Hjørring får grønt superværk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørring får grønt superværk"

Transkript

1 DANSK FJERNVARMES MAGASIN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013 NYHEDER Kommunegaranti aldrig udløst Et fjernvarmeprojekt har aldrig udløst garantien. Alligevel kræver kommuner høj provision. NY VIDEN Status på selvevaluering Dansk Fjernvarme har gennemgået 320 værkers selvevalueringer og samlet resultaterne. PRAKSIS Hjørring får grønt superværk Det nye biomasseværk, der opføres i Hjørring, skiller sig ud fra mængden. Det er på hele 27,5 MW, og virkningsgraden svinger sig op på 125 procent.

2 Fjernvarmens totalleverandør Fjernvarmeværk Servicearbejde Tjæreborg Industri leverer stort set alle anlægstyper og ydelser til fjernvarmebranchens stigende behov for effektive og miljøvenlige fjernvarmesystemer. Fjernvarmeledningsnet Kraftvarmeanlæg Fjernvarmeværker Solvarmeanlæg Kedelanlæg El- og SRO-anlæg Design og projektering Optimering Avancerede beregninger Myndighedsansøgninger Montagearbejder Totalentrepriser Servicekontrakter Sagkyndig virksomhed Kontrol af trykbærende udstyr Termografering af el-udstyr Vagtordning 24/7 Support Avancerede beregninger Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kundetilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren. Kærvej Tjæreborg Tlf Tjæreborg Industri FJERNVARME ENERGI BETON - en stabil og troværdig samarbejdspartner!

3 Vi præsenterer et værktøj der sikrer dig store værdier - og det er ikke et brækjern Neas Energy s værktøjer er ganske enkelt udviklet for at sikre størst mulig værdi af din produktion af varme og el. Når det drejer sig om handel med el og gas, samt produktionsbalance og produktionsplanlægning finder du ikke en bedre partner end Neas Energy. Det seneste værktøj på hylden er et IT system til optimering af produktionsplanlægning. Systemet der hedder PBAS Planning Assistant behandler en stor mængde individuelle data for dit værks produktion sammenholdt med markedsdata. Alt sammen med henblik på at sikre, at din produktion af varme og el bliver mest rentabel. Ring til Teknisk Konsulent Morten Holmsberg på tlf og hør mere.

4 Sat ud af spillet Hvad er ligheden mellem et barmarksværk og en brik i et ludospil? Det lidt kryptiske spørgsmål bunder i en utilsigtet, men nærværende konsekvens af energilovgivningen. Nemlig at nogle værker lige nu sidder med en følelse af at være slået hjem. Barmarksværkernes kamp for at reducere varmepriserne er velkendt, og Dansk Fjernvarme anerkender energiforligets politiske vilje til at hjælpe de mest nødlidende værker. Vi kan se, at de benytter muligheden for at etablere en 1 MW biomassekedel eller en transmissionsledning. Initiativer, der vil sænke priserne allerede fra Desværre har succesen en trist bagside. En række værker har kæmpet for og er på egen hånd lykkedes med at reducere varmeprisen, før listen med de 35 dyreste værker blev opstillet. De har gjort alt det rigtige, men må konstatere, at lige netop derfor får de ikke adgang til det eneste, der for alvor kan bringe varmeprisen ned på et acceptabelt niveau frigørelse fra naturgassen. Historien om de 35 dyreste værker viser, at det hjælper at give decentrale kraftvarmeværker mulighed for at gå andre veje. Derfor bør de værker, der uforskyldt kæmper med høje varmepriser, også have den fleksibilitet, et friere brændselsvalg giver. Ved at lade værkerne komme ind i spillet igen opnår vi for det første en markant lavere varmepris, for det andet understøttes den grønne omstilling, og for det tredje giver det et vigtigt incitament til at opretholde motoranlæggenes store potentiale i balanceringen af fremtidens energisystem. Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme Indhold 4 Leder 6 Fjernvarme nu med PULS 8 PULS anbefalinger til fremtidens udfordringer 10 Hundredvis af fjernvarmelån kommunegarantien aldrig udløst 12 Landsmøde 2013: Fremtidens grønne løsning 13 Kalkulationsrenten sænket 14 Folkemøde med masser af energi 16 København får ny fjernkølingscentral 17 Også her er der fjernvarme 18 Grønt superværk skal varme Hjørring 22 Efterladt med problemerne 26 Min dag Dialogmøde mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommunegaranti til kraftvarmeværker etableret i henhold til varmeforsyningsloven 32 F&U-projekt: Ø-drift eller samdrift? 35 Støtte til virksomheders anvendelse af VE i produktionsprocesser 36 Opfølgning på selvevalueringen Afgiftsstigninger på 71 procent for decentrale kraftvarmeværker 8-øren til kraftvarmeanlæg omlægges til et grundbeløb Der eksisterer ikke høje faste bidrag på den årlige varmeregning 44 Debat om den fremtidige udvikling i DFF-EDB 46 Landet rundt 48 Navne Fjernvarmen Nr. 7/8 juli/august årgang ISSN: Oplag: Dansk Fjernvarme Merkurvej Kolding Tlf Fax Ansvarshavende over for presseloven Formand Uffe Bro Redaktion Redaktør Lone Völcker Journalist Flemming L. Rasmussen Annoncer og abonnement Informationssekretær Jytte K. Hensen Abonnementspris Kr. 760,- årligt ekskl. moms Til udlandet kr. 870,- årligt inkl. forsendelse Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning. Medlem af Danske Medier Forside Super effektivt biomasseanlæg bygges i Hjørring. Forsidefoto Niels-Peter Heje. Design Datagraf Communications 4 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

5 NYHEDER Også her er der fjernvarme Læs mere side 17 Kommunegaranti er aldrig udløst Varmeværkerne låner i stor stil penge via en kommunegaranti. Den har aldrig været udløst men alligevel tager nogle kommuner en høj provision for at stille garantien. Læs mere side 28 NYHEDER NY VIDEN Fjernvarme med PULS 1 minister, 2 politikere, 3 topembedsmænd og 130 deltagere var samlet til premiere på fjernvarmens svar på Folkemødet: Temadagen PULS. Læs mere side 6 Status på selvevaluering Dansk Fjernvarme har gennemgået 320 varmeværkers selvevalueringer og samler op på, hvilke fællestræk de indeholder. Læs mere side 36 PRAKSIS Rekord-effektivt biomasseværk til Hjørring Hjørring Varmeforsynings nye biomasseværk er ved at blive bygget. Værket er på hele 27,5 MW, og virkningsgraden er formentlig verdens bedste, nemlig 125 procent. Læs mere side 18

6 NYHEDER TEKST: Flemming L. Rasmussen FOTO: Nils Rosenvold Fjernvarme nu med PULS Med temadagen PULS blev Fjernvarmens Hus brugt på en helt ny måde. Et stort telt var sat op på parkeringspladsen bag huset, og der var tændt op i grillen, så der var helstegt pattegris på menuen efter det officielle program. Det hele skabte en uformel stemning, som Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, med henvisning til Folkemødet på Bornholm weekenden før, kaldte for en slags fjernvarmens folkemøde. Dagen var delt op i to spor. I teltet var der indlæg og debatter, hvor flere end 130 deltagere var samlet. I to sessioner var deltagerne ude at arbejde i workshops, hvor hele Fjernvarmens Hus blev inddraget. PULS-dagen tog udgangspunkt i de analyser, der er sat i gang som et produkt af energiforliget. Analyser om el-, gas- og fjernvarmesektorerne skal sammen med analyser om eksempelvis afgiftssystemet danne baggrund for, hvordan fremtidens energisektor i praksis udformes. Anders Højgaard, Finn Bertelsen og Per Stokholm fra Energistyrelsen gav en aktuel status på analysearbejdet, inden energiens minister, Martin Lidegaard, gik på scenen. Han afsatte det meste af sin tid til debat og nåede blandt andet at diskutere frit brændselsvalg og kraftvarmens rolle med PULS-deltagerne. Martin Lidegaard udtrykte forståelse for, at fjernvarmeværkerne kan føle sig fanget i et vakuum, mens analyserne bliver færdige. I står og tripper for at tage beslutninger om reinvesteringer osv. Jeg er helt med på, hvor irriterende det er. Men kære venner og kolleger I bliver nødt til at have tålmodighed nogle måneder endnu, sagde han og understregede, at fjernvarmeanalysen fortsat forventes færdig i indeværende år. Senere på dagen var to andre toppolitikere i debat, nemlig Venstres gruppeformand Kristian Jensen og Socialdemokraternes klima- og energiordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Politik Udvikling Læring Samarbejde. Sådan sammenfattede Kim Mortensen, hvordan forbogstaverne i PULS beskriver, hvad dagen handlede om. En ny temadag er skabt, og alt tyder på, at en ny årlig tradition i fjernvarmesektoren er født. 6 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

7 NYHEDER Det går mere og mere op for os, at den grønne omstilling vil kræve det ypperste af jer som sektor. Martin Lidegaard, Klima-, energi- og bygningsminister. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

8 NYHEDER Geotermi Workshoppen om geotermi viser, at det er et nyt fagområde. Deltagerne efterlyste viden og ekspertise, som de foreslog, at man kan hente fra udlandet eller gennem F&U-projekter. De økonomiske udfordringer ved etablering af geotermiske anlæg var helt centrale. Der blev kollektiv risikoafdækning nævnt som den foretrukne løsning. Konvertering fra naturgas til fjernvarme Den manglende entydighed mellem politiske signaler og realpolitik var i fokus. Manglende konkurrenceevne og lange lovbestemte sagsbehandlingstider giver store udfordringer. Deltagerne efterlyste derfor en geografisk og helhedstænkende planlægning og en gennemsigtig og langsigtet afgiftspolitik, der er synlig for forbrugeren. PULS anbefalinger til fremtidens ud Affald Overskrifter fra affaldsworkshoppen var liberalisering af affaldssektoren, leverandørafhængighed og affaldsmangel. Udfordringerne ved en liberalisering af affaldssektoren kan løses ved at gøre værkerne forbrugerejede og dermed beholde fællesskabet, ved at reformere andelstanken samt adressere risikoen for prisstigninger ved regulering af kvalitet, prislofter og ændring af varmeforsyningsloven. TEKST: Trainee Daniel Møller, Grøn Energi og teknisk konsulent Louise Overvad Jensen, Dansk Fjernvarme, Deltagerne i PULS deltog i workshops, der var præget af intens koncentration, og som i bogstaveligste forstand fik deltagerne op af stolene. Resultatet var konkrete anbefalinger til Dansk Fjernvarmes fremtidige arbejde. Ved Dansk Fjernvarmes temadag PULS (politik, udvikling, læring og samarbejde) blev der i løbet af dagen afholdt to rækker af workshops, hvor deltagerne kunne komme med deres forslag til, hvad Dansk Fjernvarme skal have fokus på fremover. Deltagerne valgte hver to ud af syv temaer, og hver workshop tog en time, hvor deltagerne skulle prioritere udfordringer og løsninger for de temaer, de havde valgt de havde travlt. I alle workshops blev klare, langsigtede rammer nævnt som helt afgørende for, at fjernvarmebranchen HVAD HAR DU FÅET UD AF AT VÆRE MED I DAG? Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Aarhus Der har været gode indlæg og debatter. Og det er flot, at det er lykkedes at få ministeren til Kolding. Det er en god ide med workshops, men der var for lidt tid, og jeg tror, det ville være bedre med kun en workshop på 1½ time, med mere tid til at gå i dybden. Overordnet var det et godt arrangement. Kaj Hansen, Ikast Værkerne, Varme Det har været et godt arrangement. Men jeg er blevet bekræftet i, at det også for politikerne er svært at forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Jeg har fået noget ud af arbejdet i de to workshops, selv om grupperne var store. 8 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

9 NYHEDER Decentrale natur gasfyrede kraftvarmeværker De langsigtede rammebetingelser var et gennemgående emne i denne workshop, hvor deltagerne efterlyste en politisk stillingtagen til, hvad man vil med de decentrale kraftvarmeværker. Grundbeløb, elforpligtigelse og investeringsstrategi var hovedord. Deltagerne foreslog, at udmeldingen baseres på en analyse af behovet for decentral kraftvarme ud fra en energimæssig helhedsbetragtning på regionsniveau. Lagring og varmepumper Eftermiddagens mest populære workshop satte fingeren på de teknologiske udfordringer ved sæsonlagring og rammebetingelserne for samproduktion af varme og køling. Deltagerne mente også, at økonomi og afgifter spærrer for etableringen af varmepumper. Det blev foreslået, at afgiftsstrukturen tilpasses en effektiv udnyttelse af energiressourcerne, og at fjernkøling inkluderes i varmeforsyningsloven. fordringer kan blive energibranchens grønne rygrad, der sikrer lagringsfleksibilitet for elsystemet og billig varme til forbrugerne. Afgiftsproblematikken gik ligeledes igen på flere workshops i forhold til både varmepumper, decentrale værker og biomasseudnyttelse. Her vises et uddrag af de udfordringer og løsninger, som PULS anbefaler, at Dansk Fjernvarme fokuserer på i fremtiden. Sekretariatet vil tage de forskellige input med i det arbejde, der aktuelt foregår vedrørende Energistyrelsens analysearbejde og i det øvrige arbejde, sekretariatet indgår i. Biomasse Bæredygtighedskriterier og optimal udnyttelse af biomasse var hovedoverskrifter, men usikkerhed om afgifter var også i fokus. Især usikkerheden om brug af biomasse på længere sigt, økonomien og de mulige anvendelsesalternativer gav en interessant diskussion. Anbefalingen var en national strategisk planlægning for biomasseanvendelse, herunder roadmap for udfasning af forbrænding til fordel for alternative udnyttelser. Energirenovering Deltagerne efterlyste en samfundsøkonomisk vurdering af, hvordan vi genererer flest energibesparelser for pengene. Energibesparelser veksles mange gange til komfort hos forbrugeren og reducerer derfor ikke forbruget. Forbrugerpåvirkning, finansieringsmuligheder og revidering af Bygningsreglementet blev nævnt som løsninger. Lars Hummelmose, DBDH Rammerne for arrangementet har været fantastiske. Det, at formen har været anderledes, har givet en meget mere fri dialog. Arbejdet i grupperne har været godt, og jeg har helt konkret fået viden med hjem om, hvordan samspillet med fjernvarme og fjernkøling har betydning for integrering af varmepumper. Lykke Mulvad Jeppesen, Dong Energy Jeg synes, det var interessant at være med i workshoppen. Jeg arbejder hos Dong og her er vi måske ikke så meget inde i detaljerne omkring de decentrale værkers udfordringer. Vi spiller forskellige roller i energisystemet men det var lærerigt at høre mere om deres vilkår. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

10 NYHEDER Hundredvis af fjernvarmelån kommunegarantien aldrig udløst Hvert år låner Kommunekredit over en mia. kr. ud til varmeværker, som har fået kommunegaranti. Garantien har aldrig været udløst, og det bør afspejles i den pris, kommunerne tager for garantierne, mener Dansk Fjernvarme. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen, Der er travlhed ved pengekassen i Kommunekredit. Hvert år låner et stort antal fjernvarmeværker penge hos selskabet. Det viser en sammentælling, Kommunekredit har lavet for Fjernvarmen. Tallene dokumenterer, at den grønne omstilling er i gang. Alene i 2012 lånte Kommunekredit 235 gange penge til fjernvarmeprojekter for et samlet beløb på 5,28 mia. kr., heraf var 1,89 mia. kr. dog formidlet som låneomlægninger. De seneste fem år er der givet 612 lån for et samlet beløb på 16,74 mia. kr., hvoraf 4,57 mia. kr. er låneomlægninger. Dertil kommer lån til affaldsprojekter, hvorfra varmen bruges til fjernvarme. Tallene for Kommunekredits fjernvarmelån de seneste fem år kan ses i skemaet. Garantien aldrig udløst De mange lån er alle kommet i stand, efter at varmeværkerne har fået en kommunegaranti fra deres lokale kommune. Garantien er adgangsbillet til de attraktive lån hos Kommunekredit og sikrer, at regningen sendes til kommunen, hvis projektet skulle gå fallit. Det er bare aldrig sket i et fjernvarmeprojekt. Det bekræfter Kommunekredits direktør, Johnny Munk. Det er aldrig sket i mine 23 år hos Kommunekredit. Jeg kan komme i tanke om cirka tre tilfælde, hvor kommunen er kommet til at hænge på en garanti. Men det er ikke traditionelle fjernvarmeprojekter. Der har været et biogasanlæg startet af landmænd og et par projekter, hvor der har været tale om brug af ny teknologi. Selvom det er forbundet med en meget lav risiko at stille garanti for et fjernvarmelån, tager mange kommuner en høj betaling for deres garanti. Det sker via den såkaldte garantiprovision. Ifølge Johnny Munk er denne praksis dog i tråd med reglerne. Reglerne er til for at undgå statstilskud. Kommunerne skal som udgangspunkt tage en forskelsrente altså forskellen på Kommunekredits lån og niveauet på det private lånemarked, siger han. Han tilføjer, at risikoen ved projekterne alligevel bør afspejles i provisionen. Det private lånemarked burde nemlig sætte renten lavt, set i lyset af at fjernvarmeprojekter er skudsikre. Det ville give en lav betaling. Kritik fra Dansk Fjernvarme Dansk Fjernvarme fastholder, at kommunernes praksis ikke er rimelig. Det afgørende er, at det ikke kan være statsstøtte, hvis kommunens betaling blot afspejler den risiko, garantien afhjælper. Når garantien stilles for lån til virksomheder, hvor der stort set ikke er nogen kredit risiko, vil det ikke være statsstøtte, hvis kommunen opkræver en meget lille eller ingen betaling, fastslår direktør Kim Mortensen. Han tilføjer, at Energitilsynet i en afgørelse fra juni 2012 slår fast, at der er en meget beskeden risiko ved drift af fjernvarmeværker. Niveauet for den betaling, en kommune kan tage, bør afspejle, at reelt er lig nul. Nogle kommuners opkrævning kan kun ses som et udtryk for, at de har opdaget en mulighed for Lidegaard: Risikoen er overskuelig Fjernvarmen har spurgt energiminister Martin Lidegaard til hans syn på garantiprovisionerne. I et skriftligt svar siger han: Kommunernes opkrævning af garantiprovision er en EUretlig forpligtigelse, som det er rigtigt kan fordyre fjernvarmeprojekterne. Garantistillelse kan være konkurrenceforvridende og er derfor omfattet af EU-statsstøttereglerne. Provisionens størrelse kan godt være forskellig fra sag til sag, da præmien afhænger af virksomhedens kreditkvalitet og dermed risikoen for kommunen. Det er rigtigt, at denne risiko i mange tilfælde er overskuelig, og i så fald skal garantiprovisionen heller ikke være høj. at hente penge til kommunekassen hos varmeforbrugerne, siger direktøren. Meget forskellig praksis Det er EU-lovgivning, der fører til, at kommunerne kan tage en betaling. Men hverken EU eller danske myndigheder har fastlagt retningslinjer for betalingens størrelse. Det har ført til, at kommunerne håndterer emnet forskelligt. Nogle tager 0,2 % af lånesummen, andre eksempelvis 1,5 % hvert år. For forbrugerne betyder det årlige omkostninger på mellem 200 og 800 kroner for et standardhus. Fjernvarme Affaldsforbrænding med varmeudnyttelse Heraf omlægninger Nyudlån Antal lån Bruttoudlån, kr. Antal lån Bruttoudlån, kr. Kr. Kr Udlån til fjernvarme m.v Kilde: Kommunekredit. 10 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

11 Den Den danske natur danske natur er kilden til ren energi er kilden til ren energi Varmepumper er en bæredygtig og fleksibel energikilde, som både kan udnytte naturens ressourcer og industriens overskudsvarme. Derfor er markedet for varmepumper i konstant udvikling. Hos Energi Danmark rådgiver vi både om optimeret drift og indkøb af el til varmepumper. Vi ved, hvordan du kan finde ren energi i den danske natur. Kontakt Porduktion & Balance

12 NYHEDER KORT NYT Billigt at hjælpe små værker Med energiforliget fik de 35 dyreste barmarksværker frit brændselsvalg. De øvrige små værker fik ikke samme mulighed og er fortsat bundet til gassen. Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser imidlertid, at det ville være forholdsvist billigt for staten at hjælpe de resterende 50 barmarksværker med et frit brændselsvalg. Staten ville tabe cirka 80 mio. afgiftskroner svarende til omkring 0,7 procent af de samlede energiafgifter. Husejere: Energi er dyrt 48 % af danske husejere oplever, at det er dyrt eller meget dyrt at opvarme boligen. Det viser en undersøgelse foretaget af Energivejledersekretariatet på Teknologisk Institut blandt husejere. Om sommeren glemmer mange dog energipriserne. Det er synd, for sommeren er fordelagtig til energirenovering. Visse projekter er praktisk gode at gennemføre om sommeren, f.eks. vinduesudskiftning eller skift af varmekilde, og det er lettere at finde en håndværker til efterisolering. EUDP uddeler 225 mio. kr. EUDP s bestyrelse har valgt at støtte 33 nye energiteknologiske projekter med tilsammen 225 mio. kr. i første ansøgningsrunde i Projekterne skal nu udvikle og kommercialisere energiteknologiske produkter og løsninger, der bidrager til en fremtid uden fossil energi, og som skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Projekterne har et samlet budget på 754 mio. kr., og projektdeltagerne stiller selv med i gennemsnit 60 % af investeringen. TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen, Dansk Fjernvarme LANDSMØDE 2013: Fremtidens grønne løsning Connie Hedegaard, Bjarne Corydon og Martin Lidegaard gæster landsmødet den 24. og 25. oktober. Fjernvarmen den grønne løsning. Sådan lyder temaet for Dansk Fjernvarmes landsmøde, der holdes i Aalborg. Det foregår torsdag den 24. og fredag den 25. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center. Tre politikere med afgørende indflydelse på energiområdet besøger landsmødet. Den ene er Martin Lidegaard, der som klima-, energi- og bygningsminister har en naturlig plads blandt landsmødets talere. Klimakommissær Connie Hedegaard fortæller om energipolitik i et europæisk perspektiv under overskriften Europas grønne genopretning. Hun efterfølges på scenen af den politiker, mange nok vil mene har afgørende indflydelse på ethvert område i dansk politik, nemlig finansminister Bjarne Corydon. Han skal tale om energipolitikkens betydning for samfundsøkonomi og vækst. Både Hedegaard og Corydon interviewes live på scenen af DR s politiske analytiker, Ask Rostrup. Book transport og hotel I energiforligets skygge Dansk Fjernvarmes landsmøde er stedet, hvor hele branchen samles og diskuterer aktuelle problemstillinger. Programmet afspejler således i sagens natur tingenes aktuelle tilstand og har derfor fokus på de analyser, der blev sat gang i som en udløber af sidste års store energiforlig. Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, kommer og giver en helt aktuel status på, hvordan analyserne skrider frem. Så sent som på PULS-arrangementet i Fjernvarmens Hus i juni (se artiklen side 6) lovede Martin Lidegaard, at fjernvarmeanalysen er færdig i år. Så når landsmødet afholdes i slutningen af oktober, må analysearbejdet være godt på vej. Fjernvarmens rolle debatteres efterfølgende af et panel med en række af Folketingets energiordførere. Centralt i den danske energisektors fremtid står en markant udbygning af vindkraften, og set i det lys går leder af fjernvarmens tænketank, Grøn Energi, Jesper Koch, og Vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg, på scenen for at give deres syn på vindens samspil med fjernvarme. Tre sessioner På landsmødets anden dag kan deltagerne vælge mellem tre forskellige sessioner med hvert sit fokus. Session A handler om den grønne omstilling med fokus på afgifternes rolle. Her er chefkonsulent Jens Holger Helbo Hansen fra Skatteministeriet og afdelingsleder i Dansk Fjernvarme John Tang på talerstolen. Fremtidens energiforbrug i bygninger er omdrejningspunkt for session B, hvor talerne er Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut og Karsten Randrup fra Verdo. Den sidste session handler om mulighederne for at skabe arbejdspladser i krydsfeltet mellem industrien, rådgiverbranchen og forsyningsvirksomhederne. Landsmødet afrundes i den store sal med det traditionelle causeri, som dog endnu ikke er programsat. Dansk Fjernvarmes landsmøde er et tilløbsstykke med omkring deltagere. Det er derfor en god idé at booke overnatning og transport allerede nu. Find informationen på Dansk Fjernvarmes hjemmeside, hvor der naturligvis også er åbent for tilmelding til selve landsmødet. 12 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

13 NYHEDER Kalkulationsrenten sænket Vedholdende pres på Finansministeriet har resulteret i, at kalkulationsrenten er reduceret fra 5 % til 4 %. Dansk Fjernvarme vurderer, at det er usikkert, om det giver det nødvendige rygstød til at sparke gang i den grønne omstilling. TEKST: Direktionskonsulent Søren Schmidt Thomsen, Dansk Fjernvarme, En lille teknikalitet med stor betydning for den grønne omstilling af energisektoren. Sådan kan den samfundsøkonomiske kalkulationsrente kort beskrives. Dansk Fjernvarme har, sammen med en række andre aktører i energisektoren, bl.a. Det Økologiske Råd og Danmarks Vindmølleforening, gennem en længere periode arbejdet målrettet på at få Finansministeriet til at sænke kalkulationsrenten. Det er nu lykkedes, og fra den 31. maj 2013 anvendes nye reducerede satser, som udgangspunkt 4 % (se faktaboks). Hver gang en varmeforsyning ønsker at gennemføre projekter som f.eks. udvidelse af forsyningsområder eller anvendelse af nye teknologier, er der krav om, at projektet skal udvise positiv samfundsøkonomi. Et grundprincip, der skal sikre, at samfundet kun gennemfører projekter, som tilgodeser både varmeforbrugeren, varmeselskabet og samfundet. Det er naturligvis positivt, at kalkulationsrenten sænkes, men lige nu ser det ud til, at flere VE-projekter ikke bliver hjulpet nok af reduktionen til 4 %. Det gælder blandt andet store kollektive solvarmeprojekter med sæsonlagring og varmepumper, som ubetinget flytter energisektoren i den rigtige langsigtede retning. Men reduktionen af kalkulationsrenten vil betyde, at en række projekter nu kan udvise positiv samfundsøkonomi. Det anbefales derfor at få genberegnet eventuelle projekter med den nye kalkulationsrente. Som noget nyt aftrapper finansministeriet nu kalkulationsrenten efter henholdsvis 35 år og 70 år. Det er positivt, men giver kun mening, hvis tidshorisonten i beregningerne øges fra de nuværende 20 år til eksempelvis 100 år. Det må være en naturlig konsekvens at præcisere dette i vejledningen til beregningerne. Derefter venter et arbejde med at kvantificere effekterne på længere sigt, og her kan der formentlig med fordel tages udgangspunkt i udenlandske erfaringer. Der er dog andre sten i skoen, når der ses på de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i et bredere perspektiv, hvor kalkulationsrenten blot er én af mange parametre. De nuværende forudsætninger er udarbejdet i en kontekst, hvor det danske samfund skulle etablere både et omfattende naturgasnet og Den samfundsøkonomiske kalkulationsrente Før Nu År pct. 4 pct. År pct. 3 pct. År 70 og efterfølgende år 5 pct. 2 pct. Figur 1. De nye reducerede satser. Som noget nyt aftrapper finansministeriet nu kalkulationsrenten efter henholdsvis 35 år og 70 år. Kilde: Finansministeriet. Kalkulationsrenten Finansministeriet fastsætter kalkulationsrenten i en vejledning. Den kan ikke umiddelbart sammenlignes med en bankrente, men er udtryk for prisen på kapital og bruges til at beregne, om især energiog infrastrukturprojekter er samfundsøkonomisk rentable. En høj kalkulationsrente tillægger langsigtede effekter af investeringer lav værdi og sætter en stopper for mange VE-projekter i fjernvarmen. en decentral kraftvarmeproduktion baseret på bl.a. naturgas. I forudsætningerne skal der blandt andet tages hensyn til skatteforvridningstab. Det kan populært oversættes til, at hvis staten mister afgiftskroner, når teknologi eller brændsel ændres, så giver det en dårligere samfundsøkonomi. Med indførelsen af forsyningssikkerhedsafgiften, der netop skal håndtere et vigende afgiftsprovenu fra fossile brændsler, er der efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke længere basis for at indregne skatteforvridningstab. Samlet set vurderer vi i Dansk Fjernvarmes sekretariat, at der fortsat er behov for at ændre de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i bred forstand, herunder yderligere reduktion til det anbefalede niveau mellem 3 og 3½ % og mulighed for at anvende de aftrappede rentesatser i beregningerne. FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

14 NYHEDER Folkemøde med masser af energi På Folkemødet i Allinge handlede mange arrangementer om energi. Både ministeren, klimakommissæren og energiordførerne deltog aktivt i debatterne. TEKST OG FOTO: Lone Völcker Med arrangementer fordelt over Folkemødets fire dage er der selvfølgelig langt flere muligheder end tid at gøre godt med. Og vælger man at zoome ind på den del af programmet, der handler om energi, er der stadig rigeligt til at fylde dagen ud. HMN's invitation med overskriften Gas er grøn var så interessant, at naturgasselskabets telt måtte aflægges et besøg. Hvad skulle det nu betyde? Svaret på farveforvirringen stod midt i teltet i form af en kæmpestor model af et biogasanlæg bygget i Lego. Det 100 mio. kr. dyre anlæg, som HMN er involveret i, skal bygges i Vestjylland, når tilladelserne falder på plads. Den debat, HMN havde arrangeret, handlede også om den grønne gas og havde overskriften Biogas skjult landbrugsstøtte eller klimagevinst. Her opfordrede energiminister Martin Lidegaard HMN til at påtage sig rollen som samlende kraft i processen med at få biogassen ud over rampen. Hvis der virkelig skal skub på udviklingen med biogas, skal alle aktører bindes sammen. Det kan være en rolle for jer. Det er dejligt, når nogen har positive forventninger til en. Den rolle tager vi gerne på os, svarede administrerende direktør Susanne Juhl. Hvem redder klimaet Senere på dagen deltog Martin Lidegaard i en debat i Dansk Energis telt, hvor han mødte klimakommissær Connie Hedegaard og Dansk Energis direktør, Lars Aagaard. Hvem redder klimaet: kommunerne, staten eller EU? var overskriften på debatten, der var godt besøgt af både unge og ældre repræsentanter for folket. For Folkemødet er ikke kun politikere, journalister og lobbyister. Det er også helt almindelige mennesker i fornuftige sandaler og vindjakker, der kommer for at møde politikerne og måske stille dem et spørgsmål. Og heldigvis for det, for ifølge klimakommissæren og energiministeren er vi nødt til at være fælles om at løse klimaudfordringen. Politikerne kan gøre det, vi skal gøre. Men virksomheder og borgere skal også med, sagde Connie Hedegaard. 14 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

15 NYHEDER Hun blev bakket op af Martin Lidegaard, der fremhævede værdien af de mange initiativer, der spirer op nedefra. Det går langsomt med det, der skal komme oppefra, men der sker så utrolig meget nedefra eksempelvis Coops initiativ mod madspild. Det betyder noget, at befolkningen skubber på. Det giver os et mandat i vores arbejde, sagde ministeren. Connie Hedegaard afviste, at det er en falliterklæring for politikerne, når initiativet til klimaforbedringer kommer fra borgere og virksomheder. Vi skal sætte rammerne, men der er ingen af os, der vil leve i et samfund, hvor vi ikke gør noget, før vi får besked på det, sagde klimakommissæren og fremhævede den grønne vej, som den, der kan føre os ud af krisen. Vi er i øjeblikket ramt af en økonomisk krise, en social krise og en klimakrise. Og intet kan så hurtigt afhjælpe alle kriser som tiltag på energiområdet. Det er her, der hurtigst kan skabes nye job, fastslog hun. Fremtidens energisamfund Skift oliefyret, reducer madspild eller tag kvikke brusebade. Der var frit valg i Bright Green Islands telt på Allinge Havn, hvor temaet var Bornholm på vej i omstillingen til vedvarende energiø. Hele vejen rundt i teltet hang papskilte med hver sin grønne handling, og de besøgende kunne plukke i og vælge de handlinger ud, der kan give hver især en mere bæredygtig hverdag. Dansk Fjernvarmes politiske næstformand, MF Lars Chr. Lilleholt (V), deltog i debatten Fremtidens energisamfund sammen med blandt andre adm. direktør i ProjectZero, Peter Rathje, direktør Lene Grønning, Greenabout, og tre unge studerende fra Campus Bornholm. Indledningsvis præsenterede paneldeltagerne deres foretrukne budskab, og her valgte Venstres energiordfører Udskift oliefyret. Der er store muligheder i at frigøre sig fra fossile brændsler på en ø som Bornholm og skifte til fjernvarme eller varmepumper, sagde Lars Chr. Lilleholt. Netop Bornholm har da også uofficiel danmarksrekord i at benytte tilskuddet fra kampagnen Skrot oliefyret og konvertere til fjernvarme, som snart er bredt ud til alle byer på øen. Inden længe også til værtsbyen for Folkemødet, Allinge, der i år havde besøgende. Blandt dem var en lille delegation fra Dansk Fjernvarme med blandt andre direktør Kim Mortensen og leder af Grøn Energi, Jesper Koch. SHARKY MÅLER LANGT UD I FREMTIDEN Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modulbaserede måler har integreret radiosender og batterilevetid på mindst 16 år. Har I ønsker om at optimere driften og samtidig hverken vil gå på kompromis med stabilitet, præcision eller driftsøkonomi, vil SHARKY derfor være den optimale fremtidsinvestering. Glentevej Esbjerg Ø Telefon Fax FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

16 NYHEDER København får ny fjernkølingscentral Københavns Rådhus og flere store virksomheder nær Rådhuspladsen får nu bæredygtig aircondition fra ny fjernkølingscentral. TEKST: Hofor FOTO: Hans Ole Madsen Københavns overborgmester, Frank Jensen, trykker på knappen og sætter kølemaskinen i gang. København har fået en ny fjernkølingscentral, der skal levere køling til store erhvervskunder omkring Rådhuspladsen. Det betyder, at de stormagasiner, museer, hoteller og kontorer, der tidligere måtte køle kunder, medarbejdere og serverrum ved hjælp af egne eldrevne køleanlæg, nu kan vælge klimavenlig aircondition fra Hofor. Det er billigere, og samtidig sparer de hovedstaden for mange tons CO 2. Det nye køleanlæg ligger i Tietgens gade 33, der i gamle dage husede Vestre Elektricitetsværk. Anlægget blev 12. juni åbnet af overborgmester Frank Jensen og administrerende direktør hos HOFOR Lars Therkildsen. Centralen, som bruger det naturligt kolde havvand om vinteren og absorptionskøling i sommermånederne til at danne kold luft, skal blandt andet sikre behagelige temperaturer og kølige serverrum hos Københavns Rådhus, Industriens Hus, Post Norden, SEB Ejendomme, Rigsarkivet og Tivoli Congress Center. Overborgmester for København Frank Jensen siger: Fjernkøling er en af de mange grønne, kollektive løsninger, som hjælper København med at komme i mål med at bliver verdens første CO 2 -neutrale hovedstad i I København er vi verdensmestre i at udvikle og implementere nye og energieffektive løsninger, der både er klimavenlige og giver kunderne økonomiske fordele. Det er fjernkøling et godt eksempel på, og det er den slags innovative løsninger, der er brug for ude omkring i verdens storbyer for at mindske energiforbruget og CO 2 -udledningen. Samtidig har de danske miljø- og energiløsninger et stort eksportpotentiale, der kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Københavns første fjernkølingscentral blev åbnet i Adelgade i Fakta om fjernkøling Administrerende direktør hos Hofor, Lars Therkildsen glæder sig over, at Hofor med åbningen af den nye central i Tietgensgade nu kan tilbyde de københavnske erhvervskunder endnu højere forsyningssikkerhed. Vi er i Hofor glade for den store interesse for den klimavenlige køling, som vi har mødt fra store virksomheder, og vi er stolte over nu at kunne forsyne endnu flere af Københavns kontorer, hoteller, museer, forretninger og serverrum med bæredygtig aircondition, der samtidig kommer til en fornuftig pris. Med nu to kølecentraler sikrer vi endnu højere forsyningssikkerhed til vores nuværende kunder, og samtidig er vi allerede i gang med at se på mulighederne for at udbygge fjernkølenettet i København i yderligere fem områder. Kan vi realisere dem alle, kan vi spare atmosfæren og Københavns klimaregnskab for op mod ton CO 2 om året svarende til hele CO 2 -udledningen fra en mindre provinsby, siger Lars Therkildsen. ï Kunder, der vælger fjernkøling, kan opnå elbesparelser på op mod 80 procent i forhold til traditionelle køleanlæg og reducere deres CO 2 - udledning med op mod 70 procent. ï Med to fjernkølingscentraler kan Hofor køle i alt m 3 i København. ï Hofor producerer kølingen CO 2 -frit en stor del af året, hvor koldt vand fra havnen udgør en naturlig og vedvarende ressource. ï Hofor har ved udgangen af 2012 investeret 312 millioner kroner i udbygning af fjernkøling. ï Behovet for køling vurderes at stige med 50 procent på europæisk plan frem mod FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

17 også her er der fjernvarme SVØMMESTADION DANMARK I ESBJERG TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Poul Madsen, Profoto Hvor er vi? Svømmestadion Danmark, som er Danmarks største bade- og svømmeanlæg. Centralt er et 50 meter langt konkurrencebassin i olympiske mål og et badeland med bølgebassin og rutsjebane. Der er desuden romersk bad med dampbad og sauna, varmtvandsbassin, aktivitetsbassin og omklædningsfaciliteter til 600 personer. Hvem leverer varmen? Esbjerg Forsyning A/S. Hvor meget varme bruger Svømmestadion Danmark? Cirka GJ om året. Dertil kommer 1,5 mio. KWh el om året og et vandforbrug på m 3 om året. Forbruget er en smule faldende på grund af arbejdet med energibesparelser. Hvordan fungerer varmesystemet? Efter at være ført ind i bygningen fordeles fjernvarmen rundt i hele Svømmestadion Danmark. Der er enkelte radiatorer, men primært er der tale om varmeflader på store ventilationsanlæg og opvarmning af bassinerne. Mange steder er der mindre veksleranlæg ved de enkelte anlæg, så der kan holdes forskellige temperaturniveauer. Eksempelvis skal vandet i spabadene være 34 grader. Vandet i bassinerne varmes via varmeflader, der findes i tilknytning til de sandfiltre, der sidder rundtomkring. Vandet cirkulerer ind over filtrene, som renser det, samtidig med at vandet varmes. Hvor længe har Svømmestadion Danmark haft fjernvarme? Siden åbningen i Fordelen ved fjernvarme? Den helt store styrke er forsyningssikkerheden. Største udfordring ved varme? Driften er i sig selv nem i dagligdagen og foregår via et CTS-anlæg. Men personalet skal reagere lynhurtigt på eventuelle fejlmeddelelser, så badeoplevelsen ikke ødelægges for kunderne. Desuden er der masser af vand, der cirkulerer og afgiver varme, der skal ledes væk. Det er en udfordring ikke at få det for varmt i sommertiden. Hvilken særlig betydning har varme netop her? Publikum har en forventning om, at temperaturen passer til de enkelte oplevelser, hvad enten det er spabad, bassin eller bruseren i omklædningsrummet. Det skal bare virke, ellers forsvinder kunderne. Bonusinformation: I 1999 var Esbjerg vært for Ungdoms-OL. Svømmekonkurrencerne blev afholdt i Svømmestadion Danmark. Svømmestadion Danmark er en del af Sport & Event Park Esbjerg, som er en selvejende institution under Esbjerg Kommune, der rummer en række idræts- og fritidscentre, hvor byens klubber afvikler deres kampe, træning og stævner. Ud over svømmestadion er eksempelvis Esbjerg Idrætspark, herunder byens fodboldstadion, en del af organisationen. Det samme gælder anlæg i byerne Bramming, Guldager og Veldtofte. Kilde: Bygnings- og energiansvarlig Peter Ågård, Svømmestadion Danmark

18 PROFIL PRAKSIS Rørledningen, der skal koble Hjørrings nye biomasseværk sammen med de eksisterende bygninger, er ved at komme i jorden. Grønt superværk skal varme Hjørring Verdens formentlig mest effektive biomassekedel er lige nu ved at blive bygget i Hjørring. Her skal et 27,5 MW stort anlæg med en rekordhøj effektivitet gøre byens fjernvarme grønnere og mere fleksibel. 18 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

19 PRAKSIS TEKST: Flemming Linnebjerg Rasmussen FOTO: Axel Søgaard og Niels-Peter Heje Allerede i dag er det nemt at se, hvor Hjørring får hovedparten af sin fjernvarme fra. I hvert fald hvis man kommer til byen sydfra via motorvejen. Affaldsforbrændingen og bygningen med kraftvarmeværk og træpillekedler ligger side om side klos op ad motorvejen og byder velkommen til en by, der nu får en endnu mere fleksibel, effektiv og grøn fjernvarmeforsyning. Et nyt supereffektivt biomasseværk vil nemlig fremover gøre de øvrige bygninger selskab. Både udvendigt og indvendigt arbejder håndværkere og entreprenørarbejdere på at få værket gjort færdigt, så det er klar omkring februar næste år. Og gravemaskiner arbejder på at gøre plads til den rørledning, der skal koble det nye værk sammen med de øvrige bygninger og dermed byens fjernvarmenet. Det nye biomasseværk, der alene er et varmeværk uden elproduktion, kommer på flere måder til at skille sig ud fra mængden i den danske fjernvarmesektor. Alene størrelsen er bemærkelsesværdig: 25 MW plus det løse i form af yderligere 2,7 MW, der produceres via røggaskondensering. Dertil kommer ydelsen, der sætter nye standarder for, hvor meget energi der kan komme ud af brændslet. Virkningsgraden bliver hele 125 procent noget, der sandsynligvis gør anlægget til verdens mest effektive. Indtil det modsatte er bevist, vover vi i hvert fald at påstå det, konstaterer Hjørring Varmeforsynings direktør, Per Sørensen, med et smil og tilføjer: Vi har aldrig hørt om noget lignende, og vores rådgiver har heller ikke kunnet finde andre eksempler. Erstatter træpiller Det nye anlæg har samme størrelse som to gamle træpillekedler, der er 29 år gamle. De startede deres tilværelse med at brænde kul af, men efter 10 år blev de sat på standby, fordi naturgassen kom til Hjørring. Efter 10 års pause blev de bygget om og har siden brændt træpiller af. Historien om de ombyggede kulkedler viser, at man så vidt muligt aldrig skal skrotte et anlæg, konstaterer Per Sørensen og uddyber: FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST

20 PRAKSIS Vi kan takke den tidligere direktørs, Per Karlssons, sparsommelighed for, at vi beholdt dem, da naturgassen kom til byen. De blev nemlig stående for at spare nedbrydningsomkostningerne, men det betød, at de kunne få et comeback med træpiller som brændsel. Hvis man havde skrottet kedlerne dengang, havde vi i dag haft en varmepris, der er 20 procent højere. Med den historie in mente vil vi ikke skrotte noget fremover. Driftsmester Niels-Peter Heje, der er projektleder på byggeriet af det nye anlæg, supplerer: Træpillekedlerne er gode miljømæssigt og overholder krav inden for både NO x, støv og CO. Så de er fit for fight endnu. Men træpiller er dyre, og prisen er opadgående. Og så er anlægget ikke så effektivt og fleksibelt, fordi vi kun kan brænde træpiller af en ret fin kvalitet. Med det nye anlæg skifter vi til flis og kan desuden brænde andre typer biomasse, og så får vi ikke mindst en langt højere effektivitet. I tråd med fortidens erfaringer skrottes de gamle kedler heller ikke denne gang. De går igen på standby. Fleksibilitet og effektivitet De to nøgleord, som direktør Per Sørensen hæfter på det nye anlæg, er fleksibilitet og effektivitet. Helt grundlæggende skiller kedlen sig ud ved sin størrelse. Mange andre steder bruger man to kedler til at levere de 25 MW, som Hjørrings ene nye kedel kan producere. Det giver os en billigere og bedre drift, blandt andet fordi vi ikke er helt så følsomme over for udsving i brændslets vandindhold. Eneste ulempe er, at kedlen ikke kan gå helt så langt ned i last. Vi kan gå ned til at yde 10 MW men det synes vi afgjort opvejes af fordelene, siger Per Sørensen. Kedlen er designet nærmest som en traditionel kraftværkskedel, i og med at den er opretstående. Anlægget bygges som et hedtvandsanlæg, der kan levere drivvarme til en absorptionsvarmepumpe, der igen køler røggassen ned til meget lav temperatur. Røgen er under 15 grader, når den kommer ud. Den er faktisk kælderkold. Vi udnytter brændslet så godt, at vores virkningsgrad bliver op imod 125 procent, fastslår Per Sørensen. Effektiviteten i anlægget ses også i filtersystemet. Et traditionelt anlæg bruger en kombination af multicykloner og skrubbere. Men i Hjørring er der installeret et elektrofilter med skrubber. Det fungerer ved, at ladede partikler sendes gennem røgen og binder støvpartiklerne til sig. Partiklerne rammer derpå en plade og falder til bunds. Elektrofiltret giver et meget lavt trykfald i anlægget, og gevinsten er et mindre strømforbrug til røgsugeren. Det betyder også, at der er langt mindre støv i kondensatet, som jo skal renses, inden det lukkes ud i kloakken. Anlægget fylder en del rent fysisk, men man vinder på elforbruget, fastslår Niels-Peter Heje. Anlæggets fleksibilitet viser sig blandt andet ved, at det kan klare brændsler med mellem 30 og 55 procent fugtindhold. Hvis brændslet er i den våde ende af skalaen, forvarmes det er det tørt, fugtes det med vand for at opnå den bedste forbrænding. Temperaturen i kedelrummet skal styres, så den bliver omkring de grader. Affald er fortsat grundlast Selvom Hjørring nu har får et biomasseanlæg i verdensklasse, er det fortsat et andet brændsel, der har fortrinsret nemlig affald. AVV s forbrændingsanlæg ligger som nævnt lige op Når anlægget tages i brug bliver temperaturen i kedelrummet grader. 20 FJERNVARMEN NR. 7/8 JULI/AUGUST 2013

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI

FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I ET ELEKTRIFICERET ENERGISYSTEM ANALYSECHEF JESPER KOCH, GRØN ENERGI Fjernvarmen i 2050 Hvorfra Hvordan Hvorledes? Fjernvarmen i gang med en kolossal omstilling

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Effektiv varmeplanlægning

Effektiv varmeplanlægning VARMETIPS nyhedsbrev til ENERGISEKTOREN #2 OKTOBER 2013 TEMA FREMTIDENS FJERNVARME- FORRETNING Effektiv varmeplanlægning Ifølge Varmeforsyningsloven skal kommunerne arbejde med varmeplanlægning som en

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

FAQ om biomasseværket

FAQ om biomasseværket FAQ om biomasseværket SKANDERBORG HØRNING FJERNVARME Kraftvarmepligten? Skanderborg Byråd har i 2005 med samtykke fra Energistyrelsen godkendt Skanderborg Fjernvarmes flisprojekt. Projektet indeholder

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning fra

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Klimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00.

Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Den 24. november 2014, Krudthuset kl. 19.00. Program: Velkomst v. Borgerforeningen i Fandrup. Gennemgang af projektet v. Leo Munk og Børge Sørensen Plan & Grøn Energi. Farsø Varmeværk v. Formand Søren

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk

Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015. www.fjernvarmeindustrien.dk Invitation FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 I DEL: BESØG HOS VOJENS FJERNVARME II DEL: OPLÆG OG DEBAT: FOSSILFRIT DANMARK - KAN VI? VIL VI? VOJENS & GRAM, 10. SEPTEMBER 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH

Læs mere

FORORD: FJERNVARMEN ANNO 2013

FORORD: FJERNVARMEN ANNO 2013 ÅRSBERETNING 2013 DANSK FJERNVARMES ÅRSBERETNING 2013 ISSN 1601-9210 UDGIVER: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 Fax 75 52 89 62 mail@danskfjernvarme.dk DESIGN OG PRODUKTION: Datagraf

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.

Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Syddjurs Kommune OVER Energistyrelsens

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning

Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. januar 2012 Påbud om tilslutningspligt til fjernvarme samt afslag på ansøgning Silkeborg Kommune har besluttet at din ejendom skal tilsluttes kollektiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter

Læs mere

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme

Lavenergibyggeri. - en udfordring for fjernvarmen. Temamøde 30. november 2011. Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Lavenergibyggeri - en udfordring for fjernvarmen Temamøde 30. november 2011 Per Kristensen Brædstrup Fjernvarme Uddrag af Overordnede politikker Formål samt mål og midler for Brædstrup Fjernvarme Brædstrup

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg

DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest

Læs mere