Uddannelse. udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %"

Transkript

1 Uddannelse udvalgte nøgletal % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

2 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008

3 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen 6 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelse til stipendier 7 Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU 8 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet 9 2. ETNICITET 10 Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever 10 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation 13 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde 14 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet 15 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde IT I SKOLEN 17 Flere computere i folkeskolen % af computerne i folkeskolen har internetadgang 18 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser 22

4 4. SPECIALUNDERVISNING 23 Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 24 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning OVERGANGE, MERTIDSFORBRUG, FULDFØRELSE OG FRAFALD 26 Hvad gør eleverne efter 9. klasse? 26 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? 27 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse 28 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser 29 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser 30 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse 31 Danske unge starter studierne sent 32 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 34 Studerende har markant mertidsforbrug ARBEJDSTIDSUNDERSØGELSER 36 Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning 36 Forberedelsestid per undervisningstime 37 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning 38 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning LIVSLANG LÆRING 41 Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top 42 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Aktivitet inden for voksen- og efteruddannelse fordelt på niveau 44

5 4

6 1. Ressourcer Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e N o r g e F i n l a n d F r a n k r i g U S A U K K o r e a I r l a n d Ty s k l a n d S p a n i e n J a p a n O f f e n t l i g P r i v a t P r o c e n t a f B N P Samlede offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner, alle uddannelser, i procent af BNP i Danmark og udvalgte OECD-lande. Note 1: I Norge er det ikke muligt at opgøre de private udgifter til uddannelsesinstitutioner. Kilde: OECD (2007). Education at a Glance, 2007 (B2.4). Data fra 2004.

7 6 Danmark bruger mange penge per elev i grundskolen U S A N o r g e D a n m a r k Ø s t r i g S v e r i g e 1 I t a l i e n J a p a n N e d e r l a n d e n e U K O E C D - g e n n e m s n i t F i n l a n d I r l a n d F r a n k r i g S p a n i e n Ty s k l a n d 1 P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a T j e k k i e t S l o v a k i e t U S D Når man ser på samlede offentlige og private udgifter per elev i klasse i Danmark, i USA og i udvalgte OECD-lande, er der stor spredning i udgifter per elev. Note 1: Omfatter kun offentlige institutioner. Udgifterne er i USD korrigeret efter købekraftspariteter. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.

8 Danmark bruger 25 % af de samlede udgifter til videregående uddannelser til stipendier 7 D a n m a r k Ø s t r i g I t a l i e n F i n l a n d U n g a r n B e l g i e n A u s t r a l i e n Ty s k l a n d U S A N e w Z e a l a n d N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e O E C D - g e n n e m s n i t S l o v a k i e t F r a n k r i g S p a n i e n T j e k k i e t P o r t u g a l G r æ k e n l a n d K o r e a J a p a n U K S t i p e n d i e r m. m. L å n S t i p e n d i u m t i l s t u d i e a f g i f t P r o c e n t Når vi ser på andelen af de samlede offentlige udgifter til videregående uddannelse, der bruges på stipendier og andre overførselsindkomster, lån og stipendier til studieafgift, bruger Danmark 25 % af de samlede udgifter til stipendier. Anm.: For de lande, hvor der ikke er anført lån, er data enten ikke tilgængelige, eller også ydes der i disse lande ikke offentlige lån (det sidste gælder for Belgien, Finland, Italien og Spanien). Kilde: Education at a Glance, AEG 2007, tabel B5.2. Data fra 2004.

9 2. Faglige resultater i folkeskolen Danmark er i front, når det gælder totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU D a n m a r k S v e r i g e F i n l a n d B e l g i e n S l o v e n i e n F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l Ø s t r i g U K E U N e d e r l a n d e n e I t a l i e n Ty s k l a n d T j e k k i e t I r l a n d S p a n i e n P r o c e n t a f B N P Når man ser på de totale udgifter til uddannelse i procent af BNP i EU, ligger Danmark nummer 1. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007), Tabel 5,1 (Data Eurostat, marts 2007). Data fra 2003.

10 Danmark bruger en større andel af de offentlige udgifter til uddannelse end OECD-gennemsnittet N e w Z e a l a n d S l o v a k i e t I s l a n d N o r g e K o r e a D a n m a r k U S A I r l a n d O E C D - g e n n e m s n i t S v e r i g e F i n l a n d U K P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e S p a n i e n F r a n k r i g Ø s t r i g T j e k k i e t Ty s k l a n d J a p a n I t a l i e n G r æ k e n l a n d P r o c e n t I 2004 brugte Danmark 15,3 % af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Danmark ligger lidt over OECD-gennemsnittet på 13,4 %. Anm.: Udgifterne i denne opgørelse omfatter alle offentlige udgifter til uddannelse, det vil sige inklusive uddannelsesstøtte med videre. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2004.

11 10 2. Etnicitet Størstedelen af skolerne har under 10 % tosprogede elever Procent 70 PISA-score I n g e n 0 < % 1 0 < % 5 0 < % % F o l k e s k o l e n F r i e g r u n d s k o l e r Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

12 Pigerne vælger gymnasiet, drengene de erhvervsgymnasiale uddannelser 11 Procent D r e n g e Når vi ser på indvandrere og deres efterkommeres adfærd efter grundskolen, vælger pigerne især de almengymnasiale uddannelser, mens drengene vælger de erhvervsgymnasiale uddannelser. P i g e r A l m e n g y m. u d d. E r h v e r v s g y m. u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. A n d e n u d d a n n e l s e F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. Note 1: Anden uddannelse omfatter ikke-kompetencegivende uddannelser samt enkelte kunstneriske uddannelser. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

13 12 Ikke-vestlige elever får dårligere PISA-score end deres danske klassekammerater 70 PISA-score Point 500 D a n s k e I k k e - v e s t l i g e L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g Det er ikke kun i forhold til læsefærdigheder, at de tosprogede elever kammerater. For naturfag er forskellen i score størst, her er der 101 skiller sig ud fra de danske elever. Også i matematik og naturfag point mellem de to grupper af elever. scorer de ikke-vestlige elever markant dårligere end deres danske Kilde: PISA Etnisk 2005.

14 2. generations etniske elever klarer sig bedre end 1. generation Point 420PISA-score g e n e r a t i o n 2. g e n e r a t i o n L æ s n i n g M a t e m a t i k N a t u r f a g De etniske elever fra 2. generation ligger i læsning og naturfag i gennemsnit 11 og 13 point højere end 1. generation. For matematik er forskellen størst, her er der en forskel på 20 point mellem de to generationer. Anm.: I PISA Etnisk indgår der kun 9.-klasse-elever. Normalniveauet er fastsat til 500 point. Kilde: OECD (2004). Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.

15 14 Opholdstilladelser gives til studier og arbejde Antal År Siden 2001 er andelen af opholdstilladelser til asyl og familiesammenføring faldet. Til gengæld er andelen af opholdstilladelser til arbejde, studier og EU-borgere steget. Ti l l a d e l s e r t i l a r b e j d e, s t u d i e e l l e r E U - b o r g e r e O p h o l d s t i l l a d e l s e r t i l a s y l o g f a m i l i e s a m m e n f ø r i n g Kilde: Udlændingeservice og Danmarks Statistik.

16 Flere udenlandske studerende i Danmark end danske studerende i udlandet PISA-score Antal PISA-score D a n s k e u d v e k s l i n g s s t u d e r e n d e U d e n l a n d s k e s t u d e r e n d e Å r De lande, der modtager flest udvekslingsstuderende fra Danmark, er USA, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig. De fleste udvekslingsstuderende i Danmark er fra Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien og USA. Anm.: Omfatter studerende på alle uddannelser, der modtager internationaliseringstaxameter samt studerende på Kulturministeriets uddannelser. Omfatter kun studerende på meritgivende ophold af mindst tre måneders varighed. Før 2005 er de korte videregående uddannelser ikke medregnet. De korte videregående uddannelser er markeret med blåt. Kilde: CIRIUS.

17 16 Flere med indvandrerbaggrund i arbejde Antal År Siden 2001 er flere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande kommet i arbejde. Kilde: Integrationsministeriets Udlændingebase i Danmarks Statistik, tabel Udd 17.

18 3. 70 PISA-score It i skolen Flere computere i folkeskolen 17 Antal elever per computer E l e v p e r c o m p u t e r Å r Fra mere end 60 og ned til kun fem elever per computer i folkeskolen. Kilde:

19 18 97 % af computerne i folkeskolen har internetadgang 70 PISA-score Procent Å r Andel undervisningscomputere med internetadgang i folkeskolen. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

20 Danmark ligger næsthøjest i EU mht. computere med internetadgang i grundskolen 19 L u x e m b u r g D a n m a r k N o r g e U K N e d e r l a n d e n e I s l a n d S v e r i g e F i n l a n d S p a n i e n Ty s k l a n d I r l a n d Ø s t r i g T j e k k i e t C y p e r n U n g a r n B e l g i e n S l o v a k i e t F r a n k r i g P o l e n P o r t u g a l G r æ k e n l a n d I t a l i e n A n t a l 4p 5e r e l e v e r Når vi ser på antallet af undervisningscomputere med adgang til internettet per 100 elever i grundskolens klasse i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark næsthøjest. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse på nær for Danmark, hvor tallene omfatter hele grundskolen. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

21 20 96 % af folkeskolens lærere bruger computere i undervisningen U K D a n m a r k N e d e r l a n d e n e N o r g e S v e r i g e F i n l a n d Ø s t r i g C y p e r n I r l a n d T j e k k i e t I s l a n d Ty s k l a n d L u x e m b u r g S l o v a k i e t I t a l i e n P o r t u g a l S p a n i e n B e l g i e n F r a n k r i g G r æ k e n l a n d P o l e n U n g a r n P r o c e n t Andel lærere i grundskolens klasse, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder i Danmark og udvalgte EU-lande. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Opgørelsen omfatter klasse. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

22 98 % af lærerne på de gymnasiale uddannelser bruger computere i undervisningen 21 D a n m a r k S v e r i g e U K I s l a n d Ø s t r i g F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e N e d e r l a n d e n e B e l g i e n I t a l i e n F r a n k r i g P o r t u g a l T j e k k i e t P o l e n S l o v a k i e t S p a n i e n I r l a n d U n g a r n C y p e r n G r æ k e n l a n d L u x e m b u r g P r o c e n t Når vi ser på andelen af lærere på de gymnasiale uddannelser, der har brugt computere i undervisningen inden for de seneste 12 måneder, i Danmark og udvalgte EU-lande, ligger Danmark i top. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (CTS). Data fra 2006.

23 22 Mange undervisningscomputere med internetadgang på de gymnasiale uddannelser N o r g e D a n m a r k S v e r i g e U K N e d e r l a n d e n e Ø s t r i g L u x e m b u r g I s l a n d F i n l a n d F r a n k r i g C y p e r n O E C D - g e n n e m s n i t U n g a r n B e l g i e n S p a n i e n T j e k k i e t I r l a n d I t a l i e n G r æ k e n l a n d S l o v a k i e t Ty s k l a n d P o l e n P o r t u g a l A n t a l p e r e l e v e r I 2006 var der i Danmark 37 computere med internetadgang per 100 elever på de gymnasiale uddannelser. Dette tal blev kun overgået af Norge, der havde 40 computere med internetadgang per 100 elever. Anm.: Undersøgelsens data er indsamlet via telefonsurvey med lærere og skoleledelse. Data er indsamlet fra februar til maj 2006, hvor lærerne er blevet bedt om at svare for de seneste 12 måneder. Kilde: Empirica: LearnInd 2006 (HTS).Data fra 2006.

24 4. Specialundervisning Årsager til vidtgående specialundervisning i folkeskolen 23 A n d e t L æ s e -, s p r o g - o g t a l e v a n s k e l i g h e d e r A D H D ( D A M P ) A d f æ r d, k o n t a k t, t r i v s e l H ø r e v a n s k e l i g h e d e r S y n s v a n s k e l i g h e d e r B e v æ g e l s e s v a n s k e l i g h e d e r 4% 4% 1% 4% 12% 8% 5% 42% 20% A d f æ r d s - / p s y k i s k e v a n s k e l i g h e d e r G e n e r e l l e i n d l æ r i n g s v a n s k e l i g h e d e r I folkeskolen skyldes 42 % af henvisningerne til vidtgående specialundervisning generelle indlæringsvanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006.

25 24 Drengene er overrepræsenterede i vidtgående specialundervisning 70 PISA-score Antal elever D r e n g e P i g e r I a l t I den vidtgående specialundervisning er drengene klart overrepræsenterede. De udgør 72 % af eleverne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2006/07.

26 25 Stigning i antallet af elever til vidtgående specialundervisning Antal elever / / / / / /06 År Antallet af elever i vidtgående specialundervisning er steget fra elever i skoleåret 2000/01 til over i skoleåret 2005/06. Kilde: UVM s hjemmeside:

27 26 5. Overgange, mertidsforbrug, fuldførelse og frafald Hvad gør eleverne efter 9. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e 0 I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Mange unge kommer ikke i gang med enten 10. klasse eller en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse. Der er næsten ingen forskel på indvandrere og efterkommere og danskere i søgningen til ungdomsuddannelserne efter 9. klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

28 Hvad gør eleverne efter 10. klasse? PISA-score Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e I k k e i g a n g 1 0. k l a s s e E r h v e r v s f a g l i g u d d a n n e l s e G y m n a s i a l u d d a n n e l s e Efter 10. klasse er der langt færre indvandrere og efterkommere end danskere, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne er stort set den samme, mens langt flere danskere end indvandrere og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser. Note 1: Omgængere. Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2007). Data fra 2005.

29 28 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse Procent G y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r G r u n d s k o l e o g i k k e - k o m p e t e n c e g i v e n d e u d d. G y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. V i d e r e g å e n d e u d d. F o r t s æ t t e r i k k e i u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d a n n e l s e r 44 % af dem, der afbryder en gymnasial uddannelse, forventes at påbegynde en erhvervsfaglig uddannelse inden for 10 år. 40 % af dem, der afbryder en erhvervsfaglig uddannelse, fortsætter ikke i uddannelse inden for 10 år. Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

30 Fuldførelsesprocenter på de gymnasiale uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r 29 Danskerne har en højere fuldførelsesprocent på de gymnasiale uddannelser end indvandrere og efterkommere. For både danskere og indvandrere og efterkommere gælder, at kvindernes fuldførelsesprocent er højere end mændenes. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

31 30 Fuldførelsesprocenter på de erhvervsfaglige uddannelser Procent 70 PISA-score D a n s k e r e Ligesom på de gymnasiale uddannelser har danskere en højere fuldførelsesprocent end indvandrere og efterkommere. På de erhvervsfaglige uddannelser er det ligesom på de gymnasiale uddannelser, kvinderne, der har den højeste fuldførelsesprocent. I n d v a n d r e r e o g e f t e r k o m m e r e M æ n d K v i n d e r Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

32 Færrest cirka 50 % fuldfører en erhvervsfaglig uddannelse Procent D a n s k e I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e A l m e n g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d. E r h v e r v s f a g l i g e u d d. På de gymnasiale uddannelser forventes otte ud af 10 at fuldføre er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere uddannelsen. Kun godt halvdelen af dem, der påbegynder en og efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på erhvervsfaglig uddannelse, forventes at fuldføre den. niveau med de danske unge generelt. Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Data fra 2005.

33 32 Danske unge starter studierne sent I s l a n d D a n m a r k S v e r i g e S c h w e i z N e w Z e a l a n d F i n l a n d Ty s k l a n d N o r g e U n g a r n A u s t r a l i e n Ø s t r i g S l o v a k i e t T j e k k i e t P o l e n Ty r k i e t I t a l i e n N e d e r l a n d e n e U K U S A M e x i c o B e l g i e n S p a n i e n I r l a n d A l d e r Danske studerendes medianalder ved start på en videregående uddannelse er 22,7 år. Det er næsten fire år ældre end de spanske og irske studerende, hvis medianalder ved studiestart på en videregående uddannelse er 19 år. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

34 Få danske unge under 20 i gang med en videregående uddannelse 33 I s l a n d D a n m a r k S c h w e i z Ty s k l a n d N o r g e S v e r i g e Ø s t r i g M e x i c o F i n l a n d Ty r k i e t T j e k k i e t S l o v a k i e t P o r t u g a l N e d e r l a n d e n e U K U n g a r n P o l e n N e w Z e a l a n d I t a l i e n A u s t r a l i e n S p a n i e n F r a n k r i g I r l a n d B e l g i e n U S A G r æ k e n l a n d K o r e a P r o c e n t I Danmark er andelen af 19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, kun på 4 procent. I Grækenland og Korea ligger andelen på over 70 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

35 34 Jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent 70 PISA-score Procent G r u n d s k o l e U n g d o m s u d d a n n e l s e V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e Beskæftigelsesprocenten for årige viser, at jo højere fuldført uddannelse, jo højere beskæftigelsesprocent. Beskæftigelsesprocenten for dem med fuldført videregående uddannelse er 86, mens den for dem med en fuldført grundskoleuddannelse er 60 procent. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2005.

36 Studerende har markant mertidsforbrug 35 E r h v e r v s f a g l i g e u d d. S p a n i e n K o r t e v i d e r e g å e n d e u d d. I r l a n d P r o f e s s i o n s b a c h e l o r u d d. U K U n i v e r s i t e t s b a c h e l o r u d d. F r a n k r i g K a n d i d a t u d d. N o r g e To t a l f o r a l l e p e r s o n e r D a n m a r k Å r De studerende bruger i gennemsnit fire år og tre måneder ekstra på at opnå en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis de var gået den lige vej. Mest ekstra tid bruger de studerende på kandidatuddannelserne. Kilde: UNI C Statistik & Analyse. S t u d i e s k i f t D o b b e l t u n g d o m s u d d. U d d a n n e l s e s p a u s e 1 0. k l a s s e R e s t t i d

37 36 6. Arbejdstidsundersøgelser Under halvdelen af lærernes samlede arbejdstid bruges til undervisning M V U ( i n g e n i ø r ) M V U ( s o c i a l - & s u n d h e d s u d d. ) M V U ( l æ r e r- & p æ d a g o g u d d. ) A M U K V U s t x h t x h h x E U D P r o c e n t Den gennemsnitlige andel af den samlede nettoarbejdstid, der bruges til undervisning, svinger mellem 19 og 43 % alt efter uddannelsesinstitution. Anm.: Undervisningsandelen er udtryk for den gennemsnitlige andel af et årsværk, fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. (beregnet til 1661,5 årlige timer), som anvendes til undervisning. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

38 Forberedelsestid per undervisningstime PISA-score Timer ,5 2 1,5 1 0,5 0 s t x h h x h t x h f På de almengymnasiale uddannelser er der for hver undervisningstime cirka to timer til forberedelse, pædagogisk/administrative opgaver, eksamen og opgaveevaluering. Kilde: Rambøll Management. Data fra 2007.

39 38 På de almene gymnasier bruges 22 % af arbejdstiden til undervisning A l d e r s r e d u k t i o n Ø v r i g e o p g a v e r 23% 2% 22% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 7% 11% 5% 2% 29% F o r b e r e d e l s e P æ d a g o g i s k / a d m. o p g. Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på de almene gymnasier (stx). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

40 På erhvervsuddannelserne bruges 32 % af arbejdstiden på undervisning 39 A l d e r s r e d u k t i o n 1% Ø v r i g e o p g a v e r 27% 32% U n d e r v i s n i n g E k s a m e n s a r b e j d e O p g a v e e v a l u e r i n g P a u s e r 3% 3% 7% 27% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på erhvervsuddannelserne (EUD). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

41 40 På arbejdsmarkedsuddannelserne bruges 43 % af arbejdstiden på undervisning Ø v r i g e o p g a v e r 28% U n d e r v i s n i n g 43% P a u s e r 8% 21% F o r b e r e d e l s e Arbejdsopgavernes gennemsnitlige andel af et nettoårsværk (1661,5 timer) på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Anm.: Nettoårsværket er fraregnet ferier, søgnehelligdage mv. Kilde: Rambøll Management A/S og Undervisningsministeriet.

42 7. Livslang læring Det forventede danske timetal til efteruddannelse er i top 41 D a n m a r k S c h w e i z F r a n k r i g F i n l a n d S v e r i g e C a n a d a U S A B e l g i e n Ø s t r i g Ty s k l a n d P o r t u g a l U K N e d e r l a n d e n e U n g a r n S p a n i e n S l o v e n i e n I r l a n d T j e k k i e t L u x e m b u r g P o l e n G æ k e n l a n d I t a l i e n O E C D - g e n n e m s n i t Ti m e r Danmark har det højeste antal forventede timers efteruddannelse for de årige i OECD. I Danmark er omfanget 934 timer, hvilket er mere end det dobbelte af OECD-gennemsnittet. Kilde: Education at a Glance, Data fra 2003.

43 42 Dansk deltagelsesprocent i livslang læring i top Ø s t r i g S l o v e n i e n D a n m a r k F i n l a n d S v e r i g e F r a n k r i g I r l a n d I t a l i e n P o r t u g a l E U B e l g i e n Ty s k l a n d N e d e r l a n d e n e U K P o l e n T j e k k i e t S p a n i e n P r o c e n t Når vi ser på andelen af årige, der inden for 12 måneder har deltaget i uddannelsesaktiviteter, efteruddannelse og lignende, ligger Danmark i top. Kilde: Benchmarking Europes Competitiveness (ERT, May 2007). Tabel 5,3. Data fra 2003.

44 Flere deltager i voksen- og efteruddannelsesaktiviteter 43 Procent År I 2006 havde godt hver fjerde i den danske arbejdsstyrke i alderen år deltaget i en voksen- og efteruddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger før undersøgelsestidspunktet. Det er en stigning fra 2003, hvor andelen lå på 14 %. Ann.: Figuren er opgjort efter voksen- og efteruddannelsesaktiviteten ikke efter antal årselever. Kilde: Eurostat.

45 Aktivitet Overgang inden fra for ungdomsuddannelse voksen- og efteruddannelse til videregående fordelt uddannelse på niveau ( ) Årselever Alment niveau Erhvervsrettet niveau Videregående niveau Årselever ialt År Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse Kilde: UNI C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen er højere Inden fra for de voksen- almengymnasiale og efteruddannelse uddannelser er der end stigning fra de erhvervsgymnasiale på det videregående i aktiviteten af alle Anm: fuldførte Voksen- inden og efteruddannelserne for en uddannelsesgruppe, er af meget der forskellig inden varighed. 10 år begynder en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene uddannelser. niveau Stigningen (for eksempel i andelen diplom- af unge, og der masteruddannelser). erhvervsgymnasial Til gengæld uddannelse har der været til en fald videregående i det samlede uddannelse, antal årselever er Kilde: UNI C Statistik & Analyse. For at få et ensartet begreb måles aktiviteten ved at omregne til årselever. går fra bør betragtes En årselev som svarer foreløbige. til en fuldtidselev i løbet af et år. en steget på voksen- markant og over efteruddannelserne. det seneste årti.

46 Undervisningsministeriets serie af statistikpublikationer 45 I denne serie udsender Undervisningsministeriet publikationer med det formål at informere institutionerne og offentligheden om uddannelsesstatistik og -prognoser enten tværgående eller områderettede. 2006: Uddannelse udvalgte nøgletal (UVM 2-126) 2007: Mål for voksen- og efteruddannelserne aktivitet og effekt (ISBN ) 2008: Tal der taler Uddannelsesnøgletal 2007 (ISBN ) Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 (ISBN ) Facts and Figures Key Figures in Education 2007 (ISBN ) Trykte publikationer som i oversigten er forsynet med et UVM-bestillingsnummer eller ISBN-nummer kan mod betaling af et ekspeditionsgebyr rekvireres hos Nordisk Bog Center eller hos boghandlere. Andre trykte publikationer kan købes samme sted. For priser se: Internetpublikationer kan til eget brug frit downloades fra

47 Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Redaktion: Drude Beck, Undervisningsministeriet, Kommunikationsenheden Produktion: Werner Hedegaard Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArtGrafik ApS 1. udgave, 1. oplag, april 2008: 600 stk. ISBN ISBN (WWW) Internetadresse: pub.uvm.dk/2008/uddannelsestal Udgivet af Undervisningsministeriet Bestilles (ISBN ) hos: NBC Ekspedition Tlf , fax eller e-post: Telefontid: Mandag-torsdag , fredag eller hos boghandlere Repro og tryk: Scanprint A/S Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af Scanprint A/S Printed in Denmark Tryksag Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Kommunikationsenheden i Undervisningsministeriet, tlf eller e-post:

48

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD

Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Statistik over unge i Svendborg Kommune

Statistik over unge i Svendborg Kommune Statistik over unge i Svendborg Kommune Tallene er trukket ud af s egen database over de unge, der har bopæl i Svendborg Kommune i september 2011 og belyser de unges valg i overgangen mellem grundskole

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

Hovedresultater fra PISA 2009

Hovedresultater fra PISA 2009 Hovedresultater fra PISA 2009 Notatets opbygning Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2009. Notatet indeholder desuden en kommentering af resultaterne i hvert fag på baggrund

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune

Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune Uddannelsesstatistik Marts 2014 Slagelse Kommune UU s ledelsesinformation. Uddannelsesstatistik: 15 17 årige: Antallet af unge, der er i gang med en uddannelse er steget til 94,3 % i forhold til 93,2 %

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere