Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Torsdag den 08. oktober 2015 Mødetidspunkt: Kl. 17:30 Sluttidspunkt: Kl. 20:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Forventet sluttidspunkt: kl Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Fraværende: Betina Svinggaard Duygu A. Ngotho Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Budgetrevision pr. 31. august 2015 for Beskæftigelsesudvalget Flygtninge - status på den samlede indsats i Helsingør Kommune - orientering Arrangement om foreninger, frivillige og flygtninge - orientering Status på beskæftigelsesindsatsen på flygtninge- og indvandrerområdet - orientering Workshop om personer med handicap Uddeling af en årlig beskæftigelsespris Afholdelse af årligt fællesmøde med arbejdsmarkedets parter og diverse råd Eventuel deltagelse i kontrolprojekter Nordsjællands rekrutteringsservice Opfølgning på beskæftigelsesudvalgets studietur Første drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet Samarbejde mellem centre om Housing First - orientering Opfordringer fra Handicaprådet - til Beskæftigelsesudvalget Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...49 Bilagsliste...50

2

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27553 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Der er afbud fra Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A). Dagsordenen godkendt.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision 2020 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18639 Beskæftigelsesudvalget Status på 10 Visionsmål, primo 2015 Indledning/Baggrund Økonomiudvalget besluttede på mødet den 24. august 2015 at igangsætte en proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Denne proces indeholder bl.a. afholdelse af en workshop for Byrådet den 2. november 2015 (fremover betegnet som byrådsseminar) og en opdatering af fremskrivnings- og konsekvensberegningen, oprindeligt udarbejdet i 2010/2011 i forbindelse med arbejdet med at skabe Vision Beskæftigelsesudvalget bliver på udvalgsmødet introduceret for det planlagte forløb og får mulighed for at bringe temaer frem, som udvalget ønsker behandlet under byrådsseminaret den 2. november. Udvikling- og proceskonsulent Thomas Sørensen og Faglig koordinator Tine Hansen, Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen handler om Helsingør Kommunes samlede Vision 2020 inkl. 10 visionsmål. Sagsfremstilling Økonomiudvalget har besluttet, at der skal igangsættes en proces med henblik på eventuelt at justere visionsmålene i Vision Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet på fagudvalgenes møder i oktober - med følgende program: 1. Kort introduktion til den planlagte proces med at justere på vision 2020 Rammer for at vi skal justere ikke lave en ny vision Formål, proces og tidsplan 2. Center for Erhverv, Politik og Organisation gør et neddyk i udvalgte punkter fra de eksisterende 10 visionsmål, særligt målrettet Beskæftigelse (jf. bilag 1) En kort status på disse udvalgte punkter Eventuelle udfordringer disse punkter giver ved dataindsamling, kommunikation og forståelse 3. Udvalgets opmærksomhedspunkter

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 5 Udvalgets eventuelle kommentarer og ønsker til temaer og opmærksomheder særligt målrettet Beskæftigelse, som vi skal bringe med til workshoppen den 2. november Praktiske forhold i forbindelse med byrådsseminaret Byrådsseminaret afholdes den 2. november 2015, i tidsrummet 9-15, på Højstrupgård i Helsingør. Deltagere er Byrådet og Koncernledelsen. Byrådsseminaret faciliteres af konsulenter fra Center for Erhverv, Politik og Organisation. Konsulenter fra Center for Økonomi og Ejendomme vil være til stede med henblik på bistand vedrørende data og beregninger. Detaljeret program for byrådsseminaret samt praktiske forhold i processen bliver udsendt løbende til deltagerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget kommer med input til Helsingør kommunes 10 visionsmål med relevans for Beskæftigelse. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Administrationen noterede forslag til opmærksomhedspunkter, som udvalget ønsker medbragt til byrådsseminaret.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Budgetrevision pr. 31. august 2015 for Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18606 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Ejendomme i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 31. august Der udarbejdes budgetrevisioner to gange årligt: En pr. 30. april 2015 og en pr. 31. august I budgetrevisionerne forelægges centrenes/institutionernes forventede regnskabsresultater for budgetåret samt forslag til evt. justeringer af budgettet. Ud over de to budgetrevisioner aflægges der halvårsregnskab pr. 30. juni. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 31. august 2015 omfatter: Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget 2015 Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2015 I budgetrevisionen pr. 31. august 2015 forelægges centrenes/institutionernes forventede regnskabsresultater samt evt. forslag til justeringer af indeværende års budgetter. Evt. justeringer af budgettet skal være i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). Evt. afledte effekter af justeringerne i 2015 for budget vil indgå i Økonomiudvalgets 2. behandling i september af budget som tekniske korrektioner. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 31. august 2015 for budgetområde 722, beskæftigelse, som er under Beskæftigelsesudvalget, viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område. Budget 2015 foreslås opjusteret med i alt kr., jf. tabel 1a Budgetområde 722

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 722 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forbrug pr Forventet regnskab 2015 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2015 Rammestyret område: Øvrig 0 beskæftigelse Integrationsrådet Ikkerammestyret område: Aktivering Øvrig beskæftigelse Ydelser Udgifter til forsikret ledige (Beskæftigelsestilskud) I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I ovenstående tabel indgår konsekvenserne af Lov og Cirkulæreprogrammet med en samlet opjustering af budgettet på kr. Opjusteringen vedrører en ændret lønandel for kommunale løntilskud for henholdsvis forsikrede ledige samt kontanthjælpsmodtagere, som udgør kr. Den ændrede lønandel skyldes at reglerne for private og offentlige løntilskud i forbindelse med Beskæftigelsesreformen er harmoniseret, således at tilskudssatsen til offentlige løntilskud er reduceret med 35 kr. i timen, og der indføres en karensperiode på seks måneder for offentlige løntilskud (lige som for private). Varigheden reduceres fra henholdsvis 12 og 6 måneder til 6 måneder og 4 måneder for hhv. private og offentlige. For det ikke-rammestyrede område er gensidig forsørgerpligt for samlevende par på kontanthjælp ophævet, hvilket giver anledning til en nedjustering af det forventede forbrug på kr. Dette ligger under ydelser, hvor der samlet forventes et merforbrug på kr. Som følge af opjusteringen vedrørende den ændrede lønandel for kommunale løntilskud for henholdsvis forsikrede ledig samt kontanthjælpsmodtagere og et mindreforbrug på kr. på nyttejobs, forventer Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse i 2015 et samlet merforbrug på kr. på det rammestyrede område. Der foreslås budgetjusteringer for kr., som svarer til merforbruget på løn til forsikrede ledige. Dette opvejes af justeringerne i forbindelse med Lov og Cirkulæreprogrammet. Der foretages således ikke kassetræk for at dække merforbruget på det rammestyret område. I 2015 forventer Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse et samlet merforbrug på kr. på det ikke rammestyrede område. Det samlede merforbrug skyldes merforbrug på ydelser på kr., som delvist modsvares af et mindreforbrug på forsikrede ledige, øvrig beskæftigelse og aktivering på i alt kr.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 De væsentligste mer- og mindreforbrug vedrører: Aktivering Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse forventer i 2015 et mindreforbrug på aktivering på i alt kr. Mindreforbruget skyldes omplacering af vedrørende anden aktør (ekstern konsulent) og mindreforbrug til mentorstilling, som kun delvist modsvares af højere udgifter til løn til kontanthjælpsmodtagere i kommunale løntilskud. Omplacering vedrørende anden aktør Udgiften til anden aktør (ekstern konsulent) på kr. har været afholdt på budgetområde 722, men Center for Job og Uddannelse er blevet opmærksom på at denne udgift skal bogføres på under budgetområde 826. Udgiften til anden aktør (ekstern konsulent) på kr. flyttes derfor fra budgetområde 722 til 826 Center for Job og Uddannelse. Mentorstilling Intern mentorstilling er i forbindelse med den stigende flygtningekvote blevet brugt som boligkoordinater, som er en myndighedsopgave på integrationsområdet, og derfor skal ligge under budgetområde 826. Den interne mentorstilling på kr. flyttes derfor fra budgetområde 722 til 826. Løn til kontanthjælpsmodtagere i kommunale løntilskud De højere udgifter til løn til kontanthjælpsmodtagere i kommunale løntilskud er på kr., hvilket svarer til reguleringen i forbindelse med Lov og Cirkulære programmet. De højere udgifter skyldes, at der i forbindelse med Beskæftigelsesreformen er øgede udgifter til løntilskudsandel, idet reglerne for private og offentlige løntilskud er harmoniseret ved at tilskudssatsen til offentlige løntilskud reduceres med 35 kr. i timen, og der indføres en karensperiode på seks måneder for offentlige løntilskud (lige som for private). Varigheden reduceres fra henholdsvis 12 og 6 måneder til 6 måneder og 4 måneder for hhv. private og offentlige. Merforbruget på ydelser og mindreforbruget på forsikrede ledige og øvrig beskæftigelse skyldes primært et ændret antal borgere, som modtager ydelser, som gennemgås nedenfor. I nedenstående tabel fremgår de gennemsnitlige antal borgere, som modtager ydelser pr. 31. august 2015 samt ændringer af antallet borgere, som modtager ydelser i forbindelse med budgetrevision pr. 31. august Tabel 1b Oversigt over ændret antal borgere, som modtager ydelser Helårspersoner Gennemsnit i 2015 pr Korrigeret Budget 2015 Budget-revision pr Seniorjob SDP 5-52 uger SDP > 52 uger Jobafklaringsforløb

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 Ressourceforløb Forsikrede ledige samt Midlertidigarbejdsmarkedsydelse Kontantydelse Revalidering Øvrig beskæftigelse Seniorjob Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. på udgiften til seniorjobs i kommunen. Som skyldes, at der i 2015 ikke har været det budgetterede antal personer i seniorjob Ydelser Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på ydelser i 2015 på kr. Merforbruget skyldes højere forbrug på sygedagpenge på kr., jobafklaringsforløb på kr., ressourceforløb på kr. og kontantydelse på kr. dette modsvares delvist af et mindreforbrug på revalidering på kr. og kontanthjælp på kr. Sygedagpengemodtagere Der forventes et merforbrug på sygedagpenge på kr. Merforbruget skyldes at Center for Job og Uddannelse i forbindelse med sygedagpengereformen nedjusterede budgettet til sygedagpenge med kr., svarende til Helsingør Kommunes bloktilskudsandel. Vurderingen af antal borgere, som modtager sygedagpenge i 2015, blev som følge heraf sat til 631 fuldtidspersoner på sygedagpenge. Center for Job og Uddannelse forventer nu at der i 2015 vil være 693 fuldtidspersoner på sygedagpenge i Merforbruget på sygedagpenge skyldes således at de beregningsforudsætninger, som blev meldt ud af KL i forbindelse med sygedagpengereformen, har vist sig ikke at holde. Jobafklaringsforløb Center for Job og Uddannelse forventer i 2015 et merforbrug på ressourceforløbsydelse til personer på jobafklaringsforløb på kr. Merforbruget skyldes at Center for Job og Uddannelse i forbindelse med sygedagpengereformen tilføjede budget til ressourceforløbsydelse til personer på jobafklaringsforløb med kr., svarende til Helsingør Kommunes bloktilskudsandel. Vurderingen af antal borgere, som modtager ressourceforløbsydelse til personer på jobafklaringsforløb i 2015, blev som følge heraf sat til 100 fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb. Center for Job og Uddannelse forventer nu, at der i 2015 vil være 123 fuldtidspersoner på ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb i Merforbruget på ressourceforløbsydelse til personer på jobafklaringsforløb skyldes således, at de beregningsforudsætninger, som blev meldt ud af KL i forbindelse med sygedagpengereformen, har vist sig ikke at holde. Ressourceforløb

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 10 Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på kr., som skyldes flere modtagere af ressourceforløbsydelse, end oprindeligt budgetlagt. Kontantydelse Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på kontantydelse på kr. Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der har derfor ikke tidligere været lagt budget for kontantydelse. Revalidering Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug til revalidering på kr. Mindreforbruget skyldes en større afgang af borgere på ydelsen, end forventet Udgifter til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud) Forsikrede ledige samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. til forsikrede ledige samt midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Mindreforbruget skyldes, at der de seneste måneder har været et fald antallet forsikrede ledige. Denne udvikling forventer Center for Job og Uddannelse fortsætter i resten af På baggrund af udviklingen for forsikrede ledige i 2015, nedjusteres antallet af forsikrede ledige således med 98 helårspersoner. Beskæftigelsestilskuddet for 2015 reguleres midtvejs i 2015 i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Efter reguleringen forventes beskæftigelsestilskuddet at være kr. for Helsingør Kommune, mod tidligere udmelding på kr. Den endelige opgørelse foretages i juli 2016 i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for I forbindelse med budgetrevisionen pr. 31. august 2015 vil kr. af det forventede mindreforbrug på kr. blive afleveret til kassen. De kr. svarer til faldet i beskæftigelsestilskuddet. De resterende kr. vil blive omplaceret til puljen på budgetområde 824 vedr. regulering af beskæftigelsestilskuddet i Puljen vil fremadrettet være på kr., så summen af udgifterne til forsikrede ledige på kr. og puljen på kr. svarer til det samlede beskæftigelsestilskud på kr. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune, herunder reglerne for frigivelse af indefrosne midler, fremgår af kommunens Økonomiske Politik. Der er ikke indkommet ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 31. august 2015 for Beskæftigelsesudvalget. Der er for budgetområde 722, Beskæftigelse indefrosset kr. pr. 31. august 2015, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i Indefrosne midler pr. Ansøgning om frigivelse pr kr Rest til frigivelser Budgetområde

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 Udvalget i alt Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Erhverv, Politik og Organisation har siden sidste budgetrevision gennemført et udbud, hvor der er et besparelsespotentiale på i alt kr., på Center for Job og Uddannelses område. Udbuddet vedrører sprogtolkeservice. Udbudsbesparelsernes fordeling på beskæftigelsesudvalgets budgetområde, 722 fremgår af tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Udspecificering af udbudsbesparelser på Beskæftigelsesudvalgets budgetområde, 722. Tabel 3. Besparelser ved udbud på Beskæftigelsesudvalget Årets priser, netto kr. Budgetområde 722 I alt Sprogtolkeservice Udvalget i alt Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen vil på Beskæftigelsesudvalgets område medføre en samlet tillægsbevilling på kr., heraf kr., som medfører kassetræk, jf. tabel 4. Tabel 4. Tillægsbevillingsoversigt I Kr. Korrektioner til budget 2015 Budgetområde 722 Øvrig Beskæftigelse (ram) 846 Beskæftigelse (ikke ram) I alt Heraf udgiftsneutrale tillægsbevillinger Heraf Lov og Cirkulære Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen Kommunikation/Høring De enkelte fagudvalg behandler budgetrevisionen for deres budgetområder, inden Økonomiudvalget og Byrådet behandler den samlede budgetrevision for alle kommunens budgetområder henholdsvis den 19. oktober og den 26. oktober Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, og Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, 1. at der gives en positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område på budgetområde 722 beskæftigelse. 2. at der gives en positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det ikke-

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 12 rammestyrede område på budgetområde 722 beskæftigelse. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Indstillingerne godkendt.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Flygtninge - status på den samlede indsats i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14311 Beskæftigelsesudvalget Faktaark fra KL - Rådighedsbeløb Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober 2015 Indledning/Baggrund På baggrund af den markante stigning i antallet af flygtninge, der boligplaceres i Helsingør Kommune, er der udarbejdet en kortlægning over Helsingør Kommunes indsatser på område; herunder udfordringer og muligheder for at styrke indsatsen. Beskæftigelsesudvalget har ansvar for kommunens indsats på flygtningeområdet i henhold til primært Integrationsloven og Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge. Derudover har Børne- og Uddannelsesudvalget ansvar for flygtningeindsatsen i relation til børn og unge. Formålet med at forelægge denne dagsorden, er: At Beskæftigelsesudvalget får en status på kommunens samlede flygtningeindsats (kortlægningen) Koordineret indsats Der er nedsat en koordinerende gruppe på flygtningeområdet, da kommunens indsatser rækker over flere centre, institutioner og eksterne aktører. Der er opstillet følgende formål for arbejdet At sikre overblik over den samlede økonomi på kommunens indsatser At sikre en tidlig indsats, der gør nye flygtninge til aktive medborgere At sikre koordinering på tværs af centre og evt. eksterne aktører Den ansvarlige direktør for flygtningeindsatsen Stella Hansen har ansvaret for koordinationsgruppen. Koncernledelsen er projektejer for den koordinerede flygtningeindsats. Birgitte Kongsted, Center for Job og Uddannelse og Kit Jørgensen, Center for Kultur og Idræt, deltager under punktet. Retsgrundlag Kommunens indsats på flygtningeloven baserer sig på Integrationsloven Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge Serviceloven Folkeskoleloven

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 14 Relation til vision og tværgående politikker Vision 2020 tidlig indsats Medborgerskabspolitik Deltagelse for alle sammenhængende børne- og ungepolitik 0-18 år Beskæftigelsesplan Sagsfremstilling 1. Flygtninge til Helsingør Kommune Helsingør Kommune skal i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er en markant stigning i antallet af flygtninge, der skal have bolig og sluses ind i lokalsamfundet. Flygtningene repræsenterer imidlertid også en ressource, og civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet har sammen mulighed for at understøtte flygtningenes ønske om at blive aktive medborgere her i landet. Helsingør Kommune har 165 voksne borgere i Integrationsprogrammet. Ikke alle er kommet i år og nogle af borgere er kommet via familiesammenføring. Ved udgangen af 2016, forventer Center for Job og Uddannelse at have ca. 330 borgere i Integrationsprogrammet. Voksne i Integrationsprogrammet September 2015 I alt antal borgere år år år år år år år 2 Køn Kvinder 63 Mænd 102 Nationalitet Syrien 75 % Eritrea 20 % Børn af flygtninge September 2015 Børn i familier* børn 2015 (jan.-sept.) 69 børn Uledsagede unge (jan.-sept.) 14 * Antallet af flygtningebørn kan læses i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier. 27 børn venter herudover svar på familiesammenføring (september 2015) Voksne Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af Team Integration i Center for Job og Uddannelse.

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund, danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse. Der er tale om parallelle indsatser i forhold til sprog og arbejdsmarked; arbejdsmarkedsrettede aktiviteter foregår sideløbende med danskundervisning på sprogcenteret Børnefamilier Flygtninge kommer alene, med dele af eller hele familien. Aktuelt kommer en del mænd alene og søger efterfølgende familiesammenføring. På grund af nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus, kan en del af flygtningene først søge familiesammenføring efter ét år. Det betyder, at fædre i mange tilfælde vil have opholdt sig i 1-2 år i Danmark før deres børn og ægtefælle kommer hertil. Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for, at børn kommer i skole og i dagtilbud. Afhængig af børnenes alder kan skolebørn blive indskrevet på forskellige skoler. Dagtilbud: 0-5 årige børn får friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller delvis friplads. Børn i alderen 3-6 er underlagt obligatorisk sprogstimulering. Daginstitutionerne har mulighed for at få vejledning og rådgivning til barnets sproglige udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max 2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset. Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i modtageklasse, som er placeret på Nordvestskolen (Helsingør Skole). Undervisningen i dansk som andetsprog indgår her som en del af undervisningen i klassen. Flygtningebørn- og unge i alderen år kan som regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I stedet modtager de en undervisning i de internationale ungdomsklasser på Ungdomsskolen. Eleverne tilbydes 30 lektioners undervisning om ugen i op til 3 år. En børnefamilie med flere børn får typisk kontakt med mange kommunale medarbejdere. Kommunen har ikke en samlet registrering af børn til flygtninge, da børn fx på skoleområdet ikke kategoriseres som flygtninge. Stigningen i antallet af børn af flygtninge antydes i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier Uledsagede flygtninge Helsingør Kommune har i 2015 modtaget 14 uledsagede unge. Der er ikke kommet uledsagede unge siden august, og tilgangen forventes at være bremset op. Det er Center for Børn, Unge og Familier, der som udgangspunkt har ansvaret for denne gruppe unge. De uledsagede unge boligplaceres pt i egen bolig typisk to og to sammen. En støttekontaktperson hjælper de unge til at etablere og klare hverdagen Boliger til flygtninge Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise nyankomne flygtninge en permanent bolig snarest muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt opholdssted. Behovet for midlertidige boliger forventes at stige markant ikke mindst da den nye

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 16 Integrationsydelse formentlig vil gøre det sværere at finde permanente boliger, flygtningene kan betale. En beregning viser, at der er behov for værelser til midlertidig indkvartering inden udgangen af Der er nedsat en tværgående boliggruppe, hvis formål er at finde egnede boliger til midlertidig indkvartering. 2. Forslag til styrket indsats Nedenstående er en liste over aktuelle forslag, der har vist sig i arbejdet med kortlægningen. Indsatserne er ikke endeligt besluttede og der vil i den videre afdækning af mulige indsatser ske en estimering af, om indsatserne kan ske som en del af det arbejde som allerede i dag sker på området eller om det kræver ændrede prioriteringer. I forslag til budget er der afsat midler 0,5 mio. til virksomhedskonsulent på flygtningeområdet. STYRKET INDSAST FORSLAG 1 Overføring af viden fra asylcenter Dialog i gang med Udlændingestyrelsen 2 Boligplacering Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger Vedlagt særskilt statusnotat om boliger Sag til Beskæftigelsesudvalget og Økonomiudvalget. Midlertidige boliger findes Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer 3 Dialog med Sprogcenteret Herunder: Dialogen er påbegyndt (Center for Job og Uddannelse) Turboforløb Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret Flere frivillige på sprogcenteret Fokus på lavtuddannede Traumeklassen i Hillerød 4 Snusepraktik pilotprojekt Center for Job og Uddannelse ønsker at tilbyde tidlige snusepraktikker som supplement til ordinære virksomhedsparktikker. 5 Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, år Herunder: Sag til Koncernledelsen om interne praktikpladser Der nedsættes en særskilt arbejdsgruppe Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne Brug af mentorer Højskoler som tilbud til unge. Studieforberedelse fx i samarbejde med Sprogcenteret 6 Flygtninge i risiko for (lang)varig Særlig indsats for få flygtninge

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 overførselsindkomst Anvendelse af mentorer til voksne: Afklaring af praksis, behov/målgrupper samt økonomi med laveste/ingen uddannelse på arbejdsmarkedet. 7 Traumatiserede flygtninge Afklare muligheder og økonomi for fx Lær at leve, socialpædagogisk støtte og social mentor 8 Familiekonsulenter Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk, mødregrupper mv. Familiekonsulenter kan ansættes i Job og Uddannelse og Børn, Unge og Familier/Dagtilbud og Skoler til at varetage en forebyggende indsats i forhold til familier med børn under 18 år. 9 Mange professionelle omkring familien Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan være meget stort. 10 Foreninger og frivillige Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. 11 Sundhed Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til familier En stor del af de uledsagede unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom økonomi. De unge har brug for vejledning i forhold til fx kost, motion, mental sundhed og rygning. 12 Støttekontaktpersoner Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede til et aktivt fritidsog ungdomsliv. 13 Ældre nyankomne flygtninge Der kommer enkelte flygtninge over 60 år Muligheder i lovgivningen afdækkes Kobling til projektet Det samlende Borgerforløb Arrangement om foreninger, frivillige og flygtninge, september 2015 Mulige indsatser for nyankomne familier samt uledsagede unge afdækkes Øget samarbejde om brug og kvalitetssikring af støttekontaktpersoner og mentorer. Afdække muligheder for forebyggende hjemmebesøg. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Integrationsrådet gives en status på flygtningeindsatsen på deres næste møde den 28. oktober Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 18

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Arrangement om foreninger, frivillige og flygtninge - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/14314 Beskæftigelsesudvalget Invitation Helsingør tager imod flygtninge Idemarked - opsamling til fagudvalg.docx Indledning/Baggrund Byrådet besluttede i foråret, at der skulle afholdes et arrangement med fokus på, hvordan foreninger og frivillige kan være med til at sluse nye flygtninge ind i lokalsamfundet. Den 29. september afholdtes Helsingør tager imod flygtninge idémarked på Kulturværftet. Beskæftigelsesudvalget orienteres om arrangementets output. Birgitte Kongsted, Center for Job og Uddannelse, og Kit Jørgensen, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, deltager i punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Medborgerskabspolitik Idræts- og Fritidspolitik Sagsfremstilling Foreninger kan spille en afgørende rolle for de nye borgeres integration i lokalsamfundet, da foreningerne tilbyder flygtninge et stort og bredt netværk. Ved arrangementet opfordredes foreninger og frivillige til at byde ind med konkrete aktiviteter, der kan sluse flygtninge børn, unge og voksne ind i foreningernes fællesskab. Der var inviteret både idrætsforeninger, spejdere, kulturelle og sociale foreninger samt frivilliggrupper. Integrationsrådets formand deltog i arrangementet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges til orientering i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget på møde den 9. november Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 20 Ikke til stede: Betina Svinggaard Orientering foretaget.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Status på beskæftigelsesindsatsen på flygtninge- og indvandrerområdet - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19870 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget ønskede på sit møde den 12. maj 2015 at få en opdatering af tal for flygtninge- og indvandrerindsatsen hvert kvartal. Hermed følger en opdatering af tallene for perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal Områdeleder Birgitte Kongsted deltager under punktet. Retsgrundlag Integrationsloven Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats. Sagsfremstilling I opdateringen af tallene for flygtninge- og indvandrerindsatsen skelnes mellem flygtninge, der modtager kontanthjælp under integrationsloven og ikke-vestlige indvandrere omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er vigtigt at bemærke, at tallene ikke omhandler antal fuldtidspersoner, men derimod antal berørte personer. Tallene kan derfor ikke sammenlignes med antallet, der er angivet i budgetter eller andre opgørelser som f.eks. den kvartalsvise Status på beskæftigelsesindsatsen, der er baseret på fuldtidspersoner. 1. Flygtninge omfattet af integrationsloven I Helsingør Kommune var 176 flygtninge omfattet af integrationsloven og modtog kontanthjælp i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal Det svarer til en stigning på 76 flygtninge i forhold til sidste status til Beskæftigelsesudvalget, hvor antallet var 100 personer i perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal Af de 176 flygtninge er 145 aktivitetsparate og 31 uoplyste. I Klyngen (sammenlignelige kommuner med samme rammevilkår) har der i gennemsnit været 146 personer i gruppen, dog er der meget stort udsving i forhold til, hvor mange flygtninge hver kommune i Klyngen har haft. Antallet spænder fra 11 flygtninge i Glostrup til 379 i Odense. I Helsingør Kommune har 15 % af flygtningene været i virksomhedsrettede forløb. I Klyngen har 20 % været i virksomhedsrettede forløb. Helsingør Kommune har med andre ord anvendt virksomhedsrettede forløb i mindre omfang end kommunerne i Klyngen. I Helsingør Kommune var flygtningenes varighed på kontanthjælp i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 i gennemsnit 30 uger pr. person. Det er en markant ændring, da varigheden i gennemsnit var 36 uger i perioden 4. kvartal 2013 til 3. kvartal I Klyngen har der været et mindre fald i den gennemsnitlige varighed, idet varigheden i gennemsnittet er faldet fra 30 uger til 29 uger pr. person i samme perioder. En del af forklaringen på det markante fald i den gennemsnitlige varighed i Helsingør Kommune er, at der er kommet mange nye flygtninge til Kommunen og deres korte varighed har trukket den gennemsnitlige varighed ned.

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 Der kan ikke trækkes tal for de øvrige kommuner, og tallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med indsatsen i Klyngen. 2. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp 476 Andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp var i Helsingør Kommune i 2. kvartal % Andelen af borgere med dansk oprindelse på kontanthjælp var i samme periode 1,7 %. Der var i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i Helsingør Kommune. Det er en stigning i antallet fra 476 personer i perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal Af de 539 personer var 401 personer, svarende til 74 % aktivitetsparate. Det er et fald i andelen af aktivitetsparate i forhold til i perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2014, hvor 81 % af de ikke-vestlige indvandrere var aktivitetsparate. Sammenlignes med gruppen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse i Helsingør Kommune var personer på kontanthjælp. Heraf er 694, svarende til 59 % aktivitetsparate. Det er den samme andel aktivitetsparate som ved sidste opdatering for perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal Det vil sige, at der var 15 % flere ikke-vestlige indvandrere, der var aktivitetsparate end i gruppen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse. I Klyngen er andelen af aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere 70 %, hvilket er 4 % færre aktivitetsparate end i Helsingør. I Helsingør Kommune har 5 % af de ikke-vestlige indvandrere afsluttet et virksomhedsrettet aktiveringsforløb i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal I gruppen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse har 7 % af borgerne afsluttet et virksomhedsrettet aktiveringsforløb i samme periode. I Klyngen har 7 % af de ikke-vestlige indvandrere afsluttet et virksomhedsrettet aktiveringsforløb. I gruppen af kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse har 11 % af borgerne afsluttet et virksomhedsrettet aktiveringsforløb. Sammenfattende betyder det, at Helsingør Kommune afsluttede 2 % færre virksomhedsrettede for borgere med ikke-vestlige oprindelse i forhold til borgere med dansk oprindelse. I Klyngen afsluttede 4 % færre virksomhedsrettede for borgere med ikkevestlige oprindelse i forhold til borgere med dansk oprindelse. I Helsingør Kommune var varigheden for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 i gennemsnit 38 uger pr. person. I Klyngen var gennemsnittet 39 uger pr. person. Helsingør Kommune har dermed en lidt kortere varighed end gennemsnittet i Klyngen. I Helsingør Kommune var varigheden på kontanthjælp for borgere med dansk oprindelse i perioden 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 i gennemsnit 38 uger pr. person. I Klyngen var gennemsnittet 36 uger pr. person. Helsingør Kommune har dermed en uge længere varighed end gennemsnittet i Klyngen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 23 Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Workshop om personer med handicap Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19878 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget har bedt Center for Job og Uddannelse om at udarbejde et oplæg til en workshop omkring personer med handicap og beskæftigelse. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til: Helsingør Kommunes Handicappolitik Medborgerskabspolitik Vision og indsatser om Tidlig indsats Vision og indsatser om Livslang læring Helsingør Kommune arbejder for, at: det private erhvervsliv og det offentlige er fuldt informeret om de støttemuligheder, der er for at ansætte og fastholde borgere med handicap der udvikles fleksibilitet i støtteordninger for beskæftigelse af borgere med handicap, så deres mulighed for at få og blive fastholdt i et arbejde og dermed selvforsørgende - styrkes der ydes en tidlig indsats for at undgå/udskyde tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet der udvikles flere tilbud til borgere med handicap, som ikke umiddelbart kan komme ind på arbejdsmarkedet kommunens personalepolitik sikrer, at allerede ansatte, der har fået forringet deres arbejdsevne, fastholdes Sagsfremstilling Inspireret af workshoppen, Mangfoldighed har vi viljen?, som Vejen Kommune afholdte i januar i år, har Beskæftigelsesudvalget bedt Center for Job og Uddannelse om at udarbejde et oplæg til en workshop omkring personer med handicap og beskæftigelse. Af referat fra Handicaprådets møde den 24. august 2015 fremgår det, at Handicaprådet vil arbejde på et temamøde om beskæftigelse for borgere med særlige behov. Center for Job og Uddannelse kan ved kontakt til Handicaprådet konstatere, at der er sammenfald i både indhold og målgruppe for temamødet, som Handicaprådet vil afholde, og workshoppen, som Beskæftigelsesudvalget ønsker at afholde. Center for Job og Uddannelse foreslår derfor, at der udarbejdes oplæg til en workshop i samarbejde med Handicaprådet. Emnet Beskæftigelse for mennesker med udviklingshæmning på det ordinære arbejdsmarked har ligeledes været på dagsordenen på Socialudvalgets møde 18. august

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 25 Afholdelse af workshoppen har været drøftet med et medlem af Handicaprådet, og flere medlemmer af Handicaprådet har efterfølgende stillet sig positive overfor at planlægge og afholde workhop om personer med handicap og beskæftigelse i samarbejde med Center for Job og Uddannelse. Det har ligeledes været drøftet med Center for Særlig Social Indsats, der også er positive overfor i samarbejde med Handicaprådet og Center for Job og Uddannelse at planlægge og afholde workshop. Indhold i workshop Deltagere Medarbejdere fra Center for Job og Uddannelse (jobcenteret), medarbejdere fra Center for Særlig Social Indsats, Beskæftigelsesudvalget, Handicaprådet samt diverse brugerorganisationer som eksempelvis Dansk Blindesamfund, Gigtforeningen, Dansk Epilepsiforening, Hjernesagen, Scleroseforeningen og andre aktive handicaporganisationer, der frivilligt støtter personer med forskellige handicap, kroniske sygdomme og skånehensyn. Målgruppe for workshoppens temaer Personer med handicap i bred forstand (eksempelvis udviklingshæmmede, personer med psykiske lidelser eller med kommunikationshandicap), der ikke modtager pension, men måske modtager kontanthjælp eller er berettiget til fleksjob. Det vil sige borgere, der er en del af jobcenterets målgruppe. Formål Formålet med workshoppen er dialog, at få ansigt på og bytte indsigter. Deltagerne skal i samarbejde få sat ord på udfordringerne med målgruppen og få mulighed for at stille de dumme spørgsmål (eksempelvis: Hvad kan en blind arbejde med? ). De skal få klarhed over, hvilke indsatser findes allerede i dag for målgruppen, og hvad kan der eventuelt gøres yderligere for at hjælpe målgruppen ud i beskæftigelse eller uddannelse? Hvilke mål ønsker politikerne for indsatserne? Indhold Mulige elementer i workshoppen kan bl.a. være Fortælling fra en person med handicap, der har været hele jobcenter-møllen igennem Speed-talking, hvor en medarbejder fra Helsingør Kommune sættes sammen med en fra brugerorganisation til en snak om udfordringerne Oplæg om brug af handicapkompenserede ordninger Drøftelse om, hvordan dialog og fokus på ikke-synlige handicap (psykiske og/eller kognitive) understøttes Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 Center for Job og Uddannelse indstiller, at der afholdes en fælles workshop med Handicaprådet, og at Center for Job og Uddannelse udarbejder oplæg til en workshop i samarbejde med Handicaprådet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Uddeling af en årlig beskæftigelsespris Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/18998 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) har siden 2011 uddelt en årlig pris (LBR-prisen) til lokale virksomheder, som har udvist et særligt beskæftigelsesansvar. LBR har på deres møde den 26. november 2014 anbefalet, at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om fortsat uddeling af en årlig beskæftigelsespris. Center for Job og Uddannelse har til Beskæftigelsesudvalgets møde den 21. januar 2015 indstillet, 1. at Beskæftigelsesudvalget træffer beslutning om, hvorvidt uddeling af en årlig beskæftigelsespris skal fortsætte i Beskæftigelsesudvalgets regi som indstillet af Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). 2. at Beskæftigelsesudvalget, i det tilfælde at udvalget beslutter at uddele en årlig pris, træffer beslutning om, at der max. anvendes kr. til uddeling af en årlig beskæftigelsespris og at udgifterne finansieres af virksomhedspuljen i Center for Job og Uddannelse. Beskæftigelsesudvalget besluttede på møde den 21. januar 2015, at administrationen udarbejder forslag til kriterier for uddeling af en årlig beskæftigelsespris. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Beskæftigelsesprisen afløser LBR prisen, som blev uddelt i årene 2011 til Center for Job og Uddannelse foreslår følgende kriterier: Beskæftigelsesprisen uddeles til en virksomhed i Helsingør Kommune, som har udvist et særligt beskæftigelsesansvar og socialt ansvar (CSR). I vurderingen indgår at virksomheden samarbejder med Helsingør Kommunes jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter, eventuelt har status som virksomhedscenter. at virksomheden har ansat medarbejdere på særlige vilkår, elever, ledige, flygtninge, udsatte unge, oprettet praktikpladser eller på anden måde har bidraget i løsning af beskæftigelsesindsatsen. at virksomheden efteruddanner sine ansatte og eventuelt benytter jobrotation. at virksomheden har vækst og fremgang. at virksomheden har betydning for Helsingør Kommune og/eller lokalområdet.

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 at virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne og ikke støtter social dumpning. Forslag til tidsplan for beskæftigelsesprisen: Beskæftigelsesprisen består af et kunstværk af en lokal kunstner samt et beløb til afholdelse af et socialt arrangement i virksomheden. Der uddeles mindre priser til nr. 2 og 3. Beskæftigelsesprisen for 2015 uddeles af formanden for Beskæftigelsesudvalget på møde i netværket Vi samler Helsingør på det første møde i Advisory Board (styregruppen) i Vi samler Helsingør behandler anmodningen om uddeling af beskæftigelsespris på deres møde den 1. oktober Beskæftigelsesudvalget udvælger en vinder af beskæftigelsesprisen og nr. 2 og 3 på mødet den 25. november Center for Job og Uddannelse annoncerer efter forslag til prisen i uge 43 og 45, og de indstillede forslag fremlægges på Beskæftigelsesudvalgets møde den 25. november Center for Job og Uddannelse sørger for det praktiske i forbindelse med beskæftigelsesprisen (annoncering, presse, rammerne for uddeling, indkøb af priser, fremlæggelse for Beskæftigelsesudvalget, økonomi). Der afsættes et samlet beløb på kr. til Beskæftigelsesprisen 2015, som er fordelt med kr. i 2015 og kr. i Økonomi/Personaleforhold Der afsættes indenfor Center for Job og Uddannelses rammer kr. til Beskæftigelsesprisen fordelt på kr. i 2015 og kr. i Det bemærkes, at prisen tidligere har været finansieret af LBR, og at der derfor vil være tale om en merudgift for Center for Job og Uddannelse. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at forslag til kriterier for Beskæftigelsesprisen godkendes. 2. at forslag til tidsplan for Beskæftigelsesprisen godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Ad 1 Kriterierne godkendt med følgende ændringer: Prisen kan også uddeles til personer, der har udvist et særligt beskæftigelsesansvar og socialt ansvar.

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 29 Kriteriet nr. 6 ændres til at virksomheden overholder arbejdsmiljøreglerne. Ad 2 Indstillingen godkendt. Udvalget besluttede at prisen kaldes Helsingør Kommunes sociale beskæftigelsespris.

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Afholdelse af årligt fællesmøde med arbejdsmarkedets parter og diverse råd Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19032 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) anbefalede på deres møde den 26. november 2014, at der afholdes 1 årligt fællesmøde med Beskæftigelsesudvalget og deltagere fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk Handicap, Integrationsråd og andre relevante parter. Beslutningen skulle ses i sammenhæng med, at LBR nedlægges pr. 31. december 2014 som følge af Beskæftigelsesreformen. LBR anbefalede derfor, at den viden og de kompetencer, der var forankret i LBR fortsat anvendes systematisk i beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune. Center for Job og Uddannelse indstillede til Beskæftigelsesudvalgets møde den 21. januar 2015, at Beskæftigelsesudvalget traf beslutning om at afholde 1 årligt fællemøde med deltagere som nævnt ovenfor. Beskæftigelsesudvalget har på mødet den 21. januar 2015 bedt administrationen udarbejde forslag til mødeoplæg for fællesmødet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalget har godkendt LBR s forslag om et fortsat samarbejde mellem Beskæftigelsesudvalget og de tidligere repræsentanter i LBR. Center for Job og Uddannelse har udarbejdet mødeoplæg på baggrund af Beskæftigelsesudvalgets beslutning fra den 21. januar 2015: Der holdes 1 årligt fællesmødet. Center for Job og Uddannelse anbefaler, at fællesmødet for 2015 afholdes på første ordinære møde i Center for Job og Uddannelse indbyder de parter, som var repræsenteret i LBR pr. 31. december 2015, og som LBR s sekretær har modtaget tilbagemeldinger fra. Der er primært tale om arbejdsmarkedets parter fra LO og DA, samt Dansk Handicap. Beskæftigelsesudvalget har i forvejen 1 årligt møde med Integrationsrådet. Beskæftigelsesudvalget kan drøfte, om der er andre parter, som skal indbydes til fællesmødet.

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 Center for Job og Uddannelse foreslår følgende temaer for fællesmødet: Beskæftigelsesplan 2016, som LBR selv har foreslået Beskæftigelsesreformen og dens betydning for Helsingør Kommune. Ungeindsatsen Flygtningeindsatsen Personer med handicap og job Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold, hvis fællesmødet afholdes i forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets ordinære møde. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter Center for Job og Uddannelses mødeoplæg og beslutter det videre forløb. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Udvalget besluttede, at møde kan afholdes når Beskæftigelsesudvalget eller arbejdsmarkedets parter og diverse råd har emner, der ønskes drøftet i fællesskab.

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Eventuel deltagelse i kontrolprojekter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19892 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt, at der er ved at opstarte to projekter, som kommunerne kan anmode om at deltage i. Det ene projekt (IBBIS) er rettet mod sygedagpengemodtagere, der har lettere psykiske lidelser såsom angst, depression eller stress. Det andet projekt (JobFirst) er rettet mod borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Begge projekter er såkaldt kontrollerede forsøg, hvor man opdeler borgere med lignende udfordringer i to grupper. Den en gruppe modtager en nøje specificeret indsats, der er defineret i projektet. Den anden gruppe modtager kommunens sædvanlige indsats. Formålet med de kontrollerede forsøg er at påvise, om særlige indsatser i beskæftigelsesindsatsen har bedre effekter for borgerne end andre. Helsingør Kommune skal inden den 9. oktober 2015 tilkendegive, om kommunen er interesseret i at deltage i IBBIS. Ansøgningsfristen for JobFirst kendes ikke pt. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse vurderer på det nuværende grundlag, at begge projekter vil være relevante at deltage i for Helsingør Kommune. Der afholdes dog i uge 40 informationsmøder om begge projekter, hvorefter centeret vil træffe den endelige beslutning om at deltage i projekterne. IBBIS står for integreret behandlings- og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser. De sygedagpengemodtagere, der udvælges til projektet, vil blive visiteret til et særligt etableret kommunalt tilbud, hvor et team bestående af Caremanagers, psykiater, psykolog og speciallæge i almen medicin fra psykiatrien og jobcenterets jobkonsulenter. Borgerne vil herefter modtage en integreret sundheds- og beskæftigelsesindsats. Center for Job og Uddannelse bemærker, at centeret oplever sygedagpengemodtagere med stress, angst og depression som en stigende udfordring og at en stigende andel af sygedagpengemodtagerne sygemeldes med disse diagnoser. Centeret vurderer derfor på det nuværende grundlag, at det vil være relevant at deltage i projekter, der kan medvirke til at udvikle nye indsatser for målgruppen. Målgruppen for JobFirst er borgere over 30 år i ressourceforløb, borgere der modtager integrationsydelse og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end et år på offentlig forsørgelse. Projektets formål er at tilrettelægge den rette virksomhedsrettede og koordinerede indsats

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 33 for denne gruppe af borgere. Projektet har fokus på udvikling og afprøvning af en systematisk ramme for indsatsen, der kan understøtte samarbejdet mellem den koordinerende sagsbehandler, borger og virksomhed samt sikre flere udsatte borgeres fodfæste på arbejdsmarkedet. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der er et potentiale i Helsingør Kommune for at styrke den virksomhedsrettede indsats for de nævnte grupper, hvilket også var en del af grundlaget for budgetforhandlingerne for budget Projektet bygger bl.a. på erfaringerne fra arbejdet med virksomhedscentre, som Helsingør Kommune også arbejder med. Centeret vurderer derfor på det nuværende grundlag, at det vil være relevant at indgå i projektet, der har potentiale for at styrke den virksomhedsrettede indsats overfor udsatte borgere. Økonomi/Personaleforhold Det vil have økonomiske konsekvenser, hvis Helsingør Kommune deltager i de to projekter. I IBBIS-projektet vil projektet finansierer lønnen til den lokale projektledelse, som kommunen stiller til rådighed for forsøget og beskæftigelseskonsulenternes tid til den beskæftigelsesrettede indsats i forsøget. Kommunen finansierer beskæftigelseskonsulenternes tid til sagsbehandling, huslejeudgiften til de lokaler, hvor IBBIS-teamet sidder, og hvor indsatsen bliver givet. Den nærmere økonomi i JobFirst-projektet kendes ikke på nuværende tidspunkt. Center for Job og Uddannelse tager derfor på nuværende tidspunkt forbehold for økonomien i projektet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at der arbejdes videre med de to projekter. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt med bemærkningen om, at udvalget ønsker en status på omfanget og indsatsen i forhold til personer med lettere psykiske lidelser på sygedagpenge.

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Nordsjællands rekrutteringsservice Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20565 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Hillerød Kommune har frembragt et forslag om, at der etableres et formaliseret samarbejde omkring rekruttering og virksomhedskontakt foreløbigt under tittlen Nordsjællands Rekrutteringsservice. Formålet er at styrke samarbejdet med virksomhederne i Nordsjælland om rekruttering af arbejdskraft især inden for områder med mangel på kvalificerede medarbejdere. Hovedstadsregionen er forsigtigt på vej ind i en begyndende økonomisk fremgangsperiode. Det betyder alt andet lige, at ledigheden vil falde, og virksomhedernes rekrutteringsgrundlag bliver mindre. Risikoen for mangelsituationer og flaskehalse vil dermed stige. Det er vigtigt i den situation at have et smidigt og velfungerende samarbejde om rekruttering blandt jobcentrene. De seneste reformer på beskæftigelsesområdet (kontanthjælpsreformen og beskæftigelsesreformen) samt den seneste rapport fra Carsten Kock har understreget, hvor vigtigt det er for jobcentrene at have et øget fokus på rekrutterings- og virksomhedssamarbejdet. Ligeledes har KKR Hovedstaden (Kommunekontaktrådet) på mødet 23. februar 2015 foreslået tværkommunale samarbejder om virksomhedssamarbejdet under følgende overskrifter: At kommuner skal være en del af et formaliseret virksomhedsberedskab At alle kommuner skal indgå i et formaliseret samarbejde vedr. koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter, som i disse år igangsættes (hospitalsbyggerier, metro, letbanebyggeri, etc.) Ønsket om et mere formaliseret samarbejde i Nordsjælland skal også ses i lyset af, at 16 jobcentre omkring København har etableret et rekrutteringssamarbejde kaldet Hovedstadens Rekrutteringsservice, der forventes lanceret i starten af oktober. Hillerød Kommune har undersøgt, om der er mulighed for, at de Nordsjællandske Kommuner kan tilslutte sig dette samarbejde. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt. Retsgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen kan ses i forlængelse af Helsingør Kommunes erhvervspolitik om kommunens understøttelse af erhvervslivet i Kommunen. Sagsfremstilling Forslaget om Nordsjællands Rekrutteringsservice har været drøftet administrativt mellem Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal. Alle kommuner undtagen Rudersdal har med forbehold for politisk godkendelse udtrykt interesse i at deltage. Samarbejdet skal synliggøres over for virksomhederne og dermed gøre jobcentrene i

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 Nordsjælland til en mere attraktiv samarbejdspartner. Samarbejdet ønsker at have fokus på de områder, hvor virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer. Dette kan f.eks. være i forbindelse med store infrastruktur projekter eller inden for bestemte brancher (IT, ingeniører, SOSU, etc.). Nordsjællands Rekrutteringsservice vil invitere til et bredt samarbejde med Hovedstadens Rekrutteringsservice, uddannelsesinstitutioner og A-kasser. Helsingør indgår i dag i relevante netværk, hvor der samarbejdes på tværs af kommuner f.eks. på jobrotation, det landsdækkende bygge & anlægs formidlingssamarbejde og voksenlærlingenetværket. Center for Job og Uddannelse vurderer dog, at der vil være et potentiale for at styrke servicen overfor virksomheder i både Helsingør Kommune og i Nordsjælland, hvis Helsingør Kommune indgår i samarbejdet. Samtidig vurderer centeret, at det vil kunne styrke indsatsen for at få ledige borgere i beskæftigelse. Hvis en stor del af de øvrige kommuner indgår et samarbejde om rekruttering og virksomhedskontakt uden Helsingør, vil det stille kommunen i en vanskelig situation i.f.t. at udvide og styrke samarbejdet med kommunens og regionen virksomheder. Centeret indstiller derfor, at der arbejdes videre med etablering af Nordsjællands Rekrutteringsservice indenfor de rammer, der er beskrevet nedenfor. Det bemærkes, at detaljerne i samarbejdet skal fastlægges nærmere i den kommende periode. Det nedenstående er derfor ikke et endeligt forslag til opgavefordeling, men de nuværende tanker om hvilke opgaver, der vil kunne løses i fælles regi. I en fase 1 vil rekrutteringssamarbejdet fokusere på rekruttering af arbejdskraft og koordinering af den opsøgende virksomhedskontakt i Nordsjælland: Tæt samarbejde om at besætte konkrete jobordrer fra virksomhederne, hvis det jobcenter, der modtager jobordren, ikke har den fornødne kvalificerede arbejdskraft Det jobcenter, der modtager jobordren, koordinerer rekrutteringsopgaven Evt. et fælles telefonnummer Koordinering af den opsøgende virksomhedskontakt med fokus på områder med mangel på arbejdskraft Indgåelse af partnerskabsaftaler med virksomheder, der oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft Det kan efter etableringen i fase 1 overvejes, om samarbejdet i en fase 2 kan udvides til at omfatte: Fælles principper for visitering og screening af ledige til modtagne jobordrer Fælles skabelon for et CV (til brug for udsøgning af ledige) Samarbejde om at opkvalificere ledige til mangelområder Fælles køb af kurser målrettet mangelområder Økonomi/Personaleforhold Den konkrete model for koordination og samarbejde er endnu ikke fastlagt. Der vil dog under alle omstændigheder være et ressourcetræk fra virksomhedskonsulenterne i Center for Job og Uddannelse til at indgå i Nordsjællands Rekrutteringsservice til f.eks. håndtering af indgående jobordre. Desuden vil initiativet skulle lanceres, hvilket muligvis vil medføre en mindre udgift til markedsføring. Dette vil i givet fald blive afholdt indenfor centerets rammer. Kommunikation/Høring Initiativet vil skulle lanceres, men det er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt, hvordan det vil ske.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 36 Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Helsingør Kommune indgår i Nordsjællands Rekrutteringsservice. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Indstillingen godkendt.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Opfølgning på beskæftigelsesudvalgets studietur Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/19887 Beskæftigelsesudvalget Dansk presentation 6-timmars Martin.Banck Toyota.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget var på studietur til Gøteborg den 10. september Udvalget besøgte henholdsvis Toyota og Gøteborg Kommune. Formålet med besøget begge steder var at høre om deres bevæggrunde for at afprøve 6 timers arbejdsdag, og hvilke resultater og effekt de forventer at opnå/har opnået. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kort fortalt vedrører projektet og indsatsen i både Gøteborg Kommune og hos Toyota, at arbejdstiden er nedsat fra 8 til 6 timer dagligt med opretholdelse af lønniveauet. I Gøteborg Kommune er projektet påbegyndt den 1. februar 2014, og testperioden på 1 år er således ikke afsluttet endnu. Projektet foregår inden for ældreområdet, på et plejehjem. Plejepersonalet har fået reduceret deres arbejdstid til 30 timer om ugen fordelt på vagter af mellem fem og syv timers varighed. Det er i projektet valgt, at der fortsat skal være samme antal medarbejdere på vagt på ethvert givent tidspunkt. Derfor er der som del af projektet ansat 14 nye medarbejdere. Projektet er som nævnt igangværende, så der foreligger endnu ikke resultater. Plejehjemmet vurderer dog selv, at servicen overfor borgerne er øget, medarbejdertrivslen er forbedret, og der har været et fald i sygefraværet blandt medarbejderne. Projektet i Gøteborg har med andre ord øget kvalitet i indsatsen overfor borgerne med den ekstrainvestering, der ligger i projektet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget evaluerer studieturen og beslutter, om der skal følges yderligere op på turen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Allan Berg Mortensen og John Calberg orienterede om erfaringerne fra turen, og udvalget

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 38 besluttede, at der på nuværende tidspunkt ikke foretages yderligere.

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Første drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/20695 Beskæftigelsesudvalget Refusionstrappe Indledning/Baggrund Refusionsomlægningen er vedtaget i Folketinget den 26. august og træder i kraft den 4. januar Intentionen med refusionsomlægningen er at danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesopgaven på den enkelte ledige og iværksætte netop den indsats, som hurtigst muligt får den ledige tilbage i job og blive selvforsørgende. Refusionsomlægningen medfører, at der indføres et system, hvor refusionsprocenten for forsørgelsesydelser aftrappes over tid. Der gives således 80 % statsrefusion de første fire uger, 40 % statsrefusion i 5-26 uge, 30 % statsrefusion i uge og 20 % statsrefusion for forløb over 53 uger. Refusionsomlægningen gælder for langt de fleste forsørgelsesydelser. Omlægningen medfører samlet set, at kommunerne får en mindre del af deres udgifter dækket af direkte refusion, mens en større andel så dækkes af budgetgarantien. Samtidig sker der justeringer i den kommunale udligning. Retsgrundlag Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, lov om aktiv socialpolitik, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse har igangsat et arbejde med en samlet plan for håndtering og implementering af refusionsomlægningen. Helsingør Kommune har i forlængelse af refusionsomlægningen som udgangspunkt økonomisk en særlig udfordring på kontanthjælpsområdet, men det er relevant at overveje centerets indsats på alle områder, da en styrket effekt af indsatsen på alle områder både vil være til gavn for borgerne og kommunens økonomi. Helt overordnet kan refusionsomlægningen give anledning til at se på f.eks. Tidsmæssig prioriteringen af ressourcer i forhold til hvornår der sættes stærkest ind i en borgers forløb på offentlig ydelse. Prioriteringen af ressourcerne på beskæftigelsesområdet mellem de forskellige målgrupper. Hvilke effekter der opnås ved den nuværende indsats overfor de forskellige målgrupper og om der er potentiale for, at styrke indsatsen ved at ændre på sammensætningen af de redskaber, der benyttes i indsatsen.

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 40 Hvis man ser på den tidsmæssige prioritering af ressourcer kan man groft set sætte ind på fire tidspunkter i indsatser. 1. Man kan igangsætte en forebyggende indsats, der skal forhindre, at borgerne overhovedet kommer på offentlig ydelse ved f.eks. at blive ledige eller blive sygemeldt. 2. Man kan sætte ind med en tidlig indsats kort efter at borgeren er kommet på offentlig forsørgelse. Det kan eks. være gennem hyppige samtaler eller ved tidlig aktivering. 3. Man kan sætte ind med en afhjælpende indsats, hvor man søger at flytte de borgere, der allerede har været længerevarende på offentlig forsørgelse. 4. Man kan sætte ind med efterværn overfor borgere, der har forladt offentlig forsørgelse. Det kan eksempelvis være indsatser, der skal bidrage til at fastholde borgeren i et job eller unge i en uddannelse. Hvis man ser på prioriteringen af ressourcer mellem målgrupper, kan man både se på brugen af aktiveringsmidler og på brugen af personaleressourcer. Lovgivningen på området fastsætter en række krav til den indsats, som de forskellige borgere skal modtage. Dette kan ikke fraviges. Men der er imidlertid fortsat er rum til at vælge, om der er nogen målgrupper, der skal benyttes flere ressourcer på end andre. Dette kan både være mellem overordnede målgrupper som f.eks. sygedagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Men det kan også være indenfor en målgruppe. Eksempelvis kan man overveje, om der skal bruges flere eller færre ressourcer på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at være længst fra arbejdsmarkedet i forhold til de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der vurderes at kunne blive jobparate indenfor en overskuelig tidsperiode. Endelig vil det være relevant at se på, om centeret benytter tilstrækkeligt effektive tilbud til de forskellige målgrupper. Det kan f.eks. være, at der i dag på et område benyttes en anden aktør, hvor der ikke kommer en tilstrækkelig effekt ud af, at borgeren deltager i tilbuddet. Det vil i givet fald være relevant at se på hvilke alternative tilbud, der kan være til målgruppen, og om de så vurderes at ville give en bedre effekt. Center for Job og Uddannelse foreslår, at udvalget helt overordnet drøfter hvilke prioriteringer, der skal ligge til grund for centerets videre arbejde med en plan for håndtering og implementering af refusionsomlægningen. Udvalget vil på et senere tidspunkt få forelagt et udkast til en samlet plan forventeligt primo Økonomi/Personaleforhold Ifølge KL vil Helsingør Kommune miste kr. i refusion som følge af refusionsomlægningen. Efter ændringer i tilskud, udligninger, beskæftigelsestilskud og midlertidig kompensation vil Helsingør miste kr. ifølge KL. Egne beregninger for Helsingør Kommune viser et refusionstab som følge af refusionsreformen på kr. Heraf udgør refusionstab for kontant- og uddannelseshjælp kr. efter egne beregninger og kr. efter KLs beregninger. Efter ændringer i tilskud, udligninger, beskæftigelsestilskud og midlertidig kompensation vil Helsingør miste kr. ifølge egne beregninger og kr. ifølge KLs beregninger. Den midlertidige kompensation er kun gældende for Den midlertidige kompensation gælder kun i Det betyder at kommunen mister yderligere kompensation i forhold til 2016 på kr. årligt i Dette er allerede medtaget i budgettet for kr. Refusionstab Tilskud og Midlertidig kompensation Beskæftigelsestilskud Samlet beregnet

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 41 udligning virkning (- = tab) Kl beregning Egen beregning En samlet plan for implementering af refusionsomlægningen vil kunne påvirke dette regnestykke. En sådan plan vil ligeledes påvirke prioriteringen af kommunens brug af ressourcerne på beskæftigelsesområdet. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget beslutter hvilke overordnede prioriteringer, der skal ligge til grund for det videre arbejde med håndtering og implementering af refusionsomlægningen. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Udvalget besluttede, at Center for Job og Uddannelse fremlægger en oversigt over kategorierne i forhold til ledige og de indsatser der knytter sig til dem, sådan at der kan ske en yderligere drøftelse af prioriteringer på næste møde.

42 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Samarbejde mellem centre om Housing First - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9664 Beskæftigelsesudvalget Pelles vej Indledning/Baggrund Helsingør Kommune modtager kr over 16 måneder fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til at deltage i et projekt, som handler om at nedbringe antallet af hjemløse. I den forbindelse har Helsingør Kommune forpligtet sig til at anvende Housing First-tilgangen. Tilgangen går ud på, at hjemløse borgere får en bolig hurtigt, og at kommunen samtidig yder socialpædagogisk støtte. Dermed har borgeren en tryg base og øget mulighed for at udvikle sig og komme i uddannelse eller beskæftigelse. Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice, IT og Digitalisering og Job og Uddannelse vil i denne sag orientere Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget om hvordan de tre centre samarbejder med borgeren om at få en bolig, og hvor centrene ser barrierer og muligheder for en styrket og mere koordineret indsats. Retsgrundlag Sagen relaterer sig til Lov om Social Service, Lov om Aktiv Socialpolitik og Retssikkerhedsloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen drejer sig om forebyggende indsatser og god sagsbehandling. Sagsfremstilling 1. Målsætning: Centrene sikrer, at borgere så vidt muligt ikke skal bo på herberger i Helsingør eller i andre kommuner. Færre borgere udsættes fra deres lejligheder. Centrene sikrer en fælles helhedsorienteret sagsbehandling. 2. Hvordan ser det ud i dag, og hvilke løsninger arbejder Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice, IT og Digitalisering samt Job og Uddannelse videre med? Situationen i dag: Der er en generel mangel på billige boliger i Helsingør Kommune. En analyse, som Center for Kultur, Idræt og Byudvikling fremlagde for Socialudvalget i efteråret 2014 viste, at der kun er 79 lejemål, som ifølge rapporten kan betegnes som billige. Samme rapport anslår, at der er minimum 600 unge borgere på kontanthjælp, som potentielt har brug for en billig bolig heraf har ca. 140 psykiske lidelser. Derudover viste sidste hjemløsetælling fra 2013, at der er 52 De løsninger, centrene arbejder på: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har fået midler til etablering af seks såkaldt skæve boliger fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Processen omkring opførelsen er i gang, og boligerne forventes klar til indflytning omkring uge 42, Det almene boligselskab boliggården og Helsingør Kommune har etableret et samarbejde om startboliger til unge under 26 år i Boliggårdens afdeling Rolighed. Samarbejdet går ud på, at Helsingør Kommune på sigt skal have seks boliger til

