Forslag til regeringens Landbrugs- og Fødevarepakke

Transkript

1 Forslag til regeringens Landbrugs- og Fødevarepakke Økologisk Landsforening, september 2015 Overordnede forslag: Udnytte de meget gennemarbejdede, eksisterende anbefalinger. Økologisk Landsforening anbefaler, at arbejdet med Landbrugsog Fødevarepakken tager udgangspunkt i tre gennemarbejdede planer, hvis anbefalinger opnåede meget bred støtte fra såvel landbrugs- og fødevareerhvervet, som natur-, miljø-, forbruger- og dyreværnsorganisationer: Natur- og Landbrugskommissionens Natur og Landbrug en ny start (april 2013), Vækstteam for Fødevarer (april 2013), og ØkologiPlan Danmark (januar 2015). Start med de mange anbefalinger, hvor der er bred enighed. Foreningen oplever, at organisationer i erhvervslivet og grønne organisationer bevæger sig væk fra hinanden for tiden. Bred støtte til pakken kan opnås ved at tage udgangspunkt i de mange anbefalinger, hvor der er stor enighed: emner som jordfordeling; tilpasning af landmænds grundbetaling, så landmænd ikke trækkes i støtte, når de skaber mere natur; forenkling af miljøregulering; fordobling af det økologiske areal; forenkling af krav til fødevareforarbejdning; og større fleksibilitet i kommunernes fødevareindkøb, så lokale fødevareerhverv kan være med. Fokus på øget merværdi i danske fødevarer. 16 punktsplanen indeholder flere anbefalinger, som varmt kan støttes, men som flere aktører har påpeget, er der en noget ensidig fokus på landbrugets omkostninger, og der mangler fokus på øget værdiskabelse i danske fødevarer. Landbrugs- og Fødevarepakken bør fremme innovation, forskning og fødevarehåndværk, der højner produkternes kvalitet, herunder den bæredygtighed og høje dyretik, som betalingsvillige forbrugere efterspørger. Danske landmænd og fødevarevirksomheder kan på længere sigt kun leve af at producere til købere, der stiller krav til kvalitet og bæredygtighed, og er villige til at betale for det. Det er en omstilling, som mange danske erhverv har været igennem, og som landbruget ikke kan udsætte længere. Et kapitel om økologi. Med udgangspunkt i økologi-afsnittet i VKOs 16 Punktsplan og regeringens mål om en fordobling af det økologiske landbrugsareal anbefales det, at indsatser på økologiområdet samles i et sammenhængende økologikapitel. Tilgangen til økologi i VKO-aftalen om Grøn Vækst fastholdes, dvs. at økologisk fødevareproduktion fremhæves som en produktion og et politisk virkemiddel, som på samme tid skaber høj-kvalitets-fødevarer og bidrager til flere samfundsmål, herunder biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevandsbeskyttelse. Flere effektive handlinger præciseres, som vil både udbrede økologisk produktion og videreudvikle økologi, så både konkurrencedygtigheden og økologisk landbrugs bidrag til samfundsmål om natur, klima mv. øges. 1

2 Prioriterede initiativer og handlingspunkter (nogenlunde i prioriteret rækkefølge) Mål Forslag til indsatser Begrundelse Mål 1: Bedre vækstbetingelser for økologisk landbrug via bedre adgang til næringsstoffer Regeringen udarbejder sammen med erhvervet og forskere en ny national handlingsplan for næringsstofforsyning i økologisk produktion (jf. Økologiplan Danmark). Økologers muligheder for øget anvendelse af restprodukter som gødning styrkes ved at: anlægge en rummelig forvaltning af EUs økologiregler; fremsætte forslag til EU-Kommissionen for at få tilladt flere restprodukter til økologi; og arbejde for at næringsstoffer fra byerne, så vidt muligt, dirigeres hen til økologer, som ikke anvender kunstgødning. Investeringsstøtte til recirkulerings- og komposteringsanlæg fastholdes og styrkes i landdistriktsprogrammet. Økologisk Biogas fremmes som katalysator for øget økologisk omlægning, produktion og konkurrencedygtighed. Det sker via: 1) Investeringsstøtte. Som i tidligere landdistriktsstøtte (30 %), men nu målrettet små og mellemstore landmands -anlæg, som ikke har energiselskabernes (investerings-)interesse. Eller som miljøteknologistøtte / omlægningsfremmestøtte (40 %). 2) Sparetilskud. Energisparetilskuddet udvides, så det også gives til besparelse af fossil energi, via salg af overskudsvarme Øget tilførsel af velegnede økologiske næringsstoffer er nødvendig for at forbedre udbytter og konkurrencedygtighed i økologisk landbrug, og fremme omlægning til økologi mhp. opnåelse af målet om en fordobling af det økologiske areal i Danmark. Det vil også i høj grad fremme recirkulering af næringsstoffer i en cirkulær økonomi. Økologisk Landsforening er ikke optaget af højere gødningsnormer, men af indsatsen for at skabe flere tilgængelige økologiske gødningsmidler, så mulighederne inden for N loftet i Økologisk Arealtilskud kan udnyttes fuldt ud, og vigtige manglende næringsstoffer sikres til økologisk landbrug. Anbefalinger på Biogas-området baserer sig på EU-rapporter og analysen foretaget for Energistyrelsen ( Biogas i Økologisk Jordbrug, april 2015) 2

3 Mål 2: Økologisk markeds- og eksportfremme Mål 3: Styrket forskning og innovation i økologisk landbrug og fødevareproduktion fra biogasanlæg. I dag fås kun til den del af energien, der sælges som elektricitet. 3) Stabile priser. Indtjening til økologiske biogasanlæg stabiliseres ved at fastfryse pristillæg til biogas-el / eller biometan til naturgasnettet, så de ikke aftrappes (og slet ikke som følge af stigende naturgaspriser). 4) Pilotprojekter/forsknings- og demonstrationsanlæg. Støtte til kommunale pilotprojekter med recirkulering af byaffald til økologisk landbrug. Som minimum ét forskningsdemonstrationsanlæg, hvor landbrug og biogas-anlægget dokumenterer og demonstrerer hvilken miljø-, klima- og produktivitetsfremmende effekt, der kan opnås ved at skabe samspil mellem biogas og økologisk produktion. Fastholdelse af en offensiv politik for udvikling af økologisk eksport og markedsudvikling herhjemme. Det gøres (jf. VKO 16 punktsplan) via nye bevillinger under Fonden for Økologisk Landbrug. I FL 2016 sikres 10 mio. årligt til hhv. eksportfremme og markedsudvikling Netto merudgift er i alt 16 mio. til eksportfremme og 35 mio. til markedsudvikling over de kommende 4 år. Økologisk forskning prioriteres i forhandlinger om forskningsreserver i efteråret Der anvendes i alt minimum 180 mio. kr. fra eksisterende forskningsreserver til et nyt treårigt økologisk forskningsprogram i regi af ICROFS , således at den økologiske forskningsindsats fortsætter, når det nuværende program udløber. Innovation i økologisk landbrug styrkes under Fonden for Økologisk Landbrug (jf. 16 punktsplanen). Det gøres ved at Markedspotentialet for økologi på nationalt og globalt plan er enormt. Hvis danske producenter skal have glæde af det, kræver det en målrettet indsats for eksportfremme og markedsudvikling og -adgang. Forslaget fastholder en eksisterende markedsindsats på et niveau lavere end under VK-regeringen. Økologisk jordbrug er en fortsat relativt ny produktionsform i en rivende faglig udvikling. Men også en produktionsform med mange mål for dyrevelfærd, klima og miljøpåvirkning, som ikke er nået endnu. Viden og forskning er med til at udvikle en mere effektiv, lønsom og konkurrencedygtig dansk økologisk produktion, med konstant 3

4 Mål 4: Forbedret udbudspolitik på fødevareområdet: Mere konkurrence og kvalitet, samt styrket lokal bestemmelse og - erhvervsudvikling fastholde en bevilling til udvikling af innovative nye praksis i økologisk landbrug under Fonden for Økologisk Landbrug. I alt 5 mio./år Det fremmer bl.a. sorts- og teknologiudvikling, nye løsninger på klimaområdet og eksperimenterende arbejde med nye løsninger inden for næringsstofforsyning og dyrevelfærd. Det nyetablerede rejsehold, der via rådgivning styrker produktudvikling og afsætningskompetencer i underskoven af mikro, små og mellemstore økologiske virksomheder, fastholdes frem til Udgift: 15 mio. kr. Moderniseringsstyrelsen dropper i efteråret 2015 fødevarer fra SKIs liste over 18 områder, hvor der laves forpligtigende fælles kommunale udbud. SKI arbejder for både færre leverandører og et mere snævert fødevareudbud, som er i strid med kommunernes mål om madkvalitet og lokal erhvervsudvikling. øgede fordele for samfundet i form af øget biodiversitet og bedre performance på områder som klima og dyrevelfærd. Den nuværende støtte til Økologisk Fødevarerådgivning blev aftalt af SR regeringen sammen med V, LA, K og DF i Vækstplan Fødevarer (april 2014). Rejseholdet fremhæves af både Vækstteam Fødevarer og Natur- og Landbrugskommission som et effektivt redskab for produktinnovation og vækst i underskoven af mindre og mellemstore økologiske fødevare-virksomheder. Begge anbefalede støtte til Økologisk Fødevarerådgivning, som skaber nye produkter, vækst og job, især i landområder. Forslaget vil sikre bedre muligheder for, at flere mindre virksomheder, også i det lokale erhvervsliv, kan byde ind på den offentlige bespisning, og større fleksibilitet, frihed og selvbestemmelse i lokale institutioner vedrørende leverandørvalg og kvalitet. Når SKI udskiller de lette, stor-volumen-varer i aftaler, bliver de mange lav-volumen-varer og mindre institutioner dyrere at håndterer, og det opvejer evt. storkøbs-fordele på det snævre sortiment. (En uddybende notat fra 2014 findes på området). 4

5 Mål 5: Landdistriktsprogrammet understøtter økologisk omlægning (jf mål om fordobling); samt investering og kompetenceopbygning om økologisk omstilling i offentlige køkkener og i landbruget Mål 6: Tilpasning af regler, der giver bedre vækstvilkår og undgår Der afsættes yderligere midler, minimum 60 mio. kr. årligt til økologisk omlægnings- og arealstøtte, således at der er midler til omlægning, der er tilpasset den aktuelle omlægningsstigning, og regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal. Ordningen for Økologifremme (LDP) fastholdes som støtte til kompetenceopbygning/uddannelse af landmænd og andre i fødevareerhvervet i forhold til økologisk produktion. På baggrund af den aktuelle evaluering af de senere års indsats for styrket madkvalitet, økologi og bæredygtighed i de offentlige køkkener via økologifremmeordningen, vurderes fremtidige indsatser på området. Evalueringen skal bl.a. omfatte effekter på klima, natur, økologisk omlægning og de spisendes og køkkenansattes oplevelse af kvalitet, omstilling og faglig udvikling. Dobbelt miljøregulering af økologiske landmænd fjernes, så økologiske landmænd ikke udsættes for flere lag regler ved at gå ind i økologien. I forbindelse med udformning og implementering af en målrettet miljøregulering i landbruget anerkendes det økologiske regelsæt som en selvstændig miljøregulering, således at dobbelt regulering af økologer Der er p.t. afsat midler til kun en brøkdel af den omlægning der ønskes jf målet om fordobling. En overtegning risikerer at fjerne alle andre økologiinitiativer. Øget midler til økologi bør derfor medtages i Landbrugs- og Fødevarepakken og den kommende programændring for landdistriktsprogrammet. Ordningen for økologifremme spreder viden om økologi og fremmer omlægning og innovation i økologi. De senere år er der under Økologifremmeordningen støttet indsatser i kommuner og statslige institutioner, som ønskede at lægge om til mere økologi samt sundere og mere velsmagende måltider med mere grønt og flere retter lavet fra bunden. Omstillingen, som er frivillig, er sket inden for eksisterende madbudgetter, ved at spild reduceres, flere varer købes i sæson, og der anvendes mindre kød. Ordningen har øget omsætningen af økologi i food service til over 1 mia. kr. årligt og fremmet en grøn omlægning hos grossistvirksomheder. Ordningen udløber i 2015, og omfanget af effekterne er under evaluering. Der er mange unødvendige bureaukratiske hindringer til økologisk jordbrugs udvikling og udbredelse. Der er behov for, at konsekvenser af ny generel lovgivning for økologiske landmænd overvejes og handles på; samt at myndighederne arbejder 5

6 dobbeltregulering af økologer. undgås. Det vurderes, hvor der evt. er behov for supplerende regler for, at de økologiske krav er fuldt dækkende. Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen udarbejder sammen med det økologiske erhverv et løsningskatalog og en handlingsplan for den palette af hindringer til udvikling og effektiv drift i økologisk landbrug og fødevareproduktion, der ligger i lovgivningen, samt kontrol og servicepraksis i dag. Det omhandler bl.a. regler for udlevering af medicin, der gør, at for store mængder udleveres og spildes; arealkoder for udearealer for husdyr, som hindrer gode løsninger for dyrevelfærd, biodiversitet, klimaet samt næringsstofopsamling; forbedring i obligatorisk sundhedsrådgivning, regler for hjemmeblanding af foder til fjerkræ mv. Regeringen arbejder for at bryde den træghed, som kendetegner udvikling af de fælles EU-krav for økologi, således, at den fælles platform for handel og eksport udvikler sig, og forbrugerinteresse for økologi styrkes. systematisk med fjernelse af bureaukratiske hindringer. EU's økologiforordning har ikke udviklet sig i nogen væsentlig grad de senere år. Det medfører, at krav i de enkelte lande bevæger sig væk fra hinanden. Danmarks eksportmuligheder kræver fælles krav i EU. Samtidig skal fælles krav til områder som klima, dyrevelfærd og emballering udvikle sig, hvis forbrugertillid og interesse i økologi skal fastholdes og styrkes. Mål 7: Styrket uddannelse inden for økologisk landbrug og fødevareproduktion Der laves status og kvalitetstjek på uddannelse inden for økologisk landbrug på Danmarks landbrugsskoler, og der udarbejdes forslag til, hvordan uddannelsesindholdet kan løftes yderligere, herunder via et praktikprogram på moderne økologiske landbrug. Lærernes vidensniveau løftes, og huller i uddannelsen, såsom økologisk gartneriuddannelse, drift af alsidig landbrug eller gårdbaseret forarbejdning/salg, adresseres. Mål 8: Krav til grundbetaling og økologisk arealtilskud tilpasses, således at markskel, læhegn, diger mv. ikke skal trækkes fra støttearealet. Der er en mangel på uddannede økologiske landmænd og fødevarehåndværker i Danmark i dag. Virksomheder mangler mejerister, slagtere, kokke og storkøkkenmedarbejdere og andre med uddannelse inden for økologi. Forslagene fjerner en hindring til, at landmænd giver naturen mere plads på bedriften. Det vil omkostningsfrit sikre 6

7 Fjernelse af bureaukratiske hindringer for mere natur i landbrugslandskabet Samproduktion af afgrøder, træer og buske og græssende dyr tillades uden at landmanden mister grundbetalingen eller får tunge administrative byrder. 3 regler ændres, så arealer ikke vokser sig ind i 3-status, for dermed at reducere risikoen (for landmanden) ved etablering af natur. meget mere natur i Danmark ved ikke at straffe landmænd økonomisk, når de frivilligt giver naturen mere plads. Forslagene kan alternativt tænkes med i den kommende Naturpakke. Mål 9: Etablering af Dansk Landbrugskapital, letter grønne omstilling, generationsskifte og øger antallet af yngre landmænd i landbruget Der igangsættes en analyse af konsekvensen af en målretning af Dansk Landbrugskapital indsatsen mod en grøn omstilling, samtidig med at initiativet letter generationsskifte og nyetablering af yngre landmænd. Målet er at øge sikkerheden via en større fælles fond, som bl.a. kapitalstærke pensionsfonde, private fonde og private kan investere i bedrifter med naturpleje, økologi eller andre grønne produktioner, således at samfundet opnår vækst-, natur-, økologi- og klimamål samtidig. En grundlæggende barriere for omstilling i landbruget til høj kvalitetsproduktion og mere bæredygtig produktion er landmænds høje alder. Det faglige og personlige overskud nødvendig for omstilling er ofte ikke til stede. En jordfond vil sikre, at der er kapital til rådighed for generationsskifte og for yngre landmænd, der ønsker at etablere sig. En jordfond, vil via samling af indsatsen og evt. via statsgaranti, sænke risikoen for flere kapitalstærke aktører med interesse i investering i landbruget, herunder generationsskifte. En statsgaranti bør motivere til større investeringer og lette nogle af de mere belastende krav fra kapitalfonde til de unge landmænd (renteniveau, værdisættelse ved salg, mm). Krav som i dag bunder i risikovurdering uden statslig garanti. 7