Taxibranchen er stadig et farligt erhverv

Transkript

1 Taxibranchen er stadig et farligt erhverv Tre unge mænd, som har været til fest i en by nær Aarhus, har ringet efter en taxi. Humøret er højt, men pengene er få. Ulrik Fredensborg, der er vognmand og taxifører for Aarhus taxi, er ude på en rutinekørsel. Et godt stykke uden for Aarhus Midtby stopper Ulrik taxien. De 150 kroner er brugt op. Så kan I ikke komme med længere, siger Ulrik. Trods indførelse af tv-overvågning i danske taxier har hver tiende taxifører oplevet vold under kørsel med kunder. Taxiførere udsættes ofte for vold i forbindelse med deres arbejde. To år efter tv-overvågningsreglen trådte i kraft, havde omkring hver tiende taxifører oplevet vold i deres arbejdstid. Af Morten Lindhardtsen & Therese Larsen På bagsædet er de tre mænd synligt utilfredse med taxiens pludselige stop inden slutdestinationen. Ulrik vurderer, at situationen er ved at komme ud af kontrol og trykker på alarmknappen under rattet. To af mændene stiger ud af taxien, mens de råber skældsord til Ulrik. På bagsædet sidder den sidste mand tilbage. Han insisterer på, at turen køres til ende. Ulrik holder fast i, at kunden skal forlade vognen, mens han holder øje med ham i bakspejlet. Vi har kun 150 kroner. Jeg vil køre jer så langt, som pengene rækker, derefter bliver I sat af. I bestemmer selv, om I vil med eller ej. Pludselig går kunden til angreb bagfra. Han prøver at nikke Ulrik en skalle fra bagsædet, men rammer ham ikke. I anden omgang stikker han ham flere knytnæveslag mod ansigtet, inden han

2 selv stiger ud af taxien. Med åben dør suser Ulrik væk. Wollenberg, direktør hos Dansk Taxi Råd. Tv-overvågning forebygger ikke alle voldshandlinger I taxibranchen er det ikke en sjældenhed, at taxiførerne bliver udsat for vold og overfald. En undersøgelse lavet af brancheorganisationen Dansk Taxi Råd viser, at hver tredje taxifører i løbet af deres karriere har stået over for en voldsmand. I juni 2010 blev loven om tv-overvågning i taxierne indført for at hjælpe taxiførerne og politiet med at forebygge voldshandlingerne og fange gerningsmændene. Undersøgelsen viser, at omkring hver tiende taxifører to år efter havde været udsat for vold eller overfald. Politiet er glade for billederne fra taxierne, som kan hjælpe med at opklare voldsepisoderne, men i branchen skønnes det, at tv-overvågningsreglen ikke er nok. Ifølge Trine Wollenberg kan det være nødvendigt at give tvovervågningsloven mere tid, før man kan se en målbar effekt. En amerikansk undersøgelse, publiceret i American Journal of Preventive Medicine, viser, at kameraer i alle taxier i San Francisco ikke har haft en gavnlig virkning på antallet af overfald og røverier. Mørketal dækker over overfald og trusler Hos politiet ser man ikke overfald og vold begået mod taxiførere som et udbredt problem. Politiet laver ikke statistikker over forbrydelser specifikt begået mod taxiførere. Det kan være en årsag til, at sikkerheden ikke er på den politiske dagsorden. Der er langt mellem anmeldelserne, men i branchen er det overordnede syn, at en stor del af hændelserne ikke bliver anmeldt. Vores indtryk er, at tvovervågningsreglen lægger en dæmper på nogle af konflikterne. Men ser vi koldt og kynisk på tallene, er der ingen mærkbare ændringer i forhold til før, den trådte i kraft, siger Trine Jeg kan ikke give et præcist tal, men jeg skønner, at antallet kan ganges med tre eller fire. Det, der kommer frem i medierne, er kun toppen af isbjerget, siger Per Ove Hansen, taxifører og hovedbestyrelsesmedlem i Taxachaufførernes Landsklub.

3 Henrik Walberg, taxifører i Aarhus, mener også, at der er en stor andel, som ikke anmelder vold til politiet. Han siger, at det enten er i frygt for, at voldsmanden ved, hvem de er og opsøger dem igen, eller at taxiførerne ikke ser hændelserne som et stort problem. Ulrik afleverer samme aften dataene fra overvågningskameraet til politiet. Dagen efter får Ulrik nyheden om, at de seneste optagelser fra kameraet i vognen var fire måneder gamle. Da der ikke var solide beviser for, hvem gerningsmanden var, blev han aldrig fanget. En tredje grund til ikke at anmelde kan være frygten for at genopleve episoden igen, mens man sidder på politistationen og bladrer forbryderalbummet igennem for at udpege gerningsmanden. Hvis man ikke tror på, at forbryderen bliver fanget, er der mange, der springer fra. Mange oplever en naturlig frygt ved, at skulle konfronteres med gerningsmanden igen. Eller det kan være ydmygende at stå ansigt til ansigt med manden, der overfaldt en, siger Martin Hammershøj Olesen, lektor i psykologi på Aarhus Universitet. Teknisk fejl lod gerningsmanden gå fri Passagerdøren er stadig åben, mens Ulrik suser væk fra stedet, hvor de tre mænd har overfaldet ham. Han kører direkte på skadestuen for at modtage behandling og aflægge forklaring. Efter overfaldet fik Ulrik Fredensborg installeret overvågningsudstyr i sin taxi. Det er med til at give ham tryghed, især når han kører om natten. Efter episoden købte Ulrik det bedste overvågningsudstyr på markedet. Tanken om at forbryderen stadig var på fri fod og at ende i samme situation uden beviser mod gerningsmanden, fik ham til at købe det bedste af det bedste.

4 Han kunne have solgt mig, hvad han ville og forlangt, hvad han ville, for jeg havde virkelig brug for at få noget tryghed med mig ud i vognen, siger Ulrik. krav er kommet som en konsekvens af mange mord og rovmord begået mod taxiførerne. Taxibranchen er ikke positivt stemt over for sikkerhedsglas i taxierne og synes, det er et meget drastisk tiltag. Volden har mere end personlige konsekvenser I Dansk Taxi Råds undersøgelse svarede 20% af alle taxiførere, der kører aften- og nattevagter, at de er utrygge på arbejdet. Hos danske vognmænd oplever man problemer med at rekruttere taxiførere, der vil køre i de mørke timer. På trods af at det er det tidspunkt, hvor der er flest penge at tjene på gaderne, vejer frygten i mange tilfælde tungere end den økonomiske gevinst. At det er svært at skaffe taxiførere til nattevagterne, er rigtig, rigtig ærgerligt rent samfundsmæssigt, da det er på det tidspunkt, borgerne typisk har brug for kørsel. Rent politisk bør man kigge på, hvilke tiltag man kan gøre for at bedre arbejdsbetingelserne for taxiførerne, siger Trine Wollenberg, Dansk Taxi Råd. Flere steder i udlandet er det blevet et lovkrav at skærme taxiføreren af med et skudsikkert sikkerhedsglas. Disse Omkring 50% af de opgaver vi udfører, er blandt andet med ældre borgere, skolebørn og handicappede. En glasvæg mellem borger og taxifører vil skabe en unødig barriere og skade den sociale funktion, taxiførerne også udfører, siger Trine Wollenberg. Halvering af voldssager på 10 år I Sverige har man tilbage i 2001 via en domsafgørelse ændret på, hvordan taxiførere bliver set på af loven. De svenske taxiførere kom til at høre ind under paragraffen, det vi populært kalder Vold mod tjenestemand i funktion, som i straffeloven hedder 119. Kim Møller, lektor i kriminologi på Aalborg Universitet, forklarer: Straffelovens princip er, at man via løfte om strenge straffe kan forebygge, at folk begår kriminalitet. Og på den måde kan 119 måske hjælpe. Men man skal huske på, at folk, der allerede er i den situation, hvor de er så ophidsede, at de tyer til

5 vold, måske ikke tænker så meget over konsekvenserne af deres handlinger, siger han. En rapport fra 2011 lavet af svenske TYA (Nævnet for arbejdsmiljø i transportfag) belyste de nye forhold i Sverige. Den viste, at antallet af voldshændelser var mere end halveret og konkluderede, at lovændringen havde haft stor indflydelse på halveringen. Hvis den svenske model har vist sig at være så effektiv, som TYAs rapport viser, og at antallet af overfald på taxiførerne dermed blev halveret, så synes jeg, at det er noget, vi bør overveje at kopiere herhjemme, siger Kim Møller. Lovforslag dømt ude Dansk Taxi Råd har søgt politisk opbakning hos Trine Bramsen, retsordfører (S), for at få samme lovændring indført i Danmark. Vi kommer ikke til at lave særregler for taxiførere. Formålet med loven skal være at forhindre ulykker, men det er vi ikke sikre på, at den vil gøre, med det vidensgrundlag vi har i Danmark, siger Trine Bramsen. Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet, forklarer, at 119 i straffeloven omfatter dem, der arbejder i offentlig tjeneste. I en dom tilbage i 2002 blev det gennem dom afgjort, at en buschauffør, som var blevet overfaldet under arbejdet, netop hørte ind under 119. Hvis taxiførere skal høre ind under 119, er den ene vej at gøre det gennem retspraksis. Det er dog højst usandsynligt, at det vil ske. Jeg tror, at det skal ske gennem en lovændring, hvilket gør det til et politisk område, siger Trine Baumbach. Tom Behnke, retsordfører (KF), mener, at taxiførere udfører en samfundspligtig opgave i forhold til at få infrastrukturen til at fungere. Omfanget af vold mod taxiførere er et problem, der skal gøres noget ved. I Sverige var det gennem domstolene, at lovpraksis blev ændret. Hvis domstolene ikke vil tage sagen op herhjemme, kan det være nødvendigt med en lovændring. Der er dog nok endnu nogle ting, taxibranchen selv kan gøre, siger Tom Behnke.

6 Flere mulige løsninger I taxibranchen er der flere løsninger til at afhjælpe problemet med vold og trusler. Alarmsystem med GPS skaber tryghed for taxiførerne. Og når de kommende taxiførere skal tage deres erhvervskørekort, er konflikthåndtering en del af uddannelsen. Det er ikke alle taxiuddannelser i landet, der tilbyder konflikthåndtering, da det ikke er lovpligtigt. På taxiuddannelsen UCplus, der holder til i København og Østjylland, er konflikthåndtering en del af undervisningen, hvor de kommende taxiførere bliver rustet til at håndtere eventuelle konflikter og afværge dem, før de opstår. I taxibranchen møder man irriterende kunder, som kan være svære at håndtere. Gennem vores undervisning ruster vi taxiførerne i at møde kunderne på en måde, så de ikke trapper konflikten op, men tværtimod trapper den ned, siger Dorthe Bastian, uddannelseschef på UCplus. Taxiførere er i risiko for at blive udsat for røverier, da de kører rundt med kontanter i vognene. En mulig løsning på dette problem kan være at gøre taxier kontantløse og indføre betaling med kreditkort eller måske endda gennem overførsler ved hjælp af mobiltelefoner. Trine Wollenberg fra Dansk Taxi Råd er ikke udelukkende positivt stemt over de forskellige løsningsforslag. Mange af vores kunder er ældre borgere, og ikke alle har kreditkort. Generelt kan vi klart se en stigning i antallet af kreditkortbetalinger, men vi vil helst ikke udelukke nogen fra at køre med vores vogne, siger hun. Stadig plads til forbedringer Selvom branchen har lavet tiltag for at forebygge vold og røverier, er det stadig et udbredt problem. En stor del af taxiførerne er utrygge, en endnu større del har oplevet trusler og vold på arbejdet. Taxiførere giver udtryk for, at tv-overvågningen giver dem en større tryghed. Men tallene viser, at vold, overfald og trusler stadig er et problem. Og der er enighed blandt taxibranchen og politikere om, at der stadig kan ske forbedringer. Ulrik Fredensborg er kommet sig godt oven på overfaldet, men det tog et stykke tid, før frygten forsvandt i lignende situationer. Resten af weekenden, hvor overfaldet skete, holdt Ulrik fri, men allerede

7 weekenden efter var han tilbage bag rattet. Den første tur varede kun et par timer, men han mente, at det var vigtigt at komme i gang igen. I dag føler jeg mig tryg ved at køre om natten, jeg er ikke nervøs for det. Men det er klart, at jeg ikke vil konfronteres med gerningsmanden igen. Jeg har det dårligt med at vide, at han ikke fik sin straf, siger Ulrik.