Nr Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011

Transkript

1 Indhold 1 Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011

2 1 Udvalgte danske afgørelser fra 1. kvartal 2011 Af Gitte Holtsø, fuldmægtig Louise Tandrup Christensen og fuldmægtig Asbjørn Godsk Fallesen Afgørelser fra Højesteret TV 2 - Anvendelse af loyalitetsskabende rabatsystemer Højesteret har stadfæstet en dom fra Østre Landsret, ifølge hvilken TV 2's anvendelse af såkaldte årsrabatter udgjorde et misbrug af TV2's dominerende stilling. Højesteret har den 18. marts 2011 truffet afgørelse i en sag vedrørende TV 2's brug af et såkaldt årsrabatsystem i forbindelse med salg af reklameplads på TV 2's sendeflade. Dette system var udformet således, at den anvendte rabatsats for hver aftale afhang af den pågældende annoncørs samlede årlige omsætning med TV 2- koncernen. Der blev første gang truffet afgørelse i sagen den 21. december 2005 i Konkurrencerådet. Rådet fandt, at årsrabatsystemet på grund af det store spænd i de anvendte satser og den lange referenceperiode kunne: " medvirke til at indlåse disse annoncørers køb hos TV2 og begrænse den effektive konkurrence på markedet", og at anvendelsen af systemet heller ikke kunne begrundes objektivt, f.eks. med henvisning til modsvarende besparelser hos TV 2. Konkurrencerådet fandt derfor, at årsrabatsystemet var i strid med konkurrenceloven. Denne afgørelse blev anket til Konkurrenceankenævnet, som med sin kendelse af 1. november 2006 ophævede Konkurrencerådets afgørelse. I kendelsen udtalte Konkurrenceankenævnet, at en rabat blandt andet skal vurderes på baggrund af de særlige karakteristika ved det marked, hvorpå denne anvendes, og at der netop gjorde sig særlige forhold gældende på markedet for salg af landsdækkende TV-reklame, som begrundede anvendelsen af årsrabatter. Konkurrenceankenævnet lagde endvidere vægt på, at tilsvarende rabatter blev anvendt i forhold til 90% af det samlede salg på det pågældende marked, og fandt derfor, at anvendelsen af systemet ikke kunne betegnes som: " andre midler end dem, der bruges i den normale konkurrence ". Sagen blev derefter indbragt for Østre Landsret, som afsagde dom den 22. juni 2009, og nu endeligt anket til Højesteret. Begge instanser fandt, at allerede fordi årsrabatsystemet i kraft af sin udformning var egnet til at have en loyalitetsskabende virkning, udgjorde dette et misbrug af TV 2's dominerende stilling på det relevante marked.

3 Højesteret underkendte argumenter om betydningen af særlige forhold på det relevante marked, som Konkurrenceankenævnet havde lagt vægt på, og udtalte i stedet, at hvis det bliver bevist, at en rabat er egnet til at have en loyalitetsskabende virkning, vil denne rabat kun være forenelig med konkurrenceloven, hvis det ydermere kan bevises, at der er en objektiv, økonomisk begrundelse for anvendelsen af rabatten. Det må derfor forventes, at der fremover vil blive anlagt en meget restriktiv vurdering af potentielt loyalitetsskabende rabatter. Afgørelser fra byretterne Retten fandt, at der var tale om en alvorlig overtrædelse af konkurrenceloven. Ved bødeudmålingen tog retten udgangspunkt i de principper, der er beskrevet i forarbejderne til konkurrenceloven fra Retten bemærkede endvidere, at der burde tages særligt hensyn til de to virksomheders beskedne markedsandele samt den beskedne fortjeneste, der havde været i forbindelse med de opnåede kontrakter. På denne baggrund blev de to laboratorier hver især idømt en bøde på kr , mens laboratoriernes to direktører hver blev idømt en bøde på kr Dommen er efterfølgende blevet anket. Miljølaboratoriers kartelaftale To miljølaboratorier samt deres direktører idømt bøder for tilbudskoordinering i forbindelse med udbud om laboratorieundersøgelser. Retten i Glostrup har den 25. marts 2011 idømt miljølaboratorierne Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S (herefter "Miljølaboratoriet") samt Milana A/S (herefter "Milana") en bøde på kr hver for at have koordineret deres tilbud i forbindelse med udbud om laboratorieundersøgelser fra Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing Falster. Samtidig blev virksomhedernes direktører hver især idømt en bøde på kr I forbindelse med kommunalreformen blev syv nye miljøcentre oprettet i Danmark. Miljøministeriet gennemførte samtidig et rammeudbud vedrørende laboratorieanalyser efter EU-reglerne. Herefter blev der indgået rammeaftaler med fire virksomheder, som derefter blev prækvalificeret til at byde på de opgaver, der ville blive udbudt fra de forskellige miljøcentre. Såvel Miljølaboratoriet Storkøbenhavn som Milana er hjemmehørende på Sjælland, hvor miljøcentrene er placeret i Roskilde og Nykøbing Falster. I forbindelse med et miniudbud fra de to miljøcentre indgik Miljølaboratoriet og Milana en aftale om priskoordinering, der mere konkret mundede ud i en reel deling af markedet, idet Miljølaboratoriet alene bød på Miljøcenter Roskildes udbud, mens Milana alene bød på Miljøcenter Nykøbing Falsters udbud.

4 Kendelser fra Konkurrenceankenævnet Tårnby Kommunes ulovlige støtte Konkurrencenævnet har hjemvist sag om ulovlig statsstøtte i form af udlejning af et lokale under markedslejen til fornyet vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet. Tårnby Kommune havde siden marts 2004 udlejet et lokale i Kastrup Lystbådehavn til en virksomhed, hvis hovedaktivitet bestod i at reparere og vedligeholde både samt salg af bådudstyr. I perioden steg lejebetalingen med kr om året. Fra og med 1. januar 2009 blev lejen årligt reguleret med 3%. Tårnby Kommune oplyste forud for Konkurrencerådets afgørelse i sagen, at kommunen var af den opfattelse, at der blev betalt en rimelig leje, som ikke kunne anses for at være konkurrenceforvridende. Konkurrencestyrelsen havde imidlertid indhentet en uafhængig vurdering, som fastslog, at den opkrævede leje, trods en skønsmargin på +/- 15%, lå under markedslejen for det pågældende lejemål. Konkurrencerådet traf herefter afgørelse og påbød Tårnby Kommune snarest og senest 6 måneder fra afgørelsen at opkræve en leje for lejemålet svarede til markedslejen. Rådet beregnede det samlede støttebeløb, der kunne påbydes tilbagebetalt til Tårnby Kommune, til at udgøre kr inklusive renter. Konkurrencerådet påbød den pågældende virksomhed at tilbagebetale kr ud fra den vurdering, at der forelå en række usikkerhedsmomenter ved opgørelsen af markedslejen, samt at der var tale om en mindre næringsdrivende, der blev vurderet til at have været i god tro. Konkurrencerådets afgørelse blev indbragt for Konkurrenceankenævnet af en konkurrerende virksomhed. Konkurrenceankenævnet fastslog i sin kendelse af 10. februar 2011, at selvom formålet med den indhentede vurdering ikke var præcist at fastslå, hvad den korrekte markedsleje ville være, men blot at undersøge om den var på et så lavt niveau, at der var tale om ulovlig støtte, fandtes Konkurrencerådet ved fastsættelsen af tilbagebetalingsbeløbet ikke i tilstrækkelig grad at have lagt vægt på, at tilbagebetaling skal være egnet til at sikre lige konkurrencevilkår og effektiv håndhævelse af konkurrencereglerne. Sagen hjemvistes på denne baggrund til fornyet behandling i Konkurrencerådet. Afgørelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Axcel IV's opkøb af Trelleborg Waterproofing AB m.fl. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har efter en forenklet sagsbehandling godkendt den danske kapitalfond Axcel IV's opkøb af en række selskaber og lignende inden for imprægnering og tagbeskyttelse fra den svenske Trelleborg-koncern. Transaktionen, som blev godkendt den 19. januar 2011, indebærer, at Axcel IV overtager det fulde ejerskab over

5 en række selskaber og aktiviteter (herunder bl.a. Trelleborg Phønix A/S, Hetag A/S og Hetag Tagmaterialer A/S), der beskæftiger sig med fremstilling og salg af imprægnering og træbeskyttelse, herunder tagpap. Axcel IV ejer i forvejen majoriteten af HusCompagniet A/S, og opkøbet skaber dermed en ejermæssig forbindelse imellem to forbundne produktmarkeder, idet tagdækningsprodukter indgår i HusCompagniets produktion af typehuse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog vurderet, at fusionen ikke giver anledning til betænkeligheder, eftersom HusCompagniet i praksis ikke benytter sig af den type af produkter, som de opkøbte selskaber producerer, og selv hvis de gjorde, ville HusCompagniet stadig kun udgøre en meget begrænset andel af afsætningsmarkedet for disse produkter. Der vil derfor stadig være adgang til både indkøb og afsætning af tagdækningsprodukter for konkurrenterne til de nu af Axcel-fonden ejede virksomheder. Øvrigt nyt Nye bekendtgørelser om gruppefritagelse for visse kategorier af horisontale aftaler Økonomi- og Erhvervsministeriet har udstedt to bekendtgørelser, der implementerer Kommissionens gruppefritagelsesforordninger for horisontale aftaler. De to bekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 2011 og bekendtgørelse nr. 64 af 28. januar 2011, fastslår at henholdsvis Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af forsknings- og udviklingsaftaler og Kommissionens forordning (EU) nr. 1218/2010 af 14. december 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse kategorier af specialiseringsaftaler finder tilsvarende anvendelse i forhold til konkurrenceloven. For så vidt angår forskning og udvikling har Kommissionen udvidet anvendelsesområdet for gruppefritagelsesforordningen betydeligt, således at forordningen, ud over at omfatte aftaler om fælles forsknings- og udviklingsaktiviteter, nu også omfatter aftaler om såkaldt betalingsforskning, dvs. forskning hvor den ene part finansierer den forskning og udvikling, der gennemføres af den anden part. Sidst men ikke mindst giver den nye forordning parterne større muligheder for fælles udnyttelse af forsknings- og udviklingsresultaterne. Kommissionen har med vedtagelsen af de to forordninger ligeledes ændret retningslinjerne for horisontale aftaler. Retningslinjerne indeholder et helt nyt afsnit om informationsudveksling mellem konkurrenter og en væsentlig revision af kapitlet om standardiseringsaftaler.

6 Sidste nyt før deadline: Ny Konkurrencepakke Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne har den 11. april 2011 indgået en aftale om den såkaldte "Konkurrencepakke". Konkurrencepakken er en samling af en række konkurrence- og produktivitetsfremmende initiativer, som efter aftaleparternes opfattelse vil medføre lavere priser på varer og tjenesteydelser, større udbud og bedre kvalitet for forbrugerne. Mere konkret vil pakken især fokusere på at styrke konkurrencen i byggeri- og servicesektoren. Pakken indeholder dels initiativer, der skal iværksættes med det samme, og dels initiativer, der skal afdække områder, hvor der skal ses nærmere på, hvordan konkurrence i fremtiden kan blive styrket. Udover konkrete initiativer på specifikke områder sætter Konkurrencepakken ligeledes fokus på at sikre, at virksomhederne har kendskab til konkurrencereglerne, samt at konkurrencemyndighederne håndhæver dem effektivt. I den forbindelse har regeringen nedsat et konkurrenceudvalg, der skal se nærmere på: Om indførelse af fængselsstraf vil kunne bidrage til en styrket håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager Hvordan konkurrencelovsovertrædelser bedre kan forebygges, og Hvordan processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt, herunder forholdet mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) Konkurrenceudvalget forventer at afgive en rapport i september Herefter vil forligsparterne vurdere, hvilke initiativer der konkret skal tages for at forbedre virksomhedernes kendskab til reglerne samt myndighedernes håndhævelse heraf.

7 Kontakt Christian Karhula Lauridsen, partner Gitte Holtsø, partner Bo Vesterdorf Senior Consultant Mogens Aarestrup Vind senior Jacob Borum Martin Andreas Gravengaard Thomas Herping Nielsen Christopher Kjølby Jensen Daniel Barry Rie Paving Mortensen økonom De nævnte personer kan også kontaktes på telefon Plesner er anerkendt som et førende full-service firma i Danmark. Med mere end 380 medarbejdere, hvoraf 210 er jurister, kan vi løfte de største og mest komplekse juridiske opgaver. Vores mål er at skabe størst mulig værdi for vores klienters forretning gennem fokuseret og proaktiv rådgivning, konstant udvikling af vores kompetencer og et højt serviceniveau. Vi dækker alle væsentlige erhvervsretlige områder og opnår til stadighed branchens højeste ratings. Vores specialister er blandt de absolut bedste på hver deres felter og varetager danske og internationale klienters interesser i Danmark og udlandet. Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. Plesner gør opmærksom på, at fotografierne i vores nyhedsbreve ingen sammenhæng har med de personer, virksomheder m.v., der er omtalt i nyhedsbrevets artikler.

8 AMERIKA PLADS KØBENHAVN Ø TLF FAX