Uddannelse. udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %
|
|
- Stine Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %
2 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008
3 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen 6 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelse til stipendier 7 Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU 8 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet 9 2. ETNICITET 10 Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever 10 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation 13 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde 14 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet 15 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde IT I SKOLEN 17 Flere computere i folkeskolen % af computerne i folkeskolen har internetadgang 18 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser 22
4 4. SPECIALUNDERVISNING 23 Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 24 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning OVERGANGE, MERTIDSFORBRUG, FULDFØRELSE OG FRAFALD 26 Hvad gør eleverne efter 9. klasse? 26 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? 27 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse 28 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser 29 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser 30 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse 31 Danske unge starter studierne sent 32 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 34 Studerende har markant mertidsforbrug ARBEJDSTIDSUNDERSØGELSER 36 Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning 36 Forberedelsestid per undervisningstime 37 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning 38 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning LIVSLANG LÆRING 41 Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top 42 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Aktivitet inden for voksen- og efteruddannelse fordelt på niveau 44
5 4
6 1. Ressourcer Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e N o r g e F i n l a n d F r a n k r i g U S A U K K o r e a I r l a n d Ty s k l a n d S p a n i e n J a p a n O f f e n t l i g P r i v a t P r o c e n t a f B N P Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande. Note 1: I Norge er det ikke muligt at opgøre de private udgifter til uddannelsesinstitutioner. Kilde: OECD (2007). Education at a Glance, 2007 (B2.4). Data fra 2004.
7 6 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen U S A N o r g e D a n m a r k Ø s t r i g S v e r i g e 1 I t a l i e n J a p a n N e d e r l a n d e n e U K O E C D - g e n n e m s n i t F i n l a n d I r l a n d F r a n k r i g S p a n i e n Ty s k l a n d 1 P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a T j e k k i e t S l o v a k i e t U S D Når man ser på samlede offentlige og private udgifter per elev i klasse i Danmark, i USA og i udvalgte OECD-lande, er der stor spredning i udgifter per elev. Note 1: Omfatter kun offentlige institutioner. Udgifterne er i USD korrigeret efter købekraftspariteter. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.
8 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelser til stipendier 7 D a n m a r k Ø s t r i g I t a l i e n F i n l a n d U n g a r n B e l g i e n A u s t r a l i e n Ty s k l a n d U S A N e w Z e a l a n d N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e O E C D - g e n n e m s n i t S l o v a k i e t F r a n k r i g S p a n i e n T j e k k i e t P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a J a p a n U K S t i p e n d i e r m. m. L å n S t i p e n d i u m t i l s t u d i e a f g i f t P r o c e n t Når vi ser på andelen af de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse, der bruges på stipendier og andre overførselsindkomster, lån og stipendier til studieafgift, bruger Danmark 25 % af de samlede udgifter til stipendier. Anm.: For de lande, hvor der ikke er anført lån, er data enten ikke tilgængelige, eller også ydes der i disse lande ikke offentlige lån (det sidste gælder for Belgien, Finland, Italien og Spanien). Kilde: Education at a Glance, AEG 2007, tabel B5.2. Data fra 2004.
9 2. Faglige resultater i folkeskolen Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU D a n m a r k S v e r i g e F i n l a n d B e l g i e n S l o v e n i e n F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l Ø s t r i g U K E U N e d e r l a n d e n e I t a l i e n Ty s k l a n d T j e k k i e t I r l a n d S p a n i e n P r o c e n t a f B N P Når man ser på de totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU, ligger Danmark nummer 1. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007), Tabel 5,1 (Data Eurostat, marts 2007). Data fra 2003.
10 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet N e w Z e a l a n d S l o v a k i e t I s l a n d N o r g e K o r e a D a n m a r k U S A I r l a n d O E C D - g e n n e m s n i t S v e r i g e F i n l a n d U K P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e S p a n i e n F r a n k r i g Ø s t r i g T j e k k i e t Ty s k l a n d J a p a n I t a l i e n G r æ k e n l a n d P r o c e n t I 2004 brugte Danmark 15,3 % af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet på 13,4 %. Anm.: Udgifterne i denne opgørelse omfatter alle offentlige udgifter til uddannelse, det vil sige inklusive uddannelsesstøtte med videre. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.
11 10 2. Etnicitet Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever Procent 70 PISA-score I n g e n 0 < % 1 0 < % 5 0 < % % F o l k e s k o l e n F r i e g r u n d s k o l e r Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.
12 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Procent D r e n g e Når vi ser på indvandrere og deres efterkommeres adfærd efter grundskolen, vælger pigerne især de almengymnasiale uddannelser, mens drengene vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser. P i g e r A l m e n g y m. u d d. E r h v e r v s g y m. u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. A n d e n u d d a n n e l s e F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. Note 1: Anden uddannelse omfatter ikke-kompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
13 12 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater 70 PISA-score Point 500 D a n s k e I k k e - v e s t l i g e L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g Det er ikke kun i forhold til læsefærdigheder, at de tosprogede elever kammerater. For naturfag er forskellen i score størst, her er der 101 skiller sig ud fra de danske elever. Også i matematik og naturfag point mellem de to grupper af elever. scorer de ikke-vestlige elever markant dårligere end deres danske Kilde: PISA Etnisk 2005.
14 2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation Point 420PISA-score g e n e r a t i o n 2. g e n e r a t i o n L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g De etniske elever fra 2. generation ligger i læsning og naturfag i gennemsnit 11 og 13 point højere end 1. generation. For matematik er forskellen størst, her er der en forskel på 20 point mellem de to generationer. Anm.: I PISA Etnisk indgår der kun 9.-klasse-elever. Normalniveauet er fastsat til 500 point. Kilde: OECD (2004). Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
15 14 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde Antal År Siden 2001 er andelen af opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring faldet. Til gengæld er andelen af opholdstilladelser til arbejde, studier og EU-borgere steget. Ti l l a d e l s e r t i l a r b e j d e, s t u d i e e l l e r E U - b o r g e r e O p h o l d s t i l l a d e l s e r t i l a s y l o g f a m i l i e s a m m e n f ø r i n g Kilde: Udlændingeservice og Danmarks Statistik.
16 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet PISA-score Antal PISA-score D a n s k e u d v e k s l i n g s s t u d e r e n d e U d e n l a n d s k e s t u d e r e n d e Å r De lande, der modtager flest udvekslingsstuderende fra Danmark, er USA, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig. De fleste udvekslingsstuderende i Danmark er fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og USA. Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med blåt. Kilde: CIRIUS.
17 16 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde Antal År Siden 2001 er flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommet i arbejde. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingebase i Danmarks Statistik, tabel Udd 17.
18 3. 70 PISA-score It i skolen Flere computere i folkeskolen 17 Antal elever per computer E l e v p e r c o m p u t e r Å r Fra mere end 60 og ned til kun fem elever per computer i folkeskolen. Kilde:
19 18 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang 70 PISA-score Procent Å r Andel undervisningscomputere med internetadgang i folkeskolen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.
20 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen 19 L u x e m b u r g D a n m a r k N o r g e U K N e d e r l a n d e n e I s l a n d S v e r i g e F i n l a n d S p a n i e n Ty s k l a n d I r l a n d Ø s t r i g T j e k k i e t C y p e r n U n g a r n B e l g i e n S l o v a k i e t F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l G r æ k e n l a n d I t a l i e n A n t a l 4p 5e r e l e v e r Når vi ser på antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever i grundskolens klasse i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark næsthøjest. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse på nær for Danmark, hvor tallene omfatter hele grundskolen. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.
21 20 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen U K D a n m a r k N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e F i n l a n d Ø s t r i g C y p e r n I r l a n d T j e k k i e t I s l a n d Ty s k l a n d L u x e m b u r g S l o v a k i e t I t a l i e n P o r t u g a l S p a n i e n B e l g i e n F r a n k r i g G r æ k e n l a n d P o l e n U n g a r n P r o c e n t Andel lærere i grundskolens klasse, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder i Danmark og udvalgte EU-lande. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.
22 98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 D a n m a r k S v e r i g e U K I s l a n d Ø s t r i g F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e N e d e r l a n d e n e B e l g i e n I t a l i e n F r a n k r i g P o r t u g a l T j e k k i e t P o l e n S l o v a k i e t S p a n i e n I r l a n d U n g a r n C y p e r n G r æ k e n l a n d L u x e m b u r g P r o c e n t Når vi ser på andelen af lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark i top. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.
23 22 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser N o r g e D a n m a r k S v e r i g e U K N e d e r l a n d e n e Ø s t r i g L u x e m b u r g I s l a n d F i n l a n d F r a n k r i g C y p e r n O E C D - g e n n e m s n i t U n g a r n B e l g i e n S p a n i e n T j e k k i e t I r l a n d I t a l i e n G r æ k e n l a n d S l o v a k i e t Ty s k l a n d P o l e n P o r t u g a l A n t a l p e r e l e v e r I 2006 var der i Danmark 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.
24 4. Specialundervisning Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 A n d e t L æ s e -, s p r o g - o g t a l e v a n s k e l i g h e d e r A D H D ( D A M P ) A d f æ r d, k o n t a k t, t r i v s e l H ø r e v a n s k e l i g h e d e r S y n s v a n s k e l i g h e d e r B e v æ g e l s e s v a n s k e l i g h e d e r 4% 4% 1% 4% 12% 8% 5% 42% 20% A d f æ r d s - / p s y k i s k e v a n s k e l i g h e d e r G e n e r e l l e i n d l æ r i n g s v a n s k e l i g h e d e r I folkeskolen skyldes 42 % af henvisningerne til vidtgående specialundervisning generelle indlæringsvanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.
25 24 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 70 PISA-score Antal elever D r e n g e P i g e r I a l t I den vidtgående specialundervisning er drengene klart overrepræsenterede. De udgør 72 % af eleverne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006/07.
26 25 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning Antal elever / / / / / /06 År Antallet af elever i vidtgående specialundervisning er steget fra elever i skoleåret 2000/01 til over i skoleåret 2005/06. Kilde: UVM s hjemmeside:
27 26 5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald Hvad gør eleverne efter 9. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 0 I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
28 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser. Note 1: Omgængere. Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2007). Data fra 2005.
29 28 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse Procent G y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r G r u n d s k o l e o g i k k e - k o m p e t e n c e g i v e n d e u d d. G y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. V i d e r e g å e n d e u d d. F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d a n n e l s e r 44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år. Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
30 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r 29 Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
31 30 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
32 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e A l m e n g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. niveau med de danske unge generelt. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.
33 32 Danske unge starter studierne sent I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e S c h w e i z N e w Z e a l a n d F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e U n g a r n A u s t r a l i e n Ø s t r i g S l o v a k i e t T j e k k i e t P o l e n Ty r k i e t I t a l i e n N e d e r l a n d e n e U K U S A M e x i c o B e l g i e n S p a n i e n I r l a n d A l d e r Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.
34 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 I s l a n d D a n m a r k S c h w e i z Ty s k l a n d N o r g e S v e r i g e Ø s t r i g M e x i c o F i n l a n d Ty r k i e t T j e k k i e t S l o v a k i e t P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e U K U n g a r n P o l e n N e w Z e a l a n d I t a l i e n A u s t r a l i e n S p a n i e n F r a n k r i g I r l a n d B e l g i e n U S A G r æ k e n l a n d K o r e a P r o c e n t I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.
35 34 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 70 PISA-score Procent G r u n d s k o l e U n g d o m s u d d a n n e l s e V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e Beskæftigelsesprocenten for årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.
36 Studerende har markant mertidsforbrug 35 E r h v e r v s f a g l i g e u d d. S p a n i e n K o r t e v i d e r e g å e n d e u d d. I r l a n d P r o f e s s i o n s b a c h e l o r u d d. U K U n i v e r s i t e t s b a c h e l o r u d d. F r a n k r i g K a n d i d a t u d d. N o r g e To t a l f o r a l l e p e r s o n e r D a n m a r k Å r De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. S t u d i e s k i f t D o b b e l t u n g d o m s u d d. U d d a n n e l s e s p a u s e 1 0. k l a s s e R e s t t i d
37 36 6. Arbejdstidsundersøgelser Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning M V U ( i n g e n i ø r ) M V U ( s o c i a l - & s u n d h e d s u d d. ) M V U ( l æ r e r- & p æ d a g o g u d d. ) A M U K V U s t x h t x h h x E U D P r o c e n t Den gennemsnitlige andel af den samlede nettoarbejdstid, der bruges til undervisning, svinger mellem 19 og 43 % alt efter uddannelsesinstitution. Anm.: Undervisningsandelen er udtryk for den gennemsnitlige andel af et årsværk, fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. (beregnet til 1661,5 årlige timer), som anvendes til undervisning. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.
38 Forberedelsestid per undervisningstime PISA-score Timer ,5 2 1,5 1 0,5 0 s t x h h x h t x h f På de almengymnasiale uddannelser er der for hver undervisningstime cirka to timer til forberedelse, pædagogisk/administrative opgaver, eksamen og opgaveevaluering. Kilde: Rambøll Management. Data fra 2007.
39 38 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning A l d e r s r e d u k t i o n Ø v r i g e o p g a v e r 23% 2% 22% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 7% 11% 5% 2% 29% F o r b e r e d e l s e P æ d a g o g i s k / a d m. o p g. Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på de almene gymnasier (stx). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.
40 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 A l d e r s r e d u k t i o n 1% Ø v r i g e o p g a v e r 27% 32% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 3% 3% 7% 27% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på erhvervsuddannelserne (EUD). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.
41 40 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning Ø v r i g e o p g a v e r 28% U n d e r v i s n i n g 43% P a u s e r 8% 21% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.
42 7. Livslang læring Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 D a n m a r k S c h w e i z F r a n k r i g F i n l a n d S v e r i g e C a n a d a U S A B e l g i e n Ø s t r i g Ty s k l a n d P o r t u g a l U K N e d e r l a n d e n e U n g a r n S p a n i e n S l o v e n i e n I r l a n d T j e k k i e t L u x e m b u r g P o l e n G æ k e n l a n d I t a l i e n O E C D - g e n n e m s n i t Ti m e r Danmark har det højeste antal forventede timers efteruddannelse for de årige i OECD. I Danmark er omfanget 934 timer, hvilket er mere end det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2003.
43 42 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top Ø s t r i g S l o v e n i e n D a n m a r k F i n l a n d S v e r i g e F r a n k r i g I r l a n d I t a l i e n P o r t u g a l E U B e l g i e n Ty s k l a n d N e d e r l a n d e n e U K P o l e n T j e k k i e t S p a n i e n P r o c e n t Når vi ser på andelen af årige, der inden for 12 måneder har deltaget i uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse og lignende, ligger Danmark i top. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007). Tabel 5,3. Data fra 2003.
44 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Procent År I 2006 havde godt hver fjerde i den danske arbejdsstyrke i alderen år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Det er en stigning fra 2003, hvor andelen lå på 14 %. Ann.: Figuren er opgjort efter voksen- og efteruddannelsesaktiviteten ikke efter antal årselever. Kilde: Eurostat.
45 Aktivitet Overgang inden fra for ungdomsuddannelse voksen- og efteruddannelse til videregående fordelt uddannelse på niveau ( ) Årselever Alment niveau Erhvervsrettet niveau Videregående niveau Årselever ialt År Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen er højere Inden fra for de voksen- almengymnasiale og efteruddannelse uddannelser er der end stigning fra de erhvervsgymnasiale på det videregående i aktiviteten af alle Anm: fuldførte Voksen- inden og efteruddannelserne for en uddannelsesgruppe, er af meget der forskellig inden varighed. 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene uddannelser. niveau Stigningen (for eksempel i andelen diplom- af unge, og der masteruddannelser). erhvervsgymnasial Til gengæld uddannelse har der været til en fald videregående i det samlede uddannelse, antal årselever er Kilde: UNI C Statistik & Analyse. For at få et ensartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. går fra bør betragtes En årselev som svarer foreløbige. til en fuldtidselev i løbet af et år. en steget på voksen- markant og over efteruddannelserne. det seneste årti.
46 Undervisningsministeriets serie af statistikpublikationer 45 I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med det formål at informere institutionerne og offentligheden om uddannelsesstatistik og -prognoser enten tværgående eller områderettede. 2006: Uddannelse udvalgte nøgletal (UVM 2-126) 2007: Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt (ISBN ) 2008: Tal der taler Uddannelsesnøgletal 2007 (ISBN ) Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 (ISBN ) Facts and Figures Key Figures in Education 2007 (ISBN ) Trykte publikationer som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre trykte publikationer kan købes samme sted. For priser se: Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra
47 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Redaktion: Drude Beck, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArtGrafik ApS 1. udgave, 1. oplag, april 2008: 600 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/uddannelsestal Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Scanprint A/S Printed in Denmark Tryksag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post: pub@uvm.dk
48
Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereFra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1
Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereDatabanken opdateret med elevtal for 2009
Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereFrafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne. 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne
Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne 1 Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Frafald og fuldførelse på erhvervsuddannelserne Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereHøjt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Læs mereStatistik UU København
December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereTillæg til LEKS-Longitudinal
1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereTal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne
9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereDanmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende
PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mereBilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs merePisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat
Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mere%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereEn fagligt stærk folkeskole - for alle. Faktaark om fagligheden
En fagligt stærk folkeskole - for alle Faktaark om fagligheden 1. Det grundlæggende niveau for læse- og matematikkompetencer er for lavt 15,2 procent af de danske elever har ifølge PISA 2009-undersøgelsen
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereTal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007
Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereFakta om frie skoler
Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mere