Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser"

Transkript

1 Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1

2

3 Indhold FORORD 4 1 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL DEFINITION AF STORSKRALD MÆNGDEN AF STORSKRALD 6 2 STORSKRALD FRA HENTEORDNINGER 7 3 BRÆNDBART STORSKRALD FRA GENBRUGSPLADS AFFALDETS SAMMENSÆTNING SMÅT BRÆNDBART STORT BRÆNDBART SORTE SÆKKE 10 4 MULIGHEDER FOR AT ØGE GENANVENDELSEN AF STORSKRALD GENERELLE INDSATSOMRÅDER KONKRETE INDSATSOMRÅDER 12 5 KONKLUSION FORBRÆNDINGSEGNET STORSKRALD FRA INDSAMLINGSORDNINGER SMÅT BRÆNDBART STORSKRALD STORT BRÆNDBART STORSKRALD 16 3

4 Forord Dette notat skal betragtes som input til et idékatalog fra Miljøstyrelsen. Formålet med kataloget er at øge genanvendelsen af husholdningsaffald. Notatet giver med udgangspunkt i tidligere gennemførte undersøgelser af storskrald en indikation af, hvor stor en del af det affald, der indsamles som storskrald eller brændbart affald, alternativt kunne indsamles til genanvendelse. Notatet tjener således som inspiration og som grundlag for videre drøftelser. Projektet er udført i perioden august - september 2010 for følgende arbejdsgruppe i Miljøstyrelsen: Linda Bagge Charlotte F. Münter Jette Skaarup Justesen Morten Carlsbæk, Robert Heidemann Martin Sune Møller. Arbejdsgruppen har pr. mail kommenteret et udkast til notatet. Projektet er udført af Econet AS. Claus Petersen, Econet AS har været projektleder for et team bestående af Ole Kaysen fra Econet AS. Det bemærkes, at notatet ikke nødvendigvis er udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. 4

5 1 Indledning 1.1 Baggrund Miljøstyrelsen arbejder på et idékatalog med muligheder for at øge genanvendelse af husholdningsaffald i Danmark. Dette notat beskriver først og fremmest sammensætningen af brændbart storskrald og de muligheder, der findes for at sortere en større del af dette affald til genanvendelse. Notatet bygger på tidligere gennemførte undersøgelser af storskrald. Nærværende notat supplerer således Econets notat Idekatalog til øget genanvendelse af dagrenovation sortering i to eller flere fraktioner uden at det samme affald indgår i begge notater. Econets notat om dagrenovation er afleveret til Miljøstyrelsen december Formål Formålet med denne del af projektet er at beskrive potentialet for at udsortere dele af det storskrald, der i dag opsamles direkte fra boliger eller opsamles som småt hhv. stort brændbart på genbrugsstationerne. Notatet vurderer ikke de økonomiske konsekvenser ved forskellige mulige tiltag for at øge genanvendelsen af storskraldet. 1.3 Definition af storskrald Husholdningsaffald defineres i Affaldsbekendtgørelsen som affald, som er frembragt af husholdninger, herunder dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger. Husholdningsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt 1. Affaldsbekendtgørelsen definerer ikke, hvad der forstås ved storskrald. Kommunale regulativer definerer oftest storskrald som bestående af større kasserede brugsgenstande (som f.eks. møbler, barnevogne, hårde hvidevarer, tæpper m.v.) fra private husholdninger. Det vil typisk - men ikke udelukkende - være affald, der ikke kan håndteres via den almindelige dagrenovationsordning. Med denne definition omfatter storskrald dels affald indsamlet gennem storskraldsordninger (henteordning) og dels gennem genbrugspladser (bringeordning). Når en kommune etablerer en indsamlingsordning for storskrald, kobles indsamling af storskrald ofte sammen med en henteordning for papir, glas, emballageaffald fra husholdningen. I dette notat vælger vi ikke at betragte disse materialer som en del af storskrald. Tilsvarende betragter vi heller ikke papir, glas og emballageaffald afleveret på genbrugspladserne som en del af husholdningernes storskrald. Stort metal, hårde hvidevarer, el-skrot og ikke-brændbart affald bliver i de fleste kommunale storskraldsordninger sorteret fra det øvrige affald, når storskrald indsamles fra husholdninger. Den resterende del af storskraldet bliver normalt beteg- 1 Bekendtgørelse om affald, nr af 21. december Miljøministeriet 5

