De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi i Det viser de første resultater fra projekt Varmeplan. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet er nu gennemregnet i projekt Varmeplan. Indtil videre er der opstillet tre scenarier, som belyser forskellige udviklingsmuligheder med hensyn til det fremtidige varmemarked og brug af forsyningsteknologier (se boksen om scenarier på næste side). I alle tre scenarier spiller affald og biomasse en stærkt stigende rolle som brændsel i varmeforsyningen på bekostning af kul og olie, og i alle tre scenarier vil vedvarende energi dække mere end 70 pct. af varmeforsyningen i 2025, også når affaldsanlæggenes CO2-emission fra den ikke organiske andel af affaldet regnes med. Grundscenarie Varmebesparelser & dec. Øget varmemarked Affald Biomasse Solvarme overskudsvarme Geotermi De tre scenariers andel af vedvarende energi i varmeproduktion i 2025 Biomasse i stedet for kul Scenarierne er opstillet under forudsætning af stigende priser på fossile brændsler og biomasse, og at de nuværende regler for afgifter og tilskud også er gældende i fremtiden. Med disse forudsætninger peger analyserne på, at det vil være økonomisk forsvarligt at skifte kul ud med biomasse på de store kraftvarmeværker, og det kan endda ske meget hurtigt. Til ren elproduktion vil kul fortsat være konkurrencedygtig i forhold til biomasse med de valgte grundforudsætninger. Også varmeproduktion fra affald vil som i dag blive prioriteret før de fossile brændsler. Her vil udnyttelsen af varmen først og fremmest være bestemt af udbygningstakten for nye affaldsfyrede kraftvarmeanlæg i hovedstadsområdet og stigningen i affaldsmængderne i fremtiden. Det betyder, at omstilling til biomasse får en hovedrolle i første del af perioden frem mod 2025, mens affald får stigende betydning i den sidste del af perioden. I 2025 viser scenarierne, at affald og biomasse være de altdominerende brændsler i varmeforsyningen med stort set lige stor vægt. Ud over affald og biomasse indgår også geotermi, solvarme, industriel overskudsvarme og varmepumper som kilder til fjernvarmeproduktion. De foreløbige resultater fra analyserne viser, at geotermi muligvis kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til biomassekraftvarme på længere sigt. Det afhænger blandt andet af prisudviklingen på de brændsler, som geotermien skal fortrænge. Derimod tyder beregningerne på, at solvarme, industriel overskudsvarme og varmepumper ikke umiddelbart er økonomisk konkurrencedygtige. Kortlægningen af potentialet for udnyttelse af industriel overskudsvarme i hovedstadsområdet har vist et meget lille potentiale.

2 Den store andel vedvarende energi har stor betydning for reduktionen i CO2-emissionen og samlet set viser scenarierne, at CO2-emissionen fra fjernvarmeproduktionen falder til mindre end en tredjedel af emissionen i I det ene scenarie forventes markante investeringer i varmebesparelser, og varmemarkedet bliver mindre. I det andet scenarie øges varmemarkedet ved i en række områder at tilslutte erhverv og større ejendomme, som Kraftvarmen bliver mere attraktiv I scenarierne er det antaget, at elproduktionen på kraftvarmeanlæggene afsættes på et velfungerende nordeuropæisk elmarked, idet det samlede elmarked er med i simuleringsmodellen. Analyserne viser, at kraftvarmeværkerne og i mindre grad affaldsforbrændingsanlæggene i hovedstadsområdet fortsat vil have stor betydning på elmarkedet. Anlæggene vil i 2025 tilsammen producere ca. halvdelen af det østdanske elforbrug. Antagelserne om øgede brændselspriser og CO2 kvotepriser vil samtidig øge fordelen ved kraftvarme frem for separat produktion af el og varme. På den anden side betyder de stigende affaldsmængder og udbygningen med elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, at varmeproduktionen fra de almindelige kraftvarmeværker falder frem mod 2025, da affaldsanlæggene har lavere elvirkningsgrad end de kraftvarmeværker, hvor varmen ellers ville være produceret. De tre analyserede scenarier Grundscenarie: Moderat udvikling af varmeforbruget, baseret på kommunale planer/prognoser. Varmebesparelser på 8 % til 2025, og stigning på grund af nybyggeri giver nogenlunde uændret forbrug over årene. Konvertering af dampnettet til fjernvarme frem mod Besparelser og decentral teknologi: Store varmebesparelser, på i alt ca. 25 pct. i Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket ophører som grundlast inden Udbygning med varmepumper, solvarme og industriel overskudsvarme i fjernvarmesystemet. Øget varmemarked: Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme i CTR og VEKS kommunerne inkl. Køge og Lyngby, i alt ca. 7 PJ. Udbygning med geotermi samt fjernkøling i det indre København PJ Varmebesparelser eller et øget varmemarked I scenarierne belyses to forskellige situationer for varmemarkedet i hovedstadsområdet Grundscenarie Besparelser & dec. Øget varmemarked Affald Andet Kraftvarme Spids Varmeproduktionen i de tre scenarier i 2025 sammenlignet med produktionen i i dag er forsynet med individuel naturgas, til fjernvarmenettet. Samlet set betyder det en udvidelse af varmemarkedet med knap 20 pct. i forhold til grundscenariet. Endvidere introduceres fjernvarmebaseret fjernkøling i det indre København, hvor det vurderes, at der er et muligt marked for denne teknologi. Varmemarkedets størrelse har naturligvis betydning for de produktionsanlæg, som skal levere varmen. I besparelsesscenariet kan de naturgasfyrede kraftvarmeværker i det indre København lukkes som grundlastanlæg i 2020 uden at der investeres i ny kraftværkskapacitet. Det kræver dog investeringer i fjernvarmenettet og i decentrale varmekilder som fx varmepumper. Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 2

3 Scenariet med et øget varmemarked viser, at udbygningen på affaldsanlæggene samt geotermi sammen med den eksisterende kraftværkskapacitet kan levere den nødvendige varme. Det drejer sig om forbindelsen over Damhussøen og fra Avedøre inde i VEKS-systemet samt forbindelsen mellem Vestforbrænding og CTRsystemet. Mt CO2 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Grundscenarie Varmebesparelser & dec. Øget varmemarked Affald Kul Naturgas Olie Individuel opvarmning Der er flere muligheder for at forstærke overføringsforbindelserne, men de kræver alle nye store og dyre rørføringer. Det er derfor et særligt emne i de videre analyser at se på økonomien i at fjerne flaskehalse i det samlede system. Værdien af fjernelse af flaskehalse vil især være påvirket af en udvidelse af varmemarkedet, specielt vest for Damhussøen og af den tilgængelige grundlastkapacitet øst for Damhussøen. CO 2 emissionen i de tre scenarier i 2025, fordelt på brændselstyper. I de to første scenarier er emissionen fra det individuelle varmemarked, som fjernvarmeforsynes i det tredje scenarie, medregnet. Det øgede varmeforbrug i VEKS systemet ser ud til at kunne indpasses i transmissionssystemet uden større problemer, mens lukning af kraftværkerne i indre København vil give større udfordringer til varmetransmissionen. Dyre flaskehalse Scenarierne viser, at de flaskehalse, der er i varmetransmissionen i dag, også kan give problemer i fremtiden. Et særligt tema er tilpasning af varmeproduktionen til varmeforbrugets variation i løbet af året. Analyserne peger på, at det kan have en betydelig værdi for det samlede system at kunne mellemlagre en del af det brændbare affald i sommerperioden, for at kunne udnytte affaldet i de perioder hvor den såkaldte marginale varmeomkostning er højest. Til gengæld tyder de foreløbige analyser ikke på, at det kan betale sig at lagre større mængder varme end det, der kan lade sig gøre på døgnbasis. Tænk langsigtet og sammenhængende Midtvejsworkshop: Tilfredshed med projekt Varmeplan, men også ønsker om at se frem til 2050, når s fremtidige varmeforsyning skal analyseres. Projekt Varmeplan afholdt sin midtvejsworkshop den 26. januar 2009, hvor en bred kreds af aktører var indbudt til at debattere forudsætningerne og de foreløbige resultater fra projektet. Formiddagen gav et overblik over de politiske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet samt et indblik i, hvordan nogle af kommunerne arbejder med klimaplaner. Endvidere gav de to store kraftværksejere DONG Energy og Vattenfall deres bud på, hvordan CO2-reduktionsmålene kan realiseres i hovedstadsområdet. Endelig blev formiddagen rundet af med en præsentation af de væsentligste forudsætninger og resultater af projektets scenarieanalyser. Se alle præsentationerne på projektets hjemmeside Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 3

4 Besparelser, geotermi og affald Eftermiddagen var helliget opponentindlæg og en paneldebat, styret med hård hånd af journalist Karen Hjulmand fra Danmarks Radio. De tre opponenter, Tarjei Haaland fra Greenpeace, Peter Bach fra Energistyrelsen og Birgit Holmboe fra Videncenter for affald, havde en række ønsker til det videre arbejde i projektet. Mere geotermi, mere vægt på det langsigtede perspektiv og en mere nuanceret vurdering af de fremtidige affaldsmængder var buddene fra opponenterne. Tarjei Haaland fremhævede de store geotermiske reserver som fremgår af en ny opgørelse fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde PJ er vurderingen, og disse meget store mængder bør indgå med stor vægt i analyserne af fremtidens varmeforsyning. Det kan være farligt at forlade sig på, at der altid vil være tilstrækkelig mængder biomasse til rådighed, så også af hensyn til forsyningssikkerheden bør det undersøges, om geotermi kan spille en større rolle. Projektet bør også gøre sig nogle grundige betragtninger over tilgængelige bio- massemængder, fremhævede Tarjei Haaland. Han pegede desuden på, at det er vigtigt at regne med en tilpas lav kalkulationsrente, når de samfundsøkonomiske regnestykker stilles op. Det vil være i tråd med Finansministeriets seneste udmeldinger. Kombinationsscenarie efterlyses Peter Bach fremhævede, at projektets analyser er vigtige for de landspolitiske overvejelser og opfordrede til, at projektets resultater blev ekstrapoleret til landsplan. Han fandt det endvidere vigtigt at scenarieanalyserne ikke kun analyserede varmeforsyningen frem til 2025, men også inddrog de langsigtede forsyningsmuligheder frem mod 2050, hvor det nuværende produktionsapparat er skiftet ud. Peter Bach foreslog, at der blev udarbejdet et kombinationsscenarie, hvor både markante varmebesparelser og en udvidelse af fjernvarmemarkedet indgår. Varmebesparelser er et vigtigt, men vanskeligt virkemiddel i klima- og energipolitikken, og det er væsentligt, at der foregår en indsats på området allerede nu. Der var god debat på midvejsworkshoppen - også fra deltagerne i salen. Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 4

5 Birgit Holmboe kunne på den ene side bekræfte, at affaldsprognosen, som er anvendt i projektet, er det bedste gæt på de fremtidige affaldsmængder, som man har i dag. Hun efterlyste på den anden side følsomhedsanalyser, hvor en større del af affaldet indgår i kildesortering og genbrug. Efter opponent-indlæggene var der paneldebat med direktørerne fra de tre varmeselskaber, repræsentanter for kraftværksejerne og direktørerne fra affaldsanlæggene som deltagere, kombineret med spørgsmål og indlæg fra salen. Affaldssiden bakkede op om affaldsprognosen og de forventninger til udbygning med affaldsanlæg, som indgår i projektets forudsætninger. Der blev peget på, at røggaskondensering kan være en mulighed på de nye anlæg, men de nugældende afgiftsforhold gør det ikke selskabsøkonomisk attraktivt. Der blev også peget på muligheden for import af brændbart affald til at sikre stabile affaldsmængder i fremtiden uanset hvordan udviklingen i de danske affaldsmængder kommer til at forløbe. Biomasse en realistisk mulighed Kraftværksejerne bekræftede, at det er muligt og realistisk at anvende væsentligt større mængder biomasse i kraftvarmeproduktionen på kraftværkerne i hovedstadsområdet. Usikkerheden ligger først og fremmest på tilgængeligheden af biomasseressourcerne. Biomasse forventes at udvikle sig til en regional eller international ressource, som handles på markedsvilkår, men det er usikkert, hvordan prisdannelsen vil vise sig at være i fremtiden. Det er blandt andet afhængigt af, hvor stor en efterspørgsel, der vil komme fra andre lande og sektorer. Paneldebatten viste herudover, at der er behov for følsomhedsanalyser, hvor de mest afgørende forudsætninger med hensyn til brændselspriser, affaldsmængder, afgifts- og tilskudsforhold udfordres. De næste skridt Projektets styregruppe har lagt stor vægt på, at dialogen med interessenterne får indflydelse på den videre tilrettelæggelse af projektets gennemførelse, og styregruppen er derfor glad for de mange og konstruktive tilbagemeldinger, som kom på midtvejsworkshoppen. Formanden for styregruppen, Inga Thorup Madsen, konstaterer, at workshoppen har sat øget fokus på en række spændende elementer. Fremtiden er stor for affaldssektoren, fremhævede Ulla Röttger, direktør på Amagerforbrændingen - Biomasse og affald ser ud til at være de helt dominerende virkemidler til at øge mængden af vedvarende energi og reducere CO2 i vores foreløbige resultater. Men vi er også nødt til at vise, hvordan den samme høje andel vedvarende energi i produktionen af fjernvarmen kan nås med andre midler. Først da kan vi få et nuanceret billede af omkostninger og usikkerheder for forbrugerne og for samfundet ved de Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 5

6 forskellige valg, der kan tages. Det betyder, at vi skal se mere på geotermi, solvarme, varmepumper og andre teknologier. Derudover vil vi analysere om det er muligt at bliver fuldstændig fri for fossile brændsler allerede i 2025, siger Inga Thorup Madsen. - Vi har indtil nu vist et grundscenarie og to scenarier med fokus på henholdsvis varmebesparelser og på konvertering af individuel naturgasopvarmning til fjernvarme. I den kommende periode vil vi yderligere analysere forudsætningerne for både varmebesparelser og konvertering til fjernvarme, og vi vil især se på, hvordan disse virkemidler kan kombineres. Indtil nu har vi koncentreret os om at se frem mod år Vi skal meget hurtigt til at se på det rigtig langsigtede perspektiv for fjernvarmen til Hvilke typer anlæg skal levere grundlasten til Hovedstadsområdet om 40 år, hvor kravet måske er 100 pct. vedvarende energi, og hvor vindkraften måske leverer størstedelen af elproduktionen? I perspektivscenariet vil vi lægge stor vægt på fleksibilitet og på et varmesystem, som ikke er domineret af én teknologi eller ét brændsel. Vi skal også se mere grundigt på lavere temperaturer i fjernvarmenettet, flere varmebesparelser og langt større udvidelse af fjernvarmen ind i individuelt forsynede områder. - Endelig har workshoppen vist et behov for at vi er meget tydelige på både samfundsøkonomien og brugerøkonomien i scenarieanalyserne. Her er det også vigtigt, at vi regner på følsomheder overfor affaldsmængder og over for forskellige brændselspriser, og afgifts- og tilskudsregler. Så vi får travlt her i foråret. Vi glæder og til at præsentere resultaterne af anstrengelserne i juni måned i år, slutter formanden for styregruppen. Astrid Birnbaum, Inga Thorup Madsen og Lars Gullev, som udgør den ene halvdel af styregruppen for Varmeplan, lyttede opmærksomt til indlæggene og debatten på Midtvejsworkshoppen Udgiver: Styregruppen for Varmeplan som består af Inga Thorup Madsen, CTR (formand), Jan Elleriis, CTR, Lars Gullev, VEKS, Flemming Andersen, VEKS, Astrid Birnbaum, KE og Magnus Foged, KE Ansvarhavende redaktør: Projektleder Thomas Hartmann, KE - thar@ke.dk Webadresse: Abonnement på nyhedsbrevet kan tegnes på hjemmesiden