Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Politiske bestillinger til Augustkonferencen, Budget Børne- og Skoleudvalget Politiske bestillinger NR. Titel Beskrivelse af bestilling 1 Personalekategorier/ omkostninger på skoleområdet 2 SFO-området takster 3 Arbejdspladser til lærerne 4 Anlægsmidler skolerne Fagudvalg juni Augustkonference Form Hvor stor en procent af de samlede skoleomkostninger går til lærerlønninger, løn til administrativt personale uden X Baggrundsnotat undervisningstimer og øvrige omkostninger (bøger, IT osv.) Afledt af skolereformen: En vurdering af et fremadrettet takstniveau i forhold til fastholdelse af børn i SFO samt en vurdering af opbygningen X Baggrundsnotat af SFO området. En vurdering af behovet for lærerarbejdspladser i forbindelse med implementeringen af skolereformen X Baggrundsnotat Baggrundsnotat En vurdering af behov for anlægsmidler til indretning af skolernes X og anlægsønske fysiske rammer BSU 3 Anlægsønske BSU 1 5 Mediestrategi Prioritering af mediestrategi - faser og skalaer X 6 Normering daginstitutionsområdet 7 Takster daginstitutionsområdet Børne- og Skoleudvalget Niveau for normering i dag i forhold til 2010 på daginstitutionsområdet. Hvad anbefaler forskere og eksperter er den optimale normering og hvad vil det koste hvis vi skal leve op til det? Hvad vil det koste at sænke/hæve taksterne i børnehave og vuggestue (0-6 års området) med 100 kr.? X X Levering af bestilling Baggrundsnotat Baggrundsnotat Børne- og Skoleudvalget

2 NR. 1, Personalekategorier/omkostninger på skoleområdet Vedrørende budget Personalekategorier/omkostninger på skoleområdet Den samlede ressourcetildeling til Hørsholm Kommunes fire folkeskoler og tilhørende fællesomkostninger udgør for skoleåret 2014/ kr. I nedenstående tabeller er der vist en specifikation af de tildelte ressourcer for henholdsvis fordelingen mellem personalekategorier og øvrige omkostningstyper: Tabel 1. Fordeling af lønninger i Hørsholm Kommunes fire folkeskoler. Personalekategori Budget 2015 Lærere FUV Lærere UUV Pædagoger UUV Vikarer Skolepædagoger Ledelse Servicemedarbejdere Skolesekretær I alt Kilde: Beregning af ressourcetildeling for skoleåret 2014/2015 FUV Fagopdelt undervisning er undervisning i fagene (svarer til den nuværende undervisning). UUV er den understøttende undervisning som f.eks. skal bruges til træning af faglige forløb, faglig fordybelse, ekskursioner, lejrskoler, samarbejde med det lokale foreningsliv, uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering mv. samt aktiviteter, der tidligere lå i klassens tid.

3 Vedrørende Budget Tabel 2. Ressourcetildeling for skoleåret 2014/2015. Omkostningstyper Budget 2015 Lønninger Personale og børneramme Faste omkostninger Fællesudgifter I alt Kilde: Beregning af ressourcetildeling for skoleåret 2014/2015 Afsatte midler til personalerammerne dækker hovedsageligt mindre materialeindkøb samt kursusaktiviteter, og tilsvarende dækker børnerammerne hovedsageligt mindre materialeindkøb samt udflugtsaktiviteter. Faste omkostninger er f.eks. rengøring, vand, varme, el m.v., og fællesudgifter er skoleteknisk afdeling, befordring af elever, syge- og hjemmeundervisning samt alle øvrige fællesudgifter til tværgående aktiviteter på det centrale budget under skoleområdet undtagen de mellemkommunale betalinger.

4 NR. 2, SFO-området takster Vedrørende Budgetnotat SFO struktur I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en politisk bestilling på en vurdering af hvilket takstniveau, der kan sikre fastholdelse af børn i SFO samt vurdering af opbygning af SFO-området. Vurdering af takstniveau Administrationen vurderer, at taksten for SFO 1 ikke alene er afgørende for om forældre vælger, at deres børn skal gå i SFO 1. Forældre til børn i SFO 1 har behov for pasning af deres børn efter skole da børnene er for små til at være alene hjemme - hvorfor prisen eller kvaliteten af SFO en ikke er afgørende for valget. Det er en opfattelse hos nogle forældre, at taksten er for høj i forhold til det antal timer børnene kan benytte tilbuddet I forhold til SFO 2 har forældre og børn større mulighed for at til- eller fravælge tilbuddet, fordi børnene er så store, at det er en mulighed, at de kan være alene hjemme imens forældrene er på arbejde. Administrationen vurderer samtidig, at prisen på SFO 2 ikke er afgørende for om man som forældre til- eller fravælger tilbuddet men, at kvaliteten af tilbuddet samt andre faktorer såsom om SFO ernes aktiviteter matcher børnenes interesser og børnenes modenhed, er afgørende. Hørsholm Kommunes forældretakster i 2014: Pr. måned for SFO1: 1799 kr. og for SFO2: 463 kr. januar august, juli måned betalingsfri. Forældretakts pr. år udgør for SFO 1: kr. og for SFO 2: kr. SFO 1: (6-9 årige) Forældretakst per år 2014 per år 2014 Nordsjælland Hele landet Middel , ,3 Højeste takst , ,0 Mindste takst , ,0 SFO 2 (10-13 årige) Nordsjælland Hele landet Middel 9.166, ,1 Højeste takst , ,0

5 Vedrørende Budgetnotat Mindste takst 5.093, ,0 Fra august 2014 reduceres SFO-taksten. Skolereformen betyder, at skolebørn får flere timer i skoleregi og således færre timer i SFO-regi. Taksten reduceres proportionelt i forhold til de færre timer børnene kan være i SFO Fra august 2014: SFO 1: 1584 kr. og SFO 2: 386 kr. (juli måned er betalingsfri) Vurdering af SFO struktur Såfremt kommunalbestyrelsen i juni 2014 beslutter Børne- og Skoleudvalget indstilling om omorganisering af ÅFC, vil der være en SFO på hver af kommunens fire folkeskoler, som kan rumme de børn på skolen, som ønsker at gå i SFO. I lyset af skolereformens rammer for en længere skoledag samt bedre integration mellem skole- og fritidsliv, er det administrationens vurdering, at SFO-området har en hensigtsmæssig opbygning.

6 NR. 3, Arbejdspladser til lærerne Vedrørende Budgetnotat Lærerarbejdspladser I forlængelse af aprilseminaret er administrationen blevet bedt om at vurdere behovet for lærerarbejdspladser. Henover sommeren 2014 etableres der lærerarbejdspladser på de fire skoler sådan, at der i gennemsnit er ca. 40% arbejdspladser i forhold til antal lærere. Derudover er der etableret en række teamrum og touch down-arbejdspladser. Ud fra en faglig og organisatorisk vinkel (nogle lærere forbereder sig, andre underviser) er det administrationen vurdering, at der etableres tilstrækkeligt med lærerarbejdspladser. Det kan dog i løbet af skoleåret endeligt vurderes om de nyetablerede arbejdspladser dækker skolernes behov.

7 NR. 4, Anlægsmidler skolerne Vedrørende budgetnotat Fysiske rammer på skolerne i forbindelse med skolereformen I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en vurdering af behovet for anlægsmidler til indretning af skolernes fysiske rammer. I Fremtidens Skole i Hørsholm skal teori og praksis kobles, der skal være plads til at arbejde/konstruere i forhold til den teoretiske indlæring og gives rammer for en varieret skoledag. Fokus er i mindre grad på lærernes undervisning og i højere grad på elevernes læring. Elever lærer forskelligt, og den mangfoldighed skal tilgodeses ved at der er skabes forskellige fysiske rum og rumligheder, der tilgodeser disse behov. Der skal være plads til både aktivitet og fordybelse og til at eleverne arbejder selvstændigt i en mindre eller større gruppe og afhængigt af typen af opgave og elevernes behov for arbejdspladser og læringsmiljø. De bygningsmæssige rammer bør understøtte organiseringen af undervisningen. Nøgleord vil være: transparens, mangfoldighed og at åbne op. Der er i budgetaftalen for afsat 4 mio. kr. til fysiske rammer. Det er anført, at BSU skal fordele disse midler, når den overordnede vurdering af behov og muligheder foreligger. Som første led i udmøntningen udarbejdes helhedsplaner og anlægsønsker kan på den baggrund kvalificeres ved at indkøbe rådgiverydelse og i den forbindelse etablere et samarbejde med medarbejdere, ledelse, skolebestyrelser og elever. Da behovet for at foretage bygningsmæssige ændringer er forskelligt for de fire skoler, er det ønskeligt at inddrage skolerne i forskelligt tempi. Vallerødskolen og Rungsted Skole har en bygningsmæssig udfordrende struktur i forhold til at indføre reformen. Vallerødskolen pga. lange gange med klasserum opført i mursten, og Rungsted Skole ligeledes med klasserum og meget smalt gangareal.

8 Vedrørende Budgetnotat Hørsholm Skole og Usserød Skole har fået udført bygningsmæssige ændringer, som umiddelbart kræver mindre indgribende justeringer, for at leve op til krav ifm. reformen. Det er administrationen vurdering, at der bør tilføres yderligere midler til indretning af skolernes fysiske rammer udover de 4 mio. kr. i Administrationen har på den baggrund formuleret et anlægsønske. Forudsætninger ifm. anlægsønske: Anlægsønsket er udelukkende til at ombygge rammerne, så de understøtter pædagogikken og reformen. Der er ingen modernisering og vedligehold i budgettet. Bygningsmæssige ændringer retter sig mod klasseværelser, gangarealer og fællesarealer ifm. klasseværelser. Model 1 retter sig mod indskoling, mellemtrin og udskoling. Model 2 retter sig mod mellemtrin og udskoling, da indskoling i en vis grad bedre er indrettet ift. reformen. Model 1 (Indskoling, mellemtrin, udskoling) ,5 mio. kr. +6,5 mio. kr. +4,0 mio. kr. +4,0 mio. kr. Model 2 (mellemtrin, udskoling) ,5 mio. kr. +3,9 mio. kr. +3,0 mio. kr. +3,0 mio. kr.

9 NR. 6, Normering daginstitutionsområdet Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen i dag sammenlignet med 2010 på daginstitutionsområdet samt hvad forskere og eksperter vurderer, er den optimale normering, og hvad vil det koste at leve op til det. Forøgelse af barn/voksenfaktoren Barn/voksenfaktoren beskriver det gennemsnitlige antal børn per voksen i åbningstiden i dagtilbud. Barn/voksenfaktoren på 0-6 års området har fra 2010 til 2014 været således: Årstal Barn pr. 4,39 4,6 4,49 4,27 4,27 voksen vuggestue Barn pr. 8,77 9,20 8,98 8,54 8,54 voksen børnehave Tallene er beregnet ud fra dagtilbuddenes lønsum inklusive ledelse, men eksklusivt elever. Tallene viser, at normeringen i 2014 er bedre end normeringen i 2010, som er året før de store besparelser på dagtilbudsområdet. Barn/voksenfaktoren er den ressource dagtilbuddene får til personale, men forbruget af ressourcer afhænger af det enkelte dagtilbuds specifikke personalegruppes anciennitet, uddannelsesniveau mm. Dertil har den enkelte daginstitutions størrelse også betydning for barn/voksenfaktoren - særligt i ydertimerne. Mindre dagtilbud har relativt få medarbejderressourcer, da timerne skal spredes ud over hele åbningstiden. Det betyder, at bemandingen bliver tyndere i ydertimerne ifht., hvad det er muligt i større daginstitutioner. Sammenligning med andre kommuner KORA undersøgelse fra 2014

10 Vedrørende Budgetnotat Ifølge en undersøgelse fra KORA offentliggjort i 2014 (Det nationale institut for kommuner og regioners analyse og forskning) var der i 2012 i gennemsnit 3,5 børn mellem 0-2 år per voksen i daginstitutionerne, imens der for de 3-5-årige er 6,7 børn per voksen (bemærk at barn/voksenfaktoren beregnes forskelligt i kommunerne, og at der derfor er en usikkerhed ved sammenligning af tallene). Ifølge KORA-rapporten har Hørsholm Kommune en normering som ligger over landsgennemsnittet (indeks 105 svarende til 5 procent højere end landsgennemsnittet). Administrationen har valideret tallene, som vurderes at være retvisende. Den måde KORA opgør barn/voksen faktoren på, adskiller sig fra den måde Hørsholm Kommune opgør barn/voksenfaktoren på. KORA s tal viser barn pr. ansat, mens Hørsholm Kommunes tal viser barn pr. voksen i åbningstiden (50 timer om ugen). KORA s opgørelsesmetode giver et lavere barn pr. voksen tal end Hørsholm Kommunes opgørelsesmetode, men det er administrationens vurdering, at kommunens opgørelsesmetode giver et mere reelt billede af, hvor mange børn der er pr. voksen i en institution. Forskere og eksperter om barn/voksenfaktor Administrationen har undersøgt, hvad forskere/eksperter skriver om betydningen af at øge antallet af voksne i forhold til børn i dagtilbud. Der findes ikke danske tal på, hvad der er den ideelle barn/voksenfaktor og de færreste forskere og eksperter ønsker at sætte konkrete tal på hvilken barn/voksenfaktor, der er bedst for børn. Der findes dog amerikanske og engelske undersøgelser som udviklingspsykolog på dagtilbudsområdet Dion Sommer refererer til. Her anbefales at barn/voksenfaktoren er 3 børn per voksen for 0-2 år, 4 eller 5 børn per voksen for børn mellem 2-3 år og 7 eller 8 børn pr. voksne for børn i alderen 3-6 år (børnehavealderen). Generelt vurderer danske og skandinaviske eksperter, at en konkret barn/voksenfaktor ikke nødvendigvis betyder, at kvaliteten herved øges eller, at der reelt bliver mere samvær mellem børn og voksne. Fokus i forskningen er på andre faktorer som spiller en væsentlig betydning fx organisering af personalet og medarbejdernes faglige kompetencer. Forsker og phd. Ole Henrik Hansen fokuserer fx på betydningen af, at personalet reflekterer over egen praksis og organiserer arbejdet hensigtsmæssigt. I en SFI rapport fra 2012 (Task force om Fremtidens dagtilbud med deltagelse af bl.a. professor Niels Egelund og Agi Csonga daværende direktør i EVA) anbefales det, at fremme kvaliteten i dagtilbuddet ved at inddele børnene i mindre læringsgrupper, for at de voksne kan være mere nærværende og tilgængelige for børnene, og målrette arbejdet med læringsmål i forhold til alder og behov. Dette kræver i sagens natur, at der er en barn/voksenfaktor, der tillader inddeling i mindre grupper.

11 Vedrørende Budgetnotat Da der ikke er belæg for at sige at et bestemt tal er det optimale niveau er der ikke beregnet på hvad det optimale niveau koster. Der er i stedet foretaget en beregning af, hvad det vil betyde hvis budgettet forøges med hhv. 1, 2, 3 og 4 mio. kr. Forøgelse af andelen af pædagogisk uddannet personale I Hørsholm Kommune besluttede man i 2012, at dagtilbud får budget til 60% pædagogisk uddannet og 40% ikke-uddannet personale (det vil sige pædagogmedhjælpere, elever og medarbejdere med en kortere pædagogisk uddannelse) altså en 60/40 fordeling. Nedenstående model viser den faktiske procentvise andel af uddannet pædagogisk personale i dagtilbud (inklusiv ledere) fra maj Maj ,6 54,0 53,4 51,4 53,05 Det ses, at dagtilbuddene har en lavere andel af pædagoguddannet personale end de har fået budget til. Årsagerne til, at det ikke er muligt præcist at ramme en 60/40 fordeling i den faktiske personalesammensætning uddybes i slutnote. Se bagerst i dokumentet. i Sammenligning med andre kommuner På landplan har kommunerne i gennemsnit en andel af uddannet pædagogisk personale på 61% (I forhold til at sammenligne landgennemsnittet og Hørsholm kommunes andel af pædagogisk uddannet personale, skal der tages forbehold for, at kommunerne beregner andelen af pædagogisk uddannet personale forskelligt, fx har nogen kommuner ikke indregnet lederne i andelen og andre har i modsætning til Hørsholm indregnet medarbejdere, som er støttepædagog). I forhold til Hørsholm Kommunes nabokommuner er andelen af pædagogisk personale i de kommuner vi normalt sammenligner os med: Rudersdal 48% Fredensborg 53% Allerød 55% Gentofte 57% Furesø 56% Betydningen af at forøge andelen af uddannet personale Administrationen har undersøgt, hvad det betyder, at forøge andelen af uddannet personale. God kvalitet i dagtilbud har vidtrækkende betydning for børns læring og udvikling af kompetencer og dermed for deres muligheder for at klare sig godt videre igennem uddannelsessystemet. Ifølge international forskning er følgende elementer af særlig betydning for god kvalitet i dagtilbud: kvaliteten af samtalerne mellem børn og voksne viden om hvordan små børn lærer sig noget

12 Vedrørende Budgetnotat personalets evne til at støtte børnene i konfliktløsning personalets inddragelse af forældrene i arbejdet med børnenes læring Disse elementer stiller faglige krav til personalet, i forhold til at kunne koble deres teoretiske viden om børns trivsel, læring og udvikling til den praksis, de skal organisere i dagtilbuddet. Det kræver nærværende voksne, der kan opstille relevante og konkrete læringsmål og løbende evaluere deres praksis. Personalets uddannelsesniveau udgør således en kvalitetsfaktor i sig selv. Det har positive, langsigtede effekter på børn, når personalet er uddannet til at skabe et læringsmiljø, der fremmer deres udvikling og læring. En helt central forudsætning for at ovenstående elementer/parametre kan udvikles positivt er, at personalet har tid og mulighed for at være tæt på børnene og inddele dem i mindre læringsgrupper. Aktuelt er der på dagtilbudsområdet i Hørsholm over de seneste to år arbejdet med netop kvalitetsudvikling på baggrund af den øgede viden om, hvilken samfundsmæssig betydning det har, at 0-6 årige børn bliver tilbudt de bedst mulige udviklingsbetingelser. Der er investeret i kompetenceudvikling af fortrinsvis det uddannede personale, da der stilles nye krav til deres faglighed, både i forhold til didaktik og læreplansarbejde og i forhold til inklusionsudvikling. Dette paradigmeskift stiller særlige krav til det uddannede personale, hvilket taler for, at øge andelen af uddannet personale. En forøgelse af andelen af pædagogisk personale i kommunens dagtilbud, vurderes derfor at forøge kvaliteten af det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud. Konsekvenser for borgerne: Færre børn pr. voksen Børn i dagtilbud kan opleve flere voksne til stede og flere aktiviteter i små grupper, med større mulighed for læring. Forældre vil opleve, at der er flere voksne til stede i deres dagtilbud. Forøgelse af andelen af pædagogisk uddannet personale Hvis andelen af uddannet personale forøges, vil det øge de faglige muligheder for at fremme børnenes trivsel, udvikling og læring. Når forudsætningerne for en bedre kvalitet styrkes, vil det give borgerne (både børn og forældre) et større udbytte af opholdet i dagtilbuddet. Attraktiv bosætningskommune for børnefamilier Institutioner med færre børn pr voksen og/eller en høj andel af pædagoger kan være et attraktivt parameter når børnefamilier vælger, hvor de vil bosætte sig. Konsekvenser for personale:

13 Vedrørende Budgetnotat Færre børn pr voksen Færre børn per voksen vil betyde, at det bliver muligt for personalet at have mere fokus på det enkelte barn og arbejde med børnene i mindre grupper og herved arbejde mere fokuseret med børnenes udvikling, læring og kompetencer. Forøgelse af andelen af pædagogisk uddannet personale Hvis andelen af uddannet personale øges, vil den enkelte medarbejder få bedre mulighed for at yde en kvalificeret indsats, og leve op til de faglige krav, der stilles fra centralt hold. Fagligt at kunne matche forventningerne vil givetvis medvirke til at fremme arbejdsglæden. På længere sigt kan dette medføre en nedsættelse af sygefraværet. Nedenfor en beregning på, hvad det betyder for hhv. barn/voksenfaktoren og andelen af pædagogisk uddannet personale, hvis man øger budgettet med henholdsvis 1,2,3 eller 4 mio. kr. En forøgelse af budgettet kan bruges på, at der bliver færre børn pr. voksen (barn/voksenfaktoren kan forøges med forskellige procent og der kan differentieres mellem henholdsvis dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn.) og/eller øge andelen af pædagogisk uddannet personale (Man kan forøge andelen af uddannet pædagogisk personale med forskellige procenter). Pædagogisk uddannet personale er dyrere end ikke uddannet. En forøgelse af budgettet, som anvendes til at købe flere pædagoger vil betyde, at pædagogandelen vil vokse og der vil være lidt flere voksne til børnene. Hvis en forøgelse af budgettet anvendes til at øge antallet af pædagogmedhjælpere vil pædagogandelen falde, og der vil være endnu flere voksne til børnene sammenlignet med, hvis man ansætter pædagoger for det forhøjede budget. Det er en mulighed at forøge budgettet uden, at der tages politisk beslutning om, hvor midlerne skal anvendes, men lade det være op til det enkelte dagtilbud. Forbedring af barn/voksenfaktoren Dagtilbud / budgetforøgelse Nuværende niveau +1 mio. kr. +2 mio. kr. +3 mio. kr. +4 mio. kr. Vuggestuebørn 4,89 4,80 4,71 4,62 4,54 Børnehavebørn 9,78 9,60 9,42 9,25 9,08 Sæsonbørnehaven 12,05 11,82 11,60 11,39 11,19 Forøgelse af andelen af pædagogisk uddannet personale Budgetforøgelse Ny procentfordeling fordeling (pædagog /

14 Vedrørende Budgetnotat medhjælper) +1 mio. kr. 67,6 / 32,4 +2 mio. kr. 75,2 / 24,8 +3 mio. kr. 82,9 / 17,1 +4 mio. kr. 90,5 / 9,5 Budgetønske Der er formuleret et budgetønske på ovenstående. i Årsager til at der ikke er en 60/40 fordeling af pædagoger og medhjælpere Der er flere årsager til, at det ikke er muligt præcist at ramme en 60/40 fordeling i den faktiske personalesammensætning på trods af at der gives budget til en 60/40 fordeling: Stillingsammensætning: det har betydning, hvilken stillingssammensætning, der er i institutionen (om de ansatte er på fuld tid eller deltid) og de konkrete ansattes anciennitet m.v. Flere dagtilbud i Hørsholm kommune har en del pædagoger med en høj anciennitet, som derfor får en højere løn. Langtidssyge pædagoger: Der har været langtidssyge pædagoger, som man har valgt at erstatte med pædagogmedhjælpere bl.a., fordi det er vanskeligt at rekruttere pædagoger sammenlignet med pædagogmedhjælpere, særligt til vikariater. Omstruktureringer: Ifm. lukning og sammenlægning af institutioner flyttes medarbejdere til andre dagtilbud, da der jf. kommunens personalepolitik så vidt muligt skal ske en omplacering af medarbejdere. Hensynet til at omplacere kan trække i den forkerte retning ift. at sikre en 60/40 fordeling mellem pædagoger og ikke-uddannede. Resttimer: Hvis et dagtilbud har et mindre antal timer, fx hvis en medarbejder er gået ned i tid, kan det ofte være en ung pædagogmedhjælper, som får timerne. Flere børn i institutionerne: Dagtilbuddene har det sidste år fået flere børn i institutionerne end normeret, og da stillingerne til de flere børn er tidsbegrænsede, vil det typisk være medhjælpere, der bliver ansat, da pædagoger ofte ikke søger de tidsbegrænsede stillinger. Rekruttering af pædagoger: De er blevet sværere at få kvalificerede pædagoger til opslåede stillinger, hvorfor der i stedet er blevet ansat kvalificerede pædagogmedhjælpere. Andelen af pædagoguddannede: Hørsholm Kommune har samme antal studerende (22) som de foregående år selvom der pga.

15 Vedrørende Budgetnotat institutionslukninger er færre institutioner. Aflønningen af studerende går fra det budget som aflønner fast personale. Personaletimer til hele åbningstiden: Hørsholm Kommune har mange små dagtilbud som har færre medarbejdere til at fylde hele åbningstiden ud end det er tilfældet for store dagtilbud. Det giver små dagtilbud et incitament til at prioritere flere medarbejdertimer frem for flere pædagoguddannede. Eksempel på betydning af ændret personalesammensætning på antallet af personaletimer: Hvis man kigger konkret på, hvad det betyder for et dagtilbud at komme op på en andel af uddannet pædagogisk personale på 60%, kan man bruge fx Ulvemosehuset som eksempel. Ulvemosehuset har en normering på 58 børn og har en andel af uddannede pædagoger på 57% og en andel af ikke uddannede pædagogmedhjælpere på 43,%. Hvis institutionen fik konverteret sin personalesammensætning til 60/40 og således gik fra at have 57% til at få 60% pædagogisk uddannet personale, vil det i personaletimer betyde, at institutionen mistede 1 times pædagogisk arbejde fra en ikke uddannet pædagogmedhjælper. Center for Dagtilbud og Skole vil fremadrettet følge op på om ovenstående praktiske hensyn medfører, at dagtilbuddene har en tilnærmelsesvis 60/40 fordeling af pædagoger og pædagoguddannede.

16 NR. 7, Takster daginstitutionsområdet Vedrørende Budgetnotat Takster daginstitutionsområdet I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en hvad det koste at sænke taksterne i børnehave og vuggestue med 100 kr. pr. måned Der er i budget 2014 budgetteret med 274 vuggestuepladser af en månedlig takst på kr., samt 425 børnehavepladser af en månedlig takst på kr. Sættes betalingen ned med 100 kr. pr. tilbud vil omkostningen være (699 * 100 * 12) kr. årligt.