6 net som forbrændingsegnet storskrald. Nogle kommuner har ikke koblet ordningen for indsamling af storskrald sammen med andre ordninger f.eks. el-skrot så her kan alt indsamlet storskrald betragtes som værende forbrændingsegnet storskrald. På genbrugspladsen sorterer husholdningen selv sit affald op i diverse fraktioner, og som regel vil der være noget af affaldet, der afleveres som småt brændbart (under 1 meter) eller som stort brændbart (over 1 meter). Fra storskraldsordninger (henteordninger) vil der være et yderligere potentiale for at genanvende en større del af affaldet. Potentialet findes i den del af affaldet, der i dag indsamles og køres direkte til forbrænding. Dette svarer til det affald, der i det ovenstående er betegnet som forbrændingsegnet storskrald. For storskrald afleveret på genbrugspladser er der ligeledes et yderligere potentiale for at genanvende en større del af affaldet, der afleveres som småt hhv. stort brændbart. Ikke-imprægneret rent træaffald og træaffald bruges synonymt i dette notat. Hermed menes træaffald som eventuelt kan være behandlet med maling, lak, lim, farvebejdse eller lignende og eventuelt kan indeholde søm eller skruer, men træet er ikke imprægneret mod råd, svamp og lignende. Frasortering af det imprægnerede træaffald (til specialbehandling eller deponi) foregår i dag manuelt på genbrugspladserne, og det imprægnerede træaffald består bl.a. af pæle, stolper og plankeværk til udendørs brug og eventuelt diverse træplader fra badeværelser og tagbeklædning. Vejledning og erfaring er vigtig for at sikre en god frasortering. 1.4 Mængden af storskrald Affaldsstatistikken 2 viser, at mængden af storskrald udgør ton (2008), hvilket svarer til 130 kg pr. indbygger eller 280 kg pr. husstand. 53 % heraf blev ført direkte til forbrænding, 15 % deponeret, 19 % genanvendt, mens 12 % er midlertidigt oplagret. Storskrald oplagres midlertidigt for siden at blive tilført forbrænding dvs. andelen af storskrald til forbrænding er reelt 65 % (53+12). Mængden af forbrændingsegnet storskrald udgjorde således ton (2008). Affaldsstatistikken giver ikke mulighed for at se, hvor stor en del af storskrald indsamlet til forbrænding, der stammer fra indsamlingsordninger (henteordning) hhv. fra genbrugspladser (bringeordning). I en undersøgelse af storskraldsordninger 3 fremgår det, at genbrugspladser i 2001 bidrog med ton forbrændingsegnet affald, mens indsamlingsordningerne bidrog med ton forbrændingsegnet affald. Der er en del usikkerhed knyttet til, hvordan mængden af brændbart affald og fordelingen mellem de to ordningstyper er fremkommet. Hvis fordelingen mellem andelen af brændbart storskrald indsamlet gennem henholdsvis henteordninger og bringeordninger antages uforandret i perioden , så stammer 70 % af det forbrændingsegnede storskrald i 2008 fra genbrugspladser ( ton), mens 30 % kommer via indsamlingsordninger ( ton). Forbrændingsegnet storskrald fra genbrugspladser fordeler sig stort set ligeligt mellem småt brændbart og stort brændbart altså ca ton af hvert. 2 Affaldsstatistik 2007 og Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 5, Storskraldsordninger øget genbrug og genanvendelse, Miljøprojekt nr. 894, 2004, Miljøministeriet. 6

7 2 Storskrald fra henteordninger Storskrald fra henteordninger består af affald, som borgerne har kildesorteret og har afleveret som rene fraktioner (papir, pap, emballageaffald, metal, el-skrot, farligt affald mv.) og af andet affald, der uden yderligere behandling tilføres forbrænding eller deponering. Som beskrevet i kapitel 1, kan en del af det storskrald, der indsamles og går direkte til forbrænding, potentielt genanvendes til andre formål. Via henteordninger for storskrald skønnes det, at der indsamles ton forbrændingsegnet affald. Mængden skønnes at være stagnerende, fordi flere kommuner indskrænker storskraldsindsamlingen især ved enfamiliehuse. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen 4 viser, at den forbrændingsegnede del af indsamlet storskrald indeholder andet end det, der normalt henregnes som storskrald, idet 3 % af dette affald består af haveaffald, mens 14 % er dagrenovationslignende affald. De sidste 83 % kan betragtes som almindeligt storskrald en del består dog af affald, som ikke er større end det sagtens kunne opsamles i husstandens sædvanlige beholder til dagrenovation (restaffald). Der er ligeledes gennemført forskellige lokale undersøgelser af mængde og sammensætning af indsamlet storskrald. Econet har således gennemført to undersøgelser for Frederiksberg og Københavns Kommuner/R Undersøgelserne er ikke repræsentative for landet som helhed, da affaldet primært er indsamlet fra etageboliger. Generelt er de enkelte emner i affaldet, der blev indsamlet i forbindelse med undersøgelserne, større end hvis indsamlingen var sket udelukkende ved enfamiliehuse. Med udgangspunkt i affaldets sammensætning kan der dog uddrages nogle tendenser for storskrald i almindelighed. I undersøgelsen fra 2008 sammenlignes tre forskellige typer af henteordninger: 1) Storskrald opsamlet i container opstillet ved etagebolig 2) Storskrald indsamlet på adressen (i storskraldsrum eller løst opstillet) i bebyggelse med etageboliger 3) Storskrald indsamlet fra villaer/rækkehuse Sammensætningen af disse tre typer fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Fordeling af indsamlet storskrald fra etageboliger og enfamiliehuse i København og Frederiksberg Procent Type af henteordning Storskrald fordelt på 4 grupper Containerordning fra etageboliger Løst opsamlet fra etageboliger Løst opsamlet fra villaer/rækkehuse 1. Dagrenovation 25,4 10,9 17,9 2. Affald som ikke er storskrald 3,0 1,6 10,2 3. Genanvendelige materialer 15,1 4,4 3,4 4. Egentligt storskrald 56,5 83,1 68,5 Indsamlet som storskrald i alt Kortlægning og vurdering af storskrald, Miljøprojekt nr Miljø- og Energiministeriet, Storskrald på Frederiksberg og i København, Rapport udarbejdet for R98, Econet Forsøg med indsamling af storskrald i København, Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Econet

