HANDELSSKOLEN SILKEBORG ÅRSRAPPORT FOR 2011

Transkript

1 HANDELSSKOLEN SILKEBORG ÅRSRAPPORT FOR 2011

2 Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning Institutionsoplysninger 1 Præsentation af institutionen 2 Årets økonomiske resultat 3 Årets faglige resultater 5 Målrapportering Målrapportering 6 Regnskab Anvendt regnskabspraksis 9 Resultatopgørelse 1. januar december Balance 31. december Pengestrømsopgørelse 1. januar december Noter 19 Særlige specifikationer 23 Påtegninger Ledelsespåtegning 25 Den uafhængige revisors erklæring 27

3 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Institutionen Handelsskolen Silkeborg Markedsgade Silkeborg CVR-nummer: Regnskabsår: 2011 Hjemstedskommune: Silkeborg Kommune Hjemmeside: Mail-adresse: info@handelsskolen.com Bestyrelsen Daglig ledelse Viggo Thinggård (Formand) Frank Høy (Næstformand) Anna-Grethe R. Robertsen Jette Fisker Laurids Jürgensen Michelle Charlotte Røge Olivera Jovanovic Per Raaby Peter Duch-Svensson Peder Kristensen Rune Kristensen Torben Jessen, Direktør. Hans Christian Justesen, Vicedirektør/Leder af HG Lise Møller Madsen, Rektor for Handelsgymnasiet (HHX) Villy Osvald Steinicke, Økonomichef Institutionens formål Handelsskolen Silkeborg er en selvejende institution med hjemsted i Silkeborg Kommune. Institutionens formål er at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til og med niveauet for korte videregående uddannelser, efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning herom. Institutionen har tillige til formål at gennemføre rådgivning og andre ydelser med tilknytning til uddannelsesvirksomheden efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed, f.eks. medvirken ved uddannelsesplanlægning i virksomheder. Institutionen kan udvikle og gennemføre beskæftigelsespolitisk, erhvervspolitisk og uddannelsespolitisk begrundede foranstaltninger. Bankforbindelse Jyske Bank Revision BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 1

4 Præsentation af institutionen Mission Vi skaber fundamentet for fremtidens erhvervsfolk, fordi vi bygger på dygtige, engagerede og idérige mennesker Vision Vi er en uddannelsesinstitution med det merkantile, læring og viden som vores kerneområder. Vi samarbejder målrettet gennem nationale og internationale netværker og i tæt tilknytning til det lokale erhvervsliv. Vi er det lokale erhvervslivs foretrukne videns- og uddannelsespartner for nuværende og kommende medarbejdere. Alt hvad vi foretager os understøtter, at vi uddanner vores elever, kursister og studerende fagligt, personligt og socialt. vi skaber succeser Opgaver Vi er kendt og værdsat som en uddannelsesinstitution, der skaber succeser. Vi hæver os over den brede mængde af handelsuddannelser. Vi er globalt orienteret og lokalt forankret. Vi skaber og formidler viden i et inspirerende studie- og arbejdsmiljø, som matcher drømmen om en karriere i et globalt erhvervsliv. Skolen udbyder den merkantile erhvervsuddannelse, grund- og hovedforløb samt skolepraktik. HHX uddannelsen samt efter- og videreuddannelseskurser inden for en bred vifte af faglige og personligt udviklende områder ved en kombination af hovedsageligt AMU, AU og IV-kurser. 2

5 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole Årets økonomiske resultat Resultatopgørelse Omsætning i alt Driftsomkostninger i alt Driftsresultat Finansielle poster i alt Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Balance Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver i alt Balancesum Egenkapital ultimo Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld i alt Pengestrømsforhold Driftsaktivitet Investeringsaktivitet Finansieringsaktivitet Pengestrøm, netto Regnskabsmæssige nøgletal Overskudsgrad (%) 1,4 1,6-5,7-8,2-2,3 Likviditetsgrad (%) 85,5 78,1 58,8 89,8 148,8 Soliditetsgrad(%) 15,9 20,3 21,1 25,8 27,7 Finansieringsgrad(%) 69,7 63,4 55,3 60,3 66,1 Årselevtal Årselever - i alt Årselever - fordelt på hovedområder: EUD HHX FINANSØKONOM HANDELSØKONOM AU AMU Erhvervsskademi - gnf. for andre

6 Årets økonomiske resultat Skolens ledelse anser årets resultat for tilfredsstillende i betragtning af de vanskelige vilkår, der har været for gennemførelse af efter- og videreuddannelsesaktiviteter og det dermed forbundne underskud på kursusaktiviteterne samlet set. Resultatet er ligeledes påvirket i negativ retning af de mange udgifter skolen har haft til gennemførelse af de korte videregående uddannelser, der har oplevet en meget stor vækst. De stærkt øgede personaleomkostninger bliver ikke modsvaret af de til uddannelserne knyttede taxametre, da disse tilfalder den nyetablerede selvejende institution Erhvervsakademi Dania, da taxametrene udbetales forskudt bagud. Forventningerne til det kommende år Det er ledelsens forventning, at med de nuværende meldinger omkring skolernes økonomiske grundlag vil gå et hårdt år i møde. Først og fremmest vil de manglende globaliseringsmidler ramme hårdt på erhvervsuddannelsen. Dernæst vil 28-elev-klasseloftet komme til at ramme hårdt. Den bebudede kompensation vil ifølge vores beregninger langt fra kunne dække vores omkostninger til etablering af ekstra klasser. Skolens forventede andel af en ungdomsårgang ser ud til at være stabil på det nuværende niveau. Men andelen er ikke så stor, som årgangen grundlæggende kunne tilsige. Årsagen er hovedsagelig den, at en uforholdsmæssig stor andel af de unge, der forlader Folkeskolen, vælger det almene gymnasium fremfor handelsgymnasiet. På erhvervsuddannelsen er tilgangen af unge direkte fra Folkeskolen nogenlunde konstant, hvorimod antallet af unge voksne og voksne elever ikke forventes at stige så længe, at voksne skal gå fra kontanthjælp til SU i forbindelse med tilmelding til erhvervsuddannelsen. På efteruddannelsesområdet er forventningerne behersket optimistiske, idet skolens kursuscenter har en pæn ordreportefølje på nuværende tidspunkt. Budgettet for skoleåret 2011/2012 udviser et overskud på tkr Skolens bygningskompleks Handelsskolen Silkeborg har i 2011 færdiggjort istandsættelsen af en ældre bygning, hvor der havde været brugt asbest. Bygningen rummer i dag 6 klasselokaler, 3 grupperum og it-afdelingen. Der er ligeledes i 2011 blevet foretaget en renovering af en række administrative faciliteter, ligesom der er etableret en ny hovedindgang. I forbindelse med flytningen af hovedindgangen er der blevet nedrevet en gammel pedelbolig. På erhvervsuddannelsen er der blevet etableret et større lokale til gennemførelse af praksisnær undervisning, også kaldet SIMU-undervisning, der blandt andet bruges til skolepraktik. Et auditorium og et nyt møderum var ligeledes ved årets slutning næsten færdigt. 4

7 Årets faglige resultater Skolen har defineret tre områder vi overordnet vil have fokus på overalt i organisationen, nemlig Mennesker, Miljø og Mål. Vi har samtidig defineret fire strategiske indsatsområder, som vi vil arbejde med frem til Internationalisering, Innovation, Indsigt og It. Alle afdelinger skal udarbejde handlingsplaner for, hvordan de på afdelingsplan vil arbejde med disse fire indsatsområder hen over de næste år frem til IT Vi vil være kendt og værdsat for at være en digital skole IT skal understøtte alt hvad vi foretager os undervisningsmæssigt, administrativt og ledelsesmæssigt. INDSIGT Vi vil være kendt og værdsat for at være en skole gennemsyret af åbenhed og transparens og derved skabe indsigt såvel indadtil som udadtil. Vi vil frem til 2015 have udarbejdet og implementeret processer, der kan opfylde dette, herunder blandt andet politikområder for medarbejdere (personale-, løn-, og sorg & krisepolitik) og ledere (ledelsesprocesser og kodeks for god ledelse). Kvalitet. Kommunikation. Økonomi og demokrati & indflydelse. INNOVATION Vi vil være kendt og værdsat for at være en innovativ skole Vi vil som organisation skabe rammer, der gør det nemt at få en god idé til at udvikle sig og blive til endnu en succes. Det gælder for såvel elever som medarbejdere. Vi vil som skole være gennemsyret af, at vi skaber rammer for vores elever, kursister og medarbejdere, der udfordrer og udvikler deres innovationskraft. INTERNATIONALISERING Vi vil være kendt og værdsat for at være en international skole, der er globalt orienteret og lokalt forankret Vi vil som skole være gennemsyret af, at vi lever i en global verden, hvor forståelsen for det fremmede understøttes af forståelsen af os selv. Vi vil som organisation skabe rammer, der gør det muligt for elever, kursister og medarbejdere, at opleve mødet med andre kulturer mindst en gang hvert år og dermed få en indsigt i vigtigheden af at kunne begå sig i en globaliseret verden. 5

8 Målrapportering Her beskrives afrapporteringen af centralt fastsatte målepunkter af Ministeriet for Børn og Undervisning. For 2011 har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fastsat, at institutionen skal afrapportere om resultaterne og om udviklingen vedrørende disse på følgende områder: Gennemførte elever i regnskabsåret/gennemførelsesprocent Uddannelse Grundforløb 1) Tilgang 2) 509 Antal årselever i året Fuldførelse 1) Opgøres for de forskellige grundforløb 2) Det antal årselever, som institutionen har modtaget tilskud eller betaling for, og som er undervist af institutionen Uddannelse Hovedforløb 1) Tilgang Antal årselever i året 2) 9 Fuldførelse 3) 1) Opgøres for de forskellige hovedforløb 2) Det antal årselever, som institutionen har modtaget tilskud eller betaling for, og som er undervist af institutionen 3) Den enkelte institution afgør selv, om den vil opgøre fuldførelsesprocenten for hovedforløb Uddannelse Erhvervsgymnasiale uddannelser Tilgang Antal årselever i året Fuldførelse 1) Opgøres på hhx og htx

9 Målrapportering Anden aktivitet Årselever AMU Åben uddannelse Anden aktivitet Aktivitet udført for andre institutioner Årselever Erhvervsuddannelser Erhvervsakademier Aktivitet udlagt til andre institutioner Årselever Erhvervsuddannelser Praktikpladsanalyse Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Antal indgåede praktikpladsaftaler er nøglen til opfyldelse af 95% målsætningen og reduktion af frafaldet. Data skal opgøres som en strømstørrelse det vil sige samtlige aftaler, der indgås i løbet af et år og ikke en bestand på et givet tidspunkt. Ellers er antal optagne på hovedforløb ikke kongruent med antal indgåede aftaler. Det skyldes, at der optages løbende på hovedforløbene. Antal indgåede aftaler er det antal aftaler, der har udløst tilskud fra AER (praktikpladspræmie). 7

10 Målrapportering Praktikpladsbestand Antal elever med praktikpladsaftaler ultimo 194 Kommentarer til målopfyldelsen og udviklingen Uddannelseslederen finder udviklingen positiv. Definitioner målrapporteringen Gennemførelsesprocent Gennemførelsesprocenten beregnes som: A. Antal færdiggjorte (svarende til antal, der har udløst færdiggørelsestaxameter) B. Divideret med antal optagne på første tælledag efter uddannelsespåbegyndelsen C. Korrigeres for: minus elever flyttet til andre institutioner i uddannelsesperioden plus modtagne fra andre institutioner Antal årsværk til undervisning beregnes som: Konfrontationstimer + forberedelsestimer + timer til opgaveretning + timer til intern censur + ekstern censur og eksamen + timer til møder anvendt til undervisningsplanlægning/1.924 timer. Antal indgåede praktikpladsaftaler i et år Fuldførte på grundforløb med godkendelse til optag på et hovedforløb i et år. 8

11 Regnskab Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Handelsskolen Silkeborg er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Overgang til regnskabsaflæggelse efter statens regnskabsregler Med virkning fra 1. januar 2011 aflægges regnskabet efter statens regnskabsregler mod tidligere regnskabsbekendtgørelsen for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Overgangen har ikke medført ændringer i anvendt regnskabspraksis, som er uændret i forhold til tidligere år. Der er i forbindelse med overgangen dog sket en forhøjelse af grænsen for mindre nyanskaffelser fra DKK til DKK Der er ikke foretaget ændringer i sammenligningstallene. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. 9

12 Anvendt regnskabspraksis Generelt om indregning og måling (fortsat) Tilskud indregnes i takt med aktiviteten. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Dermed indtægtsføres statstilskud for det finansår, som er angivet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale Salgsprisen er fastlagt Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver, hvor institutionen har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivitet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt leasede aktiver af- og nedskrives som institutionens øvrige materielle anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen. 10

13 Anvendt regnskabspraksis Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra de direkte lønomkostninger. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle indregningskriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. 11

14 Anvendt regnskabspraksis Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger erhvervet før 1. januar 2011 Nybyggeri og bygningstilgang efter 1. januar 2011 Bygningsinstallationer Særlige installationer Udstyr og inventar PC-udstyr 50 år 50 år 10 år 10 år 5-10 år 3 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%. Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Deposita opgøres til dagsværdi, der sædvanligvis svarer til kostpris. 12

15 Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser institutionens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investeringsog finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver. 13

16 Anvendt regnskabspraksis Definitioner og opgørelsesmetoder, nøgletal Overskudsgrad = Årets resultat før ekstraordinære poster x 100 Omsætning i alt Likviditetsgrad = Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser ekskl. m/r med UVM Soliditetsgrad = Egenkapital ultimo x 100 Balancesummen Finansieringsgrad = Langfristedegældsforpligtelser x100 Materielle anlægsaktiver Årselever = Gennemsnitligt antal årselever. En årselev modtager 40 ugers fuldtidsundervisning. Årsværk = Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere inkl. deltidsansatte omregnet til heltidsansatte. Årsværksnormen er timer. 14

17 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 15 RESULTATOPGØRELSE FOR Note kr. tkr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Indtægter i alt Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Driftsomkostninger Driftsresultat Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter 0 0 Ekstraordinære omkostninger ÅRETS RESULTAT Resultatdisponering Overført til næste år

18 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 16 BALANCE PR AKTIVER Note kr. tkr. Grunde og bygninger Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Udsmykning Materielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Debitorer Andre tilgodehavender Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER I ALT

19 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 17 BALANCE PR PASSIVER Note kr. tkr. Egenkapital Egenkapital i øvrigt EGENKAPITAL Realkreditgæld Gæld vedrørende finansiel leasing Langfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Bankgæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Kreditorer Mellemregning med Undervisningsministeriet Anden kortfristet gæld Kortfristet gæld GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER I ALT Pantsætninger 15 Andre forpligtelser 16 Nærtstående parter 17

20 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 18 Pengestrømsopgørelse for kr. tkr. Årets resultat Regulering af pengestrømsforhold Afskrivninger og andre ikke kontante driftsposter Værdiregulering af renteswap Udspaltning af egenkapital Erhvervsakadami Dania Driftskapitalændringer Tilgodehavender Kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Salg af materielle anlægsaktiver Køb af finansielle anlægsaktiver 0 0 Salg af finansielle anlægsaktiver 0 0 Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilbagebetaling af gældsforpligtelser Optagelse af realkreditlån Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likviditet Likvider inkl. anvendt driftskredit pr Likvider inkl. finansielle omsætningsaktiver og driftskredit pr

21 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 19 NOTER kr. tkr. 1. Statstilskud Undervisningstaxameter Fællesudgiftstilskud Bygningstaxameter Øvrige driftsindtægter Særlige tilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelser Anden ekstern rekvirentbetaling Andre indtægter Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger

22 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole kr tkr 8. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Kursgevinster på værdipapirer Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger Kurstab på værdipapirer Ekstraordinære omkostninger Posten vedrører nedskrivning af taxametertilskud, der er bogført som et tilgodehavende pr. 31/ Personaleomkostninger Lønninger og gager Andre omkostninger til social sikring Pensionsbidrag Direktion Bestyrelse 0 0 Antal ansatte (årsværk)

23 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 21 NOTER Andet ud- Grunde og Undervisnings- styr og Udsmykbygninger udstyr inventar ning kr. kr. kr. kr. 12. Materielle anlægsaktiver Anskaffelsessum Tilgang Afgang Anskaffelsessum Akkumulerede af- og nedskrivninger Årets af- og nedskrivninger Afskrivning ved afgang Akkumulerede af- og nedskrivninger Igangværende Bogført værdi Heraf udgør finansiel leasing, bogført værdi Kontantvurdering af grunde og bygninger Vurderingsår 2010 Heraf grundværdi

24 Den selvejende institution Silkeborg Handelsskole 22 NOTER kr. tkr. 13. Egenkapital Egenkapital Saldo Årets bevægelse 0 0 Egenkapital pr Egenkapital i øvrigt Saldo Værdiregulering vedr. aftale om renteloft Værdiregulering vedr. aftale om renteswap Udspaltning af egenkapital til Erhversakademi Dania Årets resultat Egenkapital i øvrigt Forfald inden for 1 år Forfald 2-5 år Forfald efter 5 år Restgæld i alt Rest løbetid 14. Langfristet gæld Realkreditgælden består af 2 tilpasningslån: Tilpasningslån F1- lån år Tilpasningslån Cibor 6 - lån /4 år Tilpasningslån Cibor 3 - lån /4 år Tilpasningslån Cibor 3 - lån Gæld vedrørende finansiel leasing år Pantsætninger Der er ydet følgende sikkerheder i skolens bygninger til en bogført værdi på i alt tkr. Kreditforeningsgæld - en restgæld på tkr. 16. Andre forpligtelser Lejeforpligtelse Skolen har indgået lejeaftale for ejendommen Bredhøjvej 18-20, Silkeborg. Det lejede omfatter ca m2. Lejemålet kan tidligst opsiges til fraflytning pr Den årlige leje udgør kr. Udstyr stillet til rådighed for skolen Skolen har fået stillet udstyr til rådighed af Kontoret for Specialpædagogisk Støtte til en værdi af ca. 250 tkr. Udstyret, der bl.a er bærbare computere, indgår ikke i skolens balance, idet udstyret efter endt brug tilbageleveres til SU - styrelsen. Finansielle instrumenter Der er i 2005 indgået 2 aftaler om renteswap for i alt tkr. Aftalerne er indgået med skolens bankforbindelse. Aftalerne er indgået for afdækning af renterisiko på skolens tilpasningslån - Cibor 6. Aftaleperioden er 10 år med udløb pr Renteudviklingen i 2011 medfører at der på renteswapaftalerne skal værdireguleres med tkr. som et ikke realiseret kurstab.værdireguleringen er foretaget som en modpostering på egenkapitalen. Endvidere er der i 2011 ingået aftale om renteloft vedrørende realkreditlån på i alt tkr. Renteudviklingen i 2011 har for disse aftaler resulteret i en værdiregulering på tkr., der ligeledes er modposteret på egenkapitalen. Udspaltning af egenkapital til Erhvervsakademi Dania Pr. den sker der en overgang fra en light model til en classic model vedrørende skolens erhvervsakademi uddannelser. Dette medfører en udspaltning af egenkapital på kr., der er hensat under kortfristet gæld og modposteret under egenkapitalen. 17. Nærtstående parter Skolen har i 2011 haft transaktioner med Undervisningsministeriet jf. de lovgivningsmæssige forhold. Et af skolens bestyrelsesmedlemmmer indgår i ledelsen i skolens bankforbindelse.