En kongelig øjenlæsion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kongelig øjenlæsion"

Transkript

1 En kongelig øjenlæsion Af Ib Søgaard Juleaftensdag 1644 satte Christian IV sig til sit skrivebord på Frederiksborg slot for at skrive et brev til svigersønnen Corfitz Ulfeldt(1): Du skaldt lade kalde for dig alle Doctores Medicine och dennom befaale, at dy skal stycke hoffuederne sammen och consultere, Huad jeg skal bruge, at jeg kan bliffue Restituerit y myt hoffuit, huorudi jeg continuerlig haffuer uerrit besuehrit, som Jeg aldtid waar drucken, Siiden den tyd miit Øhre bleff slagen y sønder, den tyd dyn broder knud bleff skamfehrit, och Eyler bleff død, aff huilckit Slag ded høiier Øiie fyck skade, att Jeg seer indted dermed, der dog Øiiestenen ingen skade fiick. Om Natter kan Jeg, Gud uerre loffuit, well soffue paa 4 tymers tyd, Och naar Jeg daa Staar op Och bliifuer en tiime eller thu oppe, Daa kan Jeg siiden Soffue En tymt eller thu Igen. Om Ephermiddagen ued tre slet indtil flux ud paa Afftenen Er Jeg sa Søffnig, at Jeg Neppeligen kan holde myne Øiien aben, Dog Naar Jeg setter mig lydit Neder at soffue, da forgar ded mig udi Ett korhter och Ringer. Vale. Aff frederigsborg den 24. Decem. Anno Christian Ulfeldt handlede hurtigt. Allerede 29. december samledes 9 af landets mest kendte læger for at afholde Konsultation angående hans høje kongelige majestæt Christian den Fjerdes lidelse. Kongens livlæge Jacob Fabricius, Ulfeldts læge Otto Sperling og Ole Worm var de mest kendte(2). Deres beretning er bevaret og gengivet af Thomas Bartholin. Der blev ikke foretaget en egentlig undersøgelse af majestæten, men kongens egne klager er gentaget. De fleste blev taget alvorligt, men man mente, at døsigheden ikke var usædvanlig, majestætens alder og tidligere levevis taget i betragtning. I enstemmighed til rådede man herefter først et universelt virkende mildt afførende middel f.eks Vinum Cephalicum Medicatum, der bestod af hovedstyrkende og udrensende urter. Herudover kunne tilrådes latværge eller hovedstyrkende vand enten anvendt indvortes eller udvortes. Dansk Medicinhistorisk Årbog

2 En mere aktiv behandling blev tilrådet som åreladning og påsætning af blodkopper. Endelig kunne der tilrådes, endda i særdeleshed, hans kongelige majestæt en fornuftig levevis. Specielt burde man være opmærksom på at kakkelovnene i alt for høj grad fylder hovedet med varme dunster, og det samme kunne ske med røgvarer og anden føde. Det var også tilrådeligt hvis majestæten kunne holde igen på sine sindsbevægelser, for at væskerne ikke skulle komme i for stor bevægelse. Det sidste råd var nok ikke nemt at klare, men den øvrige behandling blev sikkert forsøgt. Det hjalp imidlertid ikke. I et brev fra Kongen et års tid senere gentages stort set de samme klager. Christian havde selv givet en god beskrivelse af følgerne efter en hjernerystelse, i vore dage ville man kalde det et postcommotionelt syndrom. Det tilfælde han selv refererer til, er det uheld han var udsat for 1. juli 1644 i slaget på Kolberger Heide. Torstenssonkrigen december 1643 trængte den svenske feltmarskal Lennart Torstensson uden krigserklæring ind i Jylland sydfra. 6 dage senere havde han indtaget fæstningen Christianspris på vestsiden af Kielerfjorden og en måned senere var hele Jylland erobret. Svenskernes plan var herefter at overføre tropperne til først Fyn og senere Sjælland. Kong Christian reagerede omgående. Han tog selv til Fyn, og det lykkedes ham at forhindre Torstensson i at forcere Lillebælt. Sverige sendte nu feltmarskal Gustav Horn til angreb på Skåne idet man så påtænkte en knibtangsmanøvre, der hvis den var lykkedes kunne have medført Danmarks udslettelse. Det danske rigsråd og Christian IV så det fortsat som den vigtigste opgave at spærre svenskerne inde. Kongen blokerede med flåden Göteborgs havn. Herunder erfarede han, at en hollandsk hjælpeflåde var på vej for at forene sig med den svenske flåde. Han valgte at gå mod hollænderne og tvang ved Listerdyb ud for øen Sild hjælpeflåden tilbage til Holland. Det var ikke en vanskelig opgave, da hollændernes flåde mest bestod af transportskibe Imens gjorde den svenske flåde sig klar til afsejling fra Stockholm under ledelse af generaladmiral Klas Flemming. 1. juni stod 39 skibe og 10 mindre skibe med i alt næsten 6000 søfolk og soldater ud fra Stockholm havn med kurs mod Kieler fjorden. Bestykningen blev angivet til1220 kanoner. 15. juni foretog Klas Flemming en afstikker op i Øresund helt op til Dragør for at lede efter den hollandske flåde. Den danske hovedflåde var endnu ikke vendt tilbage fra 38 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

3 Figur 1 Kieler Fjorden. Christianspris ligger på fjordens smalleste sted på vestsiden. Afstanden til fjordens østside er her kun ca. 500 m (Gengivet med tilladelse fra Google Earth). Listerdyb, men svenskerne bemærkede nogle orlogsskibe, der var ved at blive klargjorte Flemming besluttede derefter at sejle til Christianspris, hvor han ankom 24.juni(Fig.1). Først nu fik han at vide, at hollænderne var blevet slået tilbage. Torstenssons tropper kunne dermed ikke transporteres væk fra området. Kolberger Heide Kong Christian var imidlertid vendt tilbage til København, hvor hele flåden nu var klar til afsejling. Flåden bestod af 40 skibe samt et ikke angivet antal brændere og galioter. Bemandingen var nogenlunde den samme som den svenske flåde (præcise angivelser mangler) 29.juni forlod alle København. Flåden var delt op i 4 eskadrer, hvoraf der i den første fandtes flagskibet Patentia med øverstkommanderende generaladmiral Jørgen Vind om bord. 3. eskadre blev ført af Christian IV som admiral på Trefoldigheden. Med kendskab til Kongens vane med at blande sig i alt ned til mindste detalje, må man sige, at kommandoforholdene ikke var helt heldige. 30.juni fik Klas Flemming besked om, at den danske flåde var set ud for Møn med kurs mod vest, og han gav derfor ordre til at sejle ud af Kieler fjorden. Han havde allerede udset sig den del af Kieler bugten, der kaldes Kolberger Heide til slagplads( Fig. 2) Området var tæt på flere mulige tilbagetræknings havne for svenskerne. 1.juli mellem klokken 12 og 13 mødtes de to flåder til kamp. Den mest udførlige beskrivelse af slaget er foretaget af overbibliotekar ved Det Kon- Dansk Medicinhistorisk Årbog

4 Figur 2. Kieler Bugt er farvandet mellem Femern, Lolland, Langeland og Slesvig- Holsten. Kolberger Heide er betegnelsen for den del af bugten, der ligger nærmest fastlandet ud for Kiel Fjorden.(Gengivet med tilladelse fra Google Earth). gelige Bibliotek Chr. Bruun i 1879 (3). Han skriver om selve slaget (i parentes angives med D eller S om det er en dansk eller en svensk kilde): De danske havde nærmet sig fjenden med vinden agterind. Patientia var kommet for langt forud, de andre skibe kunne ikke følge den så hastig, som vi gerne vilde, de skulde have gjort. Admiralen lagde derfor over så meget som to kabellængder, Sofia kom til, og nu drejede de ned mod fjenden. Sofia fyrede det første skud (D), som besvaredes med sex skud fra modstanderen. Flemming gik på under trommers og trompeteres lyd. Under heftig kanonade fra begge sider passerede den svenske flåde tværs forbi den danske, så gjorde den svenske flåde en vending (S), vinden rejste sig mere vesterlig forskjød som forhindrede den danske flåde luven (D), og Flemming gik luvart an igjen, hans skibe fulgte godt med i de to vendinger (S) Det traf sig således, at ved den sidste vending kom den danske rigsadmiral med nogle få skibe foran den svenske admirals bov, idet de, som før vare de forreste, ved vendingen bleve de bageste, så at den første kun kunne bruge sine agterske kanoner, og den sidste kun sine forreste imod hinanden, hvorved den første fik sin fart fremskyndet, den sidste sin standset (S). De to admiralskibe beskjød altså hinanden langskibs; Flemming fik to skud i boven ved vandgangen og måtte derfor gå bi for at stoppe hullerne (S). Jørgen Vinds skib Patentia blev angrebet af flere svenske skibe og det kom i stor fare, men værgede sig på det ivrigste, uagtet det fik stor skade på fold, skib og redskab. Sophia (Pros Mund, fjerde eskadre) kom mægtigt til hjælp, Stro- 40 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

5 marn ( Schoubynacht Henrik Mund, første eskadre) ligeledes, men faren var stor. Nu kom Hs. Majestæt ansættende med sin eskadre og skærmydserende mægtig på svensken, som holdt sig vel og i god orden til hobe (D). Patentia fyrede nogle gange med kanonerne skibet rundt, men holdt så lidet drejen ( D,Den danske admiral holdt drejen og lukkede sine stykporte S), for at reparere sin skade: nogle steder havde skibet fået skade i vandgangen, så det ikke kunne blive læns, et marssejl var skudt ned, rejsningen var skamferet, storstangen og andet mere var sønderskudt (D). I hele tre timer drev Patentia udenfor flåden, havde de svenske gjort sig flid med at omringe admiralskibet, vilde det være blevet taget (S). Flemming mærkede, at der var indtrådt nogen usikkerhed i den danske flåde (S), han sendte sin Jagt ud for at meddele officererne på de skibe, det kunne komme til tale, den befaling, at hele flåden skulle dreje midt ned mellem fjendens skibe (S). Såsnart Jagten kom tilbage og meldte, at den havde udført sit ærinde, satte Flemming kursen lige ind imod den danske flåde, ikke mange skibe fulgte ham, de fleste gik luvart op som før, skjød på afstand, kunne tilfældigvis træffe, men gjorde for det meste ingen skade (S). Fjenden gjorde ud både blinder og bramsejl og gik til side (S). Flemming kom bag i flåden og indvikledes i kamp med den danske viceadmiral og tre andre skibe, som holdt sig tæt ind til ham og beskjød ham hæftig, master, sejl og takkelage blev forskudt, han fik tre skud i vandgangen og blev nødt til at gå luvart bort fra fjenden (S). Hs. Majestæt (formodentlig er det hans eskadre, som Flemming benævner viceadmiralen) forsømte sig ikke, han skæmydserede nogle gange med fjenden og blev understøttet af Sophia, Norske Løve og Oldenborg. Nellebladet kom en gang i fare, idet et svensk skib forsøgte at entre det: men entringen blev afslået, svenskerne mistede bovsprydet og galionen, og hænderne blev huggede af flere af mandskabet. Nelleblader erobrede et flag, som blev sat op på gækken (D). Imidlertid var Patientia kommen i orden, så at den atter kunne gå i ilden, det svenske admiralskib ligeledes. Vinden havde forskudt sig, så at de svenske tog luven (D), for fjerde gang begyndte kanoneringen i aftenstunden (D), men mørket faldt på; Flemming kunne ikke skjelne, hvem der var ven, og hvem der var fjende (S), og fægtningen måtte ophøre på begge sider ( D,S). Slaget havde varet omkring 9 timer. Hvem sejrede? Både danskerne og svenskerne hævdede, at de havde sejret. Historikeren Søren Mørch har en gang til denne artikels forfatter citeret Napoleon Dansk Medicinhistorisk Årbog

6 for at erklære, at sejren i et slag tilfalder den, der bedst takler kombinationen ildkraft kontra bevægelse. Anvendt på slaget ved Koldberger Heide må udfaldet karakteriseres som uafgjort. Ingen skibe blev ødelagt totalt, sat i brand eller sænket. I betragtning af, at der deltog omkring tusind mand, var der et meget beskedent antal døde (37 danske og 30 svenske) og sårede (170 danske og 50 svenske). Blandt de sårede var flere prominente danskere. Generaladmiral Jørgen Vind blev allerede i den første træfning ramt i det ene ben af en kanonkugle. Læsionen var så udtalt, at han døde 16 dage senere. Kong Christian blev også såret. Det skete, da han selv ville sætte en kanon i sigte. En svensk kanonkugle fløj ind igennem kanonporten og ramte delfinerne (hanken) på kanonen, hvorved både kugle og hank splintredes og en byge af træ- og metalsplinter føg ind over dækket og ramte kongen, og de personer, der stod omkring ham. Der var tale om to af Corfitz Ulfeldts brødre Ejler og Knud. Ejler blev dræbt på stedet, Knud fik kvæstet den ene arm så voldsomt, at han senere døde af det. Kongen blev ramt af kanonen under dennes tilbageløb og blev desuden ramt af flere metalsplinter i ansigtet, heraf en i højre øje og et par stykker i panden samt i det venstre øre. Han blev væltet omkuld og var formentlig kortvarig bevidstløs. Men kunne snart rejse sig op og med blodet drivende ned af ansigtet erklære, at han stadig var i live og var klar til at kæmpe videre. Da slaget sluttede, forsvandt danskerne fra slagpladsen, mens svenskerne blev der natten over. Da Flemming næste morgen meldte klar til fornyet kamp, var danskerne stadig forsvundet, og da han efter timers venten stadig ingen fjende så, besluttede han at sejle ind til Christianspris for at reparere sine skibe. Hvor var danskerne? Da Chr. Bruun skrev sin bog i 1879, vidste man det ikke. Den første meddelelse, der kom fra dansk side, var et brev fra kongen til Corfitz Ulfeldt dateret 5. juli og da lå flåden under Femern. I 1921 lykkedes det direktøren for Frederiksborg Museet O. Andrup at opspore og erhverve en række arkivalier fra de østrigske Ulfeldter og i blandt disse en ny række breve fra Christian IV til Corfitz Ulfeldt(4). Det fandtes således et brev dateret 2. juli 1644, dagen efter slaget. Flåden var søgt ind under Lollands Albue for at reparere. Samme dag sendtes Patentia tilbage til København med de sårede. Flåden fik hurtigt repareret skibene med det materiel, man havde med og gik til søs igen. 42 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

7 De næste par dage var man i den ejendommelige situation, at ingen af kombattanterne vidste, hvor modparten var. Først da danskerne stødte på et svensk skib, der var sendt til Stralsund for at proviantere, blev det opklaret, at svenskerne var i Kieler fjorden, hvorefter hele den danske flåde sejlede ind i den yderste del af fjorden og kastede anker så tæt på fjenden, at man kunne høre hinandens klokker, der varslede vagtskifter. De næste tre uger bevægede ingen sig. Kongen havde svært ved at holde sig i ro, og han var da også på en afstikker til Lolland, hvor det lykkedes ham at samle soldater nok til at oprette og bemande en skanse ved Labø på østsiden af fjorden lige overfor Christianspris. Fra skansen begyndte man at beskyde svenskerne 25. juli, og allerede næste dag blev Klas Flemming dræbt af en kugle, der slog ind i kahytten, hvor han stod og vaskede sig. Hans oppasser blev dræbt og selv døde han 1 1 /2 time senere. Torstensson udnævnte ryttergeneralen Karl Gustaf Wrangel til hans efterfølger, og umiddelbart efter stormede han Labø skansen, der blev gjort ukampdygtig med tab af næsten 2000 danske soldater. Wrangel, der aldrig nogensinde havde været til søs, bedømte hurtigt situationen Forsyningssituationen var efterhånden så vanskeliggjort for svenskerne, at de 28. juli forsøgte at slippe ud af fjorden. De kom imidlertid ikke ret langt før vinden slog om, så de måtte sejle tilbage. Jørgen Vinds efterfølger Peder Galt fik 29. juli af kongen ordre til at angribe svenskerne. Men han tøvede og foretog sig heller ikke noget, da svenskerne igen 30. juli igen fik vind til at sejle ud af fjorden. Tværtimod holdt den danske flåde sig foran svenskerne helt ud i Kieler bugten, da vinden gik i øst, og svenskerne atter måtte vende om og igen søge ind i fjorden. Det lykkedes altså heller ikke denne gang for svenskerne at slippe væk. Hvor den danske flåde nu placerede sig ved man ikke. Sejlede de også ind i fjorden eller lagde de sig uden for? 1. august klokken 22 holdt Wrangel krigsråd, og det blev besluttet at prøve et nyt udbrud samme aften, hvor vinden endnu en gang var gået i sydvest. Med slukkede lanterner sejlede nu hele den svenske flåde ud, ét skib ad gangen forbi de sovende danskere, der først opdagede udbruddet så sent, at det var formålsløst at optage forfølgelsen. Kong Christian, der selv var blandt de sovende, blev rasende og udvalgte Peder Galt til syndebuk. Havde han angrebet svenskerne, som ordren 29. juli lød på, var skaden ikke sket. Galt undskyldte sig med, at han havde misforstået ordren. Det hjalp ham ikke. En måned senere blev han henrettet i Christiansborg Slotsgård. Dansk Medicinhistorisk Årbog

8 Kongens læsioner Kong Christian skrev mange breve og gav mange ordrer i tiden efter slaget. Ikke en eneste gang nævner han sine egne skader. Heller ikke i de officielle meddelelser findes andet end det, der ovenfor er nævnt under beskrivelsen af slaget. Da Nicolai Abildgaard i 1782 malede en scene fra slaget lod han majestætens venstre øje blive såret. Da Otto Sperling, der var en af de 9 læger, der blev tilkaldt til at hjælpe kongen i december 1644, skrev sine erindringer mens han sad fanget i Blåtårn, skrev han også om kongens læsion af venstre øje(5). Sperling var til stede ved kongens dødsleje 28. februar 1648 og beskriver, at han så Leonora Christina lukke majestætens højre øje, det venstre behøvedes ikke at trykkes til, eftersom det var gået ud i søslaget, og øjelåget havde lukket sig selv. Den sidste bemærkning er forkert, men kan alligevel forklares ud fra min teori om øjenlæsionen. I forarbejderne til Marstrands store billede fra 1866 ses også skaden på venstre side. Det blev dog rettet i den færdige version af billedet, som fylder hele den ene sidevæg i Christian IV s gravkapel i Roskilde Domkirke (Fig. 3) Figur 3. Kong Christian ved højen mast. Malet på sidevæggen af Christian IV s kapel i Roskilde Domkirke. Marstrand Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

9 Figur 4. Christian IV's blodige klæder fra slaget ved Kolberger Heide 1. juli Udstillet på Rosenborg Slot. Udover Christians egen beskrivelse af, at det var højre øje, der blev ramt, kan det ses på det tøj, som han havde på under slaget, og som senere blev gemt og opbevaret på Rosenborg(Fig.4). Det ses tydeligt, at læsionen var på højre side. I mange år blev tøjet opbevaret i tronkammeret på Rosenborg i et liden skrin, overstrøet med stråblomster. I 1839 blev det flyttet til Chr. IV s rum i stueetagen, hvor det siden 1900 har været tilgængeligt for besøgende. Først i 1984 blev tingene konserverede(6). Med benzidinreaktion blev det verificeret, at de brunlige pletter på højre side af kraven var blodrester. Efter omhyggelig konservering blev alt vasket. Det er ærgerligt, at man ikke tænkte på at foretage en regulær blodtypebestemmelse. Der kunne jo nemt være blod fra flere personer. Der blev heller ikke taget materiale til fremtidig DNA analyse, som også kunne have været spændende. Hvorfor mon de blodige klæder overhovedet blev gemt? Måske har det spillet en rolle, at Gustav II Adolfs blodige skjorte efter slaget ved Lützen i 1932 var blevet bevaret i Stockholm. På skibet fjernede bartskæreren en del metalsplinter fra majestætens ansigt, heraf en fra højre øje samt en fra panden. Disse splinter blev senere indfattet i et par øresmykker til Vibeke Kruse( Fig.5). Der ses 2 emaljerede guldhænder,begge højrehænder; den ene holder et lille stykke svensk jern, den anden et stykke dansk bronze(7). Hvad skete der med øjet? Chr. Bruun spurgte en af datidens kendte øjenlæger Harald Philipsen, Dansk Medicinhistorisk Årbog

10 Figur 5. Vibeke Kruses ørehængere. 2 små guldhænder holder henholdsvis et stykke jern og et stykke bronze. Begge stykker fjernet fra Christian IV's ansigt. som mente, at kongen havde fået en betydelig kontusion af øjet, der rimeligvis havde fremkaldt en stærk blødning i øjets indre, hvorved han straks havde mistet synet. Senere var der så kommer sekundære betændelselsesforandringer i øjets indre, hvorved dette er atrofieret og formindsket i alle sine diametre. Sperlings udtalelse om at øjelågene ved kongens død havde lukket sig over det syge øje, stemte godt hermed. Hverken Philipsen eller Bruun har her hæftet sig ved, at Sperling tog fejl af siden. Men Christian skrev jo i sit brev den 24. december, at øjestenen ingen skade tog. Med andre ord, kunne han ikke se noget forkert på øjnenes udseende, når han så sig i spejlet. For at komme nærmere en opklaring kunne man måske få hjælp af et maleri af kongen efter Der findes imidlertid ingen malerier eller tegninger af kongen fra hans sidste leveår, hvor højre øje kan ses. Det har han selv beordret(8): Den 30.december 1644 skrev han til Corfitz Ulfeldt: Denne breffuisser haffuer nu acordierit med mig om ded stycke at male. Sammen(!) munsør haffuer myt konterfey huos sig, som hannem betaliit er..och ded dog inted nylle myste, paded hand ephter handen kunne gørre andre derephter, huorfor ded nu skal affodderis och settes på slottiit. Och pa ded hand ded inted skal kunde disputere, da skal ded haf- 46 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

11 Figur 6. Medaljeportræt af Christian IV fremstillet af Johan Blum i forbindelse med freden i Brømsebro Højre pupil er dilateret i forhold til venstre, og der ses eksophtalmus på højre side. fuis y acht, att hand ingen haffuir giiordt, som ansiichtet wender hen på den høiier hand, vden desamme och ded som er giiordt, som jeg sidder tiil hest. Det kan undre, at majestæten ikke ønskede sit højre øje fremstillet, når der nu som han selv sagde, ikke var noget at se. Måske var det en skuffelse for ham, at man intet kunne se. Det læderede øje skulle have været et adelsmærke. Men der var noget at se. Det fremgår af et medaljeportræt udfærdiget i anledning af Brømsebrofredsslutningen i 1645( Fig.6)(9). Medaljen er fremstillet af Johan Blum, som arbejdede for den senere Frederik III i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen. Den viser et usædvanligt haut relief og viser kongen lige forfra. Portrættet viser forandringer af højre øje, som er mere udstående (eksophtalmus) end venstre. Desuden er højre pupil dilateret i forhold til venstre(10). Kunne Christian dog ikke se det selv? Eksopthalmus er svær at bedømme, når man ser sig selv direkte forfra og tæt på. Pupillen var heller ikke dilateret i spejlet. Forestiller man sig, at læsionen af øjet var en direkte nervus opticus skade, ville pupillen på grund af den indirekte reaktion ved lyspåvirkning af den raske pupil være af samme størrelse som denne. Men opticuslæsionen ville afsløres af det såkaldte Marcus Gunn fænomen, eller paradoks pupil lysreaktion: ved forlænget lysindfald i den aktu- Dansk Medicinhistorisk Årbog

12 elle pupil alene, ville man se en pupildilatation og kun på denne side. Det kunne ske, når majestæten pludselig vendte højre side mod en lyskilde for eksempel en flammende kaminild. En opticuslæsion kunne være opstået som vist på en ct-scanning af kraniet (Fig.7) Billedet viser et hæmatom bagtil i højre øjenhule, hvorved selve øjet er presset fremefter (eksophtalmus) med strækning af nervus opticus til følge. Hvis dette hæmatom ikke fjernes kan det senere fibroseres med permanent eksophtalmus til følge. Der kunne være tiltale om en læsion af nervus opticus direkte via en metalsplint eller en fractur gennem canalis nervi opticus. Måske kunne det stadig ses, hvis kongens kranium blev undersøgt. Da Christians kiste i 1866 efter endt restaurering af kapellet i Roskilde Domkirke blev flyttet op fra krypten, var kistelåget delvist ødelagt. Der blev lettet lidt mere på låget, og et gult stykke silke kom til syne. Der blev imidlertid ikke foretaget mere(11), og kistens indhold er aldrig siden undersøgt. Men der var altså noget at se på Christian IV s øje. Flere må have set det, men der skulle en kunstner til at fastholde det. Og nu forstår man Sperlings erindringsforskydning med hensyn til siden. Det venstre øje, det normale, var nemt at lukke. Det højre derimod var lidt mere besværligt på grund af den tilstedeværende eksophtalmus. Figur 7. Ct-scanning som viser et retrobulbært hæmatom som presser højre øje fremad med strækning af nervus opticus. 48 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

13 Litteratur Bricka CF og Fridericia JA Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, Bd 5, , Kjøbenhavn, Hovesen E Christian IV s sidste sygdom og Ole Worm Dansk Medicinhistorisk Årbog 1984: Bruun C Slaget paa Kolberger Heide den 1. juli 1644 og de derefter følgende begivenheder, Kjøbenhavn, Gyldendalske Boghandels Forlag Skovgaard J Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, Bd 8, , København Birket Smith S Dr. Med. Otto Sperlings Selvbiografi , Kjøbenhavn, Andr. Fred. Høst & Søns Forlag, Johansen K Nyopstillingen af CHR. IV s blodige klær Bulletin/Nordisk Konservatorforbund, Den danske afdeling 1985, 38: Fang A Vibeke Kruses Ørehæng Roskilde Museum Eller P Kongelige portrætmalere i Danmark (Disp.) Dansk Historisk Fællesforening, København Galster G Danske og Norske Medailler og Jetons ca 1533-ca 1788, København Lauring P Reges Daniæ. Danske konger på mønter og medaljer Andr. Fred. Høst & Søn Kongelig Hofboghandel Antikvariat Forlag, København Friis S Kong Christian den 4des Gravkapel C.A. Reitzels Forlag København 1868 Dansk Medicinhistorisk Årbog

14 Summary A Royal Eye Lesion Ib Søgaard The 67- year old danish King Christian IV commanded one of the battle ships called Trefoldigheden ( Trinity ) in a confrontation with the Swedish navy at Kolberger Heide july 1.st He himself was injured when a Swedish canon ball hit the dolphin (the handle of the canon) and both exploded. A large number of metal fragments were spread over the deck and 2 noble men standing beside the king were mortally injured. Christian s lesions were in his right face, forehead and eye and he lost his vision on this eye. It has been suggested that this was due to a later infection with shrinking of the eye. The King however claimed that nothing was to observe on the eye ball. The King lived until No paintings exist from the period that reveals his right eye. The author has found a medal portrait of the king from 1645 made by Johan Blum showing a dilated pupil on the right site and some eksophtalmus leading to the conclusion that a direct lesion of the optic nerve either caused by a metal piece or a retro bulbar haematoma was responsible for the permanent loss of vision. The dilated pupil was caused by a Marcus Gunn phenomena or paradox pupil reaction which the king could not observe himself when he looked in his mirror. 50 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 15. december

JULEPOSTHUSET. 15. december JULEPOSTHUSET afs.15 - side 1 JULEPOSTHUSET 15. december LYD: CLS POSTHUS KLIK FRA EL-KONTAKT STOL VÆLTER BRAG (NOGET FALDER PÅ GULVET) MIAUV FRA KAT BORNHOLMERUR TIKKER KNIRKENDE DØR POSTHUSDØR KLEMTER

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007

Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Nigel Blundell: Den sidste overlevende genoplever Passchendaeles rædsler, Mail online, 28. juli 2007 Du skal anstrenge dig for at høre Harry Patch. 109 år gammel bliver den sidste overlevende soldat fra

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere