En kongelig øjenlæsion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kongelig øjenlæsion"

Transkript

1 En kongelig øjenlæsion Af Ib Søgaard Juleaftensdag 1644 satte Christian IV sig til sit skrivebord på Frederiksborg slot for at skrive et brev til svigersønnen Corfitz Ulfeldt(1): Du skaldt lade kalde for dig alle Doctores Medicine och dennom befaale, at dy skal stycke hoffuederne sammen och consultere, Huad jeg skal bruge, at jeg kan bliffue Restituerit y myt hoffuit, huorudi jeg continuerlig haffuer uerrit besuehrit, som Jeg aldtid waar drucken, Siiden den tyd miit Øhre bleff slagen y sønder, den tyd dyn broder knud bleff skamfehrit, och Eyler bleff død, aff huilckit Slag ded høiier Øiie fyck skade, att Jeg seer indted dermed, der dog Øiiestenen ingen skade fiick. Om Natter kan Jeg, Gud uerre loffuit, well soffue paa 4 tymers tyd, Och naar Jeg daa Staar op Och bliifuer en tiime eller thu oppe, Daa kan Jeg siiden Soffue En tymt eller thu Igen. Om Ephermiddagen ued tre slet indtil flux ud paa Afftenen Er Jeg sa Søffnig, at Jeg Neppeligen kan holde myne Øiien aben, Dog Naar Jeg setter mig lydit Neder at soffue, da forgar ded mig udi Ett korhter och Ringer. Vale. Aff frederigsborg den 24. Decem. Anno Christian Ulfeldt handlede hurtigt. Allerede 29. december samledes 9 af landets mest kendte læger for at afholde Konsultation angående hans høje kongelige majestæt Christian den Fjerdes lidelse. Kongens livlæge Jacob Fabricius, Ulfeldts læge Otto Sperling og Ole Worm var de mest kendte(2). Deres beretning er bevaret og gengivet af Thomas Bartholin. Der blev ikke foretaget en egentlig undersøgelse af majestæten, men kongens egne klager er gentaget. De fleste blev taget alvorligt, men man mente, at døsigheden ikke var usædvanlig, majestætens alder og tidligere levevis taget i betragtning. I enstemmighed til rådede man herefter først et universelt virkende mildt afførende middel f.eks Vinum Cephalicum Medicatum, der bestod af hovedstyrkende og udrensende urter. Herudover kunne tilrådes latværge eller hovedstyrkende vand enten anvendt indvortes eller udvortes. Dansk Medicinhistorisk Årbog

2 En mere aktiv behandling blev tilrådet som åreladning og påsætning af blodkopper. Endelig kunne der tilrådes, endda i særdeleshed, hans kongelige majestæt en fornuftig levevis. Specielt burde man være opmærksom på at kakkelovnene i alt for høj grad fylder hovedet med varme dunster, og det samme kunne ske med røgvarer og anden føde. Det var også tilrådeligt hvis majestæten kunne holde igen på sine sindsbevægelser, for at væskerne ikke skulle komme i for stor bevægelse. Det sidste råd var nok ikke nemt at klare, men den øvrige behandling blev sikkert forsøgt. Det hjalp imidlertid ikke. I et brev fra Kongen et års tid senere gentages stort set de samme klager. Christian havde selv givet en god beskrivelse af følgerne efter en hjernerystelse, i vore dage ville man kalde det et postcommotionelt syndrom. Det tilfælde han selv refererer til, er det uheld han var udsat for 1. juli 1644 i slaget på Kolberger Heide. Torstenssonkrigen december 1643 trængte den svenske feltmarskal Lennart Torstensson uden krigserklæring ind i Jylland sydfra. 6 dage senere havde han indtaget fæstningen Christianspris på vestsiden af Kielerfjorden og en måned senere var hele Jylland erobret. Svenskernes plan var herefter at overføre tropperne til først Fyn og senere Sjælland. Kong Christian reagerede omgående. Han tog selv til Fyn, og det lykkedes ham at forhindre Torstensson i at forcere Lillebælt. Sverige sendte nu feltmarskal Gustav Horn til angreb på Skåne idet man så påtænkte en knibtangsmanøvre, der hvis den var lykkedes kunne have medført Danmarks udslettelse. Det danske rigsråd og Christian IV så det fortsat som den vigtigste opgave at spærre svenskerne inde. Kongen blokerede med flåden Göteborgs havn. Herunder erfarede han, at en hollandsk hjælpeflåde var på vej for at forene sig med den svenske flåde. Han valgte at gå mod hollænderne og tvang ved Listerdyb ud for øen Sild hjælpeflåden tilbage til Holland. Det var ikke en vanskelig opgave, da hollændernes flåde mest bestod af transportskibe Imens gjorde den svenske flåde sig klar til afsejling fra Stockholm under ledelse af generaladmiral Klas Flemming. 1. juni stod 39 skibe og 10 mindre skibe med i alt næsten 6000 søfolk og soldater ud fra Stockholm havn med kurs mod Kieler fjorden. Bestykningen blev angivet til1220 kanoner. 15. juni foretog Klas Flemming en afstikker op i Øresund helt op til Dragør for at lede efter den hollandske flåde. Den danske hovedflåde var endnu ikke vendt tilbage fra 38 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

3 Figur 1 Kieler Fjorden. Christianspris ligger på fjordens smalleste sted på vestsiden. Afstanden til fjordens østside er her kun ca. 500 m (Gengivet med tilladelse fra Google Earth). Listerdyb, men svenskerne bemærkede nogle orlogsskibe, der var ved at blive klargjorte Flemming besluttede derefter at sejle til Christianspris, hvor han ankom 24.juni(Fig.1). Først nu fik han at vide, at hollænderne var blevet slået tilbage. Torstenssons tropper kunne dermed ikke transporteres væk fra området. Kolberger Heide Kong Christian var imidlertid vendt tilbage til København, hvor hele flåden nu var klar til afsejling. Flåden bestod af 40 skibe samt et ikke angivet antal brændere og galioter. Bemandingen var nogenlunde den samme som den svenske flåde (præcise angivelser mangler) 29.juni forlod alle København. Flåden var delt op i 4 eskadrer, hvoraf der i den første fandtes flagskibet Patentia med øverstkommanderende generaladmiral Jørgen Vind om bord. 3. eskadre blev ført af Christian IV som admiral på Trefoldigheden. Med kendskab til Kongens vane med at blande sig i alt ned til mindste detalje, må man sige, at kommandoforholdene ikke var helt heldige. 30.juni fik Klas Flemming besked om, at den danske flåde var set ud for Møn med kurs mod vest, og han gav derfor ordre til at sejle ud af Kieler fjorden. Han havde allerede udset sig den del af Kieler bugten, der kaldes Kolberger Heide til slagplads( Fig. 2) Området var tæt på flere mulige tilbagetræknings havne for svenskerne. 1.juli mellem klokken 12 og 13 mødtes de to flåder til kamp. Den mest udførlige beskrivelse af slaget er foretaget af overbibliotekar ved Det Kon- Dansk Medicinhistorisk Årbog

4 Figur 2. Kieler Bugt er farvandet mellem Femern, Lolland, Langeland og Slesvig- Holsten. Kolberger Heide er betegnelsen for den del af bugten, der ligger nærmest fastlandet ud for Kiel Fjorden.(Gengivet med tilladelse fra Google Earth). gelige Bibliotek Chr. Bruun i 1879 (3). Han skriver om selve slaget (i parentes angives med D eller S om det er en dansk eller en svensk kilde): De danske havde nærmet sig fjenden med vinden agterind. Patientia var kommet for langt forud, de andre skibe kunne ikke følge den så hastig, som vi gerne vilde, de skulde have gjort. Admiralen lagde derfor over så meget som to kabellængder, Sofia kom til, og nu drejede de ned mod fjenden. Sofia fyrede det første skud (D), som besvaredes med sex skud fra modstanderen. Flemming gik på under trommers og trompeteres lyd. Under heftig kanonade fra begge sider passerede den svenske flåde tværs forbi den danske, så gjorde den svenske flåde en vending (S), vinden rejste sig mere vesterlig forskjød som forhindrede den danske flåde luven (D), og Flemming gik luvart an igjen, hans skibe fulgte godt med i de to vendinger (S) Det traf sig således, at ved den sidste vending kom den danske rigsadmiral med nogle få skibe foran den svenske admirals bov, idet de, som før vare de forreste, ved vendingen bleve de bageste, så at den første kun kunne bruge sine agterske kanoner, og den sidste kun sine forreste imod hinanden, hvorved den første fik sin fart fremskyndet, den sidste sin standset (S). De to admiralskibe beskjød altså hinanden langskibs; Flemming fik to skud i boven ved vandgangen og måtte derfor gå bi for at stoppe hullerne (S). Jørgen Vinds skib Patentia blev angrebet af flere svenske skibe og det kom i stor fare, men værgede sig på det ivrigste, uagtet det fik stor skade på fold, skib og redskab. Sophia (Pros Mund, fjerde eskadre) kom mægtigt til hjælp, Stro- 40 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

5 marn ( Schoubynacht Henrik Mund, første eskadre) ligeledes, men faren var stor. Nu kom Hs. Majestæt ansættende med sin eskadre og skærmydserende mægtig på svensken, som holdt sig vel og i god orden til hobe (D). Patentia fyrede nogle gange med kanonerne skibet rundt, men holdt så lidet drejen ( D,Den danske admiral holdt drejen og lukkede sine stykporte S), for at reparere sin skade: nogle steder havde skibet fået skade i vandgangen, så det ikke kunne blive læns, et marssejl var skudt ned, rejsningen var skamferet, storstangen og andet mere var sønderskudt (D). I hele tre timer drev Patentia udenfor flåden, havde de svenske gjort sig flid med at omringe admiralskibet, vilde det være blevet taget (S). Flemming mærkede, at der var indtrådt nogen usikkerhed i den danske flåde (S), han sendte sin Jagt ud for at meddele officererne på de skibe, det kunne komme til tale, den befaling, at hele flåden skulle dreje midt ned mellem fjendens skibe (S). Såsnart Jagten kom tilbage og meldte, at den havde udført sit ærinde, satte Flemming kursen lige ind imod den danske flåde, ikke mange skibe fulgte ham, de fleste gik luvart op som før, skjød på afstand, kunne tilfældigvis træffe, men gjorde for det meste ingen skade (S). Fjenden gjorde ud både blinder og bramsejl og gik til side (S). Flemming kom bag i flåden og indvikledes i kamp med den danske viceadmiral og tre andre skibe, som holdt sig tæt ind til ham og beskjød ham hæftig, master, sejl og takkelage blev forskudt, han fik tre skud i vandgangen og blev nødt til at gå luvart bort fra fjenden (S). Hs. Majestæt (formodentlig er det hans eskadre, som Flemming benævner viceadmiralen) forsømte sig ikke, han skæmydserede nogle gange med fjenden og blev understøttet af Sophia, Norske Løve og Oldenborg. Nellebladet kom en gang i fare, idet et svensk skib forsøgte at entre det: men entringen blev afslået, svenskerne mistede bovsprydet og galionen, og hænderne blev huggede af flere af mandskabet. Nelleblader erobrede et flag, som blev sat op på gækken (D). Imidlertid var Patientia kommen i orden, så at den atter kunne gå i ilden, det svenske admiralskib ligeledes. Vinden havde forskudt sig, så at de svenske tog luven (D), for fjerde gang begyndte kanoneringen i aftenstunden (D), men mørket faldt på; Flemming kunne ikke skjelne, hvem der var ven, og hvem der var fjende (S), og fægtningen måtte ophøre på begge sider ( D,S). Slaget havde varet omkring 9 timer. Hvem sejrede? Både danskerne og svenskerne hævdede, at de havde sejret. Historikeren Søren Mørch har en gang til denne artikels forfatter citeret Napoleon Dansk Medicinhistorisk Årbog

6 for at erklære, at sejren i et slag tilfalder den, der bedst takler kombinationen ildkraft kontra bevægelse. Anvendt på slaget ved Koldberger Heide må udfaldet karakteriseres som uafgjort. Ingen skibe blev ødelagt totalt, sat i brand eller sænket. I betragtning af, at der deltog omkring tusind mand, var der et meget beskedent antal døde (37 danske og 30 svenske) og sårede (170 danske og 50 svenske). Blandt de sårede var flere prominente danskere. Generaladmiral Jørgen Vind blev allerede i den første træfning ramt i det ene ben af en kanonkugle. Læsionen var så udtalt, at han døde 16 dage senere. Kong Christian blev også såret. Det skete, da han selv ville sætte en kanon i sigte. En svensk kanonkugle fløj ind igennem kanonporten og ramte delfinerne (hanken) på kanonen, hvorved både kugle og hank splintredes og en byge af træ- og metalsplinter føg ind over dækket og ramte kongen, og de personer, der stod omkring ham. Der var tale om to af Corfitz Ulfeldts brødre Ejler og Knud. Ejler blev dræbt på stedet, Knud fik kvæstet den ene arm så voldsomt, at han senere døde af det. Kongen blev ramt af kanonen under dennes tilbageløb og blev desuden ramt af flere metalsplinter i ansigtet, heraf en i højre øje og et par stykker i panden samt i det venstre øre. Han blev væltet omkuld og var formentlig kortvarig bevidstløs. Men kunne snart rejse sig op og med blodet drivende ned af ansigtet erklære, at han stadig var i live og var klar til at kæmpe videre. Da slaget sluttede, forsvandt danskerne fra slagpladsen, mens svenskerne blev der natten over. Da Flemming næste morgen meldte klar til fornyet kamp, var danskerne stadig forsvundet, og da han efter timers venten stadig ingen fjende så, besluttede han at sejle ind til Christianspris for at reparere sine skibe. Hvor var danskerne? Da Chr. Bruun skrev sin bog i 1879, vidste man det ikke. Den første meddelelse, der kom fra dansk side, var et brev fra kongen til Corfitz Ulfeldt dateret 5. juli og da lå flåden under Femern. I 1921 lykkedes det direktøren for Frederiksborg Museet O. Andrup at opspore og erhverve en række arkivalier fra de østrigske Ulfeldter og i blandt disse en ny række breve fra Christian IV til Corfitz Ulfeldt(4). Det fandtes således et brev dateret 2. juli 1644, dagen efter slaget. Flåden var søgt ind under Lollands Albue for at reparere. Samme dag sendtes Patentia tilbage til København med de sårede. Flåden fik hurtigt repareret skibene med det materiel, man havde med og gik til søs igen. 42 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

7 De næste par dage var man i den ejendommelige situation, at ingen af kombattanterne vidste, hvor modparten var. Først da danskerne stødte på et svensk skib, der var sendt til Stralsund for at proviantere, blev det opklaret, at svenskerne var i Kieler fjorden, hvorefter hele den danske flåde sejlede ind i den yderste del af fjorden og kastede anker så tæt på fjenden, at man kunne høre hinandens klokker, der varslede vagtskifter. De næste tre uger bevægede ingen sig. Kongen havde svært ved at holde sig i ro, og han var da også på en afstikker til Lolland, hvor det lykkedes ham at samle soldater nok til at oprette og bemande en skanse ved Labø på østsiden af fjorden lige overfor Christianspris. Fra skansen begyndte man at beskyde svenskerne 25. juli, og allerede næste dag blev Klas Flemming dræbt af en kugle, der slog ind i kahytten, hvor han stod og vaskede sig. Hans oppasser blev dræbt og selv døde han 1 1 /2 time senere. Torstensson udnævnte ryttergeneralen Karl Gustaf Wrangel til hans efterfølger, og umiddelbart efter stormede han Labø skansen, der blev gjort ukampdygtig med tab af næsten 2000 danske soldater. Wrangel, der aldrig nogensinde havde været til søs, bedømte hurtigt situationen Forsyningssituationen var efterhånden så vanskeliggjort for svenskerne, at de 28. juli forsøgte at slippe ud af fjorden. De kom imidlertid ikke ret langt før vinden slog om, så de måtte sejle tilbage. Jørgen Vinds efterfølger Peder Galt fik 29. juli af kongen ordre til at angribe svenskerne. Men han tøvede og foretog sig heller ikke noget, da svenskerne igen 30. juli igen fik vind til at sejle ud af fjorden. Tværtimod holdt den danske flåde sig foran svenskerne helt ud i Kieler bugten, da vinden gik i øst, og svenskerne atter måtte vende om og igen søge ind i fjorden. Det lykkedes altså heller ikke denne gang for svenskerne at slippe væk. Hvor den danske flåde nu placerede sig ved man ikke. Sejlede de også ind i fjorden eller lagde de sig uden for? 1. august klokken 22 holdt Wrangel krigsråd, og det blev besluttet at prøve et nyt udbrud samme aften, hvor vinden endnu en gang var gået i sydvest. Med slukkede lanterner sejlede nu hele den svenske flåde ud, ét skib ad gangen forbi de sovende danskere, der først opdagede udbruddet så sent, at det var formålsløst at optage forfølgelsen. Kong Christian, der selv var blandt de sovende, blev rasende og udvalgte Peder Galt til syndebuk. Havde han angrebet svenskerne, som ordren 29. juli lød på, var skaden ikke sket. Galt undskyldte sig med, at han havde misforstået ordren. Det hjalp ham ikke. En måned senere blev han henrettet i Christiansborg Slotsgård. Dansk Medicinhistorisk Årbog

8 Kongens læsioner Kong Christian skrev mange breve og gav mange ordrer i tiden efter slaget. Ikke en eneste gang nævner han sine egne skader. Heller ikke i de officielle meddelelser findes andet end det, der ovenfor er nævnt under beskrivelsen af slaget. Da Nicolai Abildgaard i 1782 malede en scene fra slaget lod han majestætens venstre øje blive såret. Da Otto Sperling, der var en af de 9 læger, der blev tilkaldt til at hjælpe kongen i december 1644, skrev sine erindringer mens han sad fanget i Blåtårn, skrev han også om kongens læsion af venstre øje(5). Sperling var til stede ved kongens dødsleje 28. februar 1648 og beskriver, at han så Leonora Christina lukke majestætens højre øje, det venstre behøvedes ikke at trykkes til, eftersom det var gået ud i søslaget, og øjelåget havde lukket sig selv. Den sidste bemærkning er forkert, men kan alligevel forklares ud fra min teori om øjenlæsionen. I forarbejderne til Marstrands store billede fra 1866 ses også skaden på venstre side. Det blev dog rettet i den færdige version af billedet, som fylder hele den ene sidevæg i Christian IV s gravkapel i Roskilde Domkirke (Fig. 3) Figur 3. Kong Christian ved højen mast. Malet på sidevæggen af Christian IV s kapel i Roskilde Domkirke. Marstrand Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

9 Figur 4. Christian IV's blodige klæder fra slaget ved Kolberger Heide 1. juli Udstillet på Rosenborg Slot. Udover Christians egen beskrivelse af, at det var højre øje, der blev ramt, kan det ses på det tøj, som han havde på under slaget, og som senere blev gemt og opbevaret på Rosenborg(Fig.4). Det ses tydeligt, at læsionen var på højre side. I mange år blev tøjet opbevaret i tronkammeret på Rosenborg i et liden skrin, overstrøet med stråblomster. I 1839 blev det flyttet til Chr. IV s rum i stueetagen, hvor det siden 1900 har været tilgængeligt for besøgende. Først i 1984 blev tingene konserverede(6). Med benzidinreaktion blev det verificeret, at de brunlige pletter på højre side af kraven var blodrester. Efter omhyggelig konservering blev alt vasket. Det er ærgerligt, at man ikke tænkte på at foretage en regulær blodtypebestemmelse. Der kunne jo nemt være blod fra flere personer. Der blev heller ikke taget materiale til fremtidig DNA analyse, som også kunne have været spændende. Hvorfor mon de blodige klæder overhovedet blev gemt? Måske har det spillet en rolle, at Gustav II Adolfs blodige skjorte efter slaget ved Lützen i 1932 var blevet bevaret i Stockholm. På skibet fjernede bartskæreren en del metalsplinter fra majestætens ansigt, heraf en fra højre øje samt en fra panden. Disse splinter blev senere indfattet i et par øresmykker til Vibeke Kruse( Fig.5). Der ses 2 emaljerede guldhænder,begge højrehænder; den ene holder et lille stykke svensk jern, den anden et stykke dansk bronze(7). Hvad skete der med øjet? Chr. Bruun spurgte en af datidens kendte øjenlæger Harald Philipsen, Dansk Medicinhistorisk Årbog

10 Figur 5. Vibeke Kruses ørehængere. 2 små guldhænder holder henholdsvis et stykke jern og et stykke bronze. Begge stykker fjernet fra Christian IV's ansigt. som mente, at kongen havde fået en betydelig kontusion af øjet, der rimeligvis havde fremkaldt en stærk blødning i øjets indre, hvorved han straks havde mistet synet. Senere var der så kommer sekundære betændelselsesforandringer i øjets indre, hvorved dette er atrofieret og formindsket i alle sine diametre. Sperlings udtalelse om at øjelågene ved kongens død havde lukket sig over det syge øje, stemte godt hermed. Hverken Philipsen eller Bruun har her hæftet sig ved, at Sperling tog fejl af siden. Men Christian skrev jo i sit brev den 24. december, at øjestenen ingen skade tog. Med andre ord, kunne han ikke se noget forkert på øjnenes udseende, når han så sig i spejlet. For at komme nærmere en opklaring kunne man måske få hjælp af et maleri af kongen efter Der findes imidlertid ingen malerier eller tegninger af kongen fra hans sidste leveår, hvor højre øje kan ses. Det har han selv beordret(8): Den 30.december 1644 skrev han til Corfitz Ulfeldt: Denne breffuisser haffuer nu acordierit med mig om ded stycke at male. Sammen(!) munsør haffuer myt konterfey huos sig, som hannem betaliit er..och ded dog inted nylle myste, paded hand ephter handen kunne gørre andre derephter, huorfor ded nu skal affodderis och settes på slottiit. Och pa ded hand ded inted skal kunde disputere, da skal ded haf- 46 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

11 Figur 6. Medaljeportræt af Christian IV fremstillet af Johan Blum i forbindelse med freden i Brømsebro Højre pupil er dilateret i forhold til venstre, og der ses eksophtalmus på højre side. fuis y acht, att hand ingen haffuir giiordt, som ansiichtet wender hen på den høiier hand, vden desamme och ded som er giiordt, som jeg sidder tiil hest. Det kan undre, at majestæten ikke ønskede sit højre øje fremstillet, når der nu som han selv sagde, ikke var noget at se. Måske var det en skuffelse for ham, at man intet kunne se. Det læderede øje skulle have været et adelsmærke. Men der var noget at se. Det fremgår af et medaljeportræt udfærdiget i anledning af Brømsebrofredsslutningen i 1645( Fig.6)(9). Medaljen er fremstillet af Johan Blum, som arbejdede for den senere Frederik III i dennes tid som verdslig ærkebiskop i Bremen. Den viser et usædvanligt haut relief og viser kongen lige forfra. Portrættet viser forandringer af højre øje, som er mere udstående (eksophtalmus) end venstre. Desuden er højre pupil dilateret i forhold til venstre(10). Kunne Christian dog ikke se det selv? Eksopthalmus er svær at bedømme, når man ser sig selv direkte forfra og tæt på. Pupillen var heller ikke dilateret i spejlet. Forestiller man sig, at læsionen af øjet var en direkte nervus opticus skade, ville pupillen på grund af den indirekte reaktion ved lyspåvirkning af den raske pupil være af samme størrelse som denne. Men opticuslæsionen ville afsløres af det såkaldte Marcus Gunn fænomen, eller paradoks pupil lysreaktion: ved forlænget lysindfald i den aktu- Dansk Medicinhistorisk Årbog

12 elle pupil alene, ville man se en pupildilatation og kun på denne side. Det kunne ske, når majestæten pludselig vendte højre side mod en lyskilde for eksempel en flammende kaminild. En opticuslæsion kunne være opstået som vist på en ct-scanning af kraniet (Fig.7) Billedet viser et hæmatom bagtil i højre øjenhule, hvorved selve øjet er presset fremefter (eksophtalmus) med strækning af nervus opticus til følge. Hvis dette hæmatom ikke fjernes kan det senere fibroseres med permanent eksophtalmus til følge. Der kunne være tiltale om en læsion af nervus opticus direkte via en metalsplint eller en fractur gennem canalis nervi opticus. Måske kunne det stadig ses, hvis kongens kranium blev undersøgt. Da Christians kiste i 1866 efter endt restaurering af kapellet i Roskilde Domkirke blev flyttet op fra krypten, var kistelåget delvist ødelagt. Der blev lettet lidt mere på låget, og et gult stykke silke kom til syne. Der blev imidlertid ikke foretaget mere(11), og kistens indhold er aldrig siden undersøgt. Men der var altså noget at se på Christian IV s øje. Flere må have set det, men der skulle en kunstner til at fastholde det. Og nu forstår man Sperlings erindringsforskydning med hensyn til siden. Det venstre øje, det normale, var nemt at lukke. Det højre derimod var lidt mere besværligt på grund af den tilstedeværende eksophtalmus. Figur 7. Ct-scanning som viser et retrobulbært hæmatom som presser højre øje fremad med strækning af nervus opticus. 48 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

13 Litteratur Bricka CF og Fridericia JA Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, Bd 5, , Kjøbenhavn, Hovesen E Christian IV s sidste sygdom og Ole Worm Dansk Medicinhistorisk Årbog 1984: Bruun C Slaget paa Kolberger Heide den 1. juli 1644 og de derefter følgende begivenheder, Kjøbenhavn, Gyldendalske Boghandels Forlag Skovgaard J Kong Christian Den Fjerdes Egenhændige Breve, Bd 8, , København Birket Smith S Dr. Med. Otto Sperlings Selvbiografi , Kjøbenhavn, Andr. Fred. Høst & Søns Forlag, Johansen K Nyopstillingen af CHR. IV s blodige klær Bulletin/Nordisk Konservatorforbund, Den danske afdeling 1985, 38: Fang A Vibeke Kruses Ørehæng Roskilde Museum Eller P Kongelige portrætmalere i Danmark (Disp.) Dansk Historisk Fællesforening, København Galster G Danske og Norske Medailler og Jetons ca 1533-ca 1788, København Lauring P Reges Daniæ. Danske konger på mønter og medaljer Andr. Fred. Høst & Søn Kongelig Hofboghandel Antikvariat Forlag, København Friis S Kong Christian den 4des Gravkapel C.A. Reitzels Forlag København 1868 Dansk Medicinhistorisk Årbog

14 Summary A Royal Eye Lesion Ib Søgaard The 67- year old danish King Christian IV commanded one of the battle ships called Trefoldigheden ( Trinity ) in a confrontation with the Swedish navy at Kolberger Heide july 1.st He himself was injured when a Swedish canon ball hit the dolphin (the handle of the canon) and both exploded. A large number of metal fragments were spread over the deck and 2 noble men standing beside the king were mortally injured. Christian s lesions were in his right face, forehead and eye and he lost his vision on this eye. It has been suggested that this was due to a later infection with shrinking of the eye. The King however claimed that nothing was to observe on the eye ball. The King lived until No paintings exist from the period that reveals his right eye. The author has found a medal portrait of the king from 1645 made by Johan Blum showing a dilated pupil on the right site and some eksophtalmus leading to the conclusion that a direct lesion of the optic nerve either caused by a metal piece or a retro bulbar haematoma was responsible for the permanent loss of vision. The dilated pupil was caused by a Marcus Gunn phenomena or paradox pupil reaction which the king could not observe himself when he looked in his mirror. 50 Dansk Medicinhistorisk Årbog 2007

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD

KAMPEN OM ØSTERSØEN. Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid Af FINN ASKGAARD KAMPEN OM ØSTERSØEN Et bidrag til nordisk søkrigshistorie på Carl X Gustafs tid 1654-60 Af FINN ASKGAARD Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck København 1974 Indholdsfortegnelse Fortale. 5 Forfatterens forord

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011

Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Nyt fra Veteranernes Tur til Rosenborg 14. april 2011 Vi var kun 9 Veteraner, der tog af sted fra Udbygade klokken 9:00 i dag, og så var vi hele 4 voksne med på turen. Vi gik ned ad Sjællandsgade for at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT

SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT Palle Lauring SVENSKEKRIGE OG ENEVOLDSMAGT (1648-1683) FOTOGRAFIER AF LENNART LARSEN OG INGA MED FLERE AISTRUP DET SCHØNBERGSKE FORLAG KØBENHAVN 1970 INDHOLD Christian IV dør 5 Otto Sperlings skildring

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Helbredelsesberetning

Helbredelsesberetning Henvisning: Eget navn og stednavne blev gjort anonyme, men foreligger i der oprindelige dokument. Helbredelsesberetning Siden 1945 har jeg lidt af vanvittig hovedpine. Fra da af havde jeg ikke mere et

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt Min far dør Der er fjernsyn på stue fem. Det er dejligt, for så kan mor og jeg se fodbold. Der er EM, og det plejer jeg at se sammen med min far. Nu ser jeg det sammen med min mor, mens far ligger og sover

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han

Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han 1 Moses kunne høre ambulancen komme op gennem skoven. Han skulle bare lige se ud i køkkenet en sidste gang. Mærkeligt at han igen skulle væk, og at han selv havde taget beslutningen. Nu skulle det være.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Christian den 4. Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Lars Groth Serieredaktør: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere