Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Transkript

1 Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE

2 ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 It-støtte i almenundervisningen... 7 Skolens evalueringskultur... 8 Læsning i alle fag... 8 Vi skal skabe det bedst mulige nu... 9 Opfølgning og nye indsatsområder Inklusion som attraktiv arbejdsplads Udfordringer En synlig skole En skole, som udmærker sig Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Elevfravær Procedure ved fravær Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-12 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 2 2

3 Ravnebjerget 12, Søvind 8700 Horsens Tlf.: Hjemmeside: Skoleinspektør: Niels Eskildsen Kridal Viceskoleinspektør: Kim Højer Hansen Leder af SFO og Børnegården: Jette Christensen ligger naturskønt i et landsbymiljø i det nordøstlige hjørne af Horsens Kommune. Skolen har 141 elever og er ét-sporet fra klasse. Skolen er afdelingsopdelt i et indskolingsteam og et mellemtrin. Afdelingerne fungerer på fjerde år som selvstyrende team. er en del af samdriftordningen Søvind, som udover og SFO består af børnehaven Børnegården. 3 3

4 Samlet vurdering af skolen arbejder meget systematisk med indsatsområder ud fra en overordnet strategi, hvor ambitionen om at være en skole, der skaber gode resultater forfølges. På en skole af Søvinds størrelse er det en særlig opgave hele tiden at sikre, at de nødvendige kompetencer er til stede i lærerkollegiet, og at de udnyttes og udvikles optimalt. arbejder meget målrettet med dette fokus. Søvind skole har et særligt fokus på at udnytte de vilkår de har i forhold til forældreopbakning og et overskueligt miljø. s sprogvurderinger i børnehaveklassen viser, at der er brug for at styrke arbejdet med forudsætningerne for en god læseudvikling i samarbejdet med børnehavedelen. En forholdsvis stor gruppe elever møder skolen uden de optimale forudsætninger for en god læseudvikling. På trods af det lykkes det skolen at opnå gode læseresultater. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på langt de fleste områder inden for linjefag eller lignende kompetencer. Skolen har dog en udfordring i forhold til matematik. Andelen af elever i SFO viser en fortsat udvikling i forhold til sidste års opgørelse, og det er lykkedes at fastholde flere elever på 3. klassetrin sammenlignet med forrige år. har et elevfravær på 8,5 dage pr. elev, og er blandt de tre skoler, der har det laveste gennemsnit i 4 4

5 kommunen. Ekstraordinær frihed ligger dog lidt over det kommunale gennemsnit. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Konklusionen er, at der er tale om en skole, der arbejder målrettet med de områder, der er relevante i forhold til skolen. 5 5

6 Rammebetingelser Budget 2010 Skoledel løn: Øvrig drift, skoledel: SFO løn og drift: Personaletal s pædagogiske undervisningspersonale består ved udgangen af skoleåret 2010/2011 af 11 lærere (heraf to på nedsat tid). I SFO en er 3 medarbejdere ansat i henholdsvis pædagog- og medhjælperstillinger. Den teknisk/administrative personalegruppe består af skolesekretær (2/3 tid), teknisk serviceleder og teknisk serviceassistent (2/5 tid). Skolens ledelse består af viceskoleinspektør og skoleinspektør. I børnehaven Børnegården består den pædagogiske personalegruppe af 9 medarbejdere. Lederen af pasnings- og fritidsdelen samt den assisterende leder indgår i ledelsesteam med skoleledelsen. 6 6

7 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater er en ambitiøs skole med gode vilkår for at skabe gode resultater. Disse vilkår understøttes af medarbejdernes faglige dygtighed og vilje til at skabe et miljø, som danner ramme om faglig udvikling og opbygning af elevernes sociale kompetencer. Medarbejdernes indsats bakkes op af en aktiv og engageret forældregruppe, som møder skolen i et tillidsfuldt samarbejde. På er der i skoleåret 2010/2011 arbejdet målrettet med de indsatsområder, som blev beskrevet i forrige kvalitetsrapport. Det har for drejet sig om at sætte den rette ramme om it-støtte i almenundervisningen, om fortsat styrkelse af skolens evalueringskultur og om kompetenceudvidende indsatser i forhold til Cooperative Learning. Disse indsatser er gået hånd i hånd med en indsats, som har været iværksat i samarbejde mellem skolens bestyrelse, medarbejdere og ledelse, som har haft særligt fokus på optimering af nu et på. Dette indsatsområde beskrives også i det efterfølgende. It-støtte i almenundervisningen Arbejdet med it-støtte i almenundervisningen er fortsat i skoleåret 2010/2011. I samarbejde mellem lærere, ledelse og skolens særlige ressourcepersoner har det været centralt for os på at sikre mening med projektet set fra både elev- og lærerperspektiv. Dette er forsøgt sikret via samarbejde med PMC (nuværende PUC) og gennem lokale interne forpligtelser til brug af og eksperimenterne med it-støttede/it-støttende undervisningsprojekter. 7 7

8 Skolens evalueringskultur Den fortsatte indsats med skolens evalueringskultur vurderes i skrivende stund at have bidraget til at evaluering på er sat i den rette ramme. En ramme, hvor arbejdet med evaluering gør sit bidrag til styrket, målrettet undervisning. Skolens medarbejdere har gennem de seneste år arbejdet på at implementere elementer foreslået i Danmarks Evalueringsinstituts rapport om evalueringskultur i Horsens Kommune. Omdrejningspunktet for udvikling af evalueringskultur har på været udvikling af fælles sprog og struktur samt øget fokus på målsætning med henblik på forskellige parametre indenfor evaluering. Samtidig har vi på arbejdet med evaluering i forhold til indsatser vedrørende undervisning, evaluering på elevniveau, teamniveau samt med støtte til elevernes egen løbende evaluering af undervisningens udbytte. Læsning i alle fag Indsatsområdet vedrørende læsning har haft stort fokus i skoleåret 2010/2011. Udgangspunktet har været taget i den nyeste viden og forskning omkring læsning. Læsning som disciplin har haft fokus i alle fag, ikke blot i dansk. Udgangspunktet for læsning tages på allerede i børnehavetiden, hvor samarbejdet mellem skolens og børnehavens medarbejdere er med til at understøtte et tidligt, nødvendigt fokus. Resultaterne fra sprogvurderingen i børnehaveklassen inddrages med henblik på at sikre den rette differentierede tilgang til eleverne allerede fra skolestart. Dette understøttes af skolens gode muligheder for at skabe rød tråd i forbindelse med overgangen fra børnehave til skole. 8 8

9 Fokus på en stærk og tidlig læseindsats er i skoleåret 2010/2011 blevet suppleret med lektiecafé på både skolens pædagogiske servicecenter og i skolens SFO. Samtidig har skolens pædagogiske servicecenter arrangeret læsemarathon for skolens klasse med stor tilslutning. Læseindsatsen er de sidste 8 uger op til sommerferien 2011 blevet styrket yderligere med et læsebånd, hvor alle skolens elever hver morgen efter morgensang har læst i 20 minutter. Læsebåndet har udover det rent faglige moment også haft til hensigt at øge fokus på, at læsning kan og skal finde sted i alle fag. Endvidere har tiltaget spillet en rolle i forhold til at synliggøre vigtigheden i at læseundervisning understøttes af et stærkt og målrettet skole/hjemsamarbejde. Vi skal skabe det bedst mulige nu Skolebestyrelsen, skolens medarbejdere og ledelse har i skoleåret 2010/2011 arbejdet med et spændende projekt, som har haft til hensigt at beskrive, hvordan vi i Samdriften Søvind ser, optimerer og sikrer det det gode nu. Udgangspunktet for indsatsen har været taget i, hvordan vi som forældre, medarbejdere og ledelse bidrager til at skabe det nu, som skaber de særlige vilkår for børn og medarbejdere, hvor trivsel, læring og udvikling finder sted under hensyntagen til Horsens Kommunes fire værdier: Helhed, respekt, kvalitet og resultat. Processen har været spændende og lærerig for alle implicerede, og munder ud i et hæfte til udgivelse ved skolestart i august 2011, som præsenterer indsatser og tilgange i Samdriften Søvind. 9 9

10 Opfølgning og nye indsatsområder Inklusion har også i skoleåret 2010/2011 arbejdet på at styrke sin evne til ikke blot at rumme, men også inkludere elever ikke kun fra vores eget skoledistrikt, men også elever, som søger skolen fra andre distrikter. På modtager vi hver dag 15 elever mere, end der bor i vores skoledistrikt. Dette sker bl.a., fordi skolens undervisere lykkes med at udfordre hver enkelt elevs udviklingsmuligheder med udgangspunkt i en anerkendende tilgang. Denne tilgang støttes af et godt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde, som bidrager til en åben men også ambitiøs forventning om, hvordan mennesker på og omkring møder hinanden. Rummelighed og inklusion er på kendetegnet ved, at alle har ret til at deltage i fællesskaber, men også pligt til at bidrage til dem. Arbejdet med inklusion og rummelighed understøttes endvidere af medarbejdernes faglighed, empatiforståelse og evne til at opbygge gode relationer. Til at understøtte inklusionsudfordringerne omkring enkeltelever eller klasser støtter skolens ressourcecenter op med sine indsatser vedrørende faglige og sociale udfordringer. I kommende skoleår tilknyttes en af børnehavens pædagoger i en særlig funktion som inklusionspædagog i skoledelen. Det glæder vi os til at følge og evaluere udbyttet af

11 som attraktiv arbejdsplads er en attraktiv arbejdsplads for både elever og medarbejdere. Dette holder vi fokus på at fastholde og videreudvikle. Et af midlerne til fastholdelse og udvikling af trivsel er at opleve at blive hørt, forstået og opleve at have medindflydelse. På er det helt centralt, at de opgaver, som fylder den enkeltes arbejdsdag - uanset om man er elev eller medarbejder - skal give mening. I alle sammenhænge forholder vi os derfor til om vores indsatser giver mening og arbejder målrettet på at understøtte at vores elevers og medarbejderes skoleliv og/eller arbejdsliv bliver så meningsfuldt som muligt. Et andet af midlerne til at opnå arbejdsglæde er tilstrækkelig inddragelse i forhold til Horsens Kommunes politiske niveau og til de ledelsesbeslutninger, som træffes centralt og decentralt. I forlængelse deraf var Søvind Skoles medarbejdere og skolebestyrelsen helt naturligt inddraget, da vi i oktober havde besøg af Børne- og skoleudvalget i Horsens Kommune. Udvalgets besøg gav mange positive tilkendegivelser, og elever, medarbejdere og skolebestyrelse kunne med stolthed vise vores skole frem for et engageret udvalg. Udfordringer En synlig skole er en synlig skole i lokalområdet. Forankringen er stærk, og ingen er i tvivl om, hvad vi kan og vil. For er det en udfordring at brede kendskabet til det, vi kan videre ud i kommunen. I skoleåret 2009/2010 skilte jf. kvalitetsrapporten sig ud som skolen i kommunen med mindst elevfravær. Samtidig var vi den skole, som gennemførte 11 11

12 mest af den planlagte undervisning. s lærere bruger sammenlignet med kommunens andre skoler næstmest af arbejdstiden på at undervise, og når undervisningen på grund af kurser eller sygdom skal gennemføres med vikar løftes opgaven af lærer- eller pædagoguddannet personale. Hver af disse faktorer ser vi en udfordring i at fastholde og udbygge. En skole, som udmærker sig I Søvind har vi ualmindeligt gode betingelser for at skabe en god skole. Skolens elever møder op på skolen med god opbakning i rygsækken hjemmefra. På skolen mødes eleverne af et dygtigt og ambitiøst personale, som sætter gode betingelser for elevernes skoleliv. De fysiske rammer understøtter de gode vilkår, vi har at drive skole indenfor, idet vores lokaler fremstår lyse, fleksible og imødekommende. Samtidig omkranses skolen af skøn natur og åbne vidder. De gode vilkår betyder, at vi fortsat skal turde stille høje krav til os selv. Vi skal hele tiden arbejde på at skabe gode øjeblikke for elever og medarbejdere. Vi skal skabe øjeblikke, hvor vi oplever at lykkes som professionelle og sammen med forældrene skabe de bedst tænkelige rammer om elevernes børneliv. Et liv hvor læring, dannelse og udvikling af alsidige og sociale kompetencer har de bedst mulige vækstbetingelser. Disse betingelser har de bedste vilkår når vi mødes i et samarbejde og med fælles intentioner om at skabe det gode nu

13 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt / klasse 2009/ klasse 2008/ klasse 2007/ klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal Skoleår pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/ ,1 13,1 8,5 2009/ ,7 10,7 7,3 2008/ ,7 11,7 0,0 2007/ ,6 12,5 7,6 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke

14 Tabel 4.13 Læreroplysninger Skoleår Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% ,9 2010/ ,8% ,6 2009/ ,5% ,0 2008/ ,5% ,0 2007/ ,4% ,0 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie

15 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2011 3, /2010 4, /2009 0, /2008 6, Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune Tabel 4.15 Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt / / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet

16 Resultater Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Skoleår Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt % 0 3% 0 1% 2010/ % 151 3% 3 0% 2009/ % 132 3% 16 0% 2008/ % 130 3% 5 0% 2007/ % 207 4% 0 0% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/ % 33% 0% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 43% 2007/ % 50% 17% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

17 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/ % 33% 67% 2009/ % 17% 67% 2008/ % 29% 57% 2007/ % 83% 0% Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/ % 0% 0% 2009/ % 0% 25% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/ % 67% 0% 2009/ % 33% 17% 2008/ % 50% 50% 2007/ % 0% 100% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011

18 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,47% ,0 0, ,0 0,03 0,32% ,0 0,12 1,10% ,0 0,02 0,15% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,16% ,0 0, ,0 0,02 0,16% ,0 0,07 0,68% ,0 0,12 1,04% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

19 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,48% ,0 0, ,0 0,10 1,04% ,0 0,00 0,03% ,0 0,07 0,60% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt ,63% ,0 0, ,0 0,03 0,29% ,0 0,15 1,42% ,0 0,01 0,07% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

20 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 Skoleår HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% % 24 79% 22 55% 7 50% % 16 76% 10 71% 5 21% % 9 75% 9 38% 1 36% % 13 54% 6 33% 8 35% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret Skoleår HK gnsnt Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% % klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

21 Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK , Datagrundlag: KMD Elev Procedure ved fravær På registreres alt fravær. Når en elevs fravær er bekymrende indkaldes forældre til en ekstraordinær samtale, og der udarbejdes en handleplan med henblik på at nedbringe fraværet. Ovennævnte procedure har kun været nødvendig i enkelte tilfælde

22 22

23 23

24 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: Telefax: BØRN OG UNGE