Literacy. Literacy. Reading readiness. October 31, oplæg udd.notebook. Læsning = afkodning x forståelse

Transkript

1 Literacy Læsning = afkodning x forståelse Dagens program: Literacy Læseforståelse og læseforståelsesstrategier Ordkendskab Genrepædagogik I indskoling og mellemtrin Lene Illum UC Syddanmark lisk@ucsyd.dk Den traditionelle: færdigheden Literacy er ikke kun teknik, men i højere grad at kunne drage slutninger, at danne inferenser, danne associationer, forbinde det man læser med det man allerede ved, forholde sig kritisk...(fast, p.46) Literacy er en social og kulturel aktivitet okt 21 11:35 Reading readiness læsemodenhed: 7 år formel læse/skriveundervisning læring foregår i skolen og forudsætter undervisning Literacy 1966: Marie Clay introducerer begrebet emergent literacy (New Zealand). Børn socialiseres ind i skriftsproget af forældre, søskende etc. Ragnhild Söderberg, Bente Hagtvet, Caroline Liberg, Kjeld kjertmann Literacy: Hvilke færdigheder i literacy har barnet med sig når det starter i skole? Børns socialisering til literacy afhænger af den sociale og kulturelle kontekst, de lever i. (Fast, p.9) Viden om 1

2 Funkonel læsefærdighed literacy At være i besiddelse af en funkonel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potenale, og kan deltage akvt i samfundslivet. (OECD/PISA, 1998) Læsekompetence indeholder således et kvalifikationsaspekt, et handleaspekt og et personligt aspekt. Afkodning Forståelse 1. kl. 9.kl. Viden om verden Inferens Ordforråd Viden om tekster Metabevidsthed Læsningens hensigt lære gøre opleve Viden om læsestrategier: Før Under Efter hukommelse organisering elaborering overvågning Måder at organisere viden på tankekort styrkenotat kolonnenotat VØL VENN... Med inspiration fra Gerd Fredheim: Lese for at lære Motivation Metabevidsthed have en aktiv læseindstilling være metakognitiv Indsigt i hvad man forstår og ikke forstår Evne til at styre forståelsesprocessen Evnen til at forstå, når man ikke forstår. Evnen til at tilpasse læsemåde til teksttype og formålet med læsningen. Evnen til at bruge sin viden om verden (den encyclopædiske viden) Evnen til inferensdannelse Evnen til kritisk læsning. (omfatter evnen til argumentation, helhedsdannelse, brug af egen baggrundsviden, andre kilder etc.) At kunne reflektere over egne kognitive processer: rummer tre vidensformer: Deklarativ viden (viden om HVAD man skal gøre) Procedural viden (viden om HVORDAN man skal gøre) Konditionel viden (viden om HVORFOR og HVORNÅR, man skal anvende den pågældende strategi.) Den gode læser vs. den svage læser Den gode læser vil, hvis forståelsen bryder sammen, gøre noget ved det Den svage læser vil blot læse videre At blive en god læser kræver Metakognitiv viden viden om strategier, dvs. viden om og regulering af egne kognitive processer Han gik hen over lyngrisene Metakognition er en aktiv vurdering af forholdet mellem mål, opgave og egne muligheder (Strømsø, 1996) 2

3 Baggrundsviden viden om verden forforståelse Hvordan vi opbevarer vores viden Forståelsen er ikke knyttet udelukkende til det sproglige (teksten) men også til læseren (det kognitive) Læseren skal mobilisere sine indre skemaer God læseforståelse kræver et omfattende skemarepertoire Scripts Lingvist Guy Cook skelner mellem tre typer af scrips: * instrumentelle fx at cykle * personlige det at føle sig som bestemte personer * situationelle: fx at være på restaurant Arbejdet med litteratur aktiverer forskellige scripts og kræver af læseren at denne har særlige scripts for at kunne bevæge sig ind i tekstens univers Der er ingen anden enkeltfaktor, som har så stor betydning for hvad personer forstår og husker af det de læser, som de forkundskaber de bringer med sig til teksten. Gode læsere bruger forkundskaberne som kompensation for manglende eller mangelfuld information i teksten, til at fylde huller og skabe tekstsammenhæng, der hvor sammenhængen i teksten er dårlig. (Braaten, 2007) Indre forestillingsbilleder Teksten skal give mulighed for at danne indre forestillingsbilleder Hvis læseren ikke har den nødvendige baggrundsviden kan skemaerne ikke aktiveres, hvilket betyder at de indre forestillingsbilleder ikke kan dannes Hvilke billeder der dannes hænger sammen med erfaringer, ordforråd, vaner, traditioner, kultur Inferens At have evnen til at danne inferens er nødvendigt for at fortolke en tekst. Inferere vil sige at kunne drage slutninger som ikke er eksplicit nævnte i teksten. Teksten overlader så et sige modtageren til at drage disse slutninger. (Brudholm, 2002) 3

4 Multimodalitet Første udfordring: at vælge en læses læse i og på tværs af de forskellige fremsllingsformer for at skabe en indholdsmæssig sammenhæng Mulmodale tekster åbner for valg: modal scanning af teksten: hvilke elementer? Og hvilken læsestrategi vælges? hvilken fremsllingsform dominer? idenfikaon af fremsllingsformernes funkoner komplementære? Ordkendskab Kan defineres ud fra: Størrelsen af ordforrådet (kvantitet) bredden Viden om de enkelte ord og deres indbyrdes relationer (kvaliteten af vores ordviden) dybden Evne til at bruge ordene effektivt i kommunikationen (receptiv og produktiv kontrol) Ordforrådets størrelse kvantet Mange forskere er enige om at det er viggt at oparbejde et ordforråd på mindst 3000 ordfamilier (ord og deres mest almindelige afledninger, dvs. i alt ca ord) for at kunne klare sig på et givent sprog Et sådant tærskelordforråd (basisordforråd) regnes ikke blot for en forudsætning for at kunne forstå hovedmeningen i en almindelig, autensk tekst, men også for at vi bliver i stand l at anvende hensigtsmæssige læsestrategier og kan gæe os l ords betydning Man skal forstå op mod 95 98% af ordene i en tekst for at kunne læse den med udbye Kvaliteten af ordforrådet Forskellige måder at beskrive elevernes dybdeviden på: Præcis viden om ordets betydning Omfattende ordviden Netværksviden 4

5 Præcis viden om ords betydning Fokuserer udelukkende på det semantiske aspekt Tilegnelse af ord er en gradvis proces jo flere gange eleven møder et ord i forskellige kontekster desto mere præcis vil vores viden om ordets betydning udvikle sig til at blive Vores viden om ords betydning kan beskrives i forhold til stadier på et kontinuum som går fra genkendelse af et ord til over forskellige grader af delvis viden til en helt præcis viden om ordets betydning Genkendelse Delvis viden Præcis viden Omfattende ordviden Receptivt og produktivt kendskab til forskellige aspekter ved ord som ikke kun har med betydning at gøre. Englænderen Naon opsllede i 1990 en liste over en række forskellige former for viden som man skal være i besiddelse af både recepvt og produkvt hvis man skal beherske ordet helt: Hvornår behersker man et ord helt? Ordet i dets talte form Ordets i dets skrevne form Ordets grammaske karakteriska morfologi Ordets kollokaonskarakteriska (hvilke andre ord ordet kan indgå med, fx faste vendinger holde om, holde af, holde fast, holde igen og ideomaske udtryk en rød tråd, gå fra snøvsen, bide i græsset ) Hvor frekvent er ordet? Ordets slisske begrænsninger (høj/lav sl) Ordets begrebsmæssige betydninger : ordets denotaonsniveau (præcis betydning), figuravt og metaforisk sprogbrug Ordets associaoner i forhold l andre lsvarende ord. Hvilke andre ord får dee ord os l at tænke på? Kendskab til få relationer Omfattende ordviden Kendskab til mange relationer Hvis man skal lære 850 ord, må man legne sig informaoner (!) Ordenes netværk netværksviden På hvilken måde og i hvilken grad er ord integreret i elevens mentale leksikon? Sprogforskerne er enige om at ordforrådet lagres i i hjernen i vores mentale leksikon i betydningsnetværk eer deres indhold og lydlige udtryk. Kan beskrives som relaoner eller kroge fx antonymer, homonymer, over/underbegreber osv. Hvert begreb og det ord der er knyet l, får værdi i kra af deres forbindelser l andre kroge i netværket. Kontrol Grader af receptiv og produktiv kontrol Receptiv kontrol Produktiv kontrol 5

6 Direkte undervisning i nye ord Slå en sekser 1.Sig ordet i en sætning 2.Stav ordet 3.Vis ordet 4.Snak grammatik 5.Find andre ord for det samme (synonymer) 6.Hvilken bog kunne dette ord stå i? okt 10 21:14 Kort til ordleg Ordforklaringer Stav ordet højt (stavemåde) Giv et synonym til ordet Giv en definition på ordet Giv et antonym til ordet Ord jeg ikke forstår Forklaring Ordet brugt i en sætning Sig ordet i en sætning Tilføj en forstavelse eller en afledningsendelse og dan nye ord Sig ordets ordklasse Find et ord der rimer Præludium Forspil på et orgel før gudstjenesten Jeg kunne godt lide præludiet ved gudstjenesten i søndags (fra Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, Gyldendal 2003) (fra Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, Gyldendal 2003) Gæt et ord... Ordet Husgeråd Mokkasiner Spejder Nomader Dit bud på ordets betydning Ordforklaring fra teksten Denne aktivitet er skal vække eleverne faglige nysgerrighed og hjælpe dem med at bygge bro mellem hverdagssprog og fagsprog. (fra Elisabeth Arnbak: Faglig læsning, Gyldendal 2003) Hvem vil være ordbog? Betydningsordbog Sætningsordbog Synonymordbog Antonymordbog Homonymordbog Over /underbegrebsordbog Rimordbog Grammatisk ordbog Første lydsordbog Antal stavelsersordbog Sammensatte ordsordbog Skriv ordet på tavlen ordbog (Jette Løntoft) 6

7 Quiz 1. Find et ord, der ikke passer sammen med de andre: Stol, seng, appelsin, bord. 2. Hvad er det modsatte af tyk? 3. Nævn to ord, der rimer på mål? 4. Hedder det en eller et bord? 5. Nævn tre grønsager. 6. Hvad er en heks? 7. Find et ord, der ikke passer sammen med de andre: ost, brød, cykel, æg. 8. Nævn tre ord, der begynder med sne 9. Hvad er en mælkebøtte? Faste vendinger Hæng ugens faste vending op på tavlen. Illustrer og forklar: Sæe det lange ben foran 10. Hvad kalder man med et ord en hest, et får, en ko? 11. Hedder det en eller et pige? 12. Hvad er frost? 13. Nævn to ord, der rimer på mand. 14. Hvad er det modsatte af hurtig? 15. Find det ord, der ikke passer sammen med de andre: bolsjer, æble, lakrids, is. 16. Nævn tre ord, der begynder med skole 17. Hedder det en eller et sten? 18. Hvad er det modsatte af svag? (Jette Løntoft: Små sprogquizzer) Gå hurgt for at nå noget Ordtræ Lav ordtræer: skøre ord, fødselsdagsord, eerårsord, matemakord, vejrord, B ord, vikingeord etc. etc. Quiz og byt Hver elev har et kort med et fagord på den ene side og forklaringen på den anden. Eleverne går nu rundt i klassen: elev A stiller sit spørgsmål elev B svarer elev A hjælper evt. eleverne bytter roller Forside Demokrati Bagside Demokrati er en styreform, hvor befolkningen har stemmeret, og beslutninger træffes ved flertalsafgørelser Eleverne bytter nu kort og går videre rundt til en ny makker. (Merete Brudholm) sep 13 09:28 Gæt et ord ud fra konteksten Udvælg et kortere afsnit der indeholder et nyt fagord. Lad eleverne læse afsnittet og give deres bud på ordets betydning. Bed dem finde ord/fraser der støtter deres ordforklaring (ledetråde). Vis eleverne at konteksten ud over ledetråde om selve ordets betydning også kan give informationer om andre beslægtede ord, om ordets abstraktionsniveau, ordklasse etc. Nøgleord i processen med ordindlæring Hyppighed og mange forskellige kontekster Læsning har stor betydning for udvikling af ordforrådet Læsning betyder at eleven møder ordet mange gange, i forskellige kontekster og i forskellige sammensætninger Eleverne skal lære at bruge konteksten l at lære nye ord (indirekte undervisning) Relaonen mellem læsning og ordforrådslegnelse er dog kompleks, fordi faktorer som baggrundsviden og evnen l at lære fra tekster kan være bagvedliggende faktorer der både påvirker ordkendskab og læsning. 7

8 Motivation Læseforståelse Forståelse er et resultat af en læserstyret interakon mellem den informaon der findes lagret i hukommelsen, og den informaon der er præsenteret i teksten. (Garner, Alexander og Hare 1991, her eer Brudholm 2002) Al læseforståelse handler om at sammenholdedet man allerede ved og forstår med noget nyt som møder én i teksten. (Lundberg 2000) Leseforståelse kan defineres som å utvinne og skapemening ved å gjennomsøke og samhandlemed skrevet tekst. (Bråten 2007) Afkodning Forståelse 1. kl. 9.kl. Viden om verden Inferens Ordforråd Viden om tekster Metabevidsthed Læsningens hensigt lære gøre opleve Med inspiration fra Gerd Fredheim: Lese for at lære Viden om læsestrategier: Før Under Efter hukommelse organisering elaborering overvågning Måder at organisere viden på: tankekort styrkenotat kolonnenotat VØL VENN... Læseformål Hver gang eleven møder en tekst: Hvorfor læser jeg denne tekst? 1. Læse for at gøre Instruktion i at bygge en legobil Brugermanual Udføre et forsøg i fysik 2. Læse for at opleve Afslappende her og nu læsning 3. Læse for at lære Valg af læsestrategi afhænger af læseformål Afkodning Forståelse 1. kl. 9.kl. Viden om verden Inferens Ordforråd Viden om tekster Metabevidsthed Læsningens hensigt lære gøre opleve Med inspiration fra Gerd Fredheim: Lese for at lære Viden om læsestrategier: Før Under Efter hukommelse organisering elaborering overvågning Måder at organisere viden på: tankekort styrkenotat kolonnenotat VØL VENN... Strategi Liv Engen taler bevidst om strategier og ikke teknikker fordi det handler om bevidste valg mellem forskelllige handlingsalternaver (når jeg skal hvilken strategi er så hensigtsmæssig?). I strategibegrebet ligger implicit at man har et mål, at man har handlingsalternaver, og at man har en bevidst holdning l sammenhængen mellem det mål man vil opnå og det valgte handlingsalternav. Eleverne skal også kunne vurdere det valgte handlingsalternav: Du ville lære og du valgte at gøre Var det et smart valg, eller var der noget du kunne have gjort anderledes? 8

9 Læseforståelsestrategier En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling der kan udføres før, under eller efter læsningen af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. Den strategisk bevidste læser lader sit formål med læsningen styre af valget af hensigtsmæssige strategier. Brudholm Ivar Braaten: Læseforståelsesstrategier er "mentale aktiviteter, læseren vælger at benytte for at tilegne sig, organisere eller uddybe informationer fra en tekst og for at overvåge og styre sin egen tekstforståelse". Braaten arbejder med 4 hovedkatagorier af læseforståelsesstrategier Læseforståelsesstrategier Hukommelsesstrategier Organiseringsstrategier Elaboreringsstrategier Overvågningsstrategier Beskrivelse Den enkleste og mest overfladiske strategi Bruges til at repetere og gentage information i teksten En dyb strategi. Bruges til at binde information sammen, gruppere eller ordne information eller ideer som præsenteres i teksten En dyb strategi. Bruges til at gøre teksten mere meningsfuld ved at den nye information bearbejdes, uddybes, beriges i lyset af den viden læseren har fra før. En dyb strategi. Bruges til at læseren overvåger og evaluerer sin egen forståelse under læsningen repetere genlæse nøgleord noter overskrifter Skaffe overblik over indholdet: begrebskort grafiske modeller, fx tidslinje inddrage eksempler trække på personlige erfaringer lave sammenligninger fx venn, vøl, to kolonne, gensidig undervisning, CL Er forståelsen mangelfuld tager læseren en beslutning om at intensivere den læsestrategiske indsats ved at benytte organiserings og/eller elaboreringsstrategier læserapport læsehuskeliste Strategi At udvikle strategiske færdigheder handler om mere end blot at lære eleverne nogle teknikker. Det handler om: At lære eleverne at læsningen kan målrees At lære eleverne hvordan læsningen kan målrees At give eleverne den handlingskompetence, som er nødvendig for at foretage valg At vise eleverne at de har en viden, som kan/må udnyes for at konstruere mening i en tekst At lære eleverne at kontrollere deres egen forståelse og at lære dem at vurdere sammenhængen mellem det, de gør og det, de lærer Afkodning Forståelse 1. kl. 9.kl. Genrepædagogik som metode i udviklingen af elevernes literacy Hvordan sprog og tekster betyder noget om verden Viden om verden Inferens Ordforråd Viden om tekster Metabevidsthed Læsningens hensigt lære gøre opleve Med inspiration fra Gerd Fredheim: Lese for at lære Viden om læsestrategier: Før Under Efter hukommelse organisering elaborering overvågning Måder at organisere viden på: tankekort styrkenotat kolonnenotat VØL VENN... okt 22 11:47 9

10 Genrepædagogik I den australske genrepædagogik undervises der direkte i sammenhængen mellem genre, tekstformål, afsender modtagerforhold, tekststruktur og sproglige virkemidler Genre En tekststruktur som medlemmer af en bestemt kultur er enige om Som kan læres Som kan tjener et bestemt formål har en overordnet struktur og nogle specifikke sproglige træk læres (Mailand, 2007) (Ruth Mulvad: Sprog i Skole) Genrepædagogikkens 3 ben: En teori om hvordan man lærer * lære gennem samarbejde * zone for nærmeste udvikling * stilladsering Vygotsky: Det børn kan gøre med støe i dag, kan de gøre alene i morgen høj kognitiv udfordring znu frustration høj støtte tryghed kedsomhed lav kognitiv udfordring lav støtte En teori om sprog * fokus på sprog og kontekst * fokus på sproget som værktøj for kommunikationen * fokus på grammatik som betydningsskabende * SFL En pædagogisk model "The teaching Learning Cycle", "Sneglen", "Reading to learn" * fokus på skolegenrer * fokus på emne og sprog * fokus på eksplicit og trinvis undervisning om sproglige mønstre * fokus på et fælles metasprog (Ruth Mulvad: "Sprog i skole") At berette At beskrive informerende Fra elevtekster til nyhedsreportager (komplekse) At beskrive et fænomen er at beskrive de dele, det består af i en logisk rækkefølge = en taksonomi Hvad, hvem og hvornår Begivenhederne genfortælles Tekststruktur 1. trin: Emne/fænomenet Tekststruktur 2. trin: Klassifikation 1. trin: Emne 3. trin: Beskrivelse(r) 2. trin: Orientering 3. trin: Begivenheder Sproget skal: generalisere beskrive et fænomen præcist relatere kategorier til hinanden At instruere Tekststruktur At forklare At argumentere 1. trin: Målet/resultatet Tekststruktur: 2. trin: Ingredienser 1. trin: Emne/Fænomenet Tekststruktur: 3. trin: Fremgangsmåde 2. trin: Klassifikation 1. trin: Emnet 4. trin: Evt. kommentar 3. trin: Forklaringer: 2. trin: Standpunkt 1. fase: Hvordan 3. trin: Argumenter: 2. fase: Hvorfor 1. fase: argument 1 (4. trin: Sammenfatning) 2. fase: argument 2 4. trin: Konklusion Sproglige mønstre: Standpunkt genfremsættes lange nominalgrupper Anbefaling nedrangerede sætninger Funktionel sætningsanalyse Hvad sker der? hvilken proces? Hvem er deltagerne i det der sker? Hvad er omstændighederne hvor, hvornår, hvordan sker processen? 10

11 Deltagere hvem eller hvad tager del i processen/hvad sker der? Forskellige slagsdeltagere "Deltagere" betegner de der er involverede i processen. En mor kysser sit barn Når deltageren ikke er en person En giraf spiser langsomt blade i vandet en tidlig morgen Nominalgrupper Vinden piber En af de sproglige former som realiserer deltagere Kærligheden blomstrer En blanding af forstøvet benzin og luft strømmer ind i cylinderen Nominalgrupper kan bruges til at pakke information tæt sammen Nominalgrupper at finde kernen Bestemme r Beskriver Ting (kerne) Tilføjelse (tungtledsfelt) tre børn tre søde børn med fregner En kat som spinder En lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder Artikler, pronominer Adjektiver Nominaler: substantiver Præpositionsforbindelser, ledsætninger (Gibbons, English Learners, 2009) (Ruth Mulvad: Sprog i skole) 11

12 Processer Kysser En mor kysser En mor kysser sit barn En mor kysser sit barn i haven En mor kysser sit barn i haven en sommerdag En mor kysser kærligt sit barn i haven en sommerdag Materielle processer realiserer betydninger af at handle at gøre ske : hoppe, cykle, slå, ske, finde sted, koge, ruste, bage (den fysiske verden) Relaonelle processer realiserer betydninger af at være og at have : er, findes, bor, eksisterer, forekommer, fremtræder, lever, ligger, indeholder, bliver, fremstår (abstrakte relaoner) Verbale processer realiserer Mentale processer realiserer betydninger af at sige : siger, betydninger af indre udtaler, forklarer, lover, tankeprocesser, processerne realiserer betydninger knyet l spørger, roser, kriserer, processer i vores bevidsthed og i beder (ytringer) vores sanser: tænker, føler, ønsker, håber, mistænker, husker, ved (bevidstheden, sanserne) okt 7 12:15 Det er processerne der skaber... Inddelingen i de fire procestyper støtter eleverne i at skrive tekster, fordi hver af de fire procestyper gør noget forskelligt ved teksten. En dagbogstekst bruger mange mentale processer. I en fagtekst bruges mange relationelle processer, mens en god fortælling ofte bruger alle fire procestyper. Klæd processen på ved hjælp af omstændigheder Pippi sover Den frække rødhårede pige Pippi sover tungt (måde) i sengen (sted) om natten (hvornår) sammen med Hr. Nelson (med hvem) okt 7 12:16 Teaching Learning cycle 1. Sætte kontekst, forforståelse, fagord 2. Tekst dekonstruktion 3. Fælles konstruktion 4. Selvstændig konstruktion Tekststruktur 1. trin:målet/resultatet 2. trin: Ingredienser 3. trin: Fremgangsmåde 4. trin: Evt. kommentar Den instruerende teksttype Formål Instruerer i hvordan en aktivitet skal gennemføres for at opnå et mål instruktion. Skal på en kort og præcis måde oplyse om en fremgangsmåde, Sprog Deltagere: du, man, indirekte + almene deltagere der refererer til en hel gruppe (ingredienser, redskaber, værktøj), men også specifikke deltagere (æggene, synålen) Processer: bydeform eller passiv nutid materielle processer: hak, læs, rør / hakkes, læses, røres (ofte på temapladsen) Omstændigheder forsigtigt, med et piskeris, i skålen Forbindere: først, derefter, til sidst eller implicitte Nominalgrupper: 1dl koldt vand fra hanen Nominaliseringer: hakket persille 12

13 Litteraturliste Brudholm, Merete: Læseforståelse hvorfor og hvordan, Akademisk, 2011 Fast, Carina: LITERACY i familie, børnehave og skole, Læsevejlederen, 2009 Fredheim, Gerd: At læse for at lære, Gyldendal, 2007 Systemisk funktionel lingvistik SFL 13