholdsvis A A/S og B A/S drev finansieringsvirksomhed med forbrugslån til primært forbrugere/privatpersoner. Koncernoversigt: Både A A/S og B A/S var højt gearede og solvensgraden var i begge selskaber mindre end 20 pct. A A/S og B A/S havde et samlet udlånsniveau på ca. kr. 600 mio., og finansieringen af selskabernes udlån var ydet af 2 banker. Den ene bank (X bank) havde opnået sikkerhedsstillelse fra E A/S, C ApS og A A/S. Der blev anmodet om bindende svar fra Skatterådet om, hvorvidt selskabsskattelovens 11 medførte, at A A/S og B A/S, og dermed E-koncernen, skulle rentefradragsbeskæres i Det fremgår af SKATs indstilling og begrundelse, at efter selskabsskattelovens 11, stk. 4, jf. KGL 4, stk. 2, samt Skatteministeriets supplerende svar til FSR af 23/ vedrørende lov nr. 221 af 31/ (L 119), skal H A/S holdes ude af konsolideringen. Endvidere fremgår det, at G ApS, E A/S, A A/S, B A/S, C ApS og D ApS skal konsolideres efter reglerne i selskabsskattelovens 11, stk. 4, da selskaberne er koncernforbundne, jf. KGL 4, stk Det er i denne forbindelse særdeles interessant, at F A/S ikke nævnes som en del af konsolideringskredsen. Enten har Skatterådet ikke fundet det relevant at inddrage F A/S i det offentliggjorte svar, eller også har Skatterådet vurderet, at F A/S ikke skal indgå i konsolideringen. Hvis sidstnævnte er tilfældet synes dette at udgøre en fejlfortolkning, da begrebet virksomhedsgren må forstås i sammenhæng af bestemmelsens ordlyd og henvisningen til KGL 4, stk. 2, således at hele G ApS-koncernen udgør en virksomhedsgren og derved skal konsolideres inkl. F A/S. Det kan omvendt også være et udtryk for, at Skatterådet, som var i besiddelse af de relevante oplysninger vedrørende F A/S og dettes datterselskaber, muligvis fandt F A/S irrelevant i den offentliggjorte besvarelse, da sagen vedrørte fradragsbeskæring af koncernintern gæld i E-koncernen, og i tavshed valgte at udelade F A/S i vurderingen. Det må dog i bedste fald synes betænkeligt. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

9 586 I TfS 2010, 127 SR berørtes tillige spørgsmålet om eliminering af koncernintern gæld, hvor statueringen af kontrollerede gæld skyldes sikkerhedsstillelse for tredjemandsgæld efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, 4. pkt. Konsolideringen medfører, at forholdet mellem gæld og egenkapital, skal opgøres samlet ved udløbet af indkomståret. Det fremgår af ordlyden, at der ved en konsolidering skal bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse, mens sikkerhedsstillelse ikke er omtalt. SKAT fandt dog ud fra en formålsbetragtning, at det ikke har været hensigten, at sikkerhedsstillelser ikke skulle være omfattet af elimineringen i konsolideringsreglen, og sammenholdt med SKAT s opfattelse af, at konsoliderede selskaber betragtes som ét selskab, var det SKAT s opfattelse, at sikkerhedsstillelse skulle elimineres, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 4, 1. pkt. I øvrigt fandt SKAT ikke at det var en betingelse for konsolidering, at der faktisk foreligger et konkret gældsforhold mellem de konsoliderede selskaber. 22 Den anvendte formålsfortolkning er overraskende. 23 Den medførte således, at der ikke forelå hverken gæld eller sikkerhedsstillelse til H A/S, og SKAT fandt derfor, at betingelsen om kontrolleret gæld ikke var opfyldt på konsolideret basis. Der ville således ikke ske rentefradragsbeskæring. Skatterådet tiltrådte SKAT s indstilling og begrundelse. Det fremgår klart af det bindende svar, at det er afgørende, om den sikkerhedsstillende part indgår i konsolideringen eller ej. 24 I henhold til bemærkningerne til L 101 (lov nr. 432 af 26/6 1998) er baggrunden for konsolideringsreglen, at det søges at undgå, at der kan ske omgåelse af reglerne i selskabsskattelovens 11, stk. 1-3, idet en koncern ved at indskyde yderligere selskaber kunne udtynde kapitalen, samtidig med at forholdet mellem gæld og egenkapital blev opretholdt i det enkelte datterselskab. Metodikken demonstreres i bemærkningerne til selskabsskattelovens 11, stk. 4, og benævnes kaskadeeffekten og er almindeligt kendt i international kontekst (the cascade effect). Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Formålet med dette er at sikre mod omgåelse, således at lån, der ikke ville være givet uden sikkerhedsstillelsen også behandles som kontrolleret gæld. Denne ligestilling understreges i føromtalte bindende svar, da der bortses fra kontrolleret gæld til tredjemand, som hvis lånet var ydet direkte af de konsoliderede koncernforbundne selskaber, der har ydet sikkerhed for lånet. Det er dog overraskende, at der findes rum til denne formålsfortolkning. 5. Samspil med det generelle armslængdeprincip Ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11 indførtes begge ved lov nr. 432 af 26/6 1998, og det måtte derved synes oplagt, at der var taget nærmere stilling til anvendelsesområdet og samspillet mellem bestemmelserne, som begge er udslag af armslængdeprincippet. Dette er dog ikke tilfældet. Der kan opstå situationer, hvor der både kan foretages en vilkårskorrektion af det enkelte lån i debitorselskaber efter ligningslovens 2, men også en samtidig fradragsbeskæring som følge af selskabsskattelovens 11. Problematikken vedrører grundlæggende spørgsmålet om, hvornår en given korrektion skal foretages, og hvorvidt der skal tages hensyn til den ene korrektion, når den anden foretages. Det er tidligere fremført i litteraturen, 25 at myndighedernes korrektioner med overvejende sandsynlighed vil medføre, at begge regelsæt vil blive anvendt, såfremt der er anledning hertil. Det er heri vurderet, at der efter ligningslovens 2 vil kunne foretages vilkårskorrektioner af aktuelle låneforhold, jf. bemærkningerne til L Det er hidtil antaget, at myndighederne sandsynligvis vil følge en sådan opgørelsesmetode, der indebærer, at eventuelle lånevilkår først korrigeres i overensstemmelse med ligningslovens 2, og der herefter foretages eventuelle fradragsbegrænsninger som følge af selskabsskattelovens 11 på baggrund af armslængderenten. Det kan anføres hertil, at det må være en forudsætning for korrektioner efter reglerne om tynd kapitalisering, at der foreligger en materielt rigtig rentebetaling i overensstemmelse med markedsmæssige vilkår. Wittendorff konkluderer, at der ikke foreligger en regelkonflikt mellem ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11, da ligningslovens 2 må anven- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

10 587 des ved vurderingen af renten for et lån, og at selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., må anvendes ved vurderingen af størrelsen af et lån. 27 I en ikke-offentliggjort kendelse afsagt af Landsskatteretten den 17/ indklagedes skattemyndighedernes samtidige anvendelse af ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11 vedrørende indkomståret Skatteyderen anerkendte fikseringen af en renteudgift efter ligningslovens 2, men ikke den efterfølgende fradragsbeskæring af den fikserede renteudgift efter selskabsskattelovens 11. Klageren fremførte, at det af ligningslovens 2, stk. 1 fremgår, at lånevilkårerne, herunder lånerenten, skal være fastsat i overensstemmelsen med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Ligeledes blev det fremført, at det af selskabsskattelovens 11, stk. 1, fremgår, at rentefradragsbegrænsningen bortfalder i det omfang, at selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kunne opnås mellem uafhængige parter. Klageren bemærker herefter, at begge bestemmelser blev indført ved samme lov, og at der ikke er grundlag for at antage, at lovgiver skulle have haft til hensigt, at fortolkningen af, hvad der kan anses for armslængdevilkår, skulle være forskellig i ligningslovens 2 og selskabsskattelovens 11. Landsskatteretten bemærkede hertil, at selskabet ikke har godtgjort, at lån på lignende vilkår kunne opnås mellem uafhængige parter, og at fikseringen efter ligningslovens 2 ingen betydning har for denne vurdering. I kendelsen foretages således først en rentefiksering efter ligningslovens 2, og derefter foretages en beskæring efter selskabsskattelovens 11. Det fremgår ligeledes af kendelsen, at armslængdevurderingerne i ligningslovens 2, stk. 1, og selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., ikke er identiske. 29 Ordlyden af selskabsskattelovens 11 forudsætter, at armslængdetesten foretages ved indkomstårets udløb, mens armslængdeprincippet generelt synes at forudsætte, at testen skal foretages på transaktionstidspunktet. Det fremgår af de almindelige bemærkninger i L , at En forudsætning for at kunne fradrage renter og kurstab er således at lånet ved det enkelte indkomstårs udløb kunne være opnået hos en uafhængig långiver. Det er herefter en vurdering af lånet ved indkomstårets udløb og ikke af låneforholdet ved dettes etablering. Det skaber et problem, hvor der er forskel på selskabets kommercielle og økonomiske situation, og derved baggrund for gældsforholdene, på tidspunktet for gældsstiftelsen og ved indkomstårets udløb. Bevisbyrdespørgsmålet rejses eksempelvis i situationer, hvor debitorselskabet har tabt egenkapitalen og fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11. Selskabet kan derved have meget svært ved at opfylde armslængdetesten i selskabsskattelovens 11, stk. 1, 5. pkt., idet selskabets soliditet indgår heri, og en uafhængig tredjemand ikke må antages at ville udlåne penge til et selskab med ingen eller yderst begrænset egenkapital uden tilsvarende sikkerhedsstillelse. I henhold til OECD s rapport om emnet lader det til, at gæld på tidspunktet for låneoptagelsen skal overvejes i denne situation, men det må erkendes, at de danske regler er udformet objektivt, og at det derfor kan siges, at dokumentationen dermed skal foretages ved indkomstårets udløb. Det kræves, som tidligere nævnt, at selskabet kan optage lån fra tredjemand i det hele taget, men også, at lånevilkårene er på markedsmæssige vilkår. Det er således et spørgsmål om, hvorvidt et lån på tilsvarende vilkår kunne opnås mellem uafhængige parter. Sidstnævnte del er ikke nødvendigvis opfyldt, selvom der er foretaget en rentefiksering efter ligningslovens 2, som det også fremgår af førnævnte kendelse fra Landsskatteretten. 6. Forholdet til EU-retten Det er almindeligt kendt, at nationale værnsregler udgør et særligt problem i forhold til EU-retten, idet værnsregler ofte tilsigter at værne det nationale skatteprovenu og at forhindre de skattemæssigt gunstige effekter af fri bevægelighed for kapital og etablering. Reglerne om tynd kapitalisering udgør et af de tidlige eksempler på denne problemstilling og er behandlet i tre tilfælde af EU-Domstolen: Lankhorst-Hohorst, C-324/00 (SU 2003, 12) Thin Cap Group Litigation, C-524/04 (SU 2007, 122) NV Lammers & Van Cleef, C-105/07 (SU 2008, 55) Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

11 588 I Lankhorst-Hohorst-dommen fandt EU-Domstolen de tyske regler om tynd kapitalisering uforenelige med den traktatfæstede etableringsfrihed. EU-Domstolen fandt, at forskellig behandling af hjemmehørende datterselskaber, alt efter hvor deres moderselskabs hjemsted befinder sig, udgør en hindring for etableringsfriheden. Den skattemæssige foranstaltning, som hovedsagen vedrører, gør det mindre attraktivt for selskaber, der er etableret i andre medlemsstater, at gøre brug af etableringsfriheden, idet de som følge heraf kan give afkald på et erhverve, oprette eller opretholde et datterselskab i den medlemsstat, der har truffet foranstaltningen. 30 EU-Domstolen udtalte desuden, at Det må være et krav i henhold til proportionalitetsprincippet, at de to berørte medlemsstater afstemmer deres regler, således at dobbeltbeskatning undgås. 31 Afgørelsen medførte ikke blot en ændring af de tyske regler om tynd kapitalisering, men også ændringer i en lang række andre europæiske lande. Afgørelsen medførte i forhold til den danske regulering, at selskabsskattelovens 11 blev udvidet til også at omfatte nationale lån 32. Test Claimants in the Thin Cap Group Ligigation vedrørte den historiske tynd kapitaliseringsregulering i Storbritannien og opstod på baggrund af Lankhorst-Hohorst, da grænserne for tynd kapitalisering ikke fremgik klart heraf. Sagen vedrørte et krav om tilbagebetaling eller godtgørelsen for skattemæssige ulemper og andre negative konsekvenser af den tidligere lovgivning. Det fremgår bl.a. heraf, at Art. 43 EF (nu artikel 49 EF) er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, der for et hjemmehørende selskab indebærer begrænsninger af retten til skattefradrag for renter af finansieringslån ydet af et direkte eller indirekte moderselskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, eller af et selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som er kontrolleret af et sådant moderselskab, uden at underlægge et hjemmehørende selskab, der har lånt midler af et selskab, der ligeledes er hjemmehørende, en sådan restriktion, medmindre denne lovgivning på den ene side er baseret på en undersøgelse af objektive omstændigheder, som kan efterprøves, og hvorved det kan afgøres, om der foreligger et rent kunstigt arrangement, der blot har et skattemæssigt formål. Det fremgik således heraf, at en forskelsbehandling ikke er EU-stridigt, såfremt reglerne baserer sig på objektive omstændigheder og udelukkende omfatter rent kunstige arrangementer. Der synes således at foreligge en snæver grænse for værnsregler, hvor der består denne forskelsbehandling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende selskaber. I NV Lammers & Van Cleef omhandlede belgiske regler om tynd kapitalisering, hvorefter renter omkvalificeredes til udbytte. Renter omkvalificeredes ikke til udbytte, hvor de betaltes til et bestyrelsesmedlem, der udgjorde et belgisk selskab, og var derved skattefrit, hvorimod samme renter omkvalificeredes til udbytte og var skattepligtige, hvor de betaltes til et bestyrelsesmedlem, der udgjorde et udenlandsk selskab. EU-Domstolen fandt, at en forskellig behandling af hjemmehørende selskaber, alt efter hvor det selskab, der som bestyrelsesmedlem har ydet dem et lån, er etableret, udgør en restriktion for etableringsfriheden, da den gør det mindre attraktivt for selskaber med hjemsted i andre medlemsstater at gøre brug af denne frihed, idet de som følge heraf måske vil give afkald på at lede et selskab i den medlemsstat, som har truffet foranstaltningen, eller endog give afkald på at erhverve, oprette eller opretholde et datterselskab i denne medlemsstat. Der henvistes heri bl.a. til Lankhorst-Hohorst-dommen præmis 32, og Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation præmis 61. EU-Domstolen fandt den belgiske regulering uforenelig med etableringsfriheden, Som nævnt ovenfor er den nuværende udformning af selskabsskattelovens 11 et resultat af den lovgivningsteknik, der har hersket her til lands i en årrække, når EU-konformitet ønskes opnået. Bestemmelsen er således udvidet til at gælde såvel i nationale som i internationale forhold for at undgå en forskelsbehandling. Denne lovgivningsteknik mødes af hård kritik fra Generaladvokaten i dennes forslag til afgørelse i Thin Cap Group Litigation, hvor det udtaltes, at Jeg finder det yderst beklageligt, at den manglende klarhed hvad angår muligheden for at begrunde de i artikel 43 EF (nu artikel 49 EF) omhandlede restriktioner i hen- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

12 589 synet til at forhindre misbrug har ført til en situation, hvor medlemsstaterne på grund af usikkerhed om, i hvilket omfang de kan vedtage lovgivning, der som udgangspunkt er diskriminerende, har følt sig nødsaget til at holde sig på den sikre side og udvide anvendelsesområdet for deres bestemmelser til også at omfatte rent interne situationer, hvor der ikke foreligger nogen risiko for misbrug). En sådan udvidelse af anvendelsesområdet for en lovgivning til at omfatte situationer, der slet ikke falder inden for rammerne af dens formål, af rent formalistiske hensyn og med en betydeligt større administrativ byrde for de hjemmehørende selskaber og nationale skattemyndigheder til følge, er helt unødvendig og giver i høj grad bagslag for den økonomiske effektivitet. Den bør som sådan være bandlyst i det indre marked. 33 Det må tiltrædes, at lovgivningsteknikken ikke er ønskværdig. Ved siden af denne overordnede problematik er det aldrig endeligt afklaret, om den nugældende version af selskabsskattelovens 11 klarer frisag ved en nærmere prøvelse i forhold til EUretten. 34 Senest er det eksempelvis fremsat i litteraturen, at reglerne om tynd kapitalisering har et alvorligt fællesskabsretligt problem. 35 Udsagnet vedrører selskabsskattelovens 11, stk. 6, hvorefter renter og kursgevinster er skattefri for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens 1 eller selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra a, hvis debitor fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11, stk. 1. Spørgsmålet er herefter om EU-retten krænkes, hvis der sker en beskæring i Danmark efter selskabsskattelovens 11, samtidig med at renteindtægten beskattes i et andet EU-land. Skatteministeren afviste de EU-retlige indsigelser under lovarbejdet med, at det afgørende, at den foreslåede regel ikke medfører, at et dansk selskab, der er ejet af et selskab fra et andet EU-land, behandles anderledes eller mere byrdefuldt end et dansk selskab, der er ejet af et andet dansk selskab. 36 Det skal erindres, at beskatningen i disse situationer foretages i udlandet og ikke i Danmark, da en fradragsbeskæring ikke vil forekomme, hvis den modsvarende renteindtægt kildebeskattes, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, sidste pkt. Ved en indenlandsk kreditor, beskattes kreditor ej heller af renteindtægten, såfremt debitor fradragsbeskæres vedrørende den modsvarende renteudgift, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6. En beskæring af debitors fradragsret efter selskabsskattelovens 11 vil derved per automatik medføre, at kreditor ikke beskattes af den modsvarende renteindtægt i Danmark. Derved bliver den EU-retlige konformitet af selskabsskattelovens 11 sammenfaldende med spørgsmålet om, hvorvidt dobbeltbeskatning som følge af forskellig skattemæssig behandling i to medlemsstater, kan udgøre en restriktion eller diskrimination i strid med EU-retten. På baggrund af de senere års praksis fra Domstolen synes der efterhånden at være håndfast belæg for, at den type forskelsbehandlinger alle udtrykker kvasi-restriktioner, som ikke kan anfægtes på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin. Der kan netop argumenteres for, at de ugunstige virkninger opstår som følge, af at to medlemsstater udøver deres beskatningskompetence sideløbende med hinanden, som det var tilfældet i C-513/04, Kerckhaert og Morres (SU 2006, 394). 37 Samme forhold er udtrykt i en lang række andre sager eksempelvis C-194/06, Orange European Smallcap Fund (SU 2008, 245) og C-128/08, Damseaux (SU 2009, 437). 38 Det må understreges, at en rentebeskæring efter selskabsskattelovens 11 ikke kan forekomme, hvor den modsvarende indtægt beskattes i Danmark, uanset hvor kreditor er hjemmehørende. 39 De ugunstige virkninger af en fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens 11, hvor den modsvarende indtægt beskattes i udlandet, beror på udøvelse af to landes beskatningskompetence sideløbende med hinanden. Der er på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin ikke fastsat generelle kriterier for fordelingen af medlemsstaternes beskatningskompetence i forhold til ophævelse af dobbeltbeskatning. 40 Den nuværende udformning af selskabsskattelovens 11 synes derfor ikke i modstrid med etableringsfriheden. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

13 Afslutning De danske regler om tynd kapitalisering er komplekse. Vi har med denne artikel afdækket de tvivlsspørgsmål ved fortolkningen af regelsættet, som faktisk har været til prøvelse i administrativ praksis. Denne praksis er ikke i alle henseender overbevisende, og det er vores vurdering, at retsområdet endnu ikke har fundet sin endelige form. En vis afklaring må forventes i takt med fremkomsten af yderligere retspraksis. Noter 1) Lov nr. 432 af 26/ ) Bemærkningerne til lov nr. 432 af 26/ (L 101). 3) Juridiske personer omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3 eller 6 omfattes dog ikke. Der henvises i ordlyden af selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr. 1, til selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h, 3 a-5 b. Heri inkluderes også transparente enheder omkvalificeret efter selskabsskattelovens 2C, der som bekendt beskattes som kapitalselskaber efter selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2. Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 3 eller nr. 6 omfattes ikke af selskabsskattelovens 11. Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens 32 og fonde omfattet af fondsbeskatningsloven omfattes ej heller af selskabsskattelovens 11. Selskaber med ledelsens hovedsæde i Danmark (omfattet af selskabsskattelovens 1, stk. 6) og selskaber og faste driftssteder omfattet af frivillig international sambeskatning efter selskabsskattelovens 31 A omfattes alle af selskabsskattelovens 11, jf. lovbemærkningerne til L ) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 5. 5) Det fremgår af selskabsskattelovens 11, stk. 2, at Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb. 6) Det fremgår af selskabsskattelovens 11, stk. 3, at Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af ejerkredsen medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år. 7) Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 3. pkt. 8) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 7. pkt. 9) Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, nr )Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 3, 4. pkt. 11)Jf. selskabsskattelovens 11, stk. 1, 6. og 7. pkt. Det skal bemærkes, at renter og kursgevinster ikke medregnes til den skattepligtige indkomst for skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a, hvis debitor fradragsbeskæres efter selskabsskattelovens 11, stk. 1, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6. Dette gælder dog ikke for renter af lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, jf. selskabsskattelovens 11, stk. 6, 2. pkt. 12)Se bemærkningerne til 2, nr. 1,iL )Jf. Ligningsrådets bindende svar, journalnummer 99/ )Se ligeledes Bundgaard og Wittendorff, Armslængdeprincippet & Transfer Princing, p )Jf. bilag 8 til L )Jf. herved Pedersen og Okholm i SU 1999, 94 Lån og garantistillelser mellem koncernforbundne selskaber. 17)Dette fremgår tillige af ligningsvejledningen; Selskaber og aktionærer LV S.I )Se herom Bundgaard i SU 2004, 207 og Guldmand i TfS 2005, )Se supplerende spørgsmål vedr. L , dateret den 21/ , Skatteministeriet. 20)Der kan i stedet henvises til Guldmand, TfS 2005, 15 og Bundgaard, SU2004, )Skatteministeriet har tidligere berørt næsten samme situation som i SKM2010.8SR ved supplerende svar til FSR. Se supplerende spørgsmål vedr. L , dateret den 21/ , Skatteministeriet. 22)I bilag 37 til L fremsattes det synspunkt, at konsolidering er betinget af at der eksisterer kontrolleret gæld mellem de konsoliderede parter. Det modsagde dog senere i de supplerende spørgsmål vedr. 119, dateret den 21/ , ligesom det nu fraviges af Skatterådet. 23)Se også Wittendorff op.cit. 24)Guldmand antog i TfS 2005, 15, at konsolideringen måtte indebære, at der også skulle bortses fra sikkerhedsstillelser, som et konsolideret selskab m.v. har stillet for et andet konsolideret selskabs gæld til tredjemand. 25)Se eksempelvis Bundgaard, Tynd kapitalisering, 2000, p. 218 og Bjørn, SpO 1999, p. 54 ff. 26)Det forudsættes af OECD i forbindelse med anerkendelsen af regler om tynd kapitalisering i overensstemmelse med armslængdeprincippet, at de nationale regler ikke bør have den virkning, at de forhøjer den skattepligtige indkomst i det pågældende indenlandske foretagende ud over en armslængde fortjeneste, jf. herved OECD: Thin Capitalisation, 1987, pkt. 50 og pkt )Se Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, p )J.nr )Se eksempelvis Wittendorff, Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, p. 327, Bundgaard, SU 2004, 207 og Cort Hansen, SR-Skat 1999, p. 42 ff. 30)Se præmis 32 i C-324/00. 31)Se præmis 35 i C-324/00. 32)Se eksempelvis Bundgaard og Stokholm i SU 2003, 2, Bundgaard i SU 2003, 354 samt Vinther og Werlauff i SU 2004, 207 for en nærmere gennemgang. Der kan til- TfS 2011, 104 Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/

14 591 lige henvises til Gutmann og Hinnekens i EC Tax Review, 2003 p. 30 samt Körner i InterTax, 2003, p )Se præmis )Se eksempelvis Advokatrådet høringssvar til EU-pakken L , FSR i bilag 16 til L og Vinther & Werlauff isu 2003, 354 og TfS 2004, )Jf. Rønfeldt, Skatteværn og EU-frihed, p )Se bilag 21 til L )Se præmis 19. Sagen vedrørte den belgiske beskatning af indgående udbytter, hvor der ikke ved beskatningen ydes lempelse for eventuelt udenlandsk kildeskat. Det fandtes ikke at udgøre en forskelsbehandling. 38)Se også C-247/08, Gaz de France Berliner Investissement SA (ej bragt i SU, red.) og C-298/05, Columbis Contaioner Services BVBA & Co. (SU 2008, 94). 39)Det gælder dog ikke, hvor den kontrollerede gæld er konstateret på baggrund af sikkerhedsstillelse m.v., da selskabsskattelovens 11, stk. 6, da ikke finder anvendelse. Der foretages aldrig fradragsbeskæring for beløb, der kan kildebeskattes efter selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra d. 40)Se eksempelvis C-513/04, Kerckhaert og Morres (SU 2006, 394). Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2/ TfS 2011, 104

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Læs mere

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT

Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag

Læs mere

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa)

DFEU. 10. april EU-Domstolens dom af 21/ i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) DFEU 10. april 2018 EU-Domstolens dom af 21/12 2016 i sag C-593/14 (Masco Denmark/Damixa) Sagens faktum Damixa Damixa Armaturen GmbH var længe stærkt underskudsgivende og den betydeligt negative egenkapital

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning

Læs mere

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer)

Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 20. april 2018 Ændring af fusionsskatteloven (Beskatning af løbende indtægter ved grænseoverskridende omstruktureringer) Skatteministeriet har

Læs mere

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR

Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR - 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR.

Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. -1 - Rekonstruktion anskaffelsessum for aktier overkurs ved kapitalindskud SKM2010.471.BR, jf. tidligere TfS 2008, 575 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en byretsdom af 11/6 2010

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 25 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 10. december 2012 Vedrørende L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11

Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 1 af 5 10-02-2014 09:49 Renteloftet og faste driftssteder i udlandet i lyset af Argenta, C-350/11 af Michael Tell, ph.d., adjunkt ved Juridisk Institut, CBS, og Senior Associate hos CORIT Advisory P/S

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19 L 28, L 28 A, L 28 B Offentligt 12. december 2018 J.nr. 2017-1461 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven,

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237, L 237 A, L 237 B Offentligt 22. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv.

Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering via transparente enheder mv. Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 11 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 14. maj 2018 Henvendelse vedr. L237 - Justering af reglerne om fast driftssted ved investering

Læs mere

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR

Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR 1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse

Læs mere

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen

Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen www.pwc.dk Justering af erhvervsbeskatning og tilpasning i forhold til EUretten m.v. Lovforslag (høringsudkast af 5. oktober 2015) Niels Winther-Sørensen Martin Poulsen ID: 10827557 Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget

Skatteudvalget L Svar på Spørgsmål 5 Offentligt. Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget L 110 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: 23. februar 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 110 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Tynd kapitalisering EU-retlig uforenelighed af danske regler i Masco C- 593/14

Tynd kapitalisering EU-retlig uforenelighed af danske regler i Masco C- 593/14 SU 2017, 196 Tynd kapitalisering EU-retlig uforenelighed af danske regler i Masco C- 593/14 Af Michael Tell, ph.d., Lektor ved Juridisk Institut, CBS, Visiting Scholar ved University of British Columbia,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten og

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15

Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 31. marts 2015 Høring vedr. styresignal om gentagelse af genbeskatning af udenlandske filialer H061-15 SKAT har den 12. marts 2015 fremsendt ovennævnte udkast til

Læs mere

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).

L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen). Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af

Skatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning

Læs mere

Rentefiksering selskab/aktionær rentens størrelse - SKM2010.607.ØLR

Rentefiksering selskab/aktionær rentens størrelse - SKM2010.607.ØLR -1 - Rentefiksering selskab/aktionær rentens størrelse - SKM2010.607.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 8/9 2010 skattemyndighedernes rentefiksering

Læs mere

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1

Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 Subjektiv skattepligt for selskaber: Registrerings- og hovedsædekriteriet i SEL 1 af af Michael Tell, ph.d., Juridisk Institut, CBS, og CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres anvendelsen af henholdsvis

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Svar på Spørgsmål 128 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget 4. maj 2018 J.nr. 2017-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges et supplerende høringsskema vedrørende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Skatteudvalget L 121 - Bilag 16 O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning

Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Øvrige værnsreglers betydning ved dansk CFC-beskatning Af ph.d. Peter Koerver Schmidt, adjunkt, Copenhagen Business School, Technical Advisor, CORIT Advisory P/S I artiklen analyseres spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 27 Bilag 2 Offentligt 12. november 2018 J.nr. 2018-2528. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt

Skatteudvalget L Bilag 24 Offentligt Skatteudvalget L 110 - Bilag 24 Offentligt J.nr. 2006-411-0064 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 110- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven

Læs mere

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/

REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/ REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1346 af 9/10 2018 Lovforslag om implementering af skatteundgåelsesdirektivet mv. Skatteministeren har fremsat et lovforslag, der skal implementere EU-direktiverne

Læs mere

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender

Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender - 1 Privates skattefradrag for tab på tilgodehavender Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Reglerne om personers fradragsret for tab på fordringer har i en årrække været uklare. Siden 2010 har

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Forlængelse af ansættelsesfrist i henhold til skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 Fri bil til hovedanpartshaver/direktør kontrolleret disposition omfattet af skattekontrollovens 3 B - SKM2013.61.LSR

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2012-13 L 10 Bilag 27 Offentligt J.nr. 11-0296888 Dato: 13-12-2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 10 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Omgåelse

Læs mere

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende?

Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? - 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,

Læs mere

Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM SR

Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM SR - 1 Bindende svar - samtidig behandling af anmodning om bindende svar og ligningsmæssig gennemgang - SKM2016.365.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet afviste ved en afgørelse af

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget L 78 - Bilag 13 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland

Notat til Folketingets Europaudvalg. afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10. Kommissionen mod Finland Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 134 Offentligt Notat J.nr. 2011-620-0024 17. februar 2011 Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-342/10 Kommissionen

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193.

Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr. 13-0024193. - 1 06.11.2014-23 (20140603) Rådighed sommerbolig 20140603 TC/BD Ligningslovens 16 og 16 A - rådighed over fri sommerbolig - ansatte hovedaktionærer m.v. Landsskatterettens kendelse af 24/4 2014, jr. nr.

Læs mere

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR.

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR. 1 Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM2009.294SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning

L Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning J.nr. 2009-511-0038 Dato: 15. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

1. Overordnede bemærkninger

1. Overordnede bemærkninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 21. januar 2014 Høringskommentarer vedrørende engangsregistrering af selskabers m.v. underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier

Læs mere

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2)

Læs mere

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret

Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 21. maj 2008 Vejledende løsning til skriftlig prøve i International skatteret Vintereksamen 2007/2008 1. spørgsmål Hvorledes

Læs mere

Bank- og sparekasselovens 23, stk. 1, havde indtil 1. januar 1994 følgende ordlyd:

Bank- og sparekasselovens 23, stk. 1, havde indtil 1. januar 1994 følgende ordlyd: Kendelse af 30. maj 1994. 92-63.096. Nogle engagementer skulle opgøres samlet. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors, Peter Erling Nielsen og Ebbe Christensen) Andelskassen K har i skrivelse af 27.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B

Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B 1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch

Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch www.pwc.dk Høringsforslag om nye regler til at imødegå hybride mismatch Skatteministeriet har nu offentliggjort et lovudkast, der fastsætter, hvordan EU s såkaldte skatteundgåelsesdirektiver (2016/1164/EU

Læs mere

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR

Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM SR 1 Et bindende svar vedrørende ejendomsinvesteringsprojekter SKM2010.423.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet afgav den 22/6 2010 et bindende svar vedrørende de skattemæssige konsekvenser

Læs mere

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR.

Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. 1 Tynd kapitalisering - værdiansættelse af større aktiepost SKM2011.15.HR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom af 21/12 2010, at en større aktiepost i et børsnoteret

Læs mere

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt

Skatteudvalget L 123 Bilag 15 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 15 Offentligt 17. maj 2016 J.nr. 15-1386553 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne supplerende høringssvar

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Beskatning hos modtagere af valgbidrag SKM LSR

Beskatning hos modtagere af valgbidrag SKM LSR - 1 Beskatning hos modtagere af valgbidrag SKM2017.488.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved kendelsen ref. i SKM2017.488.LSR, at bidrag til førelse af en folketingskandidats

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget (2. samling) L 121 - Bilag 24 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-411-0042 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT

Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 2012 CORIT Værnsregulering i Danmark Dansk-svensk skattenetværk d. 22.-23. august 2012 Udvalgte emner Armslængde regulering Transfer pricing Tynd kapitalisering Import af finansieringsudgifter Renteloftet EBIT-reglen

Læs mere

Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen

Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen - 1 Ingen dummebøder i virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en bemærkelsesværdig afgørelse fra Skatterådet af 24/11 2015 har Rådet afvist brandbeskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15

Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM LSR og SKM LSR, H064-15 SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 10. april 2015 Styresignal vedrørende enhedsprincippet som følge af afgørelserne SKM 2006.75 LSR og SKM 2011.588 LSR, H064-15 SKAT har d. 13. marts 2015 fremsendt

Læs mere

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke har mulighed for at kommentere på enkeltsager. Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) J.nr. 14-0262799 Den 30. januar 2014 Talepapir samråd om avancer og udbytter til skattely Samrådsspørgsmål A Indledning

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR - 1 Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 28/4 2015, at

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, Landsskatterettens jr. nr. 11-0297504 Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H

Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H 1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling

Læs mere

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt.

Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. Cand.merc.jur.-studiet Det erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske studium Copenhagen Business School Kandidatafhandling Armslængdeundtagelsen i SEL 11, stk. 1, 5. pkt. (The arm s length exception in the

Læs mere

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber

Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber 676 313 Udbyttestrømme i koncernstrukturer med hybride selskaber Af lektor, ph.d. CBS og partner, Jakob Bundgaard, Deloitte og senior konsulent Morten Reinholdt Nielsen, Deloitte Med udgangspunkt i et

Læs mere

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H

Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H SKAT Østbanegade 123 København Ø 17. august 2015 Udkast til styresignal om fordeling af underskud ved skattefri grenspaltning og skattefri tilførsel af aktiver, H 184-15. SKAT har d. 10. juli 2015 fremsendt

Læs mere

Forældelse skatteansættelse og skattekrav

Forældelse skatteansættelse og skattekrav - 1 Forældelse skatteansættelse og skattekrav Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med selvangivelsen foretages en opgørelse af årets skattetilsvar (skatteansættelse), og skattevæsenet opkræver

Læs mere