Udsatte unge i fritidsjob: Drømmen som en mulighed!

Transkript

1 Udsatte unge i fritidsjob: Drømmen som en mulighed! VIA University College Bachelor projekt, januar 2013, Hold RA09IIint Denne rapport er udarbejdet af studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og udokumenteret fra skolens side og er således et udtryk for forfatternes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med skolens i øvrigt. Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse i henhold til gældende lov om ophavsret.

2 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob Side 2 af 77

3 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob Resumé Jeg har i min opgave set på, hvordan fritidsjobindsatser påvirker de unge, der arbejdes med. Dette har jeg gjort ved at tage udgangspunkt i projektet Hotspot Erhverv i Bispehaven, Aarhus. Ved hjælp af Bourdieus begrebsapparat har jeg set på, i hvilken udstrækning og hvordan fritidsjobindsatser kan forbedre de unges økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Jeg har argumenteret for, at fritidsjob påvirker de unges økonomiske og sociale kapital positivt og at de også rummer et potentiale for at sætte en positiv udvikling i forhold til de unges kulturelle kapital i gang. Dette er dog mere af indirekte karakter. Et fritidsjob giver de unge mulighed for opbyggelse af et netværk og en læring, som er relevant i forhold til et senere erhvervsliv. I forhold til projektets metoder har jeg først og fremmest identificeret læringsteoretiske tilgange. I en udviklingsdel har jeg derudover prøvet at belyse forbedringsmuligheder i forhold til projektets arbejde med de unge. Det er min vurdering, at opfølgningen på de unge, som er kommet i fritidsjob, skulle prioriteres højere. Det ville også være en mulighed, at imødekomme de unges behov for information og opkvalificering ved at tilbyde forberedende gruppeforløb. Side 3 af 77

4 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob Indhold Resumé Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Kontekst Lovgivningsmæssige rammer Unge og fritidsjob i Danmark Boligområdet Bispehaven Hotspot-modellen og projektet Hotspot Erhverv Målgruppen: Unge som deltager i projektet Hotspot Erhverv Teori Videnskabsteoretisk tilgang Bourdieu Læringsteori Metode Observation Afklarende samtaler Kvalitative interviews Datakvalitet I hvilken udstrækning bidrager projektet til at forbedre de unges forskellige kapitalformer? Projektets indflydelse på de unges økonomiske kapital Projektets indflydelse på de unges sociale kapital Projektets indflydelse på de unges kulturelle kapital Hvordan prøver projektet at opnå en forbedring af de unges kapitalformer? Associativ læring i fritidsjobrettede indsatser Model-indlæring og øgning af mestringsevnen Inddragelse af lokale virksomheder Hvordan kan projektet yderligere forbedres i forhold til de unge? Behov ud fra de unges perspektiv Samfundsmæssige betragtninger Side 4 af 77

5 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob 10. Konklusion Perspektivering International perspektivering Refleksion over opnået viden og egen læring i processen Litteratur Side 5 af 77

6 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob 1. Indledning Det er en politisk målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang tager en uddannelse, men der er stadig lang vej at gå inden dette mål er virkelighed. Samtidig er unge og unge voksne særlig udsat for at havne i arbejdsløshed især dem uden uddannelse. I dag er det meget udbredt blandt unge i Danmark at samle første erfaringer med arbejdsmarkedet i form af fritidsjob ved siden af skole og uddannelse, allerede i alderen 13 til 17 år. 1 Dette ser ud til at styrke de unges kompetencer til at begå sig på arbejdsmarkedet senere hen som voksne, samt at det kan virke motiverende til at tage en uddannelse. Fritidsjob er derudover blevet til et middel til at deltage i visse dele af ungdomslivet og giver socialt status, idet det i dag især er unge fra velstillede og ressourcestærke familier, der har fritidsjob. 2 Omvendt konstateres der, at unge fra områder med meget socialt boligbyggeri har en lavere erhvervsfrekvens 3 end gennemsnittet, plus at de er mere udsatte for sociale problemer. Ikke at profitere fra de gode aspekter et fritidsjob kan medføre (mens andre unge gør det), kan resultere i en yderligere marginalisering af disse unge, som ofte kommer fra familier, hvor forældrene selv har en svag arbejdsmarkedstilknytning. Forskellige kommuner i Danmark har derfor oprettet projekter i udsatte boligområder, som arbejder med at skabe kontakt mellem udsatte unge og virksomheder, samt med at forberede de unge på de krav, der bliver stillet til dem fra fremtidige arbejdsgivere. Disse indsatser er eksempelvis del af Hotspotmodellen i København og Aarhus, hvor hovedformål er at øge trygheden i udsatte boligområder. Det, at formidle marginaliserede unge i fritidsjob, rækker dog langt over, bare at få dem væk fra gaden, idet det muligvis rummer potentiale for at skaffe disse unge tilgang til forskellige kapitalformer og social anerkendelse, samt at give dem øvelse i at begå sig på en arbejdsplads inden det bliver altafgørende for deres forsørgelse. At ligestille udsatte unge med gennemsnitlige unge i forhold til fritidsjob kan derfor være relevant i forhold til at arbejde med 95%-målsætningen og forebyggelse af arbejdsløshed blandt unge voksne. Det er derfor interessant at se på, hvordan indsatser der sigter på, at formidle unge fra udsatte boligområder i fritidsjob, virker på de unges selvopfattelse og erhvervelse af forskellige kapitalformer (Bourdieu). Hvilken rolle spiller socialarbejderen for at støtte de unge i processen og hvilke metoder virker positivt? Kan indsatser som formidler udsatte unge i 1 Hansen, Niels-Henrik M. (2011): Unges fritidsarbejde, s Ibid. S. 18 ff. 3 Ibid. S. 17. Side 6 af 77

7 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob fritidsjob bidrage til, at styrke de unges kompetencer i at opnå uddannelse og beskæftigelse senere hen i deres liv? 2. Problemformulering Det er desværre ikke muligt for et så tidsbegrænset projekt som dette bachelorprojekt at gennemføre en langsigtet undersøgelse og følge de unge fra projektet Hotspot Erhverv over flere år for at undersøge effekterne på den lange bane. Den foreliggende undersøgelse har derfor til sigte, at undersøge den nuværende projekts metoder og de unges egne holdninger og vurderinger af indsatsen i forhold til deres personlige udvikling, samt hvordan der kan arbejdes med fritidsjobindsatser i forhold til at fremme de unges økonomiske, sociale og kulturelle kapital. De første to underspørgsmål sigter mod at undersøge projektet Hotspot Erhverv, mens det tredje underspørgsmål har et udviklingssigte. Med afsæt i ovenstående er jeg nået frem til følgende problemformulering: HP: I hvilken udstrækning og hvordan forbedres de udsatte unges økonomiske, sociale og kulturelle kapital i Hotspots fritidsjobindsats i Bispehaven, og i hvilken udstrækning kan der forslås forbedringer? UP1: I hvilken udstrækning bidrager projektet til at forbedre de unges forskellige kapitalformer? UP2: Hvordan prøver projektet at opnå en forbedring af de unges kapitalformer? UP3: Hvordan kan projektet yderligere forbedres i forhold til de unge? 3. Begrebsafklaring Udsatte unge: Begrebet socialt udsatte unge er et svært begreb. Definitioner på området er meget flydende og langt fra entydig og der bruges mange forskellige forståelser af begrebet i forskningen. Ofte bliver begrebet slet ikke defineret og dens forståelse kommer kun indirekte Side 7 af 77

8 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob frem. 4 Hvis jeg bruger begrebet i denne undersøgelse, så er det på følgende grundlag: De unge, som er omfattet af projektet Hotspot Erhverv, er alle sammen bosat i et udsat boligområde med høj ledighed, overgennemsnitlig kriminalitet og en stor andel af beboere med ikke vestlig indvandrerbaggrund. Området er udpeget til et særligt indsatsområde for de sociale myndigheder, med fokus på områdets unge. Projektlederen beskriver på sin hvis de unge som nogle, der ville falde til bunds i bedrestillede bydele og som kommer fra familier, som ikke kan give dem den fornødne støtte til at finde fodfaste på arbejdsmarkedet. En del af de unge har problemer i skolen. Alene det forhold, at der er blevet iværksat sociale foranstaltninger i forhold til disse unge, er ifølge nogle forskningsrapporter kendetegn for, at der kan tales om socialt udsatte unge. Jeg bruger begrebet dog med en vist ambivalens og er igennem min undersøgelse nogle gange kommet i tanker om, om det ikke ville være mere korrekte, at skrive om unge fra udsatte boligområder i stedet for. Fritidsarbejde: Forskellige undersøgelser bruger forskellige definitioner af hvad fritidsarbejde er. Tæller babysitning og græsslåning hos naboen som fritidsarbejde? Jeg tilslutter mig i denne undersøgelse langt hen ad vejen LO-dokumentationens definition om fritidsarbejde som et lønnet job i fritiden for en virksomhed. 5 Virksomhedens sociale ansvar (Corporative Social Responsibility - CSR): CSR er et vidt begreb. I princippet handler det om, at virksomhederne deltager i sociale indsatser fra sponsorering til ansættelse af marginaliserede medarbejdere. Det er dog vigtigt at fremhæve, at det oftest ikke er en ren velgørenhedstjeneste fra virksomhedernes side, men mere en win-win-situation, hvor begge sider får en gevinst, som fx et godt omdømme eller imageløft for virksomheden. 6 Når Hotspot Erhverv hverver lokale virksomheder til et samarbejde, fremhæver projektlederen eksempelvis, at det kan føre til mindre hærværk, hvis butikkerne ansætter lokale unge fra området, da det fører til en følelse af ejerskab og ansvar blandt de lokale unge, når en af deres venner arbejder i butikken. 4 Nygren, Pär: Socialt udsatte børn og unge i et handlekompetenceperspektiv, s LO-dokumentation Nr.2/2011: Tema: Unge og fritidsjob, s CFBU og Foreningen Nydansker (2012): CSR-indsats i udsatte boligområder, s. 5. Side 8 af 77

9 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob 4. Kontekst Projektet er indlejret i helt konkrete kontekster som er afgørende for selve undersøgelsens genstand, undersøgelsens fremgangsmåde samt dens resultater og generaliserbarhed. For at kunne opnå en forståelse for de rammer, undersøgelsen fandt sted i, redegøres der i dette afsnit for de relevante kontekster. I dette projekt bliver det undersøgt, hvordan udsatte unge fra et område, som er blevet udråbt af politikerne som ghettoområde, modtager en erhvervsrettet boligsocial indsats og hvilken betydning indsatsen har for disse unge. Det er derfor relevant at se nærmere på boligområdet Bispehaven og projektet Hotspot med underprojektet Hotspot Erhverv samt selve målgruppen af unge som umiddelbare kontekster for foreliggende undersøgelse. Derudover står den erhvervsrettede indsats ikke uden kontekst i de generelle danske samfundsforhold, men skal ses i forhold til samfundets samlede unge og deres aktivitet på arbejdsmarkedet. Det har derudover vist sig, at de lovmæssige bestemmelser omkring unge i arbejde har indflydelse på projekt Hotspot Erhvervs udformning. Derfor gøres i det følgende kort rede for dette Lovgivningsmæssige rammer Når unge under 18 kommer i beskæftigelse skal arbejdsgiveren tage nogle specielle hensyn både i forhold til timetallet og de fysiske og psykiske belastninger arbejdet indebærer. Principielt må unge ikke arbejder steder, hvor der udskænkes alkohol, de må ikke arbejde med kemikalier eller farlige stoffer, der må ikke være tungt løft og heller ikke natarbejde. Der er to alderstrin, der er afgørende i forhold til loven: 13 til 14 år og 15 til 17 år. Unge må først tage et lønnet arbejde fra de er fyldt 13 år, men så gælder yderligere forholdsregler: på skoledage må de højst arbejde 2 timer om dagen og syv timer på fridage, men den ugentlige timetal må ikke overstige 12 timer i skoleuger. I skoleferier må unge under 15 år arbejde op til 35 timer om ugen. Også arbejdsopgaverne er der sat grænser for. Så må unge under 15 år ikke have ansvaret for kasseapparatet i en forretning, og arbejdet må heller ikke indeholde fysisk tungt arbejde. Disse regler bevirker, at de fleste unge i dette alderstrin arbejder som avisbude, hvis de kan få et arbejde. Side 9 af 77

10 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob For unge som er fyldt 15 år gælder videre rammer. De må arbejde 8 timer om dagen og op til 40 timer om ugen. Dette forudsætter dog, at de unge har afsluttet 9. klasse, for ellers gælder de samme regler i skoleuger som for unge under 15 år. 7 I analysedelen skal vi se nærmere på, hvordan eksempelvis sammenhængen mellem kravet om afsluttet 9. klasse og øget timetal under ugen påvirker de udsatte unges jobmuligheder, når arbejdsgiveren ønsker mere fleksible arbejdstider Unge og fritidsjob i Danmark Danmarks unge hører til dem der arbejder mest i EU-landene. 8 Det kan derfor betragtes som en samfundsnorm i Danmark, at det er ønskeværdigt at samle første erfaringer på arbejdsmarkedet inden man bliver voksen, eller for at sætte en anden vinkel på, at tjene sine egne penge til sit personlige forbrug i en tidlig alder. Det vægtes som fordel af arbejdsgiverne, hvis en ung voksen allerede kan fremvise arbejdserfaring i en eller anden form. Det er bl.a. foran denne baggrund, at fritidsjobindsatser i udsatte boligområder skal ses. Ifølge en undersøgelse foretaget af LO, har eller har 64 % af de unge haft et fritidsjob det seneste år. Andelen, som har fritidsjob, vokser markant med alderen. Mens knap hver fjerde 13-årige har et job, er det allerede hver anden 14-årige der har stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet, hvilket igen gælder for hele 81 % af de 17-årige. 9 Gruppen i LO s undersøgelse, der ikke har eller har haft et fritidsjob, deler sig i to grupper: de, der ikke kan finde et fritidsjob og de, der oplever ikke at have tid til at passe et arbejde. Af disse unge ønsker sig hele 71 % at få et fritidsjob. 10 Motivationen er altså stor. Historisk set, har karakteren af de unges arbejde ændret sig en del. I dag er det ikke længere primært fattige børn og unge, der arbejder ved siden af skolen, men børn og unge fra velstillede og ressourcestærke familier. Det at have et job, er blevet et aktivt tilvalg og det tjente penge bliver ikke brugt for at støtte familiens samlede økonomi, men beholdes som regel af den unge som et middel til at deltage i visse dele af ungdomslivet CABI (2007): Fritidsjob til alle unge. S Jobcenter København (2011): Evaluering: Københavns Kommunes Fritidsjobindsats portræt af en succes. S LO-dokumentation Nr.2/2011: Tema: Unge og fritidsjob, s Ibid. S.43 f. 11 Ibid. S.18 ff. Side 10 af 77

11 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob 4.3. Boligområdet Bispehaven De unge, min undersøgelse bygger på, er bosat i Bispehaven. Boligområdet Bispehaven er beliggende i det vestlige Aarhus, ca. 4,2 kilometer fra Aarhus centrum. Området kan betegnes som monofunktionelt, idet det består udelukkende af boligblokke af en almen boligafdeling. Derudover er området et lukket område, idet det er fysisk afskåret fra resten af byen igennem store veje, som kan siges at fungere som grænser til de omkringliggende bydele. Dette kan tydeligt ses på følgende luftbillede 12 : Billedet 1: Boligområdet Bispehaven. Boligblokkene blev opført i begyndelsen af 1970 erne. De er ensformige betonblokke typisk for 70 ernes byggeri. Der findes 7-etagers og 4-etagers boligbyggeri samt rækkehuse. De i alt 880 boliger består af 1 til 6-værelsesboliger. 13 I januar 2012 boede der 2371 beboer i Bispehaven. 14 Demografisk og socialt set afviger området betydeligt fra byens gennemsnit. Hovedparten, dvs. 67,1 % af beboerne har en ikke-vestlig indvandrerbaggrund 15 og området er kendetegnet ved en forholdsvis stor andel af børn og unge. Socialt set kan der konstateres, at en større andel af de voksne står uden for det almindelige arbejdsmarked, samt at en større andel af familierne får økonomisk friplads i daginstitutionerne/sfo set i forhold til gennemsnittet i Aarhus. Mellem 2008 og 2011 har i gennemsnittet hele 43 % af beboerne haft hverken tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. 16 Derudover er området præget af en høj grad af 12 Aarhus Kommune: Bispehaven (hentet ) 13 Ibid. 14 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober Ibid. 16 Ibid. Side 11 af 77

12 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob hærværk/indbrud/indbrudsforsøg samt en over middel fraflytning fra boligområdet set i forhold til de øvrige udsatte boligområder. 17 Det, at der i Bispehaven findes en stor andel beboere med ikke-vestlig baggrund, samt at ledigheden og kriminalitet er forhøjet i forhold til byens gennemsnit, har ført til, at Bispehaven er havnet for gentagen gang på den Liste over særligt udsatte boligområder som udgives af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter hver oktober måned. 18 Denne liste er kendt igennem pressen som ghetto-liste og er meget omdiskuteret pga. dens stemplende effekt for beboerne af de pågældende boligområder Hotspot-modellen og projektet Hotspot Erhverv For at kunne forstå projektet Hotspot Erhverv, som danner rammen for min undersøgelse, er det vigtigt at belyse dens indlejring i en større politisk og strategisk ramme. Hotspot Erhverv er et delprojekt af Hotspot i Aarhus kommune. Hotspotmodellen blev udviklet og afprøvet i Nederlandene fra 1999 og hhv Hovedsigte med modellen er, at bekæmpe kriminalitet og øge tryghed i særlig udsatte boligområder. I Rotterdam, hvor modellen for første gang blev afprøvet, har problemerne omfattet øget kriminalitet, narkohandel, prostitution, bandekriminalitet og en følelse af utryghed blandt beboerne. Hotspotmodellens fremgangsmåde består i en koordineret indsats af meget indgribende karakter. I Rotterdams bydel Spangen har indsatserne ofte bevæget sig på grænsen af det lovlige. Til indsatserne hørte bl.a. at der blev nedrevet boligblokke hvor der boede en større andel narkohandlere samt at utryghedsskabende personer blev fjernet fra det offentlige rum og tilflyttere blev kontrolleret for eventuelle kriminelle handlinger inden de blev tilbudt bolig i området. Dette har ført til en del kritik, bl.a. fra Rotterdams ombudsmand. Selve området Spangen har dog igennem indsatsen skiftet karakter målbart. 19 I 2009 blev den hollandske model overført til Danmark og en dansk udgave af Hotspotmodellen blev udviklet og afprøvet i København. Den danske udgave af modellen er tilpasset de problemer, der dominerer danske udsatte boligområder, som hovedsagligt består i 17 Aarhus Kommune: Bispehaven. 18 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober European Urban Knowledge Network: Hotspot - Safety and security in deprived neighbourhoods, og CFBU (2010): Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder, s.2 f. Side 12 af 77