8 Af Tabel 1 fremgår det, at egentlig storskrald udgør % af det affald, der indsamles som storskrald. Andelen af egentligt storskrald er størst, hvor affaldet er løst opsamlet fra etageboliger, mens andelen er mindst, der hvor husstandene kan aflevere affaldet i en opstillet container. Andelen af dagrenovation (køkkenaffald) varierer mellem 10 og 25 % afhængigt af ordningen. Resultatet stemmer godt overens med resultatet fra Miljøstyrelsens undersøgelse fra Indholdet af genanvendelige materialer (primært papir, pap, emballageglas) har et væsentligt omfang, især i storskrald opsamlet i containere. Andelen af affald, som ikke er storskrald i det indsamlede affald (og som ikke er dagrenovation eller genanvendelige materialer) udgør 2-10 %. Andelen er størst for enfamiliehuse, hvilket blandt andet skyldes, at en del haveaffald blev indsamlet som storskrald. En del af det indsamlede affald, der efter sortering viste sig ikke at være almindeligt storskrald, var opsamlet i sorte sække eller anden ikke-transparent emballage. Undersøgelsen af storskraldets sammensætning i 2010 viser samme overordnede tendens som den refererede undersøgelse fra I København er henteordningen tilrettelagt således, at metal indsamles sammen med storskrald, hvorefter metal sorteres fra andet affald på modtageanlæg, hvorfor der er en del metal i det indsamlede storskrald. En stor del af det indsamlede storskrald består af ikke-imprægneret, rent træ (eventuelt behandlet med lak, lud eller andet) f.eks. reoler, skabe, bordplader. I undersøgelsen fra 2008 bestod ca. 30 % af affaldet i de kontrollerede ordninger af rent træ, mens andelen blev vurderet til % i

9 3 Brændbart storskrald fra genbrugsplads 3.1 Affaldets sammensætning Sammensætningen af brændbart storskrald fra genbrugspladser er undersøgt i to undersøgelser for Miljøstyrelsen. Det drejer sig om de tidligere refererede undersøgelser fra 1999 og fra I de to undersøgelser er sammensætningen af stort hhv. småt brændbart undersøgt. 3.2 Småt brændbart Undersøgelsen fra 1999 viste, at småt brændbart indeholder 63 % egentligt storskrald, 15 % haveaffald, 14 % papir og 7 % dagrenovation (køkkenaffald), mens % af affaldet var ikke-imprægneret, rent træ. I 2004 blev småt og stort brændbart fra genbrugspladser igen undersøgt. I denne undersøgelse var der mere fokus på, hvad der gemte sig i de sorte sække undersøgelsen fra 1999 havde nemlig indikeret, at der kunne være et særligt problem med affald, der var emballeret i ikke-transparente emballager. Fordeling på fraktioner i småt brændbart affald (inklusiv indhold fra ikketransparent emballage) fremgår af den anden kolonne i tabel 2. Sorteringen af storskrald blev ikke gennemført efter de samme kriterier i de to undersøgelser, og det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne sammensætningen af småt brændbart. Andelen af køkkenaffald er dog nogenlunde uændret. Det samme gælder andelen af haveaffald. Andelen af papir (og pap) synes størst i undersøgelsen fra 2004 (21 %), men dette inkluderer pap, der i den førstnævnte undersøgelse blev indregnet under storskrald. Amagerforbrænding har gennemført screeninger af sammensætningen af småt brændbart fra genbrugspladser. Disse screeninger viser et mindre indhold af fejlsorteret affald end de ovenfor refererede undersøgelser. Det er ligeledes Econets vurdering, at den viste sammensætning småt brændbart ikke længere (sep. 2010) er repræsentativ for indholdet i affald opsamlet som småt brændbart på genbrugspladser. Der findes dog ingen senere undersøgelser. Tabel 2 viser Econets skøn mht. fordelingen af småt brændbart efter indførelsen af krav i Affaldsbekendtgørelsen om anvendelse af transparente emballager. Tabel 2 viser også fordelingen fra undersøgelsen i

10 Tabel 2 Sammensætning af småt brændbart samt Econets skøn over reduktion som følge af brugen af transparente emballager og den heraf følgende fordeling på fraktioner. Fraktion Sammensætning i inkl. indhold i sorte Forventet reduktion som følge af brug af transparente Beregnet fordeling efter brug af transparente emballager (% ) emballager sække 3 (vægt-%) (vægt-%) Diverse småt brændbart Træ (ikke-imprægneret rent ) Papir og pap Haveaffald Dagrenovation (køkkenaffald) Div. stort brændbart (byggeaffald) Ikke brændbart Jern og metal Farligt affald (inkl. gråzone-affald) El-skrot I alt Den forventede samlede reduktion i mængden af småt brændbart er ca. 20 % med de forudsætninger, der er opstillet i Tabel 2. Andelen af papir/pap og haveaffald i småt brændbart affald vil fortsat være stor. 3.3 Stort brændbart Stort brændbart indeholdt 93 % storskrald, 4 % haveaffald, 1 % pap og papir samt 2 % dagrenovation (køkkenaffald), jævnfør undersøgelsen fra Stort brændbart indeholder således en langt større andel almindeligt storskrald end småt brændbart fra genbrugspladsen. Træaffald udgjorde cirka halvdelen af fraktionen stort brændbart. Undersøgelsen fra 2004 viste, at sammensætningen af stort brændbart var blevet meget renere og ikke indeholdt så meget fejlsorteret affald. Dette tilskrives, at der i perioden kom større fokus på renheden af fraktionerne på genbrugspladsen. Stort brændbart indeholdt: Træ (ikke-imprægneret, rent ) 79 % Møbler og indbo (polster, læder, tekstil) 14 % Byggeaffald (brændbart) 1 % Trykimprægneret træ 1 % Møbler (kakler, glas, metal) 1 % Diverse ikke brændbart 1 % Diverse brændbart 3 % Træ udgjorde således langt den største del af Stort brændbart fra genbrugsplads. Stort brændbart affald er yderst sjældent emballeret derfor er der ingen selvstændig undersøgelse af sammensætningen af stort brændbart emballeret i ikketransparent emballage. 3.4 Sorte sække Næsten halvdelen af affaldet i småt brændbart var emballeret i sorte sække eller lignende ikke-transparent emballage. Sækkene indeholdt især haveaffald, 10

11 genanvendeligt papir og pap, dagrenovationslignende affald (køkkenaffald) og andet (småt) brændbart. De sorte sække indeholdt således en stor andel af fejlplaceret affald enten fordi affaldet skulle være sorteret ud til genanvendelse som én af de andre fraktioner på genbrugspladsen (papir, emballage, haveaffald, farligt affald) eller slet ikke burde forekomme som fraktion på genbrugspladsen (køkkenaffald fra husholdningen). Tendensen med sorte sække med fejlplaceret affald i fraktionen småt brændbart er også set i andre, lokale undersøgelser af affaldets sammensætning gennemført af bl.a. affaldsselskaberne RenoDjurs og KAVO. I 2004 var der allerede kommuner og affaldsselskaber, der krævede, at borgerne skulle anvende transparente sække ved aflevering af emballeret affald. Dette skete, fordi borgerne herved blev bevidstgjort om, at de skulle sortere affaldet inden de afleverede det på genbrugspladsen. Så vidt Econet er orienteret, så er sammensætningen af småt brændbart fra genbrugspladser ikke undersøgt, efter at kommuner/affaldsselskaber har indført krav om brug af transparente emballager. Baseret på fraførte mængder før hhv. efter indførelsen af klare (transparente) sække på udvalgte genbrugspladser har Vestforbrænding i 2008 vurderet effekten ved at kræve brug af klare sække på genbrugspladser 7. Undersøgelsens konklusioner er klare: Brugen af klare sække reducerer andelen af småt brændbart på genbrugspladsen med % (justeret i forhold til udviklingen i den samlede mængde affald tilført genbrugspladsen mellem tidspunkterne for sammenligning). Cirka hver femte tømning af containere til småt brændbart bliver sparet, når der kræves klare sække. Da containeren med småt brændbart er det sted, hvor de fleste brugere normalt afleverer affald, er de klare sække med til at give en bedre afvikling af besøgene på genbrugspladsen. På sigt forventes lavere driftsomkostninger. En reduceret miljøbelastning. Den bedre sortering sikrer, at affald bliver sorteret til genanvendelse, deponering eller specialbehandling i stedet for at ende i fraktionen småt brændbart. Affaldsbekendtgørelsen er efterfølgende blevet revideret. Nu er kommuner og affaldsselskaber blevet pålagt at sikre, at brugerne benytter klare sække, når de afleverer affald på genbrugspladsen (jf. 32, stk. 2 og 39, stk. 3) 1. 7 Klare sække. Effektvurdering. Vestforbrænding, september

12 4 Muligheder for at øge genanvendelsen af storskrald 4.1 Generelle indsatsområder Undersøgelsen fra 2004 beskriver en række generelle forudsætninger for at øge genbrug og genanvendelse af storskrald. Der peges på fire forhold, som skal være til stede, og som hver for sig kan optimeres på forskellig vis: Information særligt vigtigt er det her, at borgerne har den nødvendige viden om affaldsordningerne i kommunerne Organisering af ordningen hermed menes, at de ydre rammer til sortering i fraktioner og mulighederne skal være til stede, uden at de bliver for besværlige at bruge Service og kontrol f.eks. via skraldemænd og pladspersonale på genbrugspladser Afsætning af affald og genbrugelige produkter gælder både de indsamlede materialer samt møbler og husgeråd til genbrug. Rapporten indeholder detaljerede synspunkter i relation til de fire forhold. Desuden nævner rapporten forskellige muligheder for at øge genbrug hhv. genanvendelse af storskrald. Endelig nævner rapporten en række tværgående aktiviteter som kunne bidrage til at styrke viden og holdning til at genanvende og genbruge storskrald. De seks hovedbudskaber er en anbefaling af følgende tiltag: Opsamle og formidle viden gennem ERFA-grupper Udarbejde landsdækkende håndbog om behandlingsmuligheder Øge samarbejde mellem kommune og private borgergrupper Gennemføre informationskampagner Formidle og håndhæve gældende regler Gennemføre miljøøkonomiske analyser for udvalgte fraktioner i storskrald. 4.2 Konkrete indsatsområder Tidligere undersøgelser viser, at det forbrændingsegnede storskrald indeholder en del genanvendelige materialer (papir, pap, emballageaffald, metal, haveaffald og træ) eller affald, som slet ikke hører hjemme under storskrald (f.eks. farligt affald, el-skrot eller dagrenovation/køkkenaffald). Ikke-transparente emballager (sorte sække, lukkede papkasser ol.) indeholder særligt meget af disse fraktioner. Hvis brugerne af storskraldsordninger skal ændre deres adfærd og i højere grad end i dag sortere genanvendeligt affald, køkkenaffald og farligt affald fra storskraldet, er det vigtigt, at brugerne får muligheder, som er mindre besværlige at anvende end ordninger, hvor disse fraktioner ofte ender som forbrændingsegnet storskrald. Tiltaget med kun at tillade brug af transparente emballager, når affald afleveres på genbrugspladsen og i storskraldsindsamlingen er et vigtigt skridt i retning af at få borgerne til at frasortere mere forbrændingsegnet storskrald til genanvendelse og andre ordninger. Det er vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber følger op på ord- 12

13 ningen og sikrer, at brugerne efterlever dette krav. Vurderingen fra Vestforbrænding viser, at de klare sække kan omfordele ca. 20 % af det affald, der tidligere blev indsamlet som småt forbrændingsegnet affald. Der foreligger dog ingen undersøgelser, der viser, hvorvidt denne omfordeling skyldes, at der er en øget genanvendelse, eller om affald er ført tilbage til f.eks. dagrenovationen det kræver konkrete affaldsanalyser af den nye sammensætning af forbrændingsegnet storskrald for kunne påvise denne omfordeling. Sorte sække kan fortsat købes til en billig penge i byggemarkeder, og for personalet på genbrugspladser kan det på kort sigt resultere i færre konflikter, hvis de ikke vælger at håndhæve kravet om transparente (og dyrere) sække. Der er således flere incitamenter til fortsat at bruge sorte sække på genbrugspladsen. Derfor er det vigtigt, at kommune / affaldsselskab fortsat har fokus på brugen af de klare sække. Kurser for pladspersonalet er ét af flere indsatsområder i denne forbindelse. En af de helt store fraktioner i forbrændingsegnet storskrald er træ. Rent træ optræder i stor mængde såvel fra hente- som fra bringeordninger. På genbrugspladser er man i stigende omfang begyndt at udsortere træ som en selvstændig fraktion. Træ sorteres ikke ud som selvstændig fraktion fra indsamlingsordninger. Affaldstræ kan afsættes til spånpladeproduktion, forudsat at træet ikke er imprægneret. Virksomheden Novopan Træindustri AS på Djursland kan aftage en større mængde affaldstræ bl.a. fra storskraldsordninger. Affaldstræet indgår som råvarer til deres spånpladeproduktion 8. Novopan Træindustri AS aftager i dag ca ton affaldstræ til denne produktion og kan i princippet aftage 2-3 gange mere 9. Også internationalt er der et marked for affaldstræ til spånpladeproduktion. En række af landets kommuner har allerede reduceret indsamlingen af storskrald specielt fra enfamiliehuse og i stedet udvidet mulighederne for at aflevere sorteret storskrald på genbrugspladser. Denne udvikling vil sandsynligvis fortsætte de kommende år. En af grundene til denne udvikling er, at mulighederne for at sortere affaldet ikke er så gode på en indsamlingsvogn som på genbrugspladsen. Såfremt der ønskes en større genanvendelse af storskrald, vil en omlægning fra hente- til bringeordning være et skridt i denne retning. Det er dog vigtigt at bemærke, at det er lettere at få borgere i enfamiliehuse til at benytte genbrugspladsen end borgere fra etageboliger. Fra etageboliger med fælles, kollektiv ordning for flere husstande er det lettere at etablere en henteordning. Hvis fraktionen småt brændbart fra genbrugspladser bliver renere og ikke indeholder så relativt store mængder af let nedbrydeligt bioaffald (køkkenaffald og haveaffald), som det er tilfældet i dag, så ville det kunne sorteres mekanisk på et centralt sorteringsanlæg. Dette vil øge genanvendelsen af fraktionen Storskrald fra henteordninger Mængden af (brændbart) storskrald indsamlet gennem henteordninger er ca ton, se afsnit 1.4. Henteordningen har en begrænsning i forhold til at sortere mere affald til genanvendelse vognen til indsamling har begrænset plads til at sortere affald. Hvis det derfor skal lykkes at sortere en større del af affaldet til genanvendelse, synes der at være tre muligheder: 1. indsætte endnu en (komprimator)vogn til indsamling af en større fraktion her tænkes især på indsamling af træ. Ca. 40 % af det forbrændingsegnede storskrald (fra etageboliger) udgøres af træ. Forudsættes det, at 75 % heraf kan indsamles som en ikke-imprægneret, ren træ-fraktion, svarer det til 8 Affaldstræ fra vugge til vugge. Tidsskriftet Teknik og Miljø, nr. 3, s. 82, Anders Jensen, Novopan Træindustri AS, september

14 ca ton på landsplan svarende til ca. 30 % af den samlede mængde indsamlet (brændbart) storskrald. 2. sortere det indsamlede storskrald på et centralt, mekanisk sorteringsanlæg. Det skønnes, at ca. 50 % af træ kan sorteres fra på et sorteringsanlæg, mens stort set alt jern og metal kan udsorteres. Pap og plast kan i en vis udstrækning ligeledes sorteres fra. Samlet set vurderes det, at % af det forbrændingsegnede storskrald fra henteordning kan sorteres fra til genanvendelse via et sorteringsanlæg. Resten af affaldet vil gå til forbrænding. 3. afskaffe henteordninger for storskrald. Henteordninger er bl.a. kendetegnet ved, at kun en begrænset del af det indsamlede storskrald bliver sorteret til genanvendelse. Hvis henteordningerne blev droppet, og affaldet i stedet blev indsamlet via genbrugspladser, så kunne en større del af affaldet blive genanvendt. Det vurderes, at ikke-imprægneret, rent træ (40 % af den samlede mængde storskrald fra henteordning) kunne sorteres fra, hvis affaldet i stedet blev afleveret på genbrugsplads. Hertil kommer muligheden for at øge genanvendelse af papir, pap, plast, metal og plast, hvilket skønsmæssigt kan udgøre yderligere mindst 20 % af affaldet. Der vil således være potentiale for at kunne reducere mængden af storskrald til forbrænding med ca. 60 %, hvis affaldet i stedet blev indsamlet via genbrugspladserne. Det svarer til ton. Der er tale om et kontroversielt tiltag, der kræver en omlægning fra hente- til bringeordning. Effektiviteten i de tre nævnte tiltag kan ikke lægges sammen Småt brændbart fra genbrugspladser Mængden af småt brændbart fra genbrugspladser er ca ton (2008), se afsnit 1.4. I dag (2010) har alle kommuner indført brug af transparente sække og alt andet lige, så er mængden sandsynligvis % mindre alene af denne grund. Det skyldes som omtalt, at brugere af genbrugspladser nu sorterer deres affald bedre, fordi der er større synlighed med hvad, der bortskaffes som småt brændbart. Udover at mængden af småt brændbart er blevet mindre på grund af bedre sortering, så er mængden desuden blevet mindre på grund af nedgangen i den økonomiske aktivitet. Der foreligger ingen offentliggjorte analyser af sammensætningen af småt brændbart efter kravet om brug af transparente emballager. Mulighederne for at flytte affald fra småt brændbart til genanvendelse kan være: 1. Mere vejledning og kontrol på genbrugspladsen. Dette vil mange steder reducere andelen af papir/pap, haveaffald, køkkenaffald, farligt affald og elskrot yderligere. Da mange genbrugspladser allerede har en intensiv vejledning og kontrol, er det usikkert, hvor meget denne ekstra kontrol kan bidrage til at flytte affald fra forbrænding til genanvendelse. 2. Mekanisk sortering af småt brændbart fra genbrugspladser. Når indhold af bioaffald (have-parkaffald, køkkenaffald) i småt brændbart er reduceret gennem brug af transparente emballager, er det muligt at sortere affaldet på et sorteringsanlæg. Det er imidlertid usikkert hvor stort potentialet er for at udsortere genanvendelige materialer fra småt brændbart. Det bør derfor undersøges, hvad sammensætningen af småt brændbart er (efter krav om brug af transparente emballager) før denne mulighed overvejes. 14

15 Der mangler opdateret viden om sammensætningen af småt brændbart for nærmere at kunne vurdere effekten af yderligere tiltag, der skal sikre en større genanvendelse af denne fraktion Stort brændbart fra genbrugspladser Næsten 80 % af ca ton stort brændbart fra genbrugspladser består af rent træ, se afsnit 3.3. En stor del af dette træ vil kunne opsamles i en særlig fraktion som rent træ. Hvis trefjerdedele kan sorteres fra som rent træ, kan mængden af stort brændbart reduceres med 60 %. På landsplan er der således et potentiale til at reducere mængden af stort brændbart med ca ton træ, som kan genanvendes bl.a. til spånpladeproduktion. Mængden af stort brændbart på genbrugspladser har ligesom mængden af småt brændbart været faldende de seneste som følge af nedgang i den økonomiske aktivitet. 15

16 5 Konklusion Mængden af forbrændingsegnet storskrald er ton (2008). Denne mængde fordeler sig på: o Ca ton fra indsamlingsordninger o Ca ton småt brændbart fra genbrugspladser o Ca ton stort brændbart fra genbrugspladser 5.1 Forbrændingsegnet storskrald fra indsamlingsordninger Der er skitseret 3 måder, hvorpå mængden af storskrald fra indsamlingsordninger kan begrænses og en større andel af affaldet kan sorteres fra til genanvendelse. Særskilt indsamling af ikke-imprægneret, rent træ Ca. 40 % af mængden er træ. Etableres en særlig indsamlingsordning (ekstra komprimatorvogn), skønnes det, at 75 % af denne mængde vil kunne indsamles til genanvendelse. Det svarer til en samlet mængde på ca ton, eller 30 % af den samlede mængde forbrændingsegnet storskrald fra indsamlingsordninger. Sortering på et centralt sorteringsanlæg Blev affaldet i stedet indsamlet og sorteret på et centralt sorteringsanlæg, kunne en del træ, jern/metal, pap og plast sorteres fra. Det skønnes, at % af den samlede mængde på denne måde kunne sorteres fra til genanvendelse. Det svarer til ton træ, jern/metal, pap og plast. Ændre henteordning til bringeordning Ved at afskaffe henteordninger for storskrald og i stedet etablere bringeordninger kunne mængden af storskrald til forbrænding reduceres væsentligt. Potentielt set er der mulighed for at reducere mængden til forbrænding med 60 %. Det svarer til ton. Tiltaget vil kræve en væsentlig omlægning af affaldsindsamlingen især for etageboliger kræver det helt nye koncepter for indsamling af affald. For enfamiliehuse vil det i mange kommuner betyde en ændret opfattelse af service til borgerne. 5.2 Småt brændbart storskrald Sorteringen af småt brændbart storskrald er i dag blevet langt bedre end for blot få år siden. Det skyldes blandt andet kravet om, at det kun er tilladt at aflevere emballeret affald på genbrugsstationer, hvis det er emballeret i klare plastsække. Potentialet for yderligere at reducere mængden af småt brændbart vurderes at være begrænset. Notatet peger på muligheden for at øge vejledning og kontrol på genbrugspladsen. Central sortering af småt brændbart kan være en mulighed, hvis affaldet ikke indeholder bioaffald eller farligt affald. 5.3 Stort brændbart storskrald Indholdet af træ i denne fraktion er stort. Det skønnes, at mængden af stort brændbart kan reduceres med 60 %, hvis ikke-imprægneret, rent træ sorteres ud som en selvstændig fraktion. Det svarer til en øget genanvendelse på ton årligt. 16

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 ALBERTSLUND KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper:

Storskraldsordningen omfatter to forskellige ordninger, målrettet de forskellige boligtyper: GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 2 - Udbud af storskrald NOTAT Dato: 25. september 2015 Af: Lenette Møller Jensen, Anja Hoff Hansen og Malene Matthison-Hansen Introduktion og lovgrundlag Gladsaxe

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Analyse af affald fra sorteringsanlæg

Analyse af affald fra sorteringsanlæg Analyse af affald fra sorteringsanlæg Rapport udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland, Claus Petersen Dato: 20. januar 2016 Projekt: 554 Analyse af affald fra sorteringsanlæg Indholdsfortegnelse

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag Kortlægning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport... 3 3 Husholdningsaffald...

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Affald fra husholdninger GLOSTRUP

Affald fra husholdninger GLOSTRUP Affald fra husholdninger 2014 GLOSTRUP Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 KORTLÆGNING af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund...3 2 Datakilder...3 2.1 Husholdningsaffald...3 2.2 Erhvervsaffald...3 2.3 Import og eksport...3 3 Husholdningsaffald...4

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

AFFALDSPLAN

AFFALDSPLAN AFFALDSPLAN 2019-2030 Bilag 1 Kortlægning af affaldsmængder Ishøj Kommune 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Datakilder... 3 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 3 2.3 Import og eksport...

Læs mere

Model for beregning af genanvendelsesprocent

Model for beregning af genanvendelsesprocent Model for beregning af genanvendelsesprocent Vestforbrænding har gjort en aktiv indsats for at opnå den nationale ressourcestrategis mål om 50% genanvendelse af de syv fokusfraktioner i henhold til regeringens

Læs mere

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Notat Sagsnr.: 2013/0009370 Dato: 20. august 2014 Titel: Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer Sagsbehandler: Per Hauge Miljøsagsbehandler Generelt for

Læs mere

Handleplan 2014 for Affald

Handleplan 2014 for Affald Handleplan 2014 for Affald Handleplanen 2014 er en præsentation af de større opgaver, som skal gennemføres i det kommende år inden for affaldsområdet i Ballerup Kommune. I 2014 er der fokus på forsøg med

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland

Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Undersøgelse af brændbart erhvervsaffald fra Djursland Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland og Claus Petersen Dato: 5. juni 2017 Projekt: 620 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Fremgangsmåde...

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Formålet med regulativet

Formålet med regulativet Formålet med regulativet Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Fanø Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske

Læs mere

Bilag 1. Øget genanvendelse i bringeordninger. Baggrund. 27. november 2014

Bilag 1. Øget genanvendelse i bringeordninger. Baggrund. 27. november 2014 27. november 2014 Bilag 1 Øget genanvendelse i bringeordninger Baggrund I Reno Djurs opland er der i dag en velfungerende indsamlingsordning for papir og pap, hvor alle husstande har en særskilt beholder

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST

KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST KORTLÆGNING & PROGNOSE UDKAST 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2013-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens (BEK

Læs mere

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND?

NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? NYE HENTEORDNINGER PÅ DJURSLAND? STATUS OG MULIGHEDER DEBATOPLÆG Denne folder belyser i kort form affaldsordningerne og genanvendelsen for husholdningerne i den nuværende situation og effekter ved at indføre

Læs mere

Dagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning

Dagrenovation i tal. DAKOFA konference 21. august 2012 Claus Petersen, Econet AS. Oplægget bygger på. Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Dagrenovation i tal DAKOFA konference Claus Petersen, Econet AS Oplægget bygger på Undersøgelse af dagrenovationens sammensætning Enfamilieboliger 4 eksemplariske kommuner Madspild/madaffald, batterier

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune

Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder

Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Økonomiske modeller for installation af indendørs sorteringsenheder Bilag 1: Kortlægning MST projekt J.nr. MST-770-00308 14. december (seneste version af dokumentet kan findes på www.sorterbedre.dk) Dataindsamling

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal

Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Svar på spørgsmål vedrørende nye indsamlingsordninger for genanvendeligt affald i Norfors Kommunerne, Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal Hvor meget forventer man at indsamle af hver fraktion i

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Affaldsmængder Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald. Forsyningsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Temadrøftelse 1 - Farligt affald og storskrald NOTAT Dato: 18. september 2015 Af: Anja Hoff Hansen og Lenette Møller Jensen Gladsaxe Kommunes affaldsordninger skal

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer. Forsyningsafdelingen GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1. Ordning for genanvendelige materialer NOTAT Dato: 25. september 2015 Anja Hoff Hansen & Malene-Mattison Hansen Introduktion I april 2013 indførte Gladsaxe

Læs mere

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Statusnotat 2016 og handlingsplan 2017

Statusnotat 2016 og handlingsplan 2017 Statusnotat 2016 og handlingsplan 2017 1 På affaldsområdet udarbejdes der hvert år en status for den indsats, der er udført i løbet af året, og der udarbejdes en ny handlingsplan for det kommende år. Dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart

Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart Rent træ fra genbrugspladser i Assens og Middelfart Del 2. Efter-analyse sammenlignet med før-analyse Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland & Freja Lerche Dato: 20. oktober, 2016 Projekt: 595 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5.

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5. Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling Den 7. juni 2005 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2014 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT AFFALD FRA HUSHOLDNINGER VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 8 3 Fraktioner

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER GLOSTRUP KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER GLOSTRUP KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 8 3 Fraktioner og behandlingsmetoder...

Læs mere

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016

BILAG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET TAKSTER I 2016 TAKSTER I Administration, bolig 1309 af 18/12/2012, Kapitel 8. Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter dække udgifterne på funktion 1.38.60 Generel administration

Læs mere

Rent træ fra Assens Forsynings genbrugspladser

Rent træ fra Assens Forsynings genbrugspladser Rent træ fra Assens Forsynings genbrugspladser Del 1. Før-analyse Econet AS Udarbejdet af: Casper Mayland & Freja Lerche Dato: 4. april, 2016 Projekt: 595 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen... 3 1.1

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 Bilag 1: Forslag til takster på affaldsområdet i Administration, bolig fastsættelsen følger Miljøstyrelsens bekendtgørelser, hvorfor taksten Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal

Læs mere

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Ren besked om affald LÆS OM DE NYE ORDNINGER Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning

Læs mere

Svendborg uden affald 2022

Svendborg uden affald 2022 Svendborg uden affald 2022 Svendborg Kommune skal ændre på ordningerne for husholdningsaffald for at øge mængden af affald som genanvendes. Det nationale mål er, at der skal genanvendes minimum 50% af

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2018 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 4. december 2012 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager I dag indsamles glasflasker, emballageglas, plastflasker og øl- og sodavandsdåser

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2015 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2013 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

Anbefaling: Aalborg uden affald

Anbefaling: Aalborg uden affald Punkt 3. Anbefaling: Aalborg uden affald 2014-2025. 2011-41668. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers offentlighedsperiode,

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Notat. Indhold. Affaldsfraktioner i Danmark. Dato: 4. december Version: 5

Notat. Indhold. Affaldsfraktioner i Danmark. Dato: 4. december Version: 5 Notat Projekt: Affaldsfraktioner i Danmark Dato: 4. december 2014 Version: 5 Udarbejdet af: Incentive Indhold 1 Opsummering 2 1.1 Indledning 2 1.2 Samlede resultater 3 1.3 Resultater for servicevirksomheder

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8

Benævnelse: Administration, bolig Miljøbeskyttelsesloven, nr. 879 af 26/06/2010, 48 og Affaldsbekendtgørelsen, nr af 18/12/2012, Kapitel 8 BILAG 1b Takster på affaldsområdet og etablering af lille innovativt affaldsanlæg Benævnelse: Administration, bolig Sammen med indtægterne fra gebyret Administration, erhverv skal disse gebyrindtægter

Læs mere

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning:

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Norddjurs Kommune Syddjurs kommune!"" ### $ % $ &' ( )** Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Reno Djurs I/S vil igangsætte følgende

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 1.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 1.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

AFFALDSPLAN Fremskrivning af affaldsmængder

AFFALDSPLAN Fremskrivning af affaldsmængder AFFALDSPLAN 2019-2030 Fremskrivning af affaldsmængder 1 Indhold 1 Formål og baggrund... 3 2 Forventede affaldsmængder i Egedal Kommune... 3 3 Vurdering af behandlingskapaciteter... 5 3.1 Vestforbrænding...

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2017 GLOSTRUP KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2017 GLOSTRUP KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2017 GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 8 3 Fraktioner og behandlingsmetoder...

Læs mere

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald

Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald i Dragør Kommune 1 Anvisningsordning for Bygge- og anlægsaffald Tillæg 3 til Regulativ for Erhvervsaffald Dragør Kommune Regulativ-tillæg for bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2017 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 norfors@norfors.dk www.norfors.dk Indholdsfortegnelse Affaldsstatus

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune 2018

Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune 2018 Data om affaldsindsamling i Aarhus Kommune i store tal Affaldsindsamling i Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus står for den samlede håndtering af affald fra private husstande i Aarhus Kommune. Affaldsløsningerne

Læs mere

Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter

Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter Refleksioner over konsekvenser af ny definition på MSW og beregning af genanvendelsesprocenter v/henrik Wejdling, AffaldPlus DAKOFAs konference 20.03.18 Husholdningsaffald Definition Gældende Nye Ingen

Læs mere

Affald fra husholdninger VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT

Affald fra husholdninger VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT Affald fra husholdninger 2014 VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser

Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Bilag 6: Planens samlede driftsomkostninger og anskaffelser Affaldshåndteringsplanens fokusområder Alle tal er i 1.000 kr. Alle tal med * er internt forbrug indeholdt i nuværende organisation. (1) Note

Læs mere

Regnskab for genanvendelse og affald

Regnskab for genanvendelse og affald 123 Regnskab for genanvendelse og affald November 2018 Dokument nr. D2018-261275 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1. Klimaregnskab

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger

Læs mere

Affald fra husholdninger VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT

Affald fra husholdninger VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT Affald fra husholdninger VESTFORBRÆNDING SAMLERAPPORT 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Historik og skift i metodevalg... 7 3 Fraktioner

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere