Evaluering af Integrationsministeriets støtte til lektiehjælpsordninger i perioden 2006 til 2009 RAPPORT

Transkript

1 Evaluering af Integrationsministeriets støtte til lektiehjælpsordninger i perioden 2006 til 2009 RAPPORT Juni 2010 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Lektiecafeernes resultater Anbefalinger Indledning Baggrund for indsatsen Lektiehjælpspuljens og Brug for alle unges formål Evalueringens fremgangsmåde Rapportens opbygning Katalogisering af støttede projekter Hvilke projekter er støttet Hvorledes er projekterne støttet Deltagerne i lektiehjælpscaféerne Antal deltagere og omkostninger Opsummering Kvalitativ analyse Styrkelse af faglige kompetencer Styrkelse af personlige kompetencer Styrkelse af sociale kompetencer Pædagogisk fokus Anvendelse af IT Kompetencer hos frivillige lektiehjælpere Samarbejde med forældrene Samarbejde med skolen Samarbejde med foreninger og organisationer Samarbejdet med Integrationsministeriet, herunder Brug for alle unge Opsummering Best practice for lektiecaféerne Konklusion Hvorledes lektiecaféerne har nået de opsatte mål Hvilke forhold, har virket fremmende for opnåelse af målene? Opsummering Anbefalinger Målretning af indhold og målgruppe for projekterne Understøttelse af projekternes organisering og forankring Udvælgelse og løbende katalogisering Bilag A: Fremgangsmåde i undersøgelsen Evalueringstilgang Evalueringsaktiviteter Bilag B: Fokus i den kvalitative analyse af fem udvalgte projekter Fokus i interviewene Bilag C: Beskrivelse af fem lektiecaféer Oversigt over de udvalgte lektiecaféer Herning Fodboldklub KFUM Vollsmose Bibliotek Biblioteksstyrelsen Københavns Internationale Forening (KIF), Tingbjerg København Nord-Vest Privatskole Red Barnet Ungdom- Ind i livet ud i verden Horsens Søndermarkskolen Bilag D: Vurdering af umiddelbare resultater NIRAS Analyse & Strategi i

3 1. Resume Integrationsministeriet har siden 2003 støttet oprettelse af lektiecaféer for nydanske børn i grundskolen, hvis formål har været at bidrage til at styrke flere unge nydanskeres faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på, at de kan afslutte grundskolen med tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. NIRAS har udført en evaluering af Integrationsministeriets støtte Evalueringen har fokuseret på, i hvilket omfang lektiehjælpscaféerne har levet op til de opsatte formål, de forventede resultater, og hvad der har understøttet dette. Efter en kort indledning præsenteres en katalogisering og kvantitativ analyse af de støttede projekter. Derefter analyseres fem cases og de eksempler på best practice, der er fremkommet. Endelig er der i rapporten en konklusion og en række anbefalinger. Dette resume fokuserer primært på rapportens konklusioner og anbefalinger. 1.1 Lektiecafeernes resultater Gennem Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge er en lang række caféer blevet støttet økonomisk af Integrationsministeriet, og rigtig mange børn og unge har fået et tilbud, som de ellers ikke ville have fået. I alt er 41 projekter med samlet set 342 lektiecaféer støttet af de to puljer i perioden Analysen viser, at hver lektiecafé i gennemsnit har 24 deltagere pr. uge 2, hvilket er et tal, der dækker over en stor variation. Et forsigtigt estimat viser, at knap børn er blevet hjulpet hver uge i den periode, som analysen dækker. Dette tal baserer sig på en sammenregning af cafeernes deltagerantal i den periode, som de hver især er blevet støttet. Lektiecaféernes tilbud er især rettet mod nydanske skoleelever i mellemtrinnet og udskolingen, men der er også støttet lektiehjælpsordninger målrettet nydanske unge på ungdomsuddannelserne samt yngre børn i grundskolen. Analysen viser, at projekternes beskrivelser af målgruppen afspejler definitionen heraf i de to ordninger. Lektiehjælpspuljen har generelt et lidt yngre publikum, mens Brug for alle unge især er rettet mod udskolingen og ungdomsuddannelserne. Den faktiske deltagelse i lektiecaféerne har været nogenlunde lige fordelt mellem kønnene at skønne ud fra opgivne gennemsnitstal, hvilket må vurderes at være godt, henset til at drengene som er fagligt svagest generelt er sværere at få til at deltage i lektiecaféer. Den ligelige fordeling kan forklares ved den særlige drenge-indsats, som foregår i en lang række caféer, som særligt er støttet af Brug for alle unge. Det er dog en væsentlig observation, at pigerne tillige er godt repræsenteret også på de projekter, hvor drengene har været i særlig fokus. En stor del af caféerne har en udfordring med at inkludere udadreagerende unge særligt drenge -, samtidig med at mange har et mål om, at flest mulige får lektiehjælp. Konkret er der gode erfaringer med at tilgodese fysiske aktiviteter, såfremt deltagerne har behov for at røre sig, når de er i lektiecaféen. Der er dog stor variation på dette punkt. Samtidig viser analysen også, at lektiecaféerne dækker et udtalt behov hos en bred gruppe af nydanske børn og unge, især nydanskere som ikke nødvendigvis er voldsomt udadreagerende og i mindre grad konfliktende. Udover den store deltagelse af nydanske unge er der også etniske danskere i flere af cafeerne. Af casene fremgår det desuden, at behovet for lektiehjælp i mange lektiecaféer er større end det det, som tilbuddene umiddelbart kan rumme. 1 Dette dækker over, at nogle projekter er igangsat i 2010, hvorfor dette årstal i nogle tilfælde er anvendt. Udvælgelsen af lektiecaféerne er foretaget på baggrund af indgåede samarbejder i 2006 og 2009 samt planlagte samarbejder for Analysen er foretaget med udgangspunkt i data pr. den 1. marts Det bør bemærkes, at tallet også dækker over en række gengangere i de caféer, der er åbne flere gange om ugen. Dette er uddybet i bilag A. NIRAS Analyse & Strategi 1

4 1.1.1 Deltagernes udbytte Samlet set vurderes det, at deltagernes faglige kompetencer styrkes væsentligt af deltagelsen i lektiecaféerne. Vi har ifølge tilbagemeldingerne fra casebesøgene registreret, at deltagerne forbedrer deres standpunkter. Det drejer sig ikke bare om færdigheder, der kan anvendes i skolen. Deltagelsen i lektiecaféerne er også en træning og styrkelse af det danske sprog i al almindelighed. Tilbagemeldingerne viser, at deltagerens muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse forbedres betydeligt ved deltagelse i lektiecaféer. For pigerne gælder det, at de især får styrket troen på, at de har de faglige kompetencer, der skal til, og derfor bliver gladere for at gå i skole og deltager mere. For drengene handler det i høj grad om at blive mødt fordomsfrit og få hjælp til de ting, der er problemer med, således at de føler sig respekteret, set og anerkendt. De personlige kompetencer omhandler deltagernes fremtidsdrømme og deres uddannelsesønsker. Her er det især bemærkelsesværdigt i casene, at deltagerne i lektiecaféerne får forbilleder gennem lektiehjælperne, men i lige så høj grad igennem hinanden, hvor de ældre deltagere ofte støtter de yngre. Flere deltagere oplever at være blevet mere bevidste om deres egne kompetencer og at have fået større selvtillid. Desuden er der eksempler på, at deltagerne har fået værktøjer til at håndtere og minimere konflikter. Det er også tydeligt, at der til en vis grad er sket en styrkelse af de sociale kompetencer. Casene viser, at deltagerne i lektiecaféerne har fået styrket deres sociale kompetencer, da de har tillært sig nye handle- og reaktionsmønstre gennem kulturelle møder med hinanden og med lektiehjælperne Sådan opnås målene Det er evident, at de frivillige lektiehjælpere har en vital betydning for indsatser som denne. Analysen viser, at der i gennemsnit er 8-9 frivillige lektiehjælpere pr. lektiecafé. Langt de fleste anvender udelukkende frivillige lektiehjælpere. Det er bemærkelsesværdigt, at det frivillige arbejde gør stort indtryk på deltagerne især det, at de møder en voksen, der arbejder ulønnet for dem og er imødekommende og forstående. Der er forskel på, hvilke kriterier caféerne bruger til at rekruttere deres hjælpere. Få caféer rekrutterer meget selektivt deres lektiehjælpere efter pædagogiske kriterier, hvor andre i højere grad tager de hjælpere, som de kan få, og gerne samarbejder med hjælpeorganisationer om rekrutteringen. En anden udfordring, der er kommet tydeligt frem i casene, er behovet for at sikre fastholdelse og motivation af lektiehjælperne. Nøglen hertil ligger bl.a. i at sikre støtte og opmærksomhed til hjælperne. En væsentlig spiller i forhold til organiseringen er projektlederen i lektiecaféerne. Nogle caféer (især de større) har haft en lønnet koordinator, men ellers har projekterne især været drevet frivilligt. Her har støtten fra Integrationsministeriets faglige konsulent været afgørende. Det er dog væsentligt, at størrelsen og professionalismen i en række projekter har haft betydning for forankringen af projektet. Den kvantitative analyse viser, at af de projekter, hvis støtteperiode er ophørt, er ca. halvdelen fortsat efter støtteophøret. En vurdering kunne være, at de større projekter, som oftest fortsætter, typisk har et internt netværk og en koordination, der sikrer kontinuitet, erfaringsudveksling og støtte undervejs. Et andet centralt element, som er fremkommet under især den kvalitative del af analysen, er, at de store, velgørende organisationer, som fx Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og Dansk Flygtningehjælp spiller en central rolle i mange af projekterne også dem, der ikke er deres egne i forhold til rekruttering og administration af den frivillige hjælp. Nogle caféer kan anvende udendørsfaciliteter, et caféområde eller andre klubfaciliteter, mens andre ikke har disse muligheder. De caféer, som har begrænsede faciliteter, har stor fokus på ro, struktur og orden og har i overvejende grad fokus på lektielæsning og skolefaglige kompetencer. Modsat har de caféer, som også har en anerkendende tilgang, i højere grad fokus på at skabe rum for andre aktiviteter end lektielæsning og arrangerer som en del af deres program ekskursioner for deltagerne. Økonomien er også central. I alt er der bevilget godt 13,5 mio. kr. til de projekter, som evalueringen har fokuseret på. I gennemsnit er der givet mellem ( Lektiehjælpspuljen ) og ( Brug for alle unge ) for hver lektiecafé. Dette dækker dog over, at Brug for alle unge ofte har givet bevillinger til mere udviklingsorienterede projekter, ligesom der er flere deltagere pr. lektiecafé pr. uge i Brug for alle unges projekter. Der er i NIRAS Analyse & Strategi 2

5 gennemsnit omkring 24 deltagere pr. uge pr. lektiecafé. En udregning har vist, at det koster ca. 92 kr. pr. deltager pr. uge at give lektiehjælpstilbud. Anslagsvist betyder dette, at det med den givne brug af frivillige og andre forudsætninger for projekterne, som analyseret i denne rapport koster mellem kr. og kr. pr. deltager pr. år at tilbyde denne form for lektiehjælpscaféer. Denne udgift dækker både over drift, etablering og administration, og at selve etableringen i flere af de støttede projekter udgør en betydelig andel heraf. Selvom der i stort omfang anvendes frivillige hjælpere, så er den pædagogiske faglighed i caféerne særdeles væsentlig for deltagernes udbytte. Nogle steder er der tale om en bevidst og italesat pædagogisk metode; andre steder er det op til den enkelte lektiehjælper, hvordan han eller hun vil gå til opgaven. Det bliver tydeligt i analysen af casene, at har man ikke en fælles italesat anerkendende pædagogisk praksis, har man sværere ved at rumme de unge og især drenge som har et højt aktivitets- eller støjniveau. De steder, hvor man ikke har en anerkendende tilgang, og det alligevel er lykkedes, er drengene ofte stærke fagligt set eller socialt velfungerende. Casene illustrerer, hvor stor motivation det giver deltagerne, at der er nogle frivillige, der vil hjælpe dem og at de faktisk kan få et godt udbytte af hjælpen. Der er især fire elementer ud over selve lektielæsningen, som analysen har vist som centrale i forhold til deltagernes motivation. For det første motiveres mange børn og unge af, at de i lektiecaféerne møder forbilleder. Ud af den gode lektiehjælp vokser en række nye billeder af fremtidsmuligheder. Lektiehjælperne går forrest og er gode forbilleder for børnene, og de børn, som har været i caféen længst, bliver i flere tilfælde forbilleder for andre børn. For det andet har man nogle steder med gode resultater brugt belønning. Der arbejdes med enkle belønningsstrukturer, fx et stykke frugt, eller at ekstra arbejde udløser en lille fest i caféen eller en tur ud af huset. For det tredje har flere caféer forventning om, men begrænsede positive erfaringer med, positive resultater ved inddragelse af forældre. Med undtagelse af de etniske foreningers lektiecaféer har caféerne generelt en udfordring med kontakten til forældrene. Endelig for det fjerde er der vægtige eksempler på, at muligheden for individuel vejledning og kvalificeret faglig sparring især for de ældre deltagere er en væsentlig motivationsfaktor. 1.2 Anbefalinger Analysen peger på en række centrale faktorer, der virker fremmende på opfyldelsen af de planlagte mål. I rapporten og en i særskilt folder er der udarbejdet særlige anbefalinger til projekterne i form af best practice eksempler. På baggrund af analysen er der endvidere fremkommet en række anbefalinger til kommende ministerielle initiativer inden for tre områder. For det første beskrives en række anbefalinger inden for prioritering af indhold og målgruppe for projekterne. Tema nummer to kredser om understøttelse, organisering og forankring og endelig som det tredje behandles udvælgelse og løbende monitorering af puljemidlerne Prioritering af indhold og målgruppe for projekterne Pædagogisk praksis en anerkendende tilgang: Det er centralt at sikre, at lektiehjælperne i lektiecaféerne har en forankret pædagogisk praksis og konkrete værktøjer samt tilbydes afgrænset og differentieret kompetenceudvikling (online og tilstedeværelse) og netværksaktiviteter, vejleding og sparring (gerne med eller organiseret af Integrationsministeriet eller Brug for alle unge). Herved kan man sikre, at hjælperne får et fælles sprog, får en tryghed i at anvende konkrete værktøjer og får et fælles ståsted, således at de i højere grad kan imødekomme, målrette og facilitere anerkendende læreprocesser for deltagerne. Aktiviteter og rum for læring: De caféer, som har mulighed for at tilbyde deltagerne fleksible rammer det være sig at arbejde i store grupper, at sidde to og to, at få individuel vejledning og derudover at kunne være fysisk aktive, have mulighed for at få lidt at spise, samtale eller lege med andre deltagere kan i højere grad rumme de deltagere, som ellers har svært ved at indordne sig i caféerne og i skolens normale rammer. Samtidigt virker det befordrende for de øvrige deltageres indsats. Det er oplagt at imødekomme ønsket om andre aktiviteter i højere grad, både fordi det motiverer deltageren til at yde en ekstra indsats, idet det giver dem flere positive billeder på at være nydansk, og fordi NIRAS Analyse & Strategi 3

6 det giver muligheder for at skabe flere sociale relationer, og endelig sikrer grundlaget for en bedre integration. Forbilleder: At være forbillede og at få et forbillede giver børnene forskellige nye adfærdsmønstre og nye billeder af, hvad de kan arbejde for at opnå. Særligt de nydanske forbilleder er konkrete forbilleder som nogen, der har en sammenlignelig baggrund, og derfor kan de vise en vej for deltagerne. Både de etniske danske og nydanske forbilleder giver deltagerne nye og nuancerede billeder på det at være dansk. Deltagerne kan dermed inspireres til at tage det til sig, som de kan bruge set i forhold til deres egen identitetsdannelse. Derfor er der god mening i fortsat at søge at rekruttere etnisk danske såvel som nydanske hjælpere i alle aldre. Fastholdelse og rekruttering af unge deltagere: Hvad angår deltagere i udskolingen, kan indsatsen med fordel styrkes, da denne gruppe er særligt svær at tiltrække og fastholde. Er man nydansk ung og skal i gang med en ungdomsuddannelse eller en professionsuddannelse, konfronteres man med ukendte kulturelle og uddannelsesmæssige forforståelser og abstrakte begreber. Dette kan lektiecaféerne være med til at klæde deltagerne på til at håndtere. Derfor er det vigtigt at have et godt tag i dem tidligt. I den sårbare situation, det er at afslutte grundskolen og påbegynde en ny uddannelse, har de unge behov for at få en individuel vejledning i trygge omgivelser. Dette fordrer tid, rum, fleksibilitet og faglighed. Et særligt fokus kan med fordel lægges på at hverve og fastholde eleverne. Dette kan også ske ved at skabe gode lektievaner hos de yngre. Der er dog eksempler på, at også børn med gode lektievaner har tendens til at falde fra, når de når udskolingen. Samarbejde med forældre: At involvere forældrene kan rumme et stort potentiale og sikre fremmøde for især de yngste (0.-5. klasse). De nydanske foreninger har kontakt til mødrene og har ofte rum og ressourcer til, at mødrene kan mødes med andre mødre. Mødrenes accept og viden om, hvad der foregår i caféerne, er essentiel for kendskabet til og udbredelsen af caféerne. Forældredeltagelse for ældre deltagere (6. klasse og derover) synes ikke umiddelbart efterspurgt og virker antagelig i mindre grad motiverende for deltageren. Derfor anbefales det, at man aktivt tager stilling til, hvilken rolle man ønsker, at forældrene skal spille i lektiecaféerne, da det tydeligvis har forskelligartede effekter Understøttelse af projekternes organisering og forankring Organisering: Der er caféer der i særlig grad har udmærket sig ved, at har været gode til at skabe sammenhæng mellem deltagere, deltageres forældre og de frivillige. Det er blandt andet lykkes fordi disse caféer har haft en blanding mellem etnisk danske og nydanske lektiehjælpere. Derfor anbefales det, at støtte rekruttering af forskellige hjælpere og fokusere på projekter med nydanske koordinatorer og projektledere. Derudover viser det sig givtigt for lektiecaféerne at samarbejde med velgørende organisationer om fx hvervning af lektiehjælpere. Sparring fra Integrationsministeriet / Brug for alle unge : De projekter, som har fået faglig hjælp fra Integrationsministeriet, har oplevet stort engagement, god faglig sparring og stor imødekommenhed fra Integrationsministeriet. I praksis er denne sparring foregået med Brug for alle unges konsulent på området, hvad enten lektiecaféen er støttet gennem Lektiehjælpspuljen eller Brug for alle unge. Projekter, der er opstartet under Brug for alle unge har oplevet et stort engagement og faglig sparring gennem konsulenten, hvilket har bidraget positivt til opstartsfasen. Den opsøgende rolle har virket positivt i forhold til at opstarte nytænkende projekter i nye rammer. Ligeledes har projekter under Lektiehjælpspuljen oplevet at kunne få støtte til at udvikle nye tilbud. Derfor anbefales det, at Integrationsministeriet i Brug for alle unge fortsat arbejder opsøgende og udfarende i forhold til nye projekter i alternative rammer, ligesom det anbefales, at man fortsat yder støtte til de velfungerende projekter, der kan have god gavn af støtte til at udvide og udvikle aktiviteter og tilbud. Samarbejde, koordinering og rekruttering: I de besøgte projekter har projektlederen eller koordinatoren spillet en central rolle for lektiecaféens succes. Derfor ligger der et stort potentiale i at holde på koordinatorerne så længe som muligt og derudover gøre et koordinatorskift så enkelt og effektivt som muligt. Det fordrer kontinuitet, introduktion og oplæring. Da det især er de mindre projekter, der lukker efter endt støtteophør, er det en anbefaling at sikre, at disse opmuntres og fastholdes, samt at der i mindre projekter er særlig fokus herpå. Det kan bl.a. være gennem opkvalificering eller gennem et netværk af NIRAS Analyse & Strategi 4

7 projektledere, der kan støtte hinanden og udveksle erfaringer. Evt. oprettelse af en lektiecaféportal, hvor der kan erfaringsudveksles mellem koordinatorer og frivillige i lektiecaféerne Udvælgelse og løbende katalogisering Det har undervejs i analysen af det kvantitative materiale vist sig, at det er unødigt omkostningsfuldt at skabe sig overblik over støttemidlernes fordeling og lektiecaféernes profiler. For at forbedre Integrationsministeriets samlede overblik over støttede ordninger kan det være hensigtsmæssigt at sikre en stringent løbende dataindsamling, evt. ved at tilpasse ansøgningsskemaer og afrapporteringsskabeloner med en række udvalgte, lukkede spørgsmål, fx vedr. antal deltagere pr. uge. Det kan anbefales at få tydeliggjort fra de større støttemodtagere, hvilke caféer støttemidlerne går til. Det skal ligeledes tydeliggøres fra støttemodtagers side hvilke caféer støttemidlerne går til. Det er især svært at kortlægge i de velgørende organisationer samt Biblioteksstyrelsen, da disse har rigtig mange lektiecaféer. NIRAS Analyse & Strategi 5

8 2. Indledning Integrationsministeriet har siden 2003 støttet oprettelse af lektiecaféer for nydanske børn i grundskolen, hvis formål har været at bidrage til at styrke flere unge nydanskeres faglige, sociale og personlige kompetencer med henblik på, at de kan afslutte grundskolen med tilstrækkelige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne indsats har især udmøntet sig i de to støttemuligheder gennem henholdsvis Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge, som er genstand for denne evaluering. Evalueringen berører de lektiehjælpsordninger, der har været støttet i perioden 2006 til Formålet med evalueringen er at evaluere, i hvilket omfang lektiehjælpscaféerne har levet op til de opsatte formål og forventede resultater samt at analysere, hvilke forhold, herunder administrative omkring den konkrete implementering af lektiecaféerne, der fremmer opfyldelsen af de planlagte mål, resultater og kriterier. Denne rapport indeholder resultaterne af evalueringen, ligesom der er produceret en folder om best pratice. 2.1 Baggrund for indsatsen Det er regeringens målsætning, 3 at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag påbegynder 95 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse, men kun knap 84 % 4 gør den færdig. Især på erhvervsuddannelsesområdet og blandt gruppen af unge indvandrere og efterkommere af indvandrere er frafaldet stort. 5 For indvandrere/efterkommere gælder, at 64 % af drengene og 79 % af pigerne forventes at opnå mindst én ungdomsuddannelse. 6 Tallene for en hel ungdomsårgang er til sammenligning 80 % for drengene og 87 % for pigerne. Det vil sige, at frafaldet på ungdomsuddannelserne hos nydanske unge er dobbelt så stort som hos etnisk danske unge, hvor drengene står for majoriteten af dette frafald. Flere undersøgelser peger på, at unge med nydansk baggrund ikke har tilstrækkelige faglige og sociale kompetencer, 7 og ofte trods gode intentioner ikke har den fornødne hjælp fra hjemmet til at gennemføre en ungdomsuddannelse. For netop disse unge har Integrationsministeriet iværksat en række forskellige ordninger. To ordninger: Brug for alle unge og Lektiehjælpspuljen har etableret en lang række lektiehjælpstilbud for nydanske unge rundt om i landet. Disse tilbud skal bidrage til at give de unge de fornødne kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og bidrage til opfyldelsen af regeringens 95 %-målsætning. 2.2 Lektiehjælpspuljens og Brug for alle unges formål Integrationsministeriet iværksatte i 2003 kampagnen Brug for alle unge og den sidste bevilling fra satspuljen til ansøgningspuljen Lektiehjælp for børn og unge (Lektiehjælpspuljen) løb fra 2006 til Begge disse indsatser har til formål at udvikle de faglige kompetencer hos nydanske børn og unge, så de har de samme muligheder for at få en ungdomsuddannelse som andre unge. Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge har støttet en lang række forskelligartede projekter, som hver især har søgt at opfylde formålet med lektiehjælp. De to indsatsers formål og dermed udmøntning adskiller sig fra hinanden og er derfor kort skitseret i det følgende. 3 Kilde: uvm.dk 4 Kilde: UniC statistik og analyse 3. juni Kilde: stm.dk 6 Kilde: UniC statistik og analyse 3. juni Kilde: UniC statistik og analyse 3. juni 2009 NIRAS Analyse & Strategi 6

9 Lektiehjælpspuljen" 8 har til formål at yde støtte til etablering og videreudvikling af frivillige lektiehjælpsordninger for nydanske børn og unge med henblik på, at de opnår tilstrækkelige faglige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse og derigennem opnår en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De specifikke formål har varieret inden for perioden, idet der i 2006 og 2007 især blev fokuseret på større projekter, forældreinddragelse og lokal opbakning til projektet. I 2008 var fokus især på de erhvervskompetencegivende uddannelser, ligesom der var fokus på projekternes gennemslagskraft, innovation og efterfølgende forankring. I 2009 blev der især lagt vægt på at tilbyde lektiehjælp i andre miljøer som fx sportsklubber samt på forældreinddragelse. Lektiehjælpspuljen er en mere traditionel ansøgningspulje, hvor der laves opslag med udgangspunkt i finanslovens beskrivelse. Derefter har det været muligt at byde ind med forskellige projekter gennem en skriftlig ansøgning til Integrationsministeriet. Der er således tale om, at projekterne kan ansøge om penge inden for en rimelig fast defineret indholdsmæssig ramme. Udvælgelse sker med udgangspunkt i de objektive kriterier, som ministeriet har beskrevet. Der gives alene støtte til gennemførelsen af projektet, og kun begrænset støtte til fx etablering (fx indkøb af inventar). Det forudsættes, at der er en etableret organisation bag projektet. Indsatsen Brug for alle unge daterer sig tilbage til 2003, men evalueringen fokuserer på projekter opstartet i 2006 og fremefter. 9 Formålet med Brug for alle unge er at sørge for, at unge med etnisk minoritetsbaggrund påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse på lige fod med etniske danskere. Formålet med Brug for alle unges lektiehjælpsordninger har varieret lidt i perioden, men der har særligt i de sidste år været et særligt fokus på at nå nydanske drenge. Udgangspunktet har været at arbejde med at tilbyde lektiehjælp i de miljøer, hvor de unge i forvejen færdes. Generelt indebar projekterne først støtte til lektiehjælp på skoler og i beboerforeninger, og i de senere år er indsatsen karakteriseret ved afprøvning af alternative tilgange til lektiehjælp bl.a. ved at tilbyde lektiehjælp i kombination med sport eller i afvekslende omgivelser som fx i en fodboldklub eller online i pilotprojekter. Mens projekterne i Lektiehjælpspuljen baserer sig på et ansøgningsskema, så formaliseres Brug for alle unges projekter i samarbejdsaftaler, der ofte formuleres i samarbejde med Brug for alle unge. Den konkrete opfølgning på projekterne sker ofte gennem deltagelse af Brug for alle unges konsulent i en styregruppe. Brug for alle unge har en anderledes og mere fleksibel tilgang end Lektiehjælpspuljen. Gennem Brug for alle unge afprøves og udvikles en række nye tiltag. Brug for alle unge er baseret på en faglig konsulent med meget udadvendte opgaver. Konsulenten har således føling med, hvad der sker i lektiecafé-miljøet, han yder sparring, finder nye steder og opsøger nye projekter. Projekterne er derfor ofte karakteriseret af at være mere dynamiske og mindre organiserede på forhånd, ligesom de mere fleksibelt og dynamisk kan ændre sig undervejs, hvis den eksplorative tilgang giver anledning til det. Ligeledes er projekterne kendetegnet ved at have højere etableringsomkostninger, da caféerne ofte ikke er placeret i miljøer, der er indrettet med henblik på læring (som skoler, biblioteker mm.), men i foreninger som fx sportsforeninger. Støtte til lektiecaféer gennem Brug for alle unge har ikke så mange fastlagte procedurer som lektiehjælpspuljen, men skal naturligvis leve op til Brug for alle unges formål og handleplan, samt de udarbejdede samarbejdsaftaler Mellem disse puljer er en række gråzone -projekter, primært større projekter kategoriseret under Lektiehjælpspuljen (fx Biblioteksstyrelsen og Ungdommens Røde Kors), hvor Integrationsministeriets faglige konsulent bistår bl.a. ved at sidde i styregruppen. 2.3 Evalueringens fremgangsmåde Som udgangspunkt for evalueringen anvendes en virkningsteoretisk tilgang. En virkningsevaluering giver viden om, hvad der virker, for hvem, hvordan og hvorfor samt i hvilken kontekst. 10 Evalueringen har som omdrejningspunkt en forandringsteori, hvilket betyder, at formål og forventede virkninger ekspliciteres, og 8 Lektiehjælpspuljen er funderet på finansloven , og er i den periode, evalueringen fokuserer på, blevet uddelt ved løbende ansøgningsrunder i 2006, 2007, 2008 samt med én ansøgningsfrist i Brug for alle unge er funderet på finansloven og Der er i den periode, som evalueringen fokuserer på, blevet uddelt midler i 2006, 2007, 2008, 2009 og De projekter som indgår i evalueringen er udvalgt på baggrund af de projekter, som Brug for alle unge pr. den 1. marts 2010 havde støttet eller forventede at støtte i løbet af Se Peter Dahler Larsen (2006): Virkningsevaluering, i Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup: Nye veje i evaluering, Acedemia NIRAS Analyse & Strategi 7

10 målopnåelsen dermed vurderes med udgangspunkt heri. Forandringsteorien for lektiehjælpsordningerne præsenteres nedenfor. En forandringsteori giver mulighed for at holde projekterne op imod de mål, som Integrationsministeriet og Brug for alle unge har sat for indsatserne. Samtidig fordrer diversiteten i både projekternes aktiviteter, kontekster, målgrupper, ressourcer og organisering en tilgang, der kan rumme dette. Derfor har evalueringen anvendt en række metoder, en såkaldt metodetriangulering, til at belyse forandringsteorien: I dette afsnit beskrives anbefalinger til kommende ministerielle initiativer vedr. lektiehjælpsordninger med henblik på at forbedre nydanske børn og unges sociale, personlige og faglige kompetencer for at ruste dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. Disse anbefalinger omhandler både hvad man bør fokusere på ved udvælgelse af nye projekter og hvordan Integrationsministeriet og Brug for alle Unge kan understøtte eksisterende og kommende projekter. Anbefalingerne kredser omkring tre temaer, nemlig (1) prioritering i forhold til indhold og målgruppe for projekterne, (2) understøttelse af organisering og forankring og endelig (3) udvælgelse og løbende monitorering. 2.4 Målretning af indhold og målgruppe for projekterne Pædagogisk praksis, anerkendende tilgang NIRAS ser, at der er klare fordele ved at sikre, at lektiecaféerne har en forankret pædagogisk praksis og konkrete værktøjer. Ved at tilbyde afgrænsede og differentierede kompetenceudviklings- (online og tilstedeværelse) og netværksaktiviteter, vejleding og sparring (med Integrationsministeriet eller Brug for alle unge ) kan man sikre, at koordinatorer og frivillige lektiehjælpere får et fælles sprog. Dette giver en tryghed i at anvende konkrete værktøjer og giver også et fælles ståsted, således at de i højere grad kan imødegå, målrette og facilitere læreprocesser for deltagerne. Derfor anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter, der har: En veldefinderet pædagogisk praksis Basis i en anerkendende tilgang Særligt fokus på vanskelige (drenge)deltagere, der ikke er plads til i almindelige tilbud Introduktionsmateriale til nye frivillige på projekter (differentieret basisværktøjskasse for medarbejdere) gerne online (visuelle og interaktive) Temaseminarer der baseres på en kombination af fagkundskab og frivilliges erfaringer Mulighed for sparring med Integrationsministeriet/ Brug for alle unge omkring udfordringerne ved at inkludere større drenge eller andre særlige grupper. Netværksmøder, vejledning og sparring via Integrationsministeriet Aktiviteter og rum for læring En del deltagere har svært ved at modtage lektiehjælp i en samlet gruppe, når det betyder, at de skal sidde stille hele tiden; enten fordi de qua deres læringsstile har behov for bevægelse, eller fordi de føler sig sårbare og derfor helst ikke sidder sammen med for mange andre i lektiesituationen. I respekt for de forskellige læringsstile og forskellighed blandt deltagerne ser vi, at der i lektiecaféerne er forskellige behov for bevægelse og andre aktiviteter end lektielæsning og rolig samtale. De caféer, som har mulighed for at tilbyde deltagerne fleksible rammer det være sig at arbejde i store grupper, at sidde to og to, at få individuel vejledning og derudover kunne være fysisk aktive (udenfor eller et andet sted), at have mulighed for at få et afbræk, få lidt at spise og samtale eller lege med andre deltagere kan i højere grad rumme de deltagere, som ellers har svært ved at indordne sig i caféerne og som oftest er dem med størst udfordringer i skolen. NIRAS Analyse & Strategi 8

11 Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man understøtter projekter som har: En blanding af faglige og sociale aktiviteter og/eller klubaktiviteter, fx sportsaktiviteter, som kan rumme særligt de vanskelige drenge, der ikke er plads til i almindelige tilbud Udvælger og støtter projekter, der arbejder med lektielæsning i alternative rammer eller indtænker forskellige behov Udbreder kendskabet til allerede eksisterende materiale som fx Lær med stil til nye og eksisterende lektiehjælpsinitiativer Er opsøgende med idéer (skriftligt materiale eller e-læring) til lektiecaféerne om hvordan de kan ændre rammerne for lektielæsning med få ressourcer Forbilleder På besøgene talte vi med deltagerne om betydningen af forbilleder. Majoriteten af de unge frivillige lektiehjælpere er bevidste om, at de ofte udgør forbilleder for deltagerne i caféen, og de har konkrete eksempler på, hvordan de kan gøre en forskel på det område. Dette gælder både nydanske og etnisk danske forbilleder. Derfor er det vigtigt at blive ved med at støtte projekter med alle typer af hjælpere, da der ikke er én type hjælpere, som er bedre forbilleder end andre. Samtidigt er det afgørende for mange af deltagernes syn på lektiehjælperne som forbilleder, at hjælperne er frivillige. Ligeledes bliver nogle deltagere også selv forbilleder for andre deltagere, hvilket afspejler en udvikling i deres kompetencer. Derfor anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter som fremmer: Deltagelse af både etnisk danske og nydanske lektiehjælpere (som reelt udgør forbilleder) Fastholdelse af anvendelsen af frivillige lektiehjælpere Deltagernes udvikling til forbilleder Nydanskere som koordinatorer og projektledere Større udbredelse af kendskabet til muligheden for at blive lektiehjælper fx gennem kampagner NIRAS Analyse & Strategi 9

12 2.4.4 Fleksibilitet og rum ved fastholdelse og rekruttering af unge deltagere Der er en tydelig udfordring i at rekruttere og fastholde drenge efter mellemtrinnet og generelt unge mennesker i folkeskolens sidste år og efterfølgende. Hvad angår unge og her menes deltagere fra 8. klasse til og med en professionsuddannelse kan dette arbejde med fordel styrkes. Vi fik i vores besøg belyst, at denne gruppe trods færdiggørelse af folkeskolen kan have svære udfordringer, herunder særligt sproglige udfordringer, enten fordi de har været kort tid i landet, eller fordi de har slæbt mange års sproglige udfordringer med sig. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter, der har fokus på: Fleksibilitet og individuel vejledning for unge, fx gennem udvidelse af det online projekt, som de foregående år er blevet udviklet i pilotfase, hvor lektiehjælpen foregår med webcam og headset Særligt fokus på vanskelige drenge, der ikke er plads til i almindelige tilbud Særlige tilbud til studerende om hjælp til de uddannelsesmæssige og kulturelle forforståelser Lektiehjælpstilbud som kan bookes fleksibelt. For unge, som har fuldført folkeskolen kan det være en fordel, at der er mulighed for fx at få hjælp om formiddagen eller andre tidspunkter end om eftermiddagen. Bookningen kan foregå online og kan med fordel have matche deltagerens faglige udfordring med hjælperens kompetencer Samarbejde med forældre ved rekruttering og fastholdelse af yngre deltagere At involvere forældrene i lektiecaféerne rummer et stort potentiale for at fremmødet af især de yngste (0-5 klasse).når det gælder større børn, har tilstedeværelsen af forældrene antageligvis ikke en positiv effekt, idet unge fra 6. klasse og opefter prioriterer at have et frirum til at møde andre voksne og få nye sociale relationer. De nydanske foreninger, som af andre årsager har kontakt til forældrene og kan med fordel involveres i udviklingen af tilbud til nydanske børn og unge. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man blandt projekter, som har fokus på børn fra klasse, udvælger og understøtter projekter, som: Har rum til forældrebesøg og erfaringsudveksling forældrene imellem Ligeledes kan Integrationsministeriet/ Brug for alle unge overveje, hvordan man fra centralt hold kan inddrage forældrene i videreudvikling af lektiehjælpstilbud. Man kunne fx Afholde inspirationsbazar eller en temadag om læring og lektiehjælp, hvor deltagerne er forældre og især mødre Hjælpe lektiecaféerne med idéer og guides til hvordan de bliver bedre til at informere og holde kontakt med forældre Lave informationsmateriale om lektiecaféer med praktiske oplysninger om fx adresser og åbningstider rettet mod forældrene skrevet på arabisk, engelsk, tyrkisk, urdu eller andre sprog 2.5 Understøttelse af projekternes organisering og forankring Organisering På vores besøg har vi spottet en række lektiecaféer, som i særlig grad har udmærket sig på både at have god kontakt til forældre, god forståelse af kulturelle udfordringer, gode forbilleder, god rekruttering og som medvirker til at nedbryde kulturelle barrierer. Disse caféer har udmærket sig ved at have en blanding af nydanske og etnisk danske personer involveret i projektet, enten som frivillige lektiehjælpere eller som koordinatorer. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man understøtter projekter, som har fokus på: Nydanskere som koordinatorer og projektledere NIRAS Analyse & Strategi 10

13 Samarbejde mellem etniske foreninger og etniske danskere, fx omkring den frivillige indsats Samarbejde mellem foreninger og store frivillige organisationer Konsulentbistand fra Integrationsministeriet og Brug for alle unge Ikke alle caféer har benyttet sig af konsulentbistand fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge typisk fordi de ikke vidste, at det var en mulig ressource at trække på. De projekter, som har fået faglig støtte fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge, har været meget meget begejstrede for sparringen undervejs, og de har oplevet et stort engagement, fagliglighed og imødekommenhed fra særligt Brug for alle unges udgående konsulent. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man: Sikrer, at projekterne har mulighed for konsulentrådgivning fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge og at de har kendskab til denne mulighed Fremmer netværk mellem caféer og frivillige Udbrede kendskab til vejledning og rådgivningsmuligheder fra Integrationsministeriet/ Brug for alle unge Udarbejder håndbøger og udbreder kendskabet til allerede eksisterende materiale til lektiecaféerne, herunder den håndbog om lektiehjælp, som er under udarbejdelse og forventes færdig sommeren Samarbejde, koordinering og rekruttering I de fem besøgte projekter har projektlederen eller koordinatoren spillet en central rolle for lektiecaféens succes. Ofte har projekterne ikke kunnet lade sig gennemføre, hvis de koordinerende kræfter ikke i høj grad var til stede. Mange af projekterne kører, også selv om koordinatoren i yderst begrænset omfang betales for sin indsats. De frivillige er bevidste om deres position og ved, at de gør en forskel, men er ofte bekymrede for projektets levetid. Ofte er koordinatorerne studerende, og de har derfor muligheden for at prioritere en del tid hertil men dog ikke uanede ressourcer. Desuden er deres engagement i projekterne ofte afgrænsede, da de ofte forlader projekterne, når de er færdiguddannede. I de projekter, hvor projektledelse/koordinering er sikret gennem en stor organisation eller en lønnet projektleder/koordinator, er der størst sandsynlighed for videreførelse af projekterne. Derfor ligger der et stort potentiale i at holde på koordinatorerne så længe som muligt og derudover gøre et koordinatorskift så enkelt og effektivt som muligt. Det fordrer kontinuitet, introduktion og oplæring. Især i de mindre projekter er der en udfordring. De har større tendens til at lukke efter endt projektperiode, og her er der en udfordring i at støtte koordinatoren med værktøjer, som kan bidrage til caféens fortsatte overlevelse. Det kan være kurser i rekruttering, projektstyring, netværk og samarbejde med andre i samme situation eller lignende. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man: Prioriterer ressourcer til fortsat koordination af frivillighedsaktiviteter også efter endt støtteperiode, evt. i samarbejde med en større frivillig organisation Støtter forankringen af de mindre projekter Videndeling mellem projekter og organisationer Oprettelse af en lektiecaféportal, hvor projekter med gode idéer eller spørgsmål kan diskutere med andre. Uddannelse i projektledelse og fundraising for projektledere og koordinatorer E-læring (bredt) ind som en integreret del af projekter NIRAS Analyse & Strategi 11

14 2.6 Udvælgelse og løbende katalogisering Arbejdet med katalogiseringen i forbindelse med denne evaluering har vist, at det kan være unødigt udfordrende at få et overblik over profilen af de støttede projekter. Dette skyldes primært manglende data, idet projekterne ikke har videregivet oplysninger om alle de kategorier, som ønskedes belyst. Baggrunden herfor er, at projekterne så vidt vides ikke er blevet anmodet om at svare på specifikke spørgsmål om de ønskede kategorier i forbindelse med ansøgning og evaluering, hvorfor data om projekterne ikke har været umiddelbart sammenlignelige. Dette kan forklare, hvorfor der f.eks. i forhold til geografien ikke har været udvalgt så mange projekter på bl.a. den Københavnske vestegn, på trods af dennes relativt store andel etniske unge. En løbende overvågning af mere kvantitative mål ville kunne sikre en optimering af den samlede indsats. For at lette det kommende arbejde omkring netop at skabe overblik over, om indsatserne lever op til deres formål, kan det derfor relativt let være hensigtsmæssigt at sikre en stringent og grundig løbende dataindsamling. Dette kan fx ske ved at indarbejde en række faste lukkede spørgsmål ved såvel opstartsfasen, som ved evalueringen af projekterne, der giver sammenlignelige data til opgørelsen. Desuden kan det anbefales at få tydeliggjort, hvilke lektiecaféer midlerne går til, når støtten går til større projekter, som fx de frivillige organisationer eller Biblioteksstyrelsen. Derfor anbefales det: At behovet for sammenlignelig information om projekterne vurderes, og ansøgningsskemaer, minimumskrav til samarbejdsaftaler og afrapporteringsskemaer tilpasses i overensstemmelse hermed At det tydeliggøres fra støttemodtagerne og især de større velgørende organisationer, hvilke caféer støttemidlerne går til At det løbende sikres, at der foretages en ligelig fordeling af midlerne i forhold til opstillede mål som f.eks. geografisk repræsentativitet, men også andre kvantitative kriterier som f.eks. lektiecafeernes pris, type af lektiecafe, lokalitet eller lignende Bilag A: Fremgangsmåde i undersøgelsen 1. En kortlægning af de støttede projekter. På baggrund af registrerede oplysninger fra Integrationsministeriet og Brug for alle unge i forbindelse med ansøgninger, samarbejdsaftaler og afrapporteringer er der foretaget en kortlægning af de støttede projekter. Dette er endvidere omkring enkelte oplysninger blevet suppleret af telefonisk indsamling af oplysninger fra i alt 96 lektiecaféer, som repræsenterer samtlige støttede projekter. 2. En kvantitativ analyse af kortlægningen. Med udgangspunkt i kortlægningen er der foretaget en række analyser af bl.a. deltagerantallet og omkostningerne pr. deltager. 3. Casebesøg på fem særligt udvalgte lektiecaféer. På baggrund af kortlægningen blev fem lektiecaféer udvalgt som cases, der er undersøgt eksplorativt gennem kvalitative metoder (fokusgrupper og interview). Den kvalitative tilgang er vægtet i denne analyse, da den vurderes som mest egnet til at generere den ønskede viden om erfaringer med at nå indsatsernes formål samt best practice. Evalueringen afrapporteres i denne rapport og i en folder om best practice. Forandringsteorien, som er skitseret i Figur 1, har fokuseret på ovenstående evalueringsaktiviteter. Den belyser, hvordan de forskellige elementer i lektiehjælpstilbuddene påvirker deltagerne på en række områder både fagligt, personligt og socialt. Indsatsen indvirker i forskellige tempi, og resultaterne fremkommer over længere tid. Der er skitseret en række output og umiddelbare resultater af lektiecaféernes tilbud. Disse danner grobund for de kompetencer, der bliver synlige på mellemlang sigt. Slutteligt bliver virkningerne på lang sigt skitseret. Evalueringen vil efterfølgende søge at belyse, hvorvidt og hvordan disse skitserede mål (især umiddelbare eller på mellemlang sigt) er nået. Det primære formål med lektiehjælpen er, at nydanske børn og unge skal rustes fagligt til at tage en uddannelse i Danmark. På nuværende tidspunkt kommer en del minoritetsunge ud af folkeskolen med utilstrækkelige faglige kundskaber, og en række af disse unge frafalder ungdomsuddannelserne af denne grund. Lek- NIRAS Analyse & Strategi 12

15 tiecaféerne søger at bidrage til, at disse unge opnår faglige forudsætninger for fremadrettet at kunne klare sig i det danske uddannelsessystem. Derudover er der en lang række andre forventede afledte effekter af at deltage i lektiecaféer. Disse effekter er skitseret i nedenstående forandringsteori. Figur 1. Forandringsteori for Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge Indsats Proces/aktiviteter Output Umiddelbare resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Støtte til oprettelse af lektiecaféer for nydanske børn og unge Lektiehjælpstilbud Lektiehjælp Anvender danskfagligt sprog Personlige tilbud Personlig uddannelsesvejledning Personlig samtale Lavet lektier og er forberedte til undervisning Mere støtte til faglige udfordringer Bedre forståelse for faglige og abstrakte begreber Øget kendskab til flere uddannelsesmuligheder Frirum og hjælp til personlige problemstillinger Øger tilknytning til stedet Bruger mere tid på skolearbejde Deltager mere aktivt i timerne Er mere motiveret for at gå i skole Får styrkede danskfaglige kundskaber Flere handlemuligheder Bevidsthed om egne kompetencer Mere selvværd Styrkelse af faglige kompetencer Styrkelse af personlige kompetencer Styrkelse af sociale kompetencer Højere karakterer Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Bedre integration Sociale og kulturelle tilbud Sociale aktiviteter Kulturelle oplevelser (i bred forstand) Kulturmøder Samvær på tværs af etnicitet Nye kulturelle og sociale oplevelser Flere sociale kontakter og netværk Mere tillid til andre Oplevelse af dansk kultur Bredere netværk og flere relationer Kontakt med etniske danskere Flere rollemodeller Nedbrydelse af kulturelle barrierer Kilde: NIRAS Analyse & Strategi og Integrationsministeriet, 2010 Forandringsteorien illustrerer det flow, som indsatsen igangsætter, og læses således: Der er af Integrationsministeriet igangsat en indsats i kraft af støttemuligheder. Disse leder til en række aktiviteter i lektiecaféerne, nævnt under proces/aktiviteter. Hver af disse aktiviteter forventes at have et direkte output og nogle umiddelbare resultater: For den del af lektiehjælpstilbuddet, der omhandler det rent faglige, forventes det, at deltagerne i større omfang end tidligere får lavet lektier og er forberedte til timerne og i højere grad får støtte til de faglige udfordringer, de møder i dagligdagen i uddannelsessystemet. Tillige forventes det, at deltagerne får en bedre forståelse for de faglige og abstrakte begreber, som de møder i skolen. De umiddelbart observerbare resultater af et lektiehjælpstilbud er, at den enkelte deltager bruger mere tid på sit skolearbejde og er mere motiveret for at gå i skole. Derudover får den enkelte styrket sine danskfaglige kundskaber gennem anvendelse af det danske sprog i en faglig kontekst i større omfang end tidligere. NIRAS Analyse & Strategi 13

16 En anden kerneaktivitet er det personlige tilbud, der gives gennem lektiecaféerne. Her får den enkelte deltager mulighed for at snakke med nogen om sine uddannelsesønsker og få vejledning i denne sammenhæng. Forandringsteorien forudsiger, at outputtet her vil være et øget kendskab hos den enkelte til uddannelsesmuligheder og ligeledes et frirum til at diskutere personlige problemstillinger med en voksen, som ikke er lærer eller forælder. Resultaterne på kort sigt vil være, at den unge får større selvtillid og bliver bevidst om sine egne muligheder bl.a. i forbindelse med uddannelse. Det tredje aspekt af et lektiehjælpstilbud er det sociale og kulturelle tilbud, der ligger i en lektiecafé. Her får de nydanske børn og unge en række kulturelle og sociale oplevelser. Det kan enten være i form af udflugter ud af huset eller bare det at være i en lektiecafé med andre børn og unge. Her møder de etniske danskere oftest i form af lektiehjælpere og de får mulighed for at møde andre børn og unge i samme situation som dem selv. Forventningen er, at dette giver deltagerne et større socialt netværk og nogle gode oplevelser med andre. Dertil opnås kontakt med etniske danskere på en positiv måde. Forventningen er, at dette umiddelbart fører til, at deltagerne får et større og bredere socialt netværk, at de i højere grad stifter bekendtskab med dansk kultur, og at de i deres lektiehjælpere får nogle forbilleder, de kan se op til eller hente inspiration fra. Dette kan også føre til, at de unge får større tillid til andre mennesker, idet barrierer for forståelse nedbrydes i samværet på tværs af kulturer. Alternativt vil de unge ved brug af de etniske foreningers tilbud se andre nydanskere optræde som forbilleder, der ofte samarbejder med etniske danske unge, som også er hjælpere og forbilleder i foreningerne. Alle disse umiddelbare resultater bidrager til at skabe nogle virkninger fremadrettet. Virkningerne på mellemlang sigt er opøvelse af kompetencer. Det være styrkelse af de faglige såvel som de personlige og de sociale kompetencer hos den enkelte deltager i lektiecaféen. På lang sigt får det stor betydning for den enkelte såvel som for samfundet. Virkningerne på lang sigt forudsiges at være, at deltagerne i lektiecaféernes tilbud får højere karakterer. Dvs. at de fagligt udvikler sig og får bedre resultat. Dertil forudsiger teorien, at deltagerne pga. den øgede bevidsthed om egne kompetencer og øgede selvtillid samt samtale om uddannelsesvalg bliver bedre til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg og med større sandsynlighed vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Slutteligt forudsiger forandringsteorien, at lektiecaféernes sociale og kulturelle tilbud på lang sigt vil medvirke til en forbedret integration, da deltagerne opnår en forståelse for sociale regler og samværsformer. Ligeledes oplever deltagerne en række kulturmøder, der nedbryder barrierer og giver mulighed for gensidig læring og accept samt forståelse for sociale regler. Som det fremgår, er forandringsteorien således et redskab til at forstå og eksplicitere de underliggende antagelser, der fremkommer i forbindelse med indsatsernes formål. Gennem forandringsteorien ekspliciteres de dynamikker, som forventes at være gældende på området. Således søger evalueringen at undersøge, i hvilket omfang og hvordan dette har været tilfældet. 2.7 Rapportens opbygning Nærværende evalueringsrapport indeholder i kapitel 3 en redegørelse for indholdet af katalogiseringen samt resultaterne af den kvantitative analyse. Her findes en række tabeller, der anskueliggør bl.a. antallet af deltagere i caféerne, kønsfordeling samt brug af ressourcer gennemsnitligt i caféerne. Dette er med til at tegne et billede af, hvorvidt de kvantitative, men også til en vis grad kvalitative, mål nås. Kapitel 4 og 5 indeholder behandlingen af det kvalitative materiale. I kapitel 4 gennemgås materialet fra de fem casebesøg, hvor temaerne fra forandringsteorien behandles for hver af caféerne. Lektiehjælpscaféernes best practice er opsamlet i kapitel 5, der er en tværgående oversigt over, hvad man har gjort i caféerne for at skabe succesfulde tilbud for nydanske børn og unge. Efterfølgende konkluderes på hele analysen i evalueringsrapportens kapitel 6. Sluttelig, i kapitel 0, beskrives anbefalingerne, som fremkommer af analysen. Bilagene til denne rapport er som følger: NIRAS Analyse & Strategi 14

17 Bilag A beskriver de metodiske overvejelser for både den kvantitative og den kvalitative del af evalueringen, herunder grundlaget for de kvantitative beregninger og udvælgelseskriterier for de kvalitative cases. Bilag B er en oversigt over temaerne, der er behandlet i de kvalitative interview. Bilag C indeholder en oversigt over og en detaljeret beskrivelse af de fem caféer. Bilag D indeholder en oversigt over vurderingerne af de umiddelbare resultater set i forhold til programteorien. NIRAS Analyse & Strategi 15

18 3. Katalogisering af støttede projekter Som udgangspunkt for evalueringen er der foretaget en indledende katalogisering af de støttede projekter, ligesom der for enkelte oplysningers vedkomne er søgt yderligere oplysninger hos projekterne. Oplysninger om projekterne er blevet kategoriseret ud fra en række på forhånd definerede parametre, der giver grundlag for at lave en beskrivelse af, hvilke projekter der har fået støtte fra lektiehjælpsordningerne. Denne beskrivelse fremgår af dette kapitel. Den metodiske fremgangsmåde for katalogiseringen og analysen er beskrevet i bilag A. Integrationsministeriet ligger desuden inde med en elektronisk oversigt over de støttede projekter, hvor samtlige nedenfor angivne parametre fremkommer. Tabel 3-1: Antallet af projekter og lektiecaféer støttet fra 2006 til Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Samlet antal projekter Samlet antal lektiecaféer Som det fremgår af tabellen, har 29 projekter får bevilget støtte under Lektiehjælpspuljen, mens der er 12 projekter under Brug for alle unge. Dette fordeler sig på henholdsvis 289 og 53 lektiecaféer. Udgangspunktet for nedenstående opgørelse er de enkelte projekter, medmindre det eksplicit fremgår, at tallene baserer sig på antallet af lektiecaféer. Katalogiseringen baserer sig på de projekter, der har fået bevilling i perioden 2006 og frem. Fire projekter, der har fået bevilget støtte, men som ikke pr. den 1. marts 2010 ikke var opstartet eller så ud til at skulle opstartes - er blevet udeladt af analysen. Af de projekter, der er inddraget i analysen, er der fordelt henholdsvis kr. til projekter under Lektiehjælpspuljen, mens der er bevilget kr. til projekter under Brug for alle unge. Dette uddybes yderligere nedenfor. I det følgende tegnes først et billede af, hvem der har fået bevilget støtte, hvorefter det uddybes, hvad de har fået støtte til. Endelig beskrives, hvem der har deltaget i projekterne. 3.1 Hvilke projekter er støttet Som det fremgår nedenfor, er der flere typer af foreninger, organisationer m.m., som har fået bevilget støtte til lektiehjælpsordninger. Mens Brug for alle unge både dækker skoler, biblioteker, etniske foreninger, sportsforeninger og virtuelle projekter, har fokus i Lektiehjælpspuljen især været på skoler, etniske foreninger og beboerforeninger samt biblioteker, men også kategorien andet, hvilket især dækker over foreninger som Red Barnet Ungdom og Dansk Røde Kors, der bl.a. anvender alternative lokaliteter såsom ungdomsklubber og væresteder til lektiecaféerne. 11 Analysen baserer sig på projekter støttet i perioden , men enkelte projekter inddraget i analysen er opstartet i Derfor er dette årstal inddraget, hvor det er relevant. Det bør bemærkes, at kortlægningen er foretaget på baggrund af indgåede samarbejder i 2006 og 2009 samt planlagte samarbejder for Analysen er foretaget med udgangspunkt i data pr. den 1. marts NIRAS Analyse & Strategi 16

19 Tabel 3-2: Type og lokalitet af projekt Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Skole 7 2 Bibliotek 4 2 Etnisk forening/beboerforening 7 1 Sportsforening 2 2 Online/virtuelle projekter 7 1 Andet 7 3 Ikke oplyst 9 2 Samlet antal projekter Note: Nogle projekter har flere lokaliteter Generelt viser tabellen, at projekterne fordeler sig på en række forskellige lokaliteter og typer af projekter. Som beskrevet ovenfor har Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge forskellige foci. Ser man nærmere på fordelingen af det faktiske antal af lektiecaféer under de projekter, der er indeholdt i tabel 3-2, kan det bemærkes, at tæt ved størstedelen af lektiecaféerne særligt dem støttet af Lektiehjælpspuljen falder ind under de første to kategorier; skole og bibliotek. Det skyldes blandt andet, at Biblioteksstyrelsen, der har støttet 135 lektiecaféer på folke- og skolebiblioteker. Det er også tilfældet for en lang række af lektiecaféerne organiseret af frivillige organisationer, som i tabel 3-2 rangerer under kategorien andet. I Brug for alle unge er ingen af projekterne så store, at tallene bliver skævvredne. Der er en meget ligelig fordeling af lektiecaféerne på de forskellige typer af lokaliteter. For Lektiehjælpspuljen er en lang række projekter opstartet i 2006 og årene derefter, mens projekterne under Brug for alle unge i overvejende grad er opstartet sidste år eller i år. Det kan bemærkes, at grænserne for hvilke projekter, der i 2006 til 2007 blev støttet af hhv. Brug for alle unge og Lektiehjælpspuljen er flydende, idet Brug for alle unges konsulent i høj grad havde direkte indflydelse på tildelingen af midlerne fra Lektiehjælpspuljen. Herudover kan det bemærkes, at der ikke er opstartet projekter i 2010 under Lektiehjælpspuljen, idet puljens bevilling fra satspuljen udløb i Tabel 3-3: Projekternes opstartsår Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Samlet antal projekter Ser vi på længden af projekterne, er dette blevet estimeret ud fra oplysninger om tilskuddets opstarts- og afslutningstidspunkt, hvilket er omregnet til antal uger. Dette fremgår af tabellen nedenfor. En række projekter lever videre efter støtteperioden, jf. tabel Tabel 3-10: Projekternes forankring efter støtteophør, men tabellen nedenfor omfatter kun støtteperioden. Tabel 3-4: Projekternes længde fordelt på antal uger, som projektet har været støttet 12 "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge Gennemsnitlig støtteperiode (antal uger) Korteste støtteperiode (antal uger) Længste støtteperiode (antal uger) Da langt de fleste projekter har projektlænger på over et år, og kun enkelte har kortere tid (heraf flere blot et par måneder), er beregningerne foretaget ud fra en angivelse af et år som 52 uger frem for angivelsen af længden som 40 uger, hvilket karakteriserer et skoleår. Kun få projekter løber i en periode, der kan indikere, at der er tale om et skoleår frem for et budgetår. NIRAS Analyse & Strategi 17

20 Samlet set kan det siges, at projekterne gennemsnitligt løber over godt et år, og at der er stor variation mellem projekterne. Der er for begge initiativers vedkommende stor forskel mellem korteste og længste støtteperiode. Mens de fleste projekter i Lektiehjælpspuljen løber over et år, er flere af projekterne i Brug for alle unge på under et år ofte kortere. Disse forskelle bunder i de forskellige udgangspunkter for de to ordninger. Samlet set er der givet støtte til både små, mellemstore og store projekter under begge initiativer. Der er dog en overvægt af projekter på under kr. Spredningen på projekterne er størst i Lektiehjælpspuljen. Næsten to ud af tre projekter i Lektiehjælpspuljen er mindre en kr., mens det for Brug for alle Unge kun er tilfældet for 5 ud af de tolv. Dette, at Brug for alle Unge generelt set giver større bevillinger, skal ses i forhold til forskellene mellem de to ordninger. Som det fremgår af Tabel 3-5, er et enkelt projekt under Lektiehjælpspuljen markant større end de andre det er Biblioteksstyrelsen, der har et projekt på kr. Tabel 3-5: Størrelsen af de bevilgede beløb Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge < Samlet antal projekter Gennemsnit pr. projekt Gennemsnit pr. projekt (korrigeret) Gennemsnit pr. lektiecafé Note: i det korrigerede gennemsnit er Biblioteksstyrelsen projekt, der er støttet med 6 mio. taget ud af beregningen Den gennemsnitlige bevillingsstørrelse til projekterne er på henholdsvis ca kr. i Brug for alle unge og kr. i Lektiehjælpspuljen, inklusive Biblioteksstyrelsen, der har modtaget en meget stor bevilling. Ser man på tallet korrigeret for denne ene bevilling, er dette væsentligt mindre, nemlig lige i overkanten af kr. Ses det tildelte beløb i forhold til antallet af lektiecaféer fremgår det, at Brug for alle unge støtter hver lektiecafé med ca kr. mere end Lektiehjælpspuljen. Dette hænger sammen med forskellen mellem de to indsatser, idet Brug for alle unge er mere eksplorativ, og Lektiehjælpspuljen støtter flere små projekter med en enkelt café, hvilket er med til at mindske gennemsnittet pr. lektiecafé. Gennemsnitsomkostningerne for en lektiecafé under Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge ligger for begges vedkommende væsentligt over de kr. som mindre projekter får bevilget til opstart af en enkelt ny café. Da det hovedsagligt er de større projekter med flere bæredygtige lektiecaféer, der fortsætter efter støtteperiodens ophør, jf.tabel 3-10, tyder noget på, at det koster mere at drive disse caféer. Hertil bemærkes, at de mindre projekter kun i yderst begrænset omfang har modtaget støtte til etableringsomkostninger, metodeudvikling og løbende opfølgning herpå. Det bør bemærkes, at to af projekterne under Lektiehjælpspuljen tillige bliver støttet af puljen Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen 13. Denne støtte er ikke indregnet her. Derudover har en række projekter også fået støtte fra bl.a. kommuner, andre ministerier m.m., ligesom flere bidrager med egenfinansiering. Denne yderligere finansiering er inddraget i de senere analyser af de samlede tilskud, men ikke her. I Tabel 3-6 ses, hvorledes projekterne er fordelt geografisk. 13 Finansloven NIRAS Analyse & Strategi 18

21 Tabel 3-6: Den geografiske placering af projekterne på regioner Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Hovedstaden 14 5 Sjælland 1 0 Syddanmark 3 2 Midtjylland 5 1 Nordjylland 1 0 Flere regioner 1 1 Hele Danmark 4 3 Samlet antal projekter To projekter har geografisk placering i flere regioner, og som det fremgår, har flere geografisk placering i hele Danmark. Desuden er det tydeligt, at langt de fleste projekter er placeret i Hovedstadsregionen, hvilket især er markant for Lektiehjælpspuljen. Ser vi nærmere på fordelingen af lektiecaféerne, understreger dette billedet ovenfor. Der ses i Tabel 3-7 således på den geografiske placering af lektiecaféer ikke på de enkelte projekter som analyseret ovenfor. Opgørelsen baserer sig på oplysninger fra projekterne, og den er udformet således, at den alene viser, hvilke kommuner projektet har tilstedeværelse i. Dette antal er således ikke det samme som antallet af lektiecaféer, da nogle projekter har flere lektiecaféer i samme by. Nedenstående tabel viser, at de fire kommuner, hvori der er størst tilstedeværelse af lektiehjælpsprojekter støttet af Integrationsministeriet og Brug for alle unge, i høj grad er nogle af de største kommuner i landet. Odense har dog relativt mange projekter i forhold til kommunens størrelse. Tabel 3-7: Top-10 over kommuner med tilstedeværelse af flest lektiecafé-projekter Kommune Antal lektiecaféer København 18 Odense 10 Århus 8 Brøndby 4 Ålborg 3 Esbjerg 3 Herning 3 Høje-Taastrup 3 Roskilde 3 Svendborg 3 Slagelse 3 Vejle 3 25 kommuner har ingen lektiecaféer støttet af lektiehjælpsordningerne. Disse kommuner er markeret med lyseblåt på nedenstående danmarkskort i Figur 2. Danmarkskortet illustrerer tilstedeværelsen af projekter med lektiecaféer støttet af enten Lektiehjælpspuljen eller Brug for alle unge. Som sammenligningsgrundlag vises endvidere et kort over andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i alderen 7-18 år fordelt pr. kommune. Dette ses i Figur 3. NIRAS Analyse & Strategi 19

22 Figur 2: Geografisk fordeling af tilstedeværelsen af projekter med lektiecaféer Antal lektiecafé-projekter Antal Lektiecafeer 0,0 Ingen - 0,0lektiecafeprojekter 1,0 1 projekt - 1,0 2,0 2 projekter - 2,0 3,0 3 projekter - 3,0 4,0 4 projekter - 4,0 5,0 5 eller - 18,0 flere projekter Bornholm Chr istiansø Figur 3: Geografisk fordeling af andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 7-18 år fordelt på kommune, 1. april Kilde: Indenrigsministeriet Hjørring Fr ederikshavn Br ønd erslev Læsø Jammer bugt Hørs holm Thisted Ålborg Alerød Ruder sdal Ve sthimmerlan d Reb ild Furesø Lyngby- Taarbæk Morsø Sk ive Mariager Fjord Gladsaxe Gentofte Bal lerup Herlev København Lemvig Strue r Viborg Randers No rdd jurs Albertslund Rødovre Glostrup Frederiksberg Høje-Taastrup Br øndby Hvidovre Ishøj Tårnby Valensbæk Holstebro Favr skov Syddjurs Dragør Herning Silkebo rg Århus Rin gkøbing-skjer n Va rde Esb jerg Fa nø Skanderb org Ikast-Br and e Hor sens Odd er Sa msø Vejle Hedenst ed Billund Fr edericia Nor dfyns Veje n Ko lding Middelfa rt Ker teminde Od ense Grib skov Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Fre derik ssund Odsher red Egedal Kalund bor g Holbæk Lejre Roskild e Gre ve Solrød Sorø Ringsted Kø ge Slagelse Stevns Ha derslev Assens Fa abor g-midtfyn Nybor g Næstved Faxe Tønder Sven dborg Vordin gbor g Aabenraa Sø nderborg Langela nd Ærø Lolland Guldbor gsund NIRAS Analyse & Strategi 20

23 Selvom især de større byer og specielt Odense er markant placeret blandt kommuner med højeste tilstedeværelse af projekter med lektiecaféer, så viser danmarkskortet, at antallet af lektiecaféer er fordelt pænt over hele landet. Kommuner uden tilstedeværelse af lektiecaféer er ligesom dem med flere lektiecaféer fordelt både i hovedstadsområdet, på Fyn og i Jylland. Nordjylland er dog en anelse lysere i farven, hvilket indikerer, at der er færre lektiecaféer, men dette billede er dog ikke voldsomt markant. Sammenholdes dette med andelen af nydanskere fra ikke-vestlige lande (7-18 år) pr. 1. april 2010, fremgår det, at de fire byer med flest projekter er placeret blandt de byer, der har størst andel af nydanskere. Det er dog især bemærkelsesværdigt, at der er en række kommuner på den københavnske vestegn, som ikke har et antal lektiecaféer, der svarer til deres høje andel af nydanskere. Der er således en underrepræsentation af antallet af lektiehjælpsprojekter på den københavnske vestegn set i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere i alderen 7 til 18 år. Sammenfattende viser gennemgangen af, hvem der har fået støtte, at disse især er karakteriseret ved: At lektiehjælpsprojekter finder sted på mange forskellige lokaliteter bl.a. skoler, foreninger og biblioteker. At bevillingerne til Brug for alle unge generelt set er større pr. projekt og ligeledes pr. lektiecafé, hvilket igen hænger sammen med den mere udviklende og afprøvende tilgang i Brug for Alle Unge. At der er flere projekter og lektiecaféer placeret i Hovedstadsområdet og de større byer generelt. Især Odense har tiltrukket en del projekter i betragtning af sin størrelse. Derudover er tilstedeværelsen af projekter med lektiecaféer pænt delt ud over hele landet. Der er dog en underrepræsentation af den københavnske vestegn set i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere i den relevante aldersgruppe. 3.2 Hvorledes er projekterne støttet Efter en karakteristik af hvem der har fået støtte gennem de to indsatser fokuseres der her på, hvad der karakteriserer indsatserne i de projekter, som har fået støtte. Tabel 3-8 angiver, hvilke indsatsområder projekterne har vægtet i deres ansøgning. Der kan være angivet flere kompetencer for samme projekt. Tabel 3-8: Kategorisering af indsatsområder Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Faglige kompetencer Sociale kompetencer 13 6 Personlige kompetencer 8 5 Ikke oplyst 7 1 Samlet antal projekter Note: En række projekter vedrører flere indsatsområder Langt de fleste projekter har i forbindelse med deres ansøgningsmateriale eller samarbejdsaftaler beskrevet indsatsområder, som i denne evaluering er blevet tolket ind i den fastsatte forståelsesramme (faglige, personlige og sociale kompetencer). For henholdsvis syv og et projekter har det ikke været muligt at kategorisere oplysninger herom. Næsten alle af de resterende projekter nævner de faglige kompetencer eksplicit som et indsatsområde. Ca. halvdelen nævner desuden sociale kompetencer som et vægtigt indsatsområde. Gennemgangen har desuden vist, at personlige kompetencer sjældent oplyses som eksplicit indsats. Imidlertid vurderes det, at flere af projekterne styrker kompetencerne inden for netop dette område. Såfremt vi har vurderet dette, er projektet medtaget i denne kategori. De sociale kompetencer vægtes specielt af de mindre foreninger og især af lektiecaféer, der arbejder i alternative omgivelser som fx i sportsforeningerne, hvor aktiviteterne indeholder et stort socialt element. Tabel 3-9 angiver tilbuddets indhold fordelt på lektiecafeer, der alene er fokuserede på en lektiecafe, cafeer der har social/kulturelle arrangementer i forbindelse med lektiecafeen og endelig cafeer, der er oprettet i forbindelse med f.eks. en sportsforening eller etnisk forening. NIRAS Analyse & Strategi 21

24 Tabel 3-9: Tilbuddets indhold Lektiehjælpspuljen Brug for alle unge Udelukkende lektiecafé 6 4 Lektiecafé med sociale/kulturelle arrangementer 13 4 Lektiecafé i forening 3 3 Ikke oplyst 8 1 Samlet antal projekter Note: et enkelt projekt under Lektiehjælpspuljen dækker både kategorien lektiecafé med sociale/kulturelle arrangementer og lektiecafé i forening Generelt er der lektiecaféer inden for alle kategorier. Mens Brug for alle unge er fordelt nogenlunde lige mellem de tre kategorier, så er der i Lektiehjælpspuljen en klar overvægt af lektiecaféer med sociale og kulturelle arrangementer. Dette dækker over, at der ikke alene fokuseres på det faglige indhold i lektiecaféerne, men at der hertil kobles andre oplevelser og arrangementer for deltagerne hvilket dog også ofte gør sig gældende for lektiecaféerne i foreningerne, men ikke altid. I de etniske foreninger er der to steder fokus udelukkende på det faglige, mens de sportslige foreninger i sagens natur vil vægte de tilhørende aktiviteter som fx karate eller fodbold højt. Kategorien lektiecafé i forening dækker således over to etniske foreninger og fire sportsforeninger. Dette understreger billedet, som blev tegnet i forbindelse med kategoriseringen af indsatsområderne, nemlig at selvom det faglige indhold står centralt, så er der også for langt de flestes vedkomne koblet andre typer af aktiviteter til, der appellerer til udviklingen af andre kompetencer. Det skal dog bemærkes, at Biblioteksstyrelsen, der udgør en meget stor del af caféerne i Lektiehjælpspuljen, satser på at lave lektiecaféer med udelukkende fagligt indhold. Endelig, i det omfang det er oplyst, er det blevet registeret, om projekterne er blevet forankret, dvs. om de er fortsat efter støtteophør. Tabel 3-10: Projekternes forankring efter støtteophør "Lektiehjælpspuljen" "Brug for alle unge" Fortsat efter støttens ophør 10 4 Projekt lukket 10 3 Projektstøtteperioden ikke afsluttet endnu 9 5 Samlet antal projekter Overordnet set er der en del af projekterne, der fortsætter efter støtteophør. Som det fremgår af Tabel 3-10, er ca. en tredjedel af projekterne støttet af såvel Lektiehjælpspuljen som Brug for alle unge fortsat efter støtteophør. En yderligere analyse af dette viser, at det især er de større projekter, der er fortsat. En anden fjerdedel til tredjedel af projekterne er decideret lukket primært de mindre projekter mens knap en tredjedel ikke har afsluttet deres projektstøtteperiode, da de er startet sidste år eller i år. Det bør dog bemærkes, at for en række af de projekter, der er fortsat, er det ikke alle lektiecaféerne i projekterne, der er fortsat. Det er ikke muligt ud fra det valgte evalueringsdesign at vurdere, hvorfor nogle projekter videreføres, mens andre ikke gør. Blot kan det konstateres, at mindre projekter oftere lukker end de større; dog uden garanti for, at alle lektiecaféerne i de store projekter fortsætter. Sammenfattende viser analysen af, hvad projekterne har fået støtte til, at: Langt de færreste projekter fokuserer udelukkende på faglig lektiehjælp. Der er et stort fokus på at udvikle også deltagernes personlige og sociale kompetencer. Dette sker blandt andet ved at koble lektielæsning med andre aktiviteter. Således er der støttet relativt få rene lektiecaféprojekter, mens der typisk støttes projekter, hvor lektiehjælpen kombineres med andre, sociale og kulturelle arrangementer. Af de projekter, hvis støtteperiode er ophørt, er ca. halvdelen fortsat efter støtteophøret. Det er dog karakteristisk, at det især er de større projekter med mange lektiecaféer, som er fortsat, dog uden garanti for at alle lektiecaféerne i det givne projekt er fortsat. NIRAS Analyse & Strategi 22

25 3.3 Deltagerne i lektiehjælpscaféerne Det næste tema i analysen er, hvem der har deltaget i projekterne. Først gennemgås karakteristika af deltagerne. Dette baserer sig dels på angivelser i projektansøgninger og samarbejdsaftaler, dels på de tal, som er oplyst af projekterne telefonisk. Derefter analyseres, hvor mange deltagere der i gennemsnit har været, og hvad tilskuddene (inkl. egen og medfinansiering) har været hertil. I disse analyser ligger en række bagvedliggende antagelser og beregninger, der er beskrevet yderligere i bilag A. Som det fremgår af Tabel 3-11, har ingen projekter piger som særlig målgruppe, mens langt de fleste har begge køn som målgruppe. En mindre del af projekterne fra Lektiehjælpspuljen og for Brug for alle unges vedkommende næsten halvdelen har eksplicit drenge som målgruppe. 14 Tabel 3-11: Målgruppen: Køn "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge Piger 0 0 Drenge 4 4 Begge køn 10 8 Ikke oplyst 15 0 Samlet antal projekter Gennemsnitlig andel drenge blandt deltagerne* * Henholdsvis 19 projekter for Lektiehjælpspuljen og 8 for Brug for alle unge har oplyst den andel drenge, som der har deltaget i projekterne, og har derfor dannet grundlag for denne beregning Andelen af drenge blandt deltagerne er dog under 50 % for Lektiehjælpspuljen, hvilket dækker over, at det ikke har været muligt at fremskaffe den faktiske kønsfordeling for bl.a. de fire projekter med drenge som eksplicit målgruppe. I projekter støttet af Brug for alle unge er det især tre af projekterne med drenge som eksplicit målgruppe med henholdsvis 80 %, 90 % og 100 % - der er med til at trække andelen af drenge op. Det viser sig af analysen, at der har været en tendens til, at Lektiehjælpspuljen utilsigtet i højere grad tilgodeser pigernes behov for lektiehjælp og Brug for alle unge drengenes. Brug for alle unge har haft særligt fokus på at lave tilbud målrettet drengene og derfor er det måske i mindre grad bemærkelsesværdigt, at de i højere grad formår at få fat i drengene, men det skal alligevel bemærkes, at der ikke er et af kønnene, der i særlig grad har haft glæde af projekterne. Langt de fleste projekter og deres faktiske fremmøde rummer begge køn og har ønsket at lave tilbud for begge køn. Det understreger betydningen af fortsat at målrette projekterne mod drengene, hvis man vil fastholde og øge deres deltagelse. I Tabel 3-12 er projekternes aldersgruppe fordelt på skoletrin analyseret. Tabel 3-12: Målgruppen: Aldersfordeling "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge Indskoling (0-3 klasse) 14 4 Mellemtrinnet (4-6 klasse) 20 9 Udskoling (7-10 klasse) Gymnasiale uddannelser 11 7 EUD-uddannelser 9 6 Ikke oplyst 3 0 Samlet antal projekter Note: Nogle projekter har flere alderstrin som målgruppe Hovedparten af projekterne retter sig mod enten mellemtrinnet eller udskolingen for begge ordninger. Nogle mellem en tredjedel og halvdelen retter sig ligeledes mod indskolingen. Knap en tredjedel af projekterne i Lektiehjælpspuljen retter sig mod ungdomsuddannelserne (dvs. enten EUD-uddannelserne, gymnasiale uddannelser eller begge), mens dette er tilfældet for knap to tredjedele af projekterne under Brug for alle unge. Lektiecaféer på skoler retter sig som udgangspunkt mod folkeskoleelever, og da mange af projekter- 14 Brug for alle unge har tidligere oprettet specielle pigeklubber, og der arbejdes i øjeblikket med at opstarte særlige drengeklubber NIRAS Analyse & Strategi 23

26 ne under Lektiehjælpspuljen foregår på skoler, er det naturligt, at disses elever er deltagere. I Brug for alle unge foregår flere af lektiecaféerne i alternative omgivelser og uden for rammerne af folkeskolen. En håndfuld projekter har desuden ved telefonisk oplyst, at deres lektiecafé også er benyttes at voksne, der fx ønsker hjælp til danskkurser, er i gang med andre uddannelser eller lignende, men da dette er et fåtal samt en meget uhomogen gruppe, er det ikke medtaget i opgørelsen I Tabel 3-13 er målgruppen analyseret med udgangspunkt i etnicitet. Tabel 3-13: Målgruppen: Etnicitet "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge En nationalitet/etnisk gruppe 4 0 Etniske minoriteter generelt 11 1 Etniske minoriteter og sekundært etniske danskere 16 9 Ikke oplyst 1 2 Samlet antal projekter Gennemsnitlig procentandel deltagere med anden etnisk baggrund* * Henholdsvis 18 projekter for Lektiehjælpspuljen og 6 for Brug for alle unge har oplyst de faktiske andele af deltagere med anden etnisk baggrund, hvilket har dannet grundlag for denne beregning Som det fremgår, retter de fleste projekter sig mod etniske minoriteter og sekundært etniske danskere. Der er dog også især under Lektiehjælpspuljen en række, der retter sig udelukkende mod etniske minoriteter; herunder særlige etniske grupper. I gennemsnit er det dog i langt overvejende grad etniske minoritetsunge ca. 90 pct. der har draget nytte af mulighederne for lektiecaféerne. I Tabel 3-14 analyseres parametre i forhold til de frivillige, som bidrager til afviklingen af lektiecaféerne. Tabel 3-14: Antallet og karakteren af hjælperne. "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge Gennemsnitligt antal frivillige pr. lektiecafé* 9 8 Antal projekter, der blandt hjælpere har personer der: er lønnede** 6 6 har anden etnisk baggrund 10 3 er forældre 4 1 ikke har videregivet oplysninger om hjælpere 15 4 Samlet antal projekter Note: Nogle projekter har flere typer af hjælpere, hvorfor kolonner kan angive et større antal end det samlede antal projekter * henholdsvis 26 projekter for "Lektiehjælpspuljen" og 9 for Brug for alle unge har oplyst dette, og har derfor dannet grundlag for denne beregning ** Cafeerne er blevet spurgt om de har lønnede hjælpere eller koordinatorer. En række skole og biblioteker har lønnede hjælpere, som er lønnet af institutionen. Derudover har en række projekter under Brug for alle unge lønnede koordinatorer. Analysen viser, at i gennemsnit har 8-9 personer været frivillige pr. lektiecafé, hvilket dækker over en variation mellem to og 20, men med hovedvægten omkring gennemsnittet. For begge indsatser gælder, at det for op mod halvdelen af projekterne ikke har været muligt at indsamle disse oplysninger. For dem, der har oplyst det, gælder det, at ca. halvdelen af projekterne under Lektiehjælpspuljen, hvilket dækker over skoler og biblioteker, har haft hjælpere, som ikke er lønnet af midler fra puljen, men er lønnet af fx institutionen, hvor lektiecaféen afholdes. Det er blandt andet en del af lektiecaféerne under Biblioteksstyrelsen, der ikke er organiserede med en frivillig organisation, eller hvor det er en skole, der har modtaget støtte. Det samme gør sig gældende i én sportsforening, hvor gymnasieelever var lektiehjælpere som fritidsjob. Næsten alle projekter under af Brug for alle unge, der jo typisk dækker over større projekter, har haft lønnede koordinatorer. Desuden angiver to tredjedele af projekterne støttet af Lektiehjælpspuljen og væsentligt færre støttet af Brug for alle unge, at hjælperne har haft en anden etnisk baggrund end dansk. Kun få projekter har involveret forældre, og de har alle været støttet af Lektiehjælpspuljen. NIRAS Analyse & Strategi 24

27 Som det fremgår af ovenstående Tabel 3-14, er det til en vis grad lykkedes at tiltrække forskellige typer af hjælpere til lektiecaféerne. I projekter under Lektiehjælpspuljen har 11 projekter mindst én hjælper med anden etnisk baggrund end dansk. Dette gælder for to projekter under Brug for alle unge. Det er altså i højere grad lykkedes for projekter under Lektiehjælpspuljen at nå denne gruppe af hjælpere, men andelen af lektiehjælpere med anden etnisk baggrund er stadig ikke ret høj. Det er i mindre grad lykkedes at inddrage forældre i lektiecaféprojekterne. Som det også fremgår af den kvalitative analyse, oplever mange lektiecaféer en stor udfordring med at engagere forældrene. I Tabel 3-14 ses, at fem projekter under Lektiehjælpspuljen har forældreinddragelse, mens ingen af de projekter, der er tilgængelige oplysninger på under Brug for alle unge, har forældrehjælp, hvilket er forventeligt, da det primært har været et fokusområde for projekter under Lektiehjælpspuljen. Ved nærmere analyse fremgår det, at i tre af de fem projekter, hvor der ydes lektiehjælp af forældre, er lektiecaféen arrangeret gennem en etnisk forening. Meget tyder på, at disse foreninger har en unik mulighed for at kontakte og engagere forældre i deres børns uddannelse. De øvrige, der har haft held til at engagere forældre, er flere af Biblioteksstyrelsens caféer og Dansk Røde Kors i et af sine projekter. Sammenfattende viser analysen af, hvem der har deltaget i projekterne, at: Tilbuddene omkring lektiecaféer både har været målrettet piger og drenge, men enkelte har været målrettet særligt drenge. Den faktiske deltagelse har været nogenlunde lige fordelt på de to køn vurderet ud fra gennemsnitstallene. Tilbuddene er især rettet mod skoleelever i mellemtrinnet og udskolingen, men også unge på ungdomsuddannelserne tilbydes hjælp. Caféerne har især ramt nydanske unge, hvilket også var centralt i definitionerne af målgruppen for lektiecaféerne. Op i mod 95 % af deltagerne i lektiecaféerne er nydanske. I gennemsnit har 8-9 personer været frivillige pr. lektiecafé. Mange af projekterne har lønnede koordinatorer mens andre trækker på lønnede kræfter, hvor fx skole eller bibliotek finansierer lønnen. Desuden har projekter fra Lektiehjælpspuljen haft hjælpere med anden etnisk baggrund end dansk i højere grad en projekter under Brug for alle unge. Analysen indikerer, at selvom der gives støtte til det frivillige arbejde, er det væsentligt at sikre en solid, professionel (lønnet) koordination heraf, hvilket særligt skal ses i fht. hvorvidt lektiecaféen fortsætter med at eksistere efter støtteperiodens ophør. 3.4 Antal deltagere og omkostninger Baseret på en beregning og vurdering af en række lektiecaféers eget skøn på deltagerantallet er det estimeret, hvor mange deltagere der har været i lektiecaféerne i gennemsnit pr. uge. Det bemærkes, at beregningerne er baseret på en række skøn og derfor behæftet med noget usikkerhed. Der henvises til bilag A for nærmere uddybning heraf. NIRAS Analyse & Strategi 25

28 Tabel 3-15: Antallet af deltagere i lektiecaféerne "Lektiehjælpspuljen" Brug for alle unge Vægtet gennemsnit Gennemsnitligt antal deltagere pr. uge pr. lektiecafé Gennemsnitligt tilskud fra "Lektiehjælpspuljen" og Brug for alle unge pr. uge pr. lektiecafé Gennemsnitlige samlede tilskud (dvs. inkl. støtte andre steder fra og egenfinansiering) pr. uge pr. lektiecafé Minimum- og maksimumværdier af de gennemsnitlige samlede tilskud pr. uge pr. lektiecafé 106/ / / Gennemsnitlige samlede tilskud pr. deltager pr. uge (alle opgjorte tilskud og egenfinansiering indregnet) Minimum og maksimum værdier af gennemsnitlige samlede tilskud pr. deltager pr. uge 3/837 9/391 3/837 Samlet antal projekter Samlet antal lektiecaféer Note: For ni projekter har det ikke været muligt at indsamle oplysninger til brug for beregningen, hvorfor disse projekter er udeladt. Derfor varierer antallet af projekter og lektiecaféer i forhold til den samlede opgørelse. Der gøres opmærksom på, at de udregnede estimater er vægtet ud fra hvert enkelt projekt for at sikre, at outliers får mindre indflydelse. Dette betyder, at beregninger ikke direkte kan udelades af beregninger af tallene i rapportens tabeller. Se rapportens bilag A for yderligere informationer, beregninger og fremgangsmåde. Baseret på et estimat over det gennemsnitlige antal deltagere pr. uge, viser analysen, at der i gennemsnit er 24 deltagere pr. uge i lektiecaféerne. Det viser sig, at deltagerantallet gennemsnitligt er højere for lektiecaféer støttet af Brug for alle unge end Lektiehjælpspuljen, idet der i gennemsnit er 38 deltagere pr. uge i lektiecaféer støttet af Brug for alle unge, mens lektiecaféer støttet af Lektiehjælpspuljen har 22 deltagere pr. uge i gennemsnit. Selve deltagerantallet varierer dog meget en enkelt har op til 100 deltagere pr. uge, hvilket dækker over flere åbningsdage pr. uge, mens nogle få har under ti. De fleste har dog kun åbent en gang om ugen. Variationer i antallet af deltagere i lektiecaféerne kan desuden også skyldes antallet af frivillige eller evnen til at markedsføre tilbuddet i lokalområdet. Der findes ikke umiddelbart en statistisk sammenhæng mellem tilskuddet til lektiecaféerne (hverken pr. uge eller samlet) og deltagerantallet. Dette underbygges af de empiriske observationer foretaget undervejs i undersøgelsen såvel som forklaringerne hos de adspurgte lektiecaféer ved den udførte rundringning til samtlige projekter. Et forsigtigt estimat viser, at knap børn er blevet hjulpet hver uge i den periode, som analysen dækker. Dette tal baserer sig på en sammenregning af cafeernes deltagerantal i den periode, som de hver især er blevet støttet. Endvidere er tilskuddet til lektiecaféerne blevet opgjort på ugebasis pr. lektiecafé (tilskuddet er ikke pr. projekt). I disse beløb indgår støtte til en lang række forskellige elementer i opstart og drift af en lektiecafé. Det være opstartsudgifter (fx indkøb af materialer), drift (fx forplejning) og udvikling af caféen. For flere projekter under Brug for alle unge anvendes støtten til både udvikling og etablering, hvorfor flere midler er nødvendige. Dette ses ligeledes af tabellen ovenfor. Heraf fremgår det, at tilskuddet til lektiecaféerne er godt tre gange så stort pr. lektiecafé under Brug for alle unge som under Lektiehjælpspuljen. Endvidere viser opgørelsen over de samlede tilskud (dvs. egenfinansiering samt andre tilskud, der er indregnet baseret på projekternes egne budgetter og regnskaber), at der er større tilskud andre steder fra til projekter under Lektiehjælpspuljen. Herudover fremgår det, at der er stor spredning mellem de største og de mindste samlede tilskud til projekterne. Endelig er det udregnet, hvor meget det samlet set koster at give disse tilbud. Samlet set koster det ca. 92 kr. pr. deltager pr. uge, hvilket spænder over en forskel på 93 kr. pr. deltager pr. uge for Lektiehjælpspuljen NIRAS Analyse & Strategi 26

29 og 89 kr. pr. deltager pr. uge for Brug for alle unge 15 ; det forhold at de af Brug for alle unge støttede lektiecaféer er dyrere pr. stk. opvejes altså af et større antal deltagere. Eller med andre ord; da der i gennemsnit er flere deltagere i Brug for alle unges projekter, betyder det, at prisen pr. deltager pr. uge er nogenlunde den samme. Således betaler de ekstra tilskud under Brug for alle Unge til etablering og udvikling, sig selv ind i form af flere deltagere. Anslagsvist betyder dette, at det på årsbasis koster med den givne brug af frivillige og andre forudsætninger for projekterne, som analyseret i denne rapport mellem kr. og kr. pr. år pr. deltager at tilbyde denne form for lektiehjælpscaféer. Sammenfattende viser analysen af, hvor mange der har deltaget, og hvad det har kostet, at: I gennemsnit er der 24 deltagere pr. uge i lektiecaféerne, fordelt på i gennemsnit 36 deltagere pr. uge i Brug for Alle Unge, mens Lektiehjælpspuljen har 22 deltagere pr. uge i gennemsnit. Et forsigtigt estimat viser, at knap børn er blevet hjulpet hver uge i den periode, som analysen dækker. Dette tal baserer sig på en sammenregning af cafeernes deltagerantal i den periode, som de hver især er blevet støttet. Endvidere er tilskuddet til lektiecaféerne blevet opgjort på ugebasis pr. lektiecafé. Heraf fremgår det igen, at tilskuddet fra Integrationsministeriet til lektiecaféerne er fire gange så stort pr. lektiecafé støttet af Brug for alle unge som dem, der er støttet af Lektiehjælpspuljen, hvilket blandt andet skyldes, at der under Brug for alle unge oftest er inkluderet støtte til etablering og udvikling. Disse ekstra udgifter udlignes dog af, at antallet af deltagere er større i den typiske Brug for alle unge -lektiecafe. Endelig er det udregnet, hvor meget det koster i samlede tilskud at give lektiehjælpstilbuddene. Samlet set koster det mellem 92 kr. pr. deltager pr. uge og 89 kr. pr. deltager pr. uge. Anslagsvist betyder dette, at det på årsbasis koster med den givne brug af frivillige og andre forudsætninger for projekterne, som analyseret i denne rapport mellem kr. og kr. pr. deltager pr. år at tilbyde denne form for lektiehjælpscaféer. 3.5 Opsummering I dette kapitel er projekterne blevet analyseret ud fra en række kvantitative kriterier. Det er projekternes egne ofte skriftlige oplysninger, der har dannet grundlag for analysen. Analysen viser blandt andet, at: Koncentrationen af projekter og lektiecaféer er centreret i Hovedstadsområdet og de større byer generelt. Især Odense har tiltrukket en del projekter, henset til sin størrelse. Derudover er tilstedeværelsen af projekter med lektiecaféer pænt delt ud over hele landet. Der er dog en underrepræsentation af den københavnske vestegn set i forhold til andelen af indvandrere og efterkommere. I langt de fleste lektiecaféer er der stort fokus på at udvikle de personlige og sociale kompetencer. Dette sker blandt andet ved at koble lektielæsning med andre aktiviteter. De færreste projekter fokuserer udelukkende på faglig lektiehjælp. Af de projekter, hvis støtteperiode er ophørt, er ca. halvdelen fortsat efter støtteophøret. Det er karakteristisk, at det især er de større projekter med mange lektiecaféer, som er fortsat, selvom det ikke nødvendigvis er alle lektiecaféer i projektet, der køres videre. Tilbuddene omkring lektiecaféer har været målrettet både piger og drenge, men enkelte har været målrettet særligt drenge. Den faktiske deltagelse har været nogenlunde lige fordelt mellem kønnene at vurdere ud fra gennemsnitstallene. Dog har Brug for alle unge en overvægt i deltagelsen af drenge. Lektiehjælpstilbuddene er især rettet mod skoleelever i mellemtrinnet og udskolingen, men også unge på ungdomsuddannelserne tilbydes hjælp. 15 Renses tallene for andre tilskud end de to puljer, der evalueres, så svarer det til 51 kr. pr. deltager pr. uge for Lektiehjælpspuljen, 84 kr. pr. deltager pr. uge for Brug for alle Unge og 62 kr. pr. deltager pr. uge for puljerne samlet. NIRAS Analyse & Strategi 27

30 Lektiecaféerne har især ramt unge nydanskere, hvilket også var centralt i definitionerne af målgruppen for lektiecaféerne: ca. 90 pct. af deltagerne har anden etnisk baggrund end dansk, selv om få lektiehjælpscaféers tilbud er rettet eksklusivt mod etniske minoriteter. Skønsmæssigt er knap børn blevet hjulpet hver uge i den periode, som analysen dækker. Dette tal baserer sig på en sammenregning af cafeernes deltagerantal i den periode, som de hver især er blevet støttet. I gennemsnit har 8-9 personer været frivillige pr. lektiecafé. Mange af projekterne har brugt lønnede hjælpere, hvilket især gælder skoler og biblioteker, der selv finansierer lønnen til disse Desuden har flere projekter fra Lektiehjælpspuljen haft hjælpere med anden etnisk baggrund end dansk. I gennemsnit er der 24 deltagere pr. uge i lektiecaféerne. En udregning har vist, at det koster ca. 92 kr. pr. deltager pr. uge at give det lektiehjælpstilbud, som indsatserne har givet mulighed for. Anslagsvist betyder dette, at det på årsbasis med den givne brug af frivillige og andre forudsætninger for projekterne, som analyseret i denne rapport koster mellem kr. og kr. pr. deltager pr. år at tilbyde denne form for lektiehjælpscaféer. NIRAS Analyse & Strategi 28

31 4. Kvalitativ analyse Dette kapitel er en analyse af de fem udvalgte cases. En uddybning heraf findes i Bilag B: Fokus i den kvalitative analyse af fem udvalgte projekter og ligeledes i Bilag C: Beskrivelse af fem lektiecaféer. For at kunne evaluere effekten af indsatserne, definere en best practice og afslutningsvis fremkomme med en række anbefalinger har NIRAS besøgt fem forskellige lektiecaféer. Caféerne er forskellige i den forstand, at de er placeret i forskellige kontekster, hhv. forskellige typer af foreninger, biblioteker og skoler og er støttet af enten Brug for alle unge eller Lektiehjælpspuljen. Kriterierne for udvælgelsen af de enkelte cases kan findes i bilag A. På besøgene hos caféerne har vi talt med deltagere, hjælpere, lærere, koordinatorer, projektledere, forældre og skoleledere. I mødet med de udvalgte lektiecaféer har vi som udgangspunkt søgt at afklare centrale spørgsmål (skitseret i forandringsteorien jf. sektion 2.3) omkring umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt. Vi har i interviewene søgt at vurdere i hvilket omfang, der ifølge deltagere og hjælpere er opnået umiddelbare resultater på en række områder præsenteret i nedenstående tabel. Tabel 4-1: Oversigt over evalueringens fokusområder Område Umiddelbare resultater Styrkelse af faglige kompetencer Deltagerne bruger mere tid på skolearbejde Deltagerne er mere aktive i timerne Deltagerne er mere motiverede for at gå i skole Deltagerne får styrkede (dansk)faglige kundskaber Styrkelse af personlige kompetencer Deltagerne får flere handlemuligheder Deltagerne får bevidsthed om egne kompetencer Deltagerne får mere selvværd Styrkelse af sociale kompetencer Deltagerne får mere tillid til andre Deltagerne får flere oplevelser af dansk kultur Deltagerne får flere forbilleder Deltagerne får nedbrudt kulturelle barrierer Derudover vil vi behandle: Pædagogisk fokus, lektiehjælpernes kompetencer og motivation, samarbejde med forældre, skolen, Integrationsministeriet og større frivillige foreninger. Dette danner grundlaget for analysens struktur. Alle temaer er ikke dækket i alle interview. Majoriteten af interviewene var semi-strukturerede fokusgruppeinterview, hvor vores fokus var på at få deltagerne til at bibringe og uddybe den viden, som de var optaget af og havde refleksioner over eller praksis med. For fokus i interviewene se Bilag B. I forbindelse med interviewene overværede vi lektiehjælpsaktiviteter i alle de besøgte caféer. Først behandles henholdsvis de faglige, de personlige og de sociale kompetencer. Derefter fokuseres på det pædagogiske fokus i lektiecaféerne, hvilke metoder, der anvendes, herunder brugen af it som et redskab i lektiecaféen. Herefter handles temaer som bl.a. fastholdelse af frivillige kræfter og samarbejde med eksterne, som fx organisationer eller forældre. Ligeledes behandles caféernes samarbejde med Integrationsministeriet og Brug for alle unge afslutningsvist. 4.1 Styrkelse af faglige kompetencer Dette afsnit behandler deltagerne og hjælpernes vurdering af, hvorvidt der er sket en forandring og en styrkelse af deltagernes faglige kompetencer. NIRAS Analyse & Strategi 29

32 4.1.1 Deltagelse i timerne og motivation Det har været et gennemgående træk i alle de besøgte lektiecaféer, at deltagerne har udtrykt, at de efter at være startet i caféen nu stort set altid får lavet lektier, og at de generelt er blevet mere aktive i timerne. Som en af hjælperne siger: Det er blevet smart at kunne lave sine lektier (Lektiehjælper). En del af drengene beskriver, at de ikke sidder og hænger så meget i timerne i skolen, når de kan gå i lektiecafé, og en enkelt fortæller, hvordan han er begyndt at sige noget i timerne frem for at være klassens klovn. Jeg slås ikke så meget i skolen. Lige nu slås jeg ikke i skolen i hvert fald ikke for alvor. (Dreng, 12 år) Der var nogen, der larmede før, men de er blevet mere stille. (Dreng, 11 år) Hvis jeg tror, at det er svært, så tror jeg ikke på mig selv og så rækker jeg ikke hånden op. Men min dansklærer siger, at jeg er blevet dygtigere og så tør jeg godt. (Pige, 11 år) En anden forventet effekt af at have lavet lektier er, at deltagerne får større lyst til og motivation for at deltage i timerne og være i skolen generelt. Det vurderes på baggrund af de mange interview, at det er tilfældet for majoritetens vedkommende. Det føles godt at have lavet lektier, så råber læreren ikke af én. Der er stor forskel på dem, der går i lektiecafé og dem, der ikke gør. Vi kan forklare, hvordan man gør det. Hvis man ikke har lavet lektier tre gange i træk, så får man seddel med hjem. Vi har ikke fået sedler med hjem. (Tre piger, år) Pigerne beskriver, hvordan de har fået en større forståelse for vejen hen til resultaterne, og alt det, de kan bidrage med i klassesammenhæng. De kan fortælle de andre, hvordan man løser opgaverne. På den måde føler de sig mere motiverede til at gå både i skolen og i lektiecaféen. Disse piger fortalte, at de gik i to lektiecaféer på skolen og på biblioteket. Når den ene stoppede, tog de hen i den næste. De lavede sammenlagt lektier 2-3 timer om dagen. Det var tydeligt, at det fagligt (og socialt) havde en betydning for dem at komme. En ung studerende, der har oplevet store vanskeligheder ved at gennemføre en videregående uddannelse, vurderer, at hun har gjort fremskridt både fagligt og socialt. Jeg har udviklet mig rigtig godt. Sidste gang kom der to, der bad mig om at være med i gruppen [på studiet].. De spurgte om jeg vil skrive sammen med dem ( ) og jeg bliver meget glad. ( ) De gav mig en chance. De ved, at jeg altid forbereder mig godt. Jeg opfylder de krav, jeg skal. Jeg arbejder vildt hårdt for at nå mine mål. Selvom jeg har det svært. Jeg er meget stædig. Jeg fortsætter. (Kvindelig studerende, ca. 25 år) Hun har fået større lyst til at deltage i timerne fordi hun efter at have startet i lektiecaféen kan indgå på lige fod med de danske studerende. Hun arbejder meget hårdt for at nå det samme niveau, og hun kan komme i lektiecaféen og få støtte til dag-til-dag-læsning, men også støtte og hjælp til større skriftlige opgaver Styrkelse af faglige kundskaber Forandringsteorien skitserer en forventning om, at deltagernes danskfaglige kundskaber forbedres, idet deltagerne i lektiecaféen får mulighed for at benytte og reflektere over det danske sprog. Hjælpere og deltagere vurderer i høj grad, at deltagerne har fået forbedret det talte danske, øget sprogfornemmelse og forbedrede danskfaglige kundskaber. En lærer fortalte os, at der blev sagt på lærermødet, at de kunne mærke, hvem der kom på lektiecaféen. Der er nogle, der rykker sig pga. det her. (Frivillig lektiehjælper) I en anden café understreger en af forældrene, at de forbedrede danskfaglige kundskaber er en af grundene til, at hun tager sit barn med i lektiecafé. Det er vigtigt for hende, at han lærer at lægge trykket rigtigt, når han taler dansk, og det kommer mere naturligt, når han snakker dansk med lektiehjælperen, der har dansk som modersmål. Flere deltagere kommenterer, at de nu får mere ros i skolen. NIRAS Analyse & Strategi 30

33 Min lærer kan mærke, at jeg har øvet mig Jeg får nul fejl i diktat Jeg siger mere (Pige, 12 år) Min lærer siger, jeg er blevet meget bedre det er blevet meget nemmere at sige noget, de kommer bare sådan knips (Dreng, 11 år) Min lærer siger bare, at jeg bliver dygtigere og dygtigere. Han siger, at vi skal blive bedre til at række fingrene op. (Pige, 12 år) Der undervises primært i dansk, engelsk og matematik, træning af det danske sprog (talt og skriftligt) og øvelse af vanskelige begreber, faglige eller kulturelle. Nogle steder kan man også tilbyde mere specifik hjælp til fag som fx biologi, spansk eller historie, som er fag, der er øget efterspørgsel efter, når deltagerne bevæger sig fra grundskole til ungdomsuddannelserne, og især gymnasieeleverne efterspørger lektiehjælp inden for flere fag. I de caféer, som er placeret i lokalområder, hvor der er mange nydanskere, er det begrænset, hvor meget dansk, børnene taler efter skoletid. Derfor er tiden i caféen en styrkelse af den tid, hvor børnene taler dansk. Hjælperne pointerer, hvor vigtigt det er, at man som hjælper har forståelse for, at man i mange tilfælde underviser børnene i deres andetsprog, men de understreger også, at man virkelig kan mærke, at der sker noget, når man bruger tid på at træne det danske. Vi kan virkelig se, at det gør en forskel. Jeg sad med en dreng, hvor vi for seks måneder siden diskuterede om han var ordblind, men nu sad han og fløj hen over teksten. (Frivillig lektiehjælper) For nogen bliver lektiehjælpen helt afgørende for, at de kan tage en uddannelse. Blandt andet fordi den faglige kunne styrkes gennem træning og diskussion. Lektiehjælp er stort og vigtigt og det at kunne de rent sproglige og skriftlige ting. Han [lektiehjælper] har lært mig alle de ting, jeg ikke forstår. Når jeg bliver i tvivl om, hvad det betyder, så diskuterer jeg med [lektiehjælper], hvordan jeg har forstået tingene. Jeg ville ikke kunne fortsætte uden lektiehjælp. (Kvindelig studerende, ca. 25 år) Over tid oplever hjælperne, at den tillid, de har til deltagerne, og tiltroen til deres evner forplanter sig til deltagerne, der får en øget lyst til at lave skolearbejde. Deltagerne bliver mere motiverede for at gå i skole. Det er oplevelsen, at det både er de stille piger og de mere urolige piger, der har gavn af lektiehjælpen, og at det for begge grupper piger er afgørende, at der er tid til dem, så de bliver hørt og forstået. For drengene i indskoling og til udskolingen er lektiehjælpen også gavnlig. Drenge med stort aktivitetsniveau har et behov for at få afløb for dette undervejs, og når dette imødekommes, ses en mærkbar ændring i den faglige udvikling. Ser man på drengene i udskolingen og ungdomsuddannelserne, er oplevelsen, at det er de bogligt stærke drenge, der finder vej til lektiecaféerne og kan indfinde sig under rammerne, som langt hen ad vejen ligner skolen med stillesiddende arbejde. Generelt oplever lektiecaféerne, at drenge fra års alderen er svære at tiltrække og fastholde Øget fremmøde Et tema, som var i fokus i flere af lektiecaféerne, er deltagernes fremmøde til timerne i skolen og attitude i forhold til skolearbejde. Emnet var til debat mellem deltagere og hjælpere, og det blev klart for os, at diskussionerne og det fokus, der var rettet mod deltagere med disse udfordringer, havde en stor betydning. Deres problemer med fravær og med at komme for sent var for fleres vedkommende blevet mindre i takt med, at de anvendte mere tid på at forberede sig og i højere grad kunne få hjælp til de faglige udfordringer, som de står med til daglig. Samlet set vurderes det, at deltagernes faglige kompetencer styrkes væsentligt af deltagelsen i lektiecafétilbuddene. Det drejer sig ikke bare om færdigheder, der kan anvendes i skolen, men er også en træning i og styrkelse af det danske sprog i al almindelighed, og dette påvirker holdningen og lysten til at gå i skole og ændrer for enkeltes vedkommende en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til fremmøde i skolen. For pigerne gælder det, at de især får styrket troen på, at de har de faglige kompetencer, der skal til, og derfor bliver gladere for at gå i skole og deltager mere. For drengene handler det i høj grad om at blive mødt fordomsfrit NIRAS Analyse & Strategi 31

34 og få hjælp til de ting, der er problemer med, således at de føler sig respekteret, set og anerkendt. Dermed ændrer de også syn på skolen og får nogle faglige såvel som personlige succesoplevelser. 4.2 Styrkelse af personlige kompetencer Det næste afsnit omhandler udvikling af deltagernes personlige kompetencer. Det drejer sig om, hvorvidt deltagerne i højere grad er blevet opmærksomme på deres handlemuligheder, og i hvilken grad de igennem deltagelse i lektiecaféen oplever at blive bevidste om egne kompetencer Handlemuligheder Lektiecaféen er et oplagt sted for deltagerne at tale om deres fremtid og planerne efter især grundskolen, hvor langt størstedelen af deltagerne kommer fra. Børnene i lektiehjælpscaféen taler med hjælperne om deres drømme om fremtiden. De har nogle visioner. Det kan godt være læge eller tandlæge eller andre ting, som de har hjemmefra. (Frivillig lektiehjælper) Igennem samtalerne får de sparring og idéer til, hvordan de kan nå til deres mål. Ambitionerne spreder sig over hele spektret af fagrækken der er både meget ambitiøse og mere jordnære. Der er mange bud lige fra pladesmed til kok, bager, lærer, læge, sygeplejerske og arkæolog. Dialogen med hjælperne gør, at de unge stiller nye krav til sig selv og tilegner sig en omgangsform og en sprogkode, de kan drage nytte af videre i uddannelsessystemet og samfundet generelt. Jeg har tænkt på, at jeg gerne vil uddanne mig videre, og min vejleder har sagt, at jeg kan. Jeg fik meget ros det sidste år. Jeg blev en helt anden. Det kan min familie også mærke. (Kvindelig studerende, ca. 25 år) Denne deltager har på nuværende tidspunkt næsten gennemført en professionsbacheloruddannelse og har gennem sin deltagelse i lektiecaféen fået mod på at læse videre. Det mener hendes vejleder på studiet ligeledes, som det fremgår af citatet. Hun tilskriver det den sikkerhed og faglige støtte, hun har modtaget ved at gå i lektiecaféen. Det handler for hendes vedkommende langt hen ad vejen om, at hun har de faglige kompetencer, der skal til for at læse videre, men det handler også om, at deltagelsen i lektiecaféen har gjort hende opmærksom på nye handlemuligheder ved at tale med en lektiehjælper om mulighederne for at læse videre, ligesom det har styrket hendes tro på egne evner. Dialogen med lektiehjælperne er med til at styrke deltagerne i deres uddannelsesvalg. For en række af de især yngre deltagere er de endnu ikke bevidste om, at de på et tidspunkt skal træffe et valg, eller de har ikke gjort sig mange tanker om fremtidens planer. Men hjælperne, der meget ofte er studerende, fortæller om deres uddannelser, og hvilke muligheder der er for uddannelse, så uanset hvor klar deltagerne er til at træffe et valg om fremtidig uddannelse, får de præsenteret en række muligheder, som de formodentlig ikke ville have haft berøring med, hvis de ikke var kommet i lektiecaféen. De får indsigt i, at der er andre muligheder [end høje, prestigefyldte uddannelser], og der er en enkelt ingeniør [blandt lektiehjælperne], men ellers er der ingen, der har læst de der højstatuserhverv. Vi er mange typer, så jeg håber, at de indirekte stifter bekendtskab med mennesker i forskellige aldre og køn. (Frivillig lektiehjælper) Bevidsthed om egne kompetencer Bevidstheden om egne kompetencer er ikke så tydelig hos de helt unge deltagere. Jo ældre deltagerne er jo mere reflekterede bliver de omkring deres egne kompetencer. 16 Hos de yngste kommer bevidstheden om egne kompetencer til udtryk ved, at de oplever at få ros og blive bakket op af deres lærere i, at de skal sige noget i timerne og deltage aktivt, fordi de har de rigtige svar. Her reflekterer deltagerne over, at der er noget, de er gode til og måske også er blevet bedre til. 16 I interviewene er det især deltagere i folkeskolens sidste trin og ældre, der er i stand til at italesætte ændringen i oplevelsen i egne kompetencer og reflektere over denne. NIRAS Analyse & Strategi 32

35 4.2.3 Selvværd Lektiehjælperne vurderer det som en væsentlig opgave at støtte deltagerne i deres uddannelse, og for mange af deltagernes vedkommende handler det om at få en frisk start et sted, hvor de voksne ikke kender dem. Vi oplever meget, at børnene her ikke har store forhåbninger i hverdagen, og de får at vide, at de ikke skal regne med noget. Det får de at vide i folkeskolen. Så kommer de her, og vi kender dem ikke og dømmer dem ikke, så vi kan rumme dem på en helt anden måde. Vi bruger meget tid på at give dem succesoplevelser. (Frivillig lektiehjælper) Generelt konkluderer hjælperne, at børnene får mere selvværd og bliver gladere for at lære og for at gå i skole. Det sker ikke hurtigt, men viser sig stille og roligt hen over en længere tidsperiode, hvor børnene eller de unge kommer i lektiecaféen. Jeg kan mærke, at børnene får mere selvværd. Børnene er 9-13 år, og de tænker måske ikke så meget over det, at de bliver bedre. Det virker ikke så hurtigt, men jeg synes, at jeg kan mærke det at de bliver bedre. (Frivillig lektiehjælper) Mange lektiehjælpere understreger også hvor vigtigt det er at støtte deltagerne og give dem positive oplevelser, så de tror på sig selv. Ofte sætter et svagt selvværd større begrænsninger end de faglige udfordringer, og netop derfor spiller succesoplevelserne en vigtig rolle, så deltagerne kan tage det med sig. En deltager beskriver, hvordan hun helt tydeligt kan mærke forskel på, hvordan hun havde det, inden hun startede, og hvordan hun har fået det efter, hun begyndte at få lektiehjælp: Jeg er god jeg kan godt lave noget. Der er stor forskel. Jeg føler mig ikke dum. Der er sket nogle ting Jeg har det bedre. Jeg kommer ind i klassen med et stort smil og hilser på dem alle sammen. De andre bliver også gladere for mig. Jeg har det bare godt og har det bedre med de andre. (Kvindelig studerende, ca. 25 år) Det øgede selvværd har mange udtryk. Det kan enten være helt eksplicit, som citatet ovenfor illustrerer, eller det kan komme til udtryk ved et anderledes uddannelsesvalg som fx hos en dreng, som vi mødte under et besøg. Det at blive tage alvorligt og få konkrete råd om uddannelsesplaner med en voksen var en helt ny ting for mange af deltagerne i lektiecaféen Tryghed og tillid til andre Tryghed og tillid spiller en væsentlig rolle i lektiehjælpen. Den enkelte deltager føler sig placeret i en udsat situation ved at skulle bede om hjælp. En hjælper observerede, hvordan en af deltagerne altid tog matematikbogen frem i lektiecaféen, selvom såvel hun som deltageren vidste, at det var læsningen, der voldte problemer. Her kræver det et tillidsfuldt og trygt miljø at få taget hånd om de fag, der er mest vanskelige, og hvor behovet for hjælp er størst. Ligeledes er muligheden for at få enevejledning afgørende for deltagere fra udskolingen og opefter. Her er der brug for, at deltagerne kan få vejledning i et trygt forum. Trygheden er med til at åbne op, og deltagerne får øget selvværd og mulighed for at få vejledning på et højere abstraktionsniveau. Den intensive støtte og vejledning kan i sidste ende føre til, at deltageren også får flere sociale relationer fx på sit uddannelsessted. Jeg har lidt svært ved gruppearbejde. Jeg var meget bange for at blive ensom og blive ekskluderet. Men jeg har tænkt, at jeg ikke skal tage det negativt. ( ) Når jeg er her og får hjælp, føler jeg mig sikker og tryg. Det er den støtte, jeg får brug for. Jeg får det bedre i klassen. Jeg sidder ikke og er bange for at sidde i klassen. (Kvindelig studerende) Lektiecaféen kan give de nydanske børn et andet rum, hvor der er rammer for at snakke om nogle andet end skolearbejde fx fritidsinteresser og fremtidsplaner. Lektiecaféen skal give ekstra tid til at snakke ud fra de tosprogede børns præmisser. Det er vigtigt at skabe trygge rammer for børn for hvem alt er nyt inklusiv skolen og kulturen. Især hvis der er store sproglige og sociale udfordringer fordi det er børn og unge, der lige er kommet til Danmark. Det er centralt for deltagernes selvværd, at de føler at noget er genkendeligt og trygt. NIRAS Analyse & Strategi 33

36 De går i to vidt forskellige verdener de her børn. Det kan de godt have brug for at snakke om. Det handler lige så meget om relationer og kulturforståelse. (Lærer i lektiecafé). Opsummerende kan det siges, at meget tyder på, at deltagerne får styrket deres personlige kompetencer bl.a. i forhold til uddannelsesvalg i det omfang, der bliver talt om det i lektiecaféen. For mange af de yngre deltagere synes dette endnu ikke relevant, og de har ingen klar idé om, hvad der skal ske i fremtiden, men de præsenteres gennem deres hjælpere for en række muligheder. Det fremstår tydeligt, at lektiecaféerne bidrager med en styrkelse af selvværdet hos deltagerne, ligesom trygheden i lektiecaféen spiller en væsentlig rolle for outputtet af indsatsen. 4.3 Styrkelse af sociale kompetencer Følgende afsnit omhandler styrkelsen af deltagernes sociale kompetencer. Det drejer sig bl.a. om konflikthåndtering, men det handler også om de kulturmøder, der hele tiden finder sted i lektiecaféen. Derudover behandles forholdet mellem hjælpere og deltagere samt betydningen af forbilleder Konflikthåndtering Der har i denne evaluering ikke været et særskilt fokus på konflikthåndtering, men det har vist sig at spille en central rolle for både deltagere og lektiehjælpere i lektiecaféerne, og derfor er kompetencen konflikthåndtering medtaget som selvstændigt afsnit. I en af de besøgte lektiecaféer vægtes at få fat i den gruppe drenge, der oftest kaldes ballademagere. Det er drenge, der ikke føler sig godt tilpas i folkeskolen, og som til tider kan have tendens til at hænge på gaden og lave hærværk eller uro. Der gøres noget særligt for, at denne gruppe skal få et ejerskab af caféen, og at de skal have et forhold til stedet. Dette har medført umiddelbart mærkbare resultater. [Jeg ser en] stor udvikling hos mange af drengene. ( ).Tidligere ( ) havde de ikke lektierne med og lavede ikke lektier, og de tiltalte ikke de andre børn eller de voksne pænt. Nogle af drengene, jeg har arbejdet med i lang tid, kan supplere mig og reflektere og gribe ind og mægle. Når de kommer ud i samfundet er man ikke bekymret. (Projektleder) Man har for deltagerne fået vendt en negativ spiral og skabt en positiv. Deltagerne i denne lektiecafé bemærker selv, at der sker en forandring hos nogle af dem, efter at de er startet lektiecaféen. Der er nogen, der lærer at opføre sig pænt. Jeg tror, at det er fordi [lektiehjælperen] siger til dem, at de skal gå udenfor, og hun sender dem ikke hjem. (Dreng, 14 år) I denne lektiecafé kan man gå ud og lege og være aktiv og komme ind igen, når man har mere lyst til at lave lektier. Når man sidder inde sammen med de andre, skal man lave lektier, men hvis ikke man kan koncentrere sig om det, er der et stort udendørsareal, hvor man kan boltre sig. Samme effekter er opnået andre steder i en anden type lektiecafé. Pigerne har ligeledes eksempler på, at de er blevet bedre til at omgås deres kammerater: Vi skal ikke slås, og vi skal ikke sige grimme ord til hinanden. Vi har altid været onde mod hinanden, men det er vi ikke mere. (Pige, 13 år) Et andet billede af danskere En anden faktor, som ikke har været beskrevet eksplicit i vores undersøgelsesdesign, har været lektiehjælpernes motivation for at være hjælpere. En væsentlig motivationsfaktor for majoriteten af hjælperne har, ud over at ville arbejde med lektiehjælp og børn, været at give et positivt billede af danskerne. Alle de adspurgte etniske danskere udtrykker uopfordret, at de er meget bevidste om, at medierne skaber et billede af den almindelige dansker som værende indvandrerfjendsk. Dette ønsker alle, mere eller mindre politisk og på deres egen stille facon, at gøre op med. Her ønsker lektiehjælperne at vise imødekommenhed over for nydanskere. De udviser en nysgerrighed over for deres kultur og udtrykker ligeledes, at de selv har fået meget ud af kulturmødet. Der opleves en følelse af NIRAS Analyse & Strategi 34

37 gensidighed. Samtidig har flere hjælpere en trang til at give en hånd med for, at de nydanske børn skal have de samme muligheder som etnisk danske børn. De ved godt, hvordan der bliver set på dem. Men vi har ingen fordomme om dem. En af grundene til, jeg startede, var, at man tit hører sætningen de må lære at integrere sig. Det må de også, men vi må hjælpe dem. (Frivillig lektiehjælper) De studerende får en kontaktflade med nogle danskere, som ikke er modvilligt indstillede. (Koordinator) Dette har afsmittende effekt på deltagerne, som bliver positivt overraskede over at møde voksne mennesker, der som oftest frivilligt bruger mange kræfter og meget energi på at hjælpe dem med lektierne. En tydeligere effekt ses hos en af de lidt ældre deltagere i en lektiecafé: Nu ser jeg på danskerne med andre øjne. Før syntes jeg, at danskere var racister, når de ikke smilede og ikke ville arbejde sammen med mig, og jeg havde ikke lyst til at være sammen med danskere. Hvis der er en der ikke smiler eller ikke vil arbejde sammen med mig, tænker jeg ikke nødvendigvis, at vedkommende er racist, men det kan være andet. Vi kan have forskellige meninger, eller hun er ked af det. Jeg finder andre grunde. Jeg føler ikke, at jeg selv er skyldig. (Kvindelig studerende, ca. 25 år) Hun fortæller derudover, at hun taler med sin lektiehjælper om en lang række andre ting såsom adfærd hos medstuderende, empati og kultur, hvilket har haft stor betydning for hendes tilgang til at forstå ikke blot omverdenen, men også sig selv i en anden kontekst, hvor hun ikke nødvendigvis er skyld i eller årsag til andres dårlige opførsel Oplevelser af (dansk) kultur Langt de fleste deltagere i lektiecaféerne er børn. Børnene i caféerne får i mødet med de danske unge lektiehjælpere konkrete oplevelser af unge danskere og dansk kultur, hvilket ifølge lektiehjælperne giver anledning til mange grin og interessante samtaler. De har nogle aha-oplevelser. De undrer sig over nogle af de ting, vi siger. De undrer sig over, at vi ikke har børn og er gift. De får et møde med det danske samfund. (Frivillig lektiehjælper) Her bliver nedbrudt kulturelle barrierer ikke kun for nydanske deltagere, men også for lektiehjælperne det er gensidigt. Lektiehjælpere får et nært forhold til børnene, og der udvises gensidig interesse. Dette er uafhængigt af lektiehjælpernes alder eller køn. Flere af lektiehjælperne fortæller om deres egne erkendelser. Vi snakker om, hvorfor vi kommer, og de fordomme, der er her. (Frivillig lektiehjælper). Børnene er som regel meget nysgerrige og vil gerne vide, hvad de voksne laver, om de har børn, og hvorfor de kommer. En væsentlig ting for hjælperne er, at de kan give især børnene en støtte, som de kun i mindre grad får andre steder. Hjælperne er både kvinder og mænd og i forskellige aldersgrupper. De kan fungere som støtte og vejledere, og samtidig bliver der snakket om forskellige kulturelle ting i lektiecaféen. Bl.a. op til højtider og helligdage. Der er mange spørgsmål. Fx omkring højtiderne. Vi har nogle sunde snakke, som ikke har ret meget med lektier at gøre. Jeg får indsigt i, hvad de går og laver. Vi møder hinanden. (Frivillig lektiehjælper) Lektiehjælperne giver et levende og nuanceret billede af danskere, og hjælperne optræder i al deres forskellighed over for børnene, hvilket også giver anledning til at komme ind på livet af hinanden. Jeg er først begyndt at tænke integration senere. Jeg fortæller om, hvad jeg går og laver, og hører, hvad de laver. Når jeg kommer og har smalle bukser på, så siger pigerne, at det er balletbukser, og så driller vi hinanden og griner. Man tænker måske ikke over, at det er det der sker. Men det er det. (Frivillig lektiehjælper). NIRAS Analyse & Strategi 35

38 Lektiecaféer kan også være noget andet end et møde med den danske kultur i caféen. En stor del af deltagerne er, som en leder beskriver det, oplevelsesfattige. Derfor arbejder man flere steder bevidst med at give børnene kulturelle oplevelser og aktivere dem. Derved får børnene indsigt i dansk kultur og nogle steder en række nye etnisk danske relationer. Et eksempel på dette findes i lektiecaféen, der foregår i en fodboldklub, hvor deltagerne indgår i fællesskabet i lektiecaféen, og hvor mange af dem ligeledes spiller på et fodboldhold Forbilleder Ud af den gode lektiehjælp vokser en række nye billeder af fremtidsmuligheder. Lektiehjælperne går forrest og er gode forbilleder for børnene, og de børn, som har været i caféen længst, ændrer adfærd og handlemønstre og bliver i flere tilfælde forbilleder for andre børn, ligesom de meget gerne trækker andre børn med i caféen. Vi er lidt forbilleder, men de bliver også forbilleder for hinanden. Det kan jeg mærke på de ældste. De kan gå ind og påvirke de yngre. (Projektleder) Også børnene er bevidste om deres roller at de selv kan blive forbilleder for andre børn. De små drenge ser op til en. (Dreng, 7. klasse) Man spilder hele sit liv, hvis man bare spiller computer, så får man ikke noget ud af det. Lærerne er begyndt at råbe af ham [en klassekammerat], fordi han ikke tager sine ting med. Vi har foreslået ham at komme i lektiecaféen. (Dreng, 6. klasse) Man skal hjælpe hinanden og støtte hinanden. Vi kan hjælpe dem, der er mindre end os, eller de større hjælper os. (Dreng, 6. klasse) Den gode dialog i caféerne er befordrende, og lektiehjælperne er bevidste om, at de også er forbilleder. Et nyt initiativ i en café har startet en noget for noget -ordning. Det er et initiativ, der skal sikre, at de gode oplevelser, som nogle af de ældre deltagere, der er kommet længe i caféen, har fået, gives videre til de yngre. Det skal foregå på den måde, at de studerende for to timers modtaget lektiehjælp hos en lektiehjælper selv giver en time til nogle af de yngre deltagere. På den måde indgår de ældre studerende som forbilleder i lektiecaféen. Flere deltagere fortæller, at de godt selv kunne forestille sig at være lektiehjælpere i caféen senere hen. Deltagerne italesætter den ulønnede indsats, som mange af lektiehjælperne yder i lektiecaféerne. Dette gør stort indtryk på børnene. Det rammer børnene, når de hører, at man er der uden at få penge for det. Det tager de til sig. Så er man ikke ligesom lærerne. (Frivillig lektiehjælper). I flere caféer udtrykker deltagerne stor begejstring over for en bestemt person og mener, at vedkommende har været helt afgørende for, at de har opnået de resultater, de har. Det kan være pga. deres temperament deres humør, deres humor, deres faglighed eller andet Netværk og relationer Børnene indgår ikke i udbredt grad i nye netværk gennem deltagelse i lektiecaféerne, da det ofte er deres skolevenner eller foreningsvenner, de mødes med i caféen. Alle lektiecaféerne giver dog børnene mere tid sammen med deres venner frem for at gå hjem, som det som oftest ellers er tilfældet. Det sker også, at deltagerne møder nogen, de ikke kender i forvejen, og her forklarer lektiehjælperne på, at det sociale møde også spiller en vigtig rolle. Der sad to piger på samme alder over for hinanden. De kendte ikke hinanden, men kom til at snakke godt sammen. Den ene skulle egentlig lave noget, men jeg lod hende snakke, fordi det er lektiecafé også. Det er også et socialt sted. (Frivillig lektiehjælper) NIRAS Analyse & Strategi 36

39 De frivillige lektiehjælpere er ofte den eneste kontakt, børnene har til det danske samfund, og hjælperne er meget bevidste om, at de spiller en vigtig rolle for, at børnene også kommer i kontakt med etniske danskere. Dette afsnit illustrerer, hvilken betydning de kulturelle møder mellem deltagere og lektiehjælpere har. Lektiecaféen som institution kan være med til at give deltagerne nogle værktøjer til bl.a. at håndtere konflikter. Ligeledes giver rammerne for lektiecaféen anledning til nogle gode samtaler om kulturforskelle og giver begge parter læring. For mange deltagere betyder det også, at de får et andet billede af danskere end det, medierne tegner, hvilket er vigtigt for flere af lektiehjælperne. Derudover kommer lektiehjælperne til at spille en rolle som forbilleder for deltagerne, ligesom deltagerne kommer til at være forbilleder for hinanden. Det bemærkes, at deltagerne i mindre grad skaber nye relationer, da de ofte kommer derned med dem, de kender i forvejen. Vedrørende hjælpere kan det overvejes, hvilket fokus der fremadrettet skal lægges på hvervningen af hjælpere, da det i dette afsnit bliver tydeligt, at både de nydanske hjælpere og de etnisk danske hjælpere spiller en rolle for deltagerne enten som forbilleder, man identificerer sig med, eller som et indblik i og et andet billede af danskere. Dette diskuteres ligeledes i kapitlet om best practice. 4.4 Pædagogisk fokus Der er stor forskel i lektiecaféernes pædagogiske tilgang. Nogle har bevidst eller ubevidst en fælles pædagogisk platform, hvor andre lader det være op til den enkelte lektiehjælper at bestemme pædagogisk tilgang Anerkende pædagogik og konsekvenspædagogik Nogle lektiecaféer rekrutterer meget selektivt deres lektiehjælpere efter pædagogiske kriterier, hvor andre i højere grad tager de medhjælpere, som de kan få. Det har betydning for, hvilke hjælperressourcer de enkelte caféer har i forhold til at give hjælp til deltagere med særlige udfordringer, men også for, hvordan man eksplicit italesætter sin praksis. Det bliver tydeligt, når man ser, at næsten alle caféerne i større eller mindre grad har problemer med at fastholde eller tiltrække drenge efter 7. klasse. Evalueringen viser, at har lektiecaféerne ikke en fælles italesat anerkendende pædagogisk praksis, 17 har de sværere ved at rumme de unge og især drenge, som har et højt aktivitets- eller støjniveau. De steder, hvor man ikke har en anerkendende tilgang, og det alligevel er lykkedes, er drengene ofte fagligt set stærke eller socialt velfungerende. En generel udfordring for lektiecaféerne er, at de ikke har mange lokaler, og at de derfor skal hjælpe alle deltagere i samme lokale. Nogle kan anvende udendørsfaciliteter, et caféområde, eller andre klubfaciliteter, mens andre ikke har disse muligheder. De caféer, som primært har fokus på ro, struktur og orden, har i overvejende grad fokus på lektielæsning og skolefaglige kompetencer, hvorimod de caféer, som også har en anerkendende tilgang, i højere grad skaber rum for andre aktiviteter end lektielæsning og tager som en del af deres program deltagerne med på udflugter. I de fagligt fokuserede caféer prioriteres det, at deltagerne får lavet noget, når de er der. Det handler om at lave lektier, og hvis der bliver for meget uro, sendes de urolige hjem uden mulighed for at komme tilbage samme dag. Det prioriteres ikke umiddelbart at få fat i de mere udadreagerende drenge fra udskolingsklasserne. Vurderingen er, at denne konsekvenspædagogik ikke bunder i, at man ikke ønsker at tilbyde dem 17 NIRAS definerer den anerkendende tilgang som en pædagogik der tilstræber, at hjælperne og lærere skaber en relation til børn, så de føler sig set, hørt og forstået og dermed anerkendt. Det foregår ved, at børnene gennem forskellige former for samtaler får lejlighed til at fortælle deres historier om, hvordan de ser på deres liv, om deres interesser og styrker. Det er herudfra, at hjælpen tager sit afsæt i de ressourcer det enkelte barn har. Herved oplever børnene, at der fokuseres på dem og deres unikkes styrker frem for deres svagheder. En forståelse af barnets virkelighed frem for bedømmelse eller fordømmelse. Herved opstår over tid en følelse hos børnene af at blive set, hørt og forstået. Ifølge teorien opbygger børnene på denne baggrund konstruktive proaktive handlemønstre, hvor fokus er på, hvad de kan gøre for at forbedre situationen, frem for at opbygge et negativt og defensivt reaktionsmønster. En anerkendende tilgang er dog ikke at forveksle med en fri eller laissez faire-pædagogik. I den anerkendende tilgang sættes også grænser, men det er ikke hovedfokus. Det fordrer autentiske voksne. De voksne skal i kraft at en naturlig autoritet og klare spilleregler igennem dialog vise det gode eksempel for barnet, frem for at envejskommunikation, regelsætning og regelstyring. NIRAS Analyse & Strategi 37

40 noget, men det kræver en målrettet indsats og pædagogiske ressourcer, som ofte ikke er til stede i caféerne. 18 Det observeres, at deltagerne føler sig glade og godt tilpas i de faglige fokuserede lektiecaféer og er bekendt med rammerne for deltagelse. Der er klare regler, som børnene i caféen overholder som fx, at man skal række hånden op, og at det er forbudt at larme, da man så generer og forstyrrer de andre i deres lektielæsning. Sat lidt på spidsen kan man konkludere, at de fagligt funderede caféer faciliterer læreprocesser for fagligt svage, men socialt velfungerende børn og unge. Der er en umiddelbar glæde og tæt relation i de caféer, hvor den anerkendende tilgang har vundet indpas enten fordi det er bevidst pædagogisk praksis, eller fordi de enkelte deltagere selv sikrer, at det sker. Den meget bevidste pædagogiske tilgang, der bygger på anerkendelse og respekt, har en tydelig effekt på de urolige eller skæve deltagere. Her har man formået at rumme deltagere, som andre caféer har måttet afvise. I en café, hvor den anerkendende tilgang vægtes meget, fortæller børnene, at de også kommer i lektiecaféen, fordi det er sjovt, og fordi projektlederen aldrig bliver sur. Hun skælder ikke ud, hvilket mange af dem er vant til fra andre steder. Reglen i denne café er, at hvis man er urolig eller ikke kan koncentrere sig, må man gå ud og spille bold og komme tilbage senere men ingen sendes hjem. Det er også værd at bemærke, at de caféer der arbejder med en anerkendende tilgang, ikke er præget af larm og uro. I flere af caféerne har man succes med at anerkende deltagernes behov for bevægelse. Hvis deltagerne har brug for lidt bevægelse eller luft, går en lektiehjælper med børnene ud. På den måde bevares roen i lokalet, og behovet for bevægelse tilgodeses. Dette står i klar kontrast til det, børnene oplever i andre kontekster, inkl. skolen, hvor børnenes behov for bevægelse ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad, hvorfor børnene kan have svært ved at fastholde koncentrationen igennem en hel dag. På denne måde tages der også højde for, at man har forskellige læringsstile og at ikke alle lærer ens. 19 De lektiecaféer, som benytter den anerkendende tilgang, bærer tydeligt præg af god stemning og af at, forholdet mellem børn og lektiehjælpere fremstår tillidsfuldt og rart. Det bærende princip for deres fælles arbejde er at møde børnene og de unge der, hvor de er, og dette har ifølge lektiehjælperne og deltagerne stor betydning og har givet et væsentligt afkast. I en af disse caféer, hvor man huser deltagere, som er blevet afvist af en anden lektiecafé, kan man konstatere, at de lektiehjælperne oplever, at der er ro, og at børnene har deres lektier med i caféen. Udgangspunktet er et helt andet end lektiecaféer, der foregår i skoler eller på biblioteker, hvor der ikke er plads til larm. Her er tolerancen en anden, fordi der er plads til at sende de urolige ud i en periode til f.eks. en omgang fodbold, og give rum og stilhed til dem, der har brug for det Belønning som værktøj Et par af lektiecaféerne arbejder med enkle belønningsstrukturer, og det synes umiddelbart at have en stor effekt. Hvis man kommer hver gang over en periode, bliver man belønnet med en gave. Det kan fx være en globus eller en kuglepen fra Tiger. (Dreng, 6. klasse) En særlig indsats udløser i en lektiecafé stjerner, der i sidste ende betyder, at de holder en lille fest i caféen med kage. Derudover kan man høste point ved at lave ekstraopgaver. Når der fælles er løst 100 ekstraop- 18 Det har umiddelbart ikke været muligt at vurdere, hvorvidt caféernes pædagogiske udfordring er afvigende fra café til café, og vi har derfor ikke taget dette med i vores vurdering 19 Læringsstile: Med begrebet læringsstile mener vi de forskellige præferencer, de lærende har. Ofte lokaliserer vi folk, som kan værende: højtråbende, frembrusende, engagerede, tilbageholdende, flittige, motiverede, lattermilde, seriøse målbevidste osv., men har ikke en metode, som kan bruges til at handle proaktiv herpå. Derfor gør man som underviser ofte den fejl, at man formidler ud fra den læringsstil, man selv har. De mest brugte og kendte teorier om læringsstile (Dunn, Kolb, Gardner ect.) har uafhængig af paradigme det til fælles, at de ser, at jo mere bevidsthed, hjælperne får om deres egne og andres præferencer, jo bedre kan de forstå deltagernes behov og dermed målrette deres indsats. Kilde: Anne Malberg E-læring og læringsstile. Dafolo 2003 NIRAS Analyse & Strategi 38

41 gaver ud over lektierne, tager caféen på tur, fx i biografen. Dette vægtes højt af børnene, der stolt fortæller om præstationerne og begejstret beretter om turene. Andre steder får børnene en pause og et stykke frugt. Det virker som en belønning og er en god motivationsfaktor for at få dem til at lave lidt mere. Desuden har det en positiv indvirkning på deres indlæring, da frugten giver fornyet energi efter en lang dag. Det er en erfaring, som flere caféer har gjort sig hen ad vejen. De havde ikke fra start tænkt, at lektiecaféens tilbud skulle indeholde forplejning, men det har vist sig nødvendigt og giver mærkbart bedre resultater Kvalitet og kvantitet I en enkelt café er holdningen udpræget, at der skal gives kvalitet frem for kvantitet. Struktur, kontinuitet og tryghed er nøgleord, som præger lektiecaféerne. I én lektiecafé hellere afvise nogen, end at risikere at deltagerne får utilstrækkelig lektiehjælp. Nogen steder har man tre frivillige og tyve børn, og det kan man ikke klare. Her har vi haft det princip, at det måske kun er fem, der får hjælp, men så får de hjælp. (Projektleder) Dette vidner caféens indretning også om. Deltagerne sidder fordelt i en række mindre rum enten alene eller i mindre grupper. De større børn sidder som regel alene, mens de mindre sidder i grupper og laver lektier. Her er der som udgangspunkt en lektiehjælper pr. elev, hvilket betyder, at der gives intensiv lektiehjælp til den enkelte, som bliver hørt og set. I majoriteten af de andre caféer, har man en lidt anden holdning. Her søger man at hjælpe alle de børn, som kommer, hvilket alt andet lige betyder mindre voksenkontakt for den enkelte. I disse caféer kan man iagttage, at børnene i høj grad er gode til at hjælpe hinanden. Dog har vi iagttaget i samtlige caféer, at der er en ro om hjælpen uanset arbejdspresset i caféerne. Børnene får den hjælp, de behøver, og lektiehjælperne har i overvejende grad den tålmodighed og ro, der skal til for at fastholde fokus på det enkelte barn og færdiggøre arbejdet, indtil barnet trygt kan arbejde videre enten på egen hånd eller ved hjælp af en ven. En anden generel observation er, at der er stor efterspørgsel efter hjælp til lektielæsning også en større efterspørgsel, end det nuværende udbud kan imødekomme. 4.5 Anvendelse af IT Nogle af caféerne har IT-ressourcer til rådighed. En enkelt café har flere teknologiske hjælpemidler fx SkoleIntra, hjemmesider 20 og elektroniske tavler (Smartboards). Dette åbner for nye muligheder for motivation af unge deltagere, ligesom hjælpemidlerne bruges til at fremme samarbejdet om lektier og sprogtilegnelse. Computeren trækker i forhold til at få dem til at komme herhen. (Lærer i lektiecafé) I ovennævnte café anvendes it som en aktiv del af lektiehjælpen og som en motivationsfaktor. Her anvender deltagerne PowerPoint og får hjælp til at lave præsentationer. Det giver deltagerne motivation, at de tilegner sig ny viden og har noget at fremvise for klassekammeraterne. Det giver succesoplevelser i en kontekst, hvor sproget stadig volder problemer. I en anden café er der stillet computere til rådighed som arbejdsredskab. Her kan deltagerne tage en computer og få hjælp til at skrive dansk stil eller tilsvarende. På denne måde har caféen også sørget for at kunne yde støtte til de større projekter, som især elever i udskolingsklasserne og ungdomsuddannelserne arbejder med. 20 En side til lektiehjælpen - En forældreside - En side til de nye tosprogede børn - NIRAS Analyse & Strategi 39

42 4.6 Kompetencer hos frivillige lektiehjælpere Generelt ser de frivillige lektiehjælpere ikke sig selv som lærere eller autoriteter. Deres ønske er i videst muligt omfang at optræde som vejledere eller hjælpere, der har fokus på, at den enkelte deltager får en oplevelse af at blive lyttet til og få hjælp lige der, hvor deltageren er. Herudover er det vigtigt, deltagerne føler, at der er den tid, der er brug for. Dette er dog en udfordring, da der ofte er stor aktivitet i caféerne med børn og 2-3 hjælpere. Hvad angår de frivilliges kompetencer, ser hjælperne, at det er vigtigt, at man er nærværende og åben,; at børnene føler, at der er tid, tålmodighed og ressourcer, og at lektiehjælperne er imødekommende, tålmodige og kan lære fra sig. De frivillige lektiehjælpere peger dog på, at man generelt kunne ruste hjælperne bedre til den opgave, de står over for, og peger på, at man som hjælper ønsker sig en række praktiske pædagogiske værktøjer at arbejde med. Det ville være rigtig godt, hvis Integrationsministeriet lavede nogle opstartskurser. Kursus i, hvordan du lærer fra dig... (Frivillig lektiehjælper) Man skal give dem [lektiehjælperne] nogle værktøjer. Motivationen er der. Det gælder om at give folk mulighed for at få afløb for deres begejstring og trang til at hjælpe. (Koordinator) Kurser kan være en måde at klæde lektiehjælperne på til den hverdag, de kommer ud og møder. I langt de fleste tilfælde klarer lektiehjælperne fint de situationer, der måtte opstå, men en projektleder fortæller, hvordan de nogle gange har tabt frivillige, som blev væltet omkuld de dage hvor der har været for få frivillige, og caféen har været underbemandet. En hjælper kommenterer, at dette måske i mindre grad vil slå de nye ud, hvis de har fået en introduktion til arbejdet som lektiehjælper. De af lektiehjælperne, der er pædagogisk uddannede, vurderer selv, at deres uddannelse er en stor fordel, idet det i særlig grad sætter dem i stand til at håndtere også udfordrende børn ved at have en række pædagogiske værktøjer i bagagen. Hjælpere, der selv er lærere, og som har deres daglige gang blandt børnene, ved godt, at de i dagligdagen kan optræde som autoriteter. Dog er det ikke deres bevidste intention, da de har fokus på en anerkendende tilgang. Både lærere og pædagoger vurderer, at de har en faglige indsigt, som sikret, at indsatsen i lektiecaféerne kan målrettes. Læreren ved fx, hvilke ord der skal forklares, når man skal lære det danske sprog som andetsprog. De mest almindelige ord lærer alle børn, og de sjældne ord får alle børn forklaret., men de ord, der er ind imellem, vil de tosprogede ikke spørge om på klassen, og dem kender de tosprogede ikke. (Lærer i lektiecafé) Lektiehjælpere, der ikke er pædagogisk uddannede, vurderer selv, at deres ikke-pædagogiske tilgang er motiverende for deltagerne. Lektiehjælperne observerer også, at de kommer langt med den tålmodighed og vilje, de har til at lære fra sig, og får på den måde også selv succesoplevelser, når deltagerne lærer noget. Man skal kunne lide børnene. Det er nok det vigtigste. Det der med at være sådan en form for lektiehjælper, og at man skal være lærer det skal man jo ikke. Der er en af de nye, som tvivlede på, at hun kunne, men hun er rigtig god. (Frivillig lektiehjælper) Der er ingen tvivl om, at undersøgelsen peger på, at de frivilliges engagement, de pædagogiske metoder samt de fysiske rammer er vigtige for at skabe en velfungerende lektiecafé. I én lektiecafé har man haft en fuldtidsansat med løntilskud fra kommunen tilknyttet, og dette har ifølge de frivillige, den daglige leder og den fastansatte selv en stor betydning for caféens succes. Det, at der er en fastansat, gør, at caféen kan tiltrække en bredere målgruppe end grundskoledeltagere, fordi man kan få hjælp på skæve tidspunkter i løbet af dagen. Han er uddannet lærer, så han har også en række faglige og pædagogiske kompetencer som både grundskoledeltagere og deltagere i ungdomsuddannelserne og studerende på videregående uddannelser nyder stor glæde af. Især de studerende på pædagog- og læreruddannelserne har god gavn af det, da de kan få hjælp til at forstå tekster og begreber, som ellers er vanskeligt NIRAS Analyse & Strategi 40

43 tilgængelige for dem, hvilket primært skyldes, at lektiehjælperen her har sin spidskompetence. Det er dog sandsynligt at andre studerende også kunne have glæde af hjælpen med faglig stærke lektiehjælpere Sociale tiltag fremmer de frivilliges motivation Et tiltag, der virker fremmende for engagementet og motivationen hos de frivillige, er indførelsen af sociale arrangementer. I de lektiecaféer, hvor hjælperne er frivillige, lægges der som oftest rigtig mange timer og kræfter i arbejdet. Ryste-sammen-arrangementer giver lektiehjælperne et fælles socialt holdepunkt. Det giver dem, ud over det sociale samvær, ligeledes en mulighed for at sparre omkring indsatsen i caféen noget de ikke har tid til under lektiecaféen normalt. Dette kan være én måde til at skabe et sammenhold lektiehjælperne imellem. En projektleder i en lektiecafé understreger, at det ikke er nok bare at have kaffe på kanden. De frivillige kræver opmærksomhed. Det er ikke nok med forplejning. Folk skal føle sig velkomne. De skal vide, at man sætter pris på dem. Det er de små ting, der betyder noget. (Projektleder) 4.7 Samarbejde med forældrene I det sidste år af Lektiehjælpspuljens levetid havde den som et af sine fokusområder særlig opmærksomhed på at skabe en god kontakt til forældrene til deltagere i lektiecaféerne. De caféer, vi har besøgt, har med undtagelse af de etniske foreningers lektiecaféer hvoraf én var tildelt støtte ved den omtalte ansøgningsrunde generelt en udfordring med at få og opretholde kontakten til deltagernes forældre, og ingen af de besøgte caféer har formået at rekruttere forældre som hjælpere i caféerne. Ofte er der ingen dialog med forældrene men børnenes konstante fremmøde tolkes som forældrenes accept og tilfredshed med lektiehjælpstilbuddene. En nydansk lektiehjælper fortæller, hvorfor forældrene efter hans opfattelse ikke deltager: Det gør man bare ikke [deltager] i indisk og arabisk kultur. Jeg husker det selv fra første skoledag, hvor alle andres forældre var der, men mine var der ikke. Det er ikke fordi, forældrene er onde. Det er bare fordi, det gør man ikke. De ved ikke, at det er normalt i Danmark, at man spørger til lektier Det er en holdningsændring, der skal til. (Ung nydansk lektiehjælper) Han pointerer dermed, at det kræver en meget stor indsats fra lektiecaféernes side, hvis de skal opstarte kontakten med forældrene. Der kan være kulturelle forskelle, der lægger forhindringer i vejen, og ligeledes kan det være svært for lektiehjælperne at vurdere, hvor langt deres beføjelser rækker i forhold til at tage kontakt til familierne. De steder, hvor man er i dialog med forældrene, er der en række faktorer, som har været gældende og giver positivt udslag bl.a. at lektiecaféen fungerer i et allerede eksisterende etnisk netværk. Lektiehjælperne i en etnisk forening vurderer, at det er en stor styrke for bl.a. rekrutteringen af børn til caféen, at man har så god kontakt til mødrene. Netop fordi mødrene kommer med og kan se, hvad der foregår, er der en god dialog, og mødrene spreder budskabet om lektiecaféen i deres netværk. Dette er ret unikt og foregår ikke i mange lektiecaféer. Lektiecaféens hjælpere oplever, at der er stor interesse og opbakning fra mødrenes side. Det hænder, at de også selv kommer og beder om hjælp. Mødrene er tit meget ambitiøse på deres børns vegne, og derfor oplever hjælperne af og til, at forældrene sætter forventningerne og niveauet for højt. Her træder lektiehjælperen ind og sørger for, at deltageren får en god oplevelse ved at hjælpe på deltagerens niveau. Det skal dog understreges, at det opleves som en stor styrke, at kontakten til forældrene er så god. Det skyldes, at foreningen, hvorigennem lektiecaféen er organiseret, allerede har et godt ry og har mange aktiviteter i miljøet. Derfor har der også kun været få opstarts- og rekrutteringsvanskeligheder. Alle bliver mere afslappede. Man kan navnene [på deltagerne], og man ved, hvad de laver i deres fritid, og der bliver noget pingpong - også med forældrene. (Frivillig lektiehjælper) I en café, som er placeret på en arabisk skole, er der er stor interesse for lektiecaféen, der også har haft kontakt til forældrene ved at sende et brev ud til dem på arabisk. Her blev det tydeligt for hjælperne, hvor vanskeligt det kan være at få fat i forældregruppen, da skolens inspektør samtidigt benyttede lejligheden til også at få viderebragt informationer til deltagernes forældre. Til trods for at lektiehjælperne har oplevet suc- NIRAS Analyse & Strategi 41

44 ces med at invitere forældrene til et enkelt arrangement, oplever de en udfordring omkring forældreinddragelsen. I andre lektiecaféer, hvor deltagerne er adspurgt om, hvorvidt de ville ønske, at deres forældre deltager, svarer de, at det skal de ikke. Børnene mener, at det er tilstrækkeligt, at forældrene ved, at de kommer i lektiecaféen, men at de ikke skal være der. En projektleder understreger, at man ikke har fokuseret på at inddrage forældrene, fordi majoriteten af deltagerne er så gamle (4.-8. klasse), at de selv er i stand til at styre, hvorvidt de vil være i lektiecaféen eller ej. En ulempe ved at have forældrene tilknyttet lektiecaféen kan være, at især de ældste deltagere kan føle sig set over skulderen, når de arbejder med deres lektier. Mange caféer søger at skabe et frirum for deltagerne, hvor de skal føle sig godt tilpas også socialt med deres jævnaldrende. Dette kan tænkes at blive påvirket af stærk forældretilstedeværelse. Flere deltagere i lektiecaféerne gør det klart, at man ikke taler om sin familie i lektiecaféen. 4.8 Samarbejde med skolen Indsatsen i lektiecaféerne kan ikke ses løsrevet fra den indlæring, der foregår i skolen. Dog er det sådan i mange af lektiecaféerne, at der ikke er en dialog mellem skolen og lektiecaféen. I enkelte tilfælde er det slet ikke muligt, da der fra skolernes side ikke er afsat ressourcer hertil, og fordi børnene i enkelte caféer kommer fra mange forskellige skoler og klasser, hvorfor en koordinering vil være en meget stor opgave. Det kunne være rart at vide, hvad de arbejder med [i skolen], og hvad deres forhold er til os, og vide, om de kan mærke hjælpen, og hvad vi skal arbejde med. Vi ved jo slet ikke, hvad der sker, så en eller anden form for kontakt kunne være spændende. Men det ville også betyde, at børnene skulle komme fra en bestemt skole. (Lektiehjælper) Lektiehjælperne kunne generelt godt tænke sig et styrket samarbejde med de skoler, som børnene kommer fra, da de ser en række potentialer for yderligere at styrke og målrette indsatsen over for børnene. Et enkelt sted har projektlederen af lektiecaféen et samarbejde med en lærer fra skolen, hvor de fleste af eleverne kommer fra. De samarbejder om især at nå de drenge, der har det vanskeligt. Jeg har en dialog med skolen, og jeg snakker med en 7. klasses klasselærer, og hun siger, at de har virkelig udviklet sig positivt. Hun kan mærke en forandring. Jeg kan fornemme, at hun arbejder ud fra samme anerkendende metode, som jeg bruger. Vi samarbejder om at gøre det. De bliver også mødt med positive forventninger i hendes klasse, og det virker, kan jeg se. (Projektleder) Her understreger projektlederen, der selv er lektiehjælper i lektiecaféen, at det er den fælles anerkendende pædagogiske tilgang, der kan tilskrives de gode resultater. Det bærende princip for deres fælles arbejde er, at de møder børnene og de unge der, hvor de er i deres udvikling. Som bemærket kræver dette dog et stort arbejde af lektiecaféens lektiehjælpere og af skolen. Det er mere oplagt for nogle caféer end for andre. Hvor caféen foregår på skolen og for skolens børn, ser lektiehjælperne klare fordele ved at kunne samarbejde om eleverne. Der er en tro på, at et samarbejde ville kunne styrke den enkeltes faglige niveau. I dette tilfælde ville det også være muligt at undgå situationer, hvor deltagerne undlader at fremvise de ting, de har sværest ved, netop fordi de har den tætte og trygge relation til læreren. På den anden side spiller det også en rolle for lektiecaféerne, at de netop ikke er skolen, og at de kan give deltagerne en frisk start uden fordomme eller meninger om, hvem de er, eller hvad de kan. En tættere tilknytning til skolen vil kunne udfordre dette og måske indvirke negativt på deltagernes lyst til at komme i lektiecaféen. Når en lektiecafé fokuserer på at sikre andre omgivelser, end skolen kan tilbyde, er det ligeledes for at imødekomme behovet for at lære på andre måder og i andre rammer. Det er ikke sikkert, at disse forhold forandres af et tættere samarbejde med skolen, men det er væsentligt at tage med i overvejelserne, at lektiecaféen stadig er et tilbud uden for skoletid. 4.9 Samarbejde med foreninger og organisationer Langt størstedelen af lektiecaféerne er arrangeret og koordineret gennem de store velgørende organisationer som fx Dansk Røde Kors, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom og Dansk Flygtningehjælp eller gennem Styrelsen for bibliotek og medier. Det viste sig også på besøgene på de fem caféer, at flere af caféerne, herunder også Styrelsen for bibliotek og medier, fik frivillige gennem Dansk Flygtningehjælp, selv- NIRAS Analyse & Strategi 42

45 om foreningen ikke var noteret som ansvarlig. Dette samarbejde beskrives af både lektiehjælpere og caféernes arrangører som givtigt. Dansk Flygtningehjælp tager sig bl.a. af det praktiske i hvervningen af lektiehjælperne og af det administrative med indhenting af børneattester mv. Lektiecaféens arrangører tager sig så af koordineringen med lektiehjælperne og af den øvrige drift af caféen. Dette samarbejde forløber de observerede steder til alles store tilfredshed. Det viser også, omfanget af ressourcer og kompetencer i de store organisationer, der samlet set leverer lektiehjælpere til langt størstedelen af alle landets caféer. Samarbejdet mellem en lektiecafé og en etnisk forening er ganske særligt. Foreningens koordinatorer er i stand til at sikre en sammenhæng mellem foreningens forskellige aktiviteter og kan på den måde have aktiviteter for hele familien. På denne måde får foreningen afdækket, hvilke nye behov der er, og det har i den forening som vi besøgte, medført et ønske om at lave et særligt tilbud om lektiehjælp for de større drenge, der ikke deltager i foreningens eksisterende lektiecafés aktiviteter. Foreningen har i forvejen fat i drengene gennem andre aktiviteter og vil på den måde sandsynligvis få lettere ved at tilbyde dem faglig støtte. Det er en lignende tilgang, som gælder vedrørende rekruttering af deltagere til lektiecaféerne, når disse er forankret i sportsforeninger Samarbejdet med Integrationsministeriet, herunder Brug for alle unge En del af evalueringen har været at undersøge, hvordan samarbejdet mellem støttemodtagere og Integrationsministeriet, herunder Brug for alle unge, har været. I Brug for alle unge er der et tæt samarbejde mellem en udgående konsulent, hvilket betyder, at projekter støttet af Brug for alle unge modtager råd og vejledning til opstart og undervejs i projektet, ligesom der fostres og udvikles nye idéer i mødet mellem konsulenten og de lokale indsatser. Der er besøgt to caféer, der har fået støtte fra Brug for alle unge. Især i lektiecaféen, der foregår i en fodboldklub, har støtten fra Brug for alle unge konsulent haft betydning for projektet og dets gennemførelse. Mit samarbejde har været med Integrationsministeriets konsulent (fra Brug for alle unge ), og det har været fantastisk. Der er tale om en ildsjæl, og jeg kan mærke, at han har samme holdning som mig til de unge. (Projektleder fra mindre projekt rettet mod drenge) Projektlederen fortæller, at hun altid har kunnet ringe og skrive og har fået god fået opbakning samt faglig sparring. Det betyder noget for projektlederen, at man kan mærke, at konsulenten i Integrationsministeriet / Brug for alle unge brænder for sit arbejde. Det har været vigtigt for hende, at hun har fået opbakning til at arbejde med den anerkendende tilgang, og at konsulenten har været opsøgende. Det har betydet, at der har været opbakning til at prøve en ny måde at afholde lektiecafé, der giver plads til drengene. For projekter under Lektiehjælpspuljen sidder Brug for alle unge konsulent med i styregruppen for de større projekter og er på den måde opmærksom på, hvad der rører sig, og yder faglig sparring til projekterne. For de enkelte lektiecaféer, der indgår som en del af en større organisation, er man i mindre grad bevidste om, at caféen har modtaget støtte fra Integrationsministeriet. Her fokuserer man på, hvilken rolle Integrationsministeriet kunne spille i fremtiden, og hvordan Integrationsministeriet kan blive mere synligt for den enkelte lektiehjælper i caféerne. I et af de mindre projekter også under Lektiehjælpspuljen har projektlederen dog haft en positiv kontakt ved faglig sparring med Integrationsministeriet som oftest igennem konsulenten fra Brug for alle unge - omkring bl.a. udviklingsmuligheder i projektet. Ligeledes anvendes Brug for alle unge konsulenten som en mulighed for lektiecaféen til at få faglig sparring omkring hvordan man udbreder sine gode erfaringer til andre caféer. Vi har et samarbejde med Integrationsministeriets konsulent om at lave lektiecaféer i vores søsterforeninger. Her vil vi gerne have de andre etniske grupper med ind under caféen. Folk kommer her fra hele København. Vores vision er også flere dage om ugen og forskellige hold fordelt på aldersgrupper. (Projektleder) Lederne af lektiecaféerne generelt fæstner sig ikke ved administrationen af midlerne som noget, der er vanskeligt, og der er alt i alt stor glæde ved at kunne få støtte til at oprette en lektiecafé. Konkluderende kan det siges, at konsulenten i Brug for alle unge spiller en vigtig rolle for opstarten af anderledes eller alternative lektiecaféer. Det opsøgende arbejde er med til at give projektlederen troen på, at projektet har en fremtid, og den gensidige gejst og entusiasme omkring projekterne virker positivt ind på projektlederen. Ligeledes har NIRAS Analyse & Strategi 43

46 nogle projekter støttet af Lektiehjælpspuljen nydt godt af faglig sparring med Brug for alle unges konsulent; enten i form af direkte sparring i et mindre projekt eller ved konsulentens deltagelse i styregrupper på det centrale niveau for større projekter Opsummering Vi har i analysen givet et bud på, hvordan de kvalitative data kan belyse emnerne i forandringsteorien på tværs af dem fem caféer, vi har besøgt. Det er tydeligt se, at der er oplevet positive forandringer hos deltagerne både fagligt, personligt og socialt. De faglige kompetencer er ifølge deltagere og lektiehjælpere mærkbart forbedrede, ligesom motivationen og lysten til at deltage og komme i skolen er vokset. En styrkelse af de personlige kompetencer kan til en vis grad observeres, idet deltagerne har fået et sted at diskutere fremtidsdrømme og ligeledes har fået nogle forbilleder. Flere oplever at være blevet mere bevidste om deres egne kompetencer og har fået større selvtillid. Generelt vurderes det, at deltagerne i caféerne har fået styrket deres sociale kompetencer gennem værktøjer til konflikthåndtering og gennem kulturelle møder med hinanden og med lektiehjælperne. Deltagerne får forbilleder gennem lektiehjælperne, men i lige så høj grad igennem hinanden, hvor de ældre deltagere kan støtte de yngre. Dette afsnit har beskrevet den pædagogiske praksis, der anvendes i de forskellige lektiecaféer. Det varierer meget fra café til café, om der er en bevidst og italesat pædagogisk strategi, eller om det er op til den enkelte lektiehjælper, hvordan han eller hun vil gå til opgaven. Det er belyst, hvordan flere caféer har succes med anerkendende pædagogik og en form for belønning undervejs i lektielæsningen. En enkelt café fokuserer meget på, at deltagerne modtager kvalitet i lektiehjælpen frem for, at man får hjulpet så mange så muligt. Derudover er hjælpernes kompetencer og forudsætninger beskrevet. Lektiehjælpere/lærere med uddannelse og faglig baggrund finder, at de har nogle fordele i at arbejde med børn, og de har nogle nyttige redskaber. Langt hen ad vejen finder de frivillige uden disse forudsætninger også, at de er i stand til at håndtere opgaven, men det foreslås, at man fremadrettet ser på, hvordan frivillige lektiehjælpere kan opkvalificeres, så de føler sig bedre rustet til opgaven, og kvaliteten øges. Afslutningsvis er samarbejdet med forældre og skoler kommenteret. I forhold til forældrene er det især lykkedes den etniske forening at oparbejde et godt samarbejde med forældrene, mens resten har sværere ved det. Lektiecaféerne har kun et begrænset samarbejde med skolerne, selvom nogle af hjælperne efterspørger det for at kunne målrette lektiehjælpen yderligere. De lektiecaféer, der fungerer under større organisationer, er kun i begrænset omfang reflekterede over deres samarbejde med Integrationsministeriet og Brug for alle unge. De steder, hvor man har haft et tæt samarbejde med Brug for alle unges konsulent, har dette medvirket til udvikling af lektiehjælpstilbuddet, i nogle tilfælde særligt i forhold til at inkludere drengene Det er igennem analysen blevet tydeligt, at der i caféerne er forskellige tilgange til at løse opgaven omkring lektiecafétilbuddet, men også at fokus alle steder er på kerneydelsen at give lektiehjælp. Hertil kommer en række positive og givtige afledte aktiviteter og effekter. Disse observationer skal i næste kapitel samles til en oversigt over god praksis på området. NIRAS Analyse & Strategi 44

47 5. Best practice for lektiecaféerne Dette kapitel beskriver best practice for de fem caféer, som er indgået i denne evaluerings kvalitative del. Når vi ser på tværs af de fem caféer, er der en række træk, som beskriver en god praksis samt ønsker for udvikling af praksis. Vi har søgt herudfra at beskrive best practice for, hvilke faktorer der er afgørende for at fremme lektiecaféers resultater i forhold til deltagernes udvikling af kompetencer. Målet har været at videreformidle de gode erfaringer, der er indsamlet, til nuværende og kommende lektiecafeer. Den gode praksis er opdelt på temaer, der har vist sig interessante i analysen. Overordnet handler det om, hvilke elementer i en lektiecafé, der understøtter udvikling af deltagernes kompetencer. De udvalgte temaer er alle på forskellige niveauer med til at understøtte deltagernes læring både faglig, personligt og socialt. Best practice er konkrete eksempler på, hvordan man understøtter udviklingen af deltagernes kompetencer. Tabellen er en kondensering af de gode erfaringer, der er forklaret og inddraget i analysen. Dette skaber et overblik over, de tiltag, som evalueringen har vist, skaber gode resultater. Disse eksemplificeres yderligere i den folder, der er lavet i forbindelse med evalueringen. Tabel 5-1: Oversigt over best practice i fem udvalgte lektiecaféer Tema Gode eksempler: Målrettet lektiehjælp Individuel vejledning i rolige omgivelser sikrer gode faglige resultater og tiltrækker de ældre deltagere. Kontinuitet og tryghed sikrer faglig udvikling. Fleksibilitet og tid til individuel vejledning fremmer de ældres deltagelse. Mulighed for at have et korps af frivillige, som kan bookes fleksibelt ved koordineret tilmelding. Her er det også vigtigt at der gives hjælp til de fag, der efterspørges af fx gymnasieelever. Den rette faglighed sikrer, at hjælpen målrettes. Jo ældre deltagere, jo større krav er der til hjælpernes faglighed. Man kan også sørge for, at deltagerne kan gå til og fra lektiehjælpen. Yngre deltagere vil have svært ved at sidde stille længe af gangen. Nogle vil helst sidde sammen med andre og lave lektier og her kan man fokusere på, at deltagerne må sidde i grupper og modtage lektiehjælp. Det talte sprog I lektiecaféer fokuseres meget på det danske sprog. Her forbedrer man deltagernes danskfaglige kompetencer ved at bruge tid på at tale og forstå dansk, at læse højt fra bøger og tale sammen om, hvad de forskellige ord og begreber betyder. På den måde anvendes det danske sprog mere og ordforråd udvides. Når deltagerne bliver ældre og kommer med sværere ting kræver det mere af lektiehjælperne. De skal have god fagkundskab og være gode til dansk, så de kan forklare de abstrakte begreber. NIRAS Analyse & Strategi 45

48 Tema Gode eksempler: IT Pædagogisk brug af IT virker motiverende for især ældre deltagere. Man kan anvende en lang række værktøjer som powerpoint, Internettet og Youtube. Derudover kan man lave interaktiv lektielæsning, hvor kommunikation mellem deltager og lektiehjælper foregår pr. mail eller via skype. Derudover kan man give deltagerne succesoplevelser ved at træne dem i at præsentere faglige emner ved hjælp af IT og at formidle indholdet på dansk. Fastholdelse, rekruttering og projektledelse Godt netværk internt mellem hjælpere sikrer et godt samarbejde og kontinuitet i caféen og fremmer fastholdelse af hjælpere. Det kan blandt andet skabes gennem sociale arrangementer eller netværksmøder, hvor lektiehjælpere og koordinatorer taler sammen med ligesindede. Dette sker ofte i velgørende organisationer, der har flere lektiecaféer og derfor allerede i et omfang koordinerer imellem disse. Derudover kan man informere og oplyse nye frivillige gennem introduktionsmateriale, der fortæller om, hvad det vil sige at være lektiehjælper. I dag er der en del tilgængeligt på Det er også væsentligt at sikre ressourcer til koordination og projektledelse af frivillighedsaktiviteter, da det fremmer en forsat drift af lektiecaféen. Uddannelse i projektledelse og fundraising kan fremme fastholdelse og kvalitet af indsatsen for projektledere og koordinatorer. Pædagogisk fokus og belønning Fysiske rammer og aktivitet Et fælles pædagogisk fundament støtter hjælperne i arbejdet og fremmer kvaliteten i indsatsen. Anerkendende pædagogisk praksis hos lektiehjælperne påvirker positivt udviklingen af deltagernes personlige, faglige og sociale kompetencer. Struktur, kontinuitet og tryghed er fremmende for læring for alle deltagere Det er godt at skabe rum for forskellige personligheder og give plads til den enkelte deltager. Belønningssystemer kan virke fremmende for de yngre deltagernes motivation. Kulturelle og sociale belønninger (ture og fester) er ligeledes belønninger for en fælles indsats. Man kan også indlægge små belønninger i det daglige arbejde i lektiecaféen. Fx give et stykke frugt, små gaver, kage eller lade deltagerne bruge computeren til at spille få efter endt lektielæsning. Mulighed for rum til bevægelse kan i højere grad fremme caféens mulighed for at rumme udadreagerende deltagere og fremme læringen bredt for alle deltagere. Bevidsthed om multiple læringsstile, kan fremme deltagernes læring og sætte caféerne i stand til at rumme et bredt spekter af deltagere. Det kan man sikre ved at lektiecaféens indretning indbyder til hygge og minder om noget andet end skolen og at man på den måde tager højde for, at man arbejder forskelligt. Der skal ligeledes tages højde for, at det kan føles sårbart at modtage lektiehjælp, så man skal indrette omgivelserne, så man ikke udstiller dem, der søger hjælpen. En blanding af faglige og sociale aktiviteter virker fremmende for både faglig og social læring. Man kan kombinere lektielæsning med aktiviteter af meget forskellig karakter som fx fodbold, håndbold eller kampsport. Man kan også have lektiehjælp i en fritidsklub, hvor man kan bruge computere eller man kan kombinere lektielæsning med skak og andre spil. NIRAS Analyse & Strategi 46

49 Tema Gode eksempler: Forbilleder og forældresamarbejde Et godt samarbejde med forældre kan virke fremmende for yngre børns deltagelse og engagement. Fælles arrangementer med forældre og børn kan øge kendskabet til lektiecaféen. Man kan ligeledes målrette information til forældrene fx ved at sende et brev til dem. I lektiecaféerne er lektiehjælperne uanset køn og alder forbilleder for deltagerne. Her viser det sig, at man med fordel kan vælge bredt og både have etnisk danske og nydanske lektiehjælpere, da begge dele indvirker positivt på deltagerne og giver dem en nuanceret opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk. Dertil viser det sig, at man med fordel kan arbejde med at gøre deltagerne til lektiehjælpere, da det gør dem til rollemodeller for yngre børn. Nydanske koordinatorer og projektledere kan fungere som rollemodeller for lektiehjælpsdeltagerne og kan ligeledes være med til at skabe god kontakt til forældregruppen. NIRAS Analyse & Strategi 47

50 6. Konklusion Formålet med evalueringen har været at evaluere, i hvilket omfang lektiehjælpscaféerne har levet op til de opsatte formål og forventede resultater, samt analysere hvilke forhold, herunder administrative, omkring den konkrete implementering af lektiecaféerne, der fremmer opfyldelsen af de planlagte mål, resultater og kriterier. Forandringsteorien, jf. afsnit 2.3, har dannet baggrund for ekspliciteringen af formålene (nemlig at fremme de faglige, personlige og sociale kompetencer) og en beskrivelse af de forventede resultater i relation hertil. Afsnit 6.1 nedenfor konkluderer på, i hvilket omfang disse mål er blevet opfyldt. Derefter, i afsnit 6.2 diskuteres og vurderes, hvilke forhold der har virket fremmende for opfyldelsen af de opstillede mål. Endelig opsummerer afsnit 6.3 de centrale resultater. Den samlede vurdering af målopnåelsen er præsenteret i oversigtsform i bilag D. 6.1 Hvorledes lektiecaféerne har nået de opsatte mål Formålet med Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge har været at udvikle kompetencerne hos nydanske børn og unge, så de påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse på lige fod med andre unge. Dette sker gennem etablering og videreudvikling af lektiecaféer, som fortrinsvist fungerer med frivillige lektiehjælpere. På den baggrund er det i forandringsteorien blevet ekspliciteret, at man søger at opnå styrkelse af deltagernes faglige, sociale og personlige kompetencer gennem de forskellige lektiehjælpstilbud. Det forudsættes her, at deltagerne fortrinsvist er nydanske børn og unge. I det følgende ses først på, hvem der har deltaget i lektiehjælpstilbuddene, hvorefter deltagernes udbytte heraf vurderes Deltagere i lektiecaféerne Deltagerne er overvejende unge nydanskere, hvilket også var centralt i definitionerne af målgruppen for lektiecaféerne. Vurderingen er, at lektiecaféerne i høj grad er lykkedes hermed. Gennem Lektiehjælpspuljen og Brug for alle unge er en lang række caféer blevet støttet, og rigtig mange unge har fået et tilbud, som de ellers ikke ville have fået. I alt er 41 projekter med samlet set 342 lektiecaféer blevet støttet af de to puljer i perioden Hver lektiecafé har i gennemsnit 24 deltagere pr. uge 21, hvilket dog dækker over en stor variation. Et forsigtigt estimat viser, at knap børn er blevet hjulpet hver uge i den periode, som analysen dækker. Dette tal baserer sig på en sammenregning af cafeernes deltagerantal i den periode, som de hver især er blevet støttet. Tilbuddene er især rettet mod skoleelever i mellemtrinnet og udskolingen, men der er også støttet lektiehjælpsordninger målrettet unge på ungdomsuddannelserne og i et mindre omfang yngre børn. Analysen viser, at projekternes beskrivelser af målgruppen afspejler indsatsernes. Lektiehjælpspuljen har generelt 21 Det bør bemærkes, at tallet også dækker over en række gengangere i de caféer, der er åbne flere gange om ugen. Dette er uddybet i bilag A omkring metoden. NIRAS Analyse & Strategi 48

51 set et lidt yngre publikum, mens Brug for alle unge især er rettet mod udskolingen og ungdomsuddannelserne. Tilbuddene omkring lektiecaféer har været målrettet både piger og drenge. I flere af Brug for alle unges projekter gøres der en særlig indsats for at nå udadreagerende drenge, som uden denne særlige indsats eller alternative rammer er tilbøjelige til at blive væk fra lektiecaféerne. Den faktiske deltagelse har været nogenlunde ligeligt fordelt mellem kønnene at vurdere ud fra gennemsnitstallene, hvilket må vurderes at være godt. Den ligelige fordeling kan netop tilskrives den særlige drenge-indsats. Det ses, at der særligt i Brug for alle unge har været enkelte projekter med større deltagelse af drenge. Det er dog en væsentlig observation, at pigerne er særdeles godt repræsenteret også i de projekter, hvor drengene har været i særlig fokus. At det er en særlig udfordring at nå drengene med lektietilbuddene kunne også observeres i de fem cases. I de caféer som i særlig grad er lykkedes hermed, har en anerkendende pædagogisk tilgang været udslagsgivende. En stor del af caféerne har en udfordring med at inkludere udadreagerende unge, samtidigt med at mange har et mål om, at flest mulige får lektiehjælp. Nogle cafeer har haft gode erfaringer med at tilgodese fysiske aktiviteter, for dem, der har behov for at røre sig, når de besøger caféen. Samtidig viser analysen også, at lektiecaféerne dækker et stort behov hos en bred gruppe af nydanske børn og unge, især nydanskere som ikke nødvendigvis er voldsomt udadreagerende og i mindre grad konfliktende. Denne brede gruppe har dog også et stort behov for støtte. Dette ligger i forlængelse af en generel observation fra casene om, at der er stor efterspørgsel efter den udbudte lektiehjælp også større end det nuværende udbud. Dem, der har haft succes med at tiltrække og fastholde de udadreagerende unge understreger deres erfaringer med deres mere præventive formål: Ved at dække dette behov er det muligt, at en række af disse unge undgår at udvikle uhensigtsmæssige adfærdsmønstre Deltagernes udbytte Næsten samtlige støttede projekter nævner eksplicit de faglige kompetencer som indsatsområde. Derudover vægter ca. halvdelen de sociale kompetencer, mens ca. en tredjedel vægter de personlige kompetencer. Dette indikerer, at de faglige kompetencer står centralt i lektiecaféernes indsats, men at dette bestemt ikke står alene. Samlet set vurderes det, at deltagernes faglige kompetencer styrkes væsentligt af deltagelsen i lektiecafétilbuddene. Tilbagemeldingerne fra casebesøgene viser, at deltagerne forbedrer deres standpunkter. Det drejer sig ikke bare om færdigheder, der kan anvendes i skolen, men er også styrkelse af det danske sprog i al almindelighed og af forståelsen af faglige termer. Dette indvirker desuden positivt på holdningen og lysten til at gå i skole og forbedrer for nogens vedkommende fremmødet i skolen. Hvorvidt flere af deltagerne gennemfører en ungdomsuddannelse, ligger uden for denne evaluerings tidshorisont at vurdere. Vi kan konkludere, at deltagerens muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse forbedres betydeligt ved deltagelse i lektiecaféer. Helt konkret kan der i lektiecaféerne observeres en række af de umiddelbare resultater, som blev ekspliciteret i forandringsteorien. Dette drejer sig bl.a. om, at deltagerne er blevet bedre til at lave lektier, at de er blevet motiverede for at lære, at de deltager mere i timerne, og at de har forbedret deres danskfaglige kundskaber. For pigerne gælder det, at de især får styrket troen på, at de har de faglige kompetencer, der skal til, og derfor bliver gladere for at gå i skole og deltager mere. Lektiecaféerne har således i høj grad styrket deres selvtillid i forhold til deres faglige kompetencer. For drengene handler det i høj grad om at blive mødt fordomsfrit og få hjælp til de ting, de har problemer med, således at de føler sig respekteret, set og anerkendt. Dermed ændrer de også syn på skolen og får nogle faglige såvel som personlige succesoplevelser. NIRAS Analyse & Strategi 49

52 De personlige kompetencer omhandler bl.a. deltagernes fremtidsdrømme og uddannelsesønsker. Her er det især bemærkelsesværdigt i casene, at deltagerne får forbilleder gennem lektiehjælperne, men også igennem hinanden, hvor de ældre deltagere ofte støtter de yngre. Lektiecaféerne har også givet rum til at diskutere og få inspiration til fremtidsdrømme, herunder omkring uddannelse, hvor deltagerne får øget deres horisont ved samtalerne i lektiecaféerne. Flere deltagere oplever at være blevet mere bevidste om deres egne kompetencer og har fået større selvtillid. Især for pigerne har dette inden de kom i lektiecaféerne i noget omfang udgjort en større begrænsning end de faglige udfordringer; og samtidigt har det påvirket deres faglige niveau. Desuden er der eksempler på, at deltagerne har fået værktøjer til at håndtere og minimere konflikter. Samlet set vurderes det især på baggrund af casene, at en styrkelse af de personlige kompetencer til en vis grad kan observeres. Det er også tydeligt, at der til en vis grad er sket en styrkelse af de sociale kompetencer. Deltagerne i lektiecaféerne har, viser casene, fået styrket deres sociale kompetencer, da de har tillært sig nye handle- og reaktionsmønstre gennem kulturelle møder med hinanden og med lektiehjælperne. Deltagerne har fået flere sociale relationer, dog viser analysen, at deltagerne i mange caféer ofte kender hinanden i forvejen. Dog er der i mødet mellem hjælpere og deltagere skabt en række nye sociale kontakter mellem nydanskere og etniske danskere, hvilket har resulteret i gode eksempler på gensidig respekt og forståelse både mellem lektiecaféernes deltagere og de hjælpere, og i samarbejdet mellem nydanske og etnisk danske hjælpere. En stor del af deltagerne er, som en leder beskriver det, oplevelsesfattige. Derfor arbejder man flere steder bevidst med at give børnene sociale og kulturelle oplevelser. Derved får børnene indsigt i dansk kultur og får en række nye etnisk danske relationer. Et eksempel på dette findes i den lektiecaféen, der er placeret i en fodboldklub, hvor deltagerne indgår i fællesskabet i lektiecaféen, og hvor mange af dem ligeledes spiller på et fodboldhold. 6.2 Hvilke forhold, har virket fremmende for opnåelse af målene? Der er en række forhold, der har medvirket til at sikre, at lektiecaféerne har kunnet nå målene i det omfang, de har. Disse forhold beskrives nedenfor Lektiehjælperne og deres ressourcer De støttede lektiehjælpsordninger baserer sig i stort omfang på brugen af frivillige lektiehjælpere, hvilket har været en bevidst hensigt fra Integrationsministeriet og Brug for alle unge. Analysen viser, at der i gennemsnit er 8-9 frivillige tilknyttet hver lektiecafé. Langt de fleste anvender alene frivillige kræfter, og i nogle tilfælde er der en lønnet koordinator. Nogle lektiecaféer på biblioteker og skoler anvender dog i noget omfang lønnede lektiehjælpere. I så fald er disse som regel lønnet af institutionen i forvejen og får derigennem afsat timer til at give lektiehjælp eller koordinere en café, eller de betales af medfinansiering til projektet af andre midler. Kun få ud af samtlige projekter anvender forældre som hjælpere, mens der er flere især fra Lektiehjælpspuljen der bevidst benytter hjælpere med anden etnisk baggrund end dansk. Én ting, der går igen, er, at det frivillige arbejde gør stort indtryk på deltagerne. Især det, at de møder en voksen, der arbejder ulønnet for dem og er imødekommende og forstående, betyder meget for dem. Deltagerne i caféerne hæfter sig i mindre grad ved, om det er en voksen eller en ung, en nydansker eller en etnisk dansker, men i højere grad sig ved, at der er et voksent menneske, der helt frivilligt bruger tid på dem. Der er forskel på, hvilke kriterier caféerne bruger til at rekruttere deres hjælpere. Få caféer rekrutterer meget selektivt deres lektiehjælpere efter pædagogiske kriterier, hvor andre i højere grad tager de frivillige, som de kan få, og gerne samarbejder med de store frivillige organisationer om rekrutteringen. Særligt har Dansk Flygtningehjælps lektiehjælperkorps bidraget væsentligt med lektiehjælpere og administration heraf til en lang række af lektiecaféer, hvilket har bidraget til at sikre caféernes aktiviteter; dette gør sig også gældende for lektiecaféer som ikke administreres direkte af Dansk Flygtningehjælp. Det har vist sig, at rekrutteringen af hjælperne har stor betydning for, hvilke hjælperressourcer de enkelte caféer har i forhold til at give hjælp til NIRAS Analyse & Strategi 50

53 deltagere med særlige udfordringer; herunder særligt de udadreagerende drenge og studerende på ungdoms- eller videregående uddannelser Pædagogisk faglighed Den kvalitative analyse viser, at den pædagogiske faglighed i lektiecaféerne er væsentlig for deltagernes udbytte. Analysen viser endvidere, at den pædagogiske faglighed varierer meget fra lektiecafé til lektiecafé. Kun enkelte steder arbejdes ud fra en bevidst og italesat pædagogisk metode, mens det generelle synes at være, at det op til den enkelte lektiehjælper, hvordan han eller hun vil gå til opgaven. Analysen indeholder flere eksempler på caféer, der har succes med en anerkendende pædagogik. Dette har især vist sig væsentligt, da lektiecaféer i høj grad er underlagt det, at det fordrer tillid og tryghed at turde bede om hjælp og få et udbytte af den. Derfor er det ikke lige meget, med hvilken pædagogik deltagerne mødes. Analysen har peget på, at det er svært at tiltrække og fastholde drenge efter 6-7. klasse. Især er det tydeligt fra casene, at har man ikke en fælles italesat anerkendende pædagogisk praksis, har man sværere ved at rumme de unge og især drengene, som har et højt aktivitets- eller støjniveau. De steder, hvor man ikke har en anerkendende tilgang, og det alligevel er lykkedes, er drengene ofte fagligt set stærke eller socialt velfungerende. Sat lidt på spidsen kan man konkludere, at de fagligt funderede caféer skaber læreprocesser for fagligt svage, men socialt velfungerende børn og unge. Derimod skaber lektiecafeer, som har en anerkendende og mere rummelig tilgang og som skaber rum for andre aktiviteter end lektielæsning, også lektielæsning hos en gruppe, for hvem lektierne formentlig ikke ville være blevet læst Deltagernes motivation Casene illustrerer, at det giver deltagerne stor motivation, at der er personer, som frivilligt bruger deres tid på at hjælpe dem. Samtidigt illustreres det, at deltagerne får et godt udbytte af hjælpen fra både frivillige og lønnede lektiehjælpere. Analysen viser, at især pigerne er gode til at opsøge hjælpen, mens drengene (især de lidt ældre) er sværere at trække til truget. Der er især fire elementer ud over selve lektielæsningen, som analysen har vist som centrale i forhold til motivationen: For det første motiveres mange børn og unge af, at de i lektiecaféerne møder personer, som bliver forbilleder for dem. Lektiehjælperne går forrest og er gode forbilleder for børnene, og de børn, der har været i caféen længst, ændrer adfærd og handlemønstre og bliver i flere tilfælde forbilleder for andre børn, ligesom de meget gerne trækker andre børn med i caféen. De steder, hvor man har draget nytte af dette, er der således tale om en positiv spiral. Dette understreges også af den anerkendende tilgang og det gode forhold mellem lektiehjælpere og deltagere, som beskrevet ovenfor. For det andet bruger man nogle steder, med stor effekt, enkle belønningsstrukturer, fx et stykke frugt, eller at et givet antal løste ekstraopgaver af deltagerne samlet set udløser en lille fest i lektiecaféen eller en udflugt. For det tredje har flere lektiecaféer en forventning om, men begrænsede erfaringer med, en positiv effekt af inddragelse af forældre. Med undtagelse af de etniske foreningers lektiecaféer har caféerne generelt en udfordring i kontakten til forældrene, og kun få af dem har formået at rekruttere forældre som hjælpere i caféerne. Det vurderes dog, at samarbejdet med forældrene er stærkt motiverende for de yngstes deltagelse i lektiecaféerne (op til ca. 5. klasse), mens det kan have en begrænset eller potentielt negativ effekt for ældre deltagere. Endelig for det fjerde er der vægtige eksempler på, at muligheden for individuel vejledning og kvalificeret faglig sparring, især for de ældre deltagere i lektiecaféerne, er en væsentlig motivationsfaktor. Dette understreger nødvendigheden af lektiehjælpernes kvalifikationer og fleksible muligheder for afvikling af hjælpen. NIRAS Analyse & Strategi 51

54 6.2.4 Organisering og fysiske rammer Bemærkelsesværdigt er det, at de besøgte cases ikke omtaler vanskeligheder forbundet med spørgsmål om administrative procedurer, herunder ansøgnings- og afrapporteringsskemaer. Dette indikerer, at der i høj grad er tale om rimelige procedurer. En væsentlig del af denne forklaring kan være den støtte, som projektlederne har i Brug for alle unges konsulent og i de øvrige medarbejdere i Integrationsministeriet, som står for administrationen af ordningerne. Af projekterne fremhæves det, at konsulenten fra Brug for alle unge har været god til at orientere om støttemuligheder og har været med til at udvikle og understøtte særlige initiativer. Dette gælder primært Brug for alle unge, men også projekter under Lektiehjælpspuljen har haft glæde af den faglige sparring. En væsentlig spiller i forhold til organiseringen er selve projektlederen. Nogle caféer (især de større) har haft en lønnet koordinator, men ellers har projekterne især været drevet frivilligt. Også her har støtten fra Brug for alle unges konsulent været afgørende. Det er dog væsentligt, at størrelsen af og professionalismen i en række projekter har haft betydning for forankringen af projektet. Den kvantitative analyse viser, at af de projekter, hvis støtteperiode er ophørt, er ca. halvdelen fortsat efter støtteophøret. Det er dog karakteristisk, at det især er de større projekter med mange lektiecaféer, som er fortsat, selvom det ikke nødvendigvis er alle lektiecaféer i projektet, der er fortsat. En vurdering kunne være, at de større projekter ofte har internt netværk og koordination, der sikrer kontinuitet, erfaringsudvikling og støtte undervejs. Et andet centralt element, er projekternes økonomi. Analysen har vist, at bevillingerne til projekter under Brug for alle unge er større end for projekter under Lektiehjælpspuljen. Dette dækker over, at Brug for alle unge ofte har bevillinget midler til mere udviklingsorienterede projekter. Herudover fremgår det tillige af analysen, at der er flere deltagere pr. lektiecafé pr. uge i projekter støttet af Brug for alle unge. Dette betyder, at prisen pr. deltager pr. uge er nogenlunde den samme i projekter støttet gennem Lektiehjælpspuljen og af Brug for alle unge. Man kunne sige, at det ekstra tilskud under Brug for alle Unge til etablering og udvikling, således betaler sig selv ind i form af flere deltagere. Endelig nævnes også en række fysiske forhold som centrale for lektiecaféernes organisering og funktion. For det første er det væsentligt, at muligheden for at bruge IT-baserede redskaber spiller en stor motiverende rolle for især de ældre deltagere. Et andet forhold er de faktiske lokaliteter. En generel udfordring for lektiecaféerne er, at de ikke har mange lokaler, og de skal derfor hjælpe alle deltagere i samme lokale. Nogle kan anvende udendørsfaciliteter, et caféområde eller andre klubfaciliteter, mens andre ikke har disse muligheder. Lektiecaféer med begrænsede faciliteter har stor fokus på ro, struktur og orden og har i overvejende grad fokus på lektielæsning og skolefaglige kompetencer. 6.3 Opsummering Samlet set er det væsentligt, at lektiecaféerne har nået mange unge og at deres sammensætning til en vis grad følger de beskrevne formål. Gennem casene har vi endvidere set, at såvel deltagere som de frivillige lektiehjælpere vurderer, at deltagerne har udviklet en mere hensigtsmæssig adfærd socialt, personlig og fagligt som påvirker deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse betydeligt. Det er især de faglige kompetencer, der er blevet styrket hos en række unge, men der er også en række eksempler på at såvel personlige som sociale kompetencer er blevet styrket. Ved analysen af de fem cases er det især bemærkelsesværdigt, at de beskrevne forandringer er tydelige selv efter, projekterne har kørt i relativt kort tid. Især er det væsentligt at bemærke, at selvom der er et solidt fagligt fokus i lektiecaféerne, fokuseres der også på andet end det rent faglige. Analysen har påpeget en række faktorer som væsentlige for lektiecaféernes succes. Dette drejer sig især om lektiehjælpernes relation til deltagerne, samt at det for deltagerne er motiverende i sig selv, at en anden person bruger tid på dem helt frivilligt. For det andet er især projekternes organisering, herunder den faglige støtte fra Brug for alle unges konsulent, vægtig. Den pædagogiske faglighed og især en anerkendende tilgang viser gode resultater, særligt overfor drengene, men der er stor forskel på, i hvilken grad lektiecaféerne er forankret i en sådan pædagogisk faglighed. Endelig viser analysen, at deltagernes motivation fremmes NIRAS Analyse & Strategi 52

55 gennem forbilleder, belønning og en individuel faglig rådgivning i forhold til særligt de ældre deltagere, mens der indtil videre kun er begrænsede erfaringer med forældreinddragelse. På baggrund af analysen er der udarbejdet en række best practice eksempler, som er målrettet nuværende og kommende projekter, jf. rapportens kapitel herom samt en udarbejdet folder. Endvidere er der på baggrund af analysen fremkommet en række anbefalinger til kommende ministerielle initiativer, jf. næste kapitel. NIRAS Analyse & Strategi 53

56 7. Anbefalinger I dette afsnit beskrives anbefalinger til kommende ministerielle initiativer vedr. lektiehjælpsordninger med henblik på at forbedre nydanske børn og unges sociale, personlige og faglige kompetencer for at ruste dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. Disse anbefalinger omhandler både hvad man bør fokusere på ved udvælgelse af nye projekter og hvordan Integrationsministeriet og Brug for alle Unge kan understøtte eksisterende og kommende projekter. Anbefalingerne kredser omkring tre temaer, nemlig (1) prioritering i forhold til indhold og målgruppe for projekterne, (2) understøttelse af organisering og forankring og endelig (3) udvælgelse og løbende monitorering. 7.1 Målretning af indhold og målgruppe for projekterne Pædagogisk praksis, anerkendende tilgang NIRAS ser, at der er klare fordele ved at sikre, at lektiecaféerne har en forankret pædagogisk praksis og konkrete værktøjer. Ved at tilbyde afgrænsede og differentierede kompetenceudviklings- (online og tilstedeværelse) og netværksaktiviteter, vejleding og sparring (med Integrationsministeriet eller Brug for alle unge ) kan man sikre, at koordinatorer og frivillige lektiehjælpere får et fælles sprog. Dette giver en tryghed i at anvende konkrete værktøjer og giver også et fælles ståsted, således at de i højere grad kan imødegå, målrette og facilitere læreprocesser for deltagerne. Derfor anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter, der har: En veldefinderet pædagogisk praksis Basis i en anerkendende tilgang Særligt fokus på vanskelige (drenge)deltagere, der ikke er plads til i almindelige tilbud Introduktionsmateriale til nye frivillige på projekter (differentieret basisværktøjskasse for medarbejdere) gerne online (visuelle og interaktive) Temaseminarer der baseres på en kombination af fagkundskab og frivilliges erfaringer Mulighed for sparring med Integrationsministeriet/ Brug for alle unge omkring udfordringerne ved at inkludere større drenge eller andre særlige grupper. Netværksmøder, vejledning og sparring via Integrationsministeriet NIRAS Analyse & Strategi 54

57 7.1.2 Aktiviteter og rum for læring En del deltagere har svært ved at modtage lektiehjælp i en samlet gruppe, når det betyder, at de skal sidde stille hele tiden; enten fordi de qua deres læringsstile har behov for bevægelse, eller fordi de føler sig sårbare og derfor helst ikke sidder sammen med for mange andre i lektiesituationen. I respekt for de forskellige læringsstile og forskellighed blandt deltagerne ser vi, at der i lektiecaféerne er forskellige behov for bevægelse og andre aktiviteter end lektielæsning og rolig samtale. De caféer, som har mulighed for at tilbyde deltagerne fleksible rammer det være sig at arbejde i store grupper, at sidde to og to, at få individuel vejledning og derudover kunne være fysisk aktive (udenfor eller et andet sted), at have mulighed for at få et afbræk, få lidt at spise og samtale eller lege med andre deltagere kan i højere grad rumme de deltagere, som ellers har svært ved at indordne sig i caféerne og som oftest er dem med størst udfordringer i skolen. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man understøtter projekter som har: En blanding af faglige og sociale aktiviteter og/eller klubaktiviteter, fx sportsaktiviteter, som kan rumme særligt de vanskelige drenge, der ikke er plads til i almindelige tilbud Udvælger og støtter projekter, der arbejder med lektielæsning i alternative rammer eller indtænker forskellige behov Udbreder kendskabet til allerede eksisterende materiale som fx Lær med stil til nye og eksisterende lektiehjælpsinitiativer Er opsøgende med idéer (skriftligt materiale eller e-læring) til lektiecaféerne om hvordan de kan ændre rammerne for lektielæsning med få ressourcer Forbilleder På besøgene talte vi med deltagerne om betydningen af forbilleder. Majoriteten af de unge frivillige lektiehjælpere er bevidste om, at de ofte udgør forbilleder for deltagerne i caféen, og de har konkrete eksempler på, hvordan de kan gøre en forskel på det område. Dette gælder både nydanske og etnisk danske forbilleder. Derfor er det vigtigt at blive ved med at støtte projekter med alle typer af hjælpere, da der ikke er én type hjælpere, som er bedre forbilleder end andre. Samtidigt er det afgørende for mange af deltagernes syn på lektiehjælperne som forbilleder, at hjælperne er frivillige. Ligeledes bliver nogle deltagere også selv forbilleder for andre deltagere, hvilket afspejler en udvikling i deres kompetencer. Derfor anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter som fremmer: Deltagelse af både etnisk danske og nydanske lektiehjælpere (som reelt udgør forbilleder) Fastholdelse af anvendelsen af frivillige lektiehjælpere Deltagernes udvikling til forbilleder Nydanskere som koordinatorer og projektledere Større udbredelse af kendskabet til muligheden for at blive lektiehjælper fx gennem kampagner NIRAS Analyse & Strategi 55

58 7.1.4 Fleksibilitet og rum ved fastholdelse og rekruttering af unge deltagere Der er en tydelig udfordring i at rekruttere og fastholde drenge efter mellemtrinnet og generelt unge mennesker i folkeskolens sidste år og efterfølgende. Hvad angår unge og her menes deltagere fra 8. klasse til og med en professionsuddannelse kan dette arbejde med fordel styrkes. Vi fik i vores besøg belyst, at denne gruppe trods færdiggørelse af folkeskolen kan have svære udfordringer, herunder særligt sproglige udfordringer, enten fordi de har været kort tid i landet, eller fordi de har slæbt mange års sproglige udfordringer med sig. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man udvælger og understøtter projekter, der har fokus på: Fleksibilitet og individuel vejledning for unge, fx gennem udvidelse af det online projekt, som de foregående år er blevet udviklet i pilotfase, hvor lektiehjælpen foregår med webcam og headset Særligt fokus på vanskelige drenge, der ikke er plads til i almindelige tilbud Særlige tilbud til studerende om hjælp til de uddannelsesmæssige og kulturelle forforståelser Lektiehjælpstilbud som kan bookes fleksibelt. For unge, som har fuldført folkeskolen kan det være en fordel, at der er mulighed for fx at få hjælp om formiddagen eller andre tidspunkter end om eftermiddagen. Bookningen kan foregå online og kan med fordel have matche deltagerens faglige udfordring med hjælperens kompetencer Samarbejde med forældre ved rekruttering og fastholdelse af yngre deltagere At involvere forældrene i lektiecaféerne rummer et stort potentiale for at fremmødet af især de yngste (0-5 klasse).når det gælder større børn, har tilstedeværelsen af forældrene antageligvis ikke en positiv effekt, idet unge fra 6. klasse og opefter prioriterer at have et frirum til at møde andre voksne og få nye sociale relationer. De nydanske foreninger, som af andre årsager har kontakt til forældrene og kan med fordel involveres i udviklingen af tilbud til nydanske børn og unge. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man blandt projekter, som har fokus på børn fra klasse, udvælger og understøtter projekter, som: Har rum til forældrebesøg og erfaringsudveksling forældrene imellem Ligeledes kan Integrationsministeriet/ Brug for alle unge overveje, hvordan man fra centralt hold kan inddrage forældrene i videreudvikling af lektiehjælpstilbud. Man kunne fx Afholde inspirationsbazar eller en temadag om læring og lektiehjælp, hvor deltagerne er forældre og især mødre Hjælpe lektiecaféerne med idéer og guides til hvordan de bliver bedre til at informere og holde kontakt med forældre Lave informationsmateriale om lektiecaféer med praktiske oplysninger om fx adresser og åbningstider rettet mod forældrene skrevet på arabisk, engelsk, tyrkisk, urdu eller andre sprog 7.2 Understøttelse af projekternes organisering og forankring Organisering På vores besøg har vi spottet en række lektiecaféer, som i særlig grad har udmærket sig på både at have god kontakt til forældre, god forståelse af kulturelle udfordringer, gode forbilleder, god rekruttering og som medvirker til at nedbryde kulturelle barrierer. Disse caféer har udmærket sig ved at have en blanding af ny- NIRAS Analyse & Strategi 56

59 danske og etnisk danske personer involveret i projektet, enten som frivillige lektiehjælpere eller som koordinatorer. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man understøtter projekter, som har fokus på: Nydanskere som koordinatorer og projektledere Samarbejde mellem etniske foreninger og etniske danskere, fx omkring den frivillige indsats Samarbejde mellem foreninger og store frivillige organisationer Konsulentbistand fra Integrationsministeriet og Brug for alle unge Ikke alle caféer har benyttet sig af konsulentbistand fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge typisk fordi de ikke vidste, at det var en mulig ressource at trække på. De projekter, som har fået faglig støtte fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge, har været meget meget begejstrede for sparringen undervejs, og de har oplevet et stort engagement, fagliglighed og imødekommenhed fra særligt Brug for alle unges udgående konsulent. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man: Sikrer, at projekterne har mulighed for konsulentrådgivning fra Integrationsministeriet eller Brug for alle unge og at de har kendskab til denne mulighed Fremmer netværk mellem caféer og frivillige Udbrede kendskab til vejledning og rådgivningsmuligheder fra Integrationsministeriet/ Brug for alle unge Udarbejder håndbøger og udbreder kendskabet til allerede eksisterende materiale til lektiecaféerne, herunder den håndbog om lektiehjælp, som er under udarbejdelse og forventes færdig sommeren Samarbejde, koordinering og rekruttering I de fem besøgte projekter har projektlederen eller koordinatoren spillet en central rolle for lektiecaféens succes. Ofte har projekterne ikke kunnet lade sig gennemføre, hvis de koordinerende kræfter ikke i høj grad var til stede. Mange af projekterne kører, også selv om koordinatoren i yderst begrænset omfang betales for sin indsats. De frivillige er bevidste om deres position og ved, at de gør en forskel, men er ofte bekymrede for projektets levetid. Ofte er koordinatorerne studerende, og de har derfor muligheden for at prioritere en del tid hertil men dog ikke uanede ressourcer. Desuden er deres engagement i projekterne ofte afgrænsede, da de ofte forlader projekterne, når de er færdiguddannede. I de projekter, hvor projektledelse/koordinering er sikret gennem en stor organisation eller en lønnet projektleder/koordinator, er der størst sandsynlighed for videreførelse af projekterne. Derfor ligger der et stort potentiale i at holde på koordinatorerne så længe som muligt og derudover gøre et koordinatorskift så enkelt og effektivt som muligt. Det fordrer kontinuitet, introduktion og oplæring. Især i de mindre projekter er der en udfordring. De har større tendens til at lukke efter endt projektperiode, og her er der en udfordring i at støtte koordinatoren med værktøjer, som kan bidrage til caféens fortsatte overlevelse. Det kan være kurser i rekruttering, projektstyring, netværk og samarbejde med andre i samme situation eller lignende. Set i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at man: 22 Dansk Flygtningehjælp, Ungdommens Røde Kors, Red Barnet Ungdom etc. NIRAS Analyse & Strategi 57

60 Prioriterer ressourcer til fortsat koordination af frivillighedsaktiviteter også efter endt støtteperiode, evt. i samarbejde med en større frivillig organisation Støtter forankringen af de mindre projekter Videndeling mellem projekter og organisationer Oprettelse af en lektiecaféportal, hvor projekter med gode idéer eller spørgsmål kan diskutere med andre. Uddannelse i projektledelse og fundraising for projektledere og koordinatorer E-læring (bredt) ind som en integreret del af projekter 7.3 Udvælgelse og løbende katalogisering Arbejdet med katalogiseringen i forbindelse med denne evaluering har vist, at det kan være unødigt udfordrende at få et overblik over profilen af de støttede projekter. Dette skyldes primært manglende data, idet projekterne ikke har videregivet oplysninger om alle de kategorier, som ønskedes belyst. Baggrunden herfor er, at projekterne så vidt vides ikke er blevet anmodet om at svare på specifikke spørgsmål om de ønskede kategorier i forbindelse med ansøgning og evaluering, hvorfor data om projekterne ikke har været umiddelbart sammenlignelige. Dette kan forklare, hvorfor der f.eks. i forhold til geografien ikke har været udvalgt så mange projekter på bl.a. den Københavnske vestegn, på trods af dennes relativt store andel etniske unge. En løbende overvågning af mere kvantitative mål ville kunne sikre en optimering af den samlede indsats. For at lette det kommende arbejde omkring netop at skabe overblik over, om indsatserne lever op til deres formål, kan det derfor relativt let være hensigtsmæssigt at sikre en stringent og grundig løbende dataindsamling. Dette kan fx ske ved at indarbejde en række faste lukkede spørgsmål ved såvel opstartsfasen, som ved evalueringen af projekterne, der giver sammenlignelige data til opgørelsen. Desuden kan det anbefales at få tydeliggjort, hvilke lektiecaféer midlerne går til, når støtten går til større projekter, som fx de frivillige organisationer eller Biblioteksstyrelsen. Derfor anbefales det: At behovet for sammenlignelig information om projekterne vurderes, og ansøgningsskemaer, minimumskrav til samarbejdsaftaler og afrapporteringsskemaer tilpasses i overensstemmelse hermed At det tydeliggøres fra støttemodtagerne og især de større velgørende organisationer, hvilke caféer støttemidlerne går til At det løbende sikres, at der foretages en ligelig fordeling af midlerne i forhold til opstillede mål som f.eks. geografisk repræsentativitet, men også andre kvantitative kriterier som f.eks. lektiecafeernes pris, type af lektiecafe, lokalitet eller lignende NIRAS Analyse & Strategi 58

61 Bilag A: Fremgangsmåde i undersøgelsen Evalueringstilgang Formålet med evalueringen har været at vurdere, hvorvidt de støttede lektiehjælpsordninger lever op til opsatte mål, forventede resultater og andre succeskriterier. Derudover er det analyseret, hvilke forhold vedrørende implementeringen af lektiehjælpsordningerne (herunder administrative forhold) der fremmer opfyldelsen af de planlagte mål, resultater og kriterier. Med henblik på at opfylde evalueringens overordnede målsætninger er det valgt at designe evalueringen med inspiration fra virkningsevalueringsmodellen. En virkningsevaluering giver viden om, hvad der virker, for hvem, hvordan og hvorfor og i hvilken kontekst. 23 Som grundlag for at arbejde med virkningsevalueringsmodellen er der udarbejdet en forandringsteori. En forandringsteori består af en række årsags-virkningskæder om lektiehjælpsordningen. 24 Dybest set fokuserer forandringsteorien på to spørgsmål: 1) Hvad er det, vi gør? 2) Hvorfor tror vi, det virker? Ved at arbejde på denne måde er det ikke kun muligt at sige noget om målopfyldelse og resultater. Det bliver også muligt at koble processer og implementering på den ene side med resultater og effekter på den anden side. Dermed vil man ikke kun kunne sige noget om, hvorvidt en ordning virker; man vil samtidig kunne sige noget om, hvorfor den virker eller ikke virker. Forandringsteorien fungerer således som evalueringens fundament, hvorfor den også har været fremhævet centralt i denne rapport, jf. afsnit 2.3. Evalueringsaktiviteter Som beskrevet danner forandringsteorien teoretisk ramme for evalueringen. For at belyse denne anvendes der metodisk en såkaldt metodetriangulering, hvilket vil sige, at lektiehjælpsordningerne belyses med data fra flere forskellige datakilder og respondentgrupper. På den måde sikres en nuanceret analyse, der belyser lektiehjælpsordningerne fra flere forskellige perspektiver. I evalueringen anvendes indledningsvis en kvantitativ tilgang ved at fortage en kortlægning og analyse af de støttede projekter. Hermed dannes et godt overblik over centrale elementer og tendenser, der går igen i de analyserede projekter. Efterfølgende anvendes kvalitative metoder, hvor den eksplorative tilgang er i fokus i evalueringens aktiviteter, konkret gennem fokusgrupper og interview. Den kvalitative tilgang er vægtet i denne analyse, da den vurderes som mest egnet til at generere den ønskede viden om erfaringer med at nå indsatsernes formål. Årsagen til, at den kvalitative metode er i fokus, er, at denne metode vurderes at være mest brugbar blandt respondenter der kan have et vis forbehold ved at tale med eksterne konsulenter. Endvidere er den kvalitative tilgang godt egnet til at give indblik i, hvordan en given situation eller indsats opleves af målgruppen. 23 Se Peter Dahler Larsen (2006): Virkningsevaluering, i Peter Dahler-Larsen & Hanne Kathrine Krogstrup: Nye veje i evaluering, Acedemia 24 Se Poul Skov Dahl & Ulla Gjørling (2009): Hvordan arbejder man med programteori for kvalitetsrapporten?, i Tanja Miller & Signe Holm-Larsn: Kvalitetsrapporten evaluering og udvikling, Dafolo, Frederikshavn NIRAS Analyse & Strategi 59

62 Kortlægning af støttede projekter I evalueringens første fase blev der gennemført en kortlægning af samtlige støttede lektiehjælpsordninger. Kortlægningen er baseret på desk research herunder gennemgang af tilgængelige projektansøgninger, evalueringer og delevalueringer. Kortlægningen er sket med udgangspunkt i en række målbare kriterier og kategorier, der i evalueringens opstartsfase udarbejdes i samarbejde med Integrationsministeriet. Fire projekter er blevet udeladt af analysen, da de enten ikke er blevet opstartet eller alene har fået puljemidler fra en anden pulje. Kortlægningen er foretaget på baggrund af indgåede samarbejder i 2006 og 2009 samt planlagte samarbejder for Analysen er foretaget med udgangspunkt i data pr. den 1. marts Konkret er følgende kategorier af informationer blevet katalogiseret: Økonomi Antal lektiecaféer i projektet Projektlængde (tid) Indsatsområder Type af organisation og tilbud Målgruppe (køn, alderstrin, etnicitet) Deltagere og hjælpere Fortsættelse efter støtteophør Kortlægningen er foretaget ud fra følgende datakilder: Ansøgningsskemaer, tilsagnsskrivelser og samarbejdsaftaler fra Integrationsministeriet, (midtvejs)evalueringer, regnskaber, revisorpåtegnelser, ansøgninger om udvidelse af projektperiode, oversigtstabeller over enkelte projekters caféer etc. Supplerende oplysninger fra Integrationsministeriet Supplerende oplysninger fra projekterne omkring enkelte temaer (jf. nedenfor) De supplerende oplysninger fra projekterne drejer sig især om estimeret antal deltagere og beskrivelser af målgruppen, antallet af frivillige og karakteren heraf. Disse oplysninger er indhentet med henblik på at kvalificere vurderinger af det samlede antal deltagere, da informationer herom i det angivne skriftlige materiale ikke gav oplysninger herom. Da en række af projekterne består af flere geografisk forskellige lektiecaféer, er der ikke foretaget opkald til samtlige knap 350 lektiecaféer, men der er foretaget en stratificeret udvælgelse. Alle projekter er således kontaktet, men blandt de projekter, der har haft flere lektiecaféer, er der foretaget flere kontakter dog ikke til samtlige caféer. Således har vi modtaget data for ca. 95 lektiecaféer fordelt på samtlige projekter. De resterende lektiecaféers besøgstal er estimeret. På baggrund af den omfattende kontakt med lektiecaféerne og det faktum, at samtlige projekter har været kontaktet, vurderes dette grundlag som validt. Analysen heraf er beskrevet nedenfor. NIRAS Analyse & Strategi 60

63 Kvantitativ analyse I forlængelse af kortlægningen er der gennemført en kvantitativ analyse af samtlige støttede lektiehjælpsordninger med henblik på at kortlægge ordningerne ud fra en række kvantitativt målbare kriterier. Inden analysen påbegyndtes, blev enkelte projekter frasorteret, da de netop havde modtaget bevilling og ikke var blevet igangsat. Langt de fleste tabeller angiver et kvantitativt billede af projekternes informationer. Enkelte tabeller herunder især dem, der omhandler antallet af deltagere baserer sig dog på beregninger på enkelte lektiecaféer, hvilket er et tal, der er markant højere end antallet af projekter. Der er dog stor forskel på projekternes størrelse og de enkelte lektiecaféers forankring, og derfor er der valgt for ikke at give yderligt liggende observationer stor indflydelse at anvendes vægtede gennemsnit. 25 I praksis betyder dette, at der først beregnes et estimat for det enkelte projekt, og derefter beregnes et gennemsnit for samtlige projekter. Konsekvensen heraf er diskuteret, hvor det er relevant. Nedenfor er oplistet en række valg, som er foretaget i forbindelse med beregninger af antallet af deltagere og økonomien forbundet hermed. Antallet af deltagere pr. uge er beregnet ud fra projekternes egne oplysninger om en gennemsnitlig uge. Validiteten af dette kan diskuteres, da erindringsforskydninger kan medvirke til at fejlestimere antallet af deltagere pr. uge. Omvendt har oplysninger fra netop projektledere været set som den mest valide kilde til information under de givne forudsætninger. Andelen af drenge, etniske unge og frivillige pr. projekt er baseret på et vægtet gennemsnit af de estimater, som projekterne er fremkommet med. Der gælder samme forbehold som ovenfor i forhold til deltagerantallet. Det er valgt at anvende et estimat på ugebasis, da kontakten til projekterne har vist, at denne oplysning frem for fx pr. aktivitet eller pr. måned var den, der sikrede størst sammenlignelighed for projekterne. Det betyder således, at der for projekter, der har flere aktiviteter pr. uge, ikke er tale om unikke brugere. Det er besluttet at medtage projekternes egenfinansiering og medfinansiering fra andre aktører/puljer m.m. i det omfang, det har været muligt at fremskaffe oplysninger herom fra budgetter og regnskaber. For fem projekter har det ikke været muligt at fremskaffe regnskab eller budget, hvorfor det er estimeret, at der ikke er tale om medfinansiering, da dette er det typiske. Der er foretaget et estimat af prisen pr. uge, og her er støtteperioden anvendt som beregningsgrundlag, også selvom projekterne er fortsat efter støtteperioden. Desuden er det konsekvent, at der er anvendt en antagelse om, at et år er 52 uger (frem for et skoleår, som er ca. 40 uger), da projekterne er bevilget støtte på årsbasis, og der derfor i deres støttebeløb er taget højde for ferieperioder m.m. For et enkelt projekt var den eksakte støtteperiode i antal måneder ikke oplyst, hvorfor den manglende værdi er substitueret med den gennemsnitlige værdi af projekter med lignende længde. For syv caféer har det ikke været muligt at få indsamlet de efterspurgte data om deltagerantal m.m. Disse caféer er således med i opgørelserne af indhold m.m., men ikke inddraget i beregningen af antal deltagere. Som følge heraf er antallet af projekter i denne beregning således 32 frem for 41. Dette er dog fortsat estimeret som et validt grundlag, da det udgør langt hovedparten af projekterne. Beregningen af pris pr. deltager pr. uge er foretaget således: For hver lektiecafé er følgende udregnet: Først er antallet af deltagere pr. lektiecafé estimeret. Dette er estimeret ud fra kontakten til lektiecaféerne, jf. ovenfor. For det andet er støtteperiodens længde for hvert af projekterne udregnet og omregnet til antal uger, jf. argumentet ovenfor. For det tredje er lektiecaféernes 25 Agresti, Alan and Barbara Finlay (1997): Statistical Methods for the Social Sciences, Third edition, Prentice Hall, p. 48 NIRAS Analyse & Strategi 61

64 støtte pr. uge udregnet ved at dividere støttebeløbet med antallet af uger, de har været støttet. Derefter er den enkelte lektiecafés pris pr. uge divideret med lektiecaféens gennemsnitlige deltagerantal pr. uge, således at prisen pr. deltager pr. uge er fremkommet. Endelig er dette tal ganget med 52 uger for at få prisen pr. år. Afslutningsvis er der udregnet et gennemsnit pr. projekt og derefter af samtlige lektiecaféer, hvilket er det tal, der fremgår af tabellen. Beregningen af det gennemsnitlige totale antal deltagere pr. uge er udregnet således: Først er det udregnet, hvor stor en andel af den samlede tid, et gennemsnitligt projekt har taget. Dette er ca. en tredjedel. Derefter er dette tal ganget med antallet af deltagere i alt (dvs. summen af deltagere pr. uge for alle lektiecaféer). Dette tal angiver, hvor mange deltagere, der i alt har været i en gennemsnitlig uge i perioden. Der gøres dog opmærksom på, at tallet er behæftet med usikkerhed, da der er forskelle mellem de enkelte projekter. Størrelsen heraf er indikeret i gennemgangen af den relevante tabel. Kvalitativ analyse På baggrund af kortlægningen er der i samråd med Integrationsministeriet udvalgt fem projekter, der er gjort til genstand for casebesøg. Udvælgelsen er sket med udgangspunkt i et most different system design, hvor cases vælges kritisk med henblik på at sikre maksimal variation. De fem cases er udvalgt ud fra kriterier, der på forhånd er diskuteret med Integrationsministeriet. De enkelte lektiecaféer er udvalgt med hensyntagen til: Hvorvidt caféen har modtaget støtte fra Lektiehjælpspuljen eller Brug for alle unge Hvorvidt caféen er arrangeret gennem en stor organisation eller er et enkeltstående/lokalt projekt Geografisk lokalitet Omgivelser: bibliotek, skole, forening eller sportsklub Forældretilknytning Lektiehjælpere med enten dansk eller nydansk baggrund Andre tilgange og metoder end typiske lektiecaféer, fx IT eller sport Ved udvælgelse af alle caféerne er det vægtet, at de valgte er gode eksempler. På grund af det begrænsede antal casebesøg er det vurderet væsentligt, at alle caféerne har kunnet bidrage med best practice-viden i forhold til analysen. Formålet med casebesøgene har været at vurdere lektieordningernes effekt, som de opleves af elever, lektiehjælpere, forældre og lærere. Der har således med casebesøgene været mulighed for at undersøge et niveau dybere end i den kvantitative analyse. Casebesøgene er i videst muligt omfang baseret på fokusgruppeinterview og interview med henholdsvis elever og lektiehjælpere/lærere. Det har også været intentionen at lave on the spot -interview med elevernes forældre Meget få caféer har kontakt til deltagernes forældre, og derfor er der også få interview med forældrene. Dertil skal det bemærkes, at disse interview bar præg af, at der var en væsentlig sprogbarriere mellem interviewperson og respondent. Derfor har det kun været muligt at fortage relativt korte og meget begrænsede interview. Årsagen til at vi vælger at gennemføre fokusgruppeinterview med henholdsvis elever og lektiehjælpere/lærere er, at fokusgruppeinterview kan virke befordrende for den læringsprægede dialog. Fokusgruppeinterviewene med elever og lektiehjælpere har været velfungerende, idet deltagerne i fokusgruppen har udfordret hinandens udsagn og lagt op til en diskussion og refleksion hos deltagerne. Dette medfører, at validiteten i udsagnene forbedres. NIRAS Analyse & Strategi 62

65 Formålet med fokusgruppeinterviewene har tillige været, at den enkelte respondent har haft mulighed for at deltage på egne præmisser, hvilket har givet en åben og fri dialog og især har været positivt i mødet med deltagerne i lektiecaféerne, som har følt sig godt tilpas i interviewsituationen. Især de yngre deltagere udtrykte stor fornøjelse ved at fortælle om deres deltagelse i interviewene. Endvidere er fokusgrupper generelt velegnede til at generere viden om, hvorfor noget virker/ikke virker, og til at give forslag og anbefalinger til fremadrettede forbedringer. Alle fokusgrupper og interview har været afholdt på lektiecaféernes lokaliteter. Enten har der været sat tid af til interviewet fra hjælpernes side, eller også er interviewene med hjælperne foregået i pauser i lektiehjælpen. Deltagerne er blevet interviewet i grupper, som de har siddet i caféen, eller som de har henvendt sig. Enkelte deltagere er interviewet alene. Der er i alt interviewet 25 deltagere i de fem lektiecaféer, vi har besøgt, 12 lektiehjælpere, koordinatorer eller projektledere for alle caféerne samt to forældre. Tabel 0-1: Antal interviewede personer i lektiecaféerne Lektiecafé Deltagere Lektiehjælpere Projektleder/koordinator Forældre Nord-Vest Privatskole Herning Fodboldklub Vollsmose Bibliotek Københavns Internationale Forening Søndermarkskolen NIRAS Analyse & Strategi 63

66 Bilag B: Fokus i den kvalitative analyse af fem udvalgte projekter Fokus i interviewene I mødet med de udvalgte lektiecaféer har vi som udgangspunkt søgt at afklare centrale spørgsmål (skitseret i forandringsteorien jf. afsnit 2.3) omkring umiddelbare resultater og virkninger på mellemlang sigt. Med udgangspunkt i forandringsteorien har vi i vores interview søgt at vurdere, i hvilket omfang der ifølge deltagere og hjælpere er opnået umiddelbare resultater på følgende områder: Styrkelse af faglige kompetencer o Deltagerne bruger mere tid på skolearbejde o Deltagerne er mere aktive i timerne o Deltagerne er mere motiveret for at gå i skole o Deltagerne får styrkede danskfaglige kundskaber Styrkelse af personlige kompetencer o Deltagerne får flere handlemuligheder o Deltagerne får bevidsthed om egne kompetencer o Deltagerne får mere selvværd Styrkelse af sociale kompetencer o Deltagerne får mere tillid til andre o Deltagerne får flere oplevelser af dansk kultur o Deltagerne får flere forbilleder o Deltagerne får nedbrudt kulturelle barrierer NIRAS Analyse & Strategi 64

67 Derudover vil vi behandle: Pædagogisk fokus Lektiehjælpernes kompetence og motivation Samarbejde med forældre Samarbejde med skolen Samarbejde med Integrationsministeriet og større foreninger Ikke alle temaer er blevet dækket i alle interview. Majoriteten af interviewene var strukturerede fokusgruppeinterview, hvor vores fokus var på at få deltagerne til at bibringe og uddybe den viden, som de var optaget af og havde refleksioner over eller praksis med. NIRAS Analyse & Strategi 65

68 Bilag C: Beskrivelse af fem lektiecaféer Her vil vi beskrive, hvordan de fem caféer arbejder med at drive lektiecaféer. Først gives en kortfattet oversigt over katalogiseringen af de fem caféer, hvorefter de enkelte cases uddybes mere kvalitativt. Det bemærkes, at udvælgelsen af lektiecaféerne er foretaget på baggrund af indgåede samarbejder i 2006 og 2009 samt planlagte samarbejder for Analysen er foretaget med udgangspunkt i data pr. den 1. marts Oversigt over de udvalgte lektiecaféer Casenavn Modtaget støtte fra Projektindehaver Opstartsår Antal caféer under projekt Tilbuddets indhold (baseret på projektets egen målbeskrivelse) Formål Vurderet indsatsområde Målgruppe (alder, køn og etnicitet) Type Geografi Nord-Vest Privatskole Red Barnet Ungdom Lektiehjælpspuljen Lektiecafé med sociale og kulturelle arrangementer Opbygge sociale, faglige, kreative og demokratiske ressourcer Faglige, sociale og personlige kompetencer 5-18 år, nydanskere, både piger og drenge Biblioteker/skoler Hele Danmark Vollsmose Bibliotek Biblioteksstyrelsen Lektiehjælpspuljen Lektiecafé (udelukkende) Lektiecafé og andre læringsaktiviteter Faglige og personlige kompetencer Grundskoleelever, 9-16 år Biblioteker/skoler Hele Danmark Odense Central Bibliotek Brug for alle unge Planlagt Lektiecafé med sociale og kulturelle arrangementer Støtte børn og unge med minoritetsbaggrund på det faglige, sociale og personlige plan Faglige, personlige og sociale kompetencer Børn og unge med minoritetsbaggrund Bibliotek Syddanmark Lektiecafé i KIF Københavns Internationale Forening Lektiehjælpspuljen Lektiecafé (udelukkende) Lektiehjælp og integration samt udvikling af nye metoder til lektiehjælp Faglige kompetencer Somaliske børn år, både piger og drenge Etnisk forening Hovedstaden Digitalt skolehjem samarbejde på Søndermarkskolen Søndermarkskolen Lektiehjælpspuljen Lektiecafé (udelukkende) Digitalt skole-hjemsamarbejde, der skal styrke forældre i at hjælpe deres børn med skolearbejdet Faglige og personlige kompetencer klasse nydanske børn + forældre Skole Midtjylland Lektiecafé i en fodboldklub Herning Fodboldklub KFUM Brug for alle unge Lektiecafé i forening Få en større andel af personer med anden etnisk baggrund til at deltage i foreningsliv Faglige, personlige og sociale kompetencer årige nydanske drenge Sportsforening Midtjylland NIRAS Analyse & Strategi 66

69 Herning Fodboldklub KFUM Fakta om Herning KFUM Eksisteret Siden oktober 2009 Deltagere Ca. 20 piger og drenge Deltager 2 gange om ugen klasse Organisering Særkende Modtaget støtte fra Brug for alle unge Rekrutterer frivillige selv Ligger i en fodboldklub, og der er et tæt samarbejde Dobbelt sigte at tiltrække til foreningen og få lektiehjælp De frivillige har pædagogisk uddannelse Caféen huser børn, som er blevet opgivet i anden lektiecafé Der arbejdes bevidst med anerkendende pædagogik Primært nydanske børn Der er dialog/samarbejde med skolen Lektiecaféen i Herning er knap et år gammel og er startet af en enkelt person, der tidligere var lektiehjælper i en anden lektiecafé. Lederne fornemmede, at behovet for lektiehjælp ikke i tilstrækkelig grad blev dækket af de eksisterende tilbud, da de primært tog sig af de i forvejen velfungerende og fagligt stærke børn. Lederne oplevede, at der i mindre grad var plads til de socialt udsatte og udadreagerende drenge i klasse, der efter kort tid blev bortvist i de eksisterende tilbud på skoler og biblioteker. Det fik hende til at opsøge Integrationsministeriet, hvor hun fik rådgivning og støtte til at oprette et samarbejde med en fodboldklub og søge midler gennem Brug for alle unge. Her oplevede hun stor forståelse og interessefællesskab med konsulenten i Integrationsministeriet. Caféen har to overordnede formål, nemlig både at tiltrække til foreningen og få lektiehjælp og det vil sige fremme muligheder for at få en uddannelse og skabe et positivt image af sig selv gennem sporten. Målet er, at 30 børn deltager mindst en gang om ugen i tre måneder og en medlemsstigning i KFUM på 55 unge på år og fem hjælpetrænere. Der er stor variation blandt deltagerne, som er både piger og drenge i alle folkeskolens klassetrin. En del af drengene går til fodbold i klubben efter lektiecaféen, men det gjorde de også, inden de startede i caféen. De fortæller dog, at de møder flere danske drenge til fodbold, end de gør i lektiecaféen. Generelt får man indtrykket af, at det er de samme børn, der kommer igen i lektiecaféen, og som sætter stor pris på caféen og dens faste medhjælpere. Projektlederen er yngre og studerende med pædagogisk baggrund, og de øvrige hjælpere er også pædagogisk uddannede med forskellig alder. NIRAS Analyse & Strategi 67

70 Best practice for Herning KFUM Faglige kompetencer Det talte danske bruges ofte pga. af aktiviteter i caféen, og der trænes nuancer i sproget Deltagerne laver flere lektier og mere kvalificeret Deltagerne er mere motiveret for at lære Deltagerne deltager mere i klassediskussioner og i gruppearbejde Personlige kompetencer Samarbejdet mellem nydanske og etnisk danske hjælpere giver gensidig respekt og forståelse, og der dannes nye sociale relationer Der nedbrydes barrierer mellem børn og hjælpere Styrkelse af kulturmødet mellem børn og hjælpere Fremtidsambitionerne spreder sig over hele spektret der er både meget ambitiøse og mere jordnære Sociale kompetencer Nydanske drenge får nye sociale kontakter via fodboldklubben Børnene får nye forbilleder med anden social baggrund Børnene selv kan blive forbilleder for andre børn Deltagerne lærer at håndtere og minimere konflikter Deltagerne får øget selvværd Børnene får nye kulturelle oplevelser og interesser i klubben. Andet Man har for deltagerne fået vendt en negativ spiral og skabt en positiv. Det vægtes at få fat i den gruppe drenge, der oftest kaldes ballademagere Belønningssystemer virker motiverende Der er dialog med skolen Anbefalinger fra Herning KFUM Til nye caféer Børnene hæfter sig ikke nødvendigvis ved, om de har en voksen siddende ved siden af sig hele tiden, men om de får god hjælp, når de behøver den Man skal altid have tålmodighed og være god til at forklare på mange måder Sikre udvikling af pædagogiske redskaber til at kunne inkludere den gruppe, man kalder utilpassede unge Styrkelse af faglige kompetencer Alle deltagerne, vi mødte, udtrykte, at de, efter de var startet i caféen, nu altid fik lavet lektier, og at de var blevet mere aktive i timerne. Det er blevet smart at kunne lave sine lektier. (Hjælper) Min lærer kan mærke, at jeg har øvet mig. Jeg får nul fejl i diktat. Jeg siger mere. Og fra et andet barn: Min lærer siger, jeg er blevet meget bedre det er blevet meget nemmere at sige noget, de kommer bare sådan knips. Og et tredje: Min lærer siger bare, at jeg bliver dygtigere og dygtigere. Han siger, at vi skal blive bedre til at række fingrene op. NIRAS Analyse & Strategi 68

71 Der undervises i fagene dansk engelsk og matematik, træning, af det talte danske sprog (talt og skriftligt) og øvelse af vanskelige begreber, faglige eller kulturelle og også tysk, engelsk og biologi. Styrkelse af personlige kompetencer Handlemuligheder De børn, der kommer i caféen, taler med hjælperne om deres drømme om fremtiden. De har nogle visioner. Det kan godt være læge eller tandlæge eller andre ting, som de har hjemmefra. Det er smart at få sig en uddannelse, og de får igennem samtalerne sparring og opfordring til, hvordan de kan nå til deres mål. Ambitionerne spreder sig over hele spektret der er både meget ambitiøse og mere jordnære: Der er mange bud lige fra pladesmed til kok, bager, lærer, læge, sygeplejerske og arkæolog. Styrkelse af sociale kompetencer Oplevelse af dansk kultur En stor del af deltagerne er, som lederen beskriver det, oplevelsesfattige. Derfor arbejder man bevidst med at give børene kulturelle oplevelser og aktivere dem i klubben. Derved får børnene indsigt i dansk kultur og får en række nye etnisk danske relationer i klubben. Vi prøver at fejre og belønne. Fx når vi laver ekstraopgaver. Når man har lavet 100, så holder vi en fest, og de opfordrer hinanden til at lave opgaver. (Projektleder) Konflikthåndtering Det særlige ved denne lektiecafé er, at det vægtes at få fat i den gruppe drenge, der oftest kaldes ballademagere. Det er drenge, der ikke føler sig godt tilpas i folkeskolen, og som til tider kan have tendens til at hænge på gaden og lave hærværk eller uro. En del af drengene beskriver, at de ikke sidder og hænger så meget, når de kan gå i lektiecafé, og en enkelt fortæller, hvordan han er begyndt at sige noget i timerne frem for at være klassens klovn. Der gik nogle af de her drenge, der har været de såkaldte ballademagere, ind og hjalp mig med at løse konflikten. (Projektleder) Stor udvikling hos mange af drengene. Da vi var i den tidligere lektiecafé med drengene, der var ballademagere. De havde ikke lektier med og lavede ikke lektier, og de tiltalte ikke de andre børn eller de voksne pænt. Der er virkelig sket en udvikling. Drengene kommer her stille og roligt, går straks i gang med deres lektier. Også hvis der er konflikter. Nogle af drengene, jeg har arbejdet med i lang tid, kan supplere mig og reflektere og gribe ind og mægle. Når de kommer ud i samfundet, er man ikke bekymret. (Projektleder) Jeg slås ikke så meget i skolen. Lige nu slås jeg ikke i skolen i hvert fald ikke for alvor. (Deltager) Man har for deltagerne fået vendt en negativ spiral og skabt en positiv. Der var nogen, der larmede før, men de er blevet mere stille. Man er blevet bedre til at diskutere. Nogen gange sidder vi alle sammen og snakker om, hvad vi kan blive bedre til. Hvis der er nogen, der laver ballade, kan vi sige stop. Der er nogen, der lærer at opfører sig pænt. Jeg tror, at det er fordi, XX siger til dem, at de skal gå udenfor, og hun sender dem ikke hjem. NIRAS Analyse & Strategi 69

72 Forbilleder Ud af den gode indsats vokser en række nye billeder. Lektiehjælperne går forrest og er gode forbilleder for børnene, og de børn, som har været i caféen længst, ændrer adfærd og handlemønstre og bliver ret bevidste og stolte forbilleder for andre børn, ligesom de meget gerne trækker andre børn med i caféen. Vi er lidt rollemodeller, men de bliver også rollemodeller for hinanden. Det kan jeg mærke på de ældste. De kan gå ind og påvirke de yngre. (Projektleder) Men også børnene er bevidst om deres roller at de selv kan blive forbilleder for andre børn De små drenge ser op til en. (Dreng, 7. klasse) Hvis man spilder hele sit liv, hvis man bare spiller computer, så får man ikke noget ud af det. Lærerne er begyndt at råbe af ham, fordi han ikke tager sine ting med. Vi har foreslået ham at komme i lektiecaféen. (Dreng 6. klasse) Man skal hjælpe hinanden og støtte hinanden. Vi kan hjælpe dem, der er mindre end os, eller de større lektiehjælper os. (Dreng i 6. klasse). Pædagogisk fokus Lektiecaféen foregår to gange om ugen i fodboldklubbens klublokaler, hvor der er flere forskellige lokaler for caféens deltagere at boltre sig på. Der er et stort lokale med borde og stole til almindeligt arbejde, et lokale til sociale aktiviteter og et stillelokale, hvor man kun må sidde, hvis man er helt stille og vil lave lektier. Derudover kan deltagerne anvende udendørsfaciliteterne og gå i klubbens caféområde, hvor der også er voksne. Der er en meget bevidst pædagogisk tilgang til deltagerne i lektiecaféen, der bygger på anerkendelse og respekt. Vi har søde voksne her. Derovre blev de sure, hvis man lavede fejl. X er en rar voksen. Hun støtter os selvom vi larmer. Hun er ikke så sur. (Deltager) Rekruttering af nye medhjælpere foregår pt. via projektledernes private netværk. Det kan være sårbart for caféen ikke at have mere formaliserede rekrutteringsmuligheder; omvendt sikrer lederen med den valgte strategi, at de prioriterede pædagogiske ressourcer rekrutteres. Hvorvidt målet om flere medlemmer i boldklubben og hvervning af hjælpetrænere gennem lektiecaféen er opnået, fremgår ikke af besøget. Hvis man kommer hver gang over en periode, bliver man belønnet med en gave. Det kan fx være en globus eller en kuglepen fra forretningen Tiger. En særlig indsats udløser stjerner, der i sidste ende betyder, at de holder en lille fest i caféen med kage. Derudover kan man høste point ved at lave ekstraopgaver. Når der fælles er løst 100 ekstraopgaver ud over lektierne, tager caféen på tur fx i biografen. Dette vægtes højt af børnene, der stolt fortæller om præstationerne og begejstret beretter om turene. Lektiecaféen bærer tydeligt præg af god stemning og det forhold, der er mellem børn og lektiehjælpere, som fremstår tillidsfuldt og rart. Børnene fortæller, at de også kommer i lektiecaféen, fordi det er sjovt, og fordi projektlederen aldrig bliver sur. Hun skælder ikke ud, hvilket mange af dem er vant til fra andre steder. Reglen er, at hvis man er urolig eller ikke kan koncentrere sig, må man gå ud og spille bold og komme tilbage senere, men ingen sendes hjem. Det bærende princip for deres fælles arbejde er at møde børnene og de unge der, hvor de er. Denne tilgang har ifølge lektiehjælperen haft en stor betydning og givet et væsentligt afkast. Hun og de andre frivillige oplever sjældnere, at der er uro, og at børnene ikke har deres lektier med i caféen. Hun fortæller, hvordan nogle af de store drenge, der tidligere var ballademagere, efterhånden kan supplere hende og mægle i de konflikter, der måtte opstå. NIRAS Analyse & Strategi 70

73 Lektiehjælpernes motivation og kompetencer hos hjælpere Lektiehjælperne er pædagogisk uddannede, hvilket de selv vurderer, er en stor fordel, da de er uddannet til at håndtere børn og har en række pædagogiske værktøjer i bagagen. Oplevelsen er, at de frivilliges engagement samt de pædagogiske metoder og rammer alle er noget, der skaber den velfungerende lektiecafé, hvor en gruppe drenge, der ellers ikke nås, kommer og trives. Samarbejde med skolen Jeg har en dialog med skolen, og jeg snakker med en 7. klasses klasselærer, og hun siger, at de har virkelig udviklet sig positivt. Hun kan mærke en forandring. Jeg kan fornemme, at hun arbejder ud fra samme anerkendende metode, som jeg bruger. Vi samarbejder om at gøre det. De bliver også mødt med positive forventninger i hendes klasse, og det virker, kan jeg se. (Projektleder) Projektlederen har et samarbejde med en klasselærer på en af skolerne, hvor de samarbejder om især at nå de drenge, der har det vanskeligt. Her understreger hun, at det er den fælles anerkendende pædagogiske tilgang, der kan tilskrives de gode resultater. Det bærende princip for deres fælles arbejde er at møde børnene og de unge der, hvor de er. Samarbejdet med Integrationsministeriet Mit samarbejde har været med Integrationsministeriets konsulent, og det har været fantastisk. Der er tale om en ildsjæl, og jeg kan mærke, at han har samme holdning som mig til de unge. Projektlederen fortæller, at hun altid har kunnet ringe og skrive og har fået god fået opbakning. Det betyder noget for projektlederen, at man kan mærke, at konsulenten brænder for sit arbejde. NIRAS Analyse & Strategi 71

74 Vollsmose Bibliotek Biblioteksstyrelsen Lektiecaféen i Vollsmose Bibliotek Eksisteret Deltagere Organisering Særkende Siden 2006 Ca. 70 om ugen i den åbne lektiecafé plus book en lektiehjælper Modtaget støtte fra Brug for alle unge, Lektiehjælpspuljen og Dansk Flygtningehjælp, og Odense Kommune Rekrutterer primært frivillige gennem Dansk Flygtningehjælp Ligger placeret i et bibliotek Koordinatoren er uddannet lærer og er fuldtidsansat via midler fra kommunen Der er en fuldtidsansat projektleder Caféen huser nydanske børn og unge Lektiecaféen på Vollsmose Bibliotek har fungeret i en årrække. Den blev startet for fire år siden, men inden for de sidste år har den oplevet en stor fremgang i antallet af deltagere i lektiecaféens aktiviteter. Lektiecaféen holder åbent to dage om ugen. I dette tidsrum henvender tilbuddet sig primært til deltagere i grundskolens klasse. Derudover har biblioteket et tilbud, der hedder lån en lektiehjælper. Det henvender sig primært til de større deltagere i grundskolen, til deltagere i ungdomsuddannelserne og til de studerende fra videregående uddannelser. Disse har i højere grad brug for lektiehjælp til en konkret opgave eller et konkret emne, hvor det ikke er sikkert, at alle hjælperne har kompetence inden for dette. Vollsmose oplevede en fremgang i antal deltagere, efter de flyttede lektiecaféen til andre lokaler. I udgangspunktet var caféen placeret synligt forrest i biblioteket, men deltagerne havde ikke lyst til at sidde udstillet, hvor deres venner kunne se dem fra centret. Efter biblioteket er blevet ombygget, og caféen er flyttet i lokaler bagest i biblioteket, har flere nu lyst til at komme til lektiehjælp. Ud over lektiehjælp afholder biblioteket også en række andre aktiviteter i sine lokaler, ligesom man i computerlokalet kan få hjælp til en række ting. Best practice for Vollsmose Bibliotek Faglige kompetencer Personlige kompetencer Det talte danske bruges, og der trænes nuancer i sproget ofte pga. aktiviteter i caféen Deltagerne laver flere lektier og deltager mere i klassediskussioner og i gruppearbejde Deltagerne er mere motiveret for at lære og har øget fremmøde Struktur, kontinuitet og tryghed er nøgleord, som præger arbejdet. Nedbrydelse af de kulturelle barrierer er gensidig for deltagere og hjælpere Deltagerne lærer at håndtere og minimere konflikter Deltagerne får øget selvværd, og dialogen med lektiehjælperne er med til at styrke dem i deres uddannelsesvalg. Fremtidsønsker diskuteres og konkretiseres og tages alvorligt NIRAS Analyse & Strategi 72

75 Sociale kompetencer Samarbejdet mellem nydanske og etnisk danske hjælpere giver gensidig respekt og forståelse, og der nedbrydes barrierer mellem børn og hjælpere Blandt de frivillige er der en lyst til at møde nydanskerne med et andet billede af danskere, og børnene får nye forbilleder med anden social baggrund Yngre deltagere er blevet bedre til at omgås deres kammerater Ældre deltagere er arbejdende forbilleder i lektiecaféen Andet Bred målgruppe af børn og unge fra grundskolen og ungdomsuddannelser Rette faglighed sikrer, at hjælpen målrettes (lån en lektiehjælper) Studietræning til unge med anden etnisk baggrund end dansk, der er i gang med en ungdomsuddannelse Videreudvikle og dokumentere metoder for lektiehjælp og studiestøtte Efterfølgende vil vi uddybe den forudgående oversigt over best practice. Styrkelse af faglige kompetencer Deltagerne og hjælperne vurder alle, at deltagerne har fået øgede danskfaglige kundskaber. Både hjælperen og min lærer siger, at jeg har udviklet mig meget. Jeg ser tilbage og ser på den bog, jeg sad med, og hvor jeg ikke forstod noget, og nu undrer det mig, at det var så svært dengang. (Deltager) Jeg fik 10 i mit sidste projekt i dansk kultur og sprog, og jeg skrev om sprogstimulering og modersmåls vigtighed for at lære dansk. (Deltager) Vi får aldrig fejl i lektierne. Vi får altid rigtig siger vores lærer. (Tre piger på 12 år) Det er også en god ide, at der er lektiecafé. Hvis der ikke var det, ville vi ikke kunne finde ud af lektierne, og så ville det være kedeligt at gå i skole. (Piger år) Det vurderes ligeledes, at deltagerne er mere aktive i timerne. Det føles godt at have lavet lektier, så råber læreren ikke af en. Der er stor forskel på dem, der går i lektiecafé, og dem, der ikke gør. Vi kan forklare, hvordan man gør det. Hvis man ikke har lavet lektier tre gange i træk, så får man seddel med hjem. Vi har ikke fået sedler med hjem. (Tre piger år) Ud fra det hvordan folk klarer sig i skolen og består eksamen, så går jeg ud fra, det er fordi, de er tilfredse. Hvis man ikke er tilfreds, så kommer man ikke igen. (Projektleder) En studerende, som har haft store problemer med at gennemføre en videregående uddannelse, vurderer, at hun har gjort fremskridt både fagligt og socialt. Jeg har udviklet mig rigtig godt. Sidste gang kom der to, der bad mig om at være med i gruppen. De spurgte, om jeg vil skrive sammen med dem eller alene, og jeg bliver meget glad. Vi har alle sammen lært så meget om integration på studiet. De gav mig en chance. De ved, at jeg altid forbereder mig godt. Jeg opfylder de krav, jeg skal. Jeg arbejder vildt hårdt for at nå mine mål. Selvom jeg har det svært. Jeg er meget stædig. Jeg fortsætter. (Deltager) NIRAS Analyse & Strategi 73

76 Styrkelse af personlige kompetencer Selvværd Muligheden for at få enevejledning er afgørende for de unge deltagere. Her er der brug for, at deltagerne kan få vejledning i et trygt forum. Trygheden er med til at åbne op, og deltagerne får øget selvværd og får flere sociale relationer. Jeg får tryghed og sikkerhed og støtte, når jeg skal lave nye opgaver. Jeg har lidt svært ved gruppearbejde. Jeg var meget bange for at blive ensom og blive ekskluderet. Men jeg har tænkt, at jeg ikke skal tage det negativt. Jeg skulle ikke være bekymret, men jeg skulle hjælpe mig selv og så kom jeg her til. Når jeg er her og får hjælp, føler jeg mig sikker og tryg. Det er den støtte, jeg får brug for. Jeg får det bedre i klassen. Jeg sidder ikke og er bange for at sidde i klassen. (Deltager) De kontakter mig mere. Det er et spørgsmål om prestige. Jeg er god jeg kan godt lave noget. Der er stor forskel. Jeg føler mig ikke dum. Der er sket nogle ting... Jeg har det bedre. Jeg kommer ind i klassen med et stort smil og hilser på dem alle sammen. De andre bliver også gladere for mig. Jeg har det bare godt og har det bedre med de andre. (Deltager) Handlemuligheder I lektiecaféen drøftes også uddannelsesvalg, og det er der brug for: Vi oplever meget, at børnene her har ikke store forhåbninger i hverdagen, og de får at vide, at de ikke skal regne med noget. Det får de at vide i folkeskolen. Så kommer de her, og vi kender dem ikke og dømmer dem ikke, så vi kan rumme dem på en helt anden måde. Vi bruger meget tid på at give dem succesoplevelser. (Lektiehjælper) Jeg har tænkt på, at jeg gerne vil uddanne mig videre, og min vejleder har sagt, at jeg kan. Jeg fik meget ros det sidste år. Jeg blev en helt anden. Det kan min familie også mærke. (Deltager) Dialogen med lektiehjælperne er med til at styrke dem i deres uddannelsesvalg. Styrkelse af sociale kompetencer Nedbrydelse af kulturelle barrierer En væsentlig ting for hjælperne er, at de kan give især børnene en støtte, som de kun i mindre grad får andre steder. Hjælperne er både kvinder og mænd og i forskellige aldersgrupper. De kan fungere som støtte og vejledere, og samtidig bliver der snakket om forskellige kulturelle ting i lektiecaféen bl.a. op til højtider og helligdage. Nedbrydelse af de kulturelle barrierer er gensidig; flere af lektiehjælperne fortæller om deres egne erkendelser: Vi snakker om, hvorfor vi kommer, og om de fordomme, der er her. (Lektiehjælper) Blandt de frivillige er der en lyst til at møde nydanskerne med et andet billede af danskere et mere imødekommende billede: De studerende får en kontaktflade med nogle danskere, som ikke er modvilligt indstillede. (Koordinator) Dette har afsmittende effekt på deltagerne: Tillid til andre Nu ser jeg på danskerne med andre øjne. Før syntes jeg, at danskere var racister, når de ikke smilede og ikke ville arbejde sammen med mig, og jeg havde ikke lyst til at være sammen med danskere. Hvis der er en, der ikke smiler, eller ikke vil arbejde sammen med mig, tænker jeg ikke nødvendigvis, at vedkommende er racist, men det kan være andet. Vi kan have forskellige meninger, eller hun er ked af det. Jeg finder andre grunde. Jeg føler ikke, at jeg selv er skyldig. (Deltager) NIRAS Analyse & Strategi 74

77 Konflikthåndtering De yngre deltagere har også eksempler på, at de er blevet bedre til at omgås deres kammerater: Vi skal ikke slås, og vi skal ikke sige grimme ord til hinanden. Vi har altid været onde mod hinanden, men det er vi ikke mere. (Pige 13 år) Et nyt initiativ kalder den fastansatte lektiehjælper i caféen for noget for noget. Det er et initiativ, der skal sikre, at de gode oplevelser, nogle af de ældre deltagere og studerende har haft i lektiecaféen, gives videre til de yngre. Det skal foregå på den måde, at de studerende for to timers modtaget lektiehjælp hos en lektiehjælper selv giver en time til nogle af de yngre deltagere. På den måde placeres de ældre studerende som forbilleder i lektiecaféen. Pædagogisk fokus Caféen har en udfordring med at fastholde og tiltrække drenge efter klasse, og målet om at tiltrække EDU-elever er ikke opfyldt. I stedet har caféen formået at tiltrække unge fra gymnasiet. Det prioriteres, at deltagerne får lavet noget, når de er der. Det handler om at lave lektier, og hvis der bliver for meget uro, sendes de urolige ud. Det prioriteres ikke at få fat i de store drenge. Det er ikke, fordi man ikke ønsker at tilbyde dem noget, men det kræver en stor indsats og ressourcer, som ikke er til stede i caféen, som den ser ud lige nu. I lektiecaféen i Vollsmose er holdningen generelt sådan, at der skal gives kvalitet frem for kvantitet. Struktur, kontinuitet og tryghed er nøgleord, som præger arbejdet. Man vil hellere afvise nogen, end at alle får utilstrækkelig lektiehjælp. Dette vidner caféens indretning også om. Deltagerne sidder fordelt i en række mindre rum enten alene eller i mindre grupper. De større børn sidder som regel alene, mens de mindre sidder i grupper og laver lektier. Her er der som udgangspunkt en lektiehjælper pr. elev, hvilket betyder, at der gives intensiv lektiehjælp til den enkelte, som bliver hørt og set. Dette, understreger hjælperne, spiller en betydelig rolle, da mødet mellem lektiehjælper og elev er vigtigt. Der skal opbygges et tillidsfuldt forhold. Nogle steder har man tre frivillige og tyve børn, og det kan man ikke klare. Her har vi haft det princip, at det måske kun er fem, der får hjælp, men så får de hjælp. (Projektleder) Kompetencer hos hjælere I lektiecaféen i Vollsmose har man haft en fuldtidsansat. Det har været muligt at have en person med løntilskud fra kommunen tilknyttet, og dette har ifølge deltagerne, de frivillige, den daglige leder og den fastansatte selv en stor betydning for caféens succes. Det, at der er en fastansat, gør, at caféen kan tiltrække en bredere målgruppe end grundskoledeltagere, fordi man kan få hjælp på skæve tidspunkter i løbet af dagen. Han er uddannet lærer, så han har også en række faglige og pædagogiske kompetencer som såvel grundskoledeltagere som deltagere i ungdomsuddannelserne og studerende på videregående uddannelser nyder stor glæde af. Især de studerende på pædagog- og læreruddannelserne kan have god gavn af det, da de kan få hjælp til at forstå tekster og begreber, som ellers er vanskeligt tilgængelige for dem. Hvad angår de frivilliges kompetencer, ser hjælperne, at det er vigtigt, at man optræder som en god blanding mellem lærere og venner. Ikke autoritet. At børnene lærer noget, når de kommer, og føler, at der er ressourcer. Forældresamarbejde Aftalen om at låne en lektiehjælper aftales på forhånd, og der sendes et brev hjem til forældrene, hvor dette er relevant. Så kan forældrene følge med i, hvad der foregår, og de unge er i mindre grad tilbøjelige til at blive væk, når forældrene også er orienterede. Hjælpen består i intensiv lektiehjælp i 1-2 timer i fx spansk eller matematik eller hjælp til en større skriftlig opgave. Samarbejde med skolen Der er ingen dialog med skolen. Lektiecaféen vil det gerne, men ser ikke muligheder herfor. NIRAS Analyse & Strategi 75

78 Københavns Internationale Forening (KIF), Tingbjerg Fakta om KIF Eksisteret Siden juni 2009 Deltagere Ca. 20 piger og drenge, på sigt 50 Deltager 1 gang om ugen, på sigt 2 gange klasse Organisering Særkende Modtaget støtte fra Lektiehjælpspuljen Rekrutterer gennem Dansk Flygtningehjælp Ligger i en somalisk forening Der er tæt samarbejde med forældrene, som kommer i caféen Der er andre aktiviteter i foreningen Koordinatoren og projektlederne er ikke etnisk danske Børnene kommer fra hele Storkøbenhavn og er primært somaliske Københavns Internationale Forening (KIF) er en forening af primært somaliske børn og unge, der har til formål at støtte børn og unge til bedre integration og til at komme godt videre i det danske samfund. Foreningen har siden 2003 samarbejdet med Dansk Flygtningehjælp om at yde frivillig lektiehjælp til børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Denne indsats er ophørt, da foreningens tidligere lokaler brændte i Efter en periode uden lokaler er det nu lykkedes at finde nye gode lokaler. P.t. huses caféen i det lokale bibliotek, men planen er, at når caféen flytter til de nye lokaler, som er i gang med at blive istandsat, vil man have to dage med café i ugen. 26 Foreningen har et netværk og en goodwill i somaliske kredse, der giver et enestående godt udgangspunkt for at yde hjælp til børn og unge med somalisk baggrund, og som gør foreningen meget værdifuld. KIF er tilknyttet Dansk Ungdoms Fællesråd og samarbejder foruden med Dansk Flygtningehjælp med DGI og Københavns Kommunes Projektrådgivning i København og har bl.a. fået opbakning fra HK og LO. Lektiecaféen, der hører under Københavns Internationale Forening, er blot et af en række tilbud, som foreningen har til især somaliske indvandrere og flygtninge. Der er cirka 15 deltagere i caféen pr. gang. Det er udelukkende børn i grundskolen og som oftest børn fra indskoling eller mellemtrinnet. Det er primært børn med somalisk baggrund. Børnene følges til caféen med deres mødre, og nogle kommer fra den anden ende af byen for at deltage i netop denne lektiecafé. Mødrene bliver under lektiecaféen og kan assistere eller snakke med hjælperne om, hvad der skal laves, eller de kan snakke med hinanden. I foreningens lokaler plejer det at være sådan, at de kan tage en kop kaffe og snakke sammen, mens børnene er i lektiecafé, men det tillader bibliotekets lokaler desværre ikke. KIF s målgruppe er unge og børn med anden etnisk baggrund end dansk, primært somalisk, mellem 7 og 18 år, som bor i Københavnsområdet dog primært fra Tingbjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum-området. Må- 26 Mange somaliske familier er usikre på at sende deres børn til danske fritidsaktiviteter, hvor man bl.a. kan få noget lektiehjælp, fordi de dels ikke forstår, hvad der foregår her, dels ikke kan kommunikere med lederne. Specielt for pigerne er dette ofte et problem, fordi mange somaliske familier af kulturelle grunde ikke ønsker, at deres døtre omgås drenge i deres fritid uden en voksens opsyn. Derfor har forældre til KIF være afgørende for, at flere børn og unge med somalisk baggrund benytter sig af et lektiehjælpstilbud. NIRAS Analyse & Strategi 76

79 let er at udvikle nye modeller for lektiehjælp for unge for at sikre, at udsatte unge får en solid faglig støtte og inspiration til en alsidig personlig udvikling. Best practice for Københavns Internationale Forening Faglige kompetencer Det talte danske bruges, og nuancer trænes Deltagerne laver flere lektier og mere kvalificeret, og er mere motiveret for at lære Deltagerne deltager mere i klassediskussioner og i gruppearbejde Struktur, kontinuitet og tryghed er nøgleord, som præger arbejdet. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Gensidig nedbrydelse af de kulturelle barrierer Deltagernes fremtidsønsker diskuteres, og deltagerne får øget selvværd, og dialogen med lektiehjælperne er med til at styrke dem i deres uddannelsesvalg. Blandt frivillige er der en lyst til at møde nydanskerne med et andet billede af danskere, og børnene får nye forbilleder med anden social baggrund Samarbejdet mellem nydanske og etnisk danske hjælpere giver gensidig respekt og forståelse, der dannes nye sociale relationer, og der nedbrydes barrierer mellem børn, forældre og hjælpere, ligesom kulturmødet mellem børn, forældre og hjælpere styrkes Andet Idræts- og klubarrangementer samt oplysnings- og vejledningsarbejde på Både piger og drenge deltager, og deltagerne kommer fra hele byen Godt samarbejde mellem etnisk forening og etnisk danske hjælpere Forældrene tager medansvar og støtter og motiverer børn og unge i at benytte lektiehjælpen. Mødrene kommer i caféen, og caféen har goodwill i nydanske kredse (somaliske) Udvikler nye metoder til at sikre, at udsatte unge får en solid faglig støtte og inspiration til en alsidig personlig udvikling. Afprøver nye muligheder for effektivt samarbejde mellem etniske foreninger som KIF og humanitære organisationer som DFH Anbefalinger fra KIF Til nye caféer Frugt eller kager det kan børnene godt lide. Det virker godt, og det fastholder børnene Få mødrene med det er dem, der står for børneopdragelsen og gør plads til, at kvinderne kan få noget kaffe og være der socialt. Efterfølgende vil vi uddybe den forudgående oversigt over best practice. Styrkelse af faglige kompetencer Børnene bruger nu mere kvalificeret tid på lektier, da de kan få hjælpen, og deltager derfor mere aktivt i timerne. Hjælperne vurder ligeledes, at alle deltagerne har fået øgede danskfaglige kundskaber. Jeg spørger tit deltagerne, hvordan det går i skolen, og de fortæller. Lærerne spørger, om de har fået hjælp, og lærerne roser. (Hjælper) Forældrene bakker op om aktiviteterne og ser især, at samtale på dansk er vigtig. NIRAS Analyse & Strategi 77

80 Der er flere mødre, der har nævnt, at det, at de kommer her, gør, at de lærer at lægge trykket rigtigt. De lærer at tale rigtig dansk. (Hjælper) Styrkelse af personlige kompetencer Generelt konkluderer hjælperne, at børnene får mere selvværd og bliver gladere for at lære og gå i skole. Jeg kan mærke, at børnene får mere selvværd. Børnene er 9-13 år, og de tænker måske ikke så meget over det, at de bliver bedre. Det virker ikke så hurtigt, men jeg synes, at jeg kan mærke det at de bliver bedre. (Hjælper) Man siger også, at det går bedre, og jeg siger det til ham, og man kan mærke, at lysten er der. Motivationen stiger. Jeg kan mærke, at drengen var lidt pinlig over det, men nu har han tacklet det godt, og han bliver bedre og bedre. (Hjælper) Styrkelse af sociale kompetencer Nedbrydelse af kulturelle barrierer Nedbrydelse af de kulturelle barrierer er gensidig. Flere af lektiehjælperne fortæller om deres egne erkendelser: Vi snakker om, hvorfor vi kommer, og de fordomme, der er her. (Lektiehjælper) Blandt de frivillige er der en lyst til at møde nydanskerne med et andet billede af danskere et mere imødekommende billede: Der er mange spørgsmål. Fx omkring højtiderne. Vi har nogle sunde snakke, som ikke har ret med lektier at gøre. Jeg får indsigt i, hvad de går at laver. Vi møder hinanden. (Hjælper) Hjælperne er etnisk danske og er både studerende og pensionister med forskellig baggrund. De er engageret gennem Dansk Flygtningehjælp, som KIF har et godt samarbejde med. De er glade for at være tilknyttet caféen og har et godt samarbejde med hinanden, men også med de mødre, der kommer i caféen. Flere forbilleder Den gode dialog i klubben er befordrende, og lektiehjælperne er bevidste om, at de også er forbilleder: De får indsigt i, at der er andre muligheder, og der er en enkelt ingeniør, men ellers er der ingen, der har læst de der højstatuserhverv. Vi er mange typer, så jeg håber, at de indirekte stifter bekendtskab med mennesker i forskellige aldre og køn. (Hjælper) Tillid, netværk og relationer Lektiehjælperne er levende eksempler på danskere. Jeg er først begyndt at tænke integration senere. Jeg fortæller om, hvad jeg går og laver, og hører, hvad de laver. Når jeg kommer og har smalle bukser på, så siger pigerne, at det er balletbukser, og så driller vi hinanden og griner. Man tænker måske ikke over, at det er det, der sker. Men det er det. (Hjælper) De ved godt, hvordan der bliver set på dem. Men vi har ingen fordomme om dem. En af grundene til, jeg startede, var, at man tit hører sætningen de må lære at integrere sig. Det må de også, men vi må hjælpe dem. (Hjælper) Lektiehjælperne fortæller, at børnene og deres forældre er trygge ved hjælperne i caféen, og at forældrene også nogle gange kommer for at få hjælp til nogle ting. Efterhånden kommer børnene også og snakker, og alle bliver mere afslappede. Man kan navnene, og man ved, hvad de laver, og der bliver noget pingpong også med forældrene. (Hjælper) NIRAS Analyse & Strategi 78

81 Pædagogisk fokus I lektiecaféen er holdningen generelt sådan, at der skal gives kvalitet frem for kvantitet. Imødekommenhed og tryghed er nøgleord, som præger arbejdet. Samarbejde med skolen Der er ingen dialog med skolen. Lektiecaféen vil det gerne, men ser ikke muligheder herfor Det kunne være rart at vide, hvad de arbejder med, og hvad deres forhold er til os, og vide, om de kan mærke hjælpen, og hvad vi skal arbejde med. Vi ved jo slet ikke, hvad der sker, så en eller anden form for kontakt kunne være spændende. Men det ville også betyde, at børnene skulle komme fra en bestemt skole. Forældrenesamarbejde Hjælperne vurderer, at det er en stor styrke for bl.a. rekrutteringen til caféen, at man har så god kontakt til mødrene. Netop fordi de kommer med og kan se, hvad der foregår, er der en god dialog, og mødrene spreder budskabet om lektiecaféen i deres netværk. Dette er ret unikt og foregår ikke i ret mange lektiecaféer. Samarbejde med store foreninger Det særlige ved dette er, at caféen er funderet i en etnisk forening, der afholder andre arrangementer for andre medlemmer af familien eller for familien som helhed, så familien kender dem, der står bag, og støtter generelt op om foreningens aktiviteter. Kompetencer hos hjælpere Hvad angår de frivilliges kompetencer, ser hjælperne, at det er vigtigt, at man optræder som nærværende og åben. At børnene føler, at der er tid, tålmodighed og ressourcer. København Nord-Vest Privatskole Red Barnet Ungdom- Ind i livet ud i verden Faktaboks for Nord Vest Privatskole RBU Deltagere Ca. 25 piger og drenge Deltager 1 gang om ugen klasse Organisering Modtaget støtte fra Lektiehjælpspuljen Rekrutterer gennem Red Barnet Ungdom Særkende Arabisk Friskole Både nydanske og etnisk danske unge er frivillige Nogen kontakt til forældre og skole Lektiecaféen på Nord-Vest Privatskole er startet og drevet af kræfter tilknyttet Red Barnet Ungdom. Oprindeligt er den startet uden for dette regi af to frivillige nydanske unge, hvoraf den ene på dette tidspunkt var lærer på skolen og observerede det massive behov, der var for dansk lektiehjælp. Den ene af disse frivillige beskriver, hvordan han så det som en motivation, at andre unge med hans baggrund skulle have en større motivation for at gå i skole og engagere sig i deres uddannelse. Efterfølgende blev lektiecaféen funderet i Red Barnet Ungdom-regi, da den ene lektiehjælper havde en tilknytning til denne forening. Siden har Red Barnet Ungdom været ansvarlige for økonomien samt hvervningen af lektiehjælpere, der dog stadig primært foregår via de nuværende lektiehjælperes netværk. NIRAS Analyse & Strategi 79

82 Der er lektiecafé for klasse én gang om ugen, og det foregår i skolens lokaler, men der er stort fokus på, at det ikke er det samme som at gå i skole. Det sker bl.a. ved, at bordene sættes anderledes, og dette hjælper børnene med ved lektiecaféens start. Lektiehjælperne arbejder meget for, at det skal være et rart sted at være, men også for at skabe nogle faste og stabile rammer, som børnene kan forholde sig til. Hver lektiecafé starter med, at alle tager et navneskilt på, og der er en fælles introduktion til, hvad der skal foregå. Inden caféen går i gang, kaldes der til ro og leges et minuts stilleleg. Der er et ønske om at lave noget for de større børn, der især kan have brug for støtte og hjælp, og som har flere lektier for, men det opleves, at de holder sig tilbage for at deltage, når de ser, at det kun er de små børn, der deltager. Det er ikke prestigefyldt at sidde blandt de små. Fremadrettet kunne de godt tænke sig, at der foregik en større videndeling blandt lektiecaféerne, så man ikke skulle starte forfra, hver gang man opstartede et nyt projekt. Dette arbejder man allerede på i Red Barnet Ungdom, hvor denne lektiecafés ledere har taget initiativ til at lave en håndbog til andre i samme situation. Best practice for Nord-Vest Privatskole Faglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale komeptencer Andet Mærkbar faglig fremgang hos deltagerne, og det talte danske bruges ofte pga. aktiviteter i caféen Struktur, kontinuitet og tryghed er nøgleord, som præger arbejdet Nedbrydelse af de kulturelle barrierer er gensidig. Flere af lektiehjælperne fortæller om deres egne erfaringer Samarbejdet mellem nydanske og etnisk danske hjælpere giver gensidig respekt og forståelse, der dannes nye sociale relationer, og der nedbrydes barrierer mellem børn og hjælpere, ligesom kulturmødet styrkes. Børnene får nye forbilleder med anden social baggrund Blandt frivillige er der en lyst til at møde nydanskerne med et andet billede af danskere Caféen har haft succes med at møde forældrene på eget sprog og derigennem få forældrene til at sende børnene til lektiecafé Deltagerne opholder sig længere på skolen og får derved styrket deres netværk Godt netværk internt mellem hjælpere NIRAS Analyse & Strategi 80

83 Anbefalinger fra Nord-Vest Privatskole Til nye caféer Kommuniker til forældrene på deres sprog, når der rekrutteres børn, og sæt derudover sedler op i lokalområdet Sørg for at have forældrenes opbakning Til organiseringen af lektiecafeer At der udarbejdes eller oplyses om mulighed for brug af opstartshåndbøger og sparring, så det ikke er forfra hver gang, der skal startes et nyt projekt Lektiehjælperne vurderer, at behovet for lektiehjælp er stort, og at børnene burde have lektiehjælp op til tre gange om ugen. Desværre har man ikke hjælperne eller koordineringsressourcerne hertil. Hjælperne oplever, at der var mange børn, som kunne bruge meget mere hjælp, men caféen gør ikke noget offensivt for at rekruttere flere børn, da caféen allerede er fyldt godt op. Desværre udfordres hjælperne også her på caféen. Fremadrettet kunne de godt tænke sig, at der foregik en større videndeling blandt lektiecaféerne, så man ikke skulle starte forfra hver gang, man opstartede et nyt projekt. Dette arbejder man allerede på i Red Barnet Ungdom, hvor denne lektiecafés ledere har taget initiativ til at lave en håndbog til andre i samme situation. Efterfølgende vil vi uddybe den forudgående oversigt over best practice. Faglige kompetencer Lektiehjælperne udtrykker, at de har gode tilbagemeldinger fra skolen, som observerer mærkbar fremgang hos de deltagere, som deltager i lektiecaféerne. Der blev sagt på lærermødet, at de kunne mærke, hvem der kom på lektiecaféen. Der er nogle, der rykker sig pga. det her. (Lektiehjælper, Red Barnet Ungdom) Der tages hånd om, at det er dansk som andetsprog. Fokus på dansk, matematik og læsning. Ændring og forbedringer kan observeres som nedenstående: Vi kan virkelig se, at det gør en forskel. Jeg sad med en dreng, hvor vi for seks måneder siden diskuterede, om han var ordblind, men nu sad han og fløj henover teksten. (Lektiehjælper, Red Barnet Ungdom) Sproget i caféen er dansk. Da det er en lokal arabisk skole, som ligger i et kvarter, hvor der bor mange arabiske børn, taler børnenes ikke meget dansk. Derfor er tiden i caféen en styrkelse af den tid, hvor børnene taler dansk. Styrkelse af personlige kompetencer Da børnene i denne gruppe ikke var særligt gamle, var det ikke muligt for os at få evalueret dette perspektiv. Styrkelse af sociale kompetencer Oplevelse af dansk kultur Børnene i caféen får i mødet med de danske unge lektiehjælpere konkret oplevelse af unge dansker og dansk kultur. Her bliver nedbrudt kulturelle barrierer gensidigt. Lektiehjælpere får et nært forhold til børnene, og der udvises gensidig interesse, NIRAS Analyse & Strategi 81

84 De har nogle aha-oplevelser. De undrer sig over nogle af de ting, vi siger. De undrer sig over, at vi ikke har børn og er gift. De får et møde med det danske samfund. (Lektiehjælper Red Barnet Ungdom) Det er jo ikke onde børn. De er ikke født med horn i panden. De er demokratiske. Når de laver hold, vælger de hinanden. Man skal ikke tage en politisk virkelighed og gøre det til børnenes virkelighed. Politikerne kunne godt komme ud på skolerne. Der hænger demokratiplancher over det hele. (Lektiehjælper Red Barnet Ungdom) Netværk og relationer Børnene indgår ikke i nye netværk, da det er deres skolevenner, de mødes med i caféen. Dog opholder de sig længere på skolen og får derved mere tid sammen med deres venner frem for at gå hjem, som det som oftest er tilfældet for skolens børn. De frivillige er ofte den eneste kontakt, børnene har til det danske samfund, og hjælperne er meget bevidste om, at de spiller en vigtig rolle for, at børnene også kommer i kontakt med etniske danskere. Flere forbilleder Lektiehjælperne fremstår på mange måder som forbilleder nydanske og etnisk danske. Fælles for hjælperne er dog, at de alle har eller er i gang med en videregående uddannelse, og dette tales der også med børnene om. Noget, som børnene har udtalt, er, at hjælpernes arbejde er frivilligt og ulønnet. Dette gør stort indtryk på børnene. Det rammer børnene, når de hører, at man er der uden at få penge for det. Det tager de til sig. Så er man ikke ligesom lærerne. (Lektiehjælper, Red Barnet Ungdom) Undervejs snakkes der også om andet end lige lektier. Fx er det til stor undren for pigerne, at de kvindelige studerende, der hjælper i caféen, ikke er gift, og at de kan bo selv uden en mand. Børnene spørger meget, og hjælperne fortæller og spørger tilsvarende børnene om, hvad de synes. Lektiehjælperne har erfaret en større lyst til at komme i caféen, efter de startede en række sociale arrangementer for hjælperne sammen for at give disse et fælles socialt holdepunkt. Det giver dem, ud over det sociale samvær, ligeledes en mulighed for at evaluere indsatsen noget de ikke har tid til under lektiecaféen normalt. Pædagogisk fokus Lektiehjælperne ser ikke sig selv som lærere eller autoriteter. Deres ønske er i videst muligt omfang at optræde som vejledere eller hjælpere, der har fokus på, at det enkelte barn får en oplevelse af, at de bliver lyttet til og får hjælp lige der, hvor de er, og at der er den tid, de har brug for. Dette er dog en udfordring, da der er stor aktivitet i caféen, og der ofte er børn og 2-3 hjælpere. Der er klare regler for deltagelse i lektiecaféen. Man må ikke råbe, for så forstyrrer man de andre, man rækker hånden op, hvis man skal have hjælp. (lektiehjælper, Red Barnet Ungdom) Det er også den praksis, der opleves på stedet. Hvis deltagerne har brug for lidt bevægelse eller luft, går en hjælper med børnene ud. På den måde bevares roen i lokalet, og behovet for bevægelse tilgodeses. Børnene får hjælp til alle fag undtagen arabisk. Hvis der larmes for meget, sendes børnene ud på legepladsen. Efter ca. en times lektielæsning, får børnene en pause og et stykke frugt. Det virker som en belønning og er en god motivationsfaktor for at få dem til at arbejde lidt mere. Det observeres, at børnene føler sig glade og godt tilpas i lektiecaféen og er bekendt med rammerne for deltagelse. NIRAS Analyse & Strategi 82

85 Kompetencer hos hjælperne Lektiehjælpernes motivation er bemærkelsesværdig. Mange er kede af integrationsdebatten og har som en reaktion på dårlige historier i medierne positivt søgt egne erfaringer med nydanskere. Hjælperne vil gerne nuancere billedet. Lektiehjælperne vurderer, at deres vigtigste kompetencer er imødekommenhed, tålmodighed og evnen til at lære fra sig. Hjælperne peger dog på, at man generelt kunne ruste hjælperne bedre til den opgave de står, over for, og peger på, at man ønsker en række praktiske pædagogiske værktøjer til arbejde: Kursus i, hvordan du lærer fra dig. Det ville være rigtig godt, hvis Integrationsministeriet lavede nogle opstartskurser. Man skal give dem nogle værktøjer. Motivationen er der. Det gælder om at give folk mulighed for at få afløb for deres begejstring og trang til at hjælpe (lektiehjælper Red Barnet Ungdom) Samarbejde med forældrene Der er stor interesse for lektiecaféen, der også har haft kontakt til forældrene ved at sende et brev ud til dem på arabisk. Her blev det tydeligt for hjælperne, hvor vanskeligt det kan være at få fat i forældregruppen, da skolens inspektør benyttede lejligheden til også at få viderebragt informationer til deltagernes forældre. Generelt oplever hjælperne behovet for lektiehjælp som uudslukkeligt. Især fordi, at dansk for stort set alle børnene er et fremmedsprog og ikke deres modersmål. Derfor kan én gang om ugen godt føles som en dråbe i havet i forhold til behovet. Ikke desto mindre er alle hjælperne enige om, at det er meningsfuldt og givende at være hjælpere i caféen. De ser en række faglige forandringer hos børnene i caféen, der bliver bedre til at læse og får mere mod på at løse de forskelligartede opgaver. Til trods for at hjælperne har oplevet succes med at invitere til et enkelt arrangement, oplever hjælperne en udfordring i en manglede kontakt med forældrene Det gør man bare ikke (deltager) i indisk og arabisk kultur. Jeg husker det selv fra første skoledag, hvor alle andres forældre var der, men mine var der ikke. Det er ikke, fordi forældrene er onde. Det er bare fordi, det gør man ikke. De ved ikke, at det er normalt i Danmark, at man spørger til lektier... Det er en holdningsændring, der skal til. (Nydansklektiehjælper, Red Barnet Ungdom) Samarbejde med skolen Medarbejderne i caféen kunne godt tænke sig et styrket samarbejde med skolen, da hjælperen ser en række potentialer for yderligere at styrke og målrette indsatsen over for børnene. Desværre er der ikke ressourcer hertil for begge parter. NIRAS Analyse & Strategi 83

86 Horsens Søndermarkskolen Fakta om Søndermarkskolen Ansøgt Deltagere Organisering Særkende Opstartet 2009 Ca. 7 piger og 7 drenge Deltager 1 gang om ugen klasse Modtaget støtte fra Lektiehjælpspuljen og andre eksterne partnere Rekrutterer hjælpere fra lærerstaben Folkeskole Læreruddannede lektiehjælpere God kontakt til forældre og lærere Progressiv anvendelse af IT Empowerment som basis for alt arbejde Søndermarkskolen ligger i Sønderbroområdet i Horsens kommune og er et boligområde, som overvejende består af almennyttigt boligbyggeri. Omkring 80 % af beboerne på Sønderbro får i løbet af et år indkomsterstattende ydelser, og mange har aldrig haft et arbejde. Området er i 2008 kategoriseret som ghettoområde af Velfærdsministeriet. Derfor har skolen massive udfordringer. 50 % af forældrene til deltagerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, og 80 % har anden etnisk baggrund end dansk. Skolen fungerer som et centralt samlingspunkt for en række aktiviteter i Sønderbro Kulturhus, som er bygget sammen med skolens fløj. Ligeledes har Sønderbro-kvarteret et fælles sekretariat, som har til huse i skolens bygninger. Sekretariatet koordinerer samarbejdet og tiltag vedr. skole, sociale myndigheder og frivillige/beboere i lokalområdet. Sekretariatet koordinerer aktiviteter som fællesspisning, kvindeaftener, kaffeklubber, kirkevandringer, parkour, fitness, syning, floorball, idræt for sjov, golf og pensionist klub. Skolen har i kraft af en karismatisk og yderst dedikeret skoleleder, som også er koordinator på Sønderbroprojektet, iværksat utallige aktiviteter og projekter. Lektiehjælpscaféen er et af de utallige projekter, der er fundraiset midler til på skolen. Projektet er et spinn off af et større projekt, hvor sekretariatet har fundraiset massivt for at sikre tilgængelighed af IT i det offentlige rum for områdets borgere. Dette er en del af et stort overordnet projekt Sundhed For Alle på Sønderbro, som sigter efter at opnå fysisk, psykisk og socialt velbefindende for områdets borgere. Mindsettet under alle disse aktiviteter er empowerment-tanken, som handler om at igangsætte og om at se ressourcer og muligheder, frem for at stirre sig blind på problemer og vanskeligheder. Empowerment er både et sæt af metoder og et menneske- og livssyn. Samtidigt er projekterne forankret i et helhedssyn der har medfødt markante resultater på Sønderbro med en nedgang i hærværk og kriminalitet på % Skolen har støtte fra såvel Lektiehjælpspuljen som puljen til Styrket forældreinddragelse af nydanske forældre i grundskolen. Projektet er tænkt som et digitalt skole-hjem-samarbejde og skole-support med fokus på samarbejde og dialog med forældre. Målet er at give tosprogede børn de bedste muligheder for at opnå gode skoleresultater, således at de er parate til at klare sig succesfuldt i uddannelsessystemet. I det nye projekt er det stadig fokus; dog er ambitionsniveauet neddroslet. Intentionen med projektet er at sikre, at de unge, som har de største udfordringer rent fagligt, kan få hjælpen til at lave deres lektier i caféen. NIRAS Analyse & Strategi 84

87 Best practice for Søndermaksskolen Horsens Faglige kompetnecer Personlige kompetencer Andet Det talte danske bruges oftere og træner nuancer i sproget Smartboard fremmer lysten til samarbejde om lektier Deltagerne laver flere lektier, og deltagerne er mere motiveret for at lære Deltagerne får større selvværd Deltagerne deltager mere i klassediskussioner og har øget fremmøde Deltagernes fremtidsønsker diskuteres og gøres operationelle Deltagerne får større indsigt i kulturelle forhold Deltagerne lærer at håndtere og minimere konflikter Empowerment og anerkendelse for dialog i alt arbejdet Der er en rød tråd i deltagernes hverdag Lærererne har en faglighed, som sikrer, at hjælpen målrettes nydanskere, og lærerne har god kontakt til deltagere og forældre qua dyb indsigt i faglige og personlige problemstillinger Skolen har et lokalt netværk af foreninger og aktiviteter, som kan understøtte arbejdet i caféen Anbefalinger fra Søndermaksskolen Til nye caféer It motiverer de ældste deltagere ( klasse) Efterfølgende vil vi uddybe den forudgående oversigt over best practice. Pædagogisk Det gælder om at finde det, børnene er gode til, og bruge det til at lære dem andre ting. Det er vigtigt, at de føler sig set. (Lærer i lektiehjælpscafé) Lektiecaféen har et tæt samarbejde med modtageklassen, hvor majoriteten af deltagerne går. Det er således også den samme lærer, der er i modtageklassen, som er i lektiecaféen. Intentionen er, at de unge her trygt kan få hjælpen af en lærer, som meget målrettet kan sætte ind netop der, hvor de har størst behov. Målet er, at viden og gensidig forventningsafklaring samt kurser og dialogen med hjælperne gør, de unge stiller realistiske krav til sig selv og tilegner sig en omgangsform og en sprogkode, de kan drage nytte af videre i uddannelsessystemet. It Caféen bruger nye teknologiske hjælpemidler, fx SkoleIntra, hjemmesider, 27 Smartboards og sms, hvilket åbner for nye muligheder for motivation af deltagerne og samarbejde med forældrene. Caféen bruger Smartboardet og internettet meget. 27 En side til lektiehjælpen - En forældreside - En side til de nye tosprogede børn - NIRAS Analyse & Strategi 85

88 Computeren trækker i forhold til at få dem til at komme herhen (Lærer) Faglige kompetencer Deltagerne i lektiecaféen er der for at få hjælp til lektier, de ellers ikke ville kunne lave, da de ikke har mulighed for at få hjælp hertil derhjemme. De har et stærkt ønske om at blive bedre til dansk, særligt udtale, skriftlige opgaver, læse opgaveformuleringer (matematik ol) og dansk grammatik. Efter lektiecaféen er startet, får deltagerne lavet deres lektier modsat før, og deltagerne får via de teknologiske hjælpemidler lavet flotte fremlæggelser (med bl.a. PowerPoint). De imponerede deres lærere og de andre elever i deres klasse med deres brug af PowerPoint ved en fremlæggelse. Det vokser de med. (Lærer) Ligeledes gør arbejdet i lektiecaféen det nemmere for eleverne at deltage i klassediskussioner, da de forinden klasseundervisningen har talt opgaverne igennem i lektiecaféen. Der bliver også snakket om sociale konflikter i lektiecaféen: bl.a. om fravær i skolen og om at komme for sent i skolen, og de unge har ændret adfærd herefter. Personlige kompetencer Ligeledes prioriteres tid til at tale om de forskellige ungdomsuddannelser i lektiecaféen. Om hvor vigtigt det er at få en uddannelse for at få et godt job. (Projektleder) Deltagernes fremtidsønsker spænder vidt, men er præget af, at de ved, hvad der skal til for at nå frem til målet. Personlig/sociale kompetencer I caféen tales også om dansk kultur og aktuelle ting, som optager de unge. Der tales sociale konstruktioner og konflikthåndtering i klassen, om hvordan man opfører sig, og om forskellen på det sprog, man bruger over for kammeraterne, og det, man bruger over for lærere. (Lærer) Drengene løber ind i mange konflikter som følge af manglende sprogkompetencer. Og de har lært at skælde ud på dansk og bruge det rette sprog i rette sammenhæng. (Lærer) Lektiecaféen skal give den ekstra tid til at snakke ud fra de tosprogede børns præmisser. Dette ser læreren som vigtigt, da alt er nyt. Hun ser, at det er centralt for deres selvværd, at de føler, at noget er genkendeligt. De går i to vidt forskellige verdener de her børn. Det kan de godt have brug for at snakke om. Det handler lige så meget om relationer og kulturforståelse. (Lærer) Kompetencer hos hjælpere Det er kun lærere fra skolen, der underviser. Lærerne kender eleverne godt og ved meget om børnene. Derfor er børnene ikke flove over for lærerne. NIRAS Analyse & Strategi 86