43 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 43 hjemløse borgere i kommunen. Tallene fra hjemløsetællingen 2015 er endnu ikke kommet. Mange borgere bliver i dag udsat fra deres bolig, fordi de ikke vedligeholder deres lejekontrakt. Mislighold af lejekontrakt kan for eksempel være at man ikke betaler husleje eller generer naboerne. En ny rapport fra Nationalt Forskningscenter for Velfærd viser, at Helsingør Kommune er blandt de kommuner, der har flest effektive udsættelser i de almene boliger i forhold til kommunens befolkningsgrundlag, det lokale boligmarked og kommunale forhold som fx størrelsen af kommunen. Pt. er ca. 40 borgere, som har boet på herberget Pensionatet eller samarbejder med SKP erne, under administration. Det vil sige, at kommunen administrerer deres husleje. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at ca. 40 borgere derudover ville have glæde af at indgå i en administrationsordning, idet det ville hjælpe dem til at fastholde deres bolig. Heraf skønner Center for Særlig Social Indsats, at ca. 30 ville indgå i en frivillig administrationsordning, og stort set ingen ville benytte sig af muligheden for at stoppe en sådan ordning. Der er i dag en række borgere, som ikke i tilstrækkelig grad modtager en helhedsorienteret sagsbehandling. En borger kan for eksempel opleve, at en sagsbehandler eller social medarbejder i Center for Særlig Social Indsats indstiller dem til en 25 % bolig, men at Center for Borgerservice IT og Digitalisering vurderer, at der er omstændigheder, der gør, at borgeren ikke kan komme på ventelisten til bolig. En borger kan også blive godkendt til at blive optaget på ventelisten til at få en bolig, men få tilbudt en af kommunens egne lejemål (i stedet for en 25 % bolig, som kommunen stort set altid giver indskudslån til). Dette kan medføre, at borgeren efterfølgende ikke bliver godkendt til at få indskudslån/enkeltydelse til depositum. Derfor må borgeren opgive boligen. unge til husleje på maks kr. ekskl. forbrug, og hvor der vil være støtte fra ungekonsulent fra Center for Job og Uddannelse i tre timer ugentligt pr. beboer. Borgerservice, IT og Digitalisering har indgivet effektiviseringsforslaget Fremskudt borgernær indsats. Forslaget har til formål at nedbringe antallet af borgere, som bliver sat ud af deres bolig. Dette skal ske ved en fremskudt indsats, hvor et opsøgende team reagerer på besked om manglende huslejebetalinger ved at møde fysisk op hos borgerne og hjælpe dem med det samme eller koordinere støtte fra andre centre. Helsingør Kommune supplerer i år ansøgningen om særtilskud med en ansøgning om en udviklingspartnerskabsaftale med Social- og Indenrigsministeriet om forebyggende indsatser i kommunens mest belastede boligområder. Et af indsatsområderne er at forebygge udsættelser for borgere med psykiske lidelser og misbrugsproblemer. Lov om Aktiv Socialpolitik 81a giver desuden mulighed for, at kommunen, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, kan give udsættelsestruede borgere hjælp til betaling af restancer og til løbende betaling af husleje i en tidsafgrænset periode. Center for Særlig Social Indsats, Borgerservice IT og Digitalisering samt Job og Uddannelse koordinerer i fast samarbejdsforum, hvor områdeledere drøfter sagerne. Center for Særlig Social Indsats vil sætte øget fokus på borgernes økonomi i både sagsbehandling og det socialpædagogiske arbejde. Koncernledelsen har, jf. Byrådets beslutning, igangsat projekt Det samlende borgerforløb, som skal sikre et sammenhængende forløb for borgeren og reducere mængden af dobbeltarbejde i kommunens sagsbehandling gennem øget samarbejde. Projektet starter med en analyseopgave, som er sendt i udbud i juni Fremadrettet vil centrene have følgende fokusområder

44 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Center for Særlig Social Indsats Sagsbehandleren og borgeren udarbejder sammen en handleplan og sætter mål for, hvad borgeren skal have ud af den kommunale indsats. Fremover skal et af målene altid være, at borgerens økonomiske situation er stabil så borgeren får/fastholder sin bolig. Således sikrer Center for Særligt Social Indsats, at det socialpædagogiske samarbejde med borgeren har dette fokus. Derudover vil Center for Særligt Social Indsats have fokus på, at de socialpædagogiske medarbejdere har tilstrækkelig viden om principperne bag Housing First, den lovgivning, som regulerer området og den sagsbehandlingspraksis, som findes i de andre centre Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Medarbejderne skal opnå mere viden om målgruppens kompleksitet (psykiatri og misbrug). Center for Borgerservice, IT og Digitalisering vil desuden vurdere, som tildelingskriterierne og sagsbehandlingspraksis for 25 % boliger fungerer optimalt i forhold til Housing Firsttilgangen Center for Job og Uddannelse Vil vurdere praksis omkring bevilling af indskudslån og enkeltydelser i forhold til at sikre helhed for borgeren - herunder om 81a i Lov om Aktiv Socialpolitik kan tages i anvendelse. Lov om Aktiv Socialpolitik 81a giver mulighed for, at kommunen, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, kan give udsættelsestruede borgere hjælp til betaling af restancer og til løbende betaling af husleje i en tidsafgrænset periode. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Centrene Særlig Social Indsats, Job og Uddannelse og Borgerservice, IT og Digitalisering indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Socialudvalget den Orientering foretaget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Sagen udsat.

45 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Opfordringer fra Handicaprådet - til Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7178 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Handicaprådet afholdt i samarbejde med Danske Handicaporganisationer den 26. marts 2015 et debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør Kommune. Formålet med temamødet var at sætte ord og konkrete handlinger på Helsingør Kommunes Handicappolitik. Mødet indeholdt både oplæg fra repræsentanter fra fagudvalgene, gruppearbejde og debat i plenum. Repræsentanterne fra udvalgene gav i begyndelsen 3 konkrete bud på udmøntning af handicappolitikken inden for hver deres områder. Ved mødets afslutning var en række papkort med idéer og input placeret på plancher svarende til de forskellige udvalg. I denne sag får I jeres udvalgs bruttoliste fra debatmødet alle de kort, der var placeret på netop dette udvalgs planche. Handicaprådet har efterfølgende arbejdet med materialet fra mødet. Arbejdet har mundet ud i en række anbefalinger og opfordringer til de enkelte udvalg. Det er disse anbefalinger og opfordringer, der præsenteres i dette dagsordenspunkt. Præsentationen sker med henblik på, at udvalget beslutter at arbejde videre i overensstemmelse med anbefalingerne fra Handicaprådet. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Ved debatmødet den 26. marts 2015 var alle kommunalbestyrelsens fagudvalg repræsenteret i et panel. Udvalgets repræsentant fik indledningsvist 3 minutter til at fortælle om sine eller udvalgets visioner for arbejdet på handicapområdet i indeværende byrådsperiode. Oplægget skulle rundes af med 3 konkrete forslag til initiativer inden for udvalgets ressortområde. Herefter fulgte et gruppearbejde blandt de fremmødte. De fremmødte var dels medlemmer af Danske Handicapforeningers medlemsforeningers bestyrelser og dels repræsentanter fra kommunens administrative ledelse. Gruppearbejdet mundede ud i en række forslag m.v., der på papkort blev placeret på plancher, svarende til de forskellige udvalg. Herefter fulgte en debat med afsæt i nogle af disse forslag og bemærkninger, der fremgik af papkortene.

46 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 46 Bruttolisten af forslag og idéer på papkort, er for Beskæftigelsesudvalgets vedkommende gengivet neden for. Det bemærkes, at der her er tale om uredigerede udsagn og ikke udtryk for Handicaprådets holdninger. Den uredigerede bruttoliste, bestående af forlag og idéer på papkort, inden for Beskæftigelsesudvalgets område: Guidet rundtur i erhvervslivet samt kulturinstitutioner for medlemmer af Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget med Handicaprådet som guider Gerne flere praktiske job til fysisk handicappede (f.eks. Bredegård, som bliver reduceret (for synshandicappede) Repræsentanter fra hvert udvalg skal på guidet tur på områderne: Kultur, Fritid, Idræt, virksomheder m.v. Beskyttet beskæftigelse dyrk de gode historier og brug dem aktivt i jeres arbejde. Se muligheder og ikke begrænsninger. Pas på med kun at samle flokken Lave særlige arbejdspladser i stedet for beskyttede værksteder Hvad kan man gøre for de handicappede, der er endt på kontanthjælp Enkelte kort fra debatmødet kunne ikke placeres på ét eller flere udvalg. Ét af de kort havde påskriften det som er godt for handicappede, er godt for alle. En væsentlig pointe i den sammenhæng er, at der som udgangspunkt ikke nødvendigvis kommer nogen til skade, når der tages højde for de særlige udfordringer, som handicappede møder. Det gælder såvel i forhold til traditionel fysisk tilgængelighed, som i forhold til tilgængelighed i bredere forstand. På baggrund af input og tilbagemeldinger fra debatmødet, har Handicaprådet valgt selv at arbejde konkret videre med at gennemføre de fra mange sider efterlyste guidede ture inden for blandt andet beskæftigelse, kultur og adgang i vid forstand. Handicaprådet har også valgt at arbejde videre med at udvikle kontakt og dialog med såvel administration som politisk niveau. Konkrete anbefalinger og opfordringer til Beskæftigelsesudvalget Handicaprådet har på baggrund af input fra mødet og egne erfaringer følgende anbefalinger eller opfordringer til Beskæftigelsesudvalget i forhold til det fremadrettede arbejde inden for handicapområdet i Helsingør Kommune. Udvalget opfordres til at: Have fokus på flere rigtige job til mennesker med handicap/særlige udfordringer Hvad kan man gøre for de handicappede, der er endt på kontanthjælp. Deltage i tæt samarbejde med repræsentanter fra Handicaprådet med henblik på at se muligheder, frem for begrænsninger i forhold til beskæftigelse. Deltage i øjenåbner/tilgængelighedsrundtur med repræsentanter fra Handicaprådet og andre Handicaprådet er generelt meget optaget af at få mulighed for at yde rådgivning og vejledning til kommunalbestyrelsen og fagudvalgene. Handicaprådet opfordrer udvalg og administration til at inddrage den viden, der er tilgængelig i Handicaprådet på et tidligere tidspunkt i sagsbehandlingen, end det normalt sker.

47 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 47 På den måde kan der tages højde for eventuelle forhold af særlige betydning for mennesker med handicap på et tidspunkt, hvor det stadig er muligt at drage fordel af den viden. Handicaprådet opfordrer derfor også udvalg og administration til at give feed-back på høringssvar. På den måde er der mulighed for at udvikle samarbejdet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Handicaprådet indstiller, at udvalget beslutter at arbejde videre i overensstemmelse med opfordringerne fra Handicaprådet. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Sagen udsat.

48 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27558 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Udbud i Center for Ejendomme orientering Økonomi og Ejendomme Hvert kvt. Temamøde med Integrationsrådet om beskæftigelse Job og Uddannelse Orientering om vedtaget budget Økonomi og Ejendomme Uddannelsesforberedende indsats i Jobcentret Job og Uddannelse Årligt møde mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget Kultur, Idræt og Byudvikling Primo 2016 Tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i KKR Job og Uddannelse Primo 2016 Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Primo 2016 Oversigt over aktivitetsparate borgere i Helsingør Kommune - orientering Job og Uddannelse Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Flygtningeprojekt Job og Uddannelse Ejendomme til midlertidig placering af flygtninge Helsingør Kommunes indsats overfor krigsveteraner Job og Uddannelse Job og Uddannelse Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den

49 Beskæftigelsesudvalget Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Nye sager Mødedato Side 49 Beskæftigelsesudvalget bad Center for Job og Uddannelse om at komme med et bud på håndtering af de administrative konsekvenser ved visitation af flygtninge som jobparate. Beskæftigelsesudvalget beder også centeret om at rejse de it-mæssige udfordringer for jobparate flygtninge overfor de relevante statslige instanser og i den forbindelse overveje, om det er relevant at benytte udfordringsretten i den sammenhæng Ikke datofastsat. Status på omfanget og indsatsen i forhold til personer med lettere psykiske lidelser på sygedagpenge (jf. beslutning i punkt nr. 10. på dagsordenen) Ikke datofastsat. Refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet (jf. beslutning i punkt nr. 13. på dagsordenen). 25. november 2015.

50 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/27943 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Betina Svinggaard, Duygu A. Ngotho Philip Læborg (C) orienterede udvalget om, at Københavns Kommune er påbegyndt en beskæftigelsesindsats, hvor de er ude på virksomhederne og at Furesø Kommune har udviklet en app for ledige på sygedagpenge. Philip Læborg opfordrede administrationen til at undersøge disse initiativer nærmere.

51 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 51 Bilagsliste 2. Proces for en eventuel justering af Helsingør Kommunes Vision Status på 10 Visionsmål, primo 2015 (239766/15) 4. Flygtninge - status på den samlede indsats i Helsingør Kommune - orientering 1. Faktaark fra KL - Rådighedsbeløb (237247/15) 2. Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober 2015 (243480/15) 5. Arrangement om foreninger, frivillige og flygtninge - orientering 1. Invitation Helsingør tager imod flygtninge (227183/15) 2. Idemarked - opsamling til fagudvalg.docx (261919/15) 12. Opfølgning på beskæftigelsesudvalgets studietur Dansk presentation 6-timmars Martin.Banck Toyota.pdf (261085/15) 13. Første drøftelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet 1. Refusionstrappe (245013/15) 14. Samarbejde mellem centre om Housing First - orientering 1. Pelles vej (228482/15)

52 Bilag: 2.1. Status på 10 Visionsmål, primo 2015 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. oktober Kl. 17:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

53 27. maj 2015 Center for Økonomi og Ejendomme Mdv11 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål Primo 2015 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Ejendomme. Resultatet er klar 1. april. Ultimo januar og primo februar indhenter Center for Økonomi og Ejendomme tal fra de øvrige centre. Herefter følger en proces med forædling af tallene, så de er i overensstemmelse med det format, der bruges i statussen, i samarbejde med centrene. Nogle centre har også brug for sparring omkring, hvordan man kan måle omfanget og resultatet af den tidlige og forebyggende indsats. Data vedrørende beskæftigelse er desværre forsinket hos Danmarks Statistik, hvorfor tal vedr. antallet af familier (mål 5) og antallet af beskæftigede i turismerelaterede erhverv (mål 7) ikke indgår i denne status. Tallene forventes klar ultimo maj 2015, hvor de vil blive eftersendt og statussen opdateret. Mål 1: Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en ekstern spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens egne borgere. Her bliver de spurgt til deres opfattelse af Helsingør Kommune som bosætningskommune. På en skala fra 0 til 100 fordeler svarene sig således: Medio 2011 Medio 2013 Primo 2015 Score Score Score "Det er et godt sted at bo" (egne borgere) "Kommunen har et godt omdømme" (egne borgere) Svarene viser, at der er sket en fortsat stigning i borgernes opfattelse af Helsingør Kommune som et godt sted at bo og af kommunens omdømme. Generelt er de ældre lidt mere positive end de yngre, men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk signifikant. 1

54 Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en omdømmeanalyse i form af en ekstern spørgeskemaundersøgelse samt en effekt- og evalueringsmåling af kommunens kulturtiltag. I denne undersøgelse bliver borgere i resten af Region Hovedstaden spurgt til deres opfattelse af Helsingør Kommune som bosætningskommune. I forhold til spørgsmålene om Helsingør Kommune som et godt sted at bo fordeler svarene sig således: Region Hovedstaden København Region Hovedstaden København Borgere i Hvordan oplever du, helt overordnet, Helsingør Kommune som et sted at bo og leve? Andel som svarede "Meget attraktivt" eller "Attraktivt" 45,1 47,0 46,9 39,5 Hvis du skulle flytte, vil du så overveje at flytte til Helsingør? Andel som svarede "Ja helt sikkert" eller "Ja, det er en mulighed" 9,5 10,8 9,3 8,9 Generelt er svarene uændret, siden sidst undersøgelsen blev gennemført. Umiddelbart viser svarene et fald blandt borgerne i København, men da antallet af besvarelser i denne gruppe er relativt lavt (ca. 100), er usikkerheden på tallene for stor til, at faldet er statistisk signifikant. Det vil sige, at faldet blot kan være et udtryk for en tilfældig variation. Mål 2: 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunen Medio 2012 svarede 34 % af de adspurgte, at de var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet. Medio 2013 var denne andel steget til 39 %. Helsingør Kommunes interne måling af erhvervsklimaet i kommunen gennemføres ikke længere, og der er derfor ikke nye tal for Der er derfor behov for, at der vedtages et nyt mål. 2

55 Mål 3: Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder En del af kommunens centre samarbejder med grupper af frivillige. Udviklingen i antallet af frivillige kan ses i denne tabel: Center Område Frivillige Primo 2013 Frivillige Primo 2014 Frivillige Primo 2015 Kultur, Idræt og Byudvikling Biblioteket Kulturværftet og Toldkammeret Kulturhuset Bølgen Museer Agenda Medborgerskab Idræt og Fritid Sundhed og Omsorg Plejehjemmene Hamlet Sundhed Særlig Social Indsats Børn, Unge og Familier Borgerservice, It og Digitalisering Dagtilbud og Skoler Skolerne Helsingør Kommune i alt Antallet af frivillige er altså steget med 438 fra 2013 til 2015, hvilket svarer til 73 %. En tredjedel af stigningen stammer fra Center for Særlig Social Indsats, der i løbet af 2014 er begyndt at engagere borgere fra SSI s tilbud som frivillige og også er begyndt at bruge frivillige udefra. En anden tredjedel stammer fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, hvor især Museerne og Idræt og Fritid (Kronborgstafetten) oplevede en stigning i antallet af frivillige. 25 % af stigningen kommer fra skoleområdet under Center for Dagtilbud og Skoelr. 3

56 Mål 4: År for år et stigende antal partnerskaber mellem kommunen og virksomheder En del af kommunens centre har indgået aftaler om partnerskaber med eksterne. Partnerskaber defineres som et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og én eller flere eksterne parter om i fællesskab at styrke og udvikle områder inden for et fælles interessefelt. Der er fokus på partnerskaber, hvor Helsingør Kommune arbejder sammen med eksterne virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller foreninger om et fælles mål og opnår resultater, som den enkelte ikke alene vil kunne opnå. Partnerskabet bringer aktører og interessenter sammen for i fællesskab at synliggøre potentialer og styrke ressourcerne til at løse konkrete udfordringer eller udvikle nye løsninger, produkter og services. Som det kan ses i tabellen nedenfor, er der en stigning i antallet af partnerskaber mellem kommunen og eksterne: Center Kultur, Idræt og Byudvikling Sundhed og Omsorg Særlig Social Indsats Børn, Unge og Familier Borgerservice, It og Digitalisering Erhverv, Politik og Organisation Job og Uddannelse Dagtilbud og Skoler Teknik, Miljø og Klima Økonomi og Ejendomme I alt 84* Center for Kultur, Idræt og Byudvikling står stadig for langt størstedelen af partnerskaberne, men Center for Særlig Social Indsats og Center for Børn, Unge og Familier er for alvor kommet i gang med indsatsen på området. 4

57 Fra 2014 og frem kan partnerskaberne deles op på forskellige typer. Partnerskaber med: Virksomheder Sportsklubber/ boligorganisationer 9 16 Kommuner/regioner/stat/styrelser/ EU/uddannelsesinstitutioner Offentlige initiativer (f.eks. Væksthuset) selskaber og andre kommunale fællesskaber 1 0 Private om praktikpladser 0 0 Interesseorganisationer Øvrige I alt 84* *I 2013 var det antallet af partnerskaber, som blev opgjort. Fra 2014 og frem opgøres antallet af partnere. Partnere der indgår i flere partnerskaber med kommunen, tælles kun med én gang. Mål 5: 800 nye familier til kommunen På Koncernledelsens møde d. 24. november 2014 blev det besluttet at ændre definitionen af en familie fra en parfamilie eller enlig med mindst ét barn til et par, hvoraf som minimum den ene er i aldersgruppen år, og hvor begge er i beskæftigelse på opgørelsestidspunktet. I den ændrede definition er der intet krav om, at parret skal have børn. Denne nye definition betyder, at der fremover vil være 1 års forsinkelse på opgørelserne, pga. Danmarks Statistiks længere leveringstid på beskæftigelsesdata. Som det ses af tabellen nedenfor, er der sket et fald i antallet af par siden Pr. 1. januar var der ifølge Danmarks Statistik følgende antal familier bosat i Helsingør Kommune: 1. januar januar januar 2014 Ændring siden 2012 Par uden børn Par med børn I alt *For børn af fraskilte forældre gælder det, at de tæller med i den kommune og derved familie, hvor de har folkeregisteradresse. 5

58 Mål 6: årlige museumsbesøg samt hotelovernatninger Antallet af museumsbesøg på museumsbesøg i Helsingør Kommune : Besøgende 2012 Besøgende 2013 Besøgende 2014 Ændring siden 2012 Helsingør Kommunes Museer Heraf Helsingør Bymuseum Værftsmuseet Flynderupgård museet* Skibsklarergaarden Kronborg Slot Handels- og Søfartsmuseet/ M/S Museet for Søfart Øresundsakvariet Danmarks Tekniske Museum Antal museumsbesøg * Frilandskulturcentret er langt ind under Flynderupgård museet fra Antallet af årlige museumsbesøg er steget med besøg fra 2012 til 2014, hvilket svarer til 31 %. Stigningen er primært drevet af M/S Museet for Søfart, som åbnede 1. oktober 2013, og som har tiltrukket mange besøgende. Målet om årlige museumsbesøg er altså nået, og der er grundlag for en revurdering af målet fra 2016 og frem. Antallet af overnatninger på hoteller (foretaget af en samlet gruppe forretningsrejsende) i Helsingør Kommune fås fra Wonderful Copenhagen Antal overnatninger Tallene for 2012 og 2013 afviger en smule fra tidligere års status på visionsmålene, hvilket skyldes en anden periodisering af besøgene. Målet på overnatninger var baseret på en optælling af antal overnatninger i 2010, hvor der var ca overnatninger. Målet er altså nået, og der er grundlag for en revurdering af målet fra 2016 og frem. 6

59 Mål 7: Skabe minimum 350 nye ordinære arbejdspladser i turismerelaterede erhverv Opgørelsesmetoden for antallet af beskæftigede i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune er ændret siden sidste års status på visionsmålene for at sikre overensstemmelse mellem statussen og det oplæg, som ligger til grund for kommunens turismestrategi. Tallene for 2011 og 2012 følger den reviderede definition, dvs. der er fuld sammenlignelighed mellem årene. Ultimo november 2011 Ultimo november 2012 Ultimo november 2013 Ændring siden 2011 Branche G: Handel Branche I: Hoteller og Restauranter I alt Der er altså skabt knapt 200 ud af 350 arbejdspladser i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune. 7

60 Mål 8: Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed Danmarks Statistik anvender en skala fra 10 til 70 til at klassificere befolkningens højeste gennemførte uddannelse, hvor 10 er grundskole og 70 er en forskeruddannelse jf. boksen nedenfor. På denne skala var det gennemsnitlige uddannelsesniveau: 1. januar januar januar 2014 Pct. stigning siden 2012 Helsingør Kommune 31,30 31,43 31,61 1,00 % Nordsjælland 33,53 33,68 33,84 0,90 % Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune ligger fortsat under niveauet i Nordsjælland som helhed, men niveauet i Helsingør er halet en anelse ind på niveauet i Nordsjælland som helhed. Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune ligger altså et sted mellem 25 erhvervsgymnasiale uddannelser og 35 erhvervsuddannelser. "Nordsjælland" er her defineret som kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, dvs. kommunerne, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Danmarks Statistiks skala for uddannelsesniveau: 10 GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 70 FORSKERUDDANNELSER 8

61 Mål 9: 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en ekstern spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens egne borgere, hvor de bl.a. bliver spurgt om adgangen til, tilfredsheden med og deres anvendelse af kommunens muligheder. I 2011, 2013 og 2015 fordelte svarene fra kommunens egne borgere sig således: Score Score Score "Der er mange gode kulturtilbud "Der er attraktivt byliv i kommunen "Der er gode naturområder/rekreative områder" 87 Ikke målt 94 "Vi har et livligt foreningsliv" 66 Ikke målt 74 Svarene viser, at der er sket en fortsat stigning i borgernes opfattelse af kommunen som et levende sted. Generelt er de ældre lidt mere positive end de yngre, men forskellen er ikke stor nok til at være statistisk signifikant. Mål 10: Stigende investeringer i forebyggende/tidligere indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne (målt i opfølgende evalueringer) Center for Sundhed og Omsorg Mål 10.1: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 250 nye brugere skal deltage i projektet Den aktiverende hjemmepleje, og at disse efterfølgende får reduceret deres visiterede tid med 10 %. I 2013 deltog 200 brugere i projektet. I 2014 var dette tal steget til 222 brugere. Umiddelbart efter ophør af forløbet var 52 af de 222 borgere blevet helt selvhjulpne og yderligere 119 borgere havde fået reduceret deres visiterede tid med 33 % i gennemsnit. 9

62 Mål 10.2: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 60 % gennemfører et nyudviklet livstilskursus for familier. Målet med kurset er, at familierne oplever bl.a. øget fysisk aktivitet for familien som helhed, mere energi i hverdagen, øget samvær med børnene omkring bevægelse og natur, større viden om sund livsstil, større handlekraft til at omsætte viden til hverdagen og bedre selvvurderet helbred. 1. kursusstart var august 2013, og 50 % af deltagerne gennemførte kurset, hvilket knapt opfylder målet. De efterfølgende kurser, der er startet i hhv. marts og november 2014, er endnu ikke afsluttet. Mål 10.3: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at Men s Health Week gennemføres med succes. Kampagneugen Men s Health Week 2014 blev gennemført i samarbejde med 3 patientforeninger og Frivilligcenter Helsingør. Målet var at gennemføre 4 aktiviteter med sundhedstjek. Sundhedstjekkene handlede om måling af blodtryk, blodsukker og kulilte. Tre aktiviteter foregik på virksomheder og én aktivitet i Toldkammeret. Målgruppen var kortuddannede enlige mænd i alderen år. Status er, at alle aktiviteter er gennemført, og ca. 100 mænd i målgruppen deltog. Målet er således opnået. Mål 10.4: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle angst og depression udvikles og opfylder følgende succeskriterier: at der uddannes instruktører at der gennemføres minimum ét kursus inkl. kontrolgruppe inden udgangen af 2013 at der undgås frafald på kurset at deltagerne vurderer dem bedre i stand til at tackle hverdagen og deres symptomer på angst og/eller depression stor deltagertilfredshed Status ultimo 2014 er: 6 frivillige instruktører er blevet uddannet i at afholde angst og depressionskurser. Dvs. målet er nået. I 2013 blev der afholdt et kursus i angst og depression inkl. en kontrolgruppe. Dvs. målet er nået. Der er i 2014 afholdt 3 angst og depressionskurser i samarbejde med Fredensborg Kommune. 10

63 Frafald forebygges ved, at kursisterne kontaktes efter første kursusgang, og ved at der afholdes en forsamtale inden kursusstart, hvor det afklares sammen med borgeren, om et angst og depressionskursus er det rette tilbud for borgeren. Derudover sendes et evalueringsskema til alle deltagere - ét der er udformet til borgere, der har deltaget på færre end 3 moduler, og ét skema udformet til borgere der har deltaget på 4 eller flere moduler. Frafaldsprocenten på kurset er 21 %. Jf. Komiteen for Sundhedsoplysning er frafaldet lavest på Lær at tackle angst og depression ift. andre Lær at tackle -kurser (Kroniske smerter, kronisk sygdom). Fra 2015 vil Komiteen for Sundhedsoplysning levere rapporter, hvor der kan dannes et overblik over, hvordan deltagerne vurderer sig i bedre stand til at tackle hverdagen og deres symptomer på angst og/eller depression samt deltagertilfredshed. Dvs. den mere effektmæssige evaluering af kurserne er endnu ikke gennemført. Mål 10.5: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle job og sygdom udvikles. Center for Sundhed og Omsorg er i et samarbejde med Fredensborg Kommune og Center for Job og Uddannelse Helsingør gået i gang med at iværksætte Lær at tackle job og sygdom. Det første kursus vil blive afholdt i starten af 2015, inkl. kontrolgruppe. Det vil sige, at målet om at udvikle uddannelsen er opnået. 1. kursus begyndte i februar Der er uddannet to instruktører i Job og sygdom i august Fra august 2013-april 2014 er der foretaget en pilotafprøvning af Lær at tackle job og sygdom. COWI har foretaget en procesevaluering af pilotafprøvningen. Mål 10.6: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at udvikle en række forløbsprogrammer for kronisk sygdom, med følgende succeskriterier: At gennemføre 130 patientforløb indenfor diagnoserne Type-2-diabetes, KOL, Hjertekar-sygdomme og Kræft i 2014 At gennemføre 36 patientforløb for borgere med en kræftdiagnose i 2014 At etablere en åben KOL-rådgivning i Sundhedshuset i Murergade At understøtte og fastholde livsstilsændringer hos borgere med kronisk sygdom At udvikle og pilotteste Region Hovedstadens forløbsprogram for lænd-ryg-lidelser Status på forløbsprogrammerne er: Målet om at gennemføre 130 patientforløb indenfor Type-2-diabetes, KOL, Hjerte-karsygdomme og Kræft i 2014 er opnået. Målet om at gennemføre 36 patientforløb for borgere med en kræftdiagnose i 2014 er delvist opnået med 20 kræftrehabiliteringsforløb i Der har ikke været det tilstrækkelige antal 11

64 lægehenvisninger til at opfylde målet. Der er igangsat en række informationstiltag over for almen praksis og hospitaler med det resultat, at der nu er venteliste til det kommende kræftrehabiliteringsforløb, der starter i begyndelsen af Målet om at etablere en åben KOL-rådgivning er delvist opfyldt. Den 26. februar 2014 blev der etableret en tværsektoriel Åben KOL-rådgivning i Sundhedshuset, Muregade. Rådgivningen var bemandet med fagpersonale fra Helsingør Kommune og Nordsjællands Hospital. Styregruppen for fælles sundhedshus i Helsingør besluttede på møde i juli 2014 at lukke Rådgivningen. Baggrunden for beslutningen var en midtvejsevaluering, der viste, at fremmødet havde været meget varierende og ikke modsvarede de indsatte ressourcer. Målet om at understøtte og fastholde livsstilsændringer hos borgere med kronisk sygdom er delvist opfyldt. Størsteparten af borgerne med kronisk sygdom, der gennemfører et 12 ugers rehabiliteringsforløb, opnår et øget fysisk funktionsniveau samt en ændret livsstil. For at fastholde borgerens resultater efter forløbets afslutning er der igangsat en række initiativer i samarbejde med lokale foreninger og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling: Fodboldfitness, floorball, KOL-netværk, klippekort til opfølgende træning, instruktion om selvtræning m.m. Der er planlagt afholdt et møde i begyndelsen af 2015 med relevante samarbejdspartnere (lokale foreninger) og relevante centre med henblik på en yderligere styrkelse af fastholdelsesinitiativer over for borgere med kronisk sygdom. Målet om at udvikle og pilotteste forløbsprogram for lænde-ryg-lidelser er delvist opfyldt. Udviklingen af den kommunale del af forløbsprogrammet er igangsat i samarbejde med almen praksis og hospital. Det færdige koncept var klar til pilotafprøvning 1. april Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Mål 10.7: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål at give borgerne et overblik over løbestier, legepladser m.v. i kommunen. Oversigten indgår i Friluftsguiden, som laves i samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Friluftsguiden blev publiceret i

65 Center for Særlig Social Indsats Mål 10.8: Helsingung, som er et tilbud om Rusmiddelvejledning for unge under 25 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med tilbuddet er at: Helsingung øger antallet af unge og forældre, som modtager rådgivning og behandling Andelen af unge, som reducerer eller stopper deres forbrug af alkohol/stoffer efter endt behandling, øges. Andelen af forældre, som føler sig hørt, forstået og hjulpet af rådgivningen, øges mål 2020 mål Unge, der har fået rådgivning/behandling Unge, som har reduceret eller stoppet deres forbrug af alkohol/stoffer Forældre, der har fået rådgivning Forældre, der føler sig hjulpet (hørt, forstået) af rådgivningen Mål 10.9: Yngretilbuddet på Aktivitetshuset Springvandet, som er et kulturelt tilbud for psykisk syge borgere under 55 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med tilbuddet er at: Antallet af unge (<35), som afslutter forløb i gruppebaseret socialpædagogisk støtte, øges. Antallet af borgere fra aktivitets- og samværstilbuddet (<55), som kommer i uddannelse eller en form for beskæftigelse, øges mål Unge, som har været indskrevet i yngregruppe ( 85) Unge, som har afsluttet yngreforløb ( 85) Borgere (<55), som pt. er indskrevet i aktivitets- og samværstilbud ( 104) Borgere (<55) fra aktivitets- og samværstilbud ( 104), som kommer videre til beskæftigelse eller uddannelse

66 Mål 10.10: Sundhedsplanerne i Klubben og Sundhedsprojekt Ellehammersvej indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at udvikle sundhedsplaner til alle borgere, som måtte ønske det. Indsats/Antal mål Udarbejdede sundhedsplaner Mål 10.11: Den opsøgende indsats (SKP-teamet), som har til formål at fastholde borgere i egen bolig, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at fastholde antallet af borgere, hvor indsatsen afsluttes mål Antal borgere, som SKP-teamet samarbejder med Heraf nye borgere Heraf borgere, hvor indsatsen er afsluttet Mål 10.12: Tandprojektet i Klubben, som blev oprettet i 2013, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet er at tilbyde tandbehandling til alle brugere af Klubben, som måtte ønske det mål Antal borgere, som har fået deres tænder behandlet

67 Mål 10.13: Indsatsen for hjemløse i Helsingør Kommune indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målene med indsatsen er: Antallet af hjemløse reduceres (reduktion med mindst 25 % i 2020, jf. Regeringens 2020-mål) Andelen af borgere, der vender tilbage til et herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter udskrivning til egen bolig, reduceres (max 20 % i 2020) mål Antal hjemløse Andel hjemløse, som vender tilbage til forsorgshjem inden et år 2020 Mål 10.14: Helsingør Kommunes behandlingstilbud for stofmisbrug indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. Målet med tilbuddet er at andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduktion i misbruget, øges til minimum 50 % (jf. Regeringens 2020-mål) Andel borgere, som afslutter behandlingsforløb som stoffri eller med reduktion i misbrug mål % Mål 10.15: Center for Særlig Social Indsats ønsker at øge antallet af medarbejdere med erfaringsbaggrund mål Antal af medarbejdere med erfaringsbaggrund

68 Center for Borgerservice, It og Digitalisering Mål 10.16: Center for Borgerservice, It og Digitalisering har som mål, at antallet af effektive udsættelser skal reduceres med 5 % i forhold til antallet for Antal effektive udsættelser Center for Job og Uddannelse Mål 10.17: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 25 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner I 2013 var det tal steget til personer, og i 2014 faldt tallet til personer. Faldet fra 2012 til 2014 svarer til 17,3 % Mål 10.18: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 8 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner 866. I 2013 var det tal faldet til 782, og i 2014 var det faldet yderligere til 767 personer. Faldet fra 2012 til 2014 svarer til 11,4 %. Center for Dagtilbud og Skoler Mål 10.19: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at antallet af børn underretninger på børn skal reduceres. I 2012 blev der modtaget 700 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var 5,3 %. I 2013 blev der modtaget 622 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var faldet til 4,8 %. I 2014 blev der modtaget 576 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var faldet til 4,4 %. 16

69 Mål 10.20: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at andelen af børn i fokuseret sprogindsats ved 3- og 5-årsmålingerne skal reduceres. I 2012 var andelen af 3-årige i fokuseret sprogindsats 6 %. I 2013 var andelen steget til 12 %, og i 2014 var den faldet lidt igen til 8,7 %. I 2012 var andelen af 5-årige i fokuseret sprogindsats 9 %. I 2013 var andelen steget til 9,6 %, og i 2014 var den steget yderligere til 10,0 %. Center for Dagtilbud og Skoler bemærker, at 2013 var første år, hvor samtlige 3-årige blev sprogvurderet, og at andelen i 2012 og 2013 hhv ikke umiddelbart er sammenlignelige. Landsgennemsnittet for 3-årige i fokuseret sprogindsats er 10 %. Center for Teknik, Miljø og Klima Mål 10.21: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at der udvikles en app og en hjemmeside til at indberette hændelser som f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte m.m. Status ultimo 2014 var, at disse forventedes lanceret ultimo Mål 10.22: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres væsentligt, og at der skal være nul døde Tilskadekomne i trafikken Dræbte

70 Center for Børn, Unge og Familier Mål 10.23: Center for Børn, Unge og Familier har fokus på sprog og læring i alle sammenhænge med børn (0-18 år). Målet er, at børn og unge tilknyttet Dag- og Døgnssøjlerne viser større interesse for at deltage i danskundervisningen, læser bedre og trives bedre i skolen og i dagtilbud. Konkret følges effekten via stikprøveundersøgelser fra den kommunale læsetest og gennem spørgeskemaundersøgelser blandt dansklærere og pædagoger. Der foreligger endnu ikke tal på området. Mål 10.24: Center for Børn, Unge og Familier har som mål, at antallet af 0-2-årige, som visiteres til foranstaltninger jf. 52, skal falde. 1. januar 2015 havde 19 børn i aldersgruppen modtaget foranstaltninger i henhold til 52, hvilket svarer til 0,86 % af det samlede antal børn i den pågældende aldersgruppe. Målet er, at antallet af børn, der har modtaget foranstaltninger, skal falde med 3 i løbet af Mål 10.25: Center for Børn, Unge og Familier har som mål, at antallet af unge i aldersgruppen år, som anbringes, skal falde. 1. januar 2015 er 68 unge i aldersgruppen anbragt, hvilket svarer til 1,96 % af det samlede antal unge i den pågældende aldersgruppe. Målet er, at antallet af unge, der bliver anbragt, skal falde med 5 i løbet af