Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune"

Transkript

1 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Systematisk medicingennemgang på plejecentrene og i hjemmeplejen i Roskilde Kommune 15. september Et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og apotekerne i Roskilde Resume og konklusioner Alle plejecentre og hjemmeplejegrupper i Roskilde Kommune har i et samarbejde med Roskilde Dom Apotek, Roskilde Svane Apotek og Borup Apotek gennemført et projekt, hvor medicineringen af ældre borgere er blevet gennemgået af en farmaceut og kommunal medarbejder fra plejen. I projektet er medicineringen af 391 borgere gennemgået og der er gennemført 11 undervisningsforløb. Som resultat af medicingennemgangen blev der sendt ændringsforslag til 285 borgeres praktiserende læge. For 117 af disse borgere har den praktiserende læge helt eller delvist imødekommet ændringsforslaget. Antallet af præparater som den enkelte medarbejder indtog faldt fra 9,5 i gennemsnit til 9,2. Antallet af medicingivninger pr. døgn var uændret 3,3 gange pr. døgn. Udviklingen dækker over, at man ved gennemgangen af medicineringen både har fundet borgere, der med fordel kan få medicin færre og flere gange i løbet af dagen. Medarbejdernes kompetencer i korrekt håndtering af medicin er blevet øget som en del af projektet. Dette dels er gjort ved den fælles medicingennemgang, dels ved undervisning. Medarbejdernes oplevelse var, at undervisningens indhold er brugbar i det daglige arbejde og fremhæver bl.a., at projektet har givet et fælles grundlag for håndteringen af medicin. De praktiserende læger har udtrykt en vis skepsis over projektets design, hvor det er en farmaceut og en sygeplejerske, der gennemgår medicineringen og efterfølgende sender forslag om ændringer til borgerens læge. Kun ti læger har responderet på et udsendt spørgeskema om projektet, men blandt de ti står det klart, at en lignende medicingennemgang bør foretages i et tættere samarbejde mellem kommunen og de praktiserende læger. At de praktiserende læger har ændret medicineringen for 117 borgere indikerer, at der har været et behov for øget opmærksomhed på håndteringen af medicin.

2 Side2/13 Gennem kompetenceudvikling af medarbejderne, har projektet bidraget til, at de kommunale medarbejdere har en større viden til at kunne vurdere borgerenes medicinering, og har bidraget til at skabe en fælles kultur, hvor der tages mere aktivt stilling til borgerens medicinering. Desuden forventes det, at det Fælles Medicinkort (FMK) vil gå i drift i løbet af Det Fælles Medicinkort (FMK) er et online-system, der skal sikre, at læge, sygeplejersker mv. kan se borgerens medicinoplysninger, så aktuelle medicinoplysninger altid er til rådighed. Med andre ord, et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, som alle sundhedsprofessionelle kan tilgå. Målet med FMK er at forhindre feljmedicinering og forbedre overvågningen af borgerens medicin mv. FMK drives af Statens Serumsinstitut. Det er et krav, at alle medicinoplysninger registreres i FMK, og FMK er tilgængelig for alle relevante sundhedsprofessionelle omkring borgere, herunder egen læge, sygehus og hjemmesygeplejen. Baggrund og formål Omkring hver tiende indlæggelse (8-15%) er lægemiddelrelateret som følge af fx uhensigtsmæssigt præparatvalg, forkert dosering, eller forkert brug hos borgeren. Risikoen stiger med alder og antallet af lægemidler 1, hvilket understøttes af at Sundhedsstyrelsen skønner at op mod 40 % af alle indlæggelser af ældre (+ 65 år) på medicinske afdelinger skyldes lægemiddelrelaterede problemer 2. Ældre- og Omsorgsudvalget i Roskilde Kommune besluttede i februar 2013, at afsætte midler til et projekt om forbedring af medicineringen af ældre borgere på plejecentre og borgere, der får hjælp til medicinhåndtering af hjemmeplejen. Indsatsen har omfattet alle plejecentre og hjemmeplejegrupper i Roskilde Kommune. De farmaceutiske medicingennemgange er gennemført i perioden maj 2013 til juni Indsatsen er blevet gennemført i samarbejde med apotekerne Roskilde Dom Apotek, Roskilde Svane Apotek og Borup Apotek. Kommunens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har i samarbejde med farmaceuter fra apotekerne gennemgået udvalgte borgeres medicin med henblik på at sikre en bedre medicinering af borgerne. Herudover har indsatsen bestået i en bredere kompetenceudvikling til alle medarbejdere, der er involveret i medicinhåndteringen på plejecentrene og i hjemmeplejegrupperne, gennem undervisning i korrekthåndtering af medicin samt faglige drøftelser med apoteksfarmaceuterne. Projektet har haft til formål: at sikre, at ældre hjemmeboende borgere samt plejehjemsbeboere modtager den rette medicinering og at unødvendige indlæggelser på sygehus undgås. at plejepersonalet får styrket deres kompetencer i forhold til at kunne identificere problemer i relation til borgerens medicinering. at styrke en efterfølgende dialog med praktiserende læger, sygehus og apotekerne. 1 Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra Lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Juni Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan, Sundhedsstyrelsen,

3 Side3/13 Metode Projektet har bestået af to indsatser - en borgerrettet indsats, der har haft til formål at sanere i borgerens medicinering, ved behov herfor, og en medarbejderrettet indsats, der har haft til formål at øge medicinkompetencerne blandt personalet, som håndterer borgernes medicin. Den borgerrettede indsats har foregået sådan, at borgerne har fået gennemgået deres medicin af en apoteksfarmaceut i tæt samarbejde med en kommunal sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, som er ansvarlig for borgerens medicin. Der har særligt været fokus på borgere, der modtager 5 eller flere samtidige lægemidler. Samarbejdets kerne har været en såkaldt medicindialog, hvor sygeplejerske/social- og sundhedsassistent og apoteksfarmaceut har gennemgået de lægemiddelrelaterede problemer, som apoteksfarmaceuten har fundet. Forud for medicindialogerne har Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med ansvar for borgernes medicin på plejecentre og i hjemmeplejegrupperne udvalgte borgere i målgruppen til farmaceutisk medicingennemgang, samt indhentede borgerens samtykke. Herefter har sygeplejersken/social- og sundhedsassistenten indsamlet aktuelle data om borgerens medicin og helbredstilstand via dialog og opslag i KMD Care og PEM. Apoteksfarmaceuten har fået besked om, hvilke borgere der er udvalgt. I den forbindelse er det blevet planlagt, hvornår selve medicingennemgangen og medicindialog skulle afholdes. Apoteksfarmaceuten har gennemgået de udleverede data om borgerens helbred og medicin, for at skabe sig et overblik over den samlede lægemiddelbehandling. Derudfra foretager farmaceuten en vurdering af effekten af medicineringen samt utilsigtede virkninger af medicineringen og noterer sine fund. Herefter afholdes der en medicindialog mellem farmaceut og sygeplejerske/social- og sundhedsassistent om fundene, og der udarbejdes ved behov et fælles forslag til medicinske ændringer, som sygeplejersken/social- og sundhedsassistenten kan implementere eller drøfte med den behandlende læge afhængigt af, om der er tale om ordinationsændringer eller andre delegerede opgaver (fx kronikerkontroller). Sygeplejersken/social- og sundhedsassistenten følger op på effekten af de iværksatte ændringer og drøfter evt. uhensigtsmæssigheder med den behandlende læge. I selve medicingennemgangen er der således en integreret kompetenceudvikling for de sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, som involveres i medicingennemgangene. Herudover gennemføres der undervisning for såvel sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, samt de social- og sundhedshjælpere, som varetager medicingivning. I projektet blev der afsættes midler til 3 timers undervisning leveret af apoteksfarmaceuter på hvert plejecenter og i hver hjemmeplejegruppe. Indholdet og afviklingen af undervisningen er blevet fastlagt i samarbejde mellem plejecenter- /hjemmeplejeleder og apoteket. Evalueringsdesign Evalueringen af medicingennemgangsprojektet består af tre dele, som belyser: 1. De medicinskefund og ændringer, fx i forhold til ændringer i antallet af præparater, medicingivninger pr. døgn, risikolægemidler, samt om omfanget af lægemiddelrelaterede 3

4 Side4/13 problemer kan nedbringes, herunder om de farmaceutiske medicingennemgange fører til ordinationsændringer eller andre ændringer relateret til medicineringen. 2. Om medarbejdernes kompetencer højnes gennem medicingennemgangene og den efterfølgende undervisning 3. Hvordan samarbejdet med almenpraksis har fungeret i forbindelse med medicingennemgangene, og hvorvidt dialogen med den ordinerende læge forbedres. 1. Ændringer i borgernes forbrug af lægemiddelpræparater I forbindelse med medicingennemgangene, er der før, under og efter medicindialogerne blevet registreret en række data omkring antallet af præparater, antal medicingivninger, dosisdispensering og risikolægemidler. Nedenfor gennemgås analysen af de registrerede data. Medicinske fund I perioden maj 2013 til juni 2014, har i alt 391 borger fået gennemgået deres medicin. Af tabel 1 fremgår det hvordan antallet af gennemførte medicingennemgange fordeler sig på kommunens 9 plejecentre og 6 hjemmeplejegrupper. Tabel 1: Antal gennemførte medicingennemgange fordelt på plejecentre og hjemmeplejegrupper Plejecenter/hjemmeplejegruppe Antal medicingennemgange Plejecenter Bernadottegården 29 Plejecenter Asterscenteret 13 Hjemmepleje Team Nord 52 Plejecenter Kastanjehaven 14 Plejecenter Kristiansminde 59 Hjemmepleje Jyllinge 30 Plejecenter Oasen 10 Hjemmepleje Gadstrup 7 Plejecenter Gundsø 6 Plejecenter Sct. Jørgensbjerg 20 Plejecenter Toftehøjen 30 Plejecenter Trekroner 33 Hjemmepleje Midt 32 Hjemmepleje Margrethekær 36 Hjemmepleje Æblehaven 20 I alt 391 Ud af de 391 borgere der har fået gennemgået deres medicin, indgår der i nedenstående analyse data fra 350 borgere. Det lavere antal skyldes at nogle borgere er døde eller er blevet syge undervejs, samt fejlregistreringer, hvorfor data er taget ud af analysen i forbindelse med datarensningen. Blandt de 350 borgere, som har fået gennemgået deres medicin, har farmaceuterne gjort medicinske fund hos 300 borgere, svarende til 86 pct. For 285 af disse borgere har kommunens personale vurderet, at det var relevant at afsende ændringsforslag til egen læge. Hvorvidt omfanget af lægemiddelrelaterede problemer kan nedbringes, afhængiger af om den farmaceutiske medicingennemgang fører til de foreslåede ordinationsændringer eller andre foreslåede 4

5 Side5/13 ændringer. Som led i dataregistreringen, er det således blevet registreret om og i hvilket omfang de ændringsforslag, som farmaceut og medarbejder i fællesskab stiller til den behandlende læge, er blevet imødekommet. Egen læge har imødekommet et eller flere ændringsforslag hos 117 ud af de 285 borgere, hvor der er afsendt ændringsforslag, dvs. hos 41 pct. af borgerne. I dataregistreringen er det ikke muligt at skelne mellem, om lægen har valgt ikke at imødekomme ændringsforslaget ud fra en fagligvurdering, eller om det skyldes, at lægen ikke har ønsket at responderer på medarbejderens henvendelse. I medicingennemgangene, har farmaceuterne i samarbejde med kommunens medarbejdere i gennemsnitligt fundet ændringsforslag pr borger blandt 285 borgere, hvor der er gjort medicinske fund, der er sendt sendt videre til praktiserende læge. Af nedenstående firgur fremgår det, hvor mange ændringsforslag pr. borger, der er blevet sendt afsted til egen læge. Blandt de 117 borgere hvor lægen har i mødekommet ændringsforslag, har de i gennemsnit imødekommet 2,0 af de foreslåede ændringsforslag. Hvilket viser at mange af borgerne haf haft behov for at få gennemgået og ændret i deres medicinering. Præparater og medicingivninger pr. døgn Ved at registrere antal af medicinske præparater hos de inkluderede borgere før og efter medicingennemgangen, kan det vurderes om indsatsen har ført til en nedbringelse af antallet af præparater. Det er dog ikke i sig selv et succeskriterium, at antallet af præparater nedbringes, da nogle borgere også kan være undermedicinerede og have brug for supplerende medicin. Ved projektets opstart tog borgerne gennemsnitligt 9,5 medicinske præparater. Ved projektets afslutning tog borgerne gennemsnitligt 9,2 medicinske præparater. Af nedenstående figur ses det hvordan antallet af medicinske præparater pr. borger er ændret før og efter medicingennemgangene. Der er således flere borgere i kategorien med under seks medicinske præparater ved projektets afslutning. 5

6 Side6/13 En høj frekvens af medicingivninger pr. døgn kan øge risikoen for at medicinen bliver glemt. Derfor kan det være interessant at kigge på, om antallet af medicingivninger pr. døgn kan nedbringes. For hver borger er det blevet registreret hvor mange givninger, der er tale om både før og efter den farmaceutiske medicingennemgang. Ved opstarten havde borgerne gennemsnitligt 3,3 medicingivninger pr. døgn. Ved projektets afslutning var antallet af medicingivninger pr. døgn uændret. Resultatet kan skyldes, at vi i projektet erfarede, at det for nogle borgergrupper var relevant at øge antallet af medicingivninger pr. døgn. For eksempel var der nogle demente borgere, som ved projektets start fik mange medicinske præparater i forbindelse med deres morgenmad, hvilket bevirkede at borgerne nægtede at tage deres medicin og det dagligt krævede et stort motivationsarbejde af medarbejderne. Ved at fordele medicin på 2 eller 3 givninger i løbet af forbiddagen lykkes det at give borgerne deres medicin uden drøftelser om, hvorfor de skulle tage den. Forbruget af risikosituationslægemidler Visse lægemidler er såkaldte risikosituationslægemidler, som man skal være særligt opmærksom på og varsom med. Risikosituationslægemidler er lægemidler, der er erfaring for, at der kan opstå utilsigtede, alvorlige hændelser, som det har været muligt at forebygge. Årsagen til de utilsigtede, alvorlige hændelser har enten været: lægemidlernes kemiske sammensætning, virkning og brug i behandlingen af sygdomme fejl i sundhedspersoners medicineringsproces patientens uhensigtsmæssige brug af lægemidlerne Ved utilsigtede hændelser af alvorlig karakter forstås hændelser, der har medført indlæggelse, forlænget indlæggelse, behov for akut livreddende behandling, varige mén eller død. Følgende lægemiddelgrupper betegnes som risikosituationslægemidler 3 : Antibiotika (amoxicillin, ceftriaxon, cefuroxim, ciprofloxacin, gentamicin, nevirapin og penicillin) Antidepressiva (SSRI) Antipsykotika (haloperidol, quetiapin og zuclopenthixol) Anti-trombotiske og koagulationshæmmende midler (acetylsalicylsyre (hovedsagligt relateret til dosis for ældre personer), clopidogrel, enoxaparin, phenprocoumon, tinzaparin og warfarin) Benzodiazepiner (midazolam og triazolam) 3 Vær opmærksom på risikosituationslægemidler, Lægemiddelstyrelsen, 6

7 Side7/13 Cytostatika (carboplatin, daunorubicin, etoposid, 5-fluoruracil og methotrexat) Diuretika (furosemid og thiazid diuretika) Insulin NSAID-midler Stærkt virkende opioider (morfin og oxycodon) Det høje antal rapporteringer af utilsigtedehændelser i forhold til disse lægemidler giver et naturligt behov for prioritering af en forebyggende indsats, hvorfor listen over risikosituationslægemidler kan bruges som et redskab for sundhedspersonale. I forbindelse med projektet er det for hver borger blevet registreret, hvilke og hvor mange af disse risikolægemidler, der er tale om både før og efter den farmaceutiske medicingennemgang. Som det fremgår af ovenstående afsnit fik borgerne ved projektets start i gennemsnit 9,5 medicinske præparater, hvoraf 2,4 af disse præparater er de såkaldte risikosituationslægemidler. Ved projektets afslutning fik borgerne i gennemsnit 9,2 medicinske præparater, hvoraf 2,3 af disse præparater er de såkaldte risikosituationslægemidler. Lægemiddelrelaterede problemer Flere danske og udenlandske undersøgelser har vist, at ældre borgere får relativt meget medicin og relativit ofte får uhensigtsmæssig medicin 4. Dette øger risikoen for lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger og interaktioner og ligeledes for behandling med medicin, der kan undværes 5. Uhensigtsmæssig behandling med lægemidler medfører unødige udgifter til medicin for patient og samfundet, samt samfundsudgifter til lægekonsultationer og lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser 6. Et lægemiddelrelateret problem er en uønsket situation, som borgeren oplever, og som skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelbehandling. Et lægemiddelrelateret problem indebærer muligvis problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen. Lægemiddelrelaterede problemer kan kategoriseres i følgende typer 7 : ubehandlet indikation, uhensigtsmæssigt præparatvalg, uhensigtsmæssig anvendelse af medicinen hos borgeren (noncompliance), dobbeltmedicinering, overmedicinering, undermedicinering, bivirkninger interaktioner uhensigtsmæssig medicinering 4 Glintborg D, Bonnichsen B. Bedre medicinsk behandling af ældre på plejehjem og i hjemmeplejen. Udgivet af Forebyggelsessekretariatet, december Rosholm J-U, Skjelbo E. Kunsten at seponere lægemidler, Rationel Farmakoterapi, nr. 11, november Knudsen P, Søndergaard B, Rossing C, Herborg H. Evidensrapport 7 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer. Pharmakon, august Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap, december 2011, 7

8 Side8/13 For at kunne undersøge hvilke typer af medicinske problemer farmaceuterne oftes har fundet i forbindelse med medicingennemgangene, har Roskilde Kommune som del af evalueringen fået en af apoteksfarmaceuterne til at kategorisere de lægemiddelrelaterede problemer/ ændringsforslagene i ovenstående kategorier for de 273 første borgere, der blev gennemgået i projektet. Apoteksfarmaceuterne har således registreret de lægemiddelrelaterede problemer og ændringsforslagene løbende i forbindelse med den farmaceutiske medicingennemgang, mens selve kategoriseringen er blevet foretaget efterfølgende som en del af evalueringen. Farmaceuten har taget udgangspunkt i ovenstående list og tilføjet manglende opfølgning forstået som tilfælde, hvor en borger har fået et præperat på grund af en helbredsproblematik som forventelig er forbigående, hvorfor der skal følges op på et senere tidspunkt. Manglende opfølgning dækker over tilfælde, hvor der ikke er fulgt op på medicineringen. Der ses udelukkende på, om der er fulgt op på medicineringen, ikke på om borgeren fortsat bør få præperatet, dette er en lægelig opgave. For de 273 borgere er der fundet 577 lægemiddelrelaterede problematikker, hvilket kan ses i nedenstående figur: På baggrund af medicingennemgangen vurderes det, at der fortrinsvist har været problematikker uhensigtsmæssig medicinering, præparatvalg, manglende opfølgning og overmedicinering. Brugen af dosisdispensering I hver medicingennemgang har apoteksfarmaceuten vurderet, om der kunne være et uudnyttet potentiale for dosisdispensering eller om en evt. allerede iværksat dosisdispensering er uhensigtsmæssig. Borgere er egnede til dosisdispensering, når hovedparten af borgerens medicin består af tabletter eller kapsler borgeren forventes at kunne fortsætte med den medicinering, som har været ordineret fast uden ændringer i en periode på typisk 1-3 måneder. Borgeren ikke hyppigt indlægges på sygehus 8 8 Implementering af dosisdispensering, Indenrigs- og sundhedsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Apotekerforeningen og Lægeforeningen, 8

9 Side9/13 Det er derfor blevet registreret hvorvidt den enkelte borger allerede har dosisdispensering, om borgeren vurderes (fortsat) at kunne have gavn af dosisdispensering eller om borgeren bør stoppe med dosisdispensering. Antallet af borgere der får dosisdispenseret medicin er faldet med fem fra 53 til 48 ved projektets afslutning. 2. Medarbejdernes kompetencer Da projektet har haft til formål at øge medicinkompetencerne blandt de medarbejdere som håndterer borgernes medicin, er der belevt udsendt et spørgeskema til de fleste af de medarbejdere der har indgået i medicingennemgangsprojektet. I spørgeskemaet er der blevet spurgt ind til medarbejdernes oplevelse af at deltage i projektet, samt vurdering af om deres kompetencer er blevet styrket. Spørgeskemaet består af to dele. I den første del er der blevet spurgt ind til hvorvidt medarbejderne vurderer deres kompetencer er blevet styrket gennem medicindialogerne med farmaceuten. I den anden del spørges der ind til, hvad medarbejderne har fået ud af at deltage i den efterfølgene undervisning om korrekt håndtering af medicin. Spørgeskemaet er blevet besvaret af 53 medarbejdere. 28 medarbejdere har deltaget i medicingennemgangene med farmaceuterne og 47 har deltaget i undervisningen om medicinhåndtering. Medicindialoger med farmaceuten: I forbindelse med medicindialogerne, hvor kommunens medarbejdere har gennemgået borgernes medicin sammen med en farmaceut fra apoteket, har det været mulighed for at tage nogle faglige drøftelser af såvel generel karakter som håndtering af konkrete medicinske præparater. Generalt vurderer de 28 medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet om medicindialogerne, at de har fået meget ud af samarbejdet med farmaceuterne jf. figur 1 og ud af 28 medarbejdere føler at de er blevet bedre til at vurderer virkning og bivirkning ved håndtering af borgernes medicin. Ligeledes forventer 27 ud af 28, at de kommer til at bruge den viden, som de har fået i forbindelse med medicindialogerne i deres daglige arbejde. Figur 1: Føler du, at medicindialogerne har gjort dig bedre i stand til at vurdere virkninger og bivirkninger ved borgernes medicin? 9

10 Side10/13 Figur 2: Forventer du at kunne bruge den viden, du har fået i forbindelse med medicindialogerne, i dit daglige arbejde? Samarbejdet med farmaceuten i forbindelse med medicindialogerne, er afgørende for medarbejdernes vurdering af, om de vurderer medicindialogerne har styrket deres kompetencer. I spørgeskemaet er medarbejderne blevet spurgt ind til, om farmaceuten var i stand til at formidle de medicinske ændringsforslag på en lærerig måde. 26 ud af 28 medarbejdere oplevede, at farmaceuten formidlede på en lærerig eller meget lærerig måde. Medicindialogerne har haft til mål at give mulighed for at farmaceuterne og medarbejderne i fællesskab kunne drøfte den enkelte borgers medicin. Desuden har medicindialogerne skabt rammerne for at få nogle faglige drøftelser om håndtering af konkrete lægemidler. 27 ud af 28 medarbejdere har haft en del eller enkelte faglige drøftelser om generel håndtering af medicin i forbindelse med medicindialogerne. Undervisning i korrekt håndtering af medicin Som opfølgning på gennemgangen af borgernes medicin, har alle hjemmeplejeområder og plejecentre fået tre timers undervisning i korrekt håndtering af medicin. Hvis medicindialogerne har givet anledning til nogle faglige drøftelser, af relevans for samtlige medarbejdere, har medarbejdene på de enkelte steder desuden haft mulighed for at ønske, at der blev undervist i specifikke emner. I spørgeskemaet er der blevet spurgt ind til medarbejdernes oplevelse af farmaceutens undervisning om håndtering af medicin samt deres vurdering af, om undervisningen har styrket deres kompetencer. Det er forskelligt hvordan undervisningen er blevet tilrettelagt i de enkelte hjemmeplejeområder og på de enkelte plejecentre, hvilket kan have betydning for medarbejdernes besvarelser. Nogle steder er det udelukkende sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der har modtaget undervisning, mens andre områder har øremærket havldelen af undervisningen til social- og sundhedshjælperne. Af figur 3 fremgår det, hvorvidt medarbejderne vurderer, at undervisningen har bevirket, at deres kompetencer er blevet styrket i forhold til medicinhåndtering. 28 ud af 46 vurderer at derers kompetencer i høj grad eller nogen grad er blevet styrket, men 18 medarbejdere vurderer, at deres kompetencer kun er blevet styrket i mind grad eller slet ikke er blevet styrket. Den store spredning i besvarelserne kan bl.a. skyldes, at besvarelserne kommer fra såvel sygeplejersker social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, og derved tre faggrupper som i meget varieret omfang hånterer borgernes medicin i dagligdagen. 10

11 Side11/13 Figur 3: I hvilken grad vurderer du, at undervisningen har styrket dine kompetencer i forhold til håndtering af medicin? Medarbejderne blev også spurgt ind til om de har lært noget nyt i forbindelse med undervisningen i håndtering af medicin. 17 ud af 46 har svaret at alt eller en del af indholdet i undervisningen var nyt. 25 medarbejdere har svaret at en mindre del af undervisningens indhold var nyt, og endeligt har 4 medarbejdere svaret alt indholdet i undervisningen var kendt stof. Af figur 4 fremgår det at medarbejderne generelt vurderer, at undervisningens indhold er brugbar i deres daglige arbejde. Figur 4: Synes du, at undervisningens indhold er brugbar i dit daglige arbejde? Udbyttet af undervisning kan afhænge af underviserens undervisningskompetencer, hvorfor medarbejderne er blevet spurgt ind til, om farmaceuten var i stand til at undervise på en inspirerende måde. 22 ud af 46 medarbejdere har svaret at underviseren var inspirerende eller meget inspirerende. 17 medarbejdere svarer, at underviseren hverken var inspirerende eller uinspirerende. 7 medarbejdere har svaret at underviseren var uinspirerende eller meget uinspirerende. 3. Dialogen med den ordinerende læge Hvorvidt dialogen med den ordinerende læge er blevet forbedret som følge af projektet skal evalueres på baggrund af de involveredes egne vurderinger. Det vil sige, at både de behandlende læger og medarbejderne skal vurdere dialogen. Medarbejdernes vurderinger indhentes via et samlet spørgeskema om både kompetencer og dialog med den ordinerende læge, mens der udsendes et (kort) spørgeskema til de behandlende læger. Medarbejderens vurdering af dialogen med praktiserende læge Medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene er med jævne mellemrum i dialog med borgernes egen læge omkring bestilling og justering af borgernes medicin. I spørgeskemaet blev der spurgt ind til, om medarbejderne vurderer, at de kompetencer de har fået i forbindelse med medicindialogerne bevirker, at de forventer at få en bedre dialog med borgernes praktiserende læge. 68 pct. forventer helt sikker 11

12 Side12/13 eller muligvis at dialogen med borgernes egen læge vil blive styrket, mens 32 pct. forventer den samme dialog jf. figur 5. Figur 5: Forventer du at få en bedre dialog med borgernes praktiserende læge om medicin efter at have deltaget i medicindialogerne? Praktiserende lægers vurdering af projektet Samtlige praktiserende læger i Roskilde Kommune har via kommunens nyhedsbrev til lægerne fået tilsendt et kort spørgeskema om projektet. Der er ti læger, som har besvaret spørgeskemaet. I forbindelse med projektet er der to gange blevet udsendt en informationsskrivelse til de praktiserende læger ved hjælp af kommunens praksiskonsulent. Af spørgeskemaet fremgår det, at fem ud af ti ikke har modtaget materialet, fire har modtaget det første gang og en har modtaget materialet begge gange. Samtlige af de ti læger har modtaget ændringsforslag til borgernes medicinering fra kommunen. Som det fremgår af figur 6 har ni ud af ti læger imødekommet næsten alle eller enkelte af ændringsforslagene, en har ikke imødekommet nogle af ændringsforslagene. Figur 6: I hvor høj grad har du imødekommet ændringsforslagene? I hvor høj grad de praktiserende læger oplevede, at ændringsforslagene var kvalificerede vurderede syv ud af ti, at de i nogen grad var kvalificerede og tre vurderer, at ændringsforslagene ikke var kvalificerede. Hvorvidt projektdesignet, hvor medarbejdere og en farmaceut fra apoteket har gennemgået borgernes medicin og efterfølgende sendt et ændringsforslag til almen praksis, giver mening vurderer kun en, at projektdesignet fint kan anvendes jf. figur 7. 12

13 Side13/13 Figur 7: Hvordan vurderer du projektdesignet? Bemærkninger til spørgeskemaet Der var mulighed for at uddybe besvarelserne, hvilket hovedparten af de 10 læger har benyttet sig af. Lægerene efterspørger et tættere samarbejde og advarer mod at personale uden medicinsk viden om patienterne varetager medicinske vurderinger. Der opfordres til en fælles dialog med patientens læge baseret på eksemplevis indikationer på interaktioner med øvrige medicamenter på medicinlisten. I forhold til medarbejdernes udbytte af projektet fremgår det, at de har fået udbytte af medicindialogen med farmaceuten. I forhold til undervisningen er der lidt divergerende opfattelser af udbyttet afhængigt af faggruppe. Medarbejdere der ikke normalt står for medicineringen udtrykte, at de fik svar på konkrete udfordringer i forhold til medicinering. Andre udtrykte et ønske om et højere fagligt niveau, da den formidlede viden ikke var ny. Samlet set vurderes undervisningen at være brugbar i det daglige arbejde og som en medarbejder udtrykte: Konklusion og opfølgning Godt at vide, hvad mine kolleger nu også har fået undervisning i, så vi kan bruge dette i vores hverdag. Det ville være dejligt med sådan en gennemgang af borgerene evt. hvert andet år. Indsætliste over hvem der skal have evalueringsrapporten når den er færdig - Helle og Mette O - Alle lederne på plejecentrene og i hjemmeplejegrupperne - Apotekerne o Svane Apoteket: Farmaceut Anette Møller, Apoteker Charlotte Andersen o Dom Apoteket: Apoteker Paul Bundgaard eller , Souschef Tine Ludvig eller o Borup Apotek: Farmaceut Dorte Skytte Larsen, - Apotekerforeningen: Mie Riise, eller Evt. lægerne via nyhedsbrevet - Politisksag 13

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side!

Nyhedsbrev. Tema: Risikomedicin. Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig. medicin. Se listen over risikosituationslægemidler. side! 4 Nyhedsbrev Tema: Risiko oktober 2012, årgang 2 Indhold: Nyt udvalg skal rådgive om potentielt farlig Risikosituationslægemidler Hvad bør sundhedspersoner gøre? OBS-meddelelse om stort stomioutput Utilsigtede

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4

Farmaceut Heidi Kudsk hjælper praktiserende læger med medicinen. Side 6. Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Medlemsblad for Pharmadanmark 6 2016 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Brexit konsekvenser for lægemiddelområdet side 4 Personlig medicin på programmet for Pharma på Tværs side 18 Sådan gør

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015

Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014

Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014 Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten 1. halvår 2013

Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten 1. halvår 2013 Status for UTH arbejdet i Almen Praksis og Lægevagten Der er i første halvår af rapporteret 343 hændelser i almen praksis og 26 hændelser i Lægevagten. For hændelserne i almen praksis er der tale om et

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Toftehaven Adresse: Nygårdsvej 35, 2750 Ballerup Kommune: Ballerup Leder: Plejehjemsleder Torben Østergård Nielsen Telefon: 44 77 31 35 E-post: fra@balk.dk Dato

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt April

Læs mere

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 Dragør Kommune utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 UTH uge 46: 8 utilsigtede hændelser i uge 46 fordelt som: 7 ingen skade - manglende medicin administration

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold:

NYHEDSBREV. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Hvad skal der ske i 2015? Indhold: JANUAR 2015 ÅRGANG 4 NYHEDSBREV 1 Indhold: Dansk Patientsikkerhedsdatabase Hvad skal der ske i 2015? Opgørelser fra 2014 Udmeldinger siden sidst Om Læringsenheden Hvad skal der ske i 2015? Patientombuddets

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Oversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014

Oversigt over embedslægetilsynets konklusioner og krav til de enkelte plejecentre 2014 Plejecenter Konklusion Krav Søkilde Tilsynet har fundet mindre fejl og mangler, som samlet kun indebærer ringe risiko for Næste tilsyn vil, hvis der modtages en fyldestgørende handleplan og skriftlig oplysning

Læs mere

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 21. december 2017 FMK AAGS/ FMK NATIONAL KLINIKS BRUGERGRUPPE. Best practice på FMK Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 18.12.2017 Gældende bekendtgørelser og vejledninger for

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Bedre medicinanvendelse på plejehjem Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt Rapport April 2012 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Bedre medicinanvendelse på plejehjem - et implementeringsprojekt

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen

Risikosituationslægemidler. Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen Risikosituationslægemidler Marie Melskens og Lone Stengelshøj Olsen 26.11.2012 26.11.2012 Agenda Hvad kendetegner udviklingen i utilsigtede hændelser om medicinering i Dansk Patientsikkerhedsdatabase?

Læs mere

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune

Årsrapport utilsigtede hændelser 2013 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune Årsrapport utilsigtede hændelser 201 Ved Charlotte Nielsen, risikomanager Vordingborg Kommune 1 Årsrapport utilsigtede hændelser 201 i Vordingborg kommune. Indledning Formålet med rapporteringen af UTH

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

TV-udsendelsen på DR1 søndag har vist fejl i medicinering i et hus på et af kommunens bocentre for psykisk syge.

TV-udsendelsen på DR1 søndag har vist fejl i medicinering i et hus på et af kommunens bocentre for psykisk syge. Til Socialudvalget 10-02-2008 Sagsnr. 2008-9403 Opfølgning på TV-udsendelse om medicinering på socialpsykiatrisk bocenter Ringbo 10. feb. 2008 TV-udsendelsen på DR1 søndag 10.2. 2008 har vist fejl i medicinering

Læs mere

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse

Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Notat: Initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse Dato: 03.12.2011. I det nedenstående opsamles anbefalinger og forslag til initiativer vedr. ældres lægemiddelanvendelse. For det første inddrages det

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig Opfølgende tilsynsrapport 2016 Endelig Klintholm Havn Centret Adresse: Sildemarken 2, 4791 Borre Kommune: Vordingborg Leder: Distriktsleder Helene Kvist Telefon: 55 36 32 36 E-post: helkvi@vordingborg.dk

Læs mere

Vejgaardhallen Aalborg 3. Juni 2015

Vejgaardhallen Aalborg 3. Juni 2015 Vejgaardhallen Aalborg 3. Juni 2015 Aftenens emner Social- og sundhedshjælpernes fremtid Magtanvendelse Delegation Medicinhåndtering Social- og sundhedshjælpernes fremtid Rehabilitering Tidlig opsporing

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn

SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Bilag til politisk sag Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Baldersbo Plejecenter 13. oktober 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.

Læs mere

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK)

Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Håndtering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med indførelse af Fælles medicinkort (FMK) Helen Kæstel sygeplejechef Aalborg Kommune Kirsten Damgaard projektleder FMK Aalborg Kommune

Læs mere

Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser

Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser Rapport om lægemidler involveret i alvorlige utilsigtede hændelser Udarbejdet af arbejdsgruppen Risikolægemidler 2008-10 Lægemiddelstyrelsens Netværk Forebyggelse af medicineringsfejl København, 2011 Forord

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring

Risikosituationslægemidler. Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring Risikosituationslægemidler Pia Knudsen, Farmaceut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Vidensformidling og læring En svær dement borger sad og tyggede på noget. Med besvær kunne vi få det ud af hendes mund,

Læs mere

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Disposition Lægemiddelrelaterede problemer Medicinhåndtering og udfordringer Compliance i

Læs mere

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen

Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen. Sundhedsberedskab. Hjemmeplejen Roskilde Kommune Beredskabsafdelingen og Socialforvaltningen Sundhedsberedskab Hjemmeplejen 2013-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kontakt... 3 Ekstraordinære udskrivninger... 4 Personale... 5 Utensilier

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune

ÅRSRAPPORT Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune ÅRSRAPPORT 2014-2015 12-01-2016 Utilsigtede hændelser i Stevns Kommune Årsrapport 2014-2015 Utilsigtede hændelser i stevns kommune Indhold Hvad er en utilsigtet hændelse s.2 Hvordan rapporteres der s.2

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2014

Opfølgende tilsynsrapport 2014 Opfølgende tilsynsrapport 2014 Plejecenter Øst, Tølløse Adresse: Tølløsevej 46, 4340 Tølløse Kommune: Holbæk Leder: Helen Mortensen Telefon: 72 36 53 83 E-post: helmor@holb.dk Dato for ordinært tilsyn:

Læs mere

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelophældning, ver. 4 Side 1 af 5 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010.

Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen i forhold til den version der blev forelagt Samarbejdsudvalget i december 2010. Handlingsplan for kvalitetssikring af medicinering almen praksis som tovholder for patientens samlede medicinering Systematik i medicingennemgang i Region Syddanmark Der er ikke foretaget ændringer i handlingsplanen

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2012

Opfølgende tilsynsrapport 2012 J. nr.: 5-2211-233/1 SST-id: PHJSYN-00003417 P-nr.: 1003352707 Opfølgende tilsynsrapport 2012 Områdecenter Søhusparken Adresse: Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft Kommune: Syddjurs Leder: Centerchef Lis Kjems,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden

Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Sekretariatet Pharmadanmark Autorisation af farmaceuter som sundhedspersoner for styrkelse af patientsikkerheden Ref.nr. 13-1044 - Af Iben Treebak - 07-01-2014 Indledning I Danmark er sundhedspersoner

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 12. juli 2016 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 12. juli 2016 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 12. juli 2016 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune D. 25.8.2016 Denne handleplan er forelagt ledelsen og vil blive anvendt aktivt på de

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Netværksmøde Region Midtjylland FMK

Netværksmøde Region Midtjylland FMK Netværksmøde Region Midtjylland FMK Tirsdag d. 28. april 2015 Konsulent Marianne Nielsen MedCom, Forskerparken 10, DK-5230 Odense M Mobil: (+45) 4023 0927 Mail to: mni@medcom.dk Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst

Læs mere

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune

Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Krogstenshave Hvidovre Kommune D.13.10.2014 Handleplan udarbejdet på baggrund at plejehjemstilsyn d. 19. september og 22. september 2014 på Plejecentret Hvidovre Kommune Krav Indsats Ansvarlig Tidsplan Evaluering Samtlige problemområder

Læs mere

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 2015

Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 2015 Årsrapport for utilsigtede hændelser i Tønder Kommune 215 Der er blevet rapporteret utilsigtede hændelser i kommunerne siden maj/juni 211. Denne rapport viser udviklingen i, hvor mange hændelser der er

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 - oktober 2011 Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Version 1.1 oktober

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Bilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen

Bilag, /1: Handleplan udarbejdet på baggrund af plejehjemstilsynet 17. marts 2015 på Områdecenter Søhusparken KRAV Fra embedslægen 1 of 5 KRAV Fra embedslægen Instrukser: at ledelsen sikrer, at personalet er introduceret til instrukserne, og at personalet følger instrukserne i det daglige arbejde Sygeplejefaglige optegnelser: at de

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2016

Opfølgende tilsynsrapport 2016 Opfølgende tilsynsrapport 2016 Omsorgscentret Rosenlund Adresse: Mørkhøjvej 336, 2730 Herlev Kommune: Gladsaxe Leder: Centerleder Dorthe Boysen Telefon: 39574501 E-post: sofdbo@gladsaxe.dk Dato for det

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2015

Opfølgende tilsynsrapport 2015 Opfølgende tilsynsrapport 2015 SPJALD PLEJEHJEM Adresse: Byskellet 1, 6971 Spjald Kommune: Ringkøbing-Skjern Leder: Susan Pedersen Telefon: 97 38 12 77 E-post: sikkerpost@rksk.dk Dato for ordinært tilsyn:

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere