Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse

Transkript

1 den 15. december 2008 Status hvad er praksis i forhold til Fælles Skolebeskrivelse TEMA 1 Faglighed A. Skoleledelsen sikrer, at der udarbejdes årsplaner, hvor undervisningens mål, indhold og evaluering beskrives, og at årsplanerne bruges som et aktivt redskab. TEMA 1 Faglighed A. Det er stort set praksis på. De enkelte årgangsteam udarbejder en skriftlig årskalender. De enkelte faglærere laver faglige årsplaner. Alt fremlægges på forældremøder, og tales igennem med eleverne. B. Skoleledelsen sikrer, at der på baggrund af faghæfterne med Fælles Mål løbende tages initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats i både fagteam og team omkring elevgrupper. C. I forskellige kollegiale fora sættes vidensdeling og kompetenceudvikling samt didaktiske, faglige og tværfaglige diskussioner på dagsordenen. D. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. B. Hver lærer deltager i ét fagteam. Hver lærer deltager i klasse-, årgangs- og afdelingsteam. De enkelte team tager på baggrund af faghæfterne løbende initiativer til at styrke den faglige og pædagogiske indsats. C. Vidensdeling foregår i: Lærerforsamling Afdelingsteam Husmøder Årgangsteam Klasseteam Pædagogiske møder i DUS PersonaleIntra D. For en del af lærerne er det naturlig praksis. De enkelte fagteam arbejder på forskellige måder, hvorpå evaluerbare mål beskrives. E. Individuelle faglige mål og opfølgninger herpå indgår i elevsamtalerne. F. Elevernes forskellige måder at lære på tilgodeses med respekt for fællesskabet, og der anvendes varierede undervisningsformer og - midler. G. Skolens undervisningsmidler og it-udstyr sikrer med Pædagogisk LæringsCenters aktive medvirken elevernes og medarbejdernes adgang til relevant og opdateret viden. H. Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. E. Den enkelte elevs faglige mål indgår i elevsamtalerne. F. Lærerne tager udgangspunkt i elevernes forskellige måder at lære på og anvender varierende undervisningsformer og -midler i det omfang, skolens fysiske rammer tillader det. Der er taget skridt til at arbejde med fleksible læringsmiljøer. Fokuspunkt de kommende år. G. Der er ikke taskebøger til alle fag, hvor det ønskes. Vi har et veludstyret PSC, hvor der er adgang til relevant og opdateret viden. Lærerne har et forberedelsesrum med adgang til it. Vi udbygger hele tiden vort it-udstyr. Det er på et acceptabelt niveau.. H. Lærerne underviser i videst muligt omfang i fag, hvor de har linjefagsuddannelse eller kompetencer svarende til linjefag. 1

2 TEMA 2 Personlig og social udvikling A. I teamenes årsplaner er der opstillet mål og handleplaner for elevgruppers udvikling og sociale liv. B. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af mål og handleplaner for elevgruppers personlige udvikling og sociale liv. C. Både de personlige og de sociale mål er tydelige for eleverne, som inddrages aktivt i opstillingen af målene og valgene af vejene til at nå målene. D. I elev- og skole-hjem-samtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Personlige, sundheds- og trivselsmæssige problemer hos eleverne tillægges straks opmærksomhed og fører til handling hos de nære voksne typisk forældrene, lærerne og pædagogerne samt om nødvendigt ledelsen, kompetencecentret, trivselsforumet. F. Den enkelte skole har tydelige og synlige principper for samvær, adfærd og sprogbrug. G. Den enkelte skole understøtter elevrådsarbejdet og elevernes inddragelse i relevante råd og udvalg på en måde, så eleverne har reel medindflydelse og medansvar. TEMA 2 Personlig og social udvikling A. Skolen har opstillet mål for de sociale kompetencer. I årsplanerne redegør lærerne for, hvordan de vil fremme disse mål. B. Skolebestyrelsen har godkendt skolens sociale mål. Lærerne udarbejder handleplanerne, og disse drøftes på forældremøderne. C. Målene er tydelige for eleverne. Klasserne arbejder med vejene til at nå målene. D. I elevsamtaler og skole-hjemsamtaler indgår drøftelser om den enkelte elevs personlige og sociale udvikling samt trivsel. E. Generelt er der meget fokus på den enkelte elev. Bl.a. gennem: klasseteam, årgangsteam, klassekonferencer, Oasen, sundhedsplejerske, trivselsgruppe, ledelsen. F. Vi arbejder i øjeblikket intensivt med ordensregler, husregler, klasseregler. G. har to elevråd, et for de store og et for de små elever. Førstnævnte deltager gennem repræsentativt demokrati i skolebestyrelsens møder. 2

3 TEMA 3 Undervisningens organisering A. Lærerne og pædagogerne, der deltager i undervisningen, planlægger og tilrettelægger i samarbejde med eleverne undervisningen på en sådan måde, at den tager udgangspunkt i såvel klassens behov og niveau som den enkelte elevs behov og forudsætninger. TEMA 3 Undervisningens organisering A. På tager lærere og pædagoger udgangspunkt i de enkelte klasses ønsker, behov og niveau, og i den enkelte elevs behov og forudsætninger. Gennem relevant samarbejde vil planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse optimeres yderligere de kommende år. B. Teamene redegør i deres årsplaner for de overordnede mål og planer for undervisningens organisering. C. Der skabes varierende undervisnings- og læringsmiljøer, der understøtter og fremmer den ønskede undervisning og læringsmålene. B. I årsplanerne beskrives hovedsageligt emner og mål for den faglige undervisning. Vi arbejder derudover i overensstemmelse med s sociale målsætning, som beskriver hvilke krav, der stilles til elevernes sociale formåen på de enkelte klassetrin. C. Vi inddrager skolens forskellige arealer inde såvel som ude, samt alrum og rumdelere i det omfang mulighederne er til stede. Gennem arbejdet med skolens struktur, fagteam og andre team sigtes mod at såvel fysiske som psykiske læringsmiljøer videreudvikles. D. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i undervisningens indhold, og der kan indgå f.eks. kursusuger med fagfagligt indhold, projekter, tværfaglige forløb og fordybelsesperioder. E. Holddeling anvendes som et pædagogisk princip, hvor det er relevant, således at eleverne støttes og udfordres tilstrækkeligt. F. Den enkelte skole udarbejder principper for anvendelsen af holddeling. G. Pædagogerne deltager i undervisningen i skolestarten både m.h.t. faglig understøttelse og socialpædagogisk bistand. D. Undervisningen organiseres som enkelt-, parog gruppe- og klasseundervisning. På de fleste klassetrin arbejdes der løbende med projekter. På de ældste klassetrin er der fastlagte projektuger. Derudover har vi to årlige fordybelsesuger, Tornuger. E. Mulighederne for holddeling er begrænsede af skemalægning. I de situationer, hvor mulighederne er til stede, udnyttes det i begrænset omfang. F. Skolebestyrelsen udarbejder principper primo 2009 G. På yder pædagogerne faglig såvel som socialpædagogisk bistand i undervisningen på klassetrin. De fungerer desuden som bindeled mellem skole og DUS. 3

4 TEMA 4 Evaluering A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. Den enkelte skole vedtager strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender relevante evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis og i relation til trinmålene. D. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker i samarbejde med eleverne og forældrene og inddrages i dialogen med disse. E. Der udarbejdes i løbet af skoleåret mindst en elevplan efter skolens egen bestemmelse. TEMA 4 Evaluering A. I skoleplanen redegøres for evalueringer af skolens indsatsområder og opfølgningen herpå. B. har ikke vedtaget overordnende strategier og principper for de måder, hvorpå elevernes udbytte af undervisningen evalueres. Der tages læse-, stave- og matematikprøver efter behov og efter aftale med kompetencecenterlærer i de enkelte klasser. Der evalueres gennem, elevsamtaler, skole/hjemsamtaler og ved karaktergivning på klassetrin. C. Den enkelte lærer og det enkelte team anvender f. eks. opgaveretning, tests, rapporter, skriftlige opgaver og mundtlig fremlæggelse som evalueringsformer og -metoder i den daglige praksis. Der evalueres i forhold til trinmålene, men det indgår ikke som en del af årsplanerne eller skoleplanen. D. Evaluering af elevernes faglige, personlige og sociale udvikling sker gennem elev- og skole/- hjemsamtaler, derudover også gennem karaktergivning på kl. trin. E. Der udarbejdes i løbet af skoleåret en elevplan efter skolens egen bestemmelse. 4

5 TEMA 5 Trivsel A. I forhold til bekymringsbørn har hver skole et trivselsforum, som er det tværfaglige og tværsektorielle forum. Her samarbejdes der om det enkelte barn eller grupper af børn med henblik på en belysning af problemstillinger samt forebyggende og foregribende indsatser. B. Skolen har en trivselsperson. C. Den enkelte skole har en trivselsplan til forebyggelse og imødegåelse af mobning. Elevrådet involveres i dette arbejde. Trivselsplanen revurderes mindst hvert tredje år, naturligt i forbindelse med udarbejdelsen af elevernes undervisningsmiljøvurdering. D. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev. E. Den enkelte skole og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. F. Den enkelte skole har en omsorgsplan, der anvendes, når en elev eller medarbejder i skolen udsættes for en traumatisk oplevelse. G. Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert tredje år. H. Ved skoleskift foregår der vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. TEMA 5 Trivsel A. På holder vi Trivselsmøder, hvor de elever, vi er mest bekymrede for, bliver drøftet. Skolens AKT-center, Oasen, kommer derudover i kontakt med mange elever, hvis skolemæssige problemer er foranlediget af AKTvanskeligheder. I SSP-regi drøftes jævnligt forebyggende indsatser i forhold til vore elever. B. Skolen har to trivselspersoner. C. har en mobbeplan, som elevrådene har været involveret i udarbejdelsen af. Den udleveres til forældre og elever. Vi bruger den som redskab i skolens dagligdag. Mobbeplanen står foran en revision. D. Skolen er ansvarlig for, at der er en personlig plan for hver enkelt dropout-elev. E. Vi sikrer overgangen mellem skole/dus og børnehaver gennem projektet Vi bygger bro. og børnehaverne har samarbejdsaftaler for at lette barnets overgang til skolen, og for at få afklaret de gensidige forventninger og sikre kontinuiteten i barnets liv. F. har en omsorgsplan, der anvendes i forbindelse med personalet. har en sorgplan, der anvendes, når en elev eller en medarbejder udsættes for en traumatisk livssituation. Planen tager højde for forskellige kulturer. har også en nedskrevet voldspolitik. G. s lovpligtige undervisningsmiljøvurdering af de æstetiske, fysiske og psykiske forhold for eleverne gennemføres hvert 3. år. Undervisningsmiljøvurderingen er sidst revideret i december H. Ved skoleskift inden for kommunen foregår vidensdeling mellem afgivende og modtagende skole. Sker skoleskift over kommunegrænsen, tilspørges forældrene. 5

6 TEMA 6 Sundhed A. Den enkelte skole arbejder med børnenes sundhed i skolen. Konkret bliver der taget initiativ til en øget indsats på følgende områder: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, mere bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. B. Den enkelte skole udarbejder lokale sundhedspolitiske principper inden for rammen af Aalborg Kommunes sundhedspolitik. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen, og elever med dårligt udviklet motorik bliver understøttet i arbejdet med at forbedre den i skole og DUS. D. Hver skole har et miljøråd, som koordinerer den fælles indsats for, at skolen handler miljøbevidst. TEMA 6 Sundhed A. Sund mad og motion er en del af mange klassers årsplaner. deltager i skolernes motionsdag. Skolens specialklasser deltager i kommunens fælles idrætsdag for specialklasser. I faget hjemkundskab indgår i undervisningen i gode kostvaner som en naturlig del af undervisningen. Vi er i gang med løbende at forbedre skolens udeområder. Vi er godt i gang med at udskifte skolemøblerne, så de er bedre ergonomisk. En dag hver uge har DUS en længe åbent. Indsatsen her er målrettet et sundt og aktivt fritidsliv. Vi er en del af Bådelauget ved Hesteskoen. Vi holder fællesspisninger for børn og forældre. B. har ikke udarbejdet en strategi til sikring af gode kostvaner for eleverne. Skoleboden tilbyder forholdsvis sund kost. C. Elevernes motoriske niveau bliver iagttaget allerede fra børnehaveklassen. Alle elever bliver testet motorisk. Skolen råder over et veludstyret motoriklokale. Her tilbydes eleverne motorisk træning, såfremt de har behov herfor. D. har et miljøråd, der koordinerer arbejdet med at gøre skolen mere grøn og miljøbevidst. 6

7 TEMA 7 Informationsteknologi A. Der skal ske en planlagt og kontinuerlig udskiftning af it-udstyr og interaktive undervisningsmidler på skolen. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende pædagogiske konferencer. C. Skolen tager initiativ til at integrere Junior PCkørekort i den normale undervisning. D. Skolens pædagogiske personale har nem adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. E. På alle skoler er der pædagogiske it-vejledere, der har til opgave at inspirere og støtte det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af it i undervisningen. F. Den enkelte skole gør brug af Skoleintra. TEMA 7 Informationsteknologi A. Der sker en planlagt og kontinuerlig udskiftning og udbygning af skolens it-udstyr og interaktive undervisningsmidler. B. Skolen er opkoblet i netværk med adgang til internettet samt lokale og landsdækkende konferencer. C. har startet et pilotprojekt, der skal implementere Junior PC-kørekortet, hvilket fortsætter de kommende år. D. Skolens pædagogiske personale har adgang til at bruge it ved forberedelsen af undervisningen. Skolen har et lærerforberedelseslokale med itudstyr. På er der pædagogiske itvejledere, der støtter det pædagogiske personale og skolens ledelse med integrationen af it i undervisningen. F. anvender SkoleIntra. 7

8 TEMA 8 Børn med særlige behov A. Forældrene inddrages som en aktiv og ligeværdig part i indsatsen i forhold til børn med særlige behov. B. Såvel i den forebyggende og foregribende som i den indgribende indsats tages der altid udgangspunkt i barnets ressourcer. C. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i et tæt samarbejde med PPR. D. På skolemøderne i kompetencecenterregi sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. E. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i kompetencecentret og i specialklasser. F. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner. TEMA 8 Børn med særlige behov A. Indsatsen i forhold til børn med særlige behov drøftes med forældrene gennem samtaler og møder med lærere/pædagoger og ledelse, PPR og skolens socialrådgiver. B. Gennem bl. a. klassekonferencer med deltagelse af klassens lærere, trivselspersoner, kompetencecenterkoordinatorer, skolens socialrådgiver og ledelse tages der udgangspunkt i barnets ressourcer såvel i den forebyggende, foregribende som indgribende indsats.. C. Kompetencecentret er det overordnede omdrejningspunkt for skolens samlede indsats over for børn med særlige behov. Indsatsen foregår i samarbejde med PPR. D. På skoleteammøder sparrer skolen løbende med PPR s tværfaglige skoleteam omkring den forebyggende og foregribende indsats. På den årlige klassekonference drøftes alle klassers elever med særlige behov. E. Skolebestyrelsen udarbejder principper primo G. Skolen tilrettelægger i samarbejde med PPR en målrettet og fleksibel undervisning til børn med særlige behov. Der udarbejdes individuelle undervisningsplaner. 8

9 TEMA 9 Tosprogede A. Integrationsindsatsen tager udgangspunkt i og har til formål at fremme elevernes samlede tosprogede og to-kulturelle kompetencer. Eleverne integreres derfor så vidt muligt i sproghomogene grupper på distriktsskolen. B. Udvidet samarbejde med to-kulturelle forældre understøtter et ligeværdigt skole-hjemsamarbejde byggende på gensidig respekt og forældrenes aktive medvirken. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. D. Den enkelte skole udarbejder principper for tilrettelæggelsen af basisundervisningen i modtageklasser, den supplerende undervisning i dansk som andetsprog og undervisningen i tokulturelle klasser. E. Når der er tosprogede elever i klassen, indtænkes dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i alle fag. Faglærer og andetsprogslærer samarbejder om at sikre sammenhæng mellem klassens undervisning og den målrettede undervisning i dansk som andetsprog, når denne foregår uden for klassen. F. Der er sammenhæng mellem integrationsindsatsen i undervisnings- og fritidsdel. G. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen. H. Skoler med to-kulturelle klasser implementerer den fælles vedtagne funktionsbeskrivelse for tosprogede lærere og børnehaveklasseledere. TEMA 9 Tosprogede A. DUS en praktiserer den to-kulturelle model. Vore tosprogede medarbejdere arbejder sammen med de danske lærere for at fremme elevernes samlede tosprogede og tokulturelle kompetencer. Vi har tokulturelle og sproghomogene klasser på skolen. Vi har mange flerkulturelle klasser. B. har i skole såvel som Dus - et udvidet samarbejde, der understøtter et ligeværdigt skole-/hjemsamarbejde med tokulturelle forældre. Vi har tokulturelle medarbejdere, og der er afsat ekstra tid til forældresamarbejdet i modtageklasserne. Skolens ledelse har mange samtaler med tokulturelle forældre om indholdet i den danske folkeskole, og det vigtige i at tosprogede elever følger alle skolens fag. Skolen vil prioritere et tættere skole/hjemsamarbejde det kommende år. C. Skolens kompetencecenter fungerer som videnscenter for undervisning i dansk som andetsprog og skolens integrationsindsats. D. Skolebestyrelsen udarbejder principper medio E. Gennem teamsamarbejde videreudvikles dansk som 2. sprog som dimension i alle fag. F. Vi arbejder målrettet på at koordinere integrationsindsatsen mellem undervisnings- og fritidsdelen. Et af målene i indskolingen er at skabe sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdel. G. Skolen arbejder målrettet og kvalificeret med løbende vurdering af den enkelte tosprogede elevs behov, individuelle handleplaner og evaluering af indsatsen. H. Gennem teamsamarbejde i indskolingen vil funktionsbeskrivelsen blive indarbejdet. 9

10 TEMA 10 DUS skolens fritidsdel A. DUS-tilbuddet er dels et selvstændigt fungerende fritidstilbud og dels en integreret del af skolens virksomhed. Pædagogfagligheden er obligatorisk repræsenteret i skolens undervisning. B. Der arbejdes efter principperne i Indholdsplan for DUS-ordningen. C. DUS en socialpædagogiske indsats består i at tilbyde aktiviteter, der understøtter børnenes personlige og sociale udvikling ved målrettet at følge den enkelte og fællesskabets udvikling. D. Der arbejdes med årsplaner for den målsatte praksis i DUS-ordningen som helhed og udviklingsplaner for enkelte børn eller grupper af børn. Disse er koordineret med skolens undervisningsdel. E. Skole-hjem-samarbejdet koordineres mellem skolens undervisningsdel og fritidsdel. TEMA 10 DUS skolens fritidsdel A. Dus Tornhøj er et selvstændigt fungerende fritidstilbud, og en integreret del af. Skolepædagogerne deltager pædagogisk fagligt i undervisningen på 0.-3 kl. trin, samt i skolens specialklasser. Skolepædagogerne støtter socialpædagogisk op om undervisningen, og medvirker til at skabe helhed i børnenes hverdag ved at være bindeled mellem skole og Dus. B. Dus Tornhøjs pædagogiske praksis bygger på 6 kerneområder: personlig udvikling social udvikling sprog og kommunikation sundhed og bevægelse kulturelle udtryksformer og værdier respekt og kendskab til naturen, samt dens betydning for menneskets livsvilkår og udvikling. C. Dus Tornhøjs socialpædagogiske indsats består i at skabe helhed om det enkelte barn. At understøtte barnets alsidige og personlige udvikling. Vi giver det enkelte barn udfordringer, der stimulerer og aktiverer barnet. At DUS en er et frirum med tid til leg og fordybelse. At vi kan være spontane og gribe de idéer, som børnene er optaget af. D. I Dus Tornhøj udarbejdes aktivitetskalender i hver afdeling. Gennem lærer- pædagogsamarbejdet i indskolingen vil arbejdet i DUS og undervisningsdelen blive koordineret. E. I bh.kl.afd. og specialklasser koordineres skole/- hjem samtaler. I øvrige afdelinger tilbydes én årlig samtale. Herudover tilbyder vi og indkalder til forældesamtaler og forældremøder efter behov. Der vil ske en udvidelse af fælles skolehjemaktiviteter i indskolingen. 10

11 TEMA 11 Forældrene A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed, til hinanden og til samarbejdet mellem skole og hjem. Disse principper og krav evalueres og opdateres løbende. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger både i skolebestyrelsen og på klasseniveau. C. De enkelte team og klasseforældrerådene tager på klasseniveau konkrete initiativer for at stimulere og udvikle skole-hjem-samarbejdet. D. Den enkelte skole har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om og som medansvarlige inddrages i indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. E. Gennem hele skoleforløbet og særligt ved skolestart - er der et fokus på forældrenes ansvar og forpligtelser. F. Den enkelte skole har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau. Skolen anvender ForældreIntra. G. Skolerne afholder Åbent Hus-arrangement(er), der afspejler skolehverdagen. TEMA 11 Forældrene A. Skolebestyrelsen fastlægger fælles principper for og krav til skolens samlede virksomhed. Disse principper og krav evalueres jævnligt. B. Skolen og forældrene drøfter og fastlægger løbende gensidige forventninger, både i skolebestyrelsen, på klasseniveau og med de enkelte forældre. C. I samarbejde med klassens lærere har Aktivitetsudvalgene (1.-6. kl. trin) til opgave at stimulere og understøtte klassens sociale liv. D. har principper og retningslinjer for, hvordan forældrene orienteres om, og som medansvarlige inddrages i, indsatsen vedrørende elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Skolens principper er: Der er to skole/hjemsamtaler og minimum et forældremøde pr. skoleår. Der er samtaler, møder og skriftlige henvendelser efter behov. På kl. trin får eleverne desuden karakterblade 2 gange årligt. E. Før skolestart afholdes to forældremøder, hvor både skole og Dus deltager. Der er endvidere individuelle samtaler med forældrene til skolestarterne. F. Skolen har et højt skriftligt og mundtligt informationsniveau mellem skole og hjem, f. eks. skolens hjemmeside, Nyt fra (informationsfolder 4 gange årligt), klassenyhedsbreve (minimum 4 gange årligt), og Dus ens månedlige nyhedsbrev med aktivitetskalender. Skolens mål er at øge andelen af forældre, der benytter ForældreIntra. G. Skolen afholder Åbent Hus arrangement, der afspejler skolehverdagen, hvert år i uge

12 TEMA 12 Medarbejderne A. Lærere og pædagoger arbejder i team i og omkring undervisningen. Teamet har kompetencen til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere samtlige opgaver i henhold til de opstillede mål. B. Der udarbejdes uddannelsesplaner for samtlige medarbejdere på skolen. C. Lærere og børnehaveklasseledere har en mentor det første år, de er nye på en skole. D. Nyuddannede lærere gennemfører et introduktionsforløb og tildeles timer til individuel anvendelse det første ansættelsesår. E. Den enkelte skole omsætter Aalborg Kommunes personalepolitik og skolevæsenets uddannelsespolitik til lokale forhold. F. Der gennemføres årligt medarbejder- og teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour. TEMA 12 Medarbejderne A. Lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam i og omkring undervisningen.. Enkelte team er selvstyrende. Teamet har kompetence til at tilrettelægge, planlægge, gennemføre og evaluere opgaverne i henhold til de opstillede mål. B. Gennem årlige personale- og teamsamtaler udarbejdes og justeres uddannelsesplaner for den enkelte. C. Alle nyansatte lærere og børnehaveklasseledere på får tilbudt en mentor. D. Alle nyuddannede på skolen gennemfører et introduktionsforløb, og tildeles 60 timer til fordybelse og kurser. E. arbejder på at implementere Aalborg Kommunes personalepolitik med henblik på at fremme personalets trivsel. F. Skiftevis hvert 2. år afholdes medarbejderudviklingssamtaler og hvert 2. år teamudviklingssamtaler. G. Medarbejderne holder sig fagligt, pædagogisk og it-mæssigt ajour 12

13 TEMA 13 Ledelsen A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens overordnede pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, evt. en afdelingsleder, og en DUS-fællesleder. C. Alle nyansatte ledere deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Der udarbejdes individuelle uddannelsesplaner for alle skoleledelsesmedlemmer som en del af den gældende uddannelsespolitik for ledere. E. Alle ledere gennemfører Grunduddannelsen i ledelse (COK). F. Alle ledere gennemfører eller har gennemført videreuddannelse til mindst diplomniveau inden for fag eller funktionsområder af relevans for deres ledelsesfunktion. G. Skoleledelsen på den enkelte skole indgår aktivt i skoleområder og andre netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. TEMA 13 Ledelsen A. Ledelsesstrukturen bygger på teamledelse med skolelederen som skolens pædagogiske leder. B. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder, en viceskoleinspektør, en afdelingsleder, og en DUS-fællesleder. C. En nyansat leder deltager i introduktionsforløb og tilbydes en mentor. D. Der er udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle i skoleledelsen. E. En nyansat leder på gennemfører Grunduddannelsen i ledelse (COK). F. Alle medlemmer af skoleledelsen har gennemført en grunduddannelse enten under Undervisningsministeriet, på Den kommunale Højskole og/eller på Aalborg kommunes lederuddannelse. Viceskoleleder, afdelingsleder og DUS-fællesleder har desuden gennemført flere moduler på diplomniveau under CVU. G. Skoleledelsen deltager aktivt i Område Centrum/Øst for skoleledelser, og i andre netværk, hvor der samarbejdes om vidensdeling og skoleudvikling. 13

14 TEMA 14 Fysiske rammer A. Der arbejdes målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. B. Skolen opdeles i naturlige organisatoriske og fysiske enheder. C. Pædagogisk Læringscenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen etablerer arbejdspladser til medarbejderne. E. Skolen indtænker fleksible og tværfaglige værkstedsmuligheder ved indretning af faglokaler samt gør brug af mobile faciliteter. F. Der er bred gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. G. Skolen indretter gange og andre sekundærarealer funktionelt. H. Skolen inddrager udearealerne i det pædagogiske virke og i trivselsøjemed. I. I forbindelse med byggeaktivitet nedsættes der byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. TEMA 14 Fysiske rammer A. arbejder gennem renoveringer og indkøb af nyt inventar målrettet efter principperne for fleksible læringsmiljøer. B. Skolen er opdelt i 6 huse med klasselokaler 2 huse til hver af de tre afdelinger -, en centralbygning med faglokaler og Pædagogisk Servicecenter. Hertil kommer en bygning med hal, gymnastiksal og værested. DUS en er placeret i to selvstændige bygninger. Der er fortrinsvis placeret 2 årgange (alderssvarende) i hvert hus. C. Et velfungerende Pædagogisk Servicecenter er placeret centralt på skolen. D. Skolen har etableret et lærerforberedelseslokale med arbejdspladser. E. Ved renoveringen af fysik/kemilokalet er der tænkt bredt naturfagligt. Kendskabet til det brede udvalg af mobile faciliteter øges. F. Der er mulighed for gensidig lokaleudnyttelse mellem undervisningsdel og fritidsdel. Mulighederne bruges i begrænset omfang. G. Der arbejdes fremadrettet på at udnytte skolens gange og alrum. De lokale brandmyndigheder sætter begrænsninger. H. Den enkelte lærer medtænker udearealerne, når det er pædagogisk relevant. I. Ved nybyggeri og større ombygninger nedsættes et byggeudvalg med deltagelse af relevante interessenter heriblandt elever. 14

15 TEMA 15 Administration A Der skal på alle skoler være ansat en uddannet skolesekretær, der ud over en administrativ baggrund er eller bliver uddannet kommunom. TEMA 15 Administration A Der er på ansat kommunomuddannet skolesekretær. B Alle skoledage er skolens kontor bemandet minimum i tidsrummet kl C Alle skolesekretærer følger Aalborg Kommunes udbudte kurser i faglige systemer og administrative forhold. D Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på skolen. Ved uddelegering er den en klar ansvarsfordeling, og det sikres, at ansvarspersonen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. E Der rapporteres løbende om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. B C D E s kontor er bemandet alle dage minimum i tidsrummet s sekretærer følger Aalborg kommunes kurser i faglige systemer og administrative forhold. Skolelederen er den administrative og økonomiske leder på. Ved uddelegering er der en klar ansvarsfordeling, og det sikres, at ansvarspersonen har den nødvendige baggrund for at løse opgaven. Der påbegyndes primo januar 2009 løbende rapportering om skolens økonomiske og administrative forhold til skolens bestyrelse, således at bestyrelsen har et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutninger på. 15