13 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob kriminalitetstruede og kriminelle unge som skaber utryghed i visse områder. Den danske fremgangsmåde er mindre radikal end den hollandske udgave. 20 Det særlige ved Hotspotmodellen er, at den prøver at koordinere de eksisterende indsatser fra politiet, kommunen og andre aktører i området, samt at den prøver at afkorte de bureaukratiske beslutningsprocedurer for at øge effektiviteten. Hvert Hotspot har således en hotspotchef med udvidede beføjelser, som er ansvarlig for koordineringen. 21 Den områdebaserede tilgang har til sigte at møde og fange de kriminalitetstruede unge der, hvor de bor og opholder sig, samt gennem en synlig tilstedeværelse af medarbejderne i området at virke tryghedsskabende og sætte signaler om at der tages hånd om problemerne. Hotspot arbejder både med reaktive indsatser, dvs. med de allerede opståede problemer, såvel som med sociale og proaktive indsatser, dvs. indsatser af forebyggende karakter. Der arbejdes med seks indsatstyper: 1) Konsekvens og opfølgning (at drage dem til ansvar, som udvider utryghedsskabende eller kriminel adfærd, samt at følge dem tæt); 2) opsøgende arbejde på gadeplan og i hjemmet; 3) blandet beboersammensætning; 4) et højt aktivitetsniveau i området (synlighed af medarbejderne); 5) forbedringer af de fysiske forhold i området; og 6) uformel social kontrol. 22 Aarhus Kommune har indført Hotspotmodellen i ca. 2010/11 og er hovedsageligt aktiv i områderne Gellerupparken og Toveshøj, Bispehaven, Trige, Viby Syd og Herredsvang. Det er indenfor denne ramme, at projektet Hotspot Erhverv i Bispehaven bliver gennemført. Projektet blev opstartet i foråret 2011 og arbejder med at formidle unge fra Bispehaven i fritidsjob og i nogle tilfælde først at gøre dem parate til at bestride job eller praktik. Den har derudover et samarbejde med lokale skoler, hvor den henvender sig til skoletrætte unge. På denne måde skal projektet være med til at mindske kriminalitet, skolefravær og hærværk og understøtte Hotspotmodellens overordnede mål om at øge trygheden i området European Urban Knowledge Network: Hotspot - Safety and security in deprived neighbourhoods. neighbourhoods (hentet ) 21 CFBU (2010): Hotspotmodellen - Fælles fodslag for tryggere boligområder, s Ibid., s HotSpot Erhverv (hentet ) Side 13 af 77

14 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob 4.5. Målgruppen: Unge som deltager i projektet Hotspot Erhverv Målgruppen for Hotspot Erhverv spænder over unge, som er bosat i Bispehaven eller Gellerup og som typisk har indvandrerbaggrund. Som udgangspunkt arbejder Hotspot Erhverv med unge mellem 15 og 17 år, som bør kunne klare et fritidsjob. 24 Som lederen af projektet forklarer det, drejer det sig om unge, der udviser i det mindste et minimum af eget initiativ, såsom at være i stand til selv at aflevere en ansøgning, men som har sociale vanskeligheder. De sociale vanskeligheder kan eksempelvis bestå i, at de unge mangler et netværk som kan skaffe dem et arbejde. Det kan dog også dreje sig om adfærdsproblemer, såsom at have nemt til at være op ad køre. Projektet arbejder også i mindre grad med unge mellem 11 og 14 år i form af et lommepengeprojekt, hvor de unge kan optjene point for deres tjeneste, som de får gaver for. Der har også været en begrænset indsats over for unge, der ikke umiddelbart kunne klare et fritidsjob med at tilbyde dem et forløb i beboelseshusets kantine. Fokus er dog på de unge over 15 år som er forholdsvis selvkørende. Dette begrundes bl.a. med projektets begrænsede kapacitet. Aldersgrænsen er 15 år, da projektlederen har oplevet, at de fleste firmaer ikke vil have yngre pga. de lovgivningsmæssige begrænsninger dette medfører. 5. Teori I dette afsnit gøres der rede for den overordnede videnskabsteoretiske tilgang til projektet, samt for de væsentlige teorier der bestemmer indfaldsvinklen til betragtningen af mine undersøgelsesspørgsmål, dvs. min problemformulering Videnskabsteoretisk tilgang Den foreliggende undersøgelse har til sigte at afdække de unges egne erfaringer, holdninger og vurderinger af en fritidsjobrettet indsats. Det er derfor pålagt at vælge en hermeneutisk tilgang til undersøgelsen. Undersøgelsen handler om at belyse, hvordan fritidsjob kan påvirke udsatte unge og hvordan de unge selv oplever at blive påvirket af indsatsen samt selve jobbet. Dette indebærer en subjektiv tilgang, idet det handler om at finde frem til oplevelser af individer. Derudover 24 Informationer om målgruppen i dette afsnit er baseret på en afklarende samtale med Hotspot Erhvervs leder, Jens Winther, den Side 14 af 77

15 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob indebærer det en høj grad af fortolkning. Det, at have et fritidsjob, kan få betydning på flere plan, såsom umiddelbart at have råd til at føre et forbrugerliv, eller mere abstrakt at opnå status og anerkendelse. Man kunne sige, at det er fortolkningen, som afgør fritidsjobindsatsens effekt og værdi og dermed tilskriver indsatsen sin mening. I min hermeneutiske tilgang følger jeg Gadamers opfattelse, at den forskendes forforståelse er en nødvendig betingelse for, at forståelse kan være mulig. 25 Dette giver undersøgelsen sin retning og målsætning. I den foreliggende undersøgelse består forforståelsen i en blanding af det viden, som fremkom i beslægtede undersøgelser samt i den teoretiske ramme, som Bourdieus begreber tilbyder og som beskrives nedenunder. Der arbejdes ud fra den forforståelse, at de unges egne opfattelse af indsatsen er afgørende for deres motivation til at tage en uddannelse eller opnå beskæftigelse i fremtiden. Det antages, at positive erfaringer med fritidsjob vil føre til en oplevelse af øget anerkendelse og skabe relationer til ikke-udsatte mennesker, hvilket kan styrke de unges selvopfattelse positivt. Dette kan give lyst og nødvendige netværk til at opnå uddannelse og/eller beskæftigelse. Derudover benytter jeg mig også af en dobbelt hermeneutik efter Giddens, som hævder, at de unges tanker ikke bare skal videregives ukommenteret, men at deres udsagn skal fortolkes i forhold til en større kontekst som består af allerede eksisterende undersøgelser og teorier, for derigennem at opnå en dybere forståelse. Det handler med andre ord om, at fortolke den virkelighed, der allerede er fortolket af deltagerne i projektet Bourdieu I det følgende gøres der rede for, hvorfor jeg mener, Bourdieus teorier er egnede til at belyse fritidsjobindsatser i udsatte boligområder. Når der ses på boligsocialt arbejde og udsatte unge i særdeleshed, kan der spørges: hvorfor er lige fritidsjobindsatser relevante og spændende at beskæftige sig med? I denne undersøgelse argumenteres der for indsatsernes relevans ved hjælp af Bourdieus begreber om kapitalformer, habitus og doxa. Et fritidsjob er en lille størrelse i sig selv, den sikrer hverken selvforsørgelse eller er tidsmæssigt af varighed, da den oftest slutter senest med at den unge fylder 18 år. Den kan dog være en 25 Gilje og Grimen: Samfundsvidenskabernes forudsætninger, s Thagaard: Systematik og indlevelse, s , og Gilje og Grimen: Samfundsvidenskabernes forudsætninger, s Side 15 af 77

16 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob lille brik i den samlede livshistorie af et menneske. Og det er det, denne undersøgelse prøver at belyse ved hjælp af Bourdieus begrebsapparat. Ud over Marx økonomiske kapitalbegreb, arbejder Bourdieu med tre andre kapitalformer: kulturel kapital, social kapital og symbolsk kapital. 27 Økonomisk kapital handler om de materielle goder, man har til rådighed. Med henblik på et fritidsjob kan der ses på den umiddelbare økonomiske gevinst med at have et arbejde, som gør, at de unge har råd til deres forbrug, som i dag er en væsentlig del af ungdomslivet. I Bispehaven er der eksempelvis mange unge, der ikke får lommepenge. 28 Et fritidsjob er for dem en vigtig mulighed for opnåelse af økonomisk kapital på legal vis. Kulturel kapital handler derimod om videns relaterede færdigheder, såsom uddannelse. Her står udsatte unge ofte tilbage i forhold til gennemsnittet. Begrebet social kapital er blevet meget populært i de sidste år. Begrebet handler om at anerkende, at ens sociale netværk har en høj værdi i sig selv, idet de kan fungere som døråbnere til informationer, uofficiel hjælp og endda job. Det er ikke kun mængden af sociale forbindelser, men også kvaliteten, som er afgørende for at måle social kapital. Det er derfor interessant at belyse, hvilket netværk de unge i udsatte boligområder råder over, og om et fritidsjob kan udvide deres netværk og åbne op for nyttige sociale forbindelser, såsom at skabe forbindelse til ikke-udsatte mennesker. Endnu mere abstrakt er begrebet om symbolsk kapital. Symbolsk kapital handler om den værdi der bliver tilskrevet de forskellige kapitalformer indenfor et felt og handler dermed om anerkendelse. Udover de beskrevne kapitalbegreber arbejder Bourdieu med feltbegrebet. Et felt kan eksempelvis være boligområdet Bispehaven, arbejdsmarkedet eller en bestemt arbejdsplads. Der arbejdes med felter og underfelter og der foregår kampene indenfor felterne. Hvert felt har sine egne spilleregler, kaldet doxa, som forhandles og kæmpes om. Hvilke kapitalformer tilskrives værdi indenfor et givent felt? Dette kan være relevant, når unge fra Bispehaven kommer ind i et andet felt, for eksempel en arbejdsplads, hvor de skal kæmpe om anerkendelse. Her er det ikke selvfølgeligt, at de unge opnår anerkendelse for de samme færdigheder eller egenskaber som blandt deres venner hhv. lokalområde. Til sidst er det relevant at belyse begrebet habitus. Habitus handler om, hvordan mennesker er præget af de strukturer i det samfund, de er vokset op i. 29 Dette kan være afgørende, når de unge møder 27 Nellemann Nielsen, et al. (2012): Teori i socialfaglig praksis, s Informationer ifølge en afklarende samtale med Hotspot Erhvervs leder, Jens Winther, den Nellemann Nielsen, et al. (2012): Teori i socialfaglig praksis, s Side 16 af 77

17 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob andre dele af samfundet, fx igennem arbejdet. De unges habitus kan have indflydelse på deres tilpasningsevne i nye omgivelser Læringsteori Med hensyn til at afdække hvordan projektet Hotspot Erhverv arbejder med at forbedre de unges forskellige former for kapital, vil jeg især se på, i hvilken udstrækning der anvendes læringsteoretiske tilgange. Ideen hertil kom igennem en afklarende samtale med projektlederen samt igennem analysen af projektbeskrivelsen og lignende materialer. Udtalelser som de unge skal lære, social træning og rollemodeller har vakt min interesse, at se nærmere på læringsteorien. I min analyse vil jeg derfor se nærmere på, hvilke aspeker af læringsteori der bliver brugt i specifikke indsatser af projektet. Ifølge læringsteorien er ændring af adfærden et centralt aspekt. I forhold til et projekt som er indlejret i boligsocialt arbejde og som beskæftiger sig med at få unge i fritidsjob, er det interessant at inddrage social læringsteori, som beskæftiger sig med de sociale konteksters rolle i, hvordan adfærden indlæres. Læringsteorien kan opdeles i to hovedretninger: associativ læring, som betoner relationer mellem stimulus og respons i sin forståelse af læring, og som er baseret på Pavlov og Watson; og kognitive læringsteorier, som anerkender og inkluderer kognitive forhold og betydningen af motivation for læring. 30 I min analyse skal jeg komme nærmere ind i disse to retninger for læringsteorien. 6. Metode I dette afsnit gøres der rede for undersøgelsens metodologi. Jeg skal i det følgende beskrive og gøre rede for min fremgangsmåde til indsamlingen af empiri, samt beskrive den empiri, min undersøgelse bygger på. Til sidst kommer jeg ind på datamaterialets kvalitet. Undersøgelsens spørgsmål og begrænset ramme lægger op til et lille afgrænset casestudie, som kun giver mening, hvis den bliver gennemført i en afgrænset kontekst. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i et kvalitativt casestudie af projektet Hotspot Erhverv i Bispehaven, 30 Hutchinson og Oltedal: Modeller i socialt arbejde, s Side 17 af 77

18 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob Aarhus, som er en fritidsjobindsats i et udsat boligområde. Konteksten af projektet er unikt og de forskellige kontekster er derfor beskrevet i kapitel 4. For at få kontakt til målgruppen, har jeg taget kontakt til lederen af Hotspot Erhverv, som kan fungere som gatekeeper til målgruppen, samt kilde til at belyse indsatsernes metoder. Dataindsamlingen bestod af flere dele: observation, afklarende samtaler samt kvalitative interviews, som jeg skal komme nærmere ind på i det følgende Observation Observation giver nogle muligheder for at fremskaffe informationer, der ville gå tabt, hvis der arbejdes udelukkende med interviews eller statistisk materiale. Det handler om at indfange den nonverbale kommunikation samt interaktionen mellem aktørerne. I foreliggende undersøgelse har jeg haft lejlighed til observation i flere situationer. Den første afklarende samtale med projekt Hotspot Erhvervs leder fandt sted i beboelseshusets kantine i Bispehaven. Det er et offentligt rum og et af de steder, hvor projektets leder plejer at møde og interagere med de unge han formidler i fritidsjob. Vores samtale blev derfor flere gange afbrudt grundet henvendelser fra unge. To ting var særlig påfaldende i denne situation: 1) projektlederens påklædning han kom i jakkesæt, hvilket stod i stærk kontrast til eksempelvis de unges påklædning, som den dag bestod fortrinsvis i jeans og sweatjakker/hættetrøjer, og 2) de unges tiltale af projektlederen ved henvendelsen til projektlederen brugte nogle af de unge projektlederens efternavn, hvilket ellers ikke opleves ofte i Danmark. Derudover har jeg lavet en deltagende observation af et frivilligmøde, som tjente både som infomøde for nye frivillige så som opsamlingsmøde for de allerede aktive frivillige i projektet. Til stede var projektlederen, fire frivillige som er tilknyttet projektet, samt tre interesserede og mig. Mødet blev først og fremmest brugt af projektlederen til at præsentere fremtidsplaner, som bl.a. indeholdt planer om at holde de unge mere i hånden, dvs. at indføre systematisk opfølgning og tilbyde støtte ud over hjælp med skrivning af ansøgninger. Planerne om en mere håndholdt tilgang mødte på samtykke fra de frivillige, som gave udtryk for, at dette ville give god mening. Derudover er jeg selv blevet aktiv som frivillig i projektet og har hjulpet nogle unge med at skrive ansøgninger. Disse deltagende observationer har hjulpet mig i at få en dybere forståelse af den betydning, den lokale forankring har for projektet, og hvordan de lokale netværk præger projektet. Side 18 af 77

19 Bachelorprojekt: Unge i fritidsjob 6.2. Afklarende samtaler For at få en dybere forståelse af projektet Hotspot Erhvervs arbejdsmåde og for at se hvordan et samarbejde kan etableres, har jeg ført en afklarende samtale med projektlederen i Bispehavens beboelseshus. Ved denne lejlighed har jeg ud over første observationer fået en del værdifulde oplysninger omkring projektets metoder og arbejdsmåde, samt om den derfra resulterende målgruppe. Referatet fra dette møde indgår derfor som en vigtig kilde i denne undersøgelse Kvalitative interviews For at besvare problemformuleringen har jeg valgt at foretage semistrukturerede kvalitative interviews. De kvalitative interviews er afgørende for at nå frem til de unges egen opfattelse af fritidsjobindsatsens betydning, mens den semistrukturerede tilgang både giver samtalen struktur og samtidig formå at åbne op for spontane tilføjelser og uddybelser, som kan give interviewet en øget dybde og tyngde. Jeg har prøvet at stille åbne spørgsmål for at give samtalepartnerne mulighed for at ytre deres egne tanker til emnet. Som udgangspunkt har det været målet, at interviewe mindst to unge fra målgruppen, som har eller har haft fritidsjob igennem projektet Hotspot Erhverv. Det skulle være unge, som meget gerne har været i et mere omfattende forløb, som eksempelvis indebærer et forberedende forløb i beboelseshusets kantine, og som har nået at få et fritidsjob efterfølgende. Hovedsigte med disse kriterier var at få fat i unge, som har udviklet sig igennem indsatsen og derfor formå at udtale sig måske mere bevidst om effekterne af projektet og det at komme i arbejde. I praksis har det vist sig at være svært at få kontakt til de unge som er godt i gang med et fritidsjob, da projektet sjældent følger de unge efter de er blevet formidlet i arbejde. Det, at jeg har brugt projektets leder som gatekeeper, har naturligvis medført en vist afhængighed af projektlederen og begrænset min indflydelse på udvælgelse af de unge. Dette kan have ført til en vist bias i form af at det måske er de unge, som har haft en særdeles god kontakt med projektets medarbejdere og som har haft succesoplevelser med fritidsjobbet, der har stillet op til interview. Omvendt betyder det, at jeg ikke har oplysninger fra de mange unge, der er blevet sorteret fra grundet projektets begrænsede ressourcer og metodeanvendelse, og som måske kunne have haft gavn af en fritidsjobindsats. Som del af den foreliggende undersøgelse har jeg derfor ført to kvalitative interviews, et med en ung og et med selve projektlederen. Interviewet med den unge har jeg gennemført i Side 19 af 77

20 Bachelorprojekt: Udsatte unge i fritidsjob beboelseshusets kantine, som et sted, den unge færdes til dagligt i og føler sig tryg i. Dette har dog resulteret i en særdeles dårlig lydfil, da der var meget larm fra andre unge i rummet. Dele af interviewet er derfor gået tabt og denne erfaring skal huskes og tages hensyn til i fremtidige interviews Datakvalitet I dette afsnit vil jeg reflektere over datamaterialets kvalitet i forhold til troværdighed (reliabilitet), bekræftbarhed (validitet) og overførbarhed (generaliserbarhed). I min undersøgelse har jeg foretaget to kvalitative interviews, et med projektlederen og et med en ung fra målgruppen. Jeg har prøvet bedst mulig, at stille åbne spørgsmål for at undgå at være ledende. Valget af projektlederen som informant har været nærliggende, da han står for driften af projektet og ikke har andre medarbejder bortset fra én med et mindre antal timer og afgrænsede opgaver. For at få en begyndende forståelse af hvordan projektet virker, har jeg først ført en afklarende samtale med projektlederen, på hvilken grundlag jeg har udarbejdet spørgeguiden til ham. For at nå frem til min anden informant, en repræsentant fra de unge som har deltaget i projektet, har jeg brugt projektlederen som gatekeeper. Dette kan have ført til en vis bias som beskrevet ovenfor i afsnittet om kvalitative interviews. Jeg tror dog altovervejende, at dette har været en fordel og logisk fremgangsmåde, idet jeg på den måde har fået adgang til en ung, som har været både ansat i boligområdet og som har afprøvet at blive formidlet i fritidsjob igennem projektet, men som ikke længere er i dette fritidsjob. Mine informanters udsagn virker derfor overvejende troværdig. For at beholde helheden af interviewene som grundlag for min analyse, har jeg valgt at transskribere dem helt. For at øge interviewmaterialets validitet eller bekræftbarhed har jeg udvidet min dataindsamling til også at omfatte deltagende observationer samt litteratur om erfaringer fra andre lignende projekter. Dette har givet mig en dybere forståelse af projektets fremgangsmåde og kontekst. Det har også gjort det muligt, at cross-check informationerne og at sætte mine informanters udsagn i en passende kontekst, for at undgå fejlfortolkninger. Det er selvfølgelig vanskeligt, at hævde, at resultaterne fra min empiri er generaliserbare. Undersøgelsen har ikke til sigte at være generaliserbar, da den finder sted i en unik kontekst. Kvalitative interviews afspejler altid en del personlige holdninger og spørger ind til individuelle forhold. Det kan derfor ikke antages, at andre informanter ville have svaret det samme. Resultaterne forholder sig derfor til det undersøgte projekt. Man kan dog se på, om Side 20 af 77