Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings.

Transkript

1 Modtager: Klimakommissionen RAPPORT Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark Rapport vedrørende landbrugets drivhusgasemissioner og produktionen af bioenergi Dato: 25. september 21 Sagsnr.: R-56 Ref: TDA Side 1/55 Kuldioxid ækvivalenter (Tg) Metan Lattergas Kulstofomsætning Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Troels Kristensen, John E. Hermansen og Nick Hutchings. Aarhus Universitet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet Blichers Allé 2, Box 5 DK-883 Tjele Tlf.: Fax:

2 Indholdsfortegnelse Side 2/55 SAMMENDRAG INDLEDNING REFERENCEFORLØB FOR DANSK LANDBRUG FORUDSÆTNINGER LANDBRUGETS ESTIMEREDE UDVIKLING EFFEKTER PÅ DRIVHUSGASUDLEDNINGEN TILTAG TIL REDUKTION AF LANDBRUGETS DRIVHUSGASUDLEDNING HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Køling af gylle i svinestalde Hurtig udslusning af gylle fra stalden Overdækning under lagring af fast gødning Overdækning under lagring af flydende gødning Gyllebehandling ved separation Gyllebehandling ved forsuring Biogasbehandling af gylle til kraftvarmeproduktion Afbrænding af husdyrgødning Udbringning NITRIFIKATIONSHÆMMERE HUSDYRENES FODRING Fodring af malkekøer Fodring af opdræt REDUCERET JORDBEARBEJDNING ÆNDRET AREALANVENDELSE PÅ LAVBUNDSAREALER Udtagning af lavbundsarealer og etablering af vådområder Høst af biomasse til energi på udtagne lavbundsarealer EFTER- OG MELLEMAFGRØDER BIOMASSE TIL ENERGI OG NON-FOOD FORMÅL Skovrejsning på landbrugsjorde Halm og affaldsprodukter til energiformål eller nedmuldning Energiafgrøder OPSUMMERING OG DISKUSSION FREMTIDSBILLEDE ÅR MÅLRETTET REDUKTION AF DRIVHUSGASUDLEDNINGEN MULIGHEDER FOR BIOENERGIPRODUKTION LANDBRUGETS DRIVHUSGASBALANCE OG BIOENERGIPRODUKTION ÅR DISKUSSION Mulige fremtidsbilleder for reduktion af drivhusgasudledningen Afledte effekter af forskellige fremtidsbilleder KONKLUSION LITTERATUR... 47

3 Side 3/55 Sammendrag Rapporten om Landbrugets drivhusgasemissioner og bioenergiproduktionen i Danmark er udarbejdet af Aarhus Universitet, og blev i februar 21 leveret til Klimakommissionen. I denne sammenhæng omfatter landbrugets udledning af drivhusgasser udledning af metan og lattergas, fratrukket kulstofbinding i jorden. Landbrugets CO 2-udledning fra energianvendelse indgår således ikke, idet dette behandles særskilt i Klimakommissionens arbejde. For uddybende opgørelser af landbrugets energibalance henvises desuden til artiklen af Dalgaard et al. (21), som også inkluderer en række præciseringer og mindre opdateringer af denne rapports opgørelser, hvoraf de væsentligste er inkluderet i nærværende sammendrag, og den efterfølgende let reviderede rapporttekst. Den estimerede udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug i 21 udgør 1,7 mio. tons CO 2-ækv. Heraf hidrører 3,7 mio. tons fra metan, 6,3 mio. tons fra lattergas og,8 mio. tons fra reduceret binding af kulstof i jorden. Rapporten konkluderer, at det ud fra en teknisk-økonomisk betragtning vil være realistisk at reducere landbrugets netto udledning af drivhusgasser til ca. 5,9 mio. tons CO 2 ækvivalenter i 25, svarende til en reduktion på 45 % i forhold til 25. Dertil kommer den mulige effekt af en udvidet dyrkning af bioenergiafgrøder, rejsning af skov samt en forøget udnyttelse af halm og andre affaldsprodukter. Danmark er kendetegnet ved en meget intensiv landbrugsproduktion og en betydelig eksport af landbrugsprodukter. Dansk landbrug er således en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser i form af metan (CH 4 - især fra kvæg og andre drøvtyggere), lattergas (N 2O - især fra kvælstof i handels- og husdyrgødning), og kuldioxid (CO 2 som enten kan gemmes i organisk materiale ( sinks ) eller udledes ved nedbrydning af organisk materiale ( sources ) samt ved forbrænding af fossil energi). Til gengæld kan produktion af biomasse til energi medvirke til at fortrænge et fossilt energiforbrug, der ellers ville have givet anledning til en netto udledning af CO 2. I referenceforløbet beskrives den forventede udvikling i jordbrugets produktionsstruktur og udledning af drivhusgasser under en række forudsætninger, hvoraf den vigtigste er, at fødevareproduktionen og den tilhørende import og eksport af landbrugsvarer vil være stabil i hele perioden frem mod år 25. Derudover er de vigtigste forudsætninger en opnåelse af de politisk fastsatte mål i Vandmiljøplan III aftalen, der implementeres frem mod 215, og som nu er inkluderet i det mere omfattende Grøn Vækst program, der implementeres frem mod 22. Forudsætningerne bag den videre udvikling

4 frem mod 25 bygger endvidere på en række ekspertvurderinger og antagelser. De væsentligste heraf er sammenfattet i det følgende: Side 4/55 Der forudsættes bl.a. en række betydelige forbedringer af effektiviteten i dansk husdyrbrug (jf. tabel 2.1 i rapporten). Da den samlede mælkeproduktion antages konstant 22-25, vil antallet af malkekøer falde, svarende til den forventede øgede mælkeydelse per ko. Landbrugsarealet forventes at blive reduceret med ca. 15. ha per år i perioden 29-22, dels som følge af den almindelige samfundsudvikling hvor der overføres arealer til veje, boliger, skovrejsning etc., dels som følge af Grøn Vækst forliget med videreførelsen af vandmiljøplan III aftalerne, som bevirker yderligere udtagelse af landbrugsjord til randzoner, vådområder, naturbeskyttelse mv. Reduktionen i landbrugsarealet som følge af den almindelige samfundsudvikling forventes fortsat i referenceforløbet fra Dette inkluderer en årlig reduktion i landbrugsarealet på godt 7 ha, og en fortsat skovrejsning svarende til en årlig tilplantning af ca. 19 ha landbrugsjord per år i hele perioden frem til 25, hvilket svarer til lidt under halvdelen af den politisk fastsatte målsætning om at fordoble skovarealet over en periode på 8-1 år fra I perioden fra antages det økologisk dyrkede areal at være forholdsvist konstant (ca.,3 mio. ha), svarende til en stigning på ca. 1% i arealandelen af økologisk jordbrug, idet det samlede landbrugsareal falder. Som konsekvens af den antagne udbyttestigning frigøres der desuden, ved siden af arealet der nyplantes med skov, et areal som vil være ledig til øvrig biomasseproduktion fx bioenergiafgrøder. Den opgjorte drivhusgasudledning fra dansk landbrug næsten halveres fra 199 til 25, men reduktionen klinger af, således at faldet fra 21 til 25 kun udgør en reduktion på knap 2%. De væsentligste årsager til denne udvikling kan findes i bedre omsætning i drøvtyggeres maver, mindsket kvælstofudvaskning og reduceret forbrug af mineralsk gødning. Som baggrund for et fremtidsbillede af dansk landbrug 25 gives en detaljeret beskrivelse af følgende 15 tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning: 1) Køling af svinegylle, 2) Overdækning af fast gødning, 3) Overdækning af gyllelagre, 4) Gylleseparation, 5) Gylleforsuring, 6) Bioforgasning, 7) Afbrænding af husdyrgødningens fiberfaktion, 8) Nedfældning af gylle, 9) Nitrifikationshæmmere i gødningen, 1) Foderoptimering, 11) Reduceret jordbehandling, 12) Efterafgrøder, 13) Mellemafgrøder, 14) Skovrejsning, 15) Ophør af dræning på lavbundsjord. Den potentielle effekt af disse tiltag relateres til reference-situationen i 25. Den samlede virkning af tiltagene på udledningen af lattergas, metan og kulstoflagring er ca. 3,9 mio. tons CO 2 ækv., fordelt med ca. 53% fra reduceret metan-udledning, 29 % fra øget kulstofbinding og resten 18% pga. lavere lattergasemissioner. Dertil kommer et samlet positivt bidrag fra netto energiproduktion ved biogasproduktion, afbrænding af fiberfraktioner osv. på ca.,7 mio. tons CO 2 ækv., hvorved den samlede total summerer til 4,6 mio.

5 tons CO 2 ækv. Det bør understreges, at dette bidrag gælder i referencesituationen, hvor den producerede biomasse i et vist omfang vil fortrænge fossile brændsler. Side 5/55 Metan fra kvægholdet vil kunne reduceres yderligere med ca. 1-2 % ved at tilpasse sammensætningen af foderet. Det omfatter forhold som andel og fordøjelighed af grovfoderet, typen af kulhydrat og andelen af fedt i foderrationen. Især vil et stigende indhold af fedt kunne reducere metanudledningerne, men også have potentielle negative effekter for dyrenes produktion, sundhed og sundhed og kvaliteten af output (mælk og kød). Desuden kan hensyn til dyrevelfærd og et øget økologisk areal gøre det vanskeligt at gennemføre disse ændringer i fodring. Generelt ligger metanudledningerne fra dansk kvægbrug allerede lavt i forhold til andre EUlande, og yderligere reduktioner kræver derfor en betydelig forsknings- og udviklingsindsats kombineret med en bedre styring af fodring og avl rettet mod reduktion af disse udledninger. Med den nuværende viden vurderes udledningerne at kunne reduceres med,2-,3 mio. ton CO 2-ækv. i 25. Potentialet for reduktioner er formentlig noget større, men dette forudsætter en betydelig forsknings- og udviklingsindsats. Langt den største del af husdyrgødningen håndteres for nærværende som gylle, og frem mod 25 må det forventes at der vil ske en yderligere omlægning til gyllebaserede systemer. Tiltag til reduktion af drivhusgasser fra håndteringen af husdyrgødningen må derfor rette sig mod emissioner fra stalde og husdyrgødningslagre med gylle. Her vil teknologier og håndteringsmetoder som køling af gylle i stalden, hurtig udslusning fra stald til gyllebeholder, forsuring af gylle, separation til fast og flydende fraktioner, overdækning af gyllebeholdere og biogasbehandling kunne reducere emissionerne. Det er ikke alle disse tiltag, der vil kunne kombineres. Eksempelvis er køling af gyllen i stalden ikke foreneligt med en strategi, som er baseret på hurtig udslusning til udendørs lager, og forsuring er pt. kun delvist foreneligt med biogasbehandling. Nogle håndteringsmæssige tiltag kan dog kombineres med behandling af husdyrgødningen. Eksempelvis vil hurtig udslusning af gylle være anvendelig på både kvæg- og svinebedrifter. Gyllen vil efterfølgende kunne behandles gennem separation efterfulgt af forsuring af den tynde fraktion. Kombinationen af de to processer forventes at reducere metanudledningen fra den tynde fraktion med ca. 7%, mens effekten på lattergas vil være beskeden. Det tørstof, som fjernes gennem separation, kan biogasbehandles sammen med den gylle, som i forvejen skal biogasbehandles. Herved reduceres potentialet for metanudledninger yderligere. Der findes givetvis en række andre muligheder for at kombinere teknologier, og det mest fordelagtige vil afhænge af lokale forhold og af den teknologiske udvikling inden for stald- og gødningshåndteringssystemer. Ud fra en overordnet vurdering vil det alt i alt være realistisk at 7-8% af den samlede effekt kan implementeres ud fra hensyn til tiltagenes indbyrdes

6 Side 6/55 afhængighed og realiserbarhed i de forskellige produktionssystemer set over en tidshorisont på 15-2 år. Samlet set indebærer implementering af disse tiltag, at landbrugets emissioner kan reduceres til ca. 6, mio. ton CO 2-ækv. i 25. Den resterende udledning stammer næsten udelukkende fra metan fra husdyrenes fordøjelse og fra lattergas fra kvælstofomsætningen i den dyrkede jord, bl.a. som følge af gødningsanvendelse og nedmuldning af planterester. De budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger ved at gennemføre de nævnte tiltag (opgjort i kr per ton CO 2-ækvivalent) er blevet opgjort, og viser bl.a. at køling, bioforgasning eller forsuring af gylle, reduceret jordbearbejdning, efterafgrøder og skovrejsning på sandjord samt udtagning af lavbundsarealer er forbundet med en meget lav eller endog negativ velfærdsøkonomisk omkostning. Andre tiltag ser ud til at være dyre, eksempelvis afbrænding af husdyrgødning og dyrkning af græs til biogas i konventionalt jordbrug. I fremtidsbilledet er indregnet en betydelig stigning i omfanget af dyrkning af bioenergiafgrøder og udnyttelse af landbrugets restprodukter (f.eks. halm, gylle, efterafgrøder) til bioenergi. Denne bioenergi vil kunne anvendes til at fremme produktionen på det øvrige areal, f.eks. ved udtagning af miljøfølsomme arealer til flerårig bioenergi eller ved recirkulering af næringsstoffer fra bioenergi til økologisk planteavl, hvor kvælstofbegrænsning spiller en væsentlig rolle for høstudbytterne. Det pointeres at en række af de bioteknologier, der vil kunne indgå i fremtidsbilledet, kan give anledning til en afledt erhvervsudvikling både inden for og uden for landbruget. Her kan nævnes bioraffinaderier, hvor landbrugets restprodukter og celluloseholdige energiafgrøder kan konverteres til biobrændstoffer, foder og andre råprodukter til materiale og bioindustrien. Andre forhold end dem, der er nævnt ovenfor i dette afsnit, kan påvirke landbrugets samlede udledning af drivhusgasser, såsom: 1) Reduktion i den animalske produktion (kød- og mælk), 2) Yderligere udvidelse af den økologiske produktion, 3) Reduktion af husdyrenes metan udledning gennem avl og genteknologi og 4) Dyrkningssystemer med afgrødedække hele året. I fremtidsbilledet er således ikke taget stilling til tiltag, som påvirker omfanget af den animalske produktion. Her er en af problemstillingerne, at dansk produceret kød og mælk som hovedregel resulterer i mindre drivhusgasemissioner end udenlandsk produktion. Reduktion i den danske husdyrbestand vil især påvirke eksporten af animalske produkter, og denne faldende eksport vil blive opvejet af øget udenlandsk produktion. Nettoeffekten på de globale emissioner vil være uændret eller muligvis endda stigende udledninger.

7 Side 7/55 1 Indledning Klimakommissionen har bedt Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udarbejde en rapport om Drivhusgasemissioner fra dansk landbrug 25 og heri analysere mulighederne for nedbringelse af udledningen af andre drivhusgasser end kuldioxid (CO 2) (Det Jordbrugs- Videnskabelige Fakultet 29). Desuden beskrives mulighederne for produktion af bioenergi i Danmark 25. I denne rapport opstilles først et frozen policy referenceforløb for dansk landbrug frem mod år 25 (kapitel 2), hvorefter der i kapitel 3 beskrives en række tiltag og teknologiske muligheder for at nedbringe drivhusgasudledningen i forhold til det beskrevne referenceforløb. På denne baggrund beskrives til slut i kapitel 4 et muligt fremtidsbillede for dansk landbrug 25, inklusiv en diskussion af øvrige, mulige fremtidsbilleder samt omkostninger ved- og virkemidler til at opnå en betydelig reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Danmark er kendetegnet ved en meget intensiv landbrugsproduktion og en betydelig eksport af landbrugsprodukter. Dansk landbrug er således en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser i form af metan (CH 4 - især fra kvæg og andre drøvtyggere), lattergas (N 2O - især fra kvælstof i handels- og husdyrgødning), og kuldioxid (CO 2 som enten kan gemmes i organisk materiale/ sinks eller udledes ved nedbrydning af organisk materiale/ sources samt ved forbrænding af fossil energi). Endelig kan produktion af biomasse til energi medvirke til at fortrænge et fossilt energiforbrug, der ellers ville have givet anledning til en netto udledning af CO 2. I nærværende rapport anvendes i overensstemmelse med den gældende United Nations Framework Convention on Climate Change UNFCCC s (25) retningslinier et globalt opvarmningspotentiale (GWP) på 1 for kuldioxid, 21 for metan og 31 for lattergas. Dvs. et N 2O-molekyle svarer til 31 CO 2- ækvivalenter (ækv.) og et CH 4-molekyle svarer til 21 CO 2-ækv. I virkeligheden afhænger gassernes klimaeffekt af, hvilken tidshorisont man regner med (Tabel 1.1). Således nedbrydes metan langt hurtigere end lattergas, og en nedbringelse af metanudledningen vil derfor på kort sigt have en relativ større effekt end en tilsvarende reduktion i lattergasudledningen, og vice versa. Normalt sammenlignes effekten af klimagasser i CO 2-ækv. over en 1-årig tidshorisont. I fremtiden må det forventes, at GWP i overensstemmelse med IPCC s anbefalinger, og i overensstemmelse med Tabel 1.1 ændres til 1 CO 2- ækv. for kuldioxid, 25 CO 2-ækv. for metan og 298 CO 2-ækv. for lattergas,

8 hvorved de i nærværende rapport beskrevne metanudledninger vil få større vægt. Side 8/55 Tabel 1.1. Levetiden for de tre vigtigste drivhusgasser, der udledes fra landbruget, og de tilsvarende potentialer for deres bidrag til den globale opvarmning set over en tidshorisont på hhv. 2, 1 og 5 år (IPCC 27). Levetid i atmosfæren Globalt opvarmingspotentiale GWP (tidshorisont) 2 år 1 år 5 år Kuldioxid Variabel Metan ca. 12 år Lattergas ca. 114 år Referenceforløb for dansk landbrug Her beskrives det estimerede referenceforløb for dansk landbrug frem mod 25. Referenceforløbet opgøres for en frozen policy situation, hvor der ikke træffes nye politiske beslutninger med effekt på landbrugets udvikling og udledning af drivhusgasser, hvilket er i overensstemmelse med Klimakommissionens generelle forudsætninger (Klimakommissionen 21a, 21b) og definitioner (RISØ DTU og Ea Energianalyse 29a, 29b). 2.1 Forudsætninger I referenceforløbet beskrives den forventede udvikling i jordbrugets produktionsstruktur og udledning af drivhusgasser under en række forudsætninger, hvoraf den vigtigste, som nedenfor beskrevet, er at fødevareproduktionen og den tilhørende import og eksport af landbrugsvarer vil være stabil i hele perioden frem mod år 25. Fremskrivningerne af landbrugets produktionsstruktur frem mod 22 bygger på Fødevareøkonomisk Instituts beregninger med den såkaldte AGMEMOD-model (Dubgaard et al., 29), der er en partiel dynamisk ligevægtsmodel for de Europæiske markeder for landbrugsprodukter. Herunder tages der højde for de forventede ændringer i verdensmarkedspriserne og i EU s fælles landbrugs- og landdistriktspolitik. Disse fremskrivninger viser en stort set uændret mælkeproduktion, og et næsten uændret total antal svin frem mod år 22. I referenceforløbet forudsætter vi som sagt, at denne stabilitet i fødevareproduktionen fortsætter frem mod år 25. Derudover er de vigtigste forudsætninger for fremskrivningen en opnåelse af de politisk fastsatte mål i Vandmiljøplan III aftalen, der implementeres frem mod 215 (Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 24), og som nu er inkluderet i det mere omfattende Grøn Vækst program (Økonomi og Erhvervsministeriet 29), der implementeres frem mod 22.

9 Forudsætningerne bag den videre udvikling frem mod 25 bygger, som beskrevet nedenfor, på en række ekspertvurderinger af den mulige tekniskøkonomiske udvikling i jordbruget, foretaget af Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Side 9/55 Det må pointeres, at referenceforløbet ikke kan opfattes som en prognose, men alene en fremskrivning af hvordan landbruget under de antagne forudsætninger kunne udvikle sig. Dvs. referenceforløbet afspejler, i overensstemmelse med Klimakommissionens frozen policy definitioner (Klimakommission 21a, 21b), en hypotetisk forudsætning om, at der ikke træffes nye politiske beslutninger med effekt på landbrugets udvikling og udledning af drivhusgasser. Denne forudsætning bliver selvsagt mindre og mindre realistisk, jo længere frem man kommer i den 4 årige periode fra Fx må det forventes, at Danmark som svar på EUkommissionens Klima- og Energipakke (Europakommissionen 28) vedtager en række nye tiltag for at nå målene om en reduktion af drivhusgasudledningen fra ikke kvoteomfattede sektorer. Effekten af sådanne mulige, nye tiltag til at reducere landbrugets drivhusgasudledning belyses som sagt nærmere i kapitel 3 (Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet 29), og kan indgå i Klimakommissionens udredning om, hvordan Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Referenceforløbet fører således frem til 25 i en situation uden en vision om et samfund uafhængigt af fossile brændsler og tilhørende virkemidler hertil. 2.2 Landbrugets estimerede udvikling Landbrugets udvikling er opgjort i tre faser. For det første er landbrugets udvikling fra 199 til 29 opgjort på baggrund af Danmarks Statistik (29), suppleret med informationer bl.a. fra Det Forskningsrelaterede Jordbrugsregister ved Institut for JordbrugsProduktion og Miljø (29). For det andet er udviklingen i det dyrkede areal, skovarealet, samt antallet af malkekøer og svin fremskrevet fra i overensstemmelse med Dubgaard et al. (29). Herunder antages det, at økologisk jordbrug i lighed med målet i Grøn Vækst udgør 15% af det dyrkede areal i 22, og at der i 22 udvindes biogas af 5% af al husdyrgødning. Kvælstof i husdyrgødningen ab dyr er beregnet efter principperne i Poulsen et al. (28) og Nielsen et al. (29). Mængden per kvægenhed øges således hvert år, mens mængden per produceret svineenhed reduceres og antages gældende for alle øvrige husdyr. I referenceforløbet forudsættes, som vist i Tabel 2.1, en række betydelige forbedringer af effektiviteten i dansk husdyrbrug. Disse forbedringer er realistiske set i forhold til de forbedringer, der er opnået siden 199, men vil kun kunne indfries gennem en øget indsats indenfor forskning, udvikling og rådgivning, samt den heraf følgende, løbende teknologiudvikling og implementering.

10 Side 1/55 Tabel 2.1. Oversigt over de forventede effektivitetsændringer i husdyrbruget i referenceforløbet frem mod 25. (1 FE= 1 foderenhed) Dyregruppe Malkekøer Mælkeydelse (kg årsko -1 ) Effektivitet (kg mælk FE -1 ) 1,36 1,54 Kvælstof-udnyttelse (%) 27 3 Søer Producerede smågrise per årsso 25,5 35, Effektivitet (FE produceret gris -1 ) Smågrise Effektivitet (FE produceret gris -1 ) (7 3 kg) N udnyttelse (%) Slagtesvin Effektivitet (FE produceret gris -1 ) Kvælstof-udnyttelse (%) I perioden fra 22 til 25 antages den grundlæggende udvikling fra at fortsætte, og med en fortsat frozen policy forudsætning om, at der ikke implementeres nye politiske tiltag som påvirker jordbruget. Således forventes landbrugsarealet at blive reduceret med ca. 15. ha per år i perioden 29-22, dels som følge af den almindelige samfundsudvikling hvor der overføres arealer til veje, boliger, skovrejsning etc., dels som følge af Grøn Vækst forliget med videreførelsen af vandmiljøplan III aftalerne, som bevirker yderligere udtagelse af landbrugsjord til randzoner, vådområder, naturbeskyttelse mv. Reduktionen i landbrugsarealet som følge af den almindelige samfundsudvikling forventes fortsat i referenceforløbet fra Dette inkluderer en årlig reduktion i landbrugsarealet på godt 7 ha, og en fortsat skovrejsning svarende til en årlig tilplantning af ca. 19 ha landbrugsjord per år i hele perioden frem til 25, hvilket svarer til lidt under halvdelen af den politisk fastsatte målsætning om at fordoble skovarealet over en periode på 8-1 år fra 1989 (Skov og Naturstyrelsen 1998).. I perioden fra antages det økologisk dyrkede areal at være forholdsvist konstant (ca.,3 mio. ha), men da det samlede landbrugsareal falder, og udbytterne per arealenhed stiger, svarer det til en løbende stigning på ca. 1% i arealandelen af økologisk jordbrug, (Figur 2.1, Figur 2.3). Tilsvarende antages den samlede mælkeproduktion konstant fra 22-25, hvorved antallet af malkekøer falder, svarende til den forventede øgede mælkeydelse per ko (Figur 2.2). Samtidig stiger andelen af økologiske malkekøer fra 31% i 22 til 37% i 25 (Figur 2.3), hvilket er proportionalt med fremgangen i det økologiske areal. De seneste kampagner for at udvide det økologiske areal og mælkehold viser dog, at det kan være meget vanskelligt at opnå den ønskede fremgang, så hvis Grøn Vækst målet om en fordobling inden 22 skal opnås, vil det antageligt kræve betydelige, nye tiltag. Af samme årsag forudsættes der i referenceforløbet en mindre fremgang i den økologiske produktion i perioden 22 til 25 i forhold til perioden (Figur 2.3).

11 Side 11/55 Stigningstaksten i husdyrgødningsproduktionen per kvægenhed antages at fortsætte uændret i hele perioden 29-25, mens husdyrproduktionen per svineenhed i lighed med Nielsen et al. (29) antages uændret i perioden efter 22. Der antages ikke nogen betydelig økologisk svineproduktion, og svineproduktionen antages, i lighed med den foregående periode, at være konstant fra (Figur 2.4). Endelig må det bemærkes, at nærværende opgørelser bygger på en uændret afgrødefordeling på den del af landbrugsarealet der går til fødevareproduktion. I perioden antages en konstant årlig stigning i afgrødeudbytterne på,7 %-point målt i forhold til udbyttet i 29. Det er antaget, at de økologiske udbytter stiger i samme takt. I den forbindelse kan det bemærkes at de økologiske kornudbytter som udgangspunkt i gennemsnit ligger på ca. 6% af de tilsvarende konventionelle, hvorimod det økologiske græsudbytter er relativt højere. Disse udbytteforskelle påvirker imidlertid ikke nærværende opgøresler af den samlede drivhusgasudledning, men vil have indflydelse på de kommende opgørelser af potentialet for bioenergiproduktion i Danmark (se nedenfor). Som konsekvens af den antagne udbyttestigning frigøres der, ved siden af arealet der nyplantes med skov, et yderligere areal som vil være ledig til øvrig biomasseproduktion fx bioenergiafgrøder. Den potentielle størrelse af denne produktion uddybes i kapitel 3.7 og kapitel 4.2 og er opgjort i overensstemmelse med Kommissionens sideløbende arbejde med energiforbrug af biomasse til energiformål (Nielsen 29, Olesen 28). Herunder uddybes effekten af et øget areal med energiafgrøder og en øget udnyttelse af halm, samt konsekvenserne af en forventet højere stigningstakst i udbyttet af biomasseafgrøder (1%-point per år i forhold til hektarudbyttet i 29) end i den øvrige afgrødeproduktion til fødevarer (,7 %-point per år, se ovenfor). Desuden antages at afgrødefordelingen i 25 ændres, således at 1% af kornarealet til den tid dyrkes med majs til modenhed. Disse ændringer vil, sammen med de forventede generelle klimaændringer i Danmark, kunne betyde, at der er et potentiale for at øge fødevareproduktionen indenfor det eksisterende areal, og i så fald vil det estimerede gødningsforbrug i Figur 2.5 og den tilsvarende klimagasudledning forøges (se også Klimakommissionen 21b).

12 Side 12/55 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Areal (mio. ha) Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion Figur 2.1. Referenceforløb for udviklingen i landbrugsarealet i Danmark , og fordelingen på økologisk og konventionel fødevareproduktion, rejsning af ny skov, og det areal der, som konsekvens af stigende afgrødeudbytter og en uændret fødevareproduktion, teoretisk set bliver ledigt til øvrig biomasseproduktion (fx bioenergiafgrøder) Mælkeudbytte i alt (mio. kg/år) Mælkeydelse (kg/ko/år) Figur 2.2. Referenceforløb for udviklingen i den samlede mælkeproduktion og mælkeudbyttet per malkeko OBS: Det samme, eller endda en lidt større ydelsesfremgang gør sig gældende også i årtiet før 199, og allerede i dag findes der køer med den forventede høje gennemsnitsydelse i 25.

13 4 Side 13/55 % i forhold til konventionel Andel økologisk malkekøer Andel økologisk landbrugsareal Figur 2.3. Referenceforløb for udviklingen i andelen af økologiske malkekøer og andelen af det økologiske landbrugsareal i Danmark ( Frozen Policy ) antal Svin i alt Figur 2.4. Referenceforløb for udviklingen i det totale antal svin i Danmark ( Frozen Policy ).

14 45 4 Side 14/ mio kg N Kvælstof (N) i handelsgødning Kvælstof (N) ab dyr Figur 2.5. Referenceforløb for udviklingen i det totale forbrug af handelsgødnings-kvælstof og kvælstof i husdyrgødningen ab dyr i Danmark Endelig må det bemærkes, at nærværende opgørelser antager en uændret andel af dræning og opdyrkning af lavbundsjorde, et uændret totalt afgrødeudbytte samt en uændret foderimport. 2.3 Effekter på drivhusgasudledningen Landbrugets drivhusgasudledning i form af metan (CH 4) og lattergas (N 2O) er beregnet ifølge IPPCs (1997, 26a, 26b) metodologier. For perioden er udledningen fra dansk landbrug opgjort ifølge Nielsen et al. (29), og den videre udvikling er fremskrevet til 25 på baggrund af det ovenfor beskrevne referenceforløb.

15 Side 15/ Håndtering af gødning fra ikke drøvtyggende husdyr Gg methan Håndtering af gødning fra drøvtyggere Omsætning i ikke drøvtyggende husdyrs maver Omsætning i drøvtyggeres maver Figur 2.6. Referenceforløb for udledningen af metan (CH 4) fra landbruget beregnet ifølge IPCCs guidelines (1997, 26a, 26b) og metoderne i Nielsen et al. (29), Mikkelsen et al. (26). 35, 3, Spildevandsslam og industriaffald Kvælstofudvaskning 25, Afsat kvælstof fra atmosfæren Gg lattergas 2, 15, Afgræsning Organiske jorde Afgrøderester 1, 5, Kvælstoffikserende afgrøder Husdyrgødning udspredt på jordene Mineralsk gødning, Gødningshåndtering (incl. biogas reduktion) Figur 2.7. Referenceforløb for udledningen af lattergas (N 2O) fra landbruget beregnet ifølge IPCCs guidelines (1997, 26a, 26b) og metoderne i Nielsen et al. (29), Mikkelsen et al. (26).

16 Side 16/55 Den estimerede metan-udledning (Figur 2.6) stammer udelukkende fra husdyrproduktion og håndtering af husdyrgødning, hvor forholdet mellem drøvtyggere og enmavede husdyr er opgjort på baggrund af gødningsproduktionen ifølge Danmarks Statistik (29). Som det ses, stammer størstedelen af metan-udledningen fra omsætning i drøvtyggernes maver. Kvæg, og malkekvæg i særdeleshed, er jo den væsentligste drøvtyggerkategori i dansk husdyrbrug. Det er derfor især udviklingen i antallet af malkekvæg og den teknologiske udvikling i kvægholdet, der driver ændringerne i metanudledningen fra landbruget. Metan-udlednigerne i Figur 2.6 er i overenstemmelse med Mikkelsen et al. (26) opgjort med en metankonverteringsfaktor (MCF) på 1%. Opgørelsen af tiltagenes effekter i den fremtidige 25-situation (kapitel 3) antager derimod i overensstemmelse med de nyeste IPCC-standarder (26a, 26b) en MCF-værdi på 17%. Den estimerede lattergasudledning (Figur 2.7) stammer ligeledes fra husdyrgødningshåndteringen, samt en række direkte (forbrug af mineralsk gødning og husdyrgødning, N-fikserende afgrøder, omsætning af afgrøderester og organiske jorde) eller indirekte (atmosfærisk deposition og udvaskning) kvælstofkilder til emission. Dertil kommer udledninger i forbindelse med afgræsning samt udspredning af spildevandsslam og industriaffald. Det er således især udviklingen i gødningsforbruget, samt den teknologiske udvikling i forbindelse med gødningshåndtering/produktion, og de hertil relaterede kvælstoftab, der driver ændringerne i lattergasudledningen fra landbruget. Den landbrugsmæssige arealanvendelse giver desuden anledning til frigivelse (sources) og binding (sinks) af kulstof i form af kuldioxid (CO 2), der jo også virker som en drivhusgas i atmosfæren. Figur 2.8 viser således den estimerede fordeling på disse kilder ifølge Gyldenkerne et al. (27). Som det ses, er der siden 199 sket en betydelig reduktion af udledningen fra mineraljordene, hvilket især skyldes, at landbruget indtil omkring 199 afbrændte betydelige mængder halm på marken. En anden vigtig post er udledningen fra organiske jorde, hvor kulstoffet nedbrydes. Hvis den antagne arealanvendelse ændres, vil denne post også ændres (dvs. antageligt blive reduceret). I referenceforløbet er ændringerne i CO 2-emissionerne i perioden estimeret gennem intra- og ekstrapolering af resultaterne i Figur 2.8 (se Tabel 2.2).

17 3,5 3, Side 17/55 Gg kuldioxid (sinks og sources) 2,5 2, 1,5 1,,5,,5 1, Kalkning Frugttræer og buske Hegn Organiske jorde Mineraljorde Figur 2.8. Referenceforløb for frigivelse (sources) og binding (sinks) af kulstof i form af kuldioxid (CO 2) til atmosfæren (efter Gyldenkerne et al., 27). Bidraget fra frugttræer og buske er som det ses ubetydeligt. Den samlede drivhusgasbelastning fra udledningen af metan og lattergas, samt netto udledningen (sources minus sinks) af kulstof i form af kuldioxid, fra dansk landbrug opgøres til slut ved at omregne udledningen til CO 2- ækvivalenter (Tabel 2.2). Tabel 2.2. Den estimerede totale udledning af metan og lattergas, samt netto udledningen (sources minus sinks) af kulstof i form af kuldioxid, opgjort i mio. ton CO 2-ækvivalenter ifølge referenceforløbet for dansk landbrug Methan 4, 3,8 3,7 3,6 3,4 3,3 3,1 3, Lattergas 9, 6,8 6,3 6,3 5,8 5,6 5,4 5,3 Kulstof 3,3,8,8,8,7,6,5,5 I alt 16,3 11,4 1,7 1,7 9,8 9,5 9,1 8,7 Det ses, at den opgjorte drivhusgasudledning fra dansk landbrug næsten halveres fra 199 til 25, men at reduktionen klinger af, således at faldet fra 21 til 25 kun udgør en reduktion på knap 2%. I det kommende kapitel vil mulighederne for yderligere reduktioner i drivhusgasudledningen gennem en række specifikke tiltag blive belyst. Desuden vil mulighederne for at reducere udledningen af kuldioxid (CO 2) som konsekvens af de inducerede ændringer i jordens kulstofpuljer blive uddybet. Landbrugets drivhusgasudledninger fra energiforbrug er medtaget i

18 Side 18/55 Klimakommissionens referenceforløb for energi og medtages derfor her kun i fornødent omfang i forbindelse med beskrivelsen af tiltagenes effekt (kapitel 3), og i de efterfølgende opgørelser af potentialet for bioenergiproduktion (kapitel 3.7 og kapitel 4.2). For en beskrivelse af udviklingen i energiforbrug henvises til RISØ DTU og Ea Energianalyse (29b), Energistyrelsen (28, 29), Dalgaard et al. (22) eller Nielsen et al. (29). 3 Tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasudledning Der er en række uudnyttede muligheder for at nedbringe jordbrugets drivhusgasemission ved at reducere udledningen af metan og lattergas, samt udnytte potentialet for netto-kulstoflagring. I nærværende kapitel beskrives således en række udvalgte tiltag, som i tillæg til det referenceforløb der er beskrevet i kapitel 2, vil kunne bidrage til at reducere drivhusgasudledningen. Der er ofte et samspil i, hvorledes de enkelte emissioner påvirkes af et tiltag (synergi eller det modsatte). Derfor beskrives mulighederne for at nedbringe landbrugets drivhusgasudledning tiltag for tiltag frem for at beskrive emissionerne særskilt. Sidst i kapitlet sammenstilles de udvalgte tiltag i en oversigtstabel (Tabel 3.7), der danner baggrund for en samlet diskussion af muligheden for at kombinere tiltagene, samt den efterfølgende opstilling af et muligt fremtidsbillede for dansk landbrug år 25. På baggrund af de uddybende forklaringer i de kommende underafsnit, fordeles drivhusgaseffekterne i denne tabel på reduktioner i udledningen af hhv. metan og lattergas, samt effekterne på kuldioxidudledningerne, hhv. ved ændringer i kulstoflagringen ( sinks and sources ) og i forbindelse med energiforbrug eller energiproduktion. I den forbindelse bør det bemærkes, at 25 situationen i Klimakommissionens arbejde jo er en situation, hvor Danmark er uafhængig af fossile energikilder. Derfor afspejler energiforbruget eller energiproduktionen i dette tilfælde ikke en egentlig CO 2-udledning eller CO 2- fortrængning. Af praktiske årsager har vi alligevel valgt at opgøre disse effekter i CO 2-ækvivalenter, som i Klimakommissionens videre arbejde skal balanceres med den øvrige energisektors energi- og CO 2-balance. I det kommende arbejde med opgørelse af potentialerne for bioenergiproduktion vil fordelingen på energikilder endvidere blive uddybet. Effekterne af de enkelte tiltag er alt efter typen opgjort per dyreenhed (hvor 1 dyreenhed= 1 DE svarer til det antal dyr, der udleder 1 N i form af husdyrgødning), pr. hektar eller i % af det maksimalt mulige ekstra omfang, vurderet i forhold til referencesituationen i 25. Idet tidshorisonten er så lang, som den er, er der taget udgangspunkt i at beskrevne teknologier/driftsformer er fuldt implementerede i det omfang tiltaget ikke er omfattet af eksisterende aftaler (Jf. frozen policy referenceforløbet, kapitel 2). Tiltagene er ikke nødvendigvis additive eller indbyrdes uafhængige. Ved vurdering af de mulige effekter tages der udgangspunkt i den referencesituation, som er beskrevet for 25 i

19 foregående kapitel, primært omkring mængden af produceret husdyrgødning fordelt på kvæg- og svineproduktion, som repræsenterer over 9% af gødningsproduktionen. Side 19/ Håndtering af husdyrgødning I dette afsnit sammenfattes en række mulige tiltag til reduktion af landbrugets drivhusgasudledninger, som vedrører behandling, opbevaring og udbringning af husdyrgødning. Fælles for tiltagene er, at de begrænser eller regulerer den biologiske kulstof- og kvælstofomsætning i husdyrgødning, herunder processerne bag emissioner af metan og lattergas. De præsenterede effekter er baseret på modelberegninger og eksperimentelle undersøgelser. Skønt reduktionspotentialerne anses for realistiske, er nogle af tiltagenes effekt endnu mangelfuldt dokumenteret, og opfylder derfor ikke på nuværende tidspunkt kravene til at indgå i et nationalt regnskab for landbrugets udledninger. De præsenterede tal er beregnet under antagelse af, at normerne for kvælstof i husdyrgødning og tildeling af kvælstofgødning til afgrøderne i perioden frem til 25 vil blive justeret, sådan at reduktioner i N-tab gennemføres i form af skærpede normer Køling af gylle i svinestalde For gyllebaserede svinestalde med månedlig udslusning til et udendørs lager er det beregnet, at en sænkning af temperaturen i gyllekanalerne til 1 C vil reducere den samlede metanemission fra stald og lager med 31% (Sommer et al., 24), svarende til 39 kg CO 2 ækv DE -1 (1 DE= 1 dyreenhed). Kølingen reducerer desuden ammoniaktabet i stalden og øger dermed gødningens N- værdi, selvom køling også koster energi. Med korrektion for den øgede N- værdi vil lattergasemissionen reduceres med 36 kg CO 2 ækv DE -1. I praksis er køling til under 15 C ikke omkostningseffektiv, hvilket reducerer den maksimalt opnåelige effekt på methanemissionen til 18%, og den samlede effekt af tiltaget incl. kulstoflagring og energiforbrug til køling er således beregnet til 23 kg CO 2 ækv. DE -1. Kvægstalde er naturligt ventilerede og uopvarmede. Aktiv køling af gylle-kanaler er derfor ikke et omkostningseffektivt tiltag for kvægstalde, hvor gyllen har så lav en temperatur, at køling ikke er relevant (Petersen et al. 25) Hurtig udslusning af gylle fra stalden Da temperaturen udenfor under danske forhold er lavere end i stalden i store dele af året, specielt for svinestalde, er daglig udslusning et muligt reduktionstiltag. Sommer et al. (29) har vurderet at reduktionen af metanemission på årsplan vil være 37-38%. De beregnede effekter svarer til 415 og 389 kg CO 2 ækv DE -1 for svinegylle, hhv. kvæggylle. Der forventes en reduktion i ammoniaktabet fra stalden i samme omfang som køling, og det kan give en samlet effekt på 456, hhv. 428 kg CO 2 ækv. DE -1 for svinegylle og kvæggylle.

20 Side 2/ Overdækning under lagring af fast gødning Under lagring af faste gødningsprodukter kan der dannes metan og lattergas. Processerne fremmes af selvopvarmning som følge af kompostering i (dele af) gødningen. Dette er især kritisk ved opbevaring af den faste fraktion fra gylleseparation, som har et lavt C/N-forhold og en tæt struktur. Tab af kulstof og kvælstof (Petersen et al., 1998) og de tilhørende emissioner af metan og lattergas kan stort set undgås med en lufttæt overdækning under lagringen (Hansen et al., 26). Overdækning af lagre med fast gødning uden daglig tilførsel er allerede i dag et lovkrav, men anvendelsen af lufttæt overdækning er fortsat begrænset. Der er beregnet reduktionspotentialer for fast gødning (dybstrøelse) fra hhv. svine- og kvæggødning, for hvilke lufttæt overdækning vil reducere de samlede drivhusgasemissioner svarende til 226, hhv. 11 kg CO 2 ækv. DE Overdækning under lagring af flydende gødning Ved lagring af kvæggylle vil der typisk etableres et naturligt flydelag af fibre i gødningen samt strøelse fra stalden. Flydelaget medvirker især til at reducere ammoniakfordampningen og dermed den indirekte udledning af drivhusgasser, men kan også bidrage til øget lattergasudledning ved denitrifikation i selve flydelaget (se afsnit 3.1.6), og en reduceret metanudledning gennem oxidation heraf i flydelaget (se nedenfor). For svinegylle dannes et stabilt flydelag normalt ikke uden tilførsel af halm eller f.eks. leca. Gyllelagre uden naturligt flydelag skal ifølge gældende regler have en fast overdækning, selvom der aktuelt er mulighed for at undlade dette, hvis der findes et veletableret flydelag. Flere undersøgelser har fundet, at en fast overdækning reducerer metanudledningen med 1-2%, formentlig som følge af en øget metanoxidation i flydelaget. Effekten på lattergasudledningen er ikke entydig, men langt mindre end effekten på metan (Amon et al., 26). Mulighederne for yderligere metanreduktion gennem kontrolleret luftskifte undersøges i øjeblikket. Effekten af en simpel overdækning med passiv ventilation er for svine- og kvæggylle beregnet til hhv. 199 og 165 kg CO 2 ækv. DE -1. Denne effekt skyldes primært den skønnede reduktion af metanemissionen; et mindre tab af ammoniak på 2-3% (Mikkelsen et al., 26) vil give en lavere indirekte lattergasemission, men dette opvejes af en større direkte emission efter udbringningen Gyllebehandling ved separation Fjernelsen af tørstof via separation mindsker potentialet for metanproduktion under en efterfølgende lagring af den tynde fraktion. Separation indebærer dog også et energiforbrug og øget risiko for tab af kulstof og emissioner af drivhusgasser under lagring af tørstoffraktionen, som nævnt i afsnit Sommer et al. (29) beregnede en nettoreduktion i den samlede udledning af drivhusgasser (incl. kulstoflagring og energiforbrug til separation) på 25% for kvæggylle og 16% for svinegylle. I et lagringsforsøg med kvæggylle målte Amon et al. (26) en samlet effekt på metan- og lattergasemissionerne under lagring og efter udbringning på 37%, men her var energiforbrug og kulstoflagring ikke indregnet. Til denne rapport er den samlede effekt af separation af svinegylle, hhv. kvæggylle beregnet til i alt 33 og 284 kg CO 2

21 Side 21/55 ækv. DE -1 ; det antages at separation kun vil blive overvejet som et reduktionstiltag, hvis det kombineres med lufttæt overdækning af fiberfraktionen (dvs. den faste fraktion) under lagring, da denne fraktion ellers kan give meget høje emissioner af specielt lattergas (Hansen et al., 26). Der forventes ingen effekt på lattergasemissionerne fra den udbragte husdyrgødning i marken, idet en øget N-værdi af den tynde fraktion efter separation opvejes af en lavere N-værdi af den faste fraktion (Sørensen et al., 24) Gyllebehandling ved forsuring En ny teknologi til ammoniakreduktion er baseret på svovlsyretilsætning til gylle i gyllekanaler. En enkelt undersøgelse af emissioner fra stalde har indikeret en reduktion af både metan- og lattergasemissionen på mere end 5% i stalden (Dansk Landbrugsrådgivning, 24). For den efterfølgende lagring af gylle findes endnu ingen målinger fra egentlige lagringsforsøg, men laboratorieforsøg har indikeret en effekt på 6-9% for metan. I denne opgørelse regnes med en reduktion af metanudledningen på 6%. Forsuring forringer etableringen af et naturligt flydelag på kvæggylle, og reducerer dermed denne kilde til lattergas. Effekten af forsuring på lattergasemissionen efter markudbringning er ukendt; indtil videre antages det, at effekten er ubetydelig. Den samlede effekt af forsuring på drivhusgasudledningen er med disse antagelser beregnet til 769 og 644 kg CO 2 ækv. DE -1 for svine- og kvæggylle Biogasbehandling af gylle til kraftvarmeproduktion Biogas produceret fra gylle, evt. efter tilsætning af organisk tørstof i form af organisk affald, afgrøderester, eller den faste fraktion fra gylleseparation, kan substituere fossile brændsler. På samme tid reduceres potentialet for metanemission under lagring, og for lattergasemission efter udbringning (se dog afsnit 3.1.9). Effekten af biogasbehandling anføres her med de forudsætninger, som er beskrevet af Fødevareministeriet (28a). Effekterne af biogasbehandling af hhv. svinegylle og kvæggylle er beregnet til reduktioner på 645 og 59 kg CO 2 ækv. DE Afbrænding af husdyrgødning En frasepareret tørstoffraktion fra gylle kan afbrændes og dermed substituere fossile brændsler. Energiudbyttet er i høj grad afhængig af forbrændingsteknologien, hvor det mest effektive vil være en afbrænding på centrale kraftvarmeværker med mulighed for røggaskondensering (Olesen, 29). Separation og afbrænding af tørstoffraktionen kan ske på grundlag af ubehandlet gylle eller efter forudgående biogasbehandling. Afbrænding af fibrene vil mindske tilbageførslen af kulstof til jorden, en effekt som skal modregnes i den samlede balance. Effekten af at afbrænde tørstoffraktionen efter separation af ubehandlet svinegylle, hhv. kvæggylle, er dog opgjort til reduktioner på 29 og 417 kg CO 2 ækv. DE -1.

22 Side 22/ Udbringning Ved udnyttelse af husdyrgødning i planteproduktionen er der, afhængigt af gødningsproduktet, mulighed for at vælge udbringningsmetode og tidspunkt med henblik på at mindske risikoen for lattergasemission. Ved udbringning af gylle er nedfældning et alternativ til slangeudlægning efterfulgt af indarbejdning, som reducerer ammoniaktabet og dermed giver en øget N- værdi af gødningen (Fødevareministeriet, 28a). Ifølge Mikkelsen et al. (26) blev 21% nedfældet i 22, og på den baggrund antages det at omkring 25% i dag nedfældes. Den øgede N-værdi af gødningen kompenserer for det ekstra energiforbrug til nedfældningen. Der er beregnet beskedne effekter på kg CO 2 ækv. DE Nitrifikationshæmmere På baggrund af udenlandske forsøg (Wolt, 23; Clough et al, 27), vurderes det at nitrifikationshæmmere kan reducere lattergasemission fra handelgødningens ammoniumdel med 6%. Da cirka halvdelen af kvælstoffet i handelsgødning i Danmark tildeles som ammonium (Plantedirektoratet, 29), svarer det til en reduktion på 3% i den samlede udledning af lattergas fra handelsgødning. Det skal bemærkes at de forholdsvis få markforsøg med nitrifikationshæmmere i Danmark har vist et merudbytte i nogle få situationer (Pedersen, 24, 26). En evt. reduktion i nitratudvasking og dermed associerede lattergasemission er ikke indregnet i det overstående tal. 3.3 Husdyrenes fodring Husdyrene bidrager til drivhusgasemissionen ved udledning af metan fra fordøjelsen og med metan og kvælstofforbindelser (NH3 og N2O primært) fra gødningen. Den sidste del er beskrevet i afsnit 3.1, mens der her fokuseres på metanudskillelsen i forbindelse med omsætningen af foderet i dyrene. Den overvejende del af den mulige reduktion af drivhusgasudledningen der kan opnås ved at justere husdyrenes fodring kommer fra drøvtyggerne (jf. Figur 2.6 og Figur 2.7 ). Heraf kommer det største enkeltbidrag fra malkekøerne (52%), mens der fra det tilhørende opdræt og ungtyre kommer yderlig 3% og herudover omkring 1% fra ammekvæg Fodring af malkekøer I litteraturen er der set på effekten af forhold som andel og fordøjelighed af grovfoderet, typen af kulhydrat og andelen af fedt i rationen på metanudskillelsen. Ud fra foreliggende viden kan der forventes en effekt på emissionen i størrelsesordenen maksimalt 15-2%, såfremt der fortages tilpasninger, som ikke påvirker dyrenes produktion og sundhed (Russell et al, 27; Weisbjerg et al, 25). Variationen mellem mulige rationer er givetvis større, men da metan er et udtryk for energitab fra rationen, er der allerede i den almindelige foderoptimering et indirekte hensyn til reduktion af metan.

23 Side 23/ Fodring af opdræt Opdræt fodres traditionelt med fiberrige rationer for at styre tilvæksten. Teoretisk skulle der derfor være muligheder for at reducere metan udskillelsen, f.eks. ved tilskud af foderfedt eller evt. ved at der udvikles metanhæmmende stoffer målrettet disse rationer. Weisbjerg et al (25) anslår et potentiale på op til 1% reduktion. 3.4 Reduceret jordbearbejdning Pløjefri dyrkning omfatter mange forskellige jordbearbejdningsmetoder med reduceret arbejds- og energiindsats. Det skønnes, at pløjefri dyrkning kan være relevant på ca. 4. ha landbrugsjord i Danmark, og at det pt. praktiseres på knap 1. ha (Olesen et al., 22). Pløjefri dyrkning reducerer energiforbruget og den tilhørende CO 2-udledning med 3-64%, afhængigt af metode og teknik. Det svarer til en reduktion på kg. CO 2 ha -1 ved reduceret jordbearbejdning og 1 kg CO 2 ha -1 ved direkte såning (Olesen et al., 25). Med den form for reduceret jordbearbejdning, der praktiseres i Danmark pt. anslås reduktionen i brændstofforbrug at svare til ca. 4 kg CO 2 ha -1. Omvendt forudses det, at der på dette område vil ske en teknologiudvikling således, at reduktionen i CO 2-udledning nærmer sig 1 kg CO 2 ha -1. Indførelse af teknologien kan også betyde øget kulstoflagring i jorden, men samtidig risiko for øget udledning af lattergas. Fødevareministeriet (28a) vurderer dog på grundlag af nyere danske undersøgelser, at risikoen for øget lattergasemission er meget begrænset og at potentialet for øget kulstoflagring svarer til fra kg CO 2 ha -1, hvor den største værdi opnås ved pløjefri dyrkning med direkte såning. Som nævnt er det ikke uproblematisk at indføre teknologien i forhold til planteudbytte og anvendelse af pesticider, men over en årrække forventes teknologien at kunne udvikles med tilstrækkelig dyrkningssikkerhed. 3.5 Ændret arealanvendelse på lavbundsarealer Lavbundsområder i ådale og vådområder har ofte et stort indhold af organisk stof. Varierende grader af opdyrkning med dræning og jordbearbejdning vil derfor medføre øget (de)mineralisering af jordens kulstof og kvælstof, med øgede emissioner af CO 2, lattergas samt vandopløst nitrat til følge. Omvendt kan sløjfning af dræn og grøfter med følgende tilbagevenden til et højere vandspejl medføre en øget emission af metan, ligesom vådområder medvirker til en mere eller mindre effektiv denitrificering og nedbrydning af organiske kvælstofforbindelser med heraf følgende risiko for lattergastab. De to nedenstående virkemidler skal ses i forlængelse af hinanden, således at virkemidlet i vedrører udtagning af lavbundsjord i omdrift, mens virkemidlet i vedrører muligheden for høst af biomasse til energiproduktion fra de udtagne arealer. Sidstnævntes effekt kan således adderes direkte til effekten af førstnævnte.