Uddannelse. udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %"

Transkript

1 Uddannelse udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

2 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008

3 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen 6 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelse til stipendier 7 Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU 8 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet 9 2. ETNICITET 10 Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever 10 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation 13 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde 14 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet 15 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde IT I SKOLEN 17 Flere computere i folkeskolen % af computerne i folkeskolen har internetadgang 18 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser 22

4 4. SPECIALUNDERVISNING 23 Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 24 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning OVERGANGE, MERTIDSFORBRUG, FULDFØRELSE OG FRAFALD 26 Hvad gør eleverne efter 9. klasse? 26 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? 27 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse 28 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser 29 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser 30 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse 31 Danske unge starter studierne sent 32 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 34 Studerende har markant mertidsforbrug ARBEJDSTIDSUNDERSØGELSER 36 Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning 36 Forberedelsestid per undervisningstime 37 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning 38 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning LIVSLANG LÆRING 41 Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top 42 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Aktivitet inden for voksen- og efteruddannelse fordelt på niveau 44

5 4

6 1. Ressourcer Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e N o r g e F i n l a n d F r a n k r i g U S A U K K o r e a I r l a n d Ty s k l a n d S p a n i e n J a p a n O f f e n t l i g P r i v a t P r o c e n t a f B N P Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande. Note 1: I Norge er det ikke muligt at opgøre de private udgifter til uddannelsesinstitutioner. Kilde: OECD (2007). Education at a Glance, 2007 (B2.4). Data fra 2004.

7 6 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen U S A N o r g e D a n m a r k Ø s t r i g S v e r i g e 1 I t a l i e n J a p a n N e d e r l a n d e n e U K O E C D - g e n n e m s n i t F i n l a n d I r l a n d F r a n k r i g S p a n i e n Ty s k l a n d 1 P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a T j e k k i e t S l o v a k i e t U S D Når man ser på samlede offentlige og private udgifter per elev i klasse i Danmark, i USA og i udvalgte OECD-lande, er der stor spredning i udgifter per elev. Note 1: Omfatter kun offentlige institutioner. Udgifterne er i USD korrigeret efter købekraftspariteter. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.

8 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelser til stipendier 7 D a n m a r k Ø s t r i g I t a l i e n F i n l a n d U n g a r n B e l g i e n A u s t r a l i e n Ty s k l a n d U S A N e w Z e a l a n d N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e O E C D - g e n n e m s n i t S l o v a k i e t F r a n k r i g S p a n i e n T j e k k i e t P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a J a p a n U K S t i p e n d i e r m. m. L å n S t i p e n d i u m t i l s t u d i e a f g i f t P r o c e n t Når vi ser på andelen af de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse, der bruges på stipendier og andre overførselsindkomster, lån og stipendier til studieafgift, bruger Danmark 25 % af de samlede udgifter til stipendier. Anm.: For de lande, hvor der ikke er anført lån, er data enten ikke tilgængelige, eller også ydes der i disse lande ikke offentlige lån (det sidste gælder for Belgien, Finland, Italien og Spanien). Kilde: Education at a Glance, AEG 2007, tabel B5.2. Data fra 2004.

9 2. Faglige resultater i folkeskolen Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU D a n m a r k S v e r i g e F i n l a n d B e l g i e n S l o v e n i e n F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l Ø s t r i g U K E U N e d e r l a n d e n e I t a l i e n Ty s k l a n d T j e k k i e t I r l a n d S p a n i e n P r o c e n t a f B N P Når man ser på de totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU, ligger Danmark nummer 1. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007), Tabel 5,1 (Data Eurostat, marts 2007). Data fra 2003.

10 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet N e w Z e a l a n d S l o v a k i e t I s l a n d N o r g e K o r e a D a n m a r k U S A I r l a n d O E C D - g e n n e m s n i t S v e r i g e F i n l a n d U K P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e S p a n i e n F r a n k r i g Ø s t r i g T j e k k i e t Ty s k l a n d J a p a n I t a l i e n G r æ k e n l a n d P r o c e n t I 2004 brugte Danmark 15,3 % af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet på 13,4 %. Anm.: Udgifterne i denne opgørelse omfatter alle offentlige udgifter til uddannelse, det vil sige inklusive uddannelsesstøtte med videre. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.

11 10 2. Etnicitet Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever Procent 70 PISA-score I n g e n 0 < % 1 0 < % 5 0 < % % F o l k e s k o l e n F r i e g r u n d s k o l e r Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

12 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Procent D r e n g e Når vi ser på indvandrere og deres efterkommeres adfærd efter grundskolen, vælger pigerne især de almengymnasiale uddannelser, mens drengene vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser. P i g e r A l m e n g y m. u d d. E r h v e r v s g y m. u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. A n d e n u d d a n n e l s e F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. Note 1: Anden uddannelse omfatter ikke-kompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

13 12 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater 70 PISA-score Point 500 D a n s k e I k k e - v e s t l i g e L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g Det er ikke kun i forhold til læsefærdigheder, at de tosprogede elever kammerater. For naturfag er forskellen i score størst, her er der 101 skiller sig ud fra de danske elever. Også i matematik og naturfag point mellem de to grupper af elever. scorer de ikke-vestlige elever markant dårligere end deres danske Kilde: PISA Etnisk 2005.

14 2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation Point 420PISA-score g e n e r a t i o n 2. g e n e r a t i o n L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g De etniske elever fra 2. generation ligger i læsning og naturfag i gennemsnit 11 og 13 point højere end 1. generation. For matematik er forskellen størst, her er der en forskel på 20 point mellem de to generationer. Anm.: I PISA Etnisk indgår der kun 9.-klasse-elever. Normalniveauet er fastsat til 500 point. Kilde: OECD (2004). Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

15 14 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde Antal År Siden 2001 er andelen af opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring faldet. Til gengæld er andelen af opholdstilladelser til arbejde, studier og EU-borgere steget. Ti l l a d e l s e r t i l a r b e j d e, s t u d i e e l l e r E U - b o r g e r e O p h o l d s t i l l a d e l s e r t i l a s y l o g f a m i l i e s a m m e n f ø r i n g Kilde: Udlændingeservice og Danmarks Statistik.

16 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet PISA-score Antal PISA-score D a n s k e u d v e k s l i n g s s t u d e r e n d e U d e n l a n d s k e s t u d e r e n d e Å r De lande, der modtager flest udvekslingsstuderende fra Danmark, er USA, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig. De fleste udvekslingsstuderende i Danmark er fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og USA. Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med blåt. Kilde: CIRIUS.

17 16 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde Antal År Siden 2001 er flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommet i arbejde. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingebase i Danmarks Statistik, tabel Udd 17.

18 3. 70 PISA-score It i skolen Flere computere i folkeskolen 17 Antal elever per computer E l e v p e r c o m p u t e r Å r Fra mere end 60 og ned til kun fem elever per computer i folkeskolen. Kilde:

19 18 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang 70 PISA-score Procent Å r Andel undervisningscomputere med internetadgang i folkeskolen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

20 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen 19 L u x e m b u r g D a n m a r k N o r g e U K N e d e r l a n d e n e I s l a n d S v e r i g e F i n l a n d S p a n i e n Ty s k l a n d I r l a n d Ø s t r i g T j e k k i e t C y p e r n U n g a r n B e l g i e n S l o v a k i e t F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l G r æ k e n l a n d I t a l i e n A n t a l 4p 5e r e l e v e r Når vi ser på antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever i grundskolens klasse i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark næsthøjest. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse på nær for Danmark, hvor tallene omfatter hele grundskolen. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

21 20 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen U K D a n m a r k N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e F i n l a n d Ø s t r i g C y p e r n I r l a n d T j e k k i e t I s l a n d Ty s k l a n d L u x e m b u r g S l o v a k i e t I t a l i e n P o r t u g a l S p a n i e n B e l g i e n F r a n k r i g G r æ k e n l a n d P o l e n U n g a r n P r o c e n t Andel lærere i grundskolens klasse, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder i Danmark og udvalgte EU-lande. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

22 98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 D a n m a r k S v e r i g e U K I s l a n d Ø s t r i g F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e N e d e r l a n d e n e B e l g i e n I t a l i e n F r a n k r i g P o r t u g a l T j e k k i e t P o l e n S l o v a k i e t S p a n i e n I r l a n d U n g a r n C y p e r n G r æ k e n l a n d L u x e m b u r g P r o c e n t Når vi ser på andelen af lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark i top. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

23 22 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser N o r g e D a n m a r k S v e r i g e U K N e d e r l a n d e n e Ø s t r i g L u x e m b u r g I s l a n d F i n l a n d F r a n k r i g C y p e r n O E C D - g e n n e m s n i t U n g a r n B e l g i e n S p a n i e n T j e k k i e t I r l a n d I t a l i e n G r æ k e n l a n d S l o v a k i e t Ty s k l a n d P o l e n P o r t u g a l A n t a l p e r e l e v e r I 2006 var der i Danmark 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

24 4. Specialundervisning Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 A n d e t L æ s e -, s p r o g - o g t a l e v a n s k e l i g h e d e r A D H D ( D A M P ) A d f æ r d, k o n t a k t, t r i v s e l H ø r e v a n s k e l i g h e d e r S y n s v a n s k e l i g h e d e r B e v æ g e l s e s v a n s k e l i g h e d e r 4% 4% 1% 4% 12% 8% 5% 42% 20% A d f æ r d s - / p s y k i s k e v a n s k e l i g h e d e r G e n e r e l l e i n d l æ r i n g s v a n s k e l i g h e d e r I folkeskolen skyldes 42 % af henvisningerne til vidtgående specialundervisning generelle indlæringsvanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

25 24 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 70 PISA-score Antal elever D r e n g e P i g e r I a l t I den vidtgående specialundervisning er drengene klart overrepræsenterede. De udgør 72 % af eleverne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006/07.

26 25 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning Antal elever / / / / / /06 År Antallet af elever i vidtgående specialundervisning er steget fra elever i skoleåret 2000/01 til over i skoleåret 2005/06. Kilde: UVM s hjemmeside:

27 26 5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald Hvad gør eleverne efter 9. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 0 I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

28 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser. Note 1: Omgængere. Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2007). Data fra 2005.

29 28 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse Procent G y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r G r u n d s k o l e o g i k k e - k o m p e t e n c e g i v e n d e u d d. G y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. V i d e r e g å e n d e u d d. F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d a n n e l s e r 44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år. Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

30 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r 29 Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

31 30 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

32 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e A l m e n g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. niveau med de danske unge generelt. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

33 32 Danske unge starter studierne sent I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e S c h w e i z N e w Z e a l a n d F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e U n g a r n A u s t r a l i e n Ø s t r i g S l o v a k i e t T j e k k i e t P o l e n Ty r k i e t I t a l i e n N e d e r l a n d e n e U K U S A M e x i c o B e l g i e n S p a n i e n I r l a n d A l d e r Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

34 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 I s l a n d D a n m a r k S c h w e i z Ty s k l a n d N o r g e S v e r i g e Ø s t r i g M e x i c o F i n l a n d Ty r k i e t T j e k k i e t S l o v a k i e t P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e U K U n g a r n P o l e n N e w Z e a l a n d I t a l i e n A u s t r a l i e n S p a n i e n F r a n k r i g I r l a n d B e l g i e n U S A G r æ k e n l a n d K o r e a P r o c e n t I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

35 34 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 70 PISA-score Procent G r u n d s k o l e U n g d o m s u d d a n n e l s e V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e Beskæftigelsesprocenten for årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

36 Studerende har markant mertidsforbrug 35 E r h v e r v s f a g l i g e u d d. S p a n i e n K o r t e v i d e r e g å e n d e u d d. I r l a n d P r o f e s s i o n s b a c h e l o r u d d. U K U n i v e r s i t e t s b a c h e l o r u d d. F r a n k r i g K a n d i d a t u d d. N o r g e To t a l f o r a l l e p e r s o n e r D a n m a r k Å r De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. S t u d i e s k i f t D o b b e l t u n g d o m s u d d. U d d a n n e l s e s p a u s e 1 0. k l a s s e R e s t t i d

37 36 6. Arbejdstidsundersøgelser Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning M V U ( i n g e n i ø r ) M V U ( s o c i a l - & s u n d h e d s u d d. ) M V U ( l æ r e r- & p æ d a g o g u d d. ) A M U K V U s t x h t x h h x E U D P r o c e n t Den gennemsnitlige andel af den samlede nettoarbejdstid, der bruges til undervisning, svinger mellem 19 og 43 % alt efter uddannelsesinstitution. Anm.: Undervisningsandelen er udtryk for den gennemsnitlige andel af et årsværk, fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. (beregnet til 1661,5 årlige timer), som anvendes til undervisning. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

38 Forberedelsestid per undervisningstime PISA-score Timer ,5 2 1,5 1 0,5 0 s t x h h x h t x h f På de almengymnasiale uddannelser er der for hver undervisningstime cirka to timer til forberedelse, pædagogisk/administrative opgaver, eksamen og opgaveevaluering. Kilde: Rambøll Management. Data fra 2007.

39 38 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning A l d e r s r e d u k t i o n Ø v r i g e o p g a v e r 23% 2% 22% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 7% 11% 5% 2% 29% F o r b e r e d e l s e P æ d a g o g i s k / a d m. o p g. Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på de almene gymnasier (stx). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

40 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 A l d e r s r e d u k t i o n 1% Ø v r i g e o p g a v e r 27% 32% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 3% 3% 7% 27% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på erhvervsuddannelserne (EUD). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

41 40 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning Ø v r i g e o p g a v e r 28% U n d e r v i s n i n g 43% P a u s e r 8% 21% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

42 7. Livslang læring Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 D a n m a r k S c h w e i z F r a n k r i g F i n l a n d S v e r i g e C a n a d a U S A B e l g i e n Ø s t r i g Ty s k l a n d P o r t u g a l U K N e d e r l a n d e n e U n g a r n S p a n i e n S l o v e n i e n I r l a n d T j e k k i e t L u x e m b u r g P o l e n G æ k e n l a n d I t a l i e n O E C D - g e n n e m s n i t Ti m e r Danmark har det højeste antal forventede timers efteruddannelse for de årige i OECD. I Danmark er omfanget 934 timer, hvilket er mere end det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2003.

43 42 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top Ø s t r i g S l o v e n i e n D a n m a r k F i n l a n d S v e r i g e F r a n k r i g I r l a n d I t a l i e n P o r t u g a l E U B e l g i e n Ty s k l a n d N e d e r l a n d e n e U K P o l e n T j e k k i e t S p a n i e n P r o c e n t Når vi ser på andelen af årige, der inden for 12 måneder har deltaget i uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse og lignende, ligger Danmark i top. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007). Tabel 5,3. Data fra 2003.

44 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Procent År I 2006 havde godt hver fjerde i den danske arbejdsstyrke i alderen år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Det er en stigning fra 2003, hvor andelen lå på 14 %. Ann.: Figuren er opgjort efter voksen- og efteruddannelsesaktiviteten ikke efter antal årselever. Kilde: Eurostat.

45 Aktivitet Overgang inden fra for ungdomsuddannelse voksen- og efteruddannelse til videregående fordelt uddannelse på niveau ( ) Årselever Alment niveau Erhvervsrettet niveau Videregående niveau Årselever ialt År Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen er højere Inden fra for de voksen- almengymnasiale og efteruddannelse uddannelser er der end stigning fra de erhvervsgymnasiale på det videregående i aktiviteten af alle Anm: fuldførte Voksen- inden og efteruddannelserne for en uddannelsesgruppe, er af meget der forskellig inden varighed. 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene uddannelser. niveau Stigningen (for eksempel i andelen diplom- af unge, og der masteruddannelser). erhvervsgymnasial Til gengæld uddannelse har der været til en fald videregående i det samlede uddannelse, antal årselever er Kilde: UNI C Statistik & Analyse. For at få et ensartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. går fra bør betragtes En årselev som svarer foreløbige. til en fuldtidselev i løbet af et år. en steget på voksen- markant og over efteruddannelserne. det seneste årti.

46 Undervisningsministeriets serie af statistikpublikationer 45 I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med det formål at informere institutionerne og offentligheden om uddannelsesstatistik og -prognoser enten tværgående eller områderettede. 2006: Uddannelse udvalgte nøgletal (UVM 2-126) 2007: Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt (ISBN ) 2008: Tal der taler Uddannelsesnøgletal 2007 (ISBN ) Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 (ISBN ) Facts and Figures Key Figures in Education 2007 (ISBN ) Trykte publikationer som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre trykte publikationer kan købes samme sted. For priser se: Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra

47 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Redaktion: Drude Beck, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArtGrafik ApS 1. udgave, 1. oplag, april 2008: 600 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/uddannelsestal Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Scanprint A/S Printed in Denmark Tryksag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post:

48

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden

En fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen

Læs mere

Uddannelse udvalgte nøgletal. Undervisningsministeriet 2006

Uddannelse udvalgte nøgletal. Undervisningsministeriet 2006 Uddannelse udvalgte nøgletal Undervisningsministeriet 2006 Indhold 1. Vi bruger mange penge på uddannelse 4 1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002) 4 1.2 Offentlige og

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Holbæk Kommune: Tabel 1

Holbæk Kommune: Tabel 1 Holbæk Kommune: Tabel 1: Uddannelsesvalg for 9. klassetrin for årene 2012, 2013, 2014,2015 og 2016 Holbæk Kommune 9. klasse 2012 9. klasse 2013 9. klasse 2014 9. klasse 2015 9. klasse 2016 10. klasse i

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

su, der skaber vækst og beskæftigelse

su, der skaber vækst og beskæftigelse su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave

Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen

Befolkningens uddannelsesniveau. Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Klaus Fribert Jacobsen Befolkningens uddannelsesniveau Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere