MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN"

Transkript

1 Udsigt til "sporene" på fjeldsiden af den første forsøgsbrydning af guldmalm ved Nalunaq i Kirkespirdalen, Sydgrønland. Der er anlagt en kørevej på dalsiden op til den kvartsgang, der indeholder guld. Man kan se indgangen til tunnelen, der er sprængt 290 m ind i fjeldet i 400 m højde. I år 2000 vil yderligere forsøgstunneler blive anlagt. Nederst til højre, i dalbunden, ses teltlejren, hvor mineselskabet Nuna Minerals mandskab var indkvarteret. Arbejdet med placering og bygning af kørevejen, der fører op til tunnelen blev nøje overvåget af de grønlandske miljømyndigheder. MINERALEFTERFORSKNING I EN DIGITAL VERDEN Agnete Steenfelt og Leif Thorning Den moderne udvikling af computere med deraf følgende anvendelse af digitale metoder har haft stor betydning for den geovidenskabelige forskning. Det er derfor blevet en nødvendig og væsentlig opgave for GEUS at bringe oplysninger om geologiske forhold på digital form, for at disse data på en tidssvarende måde kan blive let tilgængelige for interessenter, der dels repræsenterer samfundet generelt, men måske især de mere intensive brugere, der anvender oplysningerne i videnskabelig eller erhvervsmæssig øjemed. Denne udvikling stiller store krav til kvantificering og systematik af indsamling, opbevaring og brug af data. Udviklingen mod digitale data tog sin begyndelse hovedsageligt i geofysiske discipliner som seismik, flybårne målinger og remote sensing, hvor de store datamængder gjorde det uomgængeligt nødvendigt at bruge computere. Den digitale revolution omfatter nu alle geovidenskabelige discipliner. For anvendelsen af de store datamængder, har ikke mindst Geografiske Informations Systemer (GIS) stor betydning. 51

2 52 DIGITALE DATA I GEOLO- GISK KORTLÆGNING OG FORSKNING Når det gælder mineralske råstoffer i Grønland, er det GEUS Afdeling for Malmgeologi, der sammen med Afdeling for Geologisk Kortlægning indhenter nye data og sammenstiller eksisterende data for at tilvejebringe samlede, helst homogene, digitale datasæt omfattende alle typer af geodata fra onshore Grønland. Nye data produceres i stigende grad i digital form, fordi mange felt- og laboratorieinstrumenter nu indeholder computere og derfor kan levere digitale data til de relevante databaser. Det gælder således f.eks. flybårne geofysiske opmålinger og kemiske analyser af sedimenter eller bjergartsprøver. Derimod volder de store, arkiverede og ofte vigtige datamængder fra tidligere årtiers aktiviteter større vanskeligheder. Det er her nødvendigt at gennemføre en kvalitetssikret digitaliseringsproces, hvis karakter og enkeltheder afhænger af hvilken type af informationer det drejer sig om. Der har måttet bruges betydelige kræfter og ressourcer på dette, men det betaler sig fordi der er tale om informationer af høj kvalitet der på den måde sikres for fremtiden. Allerede nu er det nemlig ikke usædvanligt, at data som ikke findes i digital form simpelthen ikke indgår i de analyser, som f.eks. efterforskningsselskaber anvender, når de hurtigt skal danne sig et indtryk af et områdes mineralpotentiale. I forbindelse med den erhvervsmæssige mineralefterforskning i Grønland er det derfor en myndighedsopgave at stille så mange data som muligt til rådighed i digital form for derved at tiltrække interessen og give mulighed for den bedst mulige indgang til de geologiske problemstillinger. Dette har fået det Grønlandske Hjemmestyre til økonomisk at støtte både indsamlingen af geofysiske/geokemiske data og overgangen til digital databehandling og arkivering. UDVIKLING AF GIMMEX For at kunne lagre og håndtere de efterhånden meget store digitale datamængder kræves forskellige avancerede computerprogrammer, ligesom en professionel opbygning af relationsdatabaser er nødvendig. Arbejdsrutiner i felten og under arbejdet med sammenstilling og tolkning af data har måttet indrettes med henblik på den digitale verden. Siden begyndelsen af halvfemserne har Afdeling for malmgeologi været i gang med en sådan proces. For fem seks år siden formuleredes de grundlæggende principper for udviklingen af de Fig.1 Cirkulation af varmt vand gennem millioner af år i store forskydningszoner i jordskorpen har ført til dannelse af guldforekomster i Nanortalikdistriktet. Der trænger stadig varmt vand op fra undergrunden ganske få steder, som i denne varme kilde nær Niaqornaarsuk halvø, hvor et bad er en større nydelse end i den isfyldte fjord i baggrunden.

3 nødvendige programmer og arbejdsrutiner; konstruktionen af et system til Geoscience Information Management for Mineral Exploration in Greenland (GimmeX) blev formuleret og sat i gang, og er stadig under udvikling. Der er tale om en kombination af relationsdatabaser, kommercielle professionelle programmer til specifikke anvendelser, arbejdsrutiner og metoder, som tilsammen gør det muligt at håndtere og udnytte de digitale geovidenskabelige data på en effektiv måde. Fig. 2 Åbningsbilledet på GEUS udgivne CD-ROM indeholdende en omfattende samling af digitale data fra Sydgrønland. I løbet af de sidste fem år har Geografiske Informations Systemer (GIS) spillet en mere og mere central rolle og GIS er nu en af de helt centrale indgange til GEUS digitale data på mineralområdet i Grønland. Sideløbende hermed er der i Afdeling for Geologisk Kortlægning sket en omfattende udvikling med digital udtegning af topografiske og geologiske kort fra flyfoto og en omlægning af kortproduktion til digital produktion. Udviklingen har medført at både forskere og teknisk personale har måttet tilegne sig nye færdigheder i anvendelsen af computere og programmer. TEMATISKE KORT OG CD-ROM ER Baseret på de digitale data er der i halvfemserne fremkommet et antal produkter, som afspejler den udvikling der er sket. De Tematiske Kortserier udgivet i 1990, 1994, og 1996 præsenterede store datamængder på papir, men det forudsatte en forudgående digital kompilation af grundlaget for de ca. 50 computerfremstillede plot, som hver af de tematiske kortserier indeholder. I 1998 tog Afdeling for malmgeologi endnu et skridt og udgav en fornyet udgave af de tematiske kort fra Inglefield Land, men nu som en egentlig digital udgivelse på CD-ROM i ArcView Project File format sammen med en pdf-formateret udgave af den ledsagende tekst og alle kortene. Det sidste skridt er repræsenteret ved den netop afsluttede kompilering af data fra Sydgrønland, som inddrager endnu flere data og metoder i processen end tidligere, og som giver mulighed for en bedre forståelse af områdets geologi gennem en bredere udnyttelse og integration af forskellige datatyper (Fig. 2). 53

4 ET NYT EKSEMPEL FRA SYDGRØNLAND Arbejdet med sammenstilling af data fra Sydgrønland (her defineret som området syd for 62º nordlig bredde) i GIS format til udgivelse på CD-ROM har været omfattende. Den for tiden højst prioriterede anvendelse af disse data er en vurdering af mineralpotentialet i Sydgrønland, men der er mange andre anvendelsesmuligheder, fordi de store datamængder nu er indgået i GimmeX databaserne. Med en indsats fra store dele af personalet i afdelingerne for malmgeologi og geologisk kortlægning er der nu fremstillet en CD-ROM som i digital form indeholder et nyt geologisk kort i skala 1 : , geokemiske kort baseret på alle hidtidige undersøgelser, samt geofysiske kort baseret på de nyeste flybårne undersøgelser såvel som tidligere undersøgelser. Mere end 100 mineralforekomster er blevet beskrevet, og et stort antal oplysninger bl.a. om kemiske analyser af bjergartsprøver, litteraturfortegnelser, oversigter over feltkort, etc. er blevet gennemgået og sammenstillet efter stringente kriterier. En kortfattet gennemgang af hovedtrækkene af den geologiske udforskning af Sydgrønland understreger hvor mange forskellige typer af data, der skal overskues, behandles og sammenstilles. GEOLOGISKE UNDERSØGELSER OG DATAINDSAMLING I SYDGRØNLAND Det daværende Grønlands Geologiske Undersøgelse (GGU) startede i 1950 erne geologisk kortlægning af Sydgrønland i målestoksforhold 1: , hvor 7 ud af 12 kortblade blev udgivet. Undersøgelserne afsluttedes i 1975 med sammentegning af et geologisk kort i skala 1: Den geologiske viden om Sydgrønland blev dokumenteret i feltkort, dagbøger, rapporter og videnskabelige publikationer og sammenfattet i forskellige afsnit af bogen Geology of Greenland der udkom i I samme Fig. 3 Indsamling og analyse af finsand aflejret i bække er GEUS vigtigste metode til at indkredse områder med guldmineraliseringer. Når de omgivende bjergarter smuldrer som følge af årtusinders vejrpåvirkning vil guldkorn fra eventuelle guldforekomster efterhånden havne på bunden af bækkene. 54

5 Paamiut ' 61 30' 61 Ivittuut Kryolit Narsarsuaq 61 Josva Kobber Narsaq Qaqortoq 60 30' 60 By Lufthavn Vejrstation Nedlagt mine Prøvelokaliteter Bæksediment Tungmineral koncentrater fra bæksedimenter Bjergartsprøver Fr. VII's mine Kobber Amitsoq Grafit Nanortalik Prins Christianssund 60 30' 60 SYDURAN projektområde Kap Farvel 100 km Fig. 4 Kort over Sydgrønland med angivelse af lokaliteter for analyserede prøver af bæksedimenter (2700 prøver), tungmineralkoncentrater (1800 prøver) og bjergarter (3400 prøver).vigtige stednavne og nedlagte miner er også vist. periode var flere universiteter meget engagerede i den geologiske udforskning af nogle af de geologiske formationer i Sydgrønland, og den videnskabelige interesse fortsatte efter at GGU flyttede kortlægningsindsatsen til andre områder af Grønland. En fornyet indsats i regional skala startede med SYDURAN- og SYDEX-projekterne , som udførtes i et samarbejde mellem GGU og Forsøgsanlæg Risø. Over en stor del af Sydgrønland blev der foretaget systematisk indsamling af bæksedimentprøver(fig. 3), og gammastrålingsintensiteten blev systematisk målt fra helikopter. SYDURAN projektet var oprindeligt et uraneftersøgningsprogram sat i gang for at få kortlagt de europæiske fællesskabers uranressourcer, men udviklede sig til et mere generelt mineralefterforskningsprojekt (SYDEX). Fra det tidspunkt blev alle prøvelokaliteters koordinater og analysedata lagret i databaser. Systematisk indsamling og analyse af bæksedimenter blev videreført i den øvrige del af Grønland og de resterende dele af Sydgrønland blev dækket i henholdsvis 1992 (øst) og 1993 (nordvest), se fig.4. 55

6 Arkæisk grundfjeld ' ' 60 Sermiligaarsuk A Tartoq Gruppe Pyramidefjeld O Kobberminebugt B Inlandsis Jord- og grusdække Arkæisk og ketilidisk Rapakivi granit Mørk intrusiv bjergart Mørke lavaer Sedimenter Granit Gnejs Gardar provins Intrusiv kompleks Lava Sedimenter Ketilidisk Grænsezone Mineral forekomst K P M Niaqornaarsuk halvø N D Nanortalik halvø L C H J E Ketilidisk Batholith zone G I F 100 km Danell fjord Lindenow fjord Ketilidisk Sandstens zone Ketilidisk Skifer zone 61 30' ' Fig. 5 Forenklet geologisk kort over Sydgrønland med beliggenhed af vigtige mineralforekomster. Store dele af Sydgrønland blev dannet gennem bjergkædefoldninger, aflejring af sedimenter og indtrængen af magmaer under den ketilidiske periode. Forskellige typer af bjergarter dominerer i de viste zoner. De viste steder med mineralforekomster er: A: Nuuluk (guld); B: Josva mine (kobber); C: Niaqornaarsuk (guld); D: Puissattaq (uran); E: Nalunaq (guld); F: Kangerluluk (guld); G: Illorsuit (uran); H:Amitsoq (platin); I: Stendalen (titan); J:Amitsoq (grafit); K: Kvanefjeld (uran); L: Motzfeldt Sø (niob, tantal); M: Kringlerne (zirkonium); N:Appat (zirkonium, niobium, yttrium); O: Ivittut (kryolit); P:Tupersuatsiaat (sodalit). 56

7 I 1990erne havde GGU, (fra 1995 GEUS) feltaktiviteter i det såkaldte SUPRASYD projekt. Det resulterede i færdiggørelse af 2 af de 5 resterende geologiske kortblade i 1: , og i fund af mange nye mineraliseringer. Indsamlingslokaliteter og analyseresultaterne for de indsamlede bjergartsprøver blev indført i database. Igen var interessen stor fra danske og udenlandske universiteter, og en gruppe universitetsforskere fortsatte med videnskabelige undersøgelser i Sydgrønland i samarbejde med GEUS. I samme periode blev en omfattende indsamling af tungmineraler fra bæksedimenter gennemført af Nunaoil A/S.Analyserne af tungmineralprøverne blev sidenhen overdraget til GEUS, hvor de indgår i databaserne vedrørende Grønland. Som et led i den aeromagnetiske kortlægning af Grønland blev der foretaget målinger af magnetfeltet fra fly over Sydgrønland i 1995 og Endvidere blev i 1996 det elektromagnetiske felt opmålt fra helikopter over udvalgte områder i den nordlige del af Sydgrønland. Kort og matrikelstyrelsen (KMS) formidlede tyngdefeltsdata stammende dels fra amerikanske flybårne målinger dels fra målinger på jordoverfladen gennemført af KMS og GEUS. Foranlediget blandt andet af et ønske fra Grønlands Hjemmestyre, gik KMS og GEUS igang med at fremstille en digital udgave af KMS kortserie i målestok 1: Kortet blev revideret i 1995 og yderligere forbedret i Visse steder i Sydøstgrønland betød det forandringer i km skala. Det medførte at alle lokalitetsdata, der var aflæste eller digitaliserede fra de ældre kort, skulle tilpasses det nye kortgrundlag i en meget tidkrævende proces. De første kemiske analyser af bæksedimenter er fra I løbet af 80 erne skete der store fremskridt på det analysetekniske område og senere indsamlede prøver er blevet analyseret med nye metoder.tidligere indsamlede prøver blev analyserede på ny, for at bestemme indhold af flere grundstoffer. Det har dog vist sig, at kemiske analyser foretaget med forskellige metoder eller med samme metode på forskellige tidspunkter ikke altid er direkte sammenlignelige, så det har krævet genanalyser af gamle prøver med nye metoder og efterfølgende korrektioner af gamle værdier for at gøre alle datasæt sammenlignelige. SYDGRØNLAND EN MINERALPROVINS Siden begyndelsen af det 19. århundrede har interessen for mineralrigdommene i Sydgrønland været stor og har resulteret i minedrift flere steder. Fig. 4 viser tidligere miner og Fig. 5 viser lovende muligheder (prospekter). Udover den meget givende kryolitmine i Ivittuut har der været brudt grafit samt kobber to steder. Flere mineralforekomster har været grundigt undersøgte med brydning for øje. Det gælder uran i Kvanefjeld, zirkonium i Kangerluarsuk (Kringlerne), niob og tantal ved Motzfeldt Sø, og guld mineraliseringer har været undersøgt flere steder, se Fig. 5. Det hidtil mest lovende guldfund ved Nalunaq (Kirkespirdalen) er i øjeblikket i en prøvebrydningsfase med henblik på iværksættelse af kommerciel minedrift. 57

8 Mange af forekomsterne (kobber, grafit, jern) er blevet fundet fordi de er synlige. Kobberholdige mineraler giver irgrønne forvitringsfarver, mens grafit og jernforekomster afsløres af rustzoner (Fig. 6). Uran og thorium mineraler er svære at kende, men udsender gamma stråling og kan findes ved hjælp af specielle måleinstrumenter (Fig. 7), mens ædelmetaller (guld, sølv, platin) og mange sjældne metaller, der normalt ikke er synlige, kun kan findes ved analyse af indsamlede prøver. Den kommercielle prospektering (mineralefterforskning) er afhængig af den øjeblikkelige markedssituation og er derfor rettet mod bestemte mineraler eller metaller på givne tidspunkter. Den er i sagens natur usystematisk og mange områder i Sydgrønland har da også kun været genstand for sporadisk prospektering. Det bedste grundlag at vurdere det samlede mineralpotentiale på er derfor de data der stammer fra målinger og kemiske analyser for så stort et antal grundstoffer som muligt i systematisk indsamlede prøver fra hele områder. To angrebsvinkler tages ofte i brug ved vurderingen af mineralpotentialet. Den ene er en opsummering af data, der tyder på at malmdannelse (mineralisering), har fundet sted. Det vil sige en kortlægning af kendte forekomster og lokaliteter, hvor prøver af bæksedimenter eller bjergarter udviser høje indhold af de mineraler og grundstoffer, der er interesse for at udvinde. Den anden baserer sig på ideer om at bestemte typer af mineralforekomster forekommer i bestemte geologiske miljøer. Det gælder derfor om at finde ud af hvilke geologiske miljøer, der har eksisteret i Sydgrønland i løbet af den periode i jordens historie, hvori de geologiske formationer er dannet. Det er ikke en enkelt opgave, da store dele af Sydgrønland har været igennem bjergkædefoldninger, hvor mange af spor efter de oprindelige dannelsesmiljøer er blevet ødelagt. Erkendelsen af disse kommer således til at afhænge af tolkninger (geologisk modeller) af de geologiske observationer, man kan gøre på de stærkt forstyrrede og omdannede bjergarter, som fjeldene består af i dag.

9 Fig. 7 Undersøgelse af radioaktive mineraler med lup.apparatet til venstre for geologen måler gammastråling udsendt af mineraler der er rige på uran, thorium eller kalium. Fig. 6 Sammenpressede tidligere havaflejringer i den ketilidiske grænsezone. Rustfarvede striber afslører indhold af jernsulfider. 59

10 Tidsepoke Arkæisk Proterozoisk Palæozoisk Mesozoisk Hændelse Unavngivne orogener Ketilidiske orogen Gardar vulkanisme Gangsværm Alder ældre end 2.5 mia. ca mia. år ca mia. år ca mia.år Forklaring Dannelse af et arkæisk kontinent ved gentagne bjergkædefoldninger og efterfølgende nedslidning af bjergkæderne Dannelse af bassiner med sedimenter og lavaer syd for det arkæiske kontinent. Dannelse af vulkansk øbue som senere nedslides og skubbes ind mod det arkæiske grundfjeld Dannelse af gravsænkninger, aflejringer af lavaer og sedimenter på overfladen. Intrusioner af gangsværme og større magmakomplekser på dybet Ingen kendte aflejringer Intrusion af gange. Et sprækkesystem blev dannet da Grønland begyndte at drive væk fra Canada Mineral forekomster guld kobber, guld, uran, grafit og titan Kryolit, uran, niob, tantal, zirkonium og sodalit kimberlit (diamant potentiale) Fig. 8 Skematisk oversigt over Sydgrønlands geologiske dannelser med tilhørende vigtigste mineralforekomster. 60

11 GEOLOGISKE MODELLER OG DANNELSE AF MINERALFOREKOMSTER Sydgrønlands geologiske historie strækker sig tilbage til Arkæisk tid, og de ældste blandt de aldersbestemte bjergarter er ca. 3 milliarder år gamle. Det arkæiske grundfjeld udgør Sydvestgrønland fra Sisimiut og sydover og har sin sydgrænse ved Kobberminebugt. Syd herfor findes den ketilidiske provins hvis geologiske formationer blev dannet i løbet af den første del af proterozoisk tid, samt Gardar provinsen dannet i forbindelse med en senere, langvarig, vulkansk aktiv periode (fig. 8). I det arkæiske grundfjeld er det formationer af grønlige skifre ved navn Tartoq gruppen, der er af størst interesse fra et økonomisk geologisk synspunkt, idet den indeholder båndede jernmalme og guldførende kvartsårer. Skifrene er omdannede basaltiske lavaer og den geologiske model for Tartoq gruppens aflejringsmiljø er et hav med stærk vulkansk aktivitet. På havbunden dannedes udbredte jernformationer som også indeholder lidt guld. En højere koncentration af guld findes i kvartsårer, der tænkes dannet i forbindelse med senere jordskorpebevægelser ved at hedt vand har afsat guld og kvarts i sprækker. Den ketilidiske provins inddeles i de zoner der vises på fig. 5. I grænsezonen er det arkæiske grundfjeld stærkt påvirket af de jordskorpebevægelser, der fandt sted i den ketilidiske periode. Batholith zonen består næsten udelukkende af store granitiske bjergartskomplekser, og mod sydøst er der to zoner med stærkt foldede sedimentære bjergarter, der er mere eller mindre omdannede på grund af deformationer og store varmepåvirkninger. Der er ældre geologiske modeller for dannelsen af Sydgrønland, men den seneste og mest velfunderede model for den ketilidiske provins bygger på observationer og aldersbestemmelser foretaget i løbet af SUPRASYD projektet. Den udsiger, at bjergarterne er dannet som følge af at en oceanisk plade stødte ind mod og skubbede sig derefter ned under det arkæiske kontinent. I en sådan situation skabes der en række af vulkaner, en vulkansk øbue, hvis vulkaner fodres fra dybereliggende magmakamre. Det var sådanne magmaer der ved størkning blev til de store granitlegemer i Batholith zonen.vulkanerne blev efterhånden nedbrudt ved erosion og nedbrydningsmaterialet aflejredes i havet sydøst for øbuen. På nordvestsiden af øbuen, dvs. mellem øbuen og kontinentet var der et mindre hav (ikke ulig farvandet mellem Japan og Kina), hvori der blev aflejret nedbrydningsmateriale både fra kontinentet og øbuen, men også store mængder lavaer fra undersøiske vulkaner. På grund af den oceaniske plades fortsatte bevægelse ind mod kontinentet blev øbuen og havaflejringerne på begge sider presset op i en bjergkæde. Som et sidste trin i den ketilidiske periode trængte granitiske magmaer ind i bjergkæden og størknede under dannelse af såkaldte rapakivi granitter. Bjergkæden blev nedbrudt og granitkomplekserne hævedes op til overfladen i løbet af de 400 millioner år der gik inden de næste jordskorpebegivenheder fandt sted. 61

12 I den ketilidiske periode dannedes kobbermalmen i Kobberminebugten og guldforekomsterne i den sydøstlige del af Sydgrønland. I begge tilfælde er der tale om malmførende årer, dannet ved afsætning af metaller i sprækkezoner på omtrent samme måde som guldårerne i Tartoq bjergarterne.ved Illorsuit er der en mindre forekomst af det uranrige mineral uraninit, som formentlig er dannet allerede under aflejringen af sedimenterne. Formationerne i Gardar provinsen har ikke været udsat for bjergkædefoldninger og det er forholdsvis let at se at det geologiske miljø, der herskede i Gardar perioden bestod i opsprækninger af jordskorpen med tilhørende vulkansk aktivitet. På overfladen dannedes store gravsænkninger hvori aflejredes sedimenter og vulkansk materiale, og fra stor dybde under jordskorpen banede magmaer sig vej, indtil de fandt plads i store kamre nogle få kilometer under den daværende overflade, hvor de størknede. Dele af magmaet trængte op i sprækker og dannede store gangsystemer. Mineralogisk og kemisk er Gardar provinsens magmabjergarter meget forskellige fra dem der dannedes under den ketilidiske periode. Gardar bjergarterne er meget rige på alkalimetaller (natrium og kalium) og fluorholdige mineraler.visse bjergarter er desuden særlig rige på uran, thorium og metaller som zirkonium, niob, tantal og yttrium. De har derfor tiltrukket sig stor interesse fra et økonomisk synspunkt og flere forekomster er grundigt undersøgte med brydning for øje (fig. 9). I Ivittuut fandtes det fluorrige mineral kryolit i så stor koncentration at det kunne bære minedrift fra 1856 til 1987, mens de øvrige forekomster vist på fig. 5 (L, M, N, P) endnu afventer at ændringer i markedssituationen skal gøre minedrift økonomisk rentabel. Den største uranforekomst ligger i Kvanefjeld (K), men lødigheden er lav og uranen er svær at udvinde. I Gardar provinsens system af sprækker afsattes under Gardar perioden tynde årer af højlødig uranmalm. Hidtil er der ikke fundet store malmmængder, selv ikke i den rigeste forekomst, der ligger øst for Kringlerne (D). Langt senere, i Mesozoisk tid, for omtent 200 millioner år siden, fandt fornyede, men meget begrænsede jordskorpeprocesser sted i Sydgrønland i forbindelse med, at Grønland begyndte at løsrive sig fra Canada. I det arkæiske grundfjeld dannedes tynde sprækker som fyldtes med magma. Disse vulkanske gange er for små til at blive vist på det geologiske kort i Fig. 5, men nogle af dem er vigtige fra et økonomisk synspunkt idet de indeholder bjergarten kimberlit, der kan være diamantførende. De fleste kimberlitgange forekommer ved Pyramidefjeld. 62

13 Fig. 9 Boring i zirkonium (-niob-yttrium) malm ved Appat, forekomst N på kortet fig. 5. I baggrunden den nordlige del af Ilímaussaq intrusionen, en af Gardar periodens store magmakomplekser. 63

14 ' Sermiligaarsuk 61 30' 61 Arsuk Ø Igaliku 61 Danell Fjord 60 30' As ppm Sb ppm Au ppb Nalunaq guld prospekt Guld mineralisering (Au > 1 ppm i bjergartsprøver) Anomali i tungmineral koncentrat (Au > 670 ppb) Niaqornaarsuk halvø Nanortalik Lindenow Fjord 100 km 60 30' Fig. 10 Guldpotentialet i Sydgrønland. Kortet indeholder alle informationer, der tyder på guldforekomster. Områder hvor høje indhold af arsen (As), antimon (Sb) og guld (Au) i bæksedimenter optræder samtidigt opfattes som særligt gunstige for dannelse af guldmineraliseringer. De er sorte på kortet og findes øst for Nanortalik, ved Lindenow Fjord og ved Danell Fjord. Desuden vises hvor der er fundet guld i tungmineralkoncentrater og i bjergartsprøver. Koncentrationer angives som ppm = parts per million (svarer til gram per ton) eller ppb = parts per billion (svarer til milligram per ton). 64

15 GULDPOTENTIALET Fig. 10 viser et eksempel på et kort over et malmpotentiale, hvor alle informationer, der tyder på eksistensen af guldmineraliseringer er samlet. Mange af de kendte guldforekomster rundt omkring i verden findes i bjergarter, der er karakteriseret ved at have høje indhold af grundstofferne arsen (As) og antimon (Sb). Derfor anses områder med høje koncentrationer af disse to grundstoffer i bæksedimenter for at være gunstige for gulmineraliseringer. De indsamlede data og observationer viser at guldmineraliseringer findes inden for geologiske enheder, der udviser høje koncentrationer af arsen. De geologiske modeller sammenholdt med de fundne guldmineraliseringer sandsynliggør at guldet er blevet udludet fra sedimenterne og afsat i sprækker i bevægelseszoner. Sådanne processer finder sted omkring opstigende granitmagmaer. Det viser, at der er et potentiale for guldforekomster i arsenprovinserne, hvor disse intruderes af granitmagmaer i nærheden af bevægelseszoner. Forhøjede indhold af guld og antimon i bæksedimenter eller tungmineralfraktionen af bæksedimenter er tegn på at den proces, der kunne danne guldmineraliseringer, rent faktisk har fundet sted. Områder der er helt sorte på kortet figur 10 betyder, at der er sammenfald af høje værdier for guld, arsen og antimon, og dette anses for at være særligt gunstigt. De sammenstillede data tyder på at der er mulighed for at finde flere forekomster end de allerede kendte omkring Sermiligaarsuk Fjord i nord, omkring Nanortalik, omkring mundingen af Lindenow Fjord og ved Danell Fjord. Der skal nærmere undersøgelser til for at se om mængden af afsat guld er økonomisk interessant. SYDGRØNLANDS SAMLEDE MINERALPOTENTIALE Ved anvendelse af viden om de geologiske miljøer og processer sammen med de digitale data vi har til rådighed, på samme måde som i eksemplet ovenfor, kan det udledes, at der i Sydgrønland udover guld er muligheder for at finde forekomster indeholdende, uran, thorium, tantal, zirkonium, hafnium, niob, yttrium, sjældne jordarters metaller, lithium, beryllium, fluor, titan, nikkel, zink, platin, palladium, fosfor og diamanter. Hvis der i fremtiden skulle blive et marked for de ovennævnte eller andre grundstoffer som bæksedimenterne eller bjergartsprøverne er analyserede for, vil CD-ROM ens datasæt kunne bruges til at sige noget om muligheden for forekomster af det pågældende stof i Sydgrønland. FREMTIDIGE CD-ROM UDGIVELSER Erfaring fra Sydgrønland indgår allerede i udformningen af nye indsatsområder i Vestgrønland fra 66 til nordlig bredde. Opbygningen og kvalitetskontrollen er påbegyndt og vil formodentlig i det store og hele være afsluttet i løbet af den første halvdel af 2001, altså før feltsæsonen i 2001; især fordi de seneste års aktiviteter i dele af dette område allerede er på digital form, i modsætning til Sydgrønland, som på mange måder har været et af de vanskeligste områder i Grønland som følge af de omfattende aktiviteter før digitalalderen. Denne udvikling gør det muligt i fremtiden at bringe de digitale data med i felten og supplere med nye digitale data efterhånden som de indsamles i felten. 65

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

Grønland. INDHOLD Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 1 Råstofferne i Grønland 7 Dette kapitel giver en kort oversigt over den geologiske baggrund for råstofefterforskningen i Grønland. Det fortæller om, hvordan mineraler og olie er blevet eftersøgt og udvundet,

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og

Læs mere

ET LEVENDE PRØVEARKIV

ET LEVENDE PRØVEARKIV ET LEVENDE PRØVEARKIV Agnete Steenfelt Billedet er fra Grejsdalen i det centrale Østgrønland. Smeltevandet i elven er grumset af opslemmet forvitringsmateriale fra de omgivende fjelde. Mange af de undersøgelser

Læs mere

Geologi og projekter facts i øjenhøjde

Geologi og projekter facts i øjenhøjde Geologi og projekter facts i øjenhøjde Af geolog. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø Nord for Upernavik

Læs mere

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 18. september 2013 Meddelelse nr. 16/2013 Page 1 of 6 GRØNLANDS STÆRKESTE GULDANOMALIER LOKALISERET I NUNAMINERALS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Prospektering på overfladen i Vagar har

Læs mere

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup

Grønland på vej. november 2006. Ole Christiansen, NunaMinerals A/S. - Exploring the mineral potential of Greenland. Foto: Jakob Lautrup Grønland på vej november 2006 Ole Christiansen, NunaMinerals A/S Indhold Grønland på vej (12) Globale tendenser (7) Hvad kan Grønland tilbyde (5) NunaMinerals (6) 21 miner i Grønland de første 200 år (1778

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND

NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT, SYDGRØNLAND Nuuk, Greenland 28. august 2013 Meddelelse nr. 15/2013 Page 1 of 6 NUNAMINERALS GENNEMSKÆRER EXCEPTIONELT HØJE GULDINDHOLD UNDER OPFØLGENDE BORINGER OG KANALPRØVETAGNING I SELSKABETS VAGAR GULD PROSPEKT,

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

NunaMinerals søger guldet i Grønland

NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals søger guldet i Grønland NunaMinerals formål er på kommerciel basis at udvikle og udnytte Grønlands naturgivne mineralressourcer, herunder guld. Succeskriteriet er skabelse af en indtægtsgivende

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 U 1700 Industriens forbrug af metaller gennem tiden 1800 Bygning Ler (mursten) Mineraluld, ler & cement (Isolering) Beton Feldspat, anhydrit (fliser) Rengøringsmidler Fosfor (vaskepulver)

Læs mere

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering.

NunaMinerals har gennemført diamant-tests og mineralkemiske analyser i kølvandet på diamantprospektering. Nuuk, 29. februar 22 Meddelelse nr. 3/22 Page of 5 Qaamasoq-licensen bekræftes som et diamant-prospekt på basis af lovende mineral-kemiske resultater Opmuntrende tidlig-fase-rekognoseringsresultater for

Læs mere

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer

Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Minik Rosing, Professor, Geologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, minik@snm.ku.dk Den geologiske baggrund for Grønlands naturressourcer Baggrundspapir fra Med bidrag fra:

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund

Mineralske råstoffer. miljø i Grønland. Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund Mineralske råstoffer Mineralske råstoffer skal udgøre en vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund miljø i Grønland Råstofudvinding påvirker det omkringliggende miljø Mineralske råstoffer karsten

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen)

Råstoffer i Arktis. Flemming Getreuer Christiansen (med input fra Karen Hanghøj, Per Kalvig og Lars Lund Sørensen) Råstoffer i Arktis Lidt om olie i Arktis Hvad mineralske råstoffer og hvorfor interesserer vi os for dem? Hvad er potentialet og udfordringerne i Grønland for mineraler? Realistiske forventningerne til

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland

Mineralstrategi 2009. Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi 2009 Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland M i n e r a l s t r at e g i 2 0 0 9 7 Mineralstrategi 2009 (Opdatering af mål og planer for mineralefterforskningen

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND Nuuk, Greenland 15. maj 2014 Meddelelse nr. 7/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS UNDERSKRIVER EN HENSIGTSERKLÆRING MED NORTHCORE RESOURCES INC. FOR YMER Ø WOLFRAM- ANTIMON-GULD PROJEKTET I DET CENTRALE ØSTGRØNLAND

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at

Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at SOCIALDEMOKRATIET INTRODUKTION Det er nu tid til, at I skal tage del i debatten om Grønlands uran. Det kommer ikke til at være en fuldstændig virkelighedstro gengivelse af de rigtige forhandlinger omkring

Læs mere

De ældste sten det ældste liv

De ældste sten det ældste liv De ældste sten det ældste liv Peter W. U. Appel Figur 2a. Støv og sten samledes og dannede jorden. De ældste sten, der blev dannet på jordens overflade, findes i Isukasia ca. 150 km nordøst for Nuuk i

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland

NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland NunaMinerals A/S Exploring the mineral potential of Greenland Generalforsamling 27. april 2010 Slide 1 af 31 Agenda Introduktion til NunaMinerals Højdepunkter i 2009 Råvaremarkedet NunaMinerals projekter

Læs mere

Grønlands uran og thorium

Grønlands uran og thorium AF henning sørensen Grønlands uran og thorium Boremaskinerne snurrer igen på Kvanefjeld efter en pause på 30 år. I sommeren 2007 indledte et australsk geologisk efterforskningsselskab et omfattende boreprogram

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning

Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Leverandørseminar 19. januar 2011 Mineralefterforskning Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen www.bmp.gl bmp@nanoq.gl Telefon: +299 346 800 Fax: +299 324 302 Markedsafgrænsning Tidsprofil for et mineralprojekt

Læs mere

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Nuuk, Greenland 1.oktober 2014 Meddelelse nr. 12/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Der er boret i alt 2007 meter fordelt på 13 huller.

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

1. INDLEDNING 7. 1.1. Baggrund 7. 1.2. Den nuværende grønlandske råstofordning 8 2. UDVIKLINGEN I URANAKTIVITETER PÅ VERDENSPLAN 11

1. INDLEDNING 7. 1.1. Baggrund 7. 1.2. Den nuværende grønlandske råstofordning 8 2. UDVIKLINGEN I URANAKTIVITETER PÅ VERDENSPLAN 11 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 7 1.1. Baggrund 7 1.2. Den nuværende grønlandske råstofordning 8 2. UDVIKLINGEN I URANAKTIVITETER PÅ VERDENSPLAN 11 2.1. Hvad er uran? 11 2.2. Anvendelsesmuligheder

Læs mere

NunaMinerals 10. november 2010

NunaMinerals 10. november 2010 n-09 d-09 f-10 m-10 a-10 m-10 a-10 s-10 o-10 n-10 d-10 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Stort guldfund NunaMinerals har i sin søgen efter kilden til placer guldforekomsterne i Sydgrønland

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

En aktie i Grønlands mineralrigdomme

En aktie i Grønlands mineralrigdomme En aktie i Grønlands mineralrigdomme DAF 24. februar 2009 Ole Christiansen Adm. direktør Disclaimer Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals efterforsknings-

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Minedrift og miljø i Grønland

Minedrift og miljø i Grønland 38/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Minedrift og miljø i Grønland Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Minedrift og miljø i Grønland Poul Johansen Gert Asmund Christian M. Glahder Peter

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2014

Mineralefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Mineralefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af aktiviteter Juli 2014 Folder Mineralefterforskning i Grønland 2014 beskrivelse af aktiviteter Version 1, juli 2014

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko

Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING Jesper B. Pedersen HydroGeophysics Group Aarhus University Disposition Induceret polarisation (IP) metoden Casestudy Eskelund losseplads o Lossepladsen

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

NunaMinerals A/S offentliggør delårsrapport for de første tre kvartaler af 2009.

NunaMinerals A/S offentliggør delårsrapport for de første tre kvartaler af 2009. NunaMinerals A/S offentliggør delårsrapport for de første tre kvartaler af 2009. København, 11. november 2009 Meddelelse nr.: 2009/20 Side 1 af 14 Resumé: Bestyrelsen i NunaMinerals A/S har i dag behandlet

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)

Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE: IDEGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING

ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE: IDEGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING 2013 ÅRSRAPPORT 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE: Idegrundlag og målsætning... 1 Fremadrettede udsagn... 2 Selskabsoplysninger... 2 Ledelsespåtegning... 3 Den uafhængige revisors påtegning... 4 Ledelsesberetning...

Læs mere

Årsrapport 2012. indholdsfortegnelse: idegrundlag og målsætning

Årsrapport 2012. indholdsfortegnelse: idegrundlag og målsætning ÅRSRAPPORT 2012 Udgiver: NunaMinerals A/S, Issortarfimmut 1, Box 790, 3900 Nuuk, www.nunaminerals.com Fotos: NunaMinerals A/S Grafisk produktion: Info Design aps, Nuuk, Marts 2013 2012 Årsrapport 2012

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

29. januar 2015 FM 2015/108. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 29. januar 2015 FM 2015/108 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven)

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009

Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009 Grønland som mineland? Dansk Aktionærforening, 16. september 2009 2 DISCLAIMER Fremadrettede udsagn indeholdt i denne årsrapport, herunder beskrivelser af NunaMinerals efterforsknings- og udviklingsprojekter,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Mineralefterforskning i Grønland 2011

Mineralefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Mineralefterforskning i Grønland 2011 Beskrivelse af aktiviteter Juni 2011 Pjece: Status over de planlagte mineralefterforskningsaktiviteter i Grønland i 2011 ved

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Mineralstrategi Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Mineralstrategi Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Mineralstrategi 2004 Mål og planer for mineralefterforskningen i Grønland Mineralstrategi

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

NunaMinerals 8. marts 2012

NunaMinerals 8. marts 2012 m-11 a-11 m-11 j-11 j-11 a-11 s-11 o-11 n-11 d-11 j-12 f-12 PRAETORIAN RESEARCH Anledning: Selskabsmeddelelse Gode resultater, men er det nok? NunaMinerals har offentliggjort positive resultater fra bl.a.

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi

Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det

Læs mere

NunaMinerals 26. februar 2010

NunaMinerals 26. februar 2010 f-09 m-09 a-09 m-09 j-09 j-09 a-09 s-09 o-09 n-09 d-09 j-10 f-10 PRAETORIAN RESEARCH På rette sted på rette tid Med en historisk høj guldpris, first mover advantage i Grønland, som har mulighed for at

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere