Marts nummer 186

Transkript

1 Marts nummer 186

2 SÆTTILBUD Skjorte med broderi og slips kr. 299,- DÆKKEN Sort, med broderi på begge sider. Med bringelukning. Str. 135 kr. 399,- Brunt sadelunderlag 17 med gylden pipe kr. 249,- Bestilling via FJORDBUTIKKEN eller ring på tlf Cap kr. 50,- Vest Taslan vest, så hestehår m.m. ikke hænger fast! Med fleecefor. kr. 299,- Fjordhesten Danmark - foreningen for avl og sport Formand: Birgit Mortensen Norddalen 9, Skt. Klemens, 5260 Odense S Tlf.: eller birgit@fjordhest.dk/ taasinge@mail.dk Næstformand og kasserer: Jes Boesen Glibingvej 10, Brigsted, 8700 Horsens Tlf.: jes@fjordhest.dk/ fjordheste@glibinggaard.dk Avls-sekretær: Vivian Skøtt Hamborggårdvej 3, 6622 Bække Tlf.: (bedst efter kl ) vivian@fjordhest.dk/ hamborggaard@mail.dk Sports-sekretær: Annette Ruhoff Tingvej 78, Tostrup, 9632 Møldrup Tlf.nr eller annette@fjordhest.dk/ ruhoff@os.dk Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Susanne Fønsskov, Nr. Vedby Kirkevej 21, 4840 Nr. Alslev Tlf.: eller (bedst kl ) susanne@fjordhest.dk/ sej@dk2net.dk Leif Grimbühler, Ny Hagestedvej 59 A, 4532 Gislinge Tlf.: eller leif@fjordhest.dk/ grimbuhler@mail.tele.dk Flemming Hjorthøj, Højgårdsvej 42, 4683 Rønnede Tlf.: , Flemming@fjordhest.dk/ hjorthoej@ofir.dk Janne Melvej, Møllevej 9, 6920 Videbæk Tlf.: eller janne@fjordhest.dk/ j.melvej@mail.dk Mogens Olsen, Håstrupvej 30, Jordløse, 5683 Hårby Tlf.: eller mogens@fjordhest.dk/ vaenget@yahoo.dk 2 Hjemmeside: Korrespondance: Avl: Vivian Skøtt. Sport: Annette Ruhoff. Administration og udland: Birgit Mortensen Kontingent : Personligt medlemskab:... kr. 500,- Familiemedlemskab:... kr. 600,- Juniormedlemskab (under 18 år):... kr. 350,- Seniormedlemskab (over 65 år):... kr. 350,- Udlandsmedlem (Europa): kr. 300,-. Udlandsmedlem (uden for Europa): kr. 350,- Indmeldelse: Benyt indmeldelsesblanket på hjemmesiden eller send et brev med din indmeldelse til: Fjordhesten Danmark, Norddalen 9, 5260 Odense S. Landscentret, Heste, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Tlf , Fax Fjordhesten: Medlemsblad for Fjordhesten Danmark. Eftertryk kræver skriftlig tilladelse fra bestyrelsen. Artikler, fotos m.v. skal være redaktøren i hænde 1 måned før udgivelsesdato. Fjordhesten udkommer 4 gange i 2007: 1/3, 15/5, 1/8 og 1/11. Redaktør: Lisbeth Pedersen, Landevejen 201, Ødum, 8370 Hadsten. Tlf lisbeth@fjordhest.dk Bladudvalg: Jes Boesen, fjordheste@glibinggaard.dk Lisbeth Pedersen, landevejen@mail.tele.dk Helle Sievertsen, hellesiev@post.tele.dk Jørgen Skov, stald.fjordklit@ .dk Annoncepriser: 1/8 side kr. 425,00 1/4 side kr. 650,00 1/2 side kr. 925,00 1/1 side kr ,00 Alle priser er excl. moms og gælder for sort/hvid. Tilbud på farveannoncer gives ved henvendelse til Jørgen Skov.

3 Leder Indhold Nye tider eller en ny begyndelse Leder... 3 Hingste-Nyt... 4 Dommeruddannelsen er godt i gang... 4 Redaktørens Hjørne... 4 Den nye struktur står for døren... 5 Nye elitehingste og elitehopper... 6 Materialprøve på Vilhelmsborg... 6 Plageskuer... 7 Skal du have en hoppe eller vallak til kåring i Dyrskuetid... 9 Indekstal et vigtigt redskab i avlen Besøgsven på fire ben Qvinde-kvadrillen til VM for ponyer Vellykket helg for nordmenn på jakt etter fjording i Danmark Nyt fra Bestyrelsen Indberettet bedækning, men uden stamtavle/pas Vild med hest Videoer fra Vilhelmsborg DM og Nordisk Nyttige links I år bliver et stort år! Fjordhestestævne Syd Tour-vinderne i En dressurdommers tanker Årets sidste stævne i Lokalforeningsmøde En helt anden fjordverden over there Vinter på Cape Breton Island Det sker i Skandinavien Forsiden: Grooming trail the old way er titlen på dette skønne billede fra Canada. Foto: Nahman Korem, Crown Jewel Resort Ranch Læs mere i artiklen Vinter på Cape Breton Island. Sats og tryk: Tlf Fax freka@freka.dk Et rigtig godt udgangspunkt, når årets første leder skal skrives, er en enkelt sætning fra vor Dronnings nytårstale. Hun sagde bl.a.: "Ethvert år bærer i sig selv både en begyndelse og en fortsættelse. Intet brud er totalt, intet nyt er uden rødder". Det kan ikke siges meget bedre. For Fjordhesten Danmark er året 2007 en ny begyndelse, fordi vi efter knapt 40 år med en vedtægt, hvori der kun med mellemrum er blevet vedtaget mindre ændringer og justeringer, nu har en vedtægt, der åbner for en helt ny struktur. Den ni personer store bestyrelse tredeles, således at generalforsamlingen vælger tre personer til et forretningsudvalg, tre personer til en avlskomite og tre personer til en sportskomite. Ændringen har været debatteret i nogle år, både i vort blad og på møder. Et udvalg har været nedsat specielt for at arbejde med vedtægten. Bestyrelsens forslag blev vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i november og vedtægten omsættes fra teori til praksis til marts. Samtlige ni bestyrelsesmedlemmer stiller deres mandater til rådighed, nogle vil være indstillet på at modtage genvalg, andre ikke. Jes Boesen har her i bladet en artikel, hvori han opfordrer jer medlemmer til i stort tal at møde op i Vejle den 17. marts bl.a. for at stemme på de personer, I har tillid til på bedste vis vil lede foreningen i de kommende år. Personligt hilser jeg den nye vedtægt og dermed den nye struktur velkommen. At sidde i bestyrelsen for den landsdækkende forening, som Fjordhesten Danmark har udviklet sig til at blive, er en meget tidkrævende fritidsbeskæftigelse, hvis man skal gøre sit arbejde godt. I og med at foreningen gennem det seneste årti har involveret sig mere og mere i det internationale arbejde og også har taget sporten på dagsordenen, kræves der en betydelig indsigt for at dække alle tre områder, altså administration (med alt hvad det indebærer fra ind- og udland), avl og sport. Derfor er det godt, at man nu kan "nøjes" med at lade sig vælge til et af de tre områder. Udfordringen bliver at få det hele til at hænge sammen. Avl og sport er ikke uafhængige af hinanden. De er to sider af samme sag og de to komiteformænd kommer sammen med de tre i forretningsudvalget til at udgøre bestyrelsen i Fjordhesten Danmark. Det vil sige, at de fleste møder vil blive holdt med maksimalt fem deltagere, hvilket er en noget mere håndterbar og effektiv størrelse end de møder med ni deltagere vi har i dag, når bestyrelsen er fuldtallig. Ind i mellem er det temmelig åbenlyst, at avlerne ikke tillægger sporten den store 3 betydning og lige så tit ser man, at sportens folk slet ikke har forstået, at avlen er foreningens basisområde. Eksempler på denne manglende forståelse for avlens betydning møder man af og til på www. fjordhest.dk, når der i vore debatfora ankes over, at vi i sporten ikke sidestiller papirløse heste (og heste med kun kort kendt afstamning) med de heste, der er et produkt af det organiserede avlsarbejde i generationer. Men hvordan skulle vi kunne gøre det? Avlen er det bærende element. Vi er den EU-godkendte, stambogsførende forening for fjordheste i Danmark, og vi samarbejder med tilsvarende foreninger i udlandet. Nogle avlsforbund, såsom Dansk Varmblod, har typeavl som deres mål, og generne i deres heste kan komme mange steder fra. Men sådan er det ikke med fjordhesten, den skal være en renracet hest og hele vort regelsæt er bygget op med fokus på det. I moderlandet Norge lukker man stambogen i I Danmark har vi i de seneste år haft den ordning, at der i de blå følpas - hvor faderen er en af vore avlsgodkendte hingste og moderen en hoppe med en anerkendt fjordhingst som far men en ukendt mor/ ikke kåret mor-afstamning - kommer til at stå krydsning i den rubrik, hvor racen skal oplyses. De papirløse heste er et kapitel for sig. Synes man ikke, at der er råd til at få hoppen bedækket ved en anerkendt hingst og/eller til at få lavet pas på føllet, så skulle man helt springe bedækningen over. Det er budskabet i en annonce, som vi i forårsmånederne vil indrykke i et blad, der når frem til over husstande. Måske skulle vi følge annoncen op af en lille folder, som hingsteholderne kan uddele til deres hoppekunder, for at fortælle, hvor vigtigt det er at føllene får et pas. Selv om meget bliver nyt i 2007, så er der også meget genkendeligt. Vi holder regionalkåring i juli, men for første gang uden oprangering efter sammenlagte tal. Der bliver hingstekåring på Vilhelmsborg i september. For ryttere og kuske bliver DM og Nordiske Mesterskaber i august årets højdepunkt. Jeg kunne ønske mig, at 2007 også bliver året, hvor rigtig mange af de medlemmer, der betragter sig som avlere, vil give sig tid til at besøge et eller flere af sportens stævner. Tilsvarende skal brugerne af fjordhesten være så hjerteligt velkomne til avlens arrangementer og en særlig opfordring til vallak-ejerne: tag ham til kåring i Den ride- eller køreprøve, der kræves, har du sikkert allerede aflagt på et af de mange fjordhestestævner eller ved et DRF-stævne. Birgit

4 Hingste-Nyt Intet er mere kedeligt end at skrive HingsteNyt til det første blad efter at HingsteGuiden er udsendt, for det handler stort set kun om rettelser. Det gør det også denne gang. Når der er noget at rette, så kan det være indberetningsskemaet, der er mangelfuldt udfyldt, det kan være mig, der har lavet en fejl i det skelet til guiden, som jeg laver til Rene eller det kan være Rene, som bøjet over PCskærmen bliver trættere og trættere alt i mens han iler med at få Guiden gjort færdig. Uanset årsagen, så er der i skrivende stund disse ting, som vi beder jer rette i den guide, der blev udsendt til alle medlemmer af Fjordhesten Danmark i februar: Boye Engvang, Højgaards Bacardi og Højgaards Dahlin: Jannes telefonnummer er Malik Klattrup: Hingsten er fortsat ejet af opdrætteren, dvs. Yrsa Mathiasen og Jørgen Juhl, tlf.nr Mykletind: Moderen Bø Marja har 1. pr. Trollfin: Mormoderen Litlabømøy har 1. pr. Frej Stanstorp og Fuzzy Stanstorp er med urette blevet gjort til helbrødre. Beate FJ er mor til Frej. Abel Stanstorp og Dukat Halsnæs har begge deres adm. afkomsvurdering korrekt placeret i Guiden, men oplysningerne mangler i afstamningsgitrene. Rånn: Norge 2001: 2. pr. efter udvidet brugsprøve / stationsafprøvning, senere kåret i Tyskland (Alsfeld). Birgit Dommeruddannelsen er godt i gang Fjordhesten Danmarks dommeruddannelse består af fire moduler. Det første modul indeholder bl.a. gennemgang af fjordhestens historie, dens anatomi og dens farver. Andet modul indeholder en gennemgang af fjordhestens avlsmål og dens bevægelsesmønster. Tredje modul er delt op i teori og praksis. Her bliver den bedømmelsesteknik, der arbejdes med ved den praktiske bedømmelse, gennemgået. Deltagerne bliver delt op i hold, som bedømmer nogle udvalgte heste. For de deltagere, som har lyst til at fortsætte med henblik på at blive dommere, følger herefter modul 3a og 3b. På modul 3a er der først lidt mere teori omkring anatomi og bedømmelse, efterfulgt af praktisk bedømmelse i grupper. På modul 3b er der mere teori om bedømmelse og bevægelse samt et oplæg om dommeres optræden og oplæsning af karakteristik. Efter den teoretiske del bliver der for første gang enkeltmandsbedømmelse. På det fjerde modul skal man også bedømme hestene alene og her skal nogle af de uddannede dommere sammen med konsulent Jørgen Finderup udpege de deltagere, som kan gå videre til dommereksamen. Både på Sjælland og i Jylland er de tre første moduler, incl. modul 3a og 3b gennemført. Modul 4 bliver afholdt den 24. marts og den endelige eksamen er planlagt til oktober. Der er ca. 14 deltagere fra Sjælland og 19 fra Jylland, som forventes at deltage i modul 4 i marts. Leif Grimbühler Redaktørens hjørne Når martsnummeret skal planlægges, ser oversigten som regel noget tynd ud. De store avls- og sportsbegivenheder er vel overstået og har været beskrevet i sidste års blade. Det gør det ekstra spændende at se, hvad der kommer af artikler til bladet, men der plejer at komme en masse godt materiale, så årets første nummer også bliver værd at læse. Dette år er ingen undtagelse: Udover omtalen af kommende aktiviteter, er der også kommet mange gode billeder og historier, der er blevet til artikler i dette blad. Det håber jeg at medlemmerne vil være enige med mig i. Jeg plejer ikke at fremhæve bestemte artikler, men jeg vil gøre en undtagelse denne gang. Det drejer sig om to artikler, og da de omhandler henholdsvis avl og sport, bliver jeg nok ikke beskyldt for at foretrække det ene for det andet. Grunden til at jeg har valgt at nævne de to artikler, er, at de begge giver mig noget, som jeg kan bruge, både nu og her og også på langt sigt. Jeg er sikker på, at jeg vil vende tilbage til dem begge flere gange, læse dem igen, tænke over, hvad der står i dem og forsøge at bruge denne viden i mit fjordhesteliv. Den ene artikel er Flemming Strange-Hansens artikel om indekstal, som giver et enestående indblik i indekstal, hvad de er og hvad vi kan bruge dem til. Jeg hører til dem, der altid har fundet indekstallene vigtige, men nu har jeg fået en bredere forståelse for dem. Jeg håber, at medlemmerne også får denne forståelse, når artiklen læses. Den anden er Susanne Baarups artikel om en dressurdommers tanker. Som halvgammel hyggerytter, der først for nylig har lært noget om, hvad det også kan være at ride, nemlig at ride dressur og udvikle mine egne og hestens færdigheder, får jeg virkelig værdifulde oplysninger i artiklen. Som ved alt andet er det nødvendigt at vide, hvad dommerne dømmer efter, hvis man vil gøre sig håb om fornuftige resultater. Jeg tror, at mange af os vil kunne bruge de meget klare anvisninger, som Susanne kommer med og måske vil der være færre ryttere, der mukker over et 5-tal for en øvelse og flere, som i stedet arbejder seriøst for at forbedre deres arbejde. Rigtig god fornøjelse med læsningen af ikke blot de to nævnte artikler, men også alt det andet spændende stof. Et nyt år står foran os og det tegner godt: Masser af spændende aktiviteter inden for både avl og sport sammen med vores kære gule hest. Kan det være bedre? Rigtig god sæson til alle. Lisbeth Pedersen

5 Den nye struktur står for døren vær med til at søsætte den Generalforsamling 2007 Af Jes Boesen Den 17.marts er det tid til vores årlige generalforsamling, der som de sidste mange år afholdes i Vejle. Sammen med dette blad har du modtaget indkaldelsen, med dagsorden og alle andre relevante oplysninger vedrørende generalforsamlingen, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Fjordhesten Danmarks generalforsamling er en vigtig begivenhed i foreningen. Det er her, at fremtiden for vores fælles gule sports,- avls -og familiehest sikres via diverse regelsæt, vedtægter, oplysninger og sunde, demokratiske diskussioner. Det er her, vi stikker retningslinierne ud og vælger nogle mennesker, som vi har tillid til vil føre vores fælles mål med fjordhesten ud i det virkelige hesteliv. Generalforsamlingen i år er lidt speciel, da det jo er nu, vi skal have søsat den nye struktur, som vi vedtog på den ekstraordinære generalforsamling i november Hvor vi tidligere har valgt ni personer til en bestyrelse, der så selv konstituerede sig, skal vi nu vælge tre personer til et forretningsudvalg, tre personer til en avlskomité og tre personer til en sportskomité. Alle tre enheder konstituerer sig selv med formand, næstformand og sekretær, blot er næstformandsposten i forretningsudvalget knyttet sammen med hvervet som foreningens kasserer. Formændene for de to komitéer udgør, sammen med forretningsudvalget, foreningens bestyrelse. Det blev ligeledes besluttet i november, at de to komitéer skal udpege hver to personer, så komitéerne, ligesom bestyrelsen, kommer til at bestå af fem personer. Med disse udpegede personer, er tanken, at man her virkelig har mulighed for at trække på nogle personer med store kompetencer inden for henholdsvis avl og sport. Meningen med hele den nye struktur er at fordele den efterhånden store arbejdsopgave, det er at drive vores forening og samtidig bruge de forskellige kompetencer på en mere effektiv måde. Forretningsudvalget bliver i fremtiden en mere administrativ enhed og de to komitéer tager sig af henholdsvis avl og sport. Jeg vil også her appellere til jer medlemmer om at have tålmodighed det første år med den nye struktur. Der er mange ting, der lapper ind over hinanden og hvor det er nødvendigt at prøve forskellige ting af for at finde den optimale løsning og måske viser det sig hen ad vejen, at der skal reguleres lidt i den nye struktur. Sidste år skrev jeg her i bladet op til generalforsamlingen, at det er vigtigt man gør sig klart, at stiller man op til en bestyrelse og nu også en komité, er det af gavn og ikke kun af navn. Dette er ikke blevet mindre aktuelt med den nye struktur, da enhederne nu er mindre og dermed er det endnu mere vigtigt, at man løfter i flok. Jeg er helt sikker på, at de personer der lader sig vælge til formandsposterne i de to komitéer, påtager sig en stor arbejdsbyrde og derfor bør man nøje gøre op med sig selv, hvor meget tid man har til rådighed, inden man lader sig vælge. Hele arbejdet med fjordhesten skulle jo gerne være en fornøjelse, et arbejde man glæder sig til at være en del af og som er til glæde og gavn for alle i vores forening og ikke kun en sur pligt, der sjældent fører det helt store med sig. Jeg håber rigtig mange vil møde op til denne generalforsamling, så vi kan få startet den nye struktur op på et bredt grundlag, hvilket er meget vigtigt for at sikre fortsat succes for Fjordhesten Danmark. m Foto: Mette Kofoed

6 Nye elitehingste og elitehopper Når resultaterne fra årets kåringer foreligger og indekstallene er modtaget, så er det tid at gå på jagt efter fjordheste, der kan optages i Elitestambogen. I år blev resultatet to hingste og fem hopper. Hvem det er kan ses herunder, hvor også optagelsesgrundlaget kort er omtalt. Vil du læse mere, så skal du have fat i den del af vort regelsæt, der hedder Stambogsføring. Det finder du under Nye elitehingste: EFJH 705 Birk Halsnæs EJFH 713 Cadeau Halsnæs Optagelse er sket på basis af indekstal kombineret med sikkerhed. Nye elitehopper: EFJ 8348 Leila Halsnæs EFJ 8773 Sascha EFJ 9052 Halskovs Nikka EFJ 9376 Tippe Halsnæs EFJ 9417 Ayoe Skovå Optagelse er sket på basis af kåringsbedømt afkom. Det afkom, der indgår i bedømmelsesgrundlaget, kan ses i vor elektroniske stambog FjordHorse (hvortil kun medlemmer af Fjordhesten Danmark med en personlig adgangskode har adgang). Vi siger til lykke til opdrættere og ejere. Birgit Mortensen (fra - Kort Nyt) Materialprøve på Vilhelmsborg På Fjordhesten Danmarks ekstraordinære generalforsamling i november 2006 blev det vedtaget at afskaffe stationsafprøvningen af hingstene og erstatte den med en 1-dags test. Dette års materialprøve finder sted den 31. marts på Vilhelmsborg, og starten går kl Prøven består af: - dyrlægekontrol - løsspringning - gangartsprøve efter dommerens anvisning (ejeren bestemmer rytteren) - fremmedryttertest (Fjordhesten Danmark bestemmer rytteren) I og med at hingsteejerne selv er ansvarlige for forberedelsen af hestene, adskiller dette års prøve sig væsentligt fra de foregående år, og som noget ganske nyt lader vi en fremmed rytter teste hingstene. Her har vi truffet aftale med dressurrytter Margit Ørum fra Stutteri Klosterheden. Som noget nyt, er hopper også velkomne til at deltage i en enkelt disciplin, nemlig gangartsprøve under egen rytter i det omfang tiden tillader det. En gangartsprøve bestået med 6.0 vil være adgangsgivende til medaljekåringen. Vallaker kan deltage i det fulde program. Interesserede kan kontakte Susanne Fønsskov (se side 2) senest d Vi glæder os til at se en række velforberedte heste og håber at rigtig mange publikummer vil tage turen til Vilhelmsborg for at følge hingstenes materialprøve og se en fremragende dressurrytter i arbejde. Faciliteterne er vel efterhånden kendt af de fleste det kan være koldt på den tid af året, men vi er indendørs i tørvejr, og cafeteriet sælger både mad og varme drikke. Annette Ruhoff Foto: Sandy North 1-dagstestens enkelte dele Ved dyrlægekontrollen vil følgende blive undersøgt: Hestens bid, øjne, luftveje og kredsløb, muskulatur og reflekser, kønsorganer, benstilling og hovkvalitet og hesten mønstres på fast bund. Der vil her blive givet en karakter for sundhed og en karakter for opførsel, så væn jeres heste til at blive mærket på. Løsspringningen gennemføres over to spring stigende til min. 80 cm i højde opstillet med passende afstand. Dommeren kan afgøre om højden eventuelt skal øges. Her gives karakter for taksation, benteknik, brug af ryg og opførsel. Gangartsprøven afvikles med to heste ad gangen. Efter dommerens anvisninger udføres følgende øvelser: Arbejdsskridt, arbejdstrav og arbejdsgalop, parade, 20 m volter i trav og galop samt øgninger i trav og galop og skridt for lange tøjler. Der gives karakter for skridt, trav, galop samt opførsel. Fremmedryttertesten, hvor hesten rides af en testrytter ( samme rytter til alle materialprøvehingste ). Der skal være to heste i hallen ad gangen, og hesten skal møde med dressursadel. Her gives karakter for ridelighed og kapacitet. Susanne Fønsskov 6

7 Plageskuer 2007 Fem i Jylland, to på Sjælland og et på Fyn Så mange plageskuer er der mulighed for at deltage i dette år. De syv ligger her i foråret og den 19. august afholder Sønderjyllands Fjordhesteforening i samarbejde med Avlsforeningen for Shetlandsponyer et kombineret føl- og plageskue i Aabenraa. Foto: Lisbeth Pedersen Plageskuerne går selvfølgelig ud på, at udstille og få bedømt hoppe- og hingsteplage, men derudover foregår der også mange andre spændende ting. De fleste steder er der BIS-konkurrencer og flere har også mønstringskonkurrencer. Slagelse byder foruden plageskue også på vallakskue og hingsteparade. I Egtved er der også hingsteparade og desuden agility. Sidstnævnte er åbent for alle fjordheste, også selvom de ikke deltager i plageskuet. På Dorthealyst er der også mulighed for at udstille avlsgodkendte hingste. Både her og på Fyn er der tale om fælles plageskuer, hvor der altså deltager mange forskellige racer. Her kan vi som fjordhesteavlere præsentere vore dyr for et bredere publikum, og dette er selvfølgelig væsentligt for at øge andre folks forståelse for vor races kvaliteter. Så ikke mindst ved de fælles plageskuer er det vigtigt at udstille en række gode fjordplage. I Spjald og i Thorsø er der også hingsteparade og begge steder er der mulighed for at konkurrere på afkomssamlinger efter hingste. Udgave 2- fylder en anelse mere Fyns føl og plageskueudvalg for ponyracer har i år 20 års jubilæum og i den anledning kommer Laura Schumann og hendes mand Luis Torres med et showindslag. De gør sammen meget ud af at træne deres heste fra jorden og lægger særlig vægt på, hvordan man kan træne sin unghest, samtidig med at de også giver gode tips og viser sjove tricks med deres to heste. Vodskov byder foruden plageskue og vallakskue på orienteringsridning- og kørsel, hvor der rides/ køres en afmærket rute på ca. 10 km med indlagte poster. Så vel mødt til plageskuerne 2007, vi håber på at se rigtig mange udstillede heste. Lisbeth Plageskuer 2007 Plageskuer 2007 Sted og dato Arrangement Arrangør Adresse Kontaktperson Tilm. Slagelse 14. april Egtved 21. april Dorthealyst 21. april Spjald 28. april Thorsø 29. april Fyn 5. maj Plageskue,vallakskue og hingsteparade Plageskue, hingsteparade og agility Fælles plageskue og hingsteparade. Udpegning af BISvinder for plage og hingste Plageskue og hingsteparade Plageskue og hingsteparade Fælles plageskue Fjordhesten Øst Vejleegnens Norske Hesteavls forening Plageskueudvalget+ Fjordhesten Øst Fjordhesten Vest Hovmarkens Ridecenter, Slagelse Landevej 34, 4200 Slagelse. Egtved Rideskole, Egtvedvej 14 Egtved Knabstrup Møllebakke 6 Knabstrup, 4440 Mørkøv Spjald Rideskole, Kroghedevej 2 A 6971 Spjald Fjordhestens Tidselbjerg Venner, Kronjylland Hestecenter Tidselbjergvej Thorsø Fyns føl- og plageskueudvalg for ponyracer Birgit Poulsen, Græsmarkvej 8, 4632 Bjæverskov, , frist 14/3 HTbirgit@fjordhesten-oest.dkTH eller Niels Mortensen, tlf. 1/ / Birthe Therkelsen, tlf Flemming Strange-Hansen, Tissøvej 23, 4490 Jerslev. Tlf / HTstanstorp@privat.dkTH eller 19/3 HTwww.fjordhesten-oest.dkTH Jørgen Riis Hansen 14/4 Teglgårdsvej 7, 7441 Bording. Tlf HTjrh@fjordhest.comTH eller Tina Christensen, Gl. Landevej 4/4 5, Tøstrup, 8581 Nimtofte Tlf eller HTwww.fjordkron.dkTH Allerupgaard Kaj Larsen tlf / Allerup Bygade eller 5220 Odense SØ HTkaj.veflinge@mail.tele.dkTH 2/4 Bedømmelsen ved plageskuerne foregår efter 10-talsskalaen og der gives i alt 5 karakterer. Karaktererne gives for henholdsvis type, kropsform, fundament, bevægelse og helhed. Bedømmelsen er et udtryk for hvor plagen befinder sig i forhold til avlsmålet. Udstillerne er meget velkomne til at henvende sig til dommerne for at tale om bedømmelsen. 2-årige hopper, som opnår 8 eller derover i helhed kvalificerer sig til 2-års finalen. Mindst én af dommerne skal tilhøre Fjordhesten Danmarks dommerkollegium. Vodskov 20. maj Plageskue, vallakskue og orienteringsridning/ kørsel Nordfjordhesten Tove og Harry Pedersen, Ø. Hassingvej 117, 9310 Vodskov. Helle Bjerregård, Ålborgvej 183, 9362 Gandrup, tlf , HThellebjerregaard@mail.dkTH eller 10/5 HThttp://medlem.spray.se/TH Nordfjordhesten 7

8 Regionalkåring Skal du have en hoppe eller vallak til kåring i 2007 ja så er det allerede nu, du skal til at beslutte dig. Det tager nemlig tid at gøre en hest kåringsklar Af Foto Vivian Skøtt Helle Sievertsen For det første skal hesten jo helst være i den helt rigtige fodringsstand, altså hvor den tager sig bedst muligt ud. Det er jo ikke ligefrem det mest charmerende at komme med en græsfed hest på en kåringsplads. Og at sætte en hest på slankekur 14 dage inden den store dag, vil ofte medføre at hesten får en mat pels og et lidt slattent udseende. Modsat vil en afmagret hoppe heller ikke vise sig fra sin kønneste side. Smeden skal også planlægges. Nogle heste kan godt have ømme hove, hvis de bliver beskåret lige op til kåringen. Ligeledes skal det også besluttes, om hesten skal have sko på. Dertil kommer så træningen, som også betyder meget for fremvisningen af hesten. Hesten skal lære at følge med sin mønstrer og den skal være i god form. Endelig skal man også huske at tage ferie eller i hvert fald en fridag. I år bliver der regionalkåring den 11. juli på Sjælland, den 12. juli på Vejen rideklub og den juli i Ålborg med afsluttende medaljekåring og 2-årsfinale. Nærmere oplysninger følger i maj-nummeret af Fjordhesten og på www. fjordhest.dk Som mange ved, kommer man altså ikke sovende til et godt resultat på kåringspladsen. Men det er jo et spændende projekt, som hele familien ofte deltager i. God fornøjelse vi håber på at se rigtig mange fjordheste til dette års kåring. m Stort udvalg i kvalitetsseler F.eks. kraftig sele, tospand med skagler, liner, læderkobler, hovedtøj, rustfri stålspænder - komplet til to heste... kr ,- Kumteseler, komplet tospand... kr ,- Gypsyseler, komplet tospand, messingsløjfer... kr ,- Princesseler, komplet tospand... kr ,- Økoseler, komplet tospand... kr ,- Ponyseler, komplet tospand... kr ,- Ponysele, enspænder, justerbar... kr. 850,- Saletseler, komplet med messingspænder og -sløjfer... kr ,- Omgangstøj... kr. 350,- Kørehovedtøj... kr. 550,- Tlf Gl. Horsensvej 337 Gjesing DK-8660 Skanderborg 8

9 Dyrskuetid Foråret og sommeren venter rundt om hjørnet og inden længe skal vi tilmelde os årets dyrskuer. Dyrskuerne er et ganske særligt udstillingsvindue. Det er her, vi kan vise vore dejlige fjordheste frem for mennesker uden for vores egen kreds. Det er også i dyrskuedagene, vi har tid til at snakke med gæsterne, når de går igennem staldene og vi får lejlighed til at invitere dem til at hilse nærmere på den charmerende gule hest. Derfor er det en rigtig god idé at tage hestene med på dyrskue, rent bortset fra, at det også er dejligt at være med og tilbringe nogle gode dage sammen med vores venner, fjordhestene og deres ejere. Lisbeth Dyrskuer maj Fjerritslev Dyrskue... Fjerritslev juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue... Aabenraa 2. juni Dyrskuet Hurup...Hurup juni Lemvig Marked og Dyrskue... Lemvig juni Landbrugsmessen Gl. Estrup... Auning 5. juni Nibe Dyrskue...Nibe juni Varde Dyrskue... Varde juni Roskilde Dyrskue... Roskilde 9. juni Fællesskue Mors/ Nordthy...Thisted 9. juni Silkeborg Dyrskue... Silkeborg juni Det Østjyske Fællesskue...Horsens juni Det Fynske Dyrskue... Odense 16. juni Løgstør Dyrskue... Løgstør juni Hjørring Dyrskue... Hjørring?. juni Aalborg Horseshow... Aalborg juli Landsskuet, The National Show...Herning juli Dyrskuet på Bornholm...Almindingen juli Bregentvedstævnet- Børnedyrskue...Haslev 27. juli Dyrskuet i Ribe... Ribe 28. juli Hobro Dyrskue... Hobro juli MidtWest Farmshow... Skive 11. august Dyrskuet i Aulum...Aulum oktober Kimbrerskuet...Aars Foto: Lisbeth Pedersen 9

10 Indekstal et vigtigt redskab i avlen Hesteavl bygger på et samspil mellem racens avlsmål, kåringer (selektion), afprøvninger (materialprøver) og regelsættet. Disse elementer har selvfølgelig gensidigt indflydelse på hverandre og påvirkes hele tiden af den viden, som forskning på området frembringer. Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem120 og 130. Foto: Lisbeth Pedersen Af Flemming Strange-Hansen Avlsmålet er blandt andet grundlag for bedømmelserne ved kåringerne. Beskrivelsen af hesten og de enkelte karakterer I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal fremkommer ved at sammenholde for den hver af disse). Eksempler herpå er: hest, der bedømmes, med avlsmålet. Når man læser lederen i Fjordhesten 184, kunne Type 0,44 man forledes til at tro at dette bør være Forlemmer en 0,22 nem sag. Det er det selvfølgelig ikke. Baglemmer Der 0,23 findes på ingen måde en form for oversættelse mellem avlsmål og karakter, blandt Korrekthed i bevægelse 0,26 andet fordi intet avlsmål indeholder Hos en fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag benyttes ved fuldstændig prioritering af positive og indekstalsberegningerne) negative egenskaber. Derfor vil der altid være 0,32. forskelle i bedømmelserne af den samme Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed at den egner hest, selvom man målrettet arbejder mod sig til at selektere efter. Det gør vi således også ved vore kåringer, specielt hingstekåringen vor der at reducere disse. kræves en helhedskarakter for at opnå kåring. Arvbarhed En helt væsentlig faktor ved selektion af Hos fjordhestene er arvbarheden for helhedskarakteren (den karakter der i dag be- vi således også ved vore kåringer, specielt at den egner sig til at selektere efter. Det gør avlsdyr er de enkelte egenskabers arvbarhed, også kaldet heritabiliteten ( h2 ) altså. Den rækkefølgen skal holdes Nedenstående tekst og grafik sættes i ramme, men skal have samme placering i artiklen som nu, nyttes ved indekstalsberegningerne) 0,32. hingstekåringen hvor der kræves en helhedskarakter for at opnå kåring. fortæller, i hvor høj grad en egenskab videregives til afkommet og er derfor grundlaget Det er således indlysende at helhedskarakteren hos vore heste har så høj en arvbarhed Helhedskarakteren er vist vandret ud af x- for al hesteavl Tager vi udgangspunkt i den helhedskarakter Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene vore heste opnår ved en kåring, afhænger Fordeling af helhedskarakter ved hoppekåringerne i årene den af Egenskabens arvbarhed Miljøets indflydelse. Herunder kommer forhold som hvor godt hesten er opdrættet (fodring, hovpleje etc), klargjort til kåring samt den fejlrisiko, der altid vil være ved en bedømmelse Jo større arvbarheden er, jo større er sikkerheden for at afkommet opnår en helhedskarakterer der svarer til forældrenes. Arvbarheden ligger altid mellem 0 og 1. Er den 0 er der således ingen arvbarhed og en selektion efter en sådan egenskab er således ganske irrelevant (et eksempel herpå er: soignering). Er arvbarheden derimod 1 har miljøet ingen indflydelse (et eksempel herpå er: farve) y Serie 1 Serie 2 Serie 3 Serie 4 Serie 5 Serie 6 x=7 x=8 x=8.2 y=10; x>7 and x<8.2 I Dansk Varmblod har man beregnet arvbarheder for en række egenskaber (da de beregner indekstal for hver af disse). Eksempler herpå er: Type 0,44 Forlemmer 0,22 Baglemmer 0,23 Korrekthed i bevægelse 0, S x 10

11 aksen og procenter op af y-aksen. Eftersom en pæn procentdel af alle fødte hopper kommer til kåring, er kurverne desuden et udtryk for variationen af vore hoppers eksteriørkvalitet. Det er selvfølgelig ikke muligt at lave en tilsvarende kurve for hingstene, eftersom kun få procent af de fødte hingsteføl møder til kåring. Inden da har ejerne selv, og resultater fra plageskuer, selekteret kraftigt. De hingste der møder til hingstekåringen som 2½-års har således en langt større gennemsnitlig eksteriørkvalitet end alle fødte hingsteføls. Går vi derfor ud fra at den gennemsnitlige helhedskvalitet af alle fødte hingsteføl, som for hoppernes vedkommende, er 7 og at den gennemsnitlige kvalitet af de kårede hingste er ca. 8,2, så er S på figuren et udtryk for selektionen. Havde man den samme selektion hos hopperne ville avlsfremgangen pr generation være lig arvelighedsgraden (h2) gange S. Der kan imidlertid avles på alle hopper uanset kvalitet. Her er det således de enkelte avleres selektion, der har betydning for avlsfremgangen, så man må håbe at det fortrinsvis er de gode hopper der avles på. Vurdering af avlskvalitet I ovennævnte eksempel indgår ene og alene dyrets eksteriørbedømmelse. Som nævnt foretages selektionen ved årets hingstekåring på denne måde. Men en hest indeholder selvfølgelig meget mere end blot eksteriøret. Mange erfarne avlere udtrykker således ofte at de vil hellere have en hoppe med 7 i helhed, der er af en god afstamning end en hoppe med 8 af en ringere afstamning. Disse udsagn bygger selvfølgelig på den erfaring at hoppen af den gode afstamning oftest avler bedre end den bedre hoppe af ringere afstamning. En erfaring der også underbygges ved at analysere forskellige hingstes avlsresultater. Men det fortæller selvfølgelig også noget om at en vurdering af en hests avlskvaliteter, kun ud fra dens eksteriør er mangelfuld. Senere når hesten får afkom er det selvfølgelig åbenlyst at disses kåringsresultater er væsentlig når dens avlskvalitet skal vurderes. Man kan således kort sige at i en korrekt vurdering af en hests avlskvalitet bør indgå: Hestens egen bedømmelse Hestens afstamning. Dvs kvaliteten af forældre, bedsteforældre, halvsøskende osv Afkommets bedømmelser set i relation til kvaliteten af den anden forælders avlsværdi Børnebørns bedømmelser ligeledes i forhold til de andre heste i disses afstamning Det er imidlertid umuligt ved manuelle beregninger at lave en tilstrækkelig enkel for- man være glad for at der findes et system der kan inddrage dem alle ved vurderinge avlsværdien og så må man have tillid til at fagkundskaben, der har udviklet systemet det på en så kvalificeret måde, at man kan have tillid til det. Det sidste burde faktisk i nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved, da det som tidligere nævnt er anvendt med s mel der tager højde for alle husdyrproduktioner disse ting ved og være i dag anvendes nødvendigt indenfor at sætte hesteavlen spørgsmålstegn i en række lande. I Danma fremsynet Fjordhestebestyrelse omkring 1990 en af foregangsavlsforbundene da bere beregning af avlsværdien. Tænk blot på at ved, da det som tidligere nævnt er anvendt indførtes indenfor hesteavlen. de tre sidste af ovennævnte områder ændrer med succes i andre husdyrproduktioner og sig hvert år i takt med at f.eks. halvsøskende, i dag anvendes indenfor hesteavlen i en afkom og børnebørn bedømmes række lande. I Danmark var en fremsynet Nedenstående tekst og Fjordhestebestyrelse grafik sættes i ramme, men omkring skal have 1990 samme et placering af i artikl At dette ikke kan gøres tilstrækkelig altså rækkefølgen godt skal foregangsavlsforbundene, holdes da beregningerne ved enkle beregninger kom tydeligt frem, indførtes indenfor hesteavlen. da bestyrelsen ved den ekstraordinære generalforsamling fremlagde idéer omkring et regelsæt uden indekstal. Mange ind- Kort beskrivelse af indeksberegningerne vendte, med rette, at Kort beskrivelse af indeksberegningerne bestyrelsens forslag ved vurdering af en hestens helhedskarakter forældre-,bedsteforældres hingsts avlsværdi (det osv helhedskarakter indekstal byggede kun på gennemsnittet af afkom- halvsøskendes helhedskarakter Matematiske beregninger sikkerhed mets helhedskarakterer) slet ikke tog kvalitet afkoms helhedskarakter ift mødres højde for kvaliteten af mødrene. Det er bl.a her indekstalsberegningerne har deres forudsætninger værdi. Som det fremgår af figuren indgår der en Som det fremgår af figuren indgår der en række forudsætninger for beregningerne. D række forudsætninger for beregningerne. forudsætninger de enkelte avlsforbund selv er med til at fastlægge ud fra faglige krite Brug af indekstal på andre I vores områder forening har vi, Det som er tidligere forudsætninger nævnt, valgt de at benytte enkelte helhedskarakteren avlsforbund bedst selv fortæller med noget til om at hestens fastlægge ekstriørkvaliteter. ud fra ved b Indenfor kvægavl og svineavl, netop hvor fordi økonomi denne karakter er en helt afgørende faktor, Dertil har man kommer derfor følgende: faglige kriterier. udviklet et indeksberegningssystem, Det er der altid helhedskarakteren I vores forening ved har den vi, sidste som bedømmelse tidligere nævnt, der gælder tager højde for alle ovennævnte faktorer ved vurdering af f.eks ydelse og daglig tilvækst. Dette system har været en enorm succes for landbruget og jeg tror ikke, at man i dag kan finde en eneste landmand, der vil af med disse indeksberegninger. Indekstallene, afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser med mere, er alle værdifulde værktøjer, når avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal anvende og hvilke hopper det er værd at satse på i avlen. Det er det samme system, der er videreudviklet til indeksberegninger i hesteavl i alverdens lande. Jeg tror at den skepsis en del af vore medlemmer (og et flertal i bestyrelsen) har overfor disse indekstal, snarere skyldes manglende forståelse for hvordan de fremkommer, end en saglig vurdering af deres værdi. Men en manglende forståelse for hvordan ting beregnes/fungerer er i dag en helt naturlig del af det moderne samfund. Tænk blot på internettet. Hvordan er det opbygget? Det tror jeg kun de færreste har fornemmelse af, men de fleste benytter det fordi det giver en masse muligheder/informationer etc. Jeg tror man skal opfatte indekstalsberegningerne på samme måde. Tillid til fagkundskaben Er man således enig i at alle ovennævnte faktorer indgår i vurderingen af en hests avlsværdi, bør man være glad for at der findes et system der kan inddrage dem alle ved vurderingen af netop avlsværdien og så må man have tillid til, at fagkundskaben, der har udviklet systemet, har gjort det på en så kvalificeret måde, at man kan stole på det. Det sidste burde faktisk ikke 11 valgt at benytte helhedskarakteren ved beregningerne, netop fordi denne karakter bedst fortæller noget om hestens ekstriørkvaliteter. Dertil kommer følgende: Det er altid helhedskarakteren ved den sidste bedømmelse der gælder Medaljehopper med 8 i helhed, tildeles værdien 8½. Dette er gjort fordi disse 8-talshopper ved at opnå medalje, må anses for at være bedre end de øvrige 8-tals hopper. Hvert år korrigeres i forhold til kåringsgennemsnittet. Det vil i praksis sige at en helhedskarakter på 8 et år hvor kåringsgennemsnittet er 6,5 tæller mere end et år hvor gennemsnittet er 7. Herved tages der højde for udsving i bedømmelsesniveauet og en stigende kvalitetsforbedring inden for racen. Som det er sket de sidste 10 år. I forbindelse med afkomssamlinger tildeltes de enkelte plage fra ca 1995 til 2000 en helhedskarakter og indgik derfor i indeksberegningerne. Dette betød at der hurtigere kom information om afkommets kvalitet med i beregningerne. Bestyrelsen ændrede dette i Afviste hingste talte ikke med op til Dette besluttedes fra starten fordi hingste den gang bedømtes strengere end hopper og vallakker. I 2003 forhøjedes pointskravene til de godkendte hingste. Det betød en sammenlignelig pointbedømmelse mellem hopper og hingste og derfor tæller også afviste hingste med fra Indekstal og sikkerhed Som det ligeledes fremgår bliver resultatet af beregningerne et indekstal og en sikkerhed. Sikkerheden fortæller med hvor stor sandsynlighed indekstallet svarer til hestens

12 sande avlsværdi. Derfor stiger dette tal jo flere afkom og børnebørn en hingst får. Ved at betragte årets indekstabeller kan man feks se at en kåret hest uden afkom har sikkerheden 0,56 og at en kåret hest med 107 stk afkom og 528 børnebørn (Rei Halsnæs) har en sikkerhed på 0,95. Sikkerheden bliver aldrig 1. En sikkerhed på 1 ville betyde at indekstallet med 100% sikkerhed er hestens sande avlsværdi. Man kunne også udtrykke det ved at sige, at indekstallet er ikke sandhed, men det er klart det bedst mulige skøn over en hests avlsværdi. Ved udregningen af indekstallet, feks 110, udregner programmet først et tal som feks 7,3, men dette omregnes til et indekstal, hvor gennemsnittet af hele databasens indekstal sættes til 100 og spredningen af tallene bestemmer så om den enkelte hest får indeks 110 eller 115 eller. Fjordhesten Danmarks brug af indekstal Nye følårgange af fjordheste har typisk et gennemsnitligt indeks på mellem 120 og 130. Det betyder således, at ældre heste (også de der ikke er aktive mere) får reduceret deres indeks år efter år, hvilket jo også er fagligt korrekt, da kvaliteten af avlsdyrene hele tiden forbedres. Bemærk at alle aktive hingste har indeks mellem 118 og 139. I 1990, da man startede med indekstal, besluttede man at alle hingste og hopper, der var kåret og havde været avlsaktive i perioden 1970 til 1990 skulle lægges ind i databasen. Det drejede sig om ca. 700 heste. Problemet var imidlertid at vi før 1990 ikke brugte helhedskarakterer, men kun kåringsklasser. Man benyttede derfor følgende oversættelse : II.Kl.B 5 II.Kl.A 6,5 I.Kl. 8 Medalje 8,5 I dag tæller databasen oplysninger om mere end fjordheste. Det er dette system, man ved en ekstraordinær generalforsamling i 1994, indarbejdede i vort regelsæt, således at indekstal har betydning for optagelse i elitestambogen både for hopper og hingste. Indekstallene indgår tillige som stopklods for ældre hingste når sikkerheden er henholdsvis 0,7; 0,8 og 0,9. Dog benytter man det i øjeblikket ikke Et simpelt eksempel hvor databasen kun består af 10 heste Computerberegningerne har ved at tage hensyn til afstamning, halvsøskende, afkom etc givet disse 10 heste tallene 6; 6,3; 6,4; 7,1; 7,1; 7,2; 7,3; 7,5; 8,0; 8,1. Gennemsnittet af disse tal er 7,1, derfor får de to heste med tallet 7,1 et indeks på netop 100. Spredningen (et beregnet mål for hvor spredte tallene er) på disse tal er ca 0,7. Det betyder feks at et tal på 7,1+0,7=7,8 giver indeks 120 og 7,1-0,7=6,4 giver indeks 80. Herudfra kan de 10 hestes indeks feks beregnes til 69, 77, 80, 100, 100, 103, 106, 111, 126, 129. Lad os antage at hesten med indeks 129 er en hingst og at han parres med de fire hopper med indeks: 69, 77, 106 og 111. Næste år fødes fire føl med indekstal hhv , 118, og 120. (Ved fødslen har føllene indekstal som gennemsnit af moderens og faderens). Gennemsnittet af disse fire føl er 110 og gennemsnittet af alle 14 heste i databasen er nu 103. Da gennemsnittet af alle dyr hele tiden korrigeres til indeks 100 vil hestene i databasen således få reduceret deres indekstal med ca. 3, selvom de ikke har været til fornyet kåring, fået afkom bedømt, søskende bedømt etc. i forbindelse med afkomspræmiering og den administrative afkomsvurdering, da hingstene på dette tidspunkt kun har få afkom, men efter min mening burde man nok overveje at gøre dette (feks ved at tage hensyn til mødres indekstal). Internationalt arbejde Som det er mange bekendt har der for få år siden været nedsat en international gruppe af fjordhestefolk, der producerede en international dommerhåndbog og som arbejdede for international dommerudveksling. I den forbindelse diskuteredes også indekstal og det var nogle af deltagernes mål at man en gang i fremtiden kunne have fælles indekstalsberegninger for alle fjordheste uden hensyn til geografien (det har man inden for islandshesteavlen). Dette ville også gøre det mere fair for importerede hingste, der i dag starter med et lavere indeks end de danske fordi deres startindekstal kun kan beregnes ud fra egenbedømmelse og forældres helhedskarakter (denne estimeres sammen med oprindelseslandet og indeholder også en vurdering af forældrenes avlsresultater). Udnyt indekstallenes muligheder I begrundelsen for forslaget om at afskaffe indekstallene ved den ekstraordinære generalforsamling i november, skrev bestyrelsen at vi ikke har haft megen glæde af dem, da bla. ingen ældre hingste er blevet afkåret i de sidste år. Dette er et særdeles dårligt argument. Det har jo intet med indekstal at gøre, men er derimod et spørgsmål om Fjordhesten i Danmarks regelsæt. Synes man at for få ældre hingste afkåres, så må man selvfølgelig skærpe kravene i regelsættet, men det har jo intet med kvaliteten af indeksberegningerne at gøre. Det er imidlertid ikke kun bestyrelsen der skal bruge indekstallene. Det skal de enkelte avlere selvfølgelig også. Indekstallene, afstamningsgitre, kåringsbeskrivelser med mere, er alle værdifulde værktøjer, når avleren skal vurdere, hvilken hingst han skal anvende og hvilke hopper det er værd at satse på i avlen. Fjordhesten Danmark var en gang en foregangsforening, når det drejede sig om avlstiltag. Det synes desværre ikke at være tilfældet længere. I stedet for at skrotte indekstallene føler jeg, at det ville være langt mere fremsynet at arbejde for en international udbredelse af disse, som hos islænderforeningerne. Samtidig kunne man overveje værdien af indekstal også for type, bygning (hoved/ hals, skulder/manke, overlinie/bagpart), fundament (forlemmer, baglemmer) og bevægelse (skridt, trav, galop) eller for alle 8 andre karakterer. Dette arbejdede bestyrelsen med for tre år siden og det blev aftalt med landskontoret, at der skulle køres prøvekørsler. Det blev desværre ikke til noget. m Rubrikannoncer Mangler du en fjordhest? Eller udstyr til den? Eller vil du sælge noget? Prøv med en annonce i Fjordhesten Du kan også annoncere i Hestebørsen på (gratis for medlemmer). Her finder du også salgslisten. Har du ikke netadgang, kan salgslisten fås ved henvendelse til Birgit Mortensen, se side 4 Prisen for rubrikannonce er kr. 75,- for højst 20 ord. Såfremt annoncen er på flere ord, er prisen kr. 75, ekstra for de næste 20 ord, osv. Annonce og betaling skal være Jørgen Skov i hænde senest ved sidste frist for indlevering af stof. Send en check til: Jørgen Skov, Slettingenvej 17, Skallerup Klit, 9800 Hjørring. Tlf Mail: stald.fjordklit@ .dk 12

13 Besøgsven på fire ben Af Lone Bøhme Siden 1995 har der igen været heste på Egegården i Sommersted Skov. I gamle dage var her også heste, da var det to store Belgiere, der sørgede for markarbejdet og hvad der ellers skulle bruges mange kræfter til. De kæmpestore hestesko er stadig at finde rundt om på marken. I 1995 flyttede den første Dansk Varmblodshoppe ind og siden er det gået slag i slag med flere heste og alt hvad avlsarbejdet indebærer, valg af hingst, foling, følskue, hoppekåring, salg mv. Fjordhest i stalden Det stod efterhånden klart, at ridningen ikke helt blev til noget mere enten var hopperne i fol eller også havde de føl. Modet var også dalet en del med alderen, så ridningen havde trange kår. Håbet og ønsket var der dog stadig. Med Annette Schmidt Kristensen som næsten nærmeste nabo, var der hjælp at hente, selvom hun nok ikke syntes at dansen var så nem, for jeg skulle under ingen omstændigheder have en gul hest... Men efter lange og drøje overvejelser blev der dog indkøbt en hest, der var gul, nemlig Mars Rud FJH 711. Arbejdet kalder Som avlshingst i den danske fjordhesteavl er der mange ting at leve op til. En ting er at være herre i stalden, selvom alle hopperne er af mærket Dansk Varmblod og derfor bliver serviceret af andre hingste fra hele verden. Så er der ridningen som både foregår i sandkassen, på hyggeture i naturen og over forhindringer. Det bedste springresultat til dato fik Mars på Vilhelmsborg ved DM/EM i 2006, hvor det blev til en flot 2. plads i B-finalen i EM med Marianne Sørensen som chauffør. En dag, hvor jeg snakkede med Lone, fortalte hun om sit job som social- og sundhedsassistent på Sommersted Plejehjem og om hvor stor glæde det gav beboerne, når hun tog Mars med på job. Det skal vi da lave en artikel om, sagde jeg, og en dato for interview blev aftalt. Men inden det kom så vidt havde Lone sendt denne glade og tankevækkende artikel om Mars Rud FJH 711 og et plejehjem i det sønderjyske. Aksel, der er omtalt i artiklen, hedder ikke Aksel i det virkelige liv, og artiklen er godkendt af lederen af plejehjemmet. Birgit kan fungere hurtigt vendt til positive vibrationer. Nytænkning, nye idéer og frem for alt et godt humør er noget, der kendetegner atmosfæren på plejehjemmet. Dagligdagen handler nemlig om at gøre en forskel for de ældre mennesker, der bor på plejehjemmet og derfor gøres hver dag til noget særligt. Besøgsvennen Der kommer så Mars Rud ind i billedet. Selvom Egegården ligger ude ved skoven, ja nærmest uden for lov og ret, er der kun ca. 3 km ind til Sommersted Plejehjem. Det er tydeligt at mærke på Mars, når han fornemmer at turen går mod byen, så kunne det jo være, at der lige kunne blive tid til en lille afstikker ind til plejehjemmet. Her er nemlig rart at være - også når man er en hest. Opgaven som besøgshest har Mars Rud taget på sig, og han gør det med glæde. Der er nemlig altid nogen, der kommer ud for at snakke, klappe og nusse, hvilket ikke er helt af vejen, når man som Mars er en livsnyder. Stedets leder Christel Johannson er også frisk på en ridetur rundt i gårdpladsen, hvis en ellers travl arbejdsdag tillader det. Lone og Mars på besøg på Sommersted Plejehjem. Minder fra ungdommen Det der kendetegner den generation der bor på plejehjem anno 2007 er, at langt de fleste har haft en stor berøringsflade med heste. En del kommer fra landet, hvor samarbejdet med hesten udgjorde en stor del af dagligdagen. I byerne var det også hesten der prægede aktiviteterne. Selvom man i løbet af sin alderdom får sygdommen demens, er der stadig ting og øjeblikke, der står skarpt fra ungdommen. Nogle gange kan det være meget svært at finde samtaleemner med den demente, da ordene og forståelsen af dem er meget langt væk. Så hjælper det, når genstanden her Mars pludselig står dér uden for vinduet - lyslevende. Den glæde og genkendelse, der er i de ældres øjne er guld værd. I Sommerfuglen bor der en ældre mand, her kaldet Aksel, som er svært præget af frontal-skade. Det vil sige, at den forreste del af hjernen er skadet det er bl.a. her evnen sidder til at være social, kunne drage omsorg for andre og ikke gøre upassende ting. Populært siger man, at Emma Gad er ødelagt, når personer er frontal-skadede. Foto: Anja Petersen Plejehjem og dyr Noget helt andet er at gøre en forskel for mennesker, der har levet et langt liv og nu af den ene eller anden grund er flyttet ind på et plejehjem. Sommersted Plejehjem er som navnet fortæller et plejehjem, hvor der bor 40 ældre mennesker. Alle er på en eller anden måde kommet i den situation, at deres egne ressourcer ikke slår til i eget hjem længere. På stedet er der også et demens afsnit - Sommerfuglen. For at plejehjemmet skal blive et så godt alternativ til eget hjem som muligt, er der megen opmærksomhed på at den enkelte borger føler sig hjemme i de ellers nye omgivelser. Det vil bl.a. sige, at hvis man har en kat eller hund, flytter den selvfølgelig ind sammen med borgeren. Dette kræver vilje og indlevelsesevne fra personalets side, men med en daglig leder der gør alt for stedet, bliver tvivlen om, hvorvidt tingene 13