Hjørring får grønt superværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørring får grønt superværk"

Transkript

1 DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013 NYHEDER Kommunegaranti aldrig udløst Et fjernvarmeprojekt har aldrig udløst garantien. Alligevel kræver kommuner høj provision. NY VIDEN Status på selvevaluering Dansk Fjernvarme har gennemgået 320 værkers selvevalueringer og samlet resultaterne. PRAKSIS Hjørring får grønt superværk Det nye biomasseværk, der opføres i Hjørring, skiller sig ud fra mængden. Det er på hele 27,5 MW, og virkningsgraden svinger sig op på 125 procent.

2 Fjernvarmens totalleverandør Fjernvarmeværk Servicearbejde Tjæreborg Industri leverer stort set alle anlægstyper og ydelser til fjernvarmebranchens stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer. Fjernvarmeledningsnet Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Solvarmeanlæg Kedelanlæg El- og SRO-anlæg Design og projektering Optimering Avancerede beregninger Myndighedsansøgninger Montagearbejder Totalentrepriser Servicekontrakter Sagkyndig virksomhed Kontrol af trykbærende udstyr Termografering af el-udstyr Vagtordning 24/7 Support Avancerede beregninger Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf info@tji.dk - Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas, samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere.

4 Sat ud af spillet Hvad er ligheden mellem et barmarksværk og en brik i et ludospil? Det lidt kryptiske spørgsmål bunder i en utilsigtet, men nærværende konsekvens af energilovgivningen. Nemlig at nogle værker lige nu sidder med en følelse af at være slået hjem. Barmarksværkernes kamp for at reducere varmepriserne er velkendt, og Dansk Fjernvarme anerkender energiforligets politiske vilje til at hjælpe de mest nødlidende værker. Vi kan se, at de benytter muligheden for at etablere en 1 MW biomassekedel eller en transmissionsledning. Initiativer, der vil sænke priserne allerede fra Desværre har succesen en trist bagside. En række værker har kæmpet for og er på egen hånd lykkedes med at reducere varmeprisen, før listen med de 35 dyreste værker blev opstillet. De har gjort alt det rigtige, men må konstatere, at lige netop derfor får de ikke adgang til det eneste, der for alvor kan bringe varmeprisen ned på et acceptabelt niveau frigørelse fra naturgassen. Historien om de 35 dyreste værker viser, at det hjælper at give decentrale kraftvarmeværker mulighed for at gå andre veje. Derfor bør de værker, der uforskyldt kæmper med høje varmepriser, også have den fleksibilitet, et friere brændselsvalg giver. Ved at lade værkerne komme ind i spillet igen opnår vi for det første en markant lavere varmepris, for det andet understøttes den grønne omstilling, og for det tredje giver det et vigtigt incitament til at opretholde motoranlæggenes store potentiale i balanceringen af fremtidens energisystem. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Fjernvarme nu med PULS 8 PULS anbefalinger til fremtidens udfordringer 10 Hundredvis af fjernvarmelån kommunegarantien aldrig udløst 12 Landsmøde 2013: Fremtidens grønne løsning 13 Kalkulationsrenten sænket 14 Folkemøde med masser af energi 16 København får ny fjernkølingscentral 17 Også her er der fjernvarme 18 Grønt superværk skal varme Hjørring 22 Efterladt med problemerne 26 Min dag Dialogmøde mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommunegaranti til kraftvarmeværker etableret i henhold til varmeforsyningsloven 32 F&U-projekt: Ø-drift eller samdrift? 35 Støtte til virksomheders anvendelse af VE i produktionsprocesser 36 Opfølgning på selvevalueringen Afgiftsstigninger på 71 procent for decentrale kraftvarmeværker 8-øren til kraftvarmeanlæg omlægges til et grundbeløb Der eksisterer ikke høje faste bidrag på den årlige varmeregning 44 Debat om den fremtidige udvikling i DFF-EDB 46 Landet rundt 48 Navne Fjernvarmen Nr. 7/8 juli/august årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax mail@danskfjernvarme.dk Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro formanden@danskfjernvarme.dk Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen fjernvarmen@danskfjernvarme.dk Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Super effektivt biomasseanlæg bygges i Hjørring. Forsidefoto Niels-Peter Heje. Design Datagraf Communications 4 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

5 NYHEDER Også her er der fjernvarme Læs mere side 17 Kommunegaranti er aldrig udløst Varmeværkerne låner i stor stil penge via en kommunegaranti. Den har aldrig været udløst men alligevel tager nogle kommuner en høj provision for at stille garantien. Læs mere side 28 NYHEDER NY VIDEN Fjernvarme med PULS 1 minister, 2 politikere, 3 topembedsmænd og 130 deltagere var samlet til premiere på fjernvarmens svar på Folkemødet: Temadagen PULS. Læs mere side 6 Status på selvevaluering Dansk Fjernvarme har gennemgået 320 varmeværkers selvevalueringer og samler op på, hvilke fællestræk de indeholder. Læs mere side 36 PRAKSIS Rekord-effektivt biomasseværk til Hjørring Hjørring Varmeforsynings nye biomasseværk er ved at blive bygget. Værket er på hele 27,5 MW, og virkningsgraden er formentlig verdens bedste, nemlig 125 procent. Læs mere side 18

6 NYHEDER TEKST: Flemming L. Rasmussen FOTO: Nils Rosenvold Fjernvarme nu med PULS Med temadagen PULS blev Fjernvarmens Hus brugt på en helt ny måde. Et stort telt var sat op på parkeringspladsen bag huset, og der var tændt op i grillen, så der var helstegt pattegris på menuen efter det officielle program. Det hele skabte en uformel stemning, som Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, med henvisning til Folkemødet på Bornholm weekenden før, kaldte for en slags fjernvarmens folkemøde. Dagen var delt op i to spor. I teltet var der indlæg og debatter, hvor flere end 130 deltagere var samlet. I to sessioner var deltagerne ude at arbejde i workshops, hvor hele Fjernvarmens Hus blev inddraget. PULS-dagen tog udgangspunkt i de analyser, der er sat i gang som et produkt af energiforliget. Analyser om el-, gas- og fjernvarmesektorerne skal sammen med analyser om eksempelvis afgiftssystemet danne baggrund for, hvordan fremtidens energisektor i praksis udformes. Anders Højgaard, Finn Bertelsen og Per Stokholm fra Energistyrelsen gav en aktuel status på analysearbejdet, inden energiens minister, Martin Lidegaard, gik på scenen. Han afsatte det meste af sin tid til debat og nåede blandt andet at diskutere frit brændselsvalg og kraftvarmens rolle med PULS-deltagerne. Martin Lidegaard udtrykte forståelse for, at fjernvarmeværkerne kan føle sig fanget i et vakuum, mens analyserne bliver færdige. I står og tripper for at tage beslutninger om reinvesteringer osv. Jeg er helt med på, hvor irriterende det er. Men kære venner og kolleger I bliver nødt til at have tålmodighed nogle måneder endnu, sagde han og understregede, at fjernvarmeanalysen fortsat forventes færdig i indeværende år. Senere på dagen var to andre toppolitikere i debat, nemlig Venstres gruppeformand Kristian Jensen og Socialdemokraternes klima- og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Politik Udvikling Læring Samarbejde. Sådan sammenfattede Kim Mortensen, hvordan forbogstaverne i PULS beskriver, hvad dagen handlede om. En ny temadag er skabt, og alt tyder på, at en ny årlig tradition i fjernvarmesektoren er født. 6 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

7 NYHEDER Det går mere og mere op for os, at den grønne omstilling vil kræve det ypperste af jer som sektor. Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

8 NYHEDER Geotermi Workshoppen om geotermi viser, at det er et nyt fagområde. Deltagerne efterlyste viden og ekspertise, som de foreslog, at man kan hente fra udlandet eller gennem F&U-projekter. De økonomiske udfordringer ved etablering af geotermiske anlæg var helt centrale. Der blev kollektiv risikoafdækning nævnt som den foretrukne løsning. Konvertering fra naturgas til fjernvarme Den manglende entydighed mellem politiske signaler og realpolitik var i fokus. Manglende konkurrenceevne og lange lovbestemte sagsbehandlingstider giver store udfordringer. Deltagerne efterlyste derfor en geografisk og helhedstænkende planlægning og en gennemsigtig og langsigtet afgiftspolitik, der er synlig for forbrugeren. PULS anbefalinger til fremtidens ud Affald Overskrifter fra affaldsworkshoppen var liberalisering af affaldssektoren, leverandørafhængighed og affaldsmangel. Udfordringerne ved en liberalisering af affaldssektoren kan løses ved at gøre værkerne forbrugerejede og dermed beholde fællesskabet, ved at reformere andelstanken samt adressere risikoen for prisstigninger ved regulering af kvalitet, prislofter og ændring af varmeforsyningsloven. TEKST: Trainee Daniel Møller, Grøn Energi dam@danskfjernvarme.dk og teknisk konsulent Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme, loj@danskfjernvarme.dk Deltagerne i PULS deltog i workshops, der var præget af intens koncentration, og som i bogstaveligste forstand fik deltagerne op af stolene. Resultatet var konkrete anbefalinger til Dansk Fjernvarmes fremtidige arbejde. Ved Dansk Fjernvarmes temadag PULS (politik, udvikling, læring og samarbejde) blev der i løbet af dagen afholdt to rækker af workshops, hvor deltagerne kunne komme med deres forslag til, hvad Dansk Fjernvarme skal have fokus på fremover. Deltagerne valgte hver to ud af syv temaer, og hver workshop tog en time, hvor deltagerne skulle prioritere udfordringer og løsninger for de temaer, de havde valgt de havde travlt. I alle workshops blev klare, langsigtede rammer nævnt som helt afgørende for, at fjernvarmebranchen HVAD HAR DU FÅET UD AF AT VÆRE MED I DAG? Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Aarhus Der har været gode indlæg og debatter. Og det er flot, at det er lykkedes at få ministeren til Kolding. Det er en god ide med workshops, men der var for lidt tid, og jeg tror, det ville være bedre med kun en workshop på 1½ time, med mere tid til at gå i dybden. Overordnet var det et godt arrangement. Kaj Hansen, Ikast Værkerne, Varme Det har været et godt arrangement. Men jeg er blevet bekræftet i, at det også for politikerne er svært at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Jeg har fået noget ud af arbejdet i de to workshops, selv om grupperne var store. 8 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

9 NYHEDER Decentrale natur gasfyrede kraftvarmeværker De langsigtede rammebetingelser var et gennemgående emne i denne workshop, hvor deltagerne efterlyste en politisk stillingtagen til, hvad man vil med de decentrale kraftvarmeværker. Grundbeløb, elforpligtigelse og investeringsstrategi var hovedord. Deltagerne foreslog, at udmeldingen baseres på en analyse af behovet for decentral kraftvarme ud fra en energimæssig helhedsbetragtning på regionsniveau. Lagring og varmepumper Eftermiddagens mest populære workshop satte fingeren på de teknologiske udfordringer ved sæsonlagring og rammebetingelserne for samproduktion af varme og køling. Deltagerne mente også, at økonomi og afgifter spærrer for etableringen af varmepumper. Det blev foreslået, at afgiftsstrukturen tilpasses en effektiv udnyttelse af energiressourcerne, og at fjernkøling inkluderes i varmeforsyningsloven. fordringer kan blive energibranchens grønne rygrad, der sikrer lagringsfleksibilitet for elsystemet og billig varme til forbrugerne. Afgiftsproblematikken gik ligeledes igen på flere workshops i forhold til både varmepumper, decentrale værker og biomasseudnyttelse. Her vises et uddrag af de udfordringer og løsninger, som PULS anbefaler, at Dansk Fjernvarme fokuserer på i fremtiden. Sekretariatet vil tage de forskellige input med i det arbejde, der aktuelt foregår vedrørende Energistyrelsens analysearbejde og i det øvrige arbejde, sekretariatet indgår i. Biomasse Bæredygtighedskriterier og optimal udnyttelse af biomasse var hovedoverskrifter, men usikkerhed om afgifter var også i fokus. Især usikkerheden om brug af biomasse på længere sigt, økonomien og de mulige anvendelsesalternativer gav en interessant diskussion. Anbefalingen var en national strategisk planlægning for biomasseanvendelse, herunder roadmap for udfasning af forbrænding til fordel for alternative udnyttelser. Energirenovering Deltagerne efterlyste en samfundsøkonomisk vurdering af, hvordan vi genererer flest energibesparelser for pengene. Energibesparelser veksles mange gange til komfort hos forbrugeren og reducerer derfor ikke forbruget. Forbrugerpåvirkning, finansieringsmuligheder og revidering af Bygningsreglementet blev nævnt som løsninger. Lars Hummelmose, DBDH Rammerne for arrangementet har været fantastiske. Det, at formen har været anderledes, har givet en meget mere fri dialog. Arbejdet i grupperne har været godt, og jeg har helt konkret fået viden med hjem om, hvordan samspillet med fjernvarme og fjernkøling har betydning for integrering af varmepumper. Lykke Mulvad Jeppesen, Dong Energy Jeg synes, det var interessant at være med i workshoppen. Jeg arbejder hos Dong og her er vi måske ikke så meget inde i detaljerne omkring de decentrale værkers udfordringer. Vi spiller forskellige roller i energisystemet men det var lærerigt at høre mere om deres vilkår. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

10 NYHEDER Hundredvis af fjernvarmelån kommunegarantien aldrig udløst Hvert år låner Kommunekredit over en mia. kr. ud til varmeværker, som har fået kommunegaranti. Garantien har aldrig været udløst, og det bør afspejles i den pris, kommunerne tager for garantierne, mener Dansk Fjernvarme. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen, fr@danskfjernvarme.dk Der er travlhed ved pengekassen i Kommunekredit. Hvert år låner et stort antal fjernvarmeværker penge hos selskabet. Det viser en sammentælling, Kommunekredit har lavet for Fjernvarmen. Tallene dokumenterer, at den grønne omstilling er i gang. Alene i 2012 lånte Kommunekredit 235 gange penge til fjernvarmeprojekter for et samlet beløb på 5,28 mia. kr., heraf var 1,89 mia. kr. dog formidlet som låneomlægninger. De seneste fem år er der givet 612 lån for et samlet beløb på 16,74 mia. kr., hvoraf 4,57 mia. kr. er låneomlægninger. Dertil kommer lån til affaldsprojekter, hvorfra varmen bruges til fjernvarme. Tallene for Kommunekredits fjernvarmelån de seneste fem år kan ses i skemaet. Garantien aldrig udløst De mange lån er alle kommet i stand, efter at varmeværkerne har fået en kommunegaranti fra deres lokale kommune. Garantien er adgangsbillet til de attraktive lån hos Kommunekredit og sikrer, at regningen sendes til kommunen, hvis projektet skulle gå fallit. Det er bare aldrig sket i et fjernvarmeprojekt. Det bekræfter Kommunekredits direktør, Johnny Munk. Det er aldrig sket i mine 23 år hos Kommunekredit. Jeg kan komme i tanke om cirka tre tilfælde, hvor kommunen er kommet til at hænge på en garanti. Men det er ikke traditionelle fjernvarmeprojekter. Der har været et biogasanlæg startet af landmænd og et par projekter, hvor der har været tale om brug af ny teknologi. Selvom det er forbundet med en meget lav risiko at stille garanti for et fjernvarmelån, tager mange kommuner en høj betaling for deres garanti. Det sker via den såkaldte garantiprovision. Ifølge Johnny Munk er denne praksis dog i tråd med reglerne. Reglerne er til for at undgå statstilskud. Kommunerne skal som udgangspunkt tage en forskelsrente altså forskellen på Kommunekredits lån og niveauet på det private lånemarked, siger han. Han tilføjer, at risikoen ved projekterne alligevel bør afspejles i provisionen. Det private lånemarked burde nemlig sætte renten lavt, set i lyset af at fjernvarmeprojekter er skudsikre. Det ville give en lav betaling. Kritik fra Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme fastholder, at kommunernes praksis ikke er rimelig. Det afgørende er, at det ikke kan være statsstøtte, hvis kommunens betaling blot afspejler den risiko, garantien afhjælper. Når garantien stilles for lån til virksomheder, hvor der stort set ikke er nogen kredit risiko, vil det ikke være statsstøtte, hvis kommunen opkræver en meget lille eller ingen betaling, fastslår direktør Kim Mortensen. Han tilføjer, at Energitilsynet i en afgørelse fra juni 2012 slår fast, at der er en meget beskeden risiko ved drift af fjernvarmeværker. Niveauet for den betaling, en kommune kan tage, bør afspejle, at reelt er lig nul. Nogle kommuners opkrævning kan kun ses som et udtryk for, at de har opdaget en mulighed for Lidegaard: Risikoen er overskuelig Fjernvarmen har spurgt energiminister Martin Lidegaard til hans syn på garantiprovisionerne. I et skriftligt svar siger han: Kommunernes opkrævning af garantiprovision er en EUretlig forpligtigelse, som det er rigtigt kan fordyre fjernvarmeprojekterne. Garantistillelse kan være konkurrenceforvridende og er derfor omfattet af EU-statsstøttereglerne. Provisionens størrelse kan godt være forskellig fra sag til sag, da præmien afhænger af virksomhedens kreditkvalitet og dermed risikoen for kommunen. Det er rigtigt, at denne risiko i mange tilfælde er overskuelig, og i så fald skal garantiprovisionen heller ikke være høj. at hente penge til kommunekassen hos varmeforbrugerne, siger direktøren. Meget forskellig praksis Det er EU-lovgivning, der fører til, at kommunerne kan tage en betaling. Men hverken EU eller danske myndigheder har fastlagt retningslinjer for betalingens størrelse. Det har ført til, at kommunerne håndterer emnet forskelligt. Nogle tager 0,2 % af lånesummen, andre eksempelvis 1,5 % hvert år. For forbrugerne betyder det årlige omkostninger på mellem 200 og 800 kroner for et standardhus. Fjernvarme Affaldsforbrænding med varmeudnyttelse Heraf omlægninger Nyudlån Antal lån Bruttoudlån, kr. Antal lån Bruttoudlån, kr. Kr. Kr Udlån til fjernvarme m.v Kilde: Kommunekredit. 10 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

11 Den Den danske natur danske natur er kilden til ren energi er kilden til ren energi Varmepumper er en bæredygtig og fleksibel energikilde, som både kan udnytte naturens ressourcer og industriens overskudsvarme. Derfor er markedet for varmepumper i konstant udvikling. Hos Energi Danmark rådgiver vi både om optimeret drift og indkøb af el til varmepumper. Vi ved, hvordan du kan finde ren energi i den danske natur. Kontakt Porduktion & Balance pba@energidanmark.dk pba@energidanmark.dk

12 NYHEDER KORT NYT Billigt at hjælpe små værker Med energiforliget fik de 35 dyreste barmarksværker frit brændselsvalg. De øvrige små værker fik ikke samme mulighed og er fortsat bundet til gassen. Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser imidlertid, at det ville være forholdsvist billigt for staten at hjælpe de resterende 50 barmarksværker med et frit brændselsvalg. Staten ville tabe cirka 80 mio. afgiftskroner svarende til omkring 0,7 procent af de samlede energiafgifter. Husejere: Energi er dyrt 48 % af danske husejere oplever, at det er dyrt eller meget dyrt at opvarme boligen. Det viser en undersøgelse foretaget af Energivejledersekretariatet på Teknologisk Institut blandt husejere. Om sommeren glemmer mange dog energipriserne. Det er synd, for sommeren er fordelagtig til energirenovering. Visse projekter er praktisk gode at gennemføre om sommeren, f.eks. vinduesudskiftning eller skift af varmekilde, og det er lettere at finde en håndværker til efterisolering. EUDP uddeler 225 mio. kr. EUDP s bestyrelse har valgt at støtte 33 nye energiteknologiske projekter med tilsammen 225 mio. kr. i første ansøgningsrunde i Projekterne skal nu udvikle og kommercialisere energiteknologiske produkter og løsninger, der bidrager til en fremtid uden fossil energi, og som skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Projekterne har et samlet budget på 754 mio. kr., og projektdeltagerne stiller selv med i gennemsnit 60 % af investeringen. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme fr@danskfjernvarme.dk LANDSMØDE 2013: Fremtidens grønne løsning Connie Hedegaard, Bjarne Corydon og Martin Lidegaard gæster landsmødet den 24. og 25. oktober. Fjernvarmen den grønne løsning. Sådan lyder temaet for Dansk Fjernvarmes landsmøde, der holdes i Aalborg. Det foregår torsdag den 24. og fredag den 25. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center. Tre politikere med afgørende indflydelse på energiområdet besøger landsmødet. Den ene er Martin Lidegaard, der som klima-, energi- og bygningsminister har en naturlig plads blandt landsmødets talere. Klimakommissær Connie Hedegaard fortæller om energipolitik i et europæisk perspektiv under overskriften Europas grønne genopretning. Hun efterfølges på scenen af den politiker, mange nok vil mene har afgørende indflydelse på ethvert område i dansk politik, nemlig finansminister Bjarne Corydon. Han skal tale om energipolitikkens betydning for samfundsøkonomi og vækst. Både Hedegaard og Corydon interviewes live på scenen af DR s politiske analytiker, Ask Rostrup. Book transport og hotel I energiforligets skygge Dansk Fjernvarmes landsmøde er stedet, hvor hele branchen samles og diskuterer aktuelle problemstillinger. Programmet afspejler således i sagens natur tingenes aktuelle tilstand og har derfor fokus på de analyser, der blev sat gang i som en udløber af sidste års store energiforlig. Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, kommer og giver en helt aktuel status på, hvordan analyserne skrider frem. Så sent som på PULS-arrangementet i Fjernvarmens Hus i juni (se artiklen side 6) lovede Martin Lidegaard, at fjernvarmeanalysen er færdig i år. Så når landsmødet afholdes i slutningen af oktober, må analysearbejdet være godt på vej. Fjernvarmens rolle debatteres efterfølgende af et panel med en række af Folketingets energiordførere. Centralt i den danske energisektors fremtid står en markant udbygning af vindkraften, og set i det lys går leder af fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, Jesper Koch, og Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg, på scenen for at give deres syn på vindens samspil med fjernvarme. Tre sessioner På landsmødets anden dag kan deltagerne vælge mellem tre forskellige sessioner med hvert sit fokus. Session A handler om den grønne omstilling med fokus på afgifternes rolle. Her er chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen fra Skatteministeriet og afdelingsleder i Dansk Fjernvarme John Tang på talerstolen. Fremtidens energiforbrug i bygninger er omdrejningspunkt for session B, hvor talerne er Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut og Karsten Randrup fra Verdo. Den sidste session handler om mulighederne for at skabe arbejdspladser i krydsfeltet mellem industrien, rådgiverbranchen og forsyningsvirksomhederne. Landsmødet afrundes i den store sal med det traditionelle causeri, som dog endnu ikke er programsat. Dansk Fjernvarmes landsmøde er et tilløbsstykke med omkring deltagere. Det er derfor en god idé at booke overnatning og transport allerede nu. Find informationen på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, hvor der naturligvis også er åbent for tilmelding til selve landsmødet. 12 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

13 NYHEDER Kalkulationsrenten sænket Vedholdende pres på Finansministeriet har resulteret i, at kalkulationsrenten er reduceret fra 5 % til 4 %. Dansk Fjernvarme vurderer, at det er usikkert, om det giver det nødvendige rygstød til at sparke gang i den grønne omstilling. TEKST: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme, sst@danskfjernvarme.dk En lille teknikalitet med stor betydning for den grønne omstilling af energisektoren. Sådan kan den samfundsøkonomiske kalkulationsrente kort beskrives. Dansk Fjernvarme har, sammen med en række andre aktører i energisektoren, bl.a. Det Økologiske Råd og Danmarks Vindmølleforening, gennem en længere periode arbejdet målrettet på at få Finansministeriet til at sænke kalkulationsrenten. Det er nu lykkedes, og fra den 31. maj 2013 anvendes nye reducerede satser, som udgangspunkt 4 % (se faktaboks). Hver gang en varmeforsyning ønsker at gennemføre projekter som f.eks. udvidelse af forsyningsområder eller anvendelse af nye teknologier, er der krav om, at projektet skal udvise positiv samfundsøkonomi. Et grundprincip, der skal sikre, at samfundet kun gennemfører projekter, som tilgodeser både varmeforbrugeren, varmeselskabet og samfundet. Det er naturligvis positivt, at kalkulationsrenten sænkes, men lige nu ser det ud til, at flere VE-projekter ikke bliver hjulpet nok af reduktionen til 4 %. Det gælder blandt andet store kollektive solvarmeprojekter med sæsonlagring og varmepumper, som ubetinget flytter energisektoren i den rigtige langsigtede retning. Men reduktionen af kalkulationsrenten vil betyde, at en række projekter nu kan udvise positiv samfundsøkonomi. Det anbefales derfor at få genberegnet eventuelle projekter med den nye kalkulationsrente. Som noget nyt aftrapper finansministeriet nu kalkulationsrenten efter henholdsvis 35 år og 70 år. Det er positivt, men giver kun mening, hvis tidshorisonten i beregningerne øges fra de nuværende 20 år til eksempelvis 100 år. Det må være en naturlig konsekvens at præcisere dette i vejledningen til beregningerne. Derefter venter et arbejde med at kvantificere effekterne på længere sigt, og her kan der formentlig med fordel tages udgangspunkt i udenlandske erfaringer. Der er dog andre sten i skoen, når der ses på de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i et bredere perspektiv, hvor kalkulationsrenten blot er én af mange parametre. De nuværende forudsætninger er udarbejdet i en kontekst, hvor det danske samfund skulle etablere både et omfattende naturgasnet og Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente Før Nu År pct. 4 pct. År pct. 3 pct. År 70 og efterfølgende år 5 pct. 2 pct. Figur 1. De nye reducerede satser. Som noget nyt aftrapper finansministeriet nu kalkulationsrenten efter henholdsvis 35 år og 70 år. Kilde: Finansministeriet. Kalkulationsrenten Finansministeriet fastsætter kalkulationsrenten i en vejledning. Den kan ikke umiddelbart sammenlignes med en bankrente, men er udtryk for prisen på kapital og bruges til at beregne, om især energiog infrastrukturprojekter er samfundsøkonomisk rentable. En høj kalkulationsrente tillægger langsigtede effekter af investeringer lav værdi og sætter en stopper for mange VE-projekter i fjernvarmen. en decentral kraftvarmeproduktion baseret på bl.a. naturgas. I forudsætningerne skal der blandt andet tages hensyn til skatteforvridningstab. Det kan populært oversættes til, at hvis staten mister afgiftskroner, når teknologi eller brændsel ændres, så giver det en dårligere samfundsøkonomi. Med indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, der netop skal håndtere et vigende afgiftsprovenu fra fossile brændsler, er der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke længere basis for at indregne skatteforvridningstab. Samlet set vurderer vi i Dansk Fjernvarmes sekretariat, at der fortsat er behov for at ændre de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i bred forstand, herunder yderligere reduktion til det anbefalede niveau mellem 3 og 3½ % og mulighed for at anvende de aftrappede rentesatser i beregningerne. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

14 NYHEDER Folkemøde med masser af energi På Folkemødet i Allinge handlede mange arrangementer om energi. Både ministeren, klimakommissæren og energiordførerne deltog aktivt i debatterne. TEKST OG FOTO: Lone Völcker lv@danskfjernvarme.dk Med arrangementer fordelt over Folkemødets fire dage er der selvfølgelig langt flere muligheder end tid at gøre godt med. Og vælger man at zoome ind på den del af programmet, der handler om energi, er der stadig rigeligt til at fylde dagen ud. HMN's invitation med overskriften Gas er grøn var så interessant, at naturgasselskabets telt måtte aflægges et besøg. Hvad skulle det nu betyde? Svaret på farveforvirringen stod midt i teltet i form af en kæmpestor model af et biogasanlæg bygget i Lego. Det 100 mio. kr. dyre anlæg, som HMN er involveret i, skal bygges i Vestjylland, når tilladelserne falder på plads. Den debat, HMN havde arrangeret, handlede også om den grønne gas og havde overskriften Biogas skjult landbrugsstøtte eller klimagevinst. Her opfordrede energiminister Martin Lidegaard HMN til at påtage sig rollen som samlende kraft i processen med at få biogassen ud over rampen. Hvis der virkelig skal skub på udviklingen med biogas, skal alle aktører bindes sammen. Det kan være en rolle for jer. Det er dejligt, når nogen har positive forventninger til en. Den rolle tager vi gerne på os, svarede administrerende direktør Susanne Juhl. Hvem redder klimaet Senere på dagen deltog Martin Lidegaard i en debat i Dansk Energis telt, hvor han mødte klimakommissær Connie Hedegaard og Dansk Energis direktør, Lars Aagaard. Hvem redder klimaet: kommunerne, staten eller EU? var overskriften på debatten, der var godt besøgt af både unge og ældre repræsentanter for folket. For Folkemødet er ikke kun politikere, journalister og lobbyister. Det er også helt almindelige mennesker i fornuftige sandaler og vindjakker, der kommer for at møde politikerne og måske stille dem et spørgsmål. Og heldigvis for det, for ifølge klimakommissæren og energiministeren er vi nødt til at være fælles om at løse klimaudfordringen. Politikerne kan gøre det, vi skal gøre. Men virksomheder og borgere skal også med, sagde Connie Hedegaard. 14 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

15 NYHEDER Hun blev bakket op af Martin Lidegaard, der fremhævede værdien af de mange initiativer, der spirer op nedefra. Det går langsomt med det, der skal komme oppefra, men der sker så utrolig meget nedefra eksempelvis Coops initiativ mod madspild. Det betyder noget, at befolkningen skubber på. Det giver os et mandat i vores arbejde, sagde ministeren. Connie Hedegaard afviste, at det er en falliterklæring for politikerne, når initiativet til klimaforbedringer kommer fra borgere og virksomheder. Vi skal sætte rammerne, men der er ingen af os, der vil leve i et samfund, hvor vi ikke gør noget, før vi får besked på det, sagde klimakommissæren og fremhævede den grønne vej, som den, der kan føre os ud af krisen. Vi er i øjeblikket ramt af en økonomisk krise, en social krise og en klimakrise. Og intet kan så hurtigt afhjælpe alle kriser som tiltag på energiområdet. Det er her, der hurtigst kan skabes nye job, fastslog hun. Fremtidens energisamfund Skift oliefyret, reducer madspild eller tag kvikke brusebade. Der var frit valg i Bright Green Islands telt på Allinge Havn, hvor temaet var Bornholm på vej i omstillingen til vedvarende energiø. Hele vejen rundt i teltet hang papskilte med hver sin grønne handling, og de besøgende kunne plukke i og vælge de handlinger ud, der kan give hver især en mere bæredygtig hverdag. Dansk Fjernvarmes politiske næstformand, MF Lars Chr. Lilleholt (V), deltog i debatten Fremtidens energisamfund sammen med blandt andre adm. direktør i ProjectZero, Peter Rathje, direktør Lene Grønning, Greenabout, og tre unge studerende fra Campus Bornholm. Indledningsvis præsenterede paneldeltagerne deres foretrukne budskab, og her valgte Venstres energiordfører Udskift oliefyret. Der er store muligheder i at frigøre sig fra fossile brændsler på en ø som Bornholm og skifte til fjernvarme eller varmepumper, sagde Lars Chr. Lilleholt. Netop Bornholm har da også uofficiel danmarksrekord i at benytte tilskuddet fra kampagnen Skrot oliefyret og konvertere til fjernvarme, som snart er bredt ud til alle byer på øen. Inden længe også til værtsbyen for Folkemødet, Allinge, der i år havde besøgende. Blandt dem var en lille delegation fra Dansk Fjernvarme med blandt andre direktør Kim Mortensen og leder af Grøn Energi, Jesper Koch. SHARKY MÅLER LANGT UD I FREMTIDEN Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modulbaserede måler har integreret radiosender og batterilevetid på mindst 16 år. Har I ønsker om at optimere driften og samtidig hverken vil gå på kompromis med stabilitet, præcision eller driftsøkonomi, vil SHARKY derfor være den optimale fremtidsinvestering. Glentevej Esbjerg Ø Telefon Fax info@diehl-metering.dk. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

16 NYHEDER København får ny fjernkølingscentral Københavns Rådhus og flere store virksomheder nær Rådhuspladsen får nu bæredygtig aircondition fra ny fjernkølingscentral. TEKST: Hofor FOTO: Hans Ole Madsen Københavns overborgmester, Frank Jensen, trykker på knappen og sætter kølemaskinen i gang. København har fået en ny fjernkølingscentral, der skal levere køling til store erhvervskunder omkring Rådhuspladsen. Det betyder, at de stormagasiner, museer, hoteller og kontorer, der tidligere måtte køle kunder, medarbejdere og serverrum ved hjælp af egne eldrevne køleanlæg, nu kan vælge klimavenlig aircondition fra Hofor. Det er billigere, og samtidig sparer de hovedstaden for mange tons CO 2. Det nye køleanlæg ligger i Tietgens gade 33, der i gamle dage husede Vestre Elektricitetsværk. Anlægget blev 12. juni åbnet af overborgmester Frank Jensen og administrerende direktør hos HOFOR Lars Therkildsen. Centralen, som bruger det naturligt kolde havvand om vinteren og absorptionskøling i sommermånederne til at danne kold luft, skal blandt andet sikre behagelige temperaturer og kølige serverrum hos Københavns Rådhus, Industriens Hus, Post Norden, SEB Ejendomme, Rigsarkivet og Tivoli Congress Center. Overborgmester for København Frank Jensen siger: Fjernkøling er en af de mange grønne, kollektive løsninger, som hjælper København med at komme i mål med at bliver verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i I København er vi verdensmestre i at udvikle og implementere nye og energieffektive løsninger, der både er klimavenlige og giver kunderne økonomiske fordele. Det er fjernkøling et godt eksempel på, og det er den slags innovative løsninger, der er brug for ude omkring i verdens storbyer for at mindske energiforbruget og CO 2 -udledningen. Samtidig har de danske miljø- og energiløsninger et stort eksportpotentiale, der kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Københavns første fjernkølingscentral blev åbnet i Adelgade i Fakta om fjernkøling Administrerende direktør hos Hofor, Lars Therkildsen glæder sig over, at Hofor med åbningen af den nye central i Tietgensgade nu kan tilbyde de københavnske erhvervskunder endnu højere forsyningssikkerhed. Vi er i Hofor glade for den store interesse for den klimavenlige køling, som vi har mødt fra store virksomheder, og vi er stolte over nu at kunne forsyne endnu flere af Københavns kontorer, hoteller, museer, forretninger og serverrum med bæredygtig aircondition, der samtidig kommer til en fornuftig pris. Med nu to kølecentraler sikrer vi endnu højere forsyningssikkerhed til vores nuværende kunder, og samtidig er vi allerede i gang med at se på mulighederne for at udbygge fjernkølenettet i København i yderligere fem områder. Kan vi realisere dem alle, kan vi spare atmosfæren og Københavns klimaregnskab for op mod ton CO 2 om året svarende til hele CO 2 -udledningen fra en mindre provinsby, siger Lars Therkildsen. ï Kunder, der vælger fjernkøling, kan opnå elbesparelser på op mod 80 procent i forhold til traditionelle køleanlæg og reducere deres CO 2 - udledning med op mod 70 procent. ï Med to fjernkølingscentraler kan Hofor køle i alt m 3 i København. ï Hofor producerer kølingen CO 2 -frit en stor del af året, hvor koldt vand fra havnen udgør en naturlig og vedvarende ressource. ï Hofor har ved udgangen af 2012 investeret 312 millioner kroner i udbygning af fjernkøling. ï Behovet for køling vurderes at stige med 50 procent på europæisk plan frem mod FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

17 også her er der fjernvarme SVØMMESTADION DANMARK I ESBJERG TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Poul Madsen, Profoto Hvor er vi? Svømmestadion Danmark, som er Danmarks største bade- og svømmeanlæg. Centralt er et 50 meter langt konkurrencebassin i olympiske mål og et badeland med bølgebassin og rutsjebane. Der er desuden romersk bad med dampbad og sauna, varmtvandsbassin, aktivitetsbassin og omklædningsfaciliteter til 600 personer. Hvem leverer varmen? Esbjerg Forsyning A/S. Hvor meget varme bruger Svømmestadion Danmark? Cirka GJ om året. Dertil kommer 1,5 mio. KWh el om året og et vandforbrug på m 3 om året. Forbruget er en smule faldende på grund af arbejdet med energibesparelser. Hvordan fungerer varmesystemet? Efter at være ført ind i bygningen fordeles fjernvarmen rundt i hele Svømmestadion Danmark. Der er enkelte radiatorer, men primært er der tale om varmeflader på store ventilationsanlæg og opvarmning af bassinerne. Mange steder er der mindre veksleranlæg ved de enkelte anlæg, så der kan holdes forskellige temperaturniveauer. Eksempelvis skal vandet i spabadene være 34 grader. Vandet i bassinerne varmes via varmeflader, der findes i tilknytning til de sandfiltre, der sidder rundtomkring. Vandet cirkulerer ind over filtrene, som renser det, samtidig med at vandet varmes. Hvor længe har Svømmestadion Danmark haft fjernvarme? Siden åbningen i Fordelen ved fjernvarme? Den helt store styrke er forsyningssikkerheden. Største udfordring ved varme? Driften er i sig selv nem i dagligdagen og foregår via et CTS-anlæg. Men personalet skal reagere lynhurtigt på eventuelle fejlmeddelelser, så badeoplevelsen ikke ødelægges for kunderne. Desuden er der masser af vand, der cirkulerer og afgiver varme, der skal ledes væk. Det er en udfordring ikke at få det for varmt i sommertiden. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Publikum har en forventning om, at temperaturen passer til de enkelte oplevelser, hvad enten det er spabad, bassin eller bruseren i omklædningsrummet. Det skal bare virke, ellers forsvinder kunderne. Bonusinformation: I 1999 var Esbjerg vært for Ungdoms-OL. Svømmekonkurrencerne blev afholdt i Svømmestadion Danmark. Svømmestadion Danmark er en del af Sport & Event Park Esbjerg, som er en selvejende institution under Esbjerg Kommune, der rummer en række idræts- og fritidscentre, hvor byens klubber afvikler deres kampe, træning og stævner. Ud over svømmestadion er eksempelvis Esbjerg Idrætspark, herunder byens fodboldstadion, en del af organisationen. Det samme gælder anlæg i byerne Bramming, Guldager og Veldtofte. Kilde: Bygnings- og energiansvarlig Peter Ågård, Svømmestadion Danmark

18 PROFIL PRAKSIS Rørledningen, der skal koble Hjørrings nye biomasseværk sammen med de eksisterende bygninger, er ved at komme i jorden. Grønt superværk skal varme Hjørring Verdens formentlig mest effektive biomassekedel er lige nu ved at blive bygget i Hjørring. Her skal et 27,5 MW stort anlæg med en rekordhøj effektivitet gøre byens fjernvarme grønnere og mere fleksibel. 18 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

19 PRAKSIS TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Axel Søgaard og Niels-Peter Heje Allerede i dag er det nemt at se, hvor Hjørring får hovedparten af sin fjernvarme fra. I hvert fald hvis man kommer til byen sydfra via motorvejen. Affaldsforbrændingen og bygningen med kraftvarmeværk og træpillekedler ligger side om side klos op ad motorvejen og byder velkommen til en by, der nu får en endnu mere fleksibel, effektiv og grøn fjernvarmeforsyning. Et nyt supereffektivt biomasseværk vil nemlig fremover gøre de øvrige bygninger selskab. Både udvendigt og indvendigt arbejder håndværkere og entreprenørarbejdere på at få værket gjort færdigt, så det er klar omkring februar næste år. Og gravemaskiner arbejder på at gøre plads til den rørledning, der skal koble det nye værk sammen med de øvrige bygninger og dermed byens fjernvarmenet. Det nye biomasseværk, der alene er et varmeværk uden elproduktion, kommer på flere måder til at skille sig ud fra mængden i den danske fjernvarmesektor. Alene størrelsen er bemærkelsesværdig: 25 MW plus det løse i form af yderligere 2,7 MW, der produceres via røggaskondensering. Dertil kommer ydelsen, der sætter nye standarder for, hvor meget energi der kan komme ud af brændslet. Virkningsgraden bliver hele 125 procent noget, der sandsynligvis gør anlægget til verdens mest effektive. Indtil det modsatte er bevist, vover vi i hvert fald at påstå det, konstaterer Hjørring Varmeforsynings direktør, Per Sørensen, med et smil og tilføjer: Vi har aldrig hørt om noget lignende, og vores rådgiver har heller ikke kunnet finde andre eksempler. Erstatter træpiller Det nye anlæg har samme størrelse som to gamle træpillekedler, der er 29 år gamle. De startede deres tilværelse med at brænde kul af, men efter 10 år blev de sat på standby, fordi naturgassen kom til Hjørring. Efter 10 års pause blev de bygget om og har siden brændt træpiller af. Historien om de ombyggede kulkedler viser, at man så vidt muligt aldrig skal skrotte et anlæg, konstaterer Per Sørensen og uddyber: FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

20 PRAKSIS Vi kan takke den tidligere direktørs, Per Karlssons, sparsommelighed for, at vi beholdt dem, da naturgassen kom til byen. De blev nemlig stående for at spare nedbrydningsomkostningerne, men det betød, at de kunne få et comeback med træpiller som brændsel. Hvis man havde skrottet kedlerne dengang, havde vi i dag haft en varmepris, der er 20 procent højere. Med den historie in mente vil vi ikke skrotte noget fremover. Driftsmester Niels-Peter Heje, der er projektleder på byggeriet af det nye anlæg, supplerer: Træpillekedlerne er gode miljømæssigt og overholder krav inden for både NO x, støv og CO. Så de er fit for fight endnu. Men træpiller er dyre, og prisen er opadgående. Og så er anlægget ikke så effektivt og fleksibelt, fordi vi kun kan brænde træpiller af en ret fin kvalitet. Med det nye anlæg skifter vi til flis og kan desuden brænde andre typer biomasse, og så får vi ikke mindst en langt højere effektivitet. I tråd med fortidens erfaringer skrottes de gamle kedler heller ikke denne gang. De går igen på standby. Fleksibilitet og effektivitet De to nøgleord, som direktør Per Sørensen hæfter på det nye anlæg, er fleksibilitet og effektivitet. Helt grundlæggende skiller kedlen sig ud ved sin størrelse. Mange andre steder bruger man to kedler til at levere de 25 MW, som Hjørrings ene nye kedel kan producere. Det giver os en billigere og bedre drift, blandt andet fordi vi ikke er helt så følsomme over for udsving i brændslets vandindhold. Eneste ulempe er, at kedlen ikke kan gå helt så langt ned i last. Vi kan gå ned til at yde 10 MW men det synes vi afgjort opvejes af fordelene, siger Per Sørensen. Kedlen er designet nærmest som en traditionel kraftværkskedel, i og med at den er opretstående. Anlægget bygges som et hedtvandsanlæg, der kan levere drivvarme til en absorptionsvarmepumpe, der igen køler røggassen ned til meget lav temperatur. Røgen er under 15 grader, når den kommer ud. Den er faktisk kælderkold. Vi udnytter brændslet så godt, at vores virkningsgrad bliver op imod 125 procent, fastslår Per Sørensen. Effektiviteten i anlægget ses også i filtersystemet. Et traditionelt anlæg bruger en kombination af multicykloner og skrubbere. Men i Hjørring er der installeret et elektrofilter med skrubber. Det fungerer ved, at ladede partikler sendes gennem røgen og binder støvpartiklerne til sig. Partiklerne rammer derpå en plade og falder til bunds. Elektrofiltret giver et meget lavt trykfald i anlægget, og gevinsten er et mindre strømforbrug til røgsugeren. Det betyder også, at der er langt mindre støv i kondensatet, som jo skal renses, inden det lukkes ud i kloakken. Anlægget fylder en del rent fysisk, men man vinder på elforbruget, fastslår Niels-Peter Heje. Anlæggets fleksibilitet viser sig blandt andet ved, at det kan klare brændsler med mellem 30 og 55 procent fugtindhold. Hvis brændslet er i den våde ende af skalaen, forvarmes det er det tørt, fugtes det med vand for at opnå den bedste forbrænding. Temperaturen i kedelrummet skal styres, så den bliver omkring de grader. Affald er fortsat grundlast Selvom Hjørring nu har får et biomasseanlæg i verdensklasse, er det fortsat et andet brændsel, der har fortrinsret nemlig affald. AVV s forbrændingsanlæg ligger som nævnt lige op Når anlægget tages i brug bliver temperaturen i kedelrummet grader. 20 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Temadag om varmepumper, overskudsvarme og regeringens forsyningsstrategi Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 29. september 2016 ENERGIPOLITIK

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7. GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er

Læs mere

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN

FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Grønt Grenaa forude. Sådan bruges energispareaftalen Fjernvarmen ser i en række artikler nærmere på, DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR.

Grønt Grenaa forude. Sådan bruges energispareaftalen Fjernvarmen ser i en række artikler nærmere på, DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 2 MARTS 2017 NYHEDER Forsyningssektor melder samlet ud Forsyningssektoren har formuleret en fælles vision, der sætter en fremadrettet dagsorden i debatten om den danske forsyning.

Læs mere

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017

IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017 IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak

Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske

Læs mere

NYT FRA DANSK FJERNVARME

NYT FRA DANSK FJERNVARME DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500

Læs mere

RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020

RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme

Læs mere

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen

DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN

Læs mere

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016

STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 9. september 2016 STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 9. september 2016 DEN POLITISKE UDFORDRING Varmepumper i fjernvarmesektoren Regeringen vil gerne have

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?

Investering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME John Tang ENERGIBESPARELSER Energispareaftale af 13. november 2012 Nye regler og retningslinier siden 2009-aftalen. Samlet besparelsesindsats 2013-14 +75% i forhold til

Læs mere

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME Kate Wieck-Hansen NYT FRA FJERNVARMENS HUS Nye medarbejdere Lars Blunck Kommunikationschef, er startet 1. februar Anita Unnerup ny uddannelseskonsulent

Læs mere

Brændefyring og alternative løsninger

Brændefyring og alternative løsninger Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme

Læs mere

Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet

Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet Fjernvarmens rolle for samspillet i energisystemet Session: Produk9on, forbrug og fleksibilitet Søren Schmidt Thomsen Kilder til varme i 2050 Vedvarende kilder Solvarme Geotermi Varme fra søer, åer, grundvand

Læs mere

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016 ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 1. december 2016 FREMTIDENS ENERGI ER SMART ENERGI Samarbejde mellem forsyningsområderne Store

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde

Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde 30.-31. oktober 2014 Aalborg Kongres & Kultur Center Program Dansk Fjernvarmes 56. Landsmøde PROGRAM Torsdag den 30. oktober Tid til forandring! Så er det igen tid til to dage med fokus på en fjernvarmebranche

Læs mere

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper

Varmepumperejseholdet - indsats og resultater. Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper Varmepumperejseholdet - indsats og resultater Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 29.09.2016 Tilskudsordningen 2015 - Oversigt over ansøgninger 22 ansøgninger

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.

Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. Temadag STORE VARMEPUMPER SAMARBEJDE OM GRUNDVAND TIL VARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. december 2018 DANSK FJERNVARME 400 medlemmer 1,7 mio. husstande har fjernvarme

Læs mere

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være

Læs mere

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0

Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0 Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring

Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen Hjørring Hjørring Kommune Att.: Martin Berg Nielsen Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Fremsendes alene pr. e-mail til: Hjørring Kommune v. teamleder Martin Berg Nielsen: Martin.berg.nielsen@hjoerring.dk og hjoerring@hjoerring.dk

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER

FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER REGIONALMØDER 2016 FJERNVARMESELSKABERNES STRATEGISKE UDFORDRINGER Uffe Bro Formand Dansk Fjernvarme Marts 2016 Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk INDHOLD Fjernvarmens strategiske

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme Udviklingstendenser i dansk fjernvarme Årsstatistik 2011 Udviklingstendenser 2. årgang ISSN 2245-1129 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design

Læs mere

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg

Fuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017

Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 18. maj 2017 Halmgruppen PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 18. maj 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2030 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,

Læs mere

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN

GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN GRØN FJERNVARME I NETTET OG I RADIATOREN Charlotte Søndergren, Planlægningschef, HOFOR 1. oktober 2019 chs@hofor.dk. Mobil: 27952724 HOFOR Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13.

ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 13. ERFA Kraftvarme og varmepumper PERSPEKTIVER PÅ FJERNVARMESEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 13. juni 2017 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere