Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter"

Transkript

1 copenhagen business school handelshøjskolen solbjerg plads 3 dk-2000 frederiksberg danmark Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter En skatteretlig analyse af SEL 11, 11B og 11C Michael Tell ISSN Print ISBN: Online ISBN: Ph.d. Serie Ph.d. skolen LIMAC Program for Jura Ph.d. Serie

2 Michael Tell Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter - En skatteretlig analyse af SEL 11, 11B og 11C Ph.d.-afhandling Copenhagen Research Group on International Taxation Juridisk Institut Copenhagen Business School December

3 Michael Tell Fradragsbeskæring af selskabers finansieringsudgifter En skatteretlig analyse af SEL 11, 11B og 11C 1. udgave 2012 Ph.d. Serie Forfatter ISSN Print ISBN: Online ISBN: Ph.d.-skolen LIMAC er knyttet til forskningsmiljøer inden for sprog, kulturelle studier, kommunikation, jura, informatik, regnskab og revision samt ledelsesteknologi. Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Forkortelser ABL AFSL Cirk. FBL DEP EBIT EBITDA H IFA JUS KULBR KGL KSL LFV LL LR LSR LV PAL SEL SL SPO SR SSL SU Aktieavancebeskatningsloven Afskrivningsloven Cirkulære Fondsbeskatningsloven Meddelelse fra Skatteministeriet Earnings Before Interest and Taxes Earnings Before Interest, Taxes, Depreciation and Amortization Højesterets afgørelse International Fiscal Association Juridisk Ugebrev Skat Kulbrinteskatteloven Kursgevinstloven Kildeskatteloven Lov om Finansiel Virksomhed Ligningsloven Ligningsrådet afgørelse Landskatterettens afgørelse Ligningsvejledningen Pensionsafkastbeskatningsloven Selskabsskatteloven Statsskatteloven Skattepolitisk Oversigt Skatterådets afgørelse Selskabsloven Skat Udland 2

5 TfS TEU TEUF UfR UfS V VSL Ø ÅRL Tidsskrift for Skatter og Afgifter Traktaten om Den Europæiske Union Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde Ugeskrift for Retsvæsen Ugeskrift for Skat Venstre Landsrets afgørelse Virksomhedsskatteloven Østre Landsrets afgørelse Årsregnskabsloven 3

6 KAPITEL 1 INTRODUKTION INDLEDNING EMNEBESKRIVELSE AFHANDLINGENS FORMÅL TEORETISKE OG METODISKE OVERVEJELSER AFGRÆNSNINGER DISPOSITION 19 KAPITEL 2 SELSKABSFINANSIERINGEN OG SELSKABSBESKATNINGEN INDLEDNING VALGET MELLEM EGENKAPITAL OG FREMMEDKAPITAL EGENKAPITAL Afkast fra egenkapitalen FREMMEDKAPITAL Afkast fra fremmedkapitalen SELSKABSFINANSIERINGEN OG RENTEFRADRAGSBEGRÆNSNINGSREGLERNE FINANSIERINGSTEORETISK PERSPEKTIV AFSLUTNING 31 KAPITEL 3 TYND KAPITALISERING INDLEDNING BEGREBET TYND KAPITALISERING RETSPOLITISKE HENSYN KVALIFIKATION AF DEBITOR (LÅNTAGER) KVALIFIKATION AF KREDITOR (LÅNGIVER) JURIDISK PERSON TRANSPARENTE ENHEDER KONTROLLERET GÆLD BESTEMMENDE INDFLYDELSE Medregning af ejerandel og stemmerettigheder efter LL 2, stk pkt KONCERNFORBUNDNE JURIDISKE PERSONER Samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse Fælles ledelse FAST DRIFTSSTED I DANMARK INTERNATIONALT PERSPEKTIV KONTROLLERET GÆLD - SIKKERHEDSSTILLELSE DEN KONTROLLERENDE EJERKREDS ELLER HERMED KONCERNFORBUNDNE SELSKABER DIREKTE ELLER INDIREKTE SIKKERHED FAST DRIFTSSTED I DANMARK 55 4

7 MIO. KRONERS GRÆNSEN SOLVENSKRAVET OPGØRELSE AF GÆLDEN Gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt Løbende ydelser omfattet af LL 12B Skattegæld Konvertible obligationer Hybride finansieringsformer GÆLDENS VÆRDI OPGØRELSE AF EGENKAPITALEN EGENKAPITALENS VÆRDI Fast ejendom Aktier, anparter og andre kapitalandele Fordringer, konvertible obligationer, finansielle kontrakter m.v Maskiner, inventar og lignende driftsmidler Varelagre Goodwill TSS-cirkulære nr af 28. marts SKATs Vejledning af 21. august Andre immaterielle aktiver Indestående i interessentskaber Helhedsværdiansættelse Karensperioden FAST DRIFTSSTED I DANMARK INTERNATIONALT PERSPEKTIV SANKTIONEN DEN UFORHOLDSMÆSSIGE GÆLD FRADRAGSBESKÆRINGEN INTERNATIONALT PERSPEKTIV ARMSLÆNGDEUNDTAGELSEN DOKUMENTATIONSKRAVETS NIVEAU DOKUMENTATIONSKRAVETS INDHOLD Uafhængige parter Lignende finansiering REFERENCETIDSPUNKTET RETSVIRKNING OG ANVENDELSE PRAKSIS VEDRØRENDE SEL 11, STK. 1, 5. PKT FAST DRIFTSSTED I DANMARK PRIORITERING AF FRADRAGSBESKÆRINGEN SKATTEFRIHED LÅNGIVER FRADRAGSBESKÆRINGEN OG KILDESKAT KONSOLIDERINGSREGLEN KONSOLIDERINGSKREDSEN 99 5

8 KONSOLIDERET OPGØRELSE ARMSLÆNGDEUNDTAGELSEN FORDELING OG PRIORITERING AF FRADRAGSBESKÆRINGEN SAMSPILLET MELLEM LL 2 OG SEL RÆKKEFØLGE AFSLUTNING 114 KAPITEL 4 RENTELOFTET INDLEDNING BAGGRUND RETSPOLITISKE HENSYN BEGREBET RENTELOFT SUBJEKTERNE DE OMFATTEDE SUBJEKTER DE IKKE-OMFATTEDE SELSKABER M.V NETTOFINANSIERINGSUDGIFTERNE SEL 11B, STK. 4, NR. 1 RENTEINDTÆGTER OG RENTEUDGIFTER SEL 11B, STK. 4, NR. 2 PROVISIONER SOM DEFINERET I LL 8, STK SEL 11B, STK. 4, NR. 3 KURSGEVINSTER OG KURSTAB Hovedreglen SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 1. pkt Varekreditorer og varedebitorer SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 2. pkt Fordringer m.v. SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 3. pkt Finansielle kontrakter SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 4. pkt SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 6. pkt SEL 11B, stk. 4, nr. 3, 7. pkt SEL 11B, STK. 4, NR. 4 LEASING SEL 11B, STK. 4, NR. 5 AKTIEAVANCER, AKTIETAB OG UDBYTTER SEL 11B, STK. 4, NR. 6 CFC-BESKATNING OG SKYGGEGENBESKATNING RENTELOFTET GRUNDBELØBET STANDARDRENTEN AKTIVMASSEN Igangværende arbejde for fremmedregning Igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre samt varedebitorer m.v. og varekreditorer m.v Terminskontrakter m.v Finansiel leasing Skattemæssige underskud Faste driftssteder og fast ejendom i udlandet Immaterielle aktiver 154 6

9 Løbende ydelser Tonnagebeskattede aktiver Karensperioden REDUKTION AF AKTIVMASSEN OG GRUNDBELØBET AKTIVMASSEN OG AKTIER SALDOFØRENDE SELSKAB Eksisterende saldo Vedhængende saldo eller ej Vedhængende saldo bortfald eller succession SALDOTILGANG Tilgangskriterier Tilgangsbeløbet Aktier erhvervet før indkomståret KONCERNINTERNE OVERDRAGELSER OG KAPITALFORHØJELSER NYSTIFTELSE AF SELSKABER KAPITALFORHØJELSER I KONCERNFORBUNDNE SELSKABER MED HENBLIK PÅ OPKØB AF AKTIER M.V REDUKTION AF SALDOEN Nr. 1 Aktier i danske selskaber, faste driftssteder og fast ejendom i Danmark Nr. 2 Udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer og lign Nr. 3 Efterfølgende erhvervelser Nr. 4 Afståelse af aktier Nr. 5 Efterfølgende afståelser af virksomhed Nr. 6 Udlodninger Nr. 7 Udlodninger af udbyttepræferenceaktier Nr. 8 Tilskud INDREGNING AF ANSKAFFELSESSUMMER OG REDUKTIONER EN POSITIV ELLER NEGATIV SALDO AFVIKLING AF SALDOORDNINGEN SANKTIONEN SAMLET OPGØRELSE FOR SAMBESKATTEDE SELSKABER FORDELING AF FRADRAGSBESKÆRING SALDI EFTER SEL 11B AD 1. IKKE-BESKÅRNE NETTOKURSTAB PÅ FORDRINGER AD. 2. UREALISEREDE KURSGEVINSTER PÅ RENTESWAPS AD 3. UDNYTTEDE AKTIETAB AD. 4 BESKÅRNE KURSTAB PÅ GÆLD OG FINANSIELLE KONTRAKTER AD. 5. BESKÅRNE UREALISEREDE KURSTAB PÅ RENTESWAPS AD. 6 DIREKTE EJEDE AKTIER I IKKE-SAMBESKATTEDE KONCERNFORBUNDNE SELSKABER AD. 7. SEL 11B, STK. 6 NR. 6 KONTRA SEL 11B, STK. 6, NR. 2, 4 OG AD. 8. AKTIVER OG KARENSPERIODEN INTERNATIONALT PERSPEKTIV AFSLUTNING 211 7

10 KAPITEL 5 EBIT-LOFTET INDLEDNING BAGGRUND OG RETSPOLITISKE HENSYN SUBJEKTERNE NETTOFINANSIERINGSUDGIFTERNE EBIT-LOFTET GRUNDBELØBET SANKTIONEN SAMLET OPGØRELSE FOR SAMBESKATTEDE SELSKABER SALDOOVERFØRSEL OG OPHØR SAMSPIL MELLEM RENTEFRADRAGSBEGRÆNSNINGSREGLERNE INTERNATIONALT PERSPEKTIV EBITDA-REGULERING - ITALIEN OG TYSKLAND EARNINGS STRIPPING RULE - USA AFSLUTNING 240 KAPITEL 6 EU-RETLIG KONFORMITET INDLEDNING DEN PRIMÆRE EU-RET UDVALGTE AFGØRELSER FRA EU-DOMSTOLEN Lankhorst-Hohorst C-324/ Test Claimants in the Thin Cap Group Litigation C-524/ Lammers & Van Cleeff NV C-105/ EU-RETLIG KONFORMITET VEDRØRENDE SEL EU-retten og konsolidering efter SEL 11, stk Restriktionstest Retfærdiggørelse Sammenfatning EU-retten og skattefrihed efter SEL 11, stk Restriktionstest Sammenfatning EU-RETLIG KONFORMITET VEDRØRENDE SEL 11B EU-retten og medregning af aktier efter SEL 11B, stk Restriktionstest Sammenfatning EU-retten og faste driftssteder efter SEL 11B, stk Restriktionstest Retfærdiggørelse Sammenfatning EU-retten og karensperioden efter SEL 11B, stk. 5, 15. pkt Restriktionstest 267 8

11 Retfærdiggørelse Sammenfatning EU-retten og saldoreduktioner efter SEL 11B, stk Restriktionstest Retfærdiggørelse Sammenfatning EU-retten og faste driftssteder efter SEL 11B, stk Restriktionstest Sammenfatning EU-retten og samlet opgørelse efter SEL 11B, stk Restriktionstest Retfærdiggørelse Sammenfatning EU-RETLIG KONFORMITET VEDRØRENDE SEL 11C DEN SEKUNDÆRE EU-RET RENTEFRADRAGSBESKÆRING OG DIREKTIVET KAN EN FRADRAGSBESKÆRING UDGØRE EN SKAT OMFATTET AF DIREKTIVET? AFSLUTNING 284 KAPITEL 7 ALTERNATIVE LØSNINGSMODELLER INDLEDNING NEUTRALITET I SELSKABSFINANSIERINGEN BESKATNING AF RENTEBETALINGEN REDUKTION AF VÆRDIEN AF RENTEFRADRAGET GROUP INTEREST BOXES - SEL 10A AFSLUTNING VÆRNSREGULERING NOTIONAL INTEREST DEDUCTION WORLDWIDE DEBT CAP DRIFTSOMKOSTNINGSTILGANG COMMON CONSOLIDATED CORPORATE TAX BASE (CCCTB) Konsolideret opgørelse af én fælles skattebase Generel regel om bekæmpelse af misbrug - Art Ikke-tilladte rentefradrag art CCCTB og danske rentefradragsbegrænsningsregler Fordeling af skattebasen mellem medlemsstaterne AFSLUTNING 304 KAPITEL 8 SAMMENFATNING 306 9

12 Resumé 312 Summary 315 Bilag 317 Litteraturfortegnelse 359 Doms- og afgørelsesregister

13

14 Kapitel 1 Introduktion 1.1 Indledning Selskabsskattegrundlaget er aktuelt og fremover under pres fra flere sider. 1 Eksempelvis konstateredes i 2007, at skattebetalingen fra 7 danske koncerner overnight var nedbragt med hele 2 mia. kroner. 2 Koncernerne selvbetjente 3 sig til reduceret skattepligtig indkomst uden ændringer af deres aktiviteter eller lignende. Derimod ændredes finansieringen markant, således at gælden (fremmedkapitalen) i forhold til egenkapitalen forøgedes markant. En øget gældsætning øger de fradragsberettigede renteudgifter m.v., hvorved låntagers skattepligtige indkomst reduceres. Renteindtægten m.v. beskattes i stedet hos långiver, hvorved beskatningen reelt flyttes fra låntagers indkomstopgørelse til långivers indkomstopgørelse. Men det er ikke givet at renteindtægten m.v. faktisk beskattes hos långiver, eksempelvis ved en udenlandsk långiver. Det er klart, at hvor beskatningen af eksempelvis en udenlandsk långiver er lavere end beskatningen af låntager i Danmark, så skabes incitament til at flytte beskatningen fra låntager til långiver. Der skabes derved grobund for udflytning og tab af skatteprovenu ved øget gældssætning. Til modvirkning heraf er indført værnsregler i form af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven. Regler om tynd kapitalisering 4 er indført med det formål at modvirke vilkårlig udflytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet, ved at danske selskaber optager ikke-markedskonform koncernintern gæld, og derigennem nedbringer skattetilsvaret ved gældsætning, som ikke kunne have fundet sted mellem uafhængige parter. Senere indførtes renteloftet 5 og EBIT-loftet, 6 der skal hindre, at selskaber reducerer skattebetalingen til Danmark ved at placere renteudgifter m.v. i Danmark, selvom disse ikke medgår til skabelsen af skattepligtig indkomst. Rentefradragsbegrænsningsreglerne er særdeles komplicerede. ligesom at retstilstanden er uklar, hvilket medfører at selskaber skal agere i et skatteklima med en høj grad af usikkerhed. Emnet for denne afhandling er netop en analyse af værnsreguleringen i SEL 11, 11B og 11C i bred forstand gennem en retsdogmatisk fremstilling. 1.2 Emnebeskrivelse Emnet for denne afhandling er rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11, 11B og 11C. Der tages udgangspunkt i selskabsfinansieringens betydning for indkomstopgørelsen. Fremmedkapital (gæld) betragtes ikke som selskabets egen ressource, og renteudgifter m.v. fradrages i den skat- 1 Se Skatteministeriet (2007, 2. april). 2 Se Skatteministeriet (2007, 30. marts). 3 Begrebet selvbetjene anvendes i de almindelige bemærkninger til L Det følger heraf, at: Regeringen finder, at det ikke er en holdbar situation, at sådanne selskaber via ændrede finansieringsstrukturer er i stand til at selvbetjene sig til ikke at betale dansk skat 4 SEL SEL 11B. 6 SEL 11C. 11

15 tepligtige indkomst. 7 Modsat anses egenkapitalen som selskabets egen ressource, og der er ikke knyttet en fradragsret til eksempelvis udbytteudlodninger. Det skal samtidigt fra et investorsynspunkt anføres, at rentebetalinger m.v. indgår i den skattepligtige indkomst hos investor 8, mens udbytte ofte kan modtages skattefrit. 9 Selskabsfinansieringen er derfor af væsentlig betydning for, om indkomsten beskattes på selskabsniveau eller investorniveau, da rentefradraget m.v. ved gældsfinansiering flytter beskatningen fra selskabsniveau til investorniveau. 10 Derved er beskatningen på selskabsniveau kontra investorniveau afgørende for de skattemæssige incitamenter ved valget mellem egen- og fremmedkapital. En lavere beskatning af investor, eksempelvis ved en investor, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skaber incitament til en højere gældsandel på selskabsniveau, og konsekvensen heraf er samtidigt, at indkomst flyttes til beskatning udenfor Danmark. 11 Derved forrykkes skatteyderes adfærd potentielt mod en større gældssætning end det ellers ville være tilfældet, hvorved der samtidigt sker udflytning af skattetilsvar fra Danmark. En sådan adfærd kan modvirkes ved enten at sigte mod en opnåelse af skattemæssig neutralitet ved finansiering ved henholdsvis egen- og fremmedkapitel eller specifikt mod udnyttelsen af forskelsbehandlingen i særlige situationer. Sidstnævnte løsning er valgt ved rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11, 11B og 11C. Regler om tynd kapitalisering i SEL 11 blev indsat med det formål at modvirke vilkårlig udflytning af skattetilsvar ved, at danske selskaber stifter ikke-markedskonform koncernintern gæld (uforholdsmæssig gæld), der ikke kunne forekomme mellem uafhængige parter. Bestemmelsen udgør koncernskærpende regulering, der skal afdække sådanne gældsforhold, hvilket er en særdeles kompliceret og problematisk vurdering. SEL 11B blev indført for at sikre, at finansieringsudgifter uden tilknytning til de indkomstskabende aktiviteter ikke fragår i den skattepligtige indkomst, og renteloftet heri fastlægger maksimum for selskabers fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter på baggrund af selskabets aktivmasse. Renteloftet opgøres som den skattemæssige værdi af selskabets aktiver multipliceret med en standardrente. SEL 11B skal modvirke skattemæssig optimering på tværs af landegrænser, hvor finansieringsudgifter placeres i danske selskaber, mens aktiviteterne er i udlandet, og afkastet herfra ikke 7 Jf. SL 6, litra e. 8 Der anvendes i afhandlingen et bredt investorbegreb. Det omfatter aktionærer og anpartshavere m.v., men også långivere m.v. En investor anses som et selskab, der har stillet kapital til rådighed for et andet selskab. 9 Jf. SEL 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Se også note Det anføres i forhold til rentebetalinger i Hemmingsen (1987) p. 181, at disse kan betragtes som en overførsel af ubeskattet produktionsresultat fra selskabet til investor, hvorfor rentefradrag og rentebeskatning organisk hører sammen. 11 Renteindtægter til et ikke-hjemmehørende kreditorselskab medfører kun undtagelsesvis begrænset skattepligt i Danmark efter SEL 2. stk. 1, litra d. SEL 2, stk. 1, litra d omfatter kun renter af kontrolleret gæld, der ikke omfattes af rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF) samt tilfælde, hvor beskatningen af renteindtægten ikke skal nedsættes eller elimineres efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. 12

16 beskattes i Danmark. 12 En løsning, som indeholdt i SEL 11B, stiller særdeles store krav til opgørelsen af aktivmassen, såfremt der samtidigt skal undgås en skævvridning af sammensætningen af aktivmassen og finansiering heraf. Det er derfor ikke overraskende, at SEL 11B er særdeles kompliceret, og at fortolkningen heraf giver anledning til vanskeligheder. SEL 11C skal ligeledes modvirke, at finansieringsudgifter placeres i danske selskaber, mens det skattepligtige afkast placeres udenfor Danmark. 13 Det følger heraf, at den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter maksimalt kan nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne. Det skal sikre sammenhængen mellem indkomstårets finansieringsudgifter og indkomstårets skattepligtige indtægter. Det er ikke overraskende, at rentefradragsbegrænsningsreglerne blev mødt med kritik fra erhvervslivet og politisk modstand fra oppositionen. Det kom bl.a. til udtryk som protektionistiske skatteregler, enegang og meget omfattende sæt af komplicerede regler. 14 Udformningen af rentefradragsbegrænsningsreglerne kan altid diskuteres, men et lovindgreb var formentlig berettiget. Formålet hermed mødte da også sympati. Det er bl.a. anført, at: Den, der blot én gang i sin praktiske karriere har oplevet, hvordan et udenlandsk behersket dansk selskab kan skaffe sig rentefradrag i metermål og derved erodere sin tilsyneladende skatteevne her i landet, må have en naturlig sympati for, at Danmark i lighed med andre stater træffer lovgivningsmæssige foranstaltninger for at imødegå en sådan erosion. 15 Det er, som opfølgning på den eksisterende litteratur, 16 udviklingen i reguleringen og markedets forandring, relevant med en samlet fremstilling vedrørende SEL 11, 11B og 11C. Det aktualiseres ligeledes af det øgede fokus på rentefradragsbegrænsningsregler i international sammenhæng. Tynd kapitaliseringsregulering behandledes specifik på IFA-kongressen i 1996 i Genève, mens rentefradragsbegrænsningsregler mere generelt behandledes i 2008 på IFA-kongressen i Bruxelles. 17 I 2008 foretoges ligeledes i International Transfer Pricing Journal en komparativ analyse af rentefradragsbe- 12 Gældsfinansiering kan optages hos aktionæren, hvor fradragsværdi potentielt er størst, selvom den reelle værdiskabelse og beskatning sker ved driftsaktiviteten i datterselskabet. Derved spekuleres i, hvor værdien af fradraget er størst. Se også de almindelige bemærkninger til L Ibid. 14 Se Carlsberg (2007, 15. februar), bilag 29 til L , Gimsing og Korsgaard i SU 2007, 234, samt mere generelt Knöller i Intertax 2011, vol. 39 (6/7), p. 317 ff. 15 Se Vinther og Werlauff i SU 2003, Se Bundgaard (2000), Bundgaard og Wittendorff (2001) samt Andersen (2010). Se også bl.a. Amby i SPO 1998, 270, Hansen i TfS 1998, 569, Hansen i SU 1999, 6, Josephsen i SU 1999, 7, Bundgaard og Wittendorff i TfS 1999, 36, Hansen i SR-Skat 1999, 42, Bundgaard i SR-Skat 2000, 228, Hansen i SU 2000, 55, Bundgaard i SR-Skat 2001, 83, Føgh og Hansen i SU 2002, 335, Andersen i SPO 2007, 247, Gimsing og Korsgaard i SU 2007, 234, Rasmussen i SR-Skat 2007, 340, Jensen i UfS 2008, 2585, Jensen i Revision og Regnskabsvæsen 2008, nr. 6, p. 52 ff., Dalgas et al. i TfS 2009, 557, Hansen i TfS 2010, 564 samt Bundgaard og Tell i TfS 2011, Se International Fiscal Association (1996) og International Fiscal Association (2008). 13

17 grænsningsreglerne i 35 udvalgte lande. 18 Hertil kommer den løbende udgivelse af artikler m.v. vedrørende rentefradragsbegrænsningsregler. 19 Der er tilsvarende både i dansk og international litteratur foretaget analyser af EU-retlige aspekter af rentefradragsbegrænsningsreglerne. 20 Det gælder både i forhold til den primære og sekundære EUret. 21 Der synes ikke heri at være enighed om den EU-retlige konformitet af SEL 11, 22 mens den EUretlige konformitet af SEL 11B og 11C kun i begrænset omfang synes belyst i den skatteretlige litteratur Afhandlingens formål Rentefradragsbegrænsningsreglerne har medført en ny kompliceret retstilstand for multinationale selskaber i Danmark. For at disse rentefradragsbegrænsningsregler kan bidrage til en mere robust og konkurrencedygtig selskabsbeskatning, 24 må det som minimum forudsættes, at retstilstanden er forudsigelig. 18 Se International Transfer Pricing Journal 2008, vol. 15 (6). 19 Se bl.a. Nielsen i SU 2007, 143, Pørksen i SU 2007, 340, Paisen i SU 2008, 129, Carron og Couder i SU 2008, 268, Ferraz og Tomazela i SU 2009, 1, Schömer i SU 2009, 279, Mikkelsen i SU 2009, 337, Nørremark i SU 2010, 69 og Bersen og Haffner i SU 2011, 224. Se herudover bl.a. Sarfati i Derivatives & Financial Instruments 2004, vol. 6 (4), p. 200 ff., Roose og Mizutani i Asia-Pacific Tax Bulletin 2005, vol. 11 (5), p. 406 ff., Bombeke og Frenckell i Derivatives & Financial Instruments 2006, vol. 8 (4), p. 167 ff., Smit og Smith i European Taxation 2007, vol. 45 (9), p.417 ff., Câmara i International Transfer Pricing Journal 2007, vol. 14 (2), p. 119 ff., Haelterman og Vertraete i Bulletin for International Taxation 2008, vol. 62 (8), p. 362 ff., Joseph i Derivatives & Financial Instruments 2008, vol. 10 (1), p. 15 ff., Flore i Derivatives & Financial Instruments 2008, vol. 10 (5), p. 210 ff., Hartmann i Derivatives & Financial Instruments 2008, vol. 10 (6), p. 234 ff., Douvier og Lordkipanidze i International Transfer Pricing Journal 2008, vol. 15 (3), p. 136 ff., Galeano og Rhode i Intertax 2008, vol. 36 (6/7), p. 292 ff., Herzig et al. i Intertax 2008, vol. 36 (12), p. 577 ff., Rossi i Tax Notes International 2008, vol. 49 (4), p. 1 ff., Conway og Pantaleo i Bulletin for International Taxation 2009, vol. 63 (8), p. 338 ff., Boidman og Kandev i Bulletin for International Taxation 2009, vol. 63 (8), p. 363 ff., Saparoea i European Taxation 2009, vol. 49 (1), p. 3 ff., Brocke og Perez i International Transfer Pricing Journal 2009, vol. 16 (1), p. 29 ff., Ferrari og Lombardi i International Transfer Pricing Journal 2009, vol. 16 (1), p. 51 ff., Dib i Bulletin for International Taxation 2010, vol. 64 (6), p. 336 ff., Gangemi i Bulletin for International Taxation 2010, vol. 64 (7/8), p. 450 ff., Marciniak- Granotier i Derivatives & Financial Instruments 2009, vol. 11 (5), p. 148 ff., Carramashi i Derivatives & Financial Instruments 2010, vol. 12 (6), p. 187 ff., Bruk i European Taxation 2010, vol. 50 (11), p. 506 ff., Webber i Tax Notes International 2010, vol. 60 (9), p. 682 ff. samt Knöller i Intertax 2011, vol. 39 (6/7), p. 317 ff. Se også Müller (2009) og Vanhaut (2008). 20 Se bl.a. Vinther og Werlauff i SU 2003, 1, Bundgaard og Stokholm i SU 2003, 2, Hansen og Vinther i SR-Skat 2004, 224 og Hansen i TfS 2005, 153. Se i international sammenhæng bl.a. Thömmes i Der Betrieb 2002, heft 46, p ff., Cordewener i European Taxation 2003, vol. 43 (4), p. 102 ff., Gutmann og Hinnekens i EC Tax Review 2003, vol. 12 (2), p. 90 ff., Körner i Intertax 2003, vol. 31 (4), p. 162 ff., Bergmann i Svensk Skattetidning 2003, p. 76 ff., Mutén i Svensk Skattetidning 2003, p. 78 ff., Aramini i Derivatives & Financial Instruments 2004, vol. 6 (3), p. 127 ff. samt Nakhai og Mueller i Intertax 2010, vol. 38 (6/7), p. 386 ff., 21 Se Weber i EC Tax Review 2000, vol. 9 (1), p. 15 ff. vedrørende rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF). 22 Se Rønfeldt (2010) samt Vinther og Werlauff i SU 2003, 354, Bundgaard i SU 2004, 207, Vinther og Werlauff i TfS 2004, 242, Loft i SU 2008, 83 samt Bundgaard og Tell i TfS 2011, Se Rønfeldt (2010) og samme i SU 2009, Se de almindelige bemærkninger til L , hvoraf det følger at: Formålet med forslaget er at tilpasse reglerne for selskabsbeskatning med henblik på at gøre dem robuste og konkurrencedygtige også i de kommende år. 14

18 I fortsættelse heraf er formålet med denne retsvidenskabelige afhandling at skabe en samlet fremstilling vedrørende rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11, 11B og 11C. Der inddrages heri 3 hovedområder: 1. Behovet for rentefradragsbegrænsningsregler 2. Rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL 11, 11B og 11C 3. Alternative løsningsmodeller Det primære formål er en retsdogmatisk analyse af SEL 11, 11B og 11C (de lege lata), hvilke skal modvirke ikke-markedskonform gældssætning samt finansieringsudgifter, der ikke medgår til skabelsen af skattepligtig indkomst i Danmark. Der foretages en analyse og vurdering af betingelserne heri, og derved rækkevidden af rentefradragsbegrænsningsreglerne. Der indgår endvidere i den retsdogmatiske analyse en vurdering af den EU-retlige konformitet heraf, herunder etableringsfriheden i art. 49 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) samt rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF). Det sekundære formål er todelt. Det indeholder først og fremmest en analyse og vurdering af det grundlæggende skattemæssige behov for rentefradragsbegrænsningsregler. Heri indgår en analyse af den grundlæggende skattemæssige betydning af selskabsfinansieringen for indkomstopgørelsen, dvs. finansiering ved henholdsvis egen- og fremmedkapital. Det udgør det grundlæggende fundament for behovet for SEL 11, 11B og 11C. Slutteligt indeholdes i det sekundære formål en analyse og vurdering af alternative løsningsmodeller. Der tages heri udgangspunkt i regulering, der kan sikre skattemæssig neutralitet i valget mellem egen- og fremmedkapital samt alternative værnsregler, der kan værne mod udflytning af skattetilsvar ved gældssætning Teoretiske og metodiske overvejelser Det retsteoretiske grundlag udgør skandinaviske realisme, og særligt prognoseteorien. 26 Der anlægges en anskuelse af gældende ret, som hvad den højeste retsanvendende myndighed ville nå frem til ved en korrekt metodeanvendelse og fortolkning af retskilderne. 27 Afhandlingen indeholder ikke en afdækning af, hvilke kriterier den højeste retsanvendende myndighed bør lægge til grund, men er derimod normativt baseret på, hvilke kriterier den højeste retsanvendende myndighed må forventes at lægge til grund, bl.a. på baggrund af tidligere praksis. 28 Det er en beskrivelse af retten, som den er Lando (2009) anfører, at retssammenligninger giver ideer, hvorfor regulering fra andre lande inddrages. Det er dog ikke formålet at foretage en egentlig komparativ analyse, da formålet er sekundært. 26 Se Ross (1953), Evald og Schaumburg-Müller (2004), p. 58 ff., Rendtorff (2006), p. 15 ff., Nielsen og Tvarnø (2011), p. 379 ff. samt Olsen og Viskum (2011), p. 273 ff. 27 Derved forudsættes en effektiv retshåndhævelse ved domstolene, se hertil Ross (1953), p. 41 ff. Det anføres i øvrigt i Rendtorff (2006), p. 18, at: Retsregler eksisterer kun på papir eller i den menneskelige bevidsthed. Når dette er tilfældet, er der ikke længere andet tilbage for den juridiske forsker end at forudsige dommeradfærd. Det videnskabelige fundament er, at disse postulater kan verificeres eller falsificeres ved en empirisk prøvelse. 28 Hidtidig praksis er udelukkende relevant, såfremt det må forventes at denne følges fremadrettet. 29 Se Evald og Schaumburg-Müller (2004), p. 212 ff., Nielsen og Tvarnø (2011), p. 31 ff. og 209 ff. samt Olsen og Viskum (2011), p. 273 ff. 15

19 Der foretages i afhandlingen en retsdogmatisk analyse af retskilderne. 30 Retskilderne udgør i forhold til selskabsskatteretten et større antal love, afgørelser, meddelelser og vejledninger m.v. Heri findes også retskilderne af betydning for beskatningen af det udstedende selskab og investor. Den subjektive skattepligt reguleres udelukkende i selskabsskatteloven, mens den objektive skattepligt reguleres i både statsskatte-, selskabsskatte-, aktieavancebeskatnings- og kursgevinstloven. Fradragsretten for finansieringsudgifter følger primært af statsskatteloven og kursgevinstloven, mens disse potentielt begrænses af selskabsskattelovens 11, 11B og 11C, der udgør emnet for denne afhandling. Mere konkret indførtes SEL 11 ved lov nr. 432 af 26. juni 1998 og er efterfølgende ændret ved lov nr af 23. december 1998, lov nr. 211 af 31. marts 2004 samt lov nr. 308 af 19. april SEL 11B indføres ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, og er senere ændret ved lov nr. 98 af 10. februar 2009, lov nr. 525 af 12. juni 2009 samt lov nr. 254 af 30. marts SEL 11C indførtes ligeledes ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 og ændredes ved lov nr. 98 af 10. februar Domspraksis er relativt beskedent i forhold til rentefradragsbegrænsningsreglerne, dog findes generelle afgørelser af betydning for bl.a. værdiansættelsen samt mere specifikke afgørelser i forhold til SEL 11, herunder SKM HR. Disse afgørelser er bindende for både myndighederne og skatteyderen, og et udtryk for gældende ret, såfremt domstolene kan forventes at nå samme resultat i hypotetiske fremtidige afgørelser med samme faktum. Der foreligger herudover et større antal sager fra administrativ praksis. Konkret kan bl.a. nævnes SKM LR, SKM SR, SKM SR, SKM SR, SKM SR samt SKM LSR. Der består en særlig polycentri i skatteretten, grundet de såkaldte myndighedsspecifikke retskilder. 34 Myndighedsafgørelser er udelukkende bindende for myndighederne, og ikke for skatteyderen, hvorved myndigheder, der er placeret forskellige steder i myndighedsorganisationen påvirkes forskelligt af de enkelte retskilder. 35 Det gælder eksempelvis i forhold til myndighedsafgørelser fra Skat, Skatterådet og Landsskatteretten. 36 Alligevel er disse ikke uden generel betydning, da disse ofte også tillægges betydning i forhold til andre skatteydere, bl.a. grundet det forvaltningsretlige lighedsprincip. 37 Ligeledes skal tjenestebefalinger fremhæves, herunder Ligningsvejledningen, SKAT-meddelelser og vejledninger fra SKAT. Disse er et udtryk for myndighedernes opfattelse af gældende ret og er bindende herfor, medmindre at indholdet heraf klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder. 38 Disse er derimod ikke bindende for skatteyderen. Det gælder bl.a. også i forhold til 30 Som defineret i Ross (1953). p. 90 ff. 31 Se nærmere herom i bilag Se nærmere herom i bilag Se nærmere herom i bilag Se Zahle (1986), p. 752 ff., Pedersen (2009a), p. 102 samt Michelsen i SR-Skat 1996, Se mere herom i Michelsen i SR-Skat 1996, 183, hvor det i forhold til bindende forhåndsbesked fremhæves at disse ikke er bindende for skatteyderen, og slet ikke bindende for andre skatteydere. 36 Se eksempelvis Pedersen (2009a), p. 102 samt Michelsen i SR-Skat 1996, Det illustreres af Michelsen i SR-Skat 1996, 183, hvorledes at skatteyderen kan støtte ret på Ligningsvejledningen, dog ikke hvis denne er åbenbart i strid med eksempelvis en lovbestemmelse. 38 Se Michelsen et al. (2011), p. 111 ff. 16

20 SKM DEP, hvori Skatteministeriet er fremkommet med en efterfølgende myndighedsudtalelse vedrørende fortolkningen af SEL 11B og 11C. 39 Retskilderne har dog ikke udelukkende rent national karakter, men findes ligeledes i en mere international dimension, bl.a. den primære og sekundære EU-ret. Der følger af art. 49 og 54 TEUF et forbud mod restriktioner, som hindrer selskaber i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område, og ligeledes et forbud mod at hindre selskaber fra andre medlemsstater i at etablere sig på medlemsstatens område. 40 Ligeledes er kildestatens beskatningsret elimineret ved koncerninterne rentebetalinger indenfor EU efter rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF), ligesom at visse udbytteudlodninger indenfor EU, hverken kan beskattes i kildestaten eller domicilstaten efter moder- /datterselskabsdirektivet (1990/435/EØF). Disse har forrang ved en regelkonflikt med rent nationale retskilder, 41 hvilket er særdeles aktuelt i forhold til dele af SEL 11, 11B og 11C. 42 Hertil kommer desuden praksis fra EU-Domstolen. EU-Domstolens afgørelser er særdeles relevante i forhold til regelkonflikter og herigennem retstilstanden vedrørende rentefradragsbegrænsningsreglerne. Det gælder særligt i forhold til art. 49 TEUF og rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF). EU- Domstolen kan dog kun udtale sig om EU-retten, 43 hvorved den endelige afgørelse af en regelkonflikt med national lovgivning foretages af de nationale domstole. 44 EU-Domstolen kan i øvrigt indhente forslag til afgørelse fra generaladvokaterne, som er tilknyttet EU-Domstolen. Disse fungerer udelukkende som vejledning for EU-Domstolen og er derved ikke bindende for EU-Domstolen m.v. 45 Disse forslag til afgørelser udgør derved ikke i sig selv retskilder, men kan udgøre fortolkningsbidrag. Gældende ret fastlægges ved fortolkning af retskilderne. Heri inddrages bestemmelsens ordlyd, kontekst, formål, retssystemet som helhed og rettens udviklingstrin på fortolkningstidspunktet. 46 Der tages udgangspunkt i bestemmelsens ordlyd. 47 Bestemmelsens ordlyd udgør lovgivers direkte kommunikation til offentligheden, men det erkendes samtidig, at ordlyden sjældent alene kan fastlægge en retlig teksts indhold, da ord ofte har forskellige betydninger i forskellige sammenhænge. 48 Derved inddrages i fortolkningen bl.a. lovforarbejder og retslitteratur 49 m.v., og der henses til, hvad lovgiver fornuftigt kan have ment, herunder i forhold til formål, og hvad modtageren rimeligt kunne forvente 39 Se også Munch i TfS 2011, 587, hvori det anføres at efterfølgende myndighedsudtalelser bør læses med kritiske øjne. 40 Art. 49 TEUF indeholder både et diskriminationsforbud og et restriktionsforbud. 41 Se Nielsen og Tvarnø (2011), p. 138 ff. 42 Se mere herom i kapitel Jf. art. 19 TEUF. 44 Se Nielsen og Tvarnø (2011), p Jf. art. 252 TEUF, hvorved det fremgår at disse kun udgør forslag. Se også Terkilsen (2010), p Se Nielsen og Tvarnø (2011), p Se eksempelvis, Nielsen (1965), p. 34, Garde (2009), p. 155 ff. Pedersen (2009b), p. 127 ff. og Michelsen et al. (2011), p. 99 ff. 48 Se Nielsen og Tvarnø (2011), p. 209 samt Ross (1953), p. 132 ff. 49 Se Blume (2009), p. 68 ff., hvoraf det fremgår at retsvidenskabelig litteratur rent faktisk er af retskildemæssig betydning. 17

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget

Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Februar 2009 Skattenyt* - Reparationspakken er vedtaget Folketinget vedtog den 5. februar 2009 en reparationspakke til de regler, der blev indført i 2007, om begrænsning af rentefradragsretten for selskaber

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 31 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 11. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. marts 2011 Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

Læs mere

CFC-beskatning af selskaber

CFC-beskatning af selskaber CFC-beskatning af selskaber Fokus: Aktuelle problemstillinger Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-student, CBS, CORIT Marts 2010 Baggrund Værnsregel: Skal forhindre at finansielle (mobile)

Læs mere

EU-retten og danske rentebeskæringsregler

EU-retten og danske rentebeskæringsregler EU-retten og danske rentebeskæringsregler I artiklen analyseres rentebeskæringsreglerne i selskabsskattelovens (SEL) 11 B og 11 C i lyset af den traktatfæstede etableringsfrihed i art. 49 i Traktaten om

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard

Slide 1. Danske skatteadvokater. 27. januar 2011. Jakob Bundgaard Slide 1 Danske skatteadvokater 27. januar 2011 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Generelt om L 84 2. Opfølgning på skattereform (L 202) 3. Fusionsreglerne og værn mod skattefri udbytter til skattely 4.

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 214 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-511-0038 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af

Læs mere

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d.

Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. Aktuel koncernbeskatning. Jakob Bundgaard Partner, lektor, Ph.d. 8. oktober 2009 Agenda Hovedelementer i Forårspakken Opdatering vedrørende Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Betænkning. Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 29 Offentligt Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. marts 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525

Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 13-0172525 Forslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering

EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering SANNE NEVE DAMGAARD EU-selskabs- og skatterettens betydning for selskabers gennemførelse af grænseoverskridende omstrukturering Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-selskabs- og skatterettens betydning

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering

Artikler. Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering 578 Artikler 104 Udviklingslinjer i praksis om tynd kapitalisering Af Patrner, Ph.D Jakob Bundgaard, Moalem Weitemeyer Bendtsen, Advokatpartnerselskab, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Skattenyheder fra Danmark

Skattenyheder fra Danmark Skattenyheder fra Danmark Dansk-svensk skattenetværk Seminar den 18. 19. august 2010 Peter Koerver Schmidt, Cand.merc.(jur.) Ph.d.-stipendiat, CBS Tax manager, Deloitte Overblik Folketingsåret 2009/2010

Læs mere

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2010-11 Fremsat den 24. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige

Læs mere

Deloitte. 10. maj 2010

Deloitte. 10. maj 2010 Deloitte 10. maj 2010 Agenda 1. Begrænset skattepligt af renter Jens Wittendorff 2. Tynd kapitalisering: sikkerhedsstillelse og konsolidering Jens Wittendorff 3. Fast driftssted efter agentreglen: Zimmer-dom

Læs mere

En ulykke kommer sjældent alene

En ulykke kommer sjældent alene En ulykke kommer sjældent alene - Risikoen ved det faste driftssted for udenlandske investorer Af Erik Banner-Voigt, partner, Deloitte og Jesper Anker Hansen, Deloitte. 1. Indledning Det siges, at ulykker

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard

Slide 1. International Skatteret. FSR 2. December 2010. Jakob Bundgaard Slide 1 International Skatteret FSR 2. December 2010 Jakob Bundgaard Agenda Slide 2 1. Handlingsplan om MNE 2. Ny Lovgivning 1. Udpluk fra L 84 2. Skatteretlige konsekvenser af selskabsreformen 3. Nyt

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 19 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber

Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Hovedopgave HD (R) Regnskabsvæsen og økonomistyring Den 16. maj 2011 Ændringerne i aktieavancebeskatningsloven og de deraf følgende konsekvenser for selskaber Opgaveløser: Vejleder: Pernille Pless Kaspar

Læs mere

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT

FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER 2012 CORIT FINANSIELLE INSTRUMENTER OG HYBRIDER FINANSIERINGSINSTRUMENTER AGENDA Hybride finansieringsinstrumenter, hvad og hvorfor? Fordringer, gæld og renter Beskatning Kvalifikation Aktier og udbytter Beskatning

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. april 2013 Sag 118/2012 HSH Nordbank AG Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet

Læs mere

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering

Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering NYT Nr. 8 årgang 7 AUGUST 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Datterselskabsaktier opgørelse af ejerandel forskellige aktieklasser ventureinvestering Værdiansættelse unoterede

Læs mere

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi.

Beregning af ejendomsskat Ejendomsværdiskatten beregnes som 1% af beregningsgrundlaget indtil DKK 3.040.000 og 3% af en eventuel overskydende værdi. December 2008 Indhold: 1. Ejendomsværdiskat på udenlandske ejendomme 2. De skattemæssige konsekvenser af opsigelsen af dobbeltbeskatnings-overenskomsterne med Frankrig og Spanien for selskaber 3. Reparationspakken

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

Aktieavancebeskatning for selskaber

Aktieavancebeskatning for selskaber Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. Semester Efteråret 2010 Aktieavancebeskatning for selskaber - Herunder virksomhedens tilpasning af de nye regler omkring koncern-,

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 14. februar 2014 Sag 118/2012 (1. afdeling) HSH Nordbank AG, Copenhagen Branch (advokat Arne Møllin Ottosen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning

Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Aalborg Universitet Danske værnsregler mod omgåelse af udbyttebeskatning Udarbejdet af: Daniel Sonne Strandbech, Studienummer: 20103198 Underskrift: Jesper Nygaard Ovesen, Studienummer: 20103190 Underskrift:

Læs mere

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11)

Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Diskriminering af udenlandske investeringsforeninger (C-338/11 C-347/11) Af advokat Poul Erik Lytken og partner Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Den 10/5 2012 kendte EU-Domstolen den franske udbytteskat

Læs mere

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0.

Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer som tilsammen udgør Forårspakke 2.0. 26. marts 2009 KKo/JARA Skatteministeriet Att.: Jesper Leth Vestergaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskerh@skm.dk og jlv@skm.dk Udkast til forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod

J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2. Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod J.nr. 20110275 FÆLLES MATERIALESAMLING - BIND 2 Højesteret, sag nr. 56/2010 (2. afd.) Symbion Capital I A/S (advokat Nikolaj Bjørnholm ) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Skatteoverblik vedrørende visse produkter KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab TAX Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Saxo Privatbank A/S Skatteoverblik vedrørende

Læs mere

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED SELVANGIVELSEN 2014 United International Enterprises Limited United Plantations Berhad Indhold Til selskabernes aktionærer 3 Selvangivelsen 2014 3 UIE United International

Læs mere

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

FSRs kommentar til L 84 FT 2010/2011 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 10 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner

Grænseoverskridende omstruktureringer. Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Grænseoverskridende omstruktureringer Peter M. Andersen, partner Anders Oreby Hansen, partner Indhold 1. Indledning / Præsentation 2. Formål med grænseoverskridende omstruktureringer 3. Selskabsret a.

Læs mere

Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte

Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen Business School, og director, Deloitte 554 237 Skattearbitrage & korrespondensprincip Omkvalificering af gæld til egenkapital ved udenlandsk skattefrihed af afkast fra hybride finansielle instrumenter Af lektor, Ph.d. Jakob Bundgaard, Copenhagen

Læs mere

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber

Høring vedrørende lovforslag L 187 om fraflytterbeskatning af aktier og fradrag for tab på varekreditter til udenlandske koncernselskaber 30. juli 2008 KKo 2008-311-00035 Deres sagsnr.: 2008-511-0030 Skatteministeriet Att.: Margrethe Kiil og Camilla Christensen Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskerh@skm.dk Høring vedrørende

Læs mere

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet

Sambeskatning. I teori og praksis. Skrevet af: Camilla Ollerup. Vejleder: Torben Bagge. Handelshøjskolen Århus Universitet HD afhandling December 2010 HD R 2. del. Sambeskatning I teori og praksis Skrevet af: Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen Århus Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Problemformulering...

Læs mere

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier).

Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven. af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier). Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 190 Offentligt Notat 4. juli 2007 J.nr. 2007-511-0002 Sammenfatning forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove (Ændring af sondring

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende

Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Beskatning af selskabernes beholdning af aktier efter skattereformen 2009. Thomas Pannerup Cand. Merc. Aud. studerende Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Problemformulering 5 1.2 Afgrænsning 6 1.3

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT

Beskatning af finansielle instrumenter. Kammeradvokaten 4. oktober 2013 2012 CORIT Beskatning af finansielle instrumenter Kammeradvokaten 4. oktober 2013 Agenda Traditionelle finansielle kontrakter Strukturerede fordringer Hybride finansielle Tax arbitrage Finansiel begrebsdannelse Beskatning

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Svar på early warning i forbindelse med aktielån

Svar på early warning i forbindelse med aktielån Notat 23. september 2015 J.nr.15-2051530 Selskab, Aktionær og Erhverv PTT, MJR Svar på early warning i forbindelse med aktielån Sag Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra

Læs mere

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde NYT Nr. 10 årgang 6 OKTOBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering I denne måneds nyhedsbrev omtaler vi følgende: Datterselskabsaktier og mellemholdingreglen direkte og indirekte aktiebesiddelse fonde

Læs mere

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige.

En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Kandidatafhandling Juridisk Institut Cand.merc.aud -studiet ved Copenhagen Business School anno 2010 En retsdogmatisk gennemgang af tynd kapitalisering reglerne, og hvorvidt disse er EU stridige. Udarbejdet

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Aktieavancebeskatning i selskaber

Aktieavancebeskatning i selskaber Institut for Regnskab og Revision Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Copenhagen Business School - 2012 Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling Aktieavancebeskatning i selskaber Konsekvenserne af de

Læs mere

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret

Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Artikler 91 31 Beneficial Ownership nu en reel bestanddel af dansk skatteret Af Jakob Bundgaard, partner, Moalem Weitemeyer Bendtsen, adjungeret professor, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, (www.corit.dk)

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Konventionelle konvertible instrumenter (II)

Konventionelle konvertible instrumenter (II) Konventionelle konvertible instrumenter (II) Af Jakob Bundgaard, Ph.D., CORIT Advisory P/S, adjungeret professor, Aarhus Universitet Indhold Del I (bragt i SR-Skat 4-2012) 1. Indledning 2. Finansiel og

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.

Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 37 Offentligt SkatErhverv J. nr. 2005-511-0048 Oktober 2005 Udkast 4 Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven)

Læs mere

Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller

Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller Cand.merc.(jur.) Kandidatafhandling Juridisk institut Forfatter: Ida Mønsted Jensen Studienummer: 300480 Vejleder: Malene Kerzel Juridisk institut Beskatning af forskellige generationsskiftemodeller Overdragelse

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert

NYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR

Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR - 1 Skibsanparter opgørelse af afståelsessum lån på nonrecourse vilkår SKM2013.549.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/6 2013, ref. i SKM2013.549.ØLR,

Læs mere