Copenhagen Burnout Inventory

Transkript

1 Februar, Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret udbrændthed og Klient-relateret udbrændthed (*PUMA: Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde) Tage Søndergård Kristensen og Marianne Borritz Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel: Fax: og 1

2 Baggrund: De allerfleste undersøgelser af udbrændthed i verden har anvendt ét bestemt instrument: The Maslach Burnout Inventory (MBI). MBI kan kun anvendes på grupper, der arbejder med klienter (patienter, elever, indsatte, beboere, børn, klienter m.v.), idet ordet recipients forekommer i mange af spørgsmålene. For et par år siden udviklede en international forskergruppe (Leiter, Schaufeli, Kalimo, Maslach) et nyt skema (MBI-General Survey, MBI-GS), som kan besvares af alle, der er i arbejde. Dette skema opretholder de tre fundamentale dimensioner i MBI (kynisme, udmattelse og personlig præstation), men ordet recipient forekommer ikke. Et tredje skema på området: The Burnout Measure (BM) kan besvares af alle mennesker, idet det udelukkende indeholder symptomer som f.eks. træthed, udmattelse, depression m.v. I forbindelse med PUMA (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde) har vi i et pilotstudie afprøvet disse tre skemaer på knap 100 ansatte på to hospitaler. Svarpersonerne udfyldte alle tre skemaer og kom med såvel specifikke som generelle kommentarer til skemaerne. Det er en central hypotese i burnout forskningen, at udbrændthed skyldes en række særlige forhold i forbindelse med at arbejde med mennesker. Det er derfor en afgørende svaghed, at man er udelukket fra at teste hypotesen ved hjælp af MBI, idet dette skema kun kan bruges på ansatte, der arbejder med mennesker. Man ender kort sagt i en cirkelslutning. I forbindelse med PUMA projektet har vi af denne og andre grunde (se Kristensen og Borritz, 1998) besluttet at udvikle et nyt skema til måling af udbrændthed (Copenhagen Burnout Inventory, CBI). Vores skema er baseret på to centrale principper: For det første skal anvendelsesområdet ikke være begrænset til personer, der arbejder med mennesker. For det andet skal skemaet koncentreres om den centrale dimension i burnout: Den psykiske og fysiske udmattelse. Ud fra disse to principper har vi konstrueret et skema, der foreløbigt har tre dele: Én del, der kan besvares af alle, en del der kan besvares af personer, der er i arbejde, og en del der kan besvares af personer, der arbejder med klienter. (Vi opererer med tre typer af person-relationer i arbejdet: relationer til kolleger, til kunder og til klienter). Skematisk ser CBI skemaet altså således ud: Alle mennesker Alle i arbejde Alle, der arbejder med klienter CBI 2

3 Første del: Personlig udbrændthed. Ved personlig udbrændthed forstås en tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse. Denne tilstand er ikke nødvendigvis relateret til bestemte forhold i omgivelserne. Vi har valgt at måle personlig udbrændthed ved hjælp af følgende spørgsmål: 1. Hvor tit føler du dig træt? 2. Hvor tit er du fysisk udmattet? 3. Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet? 4. Hvor tit tænker du: Nu kan jeg ikke klare mere? 5. Hvor tit føler du dig udkørt? 6. Hvor tit føler du dig svag og modtagelig over for sygdom? Alle seks spørgsmål har svarkategorierne: Altid (100), Ofte (75), Somme tider (50), Sjældent (25) og Aldrig/næsten aldrig (0). Den samlede score er gennemsnittet af de 6 items og går således fra 0 (slet ikke udbrændt) til 100 (totalt udbrændt). Alle disse spørgsmål kommer oprindeligt fra BM, hvor de dog har en lidt anden udformning. De svarer til spørgsmålene 1, 4, 5, 8, 13 og 16 i BM (se Kristensen og Borritz, 1998). Skalaen med seks spørgsmål er testet i forbindelse med PUMAs forundersøgelse. Vi fandt, at alpha var 0,86. Inter-item korrelationerne lå i intervallet 0,35-0,69. Korrelationerne mellem de enkelte items og skalaen var på 0,49 til 0,76. I selve PUMA s hovedundersøgelse (N=1.914) var alpha=0,86, mens korrelationerne med den samlede skala lå i intervallet 0,56-0,75. 3

4 Anden del: Arbejdsmæssig udbrændthed. Ved arbejdsmæssig burnout forstås en tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse, der opleves som relateret til det arbejde, den pågældende udfører. Denne tilstand er således kun defineret for personer, der er i arbejde. Vi valgte at måle arbejdsmæssig burnout ved hjælp af følgende spørgsmål: 1. Udmatter dit arbejde dig følelsesmæssigt? 2. Føler du dig udbrændt på grund af dit arbejde? 3. Føler du dig frustreret af dit arbejde? 4. Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag er slut? 5. Er du udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejdet? 6. Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde? 7. Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden? Ved de tre øverste spørgsmål (1-3) anvendes svarkategorierne: I meget høj grad (100), I høj grad (75), Delvist (50), I ringe grad (25) og I meget ringe grad (0). Ved de tre næste spørgsmål (4-6) anvendes svarkategorierne: Altid (100), Ofte (75), Somme tider (50), Sjældent (25) og Aldrig/næsten aldrig (0). Ved det sidste spørgsmål anvendes de samme svarkategorier men med omvendt scoring: Altid (0), Ofte (25), Somme tider (50), Sjældent (75) og Aldrig/næsten aldrig (100). Den samlede score for arbejdsmæssig udbrændthed udregnes som et gennemsnit af de enkelte scores, og går således fra 0 (slet ikke udbrændt) til 100 (fuldstændig udbrændt). De første fem spørgsmål svarer til spørgsmålene 1, 8, 13, 2 og 3 i MBI (se Kristensen og Borritz, 1998). Spørgsmål 1 og 2 svarer til spørgsmålene 1 og 6 i MBI-GS, mens spørgsmål 4-6 svarer til spørgsmålene 2, 3 og 4 i MBI-GS. Det eneste spørgsmål, vi selv har tilføjet, er således spørgsmål 7. Dette er sket efter de kvalitative interviews, der viste, at man ofte savnede overskud til venner og familie i fritiden. Vi har taget dette spørgsmål med som et slags eksperiment. Man kan indvende, at ordet arbejde ikke forekommer eksplicit, men hertil er at sige, at ordet fritiden forudsætter, at man har et arbejde. Vi har derfor fundet dette spørgsmål relevant. I vore første analyser på PUMA materialet (N=1.914) har skalaen haft en meget tilfredsstillende intern reliabilitet (alpha=0,87). 4

5 Tredje del: Klient-relateret udbrændthed. Ved klient-relateret udbrændthed forstås en tilstand af langvarig psykisk og fysisk udmattelse, der opleves som relateret til den pågældendes arbejde med klienter. Ved klienter forstås her patienter, klienter, indsatte, elever, beboere, indsatte, børn m.v., som den pågældende skal uddanne, hjælpe, pleje, behandle eller rehabilitere i forbindelse med sit arbejde. Klientkontakter antages normalt at have et længere forløb og at indebære et vist mål af engagement og indlevelse fra den ansattes side. Vi valgte at måle klient-relateret udbrændthed ved hjælp af følgende spørgsmål: 1. Føler du, at det er belastende at arbejde med klienter? 2. Føler du, at det er frustrerende at arbejde med klienter? 3. Bliver du tappet for energi af at arbejde med klienter? 4. Føler du, at du giver mere, end du får igen i arbejdet med klienter? 5. Er du træt af at arbejde med klienter? 6. Er du somme tider i tvivl om, hvor længe du orker at blive ved med at arbejde med klienter? De fire øverste spørgsmål (1-4) kodes således: I meget høj grad (100), I høj grad (75), Delvist (50), I ringe grad (25) og I meget ringe grad (0). De to nederste kodes således: Altid (100), Ofte (75), Somme tider (50), Sjældent (25) og Aldrig/næsten aldrig (0). Den samlede score udregnes som gennemsnittet af de 6 scores og går således fra 0 (slet ikke udbrændt) til 100 (fuldstændig udbrændt). Det er meningen, at ordet klienter skal erstattes af f.eks. patienter, indsatte, beboere eller elever, således at betegnelsen passer med den konkrete gruppe, der besvarer skemaet. Det er derimod ikke meningen, at skemaet skal anvendes i forbindelse med kunder. Disse spørgsmål er udviklet af os og er ikke afprøvet tidligere. I forbindelse med PUMA undersøgelsen har vi testet den interne reliabilitet og fundet en alpha på 0,85, hvilket er yderst tilfredsstillende. Vi fandt ligeledes, at denne skala ikke målte det samme som de to øvrige skalaer i CBI. Det ser altså ud til, at man godt kan være træt uden at være træt af klienter og vice versa. 5

6 Copenhagen Burnout Inventory Skala for Personlig udbrændthed I forbindelse med en undersøgelse om informationsteknologi ved AMI er denne skala for personlig udbrændthed medtaget i det anvendte spørgeskema. Et repræsentativt udsnit på 1498 danskere har hermed svaret på de seks spørgsmål. Den gennemsnitlige score ligger på 32,7 for alle svarpersonerne (25% ligger over 41,7 og 25% ligger under 25,0). Mændenes gennemsnit ligger på 29,0, mens kvinderne ligger på 36,2. Ser vi så på de enkelte grupper, ligger pensionister og langtidssyge højest med 45,0, mens lønmodtagerne ligger på 31,9 og de selvstændige ligger lavest med 28,2. Allerede sammenligninger af disse store grupper viser således ret betragtelige forskelle. Svarfordeling hos et repræsentativt udsnit af voksne danskere fra IT-undersøgelsen Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig, næsten aldrig Total N.R.* (%) (%) (%) (%) (%) (%) N 1. Hvor tit føler du dig træt? Hvor tit er du fysisk udmattet? 3. Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet? 4. Hvor tit tænker du: "Nu kan jeg ikke klare det mere"? 5. Hvor tit føler du dig udkørt? 6. Hvor tit føler du dig svag og modtagelig over for sygdom? N=1,498 (15 personer besvarede mindre end 3 spørgsmål og blev klassificeret som nonrespondenter på hele skalaen). Alder: år. Deltagerprocent: 75% (telefon-interviews). Personlig udbrændthed: Gennemsnitscore: 32.7 SD: 15.7 Max: 100 Min: 0 Cronbach s alpha: 0.80 Item korrelationer med den samlede skala: Inter-item korrelationer: * N.R.: Antallet af non-respondenter på hvert spørgsmål (ud af de deltagere). 6

7 Copenhagen Burnout Inventory Skala for Personlig udbrændthed Svarfordeling hos et repræsentativt udsnit af voksne danskere i arbejde Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig, næsten aldrig Total N.R.* (%) (%) (%) (%) (%) (%) N 1. Hvor tit føler du dig træt? Hvor tit er du fysisk udmattet? 3. Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet? 4. Hvor tit tænker du: "Nu kan jeg ikke klare det mere"? 5. Hvor tit føler du dig udkørt? 6. Hvor tit føler du dig svag og modtagelig over for sygdom? N=1,186 Alder: år. Personlig udbrændthed: Gennemsnitscore: 31.7 SD: 14.8 Max: 100 Min: 0 Cronbach s alpha: 0.78 Item korrelationer med den samlede skala: Inter-item korrelationer: * N.R.: Antallet af non-respondenter på hvert spørgsmål. 7

8 Copenhagen Burnout Inventory Skala for Personlig udbrændthed Svarfordeling hos et repræsentativt udsnit af voksne danskere udenfor arbejdsmarkedet Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig, næsten aldrig Total N.R.* (%) (%) (%) (%) (%) (%) N 1. Hvor tit føler du dig træt? Hvor tit er du fysisk udmattet? 3. Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet? 4. Hvor tit tænker du: "Nu kan jeg ikke klare det mere"? 5. Hvor tit føler du dig udkørt? 6. Hvor tit føler du dig svag og modtagelig over for sygdom? N=312 Alder: år. Personlig udbrændthed: Gennemsnitscore: 36.6 SD: 18.3 Max: 95.8 Min: 0 Cronbach s alpha: 0.83 Item korrelationer med den samlede skala: Inter-item korrelationer: * N.R.: Antallet af non-respondenter på hvert spørgsmål. 8

9 Resulter fra PUMA-undersøgelsen (Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde) personer deltager i PUMA-undersøgelsen, heraf 83% kvinder. Alle indenfor sektorer, hvor man arbejder med mennesker (human service professions) socialrådgiver og sagsbehandlere, hospitalspersonale, fængselsbetjente, hjemmehjælpere, and pædagogisk personale fra døgninstitutioner for fysisk/psykisk handicappede). Gennemsnit SD Max Min N Personlig udbrændthed Arbejdsmæssig udbrændthed Klient-relateret udbrændthed Kvinder Personlig udbrændthed Arbejdsmæssig udbrændthed Klient-relateret udbrændthed Mænd Personlig udbrændthed Arbejdsmæssig udbrændthed Klient-relateret udbrændthed Andel af hele PUMA-populationen, som har høj grad af udbrændthed, defineret som 50 point eller derover: Personlig udbrændthed 22.2% Arbejdsmæssig udbrændthed 19.8% Klient-relateret udbrændthed 15.9% Resultater vedrørende intern reliabilitet: Cronbach's alpha Inter-item korrelationer Item-skala korrelationer Personlig udbrændthed Arbejdsmæssig udbrændthed Klient-relateret udbrændthed

10 Yderligere dele af CBI: Det er vores plan, at vi vil udvikle yderligere nogle del-skalaer, nemlig skalaer for følgende former for udbrændthed: Kunde-relateret udbrændthed. Dette kunne være relevant for stewardesser samt ansatte i hoteller, restauranter, banker, butikker, turistsektoren m.v. Kollega-relateret udbrændthed. Dette kunne være relevant for personer, hvor en stor del af arbejdet består i at samarbejde med kolleger. (Personalechefer, folk der arbejder i grupper, skuespillere, arbejdsledere m.v.). Familie-relateret udbrændthed. Dette kunne være relevant for enlige mødre, personer der passer et sygt familiemedlem, kvinder med stor arbejdsbyrde i hjemmet osv. De tre første dele af CBI er nu afprøvet og valideret i forbindelse med første spørgeskemarunde af PUMA projektet. Vi vil gerne samarbejde med kolleger, der vil medvirke til udviklingen af de resterende skalaer samt til yderligere validering af de tre første skalaer. Hvis andre anvender nogle af vore skalaer, vil vi gerne informeres herom. CBI er nu oversat til fransk og engelsk, og der er undersøgelser i gang i Canada og UK, der anvender spørgeskemaet eller dele heraf. Oversættelser til svensk, norsk, spansk og japansk er undervejs. Tage Søndergård Kristensen Marianne Borritz Litteratur: Kristensen TS, Borritz M. Forebyggelse af udbrændthed. En forundersøgelsesrapport. København: Arbejdsmiljøfondet, Maslach C, Jackson SE. The Maslach Burnout Inventory. Manual (2 nd edition). Palo Alto, CA: Consulting Psychologists Press, Maslach C, Jackson SE, Leiter MP. Maslach Burnout Inventory Manual (3 rd edition). Palo Alto, CA: Consulting Psychologists Press, Pines A, Aronson E, Kafry D. Burnout: From tedium to personal growth. New York: Free Press, Pines A, Aronson E. Career burnout: Causes and cures. New York: Free Press, Schaufeli WB, Maslach C, Marek T. Professional burnout: Recent developments in theory and research. London: Taylor & Francis, Schaufeli W, Enzmann D. The burnout companion to study & practice. A critical analysis. London: Taylor & Francis,