De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet"

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 4 - februar 2009 Affald og biomasse kan blive fremtidens brændsler i s varmeforsyning Det er realistisk at dække langt hovedparten af varmeforbruget i hovedstadsområdet med vedvarende energi i Det viser de første resultater fra projekt Varmeplan. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% De første scenarier for varmeforsyningen i Hovedstadsområdet er nu gennemregnet i projekt Varmeplan. Indtil videre er der opstillet tre scenarier, som belyser forskellige udviklingsmuligheder med hensyn til det fremtidige varmemarked og brug af forsyningsteknologier (se boksen om scenarier på næste side). I alle tre scenarier spiller affald og biomasse en stærkt stigende rolle som brændsel i varmeforsyningen på bekostning af kul og olie, og i alle tre scenarier vil vedvarende energi dække mere end 70 pct. af varmeforsyningen i 2025, også når affaldsanlæggenes CO2-emission fra den ikke organiske andel af affaldet regnes med. Grundscenarie Varmebesparelser & dec. Øget varmemarked Affald Biomasse Solvarme overskudsvarme Geotermi De tre scenariers andel af vedvarende energi i varmeproduktion i 2025 Biomasse i stedet for kul Scenarierne er opstillet under forudsætning af stigende priser på fossile brændsler og biomasse, og at de nuværende regler for afgifter og tilskud også er gældende i fremtiden. Med disse forudsætninger peger analyserne på, at det vil være økonomisk forsvarligt at skifte kul ud med biomasse på de store kraftvarmeværker, og det kan endda ske meget hurtigt. Til ren elproduktion vil kul fortsat være konkurrencedygtig i forhold til biomasse med de valgte grundforudsætninger. Også varmeproduktion fra affald vil som i dag blive prioriteret før de fossile brændsler. Her vil udnyttelsen af varmen først og fremmest være bestemt af udbygningstakten for nye affaldsfyrede kraftvarmeanlæg i hovedstadsområdet og stigningen i affaldsmængderne i fremtiden. Det betyder, at omstilling til biomasse får en hovedrolle i første del af perioden frem mod 2025, mens affald får stigende betydning i den sidste del af perioden. I 2025 viser scenarierne, at affald og biomasse være de altdominerende brændsler i varmeforsyningen med stort set lige stor vægt. Ud over affald og biomasse indgår også geotermi, solvarme, industriel overskudsvarme og varmepumper som kilder til fjernvarmeproduktion. De foreløbige resultater fra analyserne viser, at geotermi muligvis kan blive et økonomisk attraktivt alternativ til biomassekraftvarme på længere sigt. Det afhænger blandt andet af prisudviklingen på de brændsler, som geotermien skal fortrænge. Derimod tyder beregningerne på, at solvarme, industriel overskudsvarme og varmepumper ikke umiddelbart er økonomisk konkurrencedygtige. Kortlægningen af potentialet for udnyttelse af industriel overskudsvarme i hovedstadsområdet har vist et meget lille potentiale.

2 Den store andel vedvarende energi har stor betydning for reduktionen i CO2-emissionen og samlet set viser scenarierne, at CO2-emissionen fra fjernvarmeproduktionen falder til mindre end en tredjedel af emissionen i I det ene scenarie forventes markante investeringer i varmebesparelser, og varmemarkedet bliver mindre. I det andet scenarie øges varmemarkedet ved i en række områder at tilslutte erhverv og større ejendomme, som Kraftvarmen bliver mere attraktiv I scenarierne er det antaget, at elproduktionen på kraftvarmeanlæggene afsættes på et velfungerende nordeuropæisk elmarked, idet det samlede elmarked er med i simuleringsmodellen. Analyserne viser, at kraftvarmeværkerne og i mindre grad affaldsforbrændingsanlæggene i hovedstadsområdet fortsat vil have stor betydning på elmarkedet. Anlæggene vil i 2025 tilsammen producere ca. halvdelen af det østdanske elforbrug. Antagelserne om øgede brændselspriser og CO2 kvotepriser vil samtidig øge fordelen ved kraftvarme frem for separat produktion af el og varme. På den anden side betyder de stigende affaldsmængder og udbygningen med elproducerende affaldsforbrændingsanlæg, at varmeproduktionen fra de almindelige kraftvarmeværker falder frem mod 2025, da affaldsanlæggene har lavere elvirkningsgrad end de kraftvarmeværker, hvor varmen ellers ville være produceret. De tre analyserede scenarier Grundscenarie: Moderat udvikling af varmeforbruget, baseret på kommunale planer/prognoser. Varmebesparelser på 8 % til 2025, og stigning på grund af nybyggeri giver nogenlunde uændret forbrug over årene. Konvertering af dampnettet til fjernvarme frem mod Besparelser og decentral teknologi: Store varmebesparelser, på i alt ca. 25 pct. i Svanemølleværket og H.C. Ørsted Værket ophører som grundlast inden Udbygning med varmepumper, solvarme og industriel overskudsvarme i fjernvarmesystemet. Øget varmemarked: Konvertering fra individuel olie og naturgas til fjernvarme i CTR og VEKS kommunerne inkl. Køge og Lyngby, i alt ca. 7 PJ. Udbygning med geotermi samt fjernkøling i det indre København PJ Varmebesparelser eller et øget varmemarked I scenarierne belyses to forskellige situationer for varmemarkedet i hovedstadsområdet Grundscenarie Besparelser & dec. Øget varmemarked Affald Andet Kraftvarme Spids Varmeproduktionen i de tre scenarier i 2025 sammenlignet med produktionen i i dag er forsynet med individuel naturgas, til fjernvarmenettet. Samlet set betyder det en udvidelse af varmemarkedet med knap 20 pct. i forhold til grundscenariet. Endvidere introduceres fjernvarmebaseret fjernkøling i det indre København, hvor det vurderes, at der er et muligt marked for denne teknologi. Varmemarkedets størrelse har naturligvis betydning for de produktionsanlæg, som skal levere varmen. I besparelsesscenariet kan de naturgasfyrede kraftvarmeværker i det indre København lukkes som grundlastanlæg i 2020 uden at der investeres i ny kraftværkskapacitet. Det kræver dog investeringer i fjernvarmenettet og i decentrale varmekilder som fx varmepumper. Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 2

3 Scenariet med et øget varmemarked viser, at udbygningen på affaldsanlæggene samt geotermi sammen med den eksisterende kraftværkskapacitet kan levere den nødvendige varme. Det drejer sig om forbindelsen over Damhussøen og fra Avedøre inde i VEKS-systemet samt forbindelsen mellem Vestforbrænding og CTRsystemet. Mt CO2 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Grundscenarie Varmebesparelser & dec. Øget varmemarked Affald Kul Naturgas Olie Individuel opvarmning Der er flere muligheder for at forstærke overføringsforbindelserne, men de kræver alle nye store og dyre rørføringer. Det er derfor et særligt emne i de videre analyser at se på økonomien i at fjerne flaskehalse i det samlede system. Værdien af fjernelse af flaskehalse vil især være påvirket af en udvidelse af varmemarkedet, specielt vest for Damhussøen og af den tilgængelige grundlastkapacitet øst for Damhussøen. CO 2 emissionen i de tre scenarier i 2025, fordelt på brændselstyper. I de to første scenarier er emissionen fra det individuelle varmemarked, som fjernvarmeforsynes i det tredje scenarie, medregnet. Det øgede varmeforbrug i VEKS systemet ser ud til at kunne indpasses i transmissionssystemet uden større problemer, mens lukning af kraftværkerne i indre København vil give større udfordringer til varmetransmissionen. Dyre flaskehalse Scenarierne viser, at de flaskehalse, der er i varmetransmissionen i dag, også kan give problemer i fremtiden. Et særligt tema er tilpasning af varmeproduktionen til varmeforbrugets variation i løbet af året. Analyserne peger på, at det kan have en betydelig værdi for det samlede system at kunne mellemlagre en del af det brændbare affald i sommerperioden, for at kunne udnytte affaldet i de perioder hvor den såkaldte marginale varmeomkostning er højest. Til gengæld tyder de foreløbige analyser ikke på, at det kan betale sig at lagre større mængder varme end det, der kan lade sig gøre på døgnbasis. Tænk langsigtet og sammenhængende Midtvejsworkshop: Tilfredshed med projekt Varmeplan, men også ønsker om at se frem til 2050, når s fremtidige varmeforsyning skal analyseres. Projekt Varmeplan afholdt sin midtvejsworkshop den 26. januar 2009, hvor en bred kreds af aktører var indbudt til at debattere forudsætningerne og de foreløbige resultater fra projektet. Formiddagen gav et overblik over de politiske og lovgivningsmæssige rammer for arbejdet samt et indblik i, hvordan nogle af kommunerne arbejder med klimaplaner. Endvidere gav de to store kraftværksejere DONG Energy og Vattenfall deres bud på, hvordan CO2-reduktionsmålene kan realiseres i hovedstadsområdet. Endelig blev formiddagen rundet af med en præsentation af de væsentligste forudsætninger og resultater af projektets scenarieanalyser. Se alle præsentationerne på projektets hjemmeside Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 3

4 Besparelser, geotermi og affald Eftermiddagen var helliget opponentindlæg og en paneldebat, styret med hård hånd af journalist Karen Hjulmand fra Danmarks Radio. De tre opponenter, Tarjei Haaland fra Greenpeace, Peter Bach fra Energistyrelsen og Birgit Holmboe fra Videncenter for affald, havde en række ønsker til det videre arbejde i projektet. Mere geotermi, mere vægt på det langsigtede perspektiv og en mere nuanceret vurdering af de fremtidige affaldsmængder var buddene fra opponenterne. Tarjei Haaland fremhævede de store geotermiske reserver som fremgår af en ny opgørelse fra Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde PJ er vurderingen, og disse meget store mængder bør indgå med stor vægt i analyserne af fremtidens varmeforsyning. Det kan være farligt at forlade sig på, at der altid vil være tilstrækkelig mængder biomasse til rådighed, så også af hensyn til forsyningssikkerheden bør det undersøges, om geotermi kan spille en større rolle. Projektet bør også gøre sig nogle grundige betragtninger over tilgængelige bio- massemængder, fremhævede Tarjei Haaland. Han pegede desuden på, at det er vigtigt at regne med en tilpas lav kalkulationsrente, når de samfundsøkonomiske regnestykker stilles op. Det vil være i tråd med Finansministeriets seneste udmeldinger. Kombinationsscenarie efterlyses Peter Bach fremhævede, at projektets analyser er vigtige for de landspolitiske overvejelser og opfordrede til, at projektets resultater blev ekstrapoleret til landsplan. Han fandt det endvidere vigtigt at scenarieanalyserne ikke kun analyserede varmeforsyningen frem til 2025, men også inddrog de langsigtede forsyningsmuligheder frem mod 2050, hvor det nuværende produktionsapparat er skiftet ud. Peter Bach foreslog, at der blev udarbejdet et kombinationsscenarie, hvor både markante varmebesparelser og en udvidelse af fjernvarmemarkedet indgår. Varmebesparelser er et vigtigt, men vanskeligt virkemiddel i klima- og energipolitikken, og det er væsentligt, at der foregår en indsats på området allerede nu. Der var god debat på midvejsworkshoppen - også fra deltagerne i salen. Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 4

5 Birgit Holmboe kunne på den ene side bekræfte, at affaldsprognosen, som er anvendt i projektet, er det bedste gæt på de fremtidige affaldsmængder, som man har i dag. Hun efterlyste på den anden side følsomhedsanalyser, hvor en større del af affaldet indgår i kildesortering og genbrug. Efter opponent-indlæggene var der paneldebat med direktørerne fra de tre varmeselskaber, repræsentanter for kraftværksejerne og direktørerne fra affaldsanlæggene som deltagere, kombineret med spørgsmål og indlæg fra salen. Affaldssiden bakkede op om affaldsprognosen og de forventninger til udbygning med affaldsanlæg, som indgår i projektets forudsætninger. Der blev peget på, at røggaskondensering kan være en mulighed på de nye anlæg, men de nugældende afgiftsforhold gør det ikke selskabsøkonomisk attraktivt. Der blev også peget på muligheden for import af brændbart affald til at sikre stabile affaldsmængder i fremtiden uanset hvordan udviklingen i de danske affaldsmængder kommer til at forløbe. Biomasse en realistisk mulighed Kraftværksejerne bekræftede, at det er muligt og realistisk at anvende væsentligt større mængder biomasse i kraftvarmeproduktionen på kraftværkerne i hovedstadsområdet. Usikkerheden ligger først og fremmest på tilgængeligheden af biomasseressourcerne. Biomasse forventes at udvikle sig til en regional eller international ressource, som handles på markedsvilkår, men det er usikkert, hvordan prisdannelsen vil vise sig at være i fremtiden. Det er blandt andet afhængigt af, hvor stor en efterspørgsel, der vil komme fra andre lande og sektorer. Paneldebatten viste herudover, at der er behov for følsomhedsanalyser, hvor de mest afgørende forudsætninger med hensyn til brændselspriser, affaldsmængder, afgifts- og tilskudsforhold udfordres. De næste skridt Projektets styregruppe har lagt stor vægt på, at dialogen med interessenterne får indflydelse på den videre tilrettelæggelse af projektets gennemførelse, og styregruppen er derfor glad for de mange og konstruktive tilbagemeldinger, som kom på midtvejsworkshoppen. Formanden for styregruppen, Inga Thorup Madsen, konstaterer, at workshoppen har sat øget fokus på en række spændende elementer. Fremtiden er stor for affaldssektoren, fremhævede Ulla Röttger, direktør på Amagerforbrændingen - Biomasse og affald ser ud til at være de helt dominerende virkemidler til at øge mængden af vedvarende energi og reducere CO2 i vores foreløbige resultater. Men vi er også nødt til at vise, hvordan den samme høje andel vedvarende energi i produktionen af fjernvarmen kan nås med andre midler. Først da kan vi få et nuanceret billede af omkostninger og usikkerheder for forbrugerne og for samfundet ved de Nyhedsbrev nr. 4 - Februar 2009 Side 5

6 forskellige valg, der kan tages. Det betyder, at vi skal se mere på geotermi, solvarme, varmepumper og andre teknologier. Derudover vil vi analysere om det er muligt at bliver fuldstændig fri for fossile brændsler allerede i 2025, siger Inga Thorup Madsen. - Vi har indtil nu vist et grundscenarie og to scenarier med fokus på henholdsvis varmebesparelser og på konvertering af individuel naturgasopvarmning til fjernvarme. I den kommende periode vil vi yderligere analysere forudsætningerne for både varmebesparelser og konvertering til fjernvarme, og vi vil især se på, hvordan disse virkemidler kan kombineres. Indtil nu har vi koncentreret os om at se frem mod år Vi skal meget hurtigt til at se på det rigtig langsigtede perspektiv for fjernvarmen til Hvilke typer anlæg skal levere grundlasten til Hovedstadsområdet om 40 år, hvor kravet måske er 100 pct. vedvarende energi, og hvor vindkraften måske leverer størstedelen af elproduktionen? I perspektivscenariet vil vi lægge stor vægt på fleksibilitet og på et varmesystem, som ikke er domineret af én teknologi eller ét brændsel. Vi skal også se mere grundigt på lavere temperaturer i fjernvarmenettet, flere varmebesparelser og langt større udvidelse af fjernvarmen ind i individuelt forsynede områder. - Endelig har workshoppen vist et behov for at vi er meget tydelige på både samfundsøkonomien og brugerøkonomien i scenarieanalyserne. Her er det også vigtigt, at vi regner på følsomheder overfor affaldsmængder og over for forskellige brændselspriser, og afgifts- og tilskudsregler. Så vi får travlt her i foråret. Vi glæder og til at præsentere resultaterne af anstrengelserne i juni måned i år, slutter formanden for styregruppen. Astrid Birnbaum, Inga Thorup Madsen og Lars Gullev, som udgør den ene halvdel af styregruppen for Varmeplan, lyttede opmærksomt til indlæggene og debatten på Midtvejsworkshoppen Udgiver: Styregruppen for Varmeplan som består af Inga Thorup Madsen, CTR (formand), Jan Elleriis, CTR, Lars Gullev, VEKS, Flemming Andersen, VEKS, Astrid Birnbaum, KE og Magnus Foged, KE Ansvarhavende redaktør: Projektleder Thomas Hartmann, KE - Webadresse: Abonnement på nyhedsbrevet kan tegnes på hjemmesiden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden

Workshop 2, Varmeplan. Hovedstaden Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009

VPH Varmeplan Hovedstaden. Brugerrådsmøde 26. november 2009 VPH Varmeplan Hovedstaden Brugerrådsmøde 26. november 2009 Energi-, VE og CO 2 -målsætninger i DK Målsætninger i DK: På langt sigt fri af fossile brændsler Mindst 30% VE i 2025 (bruttoenergi) 15% reduktion

Læs mere

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012

Omstilling til CO2-neutral fjernvarme. Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Omstilling til CO2-neutral fjernvarme Varmeplan Hovedstaden 1+2 Workshop om strategisk energiplanlægning Onsdag den 13. juni 2012 Varmeplan Hovedstaden 1+2 Et samarbejde mellem KE, CTR og VEKS Forsyning

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier

VARMEPLAN. Hovedstaden. Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Nyhedsbrev nr. 5 - maj 2009 Fuld tryk på visionerne i nye scenarier Januar måneds midtvejsseminar har sat sit præg på arbejdet i projekt Varmeplan, og nye scenarier for fremtidens forsyning har set dagens

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum

Varmeplan Hovedstaden 3. Regionalt fjernvarmeforum Varmeplan 3 Regionalt fjernvarmeforum 15. Marts 2013 El og varme er forbundne kar Udvikling i elmarkedet: Tørår/vådår, brændsler, CO2, Investeringer Vindkraft etc. 15 Fjernvarmesystemet 16 Udgangspunkt

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang!

Varmeplan Hovedstaden 3 er i gang! Nyhedsbrev nr. 7 - februar 2013 Varmeplan 3 er i gang! Fremtidens fjernvarmeforsyning skal i stigende grad baseres på vedvarende energikilder og skal bidrage til udviklingen af et intelligent energisystem.

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden Analyse af den fremtidige fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet September 2009 2 Varmeplan Hovedstaden september 2009 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og konklusioner...

Læs mere

bestræbelser på at spare på energien og på CO 2 -udledningen, som blandt andet vil påvirke varmeforbruget i fjernvarmeområderne.

bestræbelser på at spare på energien og på CO 2 -udledningen, som blandt andet vil påvirke varmeforbruget i fjernvarmeområderne. Nyhedsbrev nr. 1 - juni 2008 Varmeplan skal sætte dagsordenen Nyt projekt om fremtidens varmeforsyning i hovedstadsområdet Er fjernvarmen løsningen på fremtidens udfordringer på klima- og energiområdet?

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt!

VARMEPLAN. Hovedstaden. Det er svært at spå - men nødvendigt! Nyhedsbrev nr. 2 - oktober 2008 Det er svært at spå - men nødvendigt! Projekt Varmeplan har opstillet et nyt sæt brændselsprisprognoser til brug for scenarieberegningerne Det er svært at spå især om fremtiden,

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.

Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt. Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning VEKS, 1. november 2016 Hans Henrik Lindboe og Jesper Werling Ea Energianalyse a/s 1 Formålet med samfundsøkonomiske analyser

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr.

VARMEPLAN. Hovedstaden. Varmeplan Hovedstaden 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014. Nyhedsbrev nr. Nyhedsbrev nr. 10 - oktober 2014 Varmeplan 3 nu afsluttet med velbesøgt seminar den 7. oktober 2014 Der var stor interesse for fjernvarmens fremtid i hovedstaden på projektets afslutningsseminar den 7.

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030

Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Frederiksbergs principper og pejlemærker for energisystemet mod år 2030 Det danske samfund står over for en stor omstilling af energisystemet og denne omstilling kommer Frederiksberg til at blive en del

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde

Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem. Fjernvarmens landsmøde Effektiv fjernvarme i fremtidens energisystem Fjernvarmens landsmøde Aalborg kongrescenter den 30. oktober 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk 30 års udvikling i Danmark Kilde: Energistyrelsen ..Og

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN Hovedstaden VARMEPLAN Hovedstaden Varmeplan Hovedstaden 3 Omstilling til bæredygtig fjernvarme Oktober 2014 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Sammenfatning... 6 2.1 Analysemetode og scenarier...6 2.2 Resultater af perspektivanalyser

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef

Integration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere