Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem
|
|
- Knud Eriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tilskuds- og udligningsordninger Tidsplan for tilskud og udligning Valg af budgetteringsmetode Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Statsgarantiordningen Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb Nettoudligningen Landsudligningen Hovedstadsudligningen Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Overudligning Statstilskud Betinget bloktilskud Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne overskrides Andre tilskuds- og udligningsordninger Beskæftigelsestilskud Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Ekstraordinært finansieringstilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Tilskud til nedsættelse af taksterne for godstransport til og fra visse øer Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere
2 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Udligning af selskabsskat Overgangsordning for 2019 og 2020 for visse kommuner med tab som følge af revision af uddannelsesstatistikken Midtvejsregulering af tilskuddet for 2018 m.v Midtvejsregulering af statstilskuddet for Modregning vedrørende modtagne rådighedsbeløb fra forsyningsvirksomheder Modregning vedrørende parkeringsindtægter Kommunernes medfinansiering vedr. det skrå skatteloft for Efterregulering af tilskud og udligning for Parametre, kriterieoversigt og eksempler Parametre Eksempler på beregning af tilskud og udligning Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler) Oversigt over tabeller Samletabeller for udligning og tilskud Bilagsdel Oversigt over bilag
3 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningssystemet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse særlige tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Udligningssystemet er baseret på den såkaldte nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Det strukturelle overskud eller underskud viser således, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 61 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 61 pct. heraf til ordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligningen samt udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommuner i forhold til deres indbyggertal. I tabel 1.1 og 1.2 nedenfor er vist en oversigt over tilskuds- og udligningsordningerne, og i de følgende afsnit gennemgås de enkelte ordninger nærmere. 3
4 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.1 Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskud og udligningsordninger Udligning af 61 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 95 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering af landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal Se tabel 1.2 nedenfor. 4
5 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.2 Oversigt over de særlige tilskuds- og udligningsordninger Beskæftigelsestilskud Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere Udligning af selskabsskat Ekstraordinært finansieringstilskud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Tilskud til kommuner med mindre øer Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Tilskud til nedsættelse af taksterne for godstransport til og fra øer Der ydes et beskæftigelsestilskud til finansiering af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Der ydes endvidere et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden for forsikrede ledige er væsentligt højere end udviklingen i landsdelen. Der ydes tilskud til kommunerne pr. indvandrer, flygtning og efterkommer i kommunen efter nærmere fastsatte regler. Alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet. 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Der er en nedslagsordning for kommuner med særligt høje indtægter fra selskabsskat i Der ydes i 2019 et ekstraordinært tilskud på mio. kr. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskuddet fordeles efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Tilskuddet fordeles efter antallet af 0-5-årige. Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter ansøgning. (Hovedparten af tilskuddet udmeldes senere). Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter ansøgning. (Hovedparten af tilskuddet udmeldes senere). Tilskuddet fordeles efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og demografiske, strukturelle og beskæftigelsesmæssige udfordringer Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter en nøgle for udgiftsbehovet for kommuner med mindre øer. Tilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter nærmere fastsatte regler. Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning. Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, pasagerer til og fra visse øer Tilskuddet fordeles med udgangspunkt i et teknisk beregnet tilskudsbehov for hver enkelt færgerute. 5
6 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning Året før tilskudsåret udmelder Økonomi- og Indenrigsministeriet en opgørelse af tilskuds- og udligningsbeløb for hver enkelt kommune for det kommende år. Denne beregning er baseret på et skønnet beskatningsgrundlag og et skønnet folketal for tilskudsåret. For de kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, er disse tilskuds- og udligningsbeløb endeligt opgjort. De kommuner, der vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, skal selv beregne deres tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har lagt til grund for budgettet. For disse kommuner afregnes der i tilskudsåret på denne baggrund foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb. To år efter tilskudsåret opgøres kommunernes endelige tilskuds- og udligningsbeløb på baggrund af en opgørelse af alle kommuners faktiske beskatningsgrundlag, idet udskrivningsgrundlag opgøres ud fra de faktiske indkomster, og der indgår en faktisk opgørelse af grundværdier og det faktiske folketal pr. 1. januar i tilskudsåret. På baggrund heraf beregnes en efterregulering som forskellen mellem de endeligt opgjorte beløb og de foreløbige beløb, som er afregnet i tilskudsåret. For de kommuner, der har valgt "statsgaranti", afregnes efterreguleringsbeløbene af staten - dvs. staten modtager eller betaler eventuelle efterreguleringsbeløb. For de kommuner, der har valgt selvbudgettering, vil der tre år efter tilskudsåret blive foretaget afregning for eventuelle efterreguleringsbeløb. Dette sker i månederne januar, februar og marts. I den følgende oversigt er vist hvilke beløb, der afregnes i perioden for tilskud og udligning. 6
7 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.3 Tidsplan for opgørelse/afregning af tilskud og udligning Budget-/tilskudsår Foreløbig/garanteret tilskuds-opgørelse Efterregulering. Kun selvbudgetteringskommuner Tidspunkt for Økonomiog Indenrigsministeriets udmelding 2019 Foreløbig/garanteret opgørelse for 2019 Efterregulering for 2016 til afregning i 2019 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2016) juni Foreløbig/garanteret opgørelse for 2020 Efterregulering for 2017 til afregning i 2020 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2017) juni Foreløbig/garanteret opgørelse for 2021 Efterregulering for 2018 til afregning i 2021 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2018) juni Foreløbig/garanteret opgørelse for 2022 Efterregulering for 2019 til afregning i 2022 (kun kommuner, der har selvbudgetteret for 2019) juni
8 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem 1.3 Valg af budgetteringsmetode Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Kommunerne har ved budgetlægningen valgfrihed mellem: at basere budgettet på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger (selvbudgettering). at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge det enkelte år. Beslutningen om tilmelding til "garantiordningen" skal ske i forbindelse med budgetvedtagelsen og har dermed bindende virkning for budgetåret Statsgarantiordningen For de kommuner, der vælger "garantiordning", vil de garanterede tilskuds- og udligningsbeløb svare til de anførte beløb i nærværende tilskudsudmelding. Det skal bemærkes, at "garantikommuner" på linje med de øvrige kommuner vil få andel af en generel tilskudsforøgelse eller skal bidrage til en generel tilskudsnedsættelse i forbindelse med midtvejsreguleringen af tilskudspuljen for tilskudsåret (midtvejsreguleringen). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2016 korrigeret for forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, indførelse af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradragene, grøn boligjobordning for 2016 og 2017, målrettet aldersopsparing, ændringer af forskerskatteordningen, udvidelse af DISordningen, permanent boligjobordning, ekstra pensionsfradrag, nyt jobfradrag, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget og forhøjelse af loftet over beskæftigelsesfradraget. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2016 med 11,1 pct Selvbudgettering af tilskuds- og udligningsbeløb De kommuner, der vælger selvbudgettering, skal i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober måned foretage en beregning af kommunens foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb ud fra de forudsætninger om udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og folketal, som kommunen har valgt at lægge til grund for budgettet. Beregningen baseres i øvrigt på en række forudsætninger pr. 1. juli i året forud for budgetåret, som udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Selvbudgettering indebærer altså, at budgetteringen af skattegrundlag og tilskud og udligning for det enkelte budgetår er sammenknyttet. Ændrer kommunen i løbet af budgetprocessen sit skøn over udvikling i skattegrundlaget, vil det indebære, at der skal foretages et tilsvarende revideret skøn over tilskud og udligning. 8
9 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Ved selvbudgettering beregner kommunerne tilskuds- og udligningsbeløb ud fra kommunens egne skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, folketal i kommunen pr. 1. januar 2019 (betalingskommuneopgørelse) samt grundværdierne i kommunen. De grundværdier, som indgår i beregningen, skal svare til de grundværdier, der i øvrigt budgetteres med for budgetåret. De nærmere beregningsskemaer for opgørelsen af selvbudgetterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2019 er udsendt til de enkelte kommuner. I 2021 opgøres en efterregulering af de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb for de selvbudgetterende kommuner. Efterreguleringen opgøres som forskellen mellem de foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb, som er afregnet med kommunen i tilskudsåret, og de endeligt opgjorte beløb, opgjort ud fra de faktiske beskatningsgrundlag for 2019, som opgjort pr. maj 2021, samt de faktiske afgiftspligtige grundværdier, folketal mv. for Efterreguleringen for tilskudsåret 2019 afregnes i de første tre måneder af Nettoudligningen Landsudligningen Landsudligningen omfatter alle kommuner i landet. Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Det strukturelle underskud eller overskud betragtes således som et samlet udtryk for en kommunes økonomiske situation. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 61 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 61 pct. af kommunens strukturelle overskud. Hovedparten af kommunerne vil efter denne beregning have et strukturelt underskud og dermed skulle modtage et udligningstilskud. Der vil alene være 10 kommuner, som efter beregningen vil have et strukturelt overskud. Disse kommuner skal betale et udligningsbidrag, men alene af deres strukturelle overskud. Udligningstilskuddet til de kommuner, der modtager tilskud fra ordningen, finansieres dels af staten og dels af udligningsbidraget fra de kommuner, der bidrager til ordningen. Udligningsbidragene vil dog være af en størrelsesorden, så de kun kan finansiere en mindre del af udligningstilskuddene. Hovedparten finansieres derfor af staten. En kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra befolkningens alderssammensætning og den socioøkonomiske struktur i kommunen. Det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov sammenvejes til et samlet udgiftsbehov for kommunen. 9
10 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem I udligningssystemet indgår en årlig forhøjelse af de socioøkonomiske kriterier i udligningen, således at der automatisk tages hensyn til den gradvise stigning i udgifterne til førtidspension. På basis af den forventede udvikling er det fastsat, at den samlede vægt for de socioøkonomiske kriterier fra og med 2008 hvert år forøges med ¼ procentpoint, mens de demografiske kriteriers vægt nedsættes tilsvarende. For 2019 indgår det aldersbestemte udgiftsbehov således med en vægt på 67,00 pct., mens det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår med en vægt på 33,00 pct. I afsnit 3 er vist eksempler på opgørelsen af udgiftsbehovet for en kommune. Enhedsbeløb i opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov er beregnet ud fra det seneste års budget, hvor udgifter til f.eks. folkeskolen fordeles på aldersgruppen årige, mens andre udgifter fordeles på flere aldersgrupper på baggrund af statistik over bl.a. modtagernes aldersfordeling. Heri indgår en statistik for aldersfordelt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet baseret på aktivitet i 2017, der opgøres af Sundhedsdatastyrelsen. Til tilskudsudmeldingen for 2019 er opgørelsen korrigeret for ændret medfinansiering, jf. lov nr af 27. december Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i landsudligningen er vist nedenfor: Tabel 1.4 Oversigt over enhedsbeløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i landsudligningen Kriterium Enhedsbeløb i kr. 0 5-årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige ,57 Rejsetid 352,85 10
11 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.5 Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen Kriterium Vægt i landsudligning årige uden beskæftigelse over 5 pct. * 19 pct årige uden erhvervsuddannelse 16 pct. Udlejede beboelseslejligheder Psykiatriske patienter 5 pct. 5 pct. Familier i bestemte boligtyper 15 pct. Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse 8 pct. Enlige på 65 år og derover 2,5 pct. Personer med lav indkomst i tre ud af fire år 8 pct. Antal personer med handicap 5 pct. Antal indvandrere og efterkommere 3 pct årige med færdigheder på grundniveau 5 pct. Beregnet årlig nedgang i befolkningstallet 2 pct. Børn af enlige forsørgere 4 pct. Børn som har flyttet kommune mindst tre gange 2,5 pct. Anm.: *Det største antal årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen Hovedstadsudligningen Hovedstadsudligningen er en mellemkommunal udligningsordning for kommunerne i hovedstadsområdet. De kommuner, der er omfattet af hovedstadsudligningen, fremgår af tabel 5. Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning, hvilket vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales således af andre kommuner i området. Hovedstadsudligningen er på samme måde som landsudligningen - opbygget som en nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kommunens strukturelle overskud. 11
12 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. Som i landsudligningen sker der en automatisk forhøjelse af vægten af de socioøkonomiske kriterier og en tilsvarende nedsættelse af de demografiske kriteriers vægt med ¼ procentpoint årligt fra og med I afsnit 3 er vist et eksempel på opgørelsen af udgiftsbehovet for en hovedstadskommune. Enhedsbeløb i opgørelsen af de aldersbestemte udgiftsbehov og vægten af de enkelte socioøkonomiske kriterier i hovedstadsudligningen er vist nedenfor: Tabel 1.6 Oversigt over enhedsforløb i opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i hovedstadsudligningen Kriterium Enhedsbeløb i kr. 0 5-årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige , årige ,73 Rejsetid 786,26 12
13 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.7 Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i hovedstadsudligningen Kriterium Vægt i hovedstadsudligning årige uden beskæftigelse over 5 pct. * 10 pct årige uden erhvervsuddannelse 25 pct. Udlejede beboelseslejligheder 8 pct. Psykiatriske patienter 8 pct. Familier i bestemte boligtyper 7 pct. Børn i familier hvor forsørgerne har lav uddannelse 25 pct. Enlige på 65 år og derover 7 pct. Antal indvandrere og efterkommere 5 pct. Børn af enlige forsørgere 5 pct. Anm.: *Det største antal årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved at skabt fremgang i beskæftigelsen De beregnede skatteindtægter til brug for hovedstadsudligningen opgøres som kommunens beskatningsgrundlag ganget med en skattetryksfaktor. Skattetryksfaktoren fastsættes som hovedstadskommunernes samlede nettodrifts- og anlægsudgifter divideret med det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne i hovedstadsområdet. Når skattetryksfaktoren i hovedstadsudligningen opgøres på denne måde, sikres det, at de samlede beregnede skatteindtægter i hovedstadsområdet vil svare til de samlede udgiftsbehov. Dermed bliver der tale om en mellemkommunal udligningsordning, hvor de samlede udligningstilskud til kommuner med et strukturelt underskud vil svare til de samlede udligningsbidrag fra kommuner med et strukturelt overskud Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, som har et strukturelt underskud over en vis størrelse. Det strukturelle underskud er et udtryk for en kommunes økonomiske situation. Jo større en kommunes strukturelle underskud er, jo mere ugunstig er kommunens økonomiske situation. Hvis en kommunes strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 95 pct. af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger, ydes der tilskud til kommunen efter denne bestemmelse. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger den ovennævnte grænse. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. 13
14 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Overudligning Overudligningsloftet indebærer, at ændringer i en kommunes udskrivningsgrundlag ikke kan udløse modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 93 pct. af kommunens skatteprovenu af ændringen. En kommune vil således højst kunne komme til at miste 93 pct. af et ekstra skatteprovenu i udligning. Alle kommuner er omfattet af landsudligningen med et udligningsniveau på 61 pct. Det indebærer ikke i sig selv risiko for overudligning. Men for de kommuner, der er omfattet af en af de to overbygninger på landsudligningen, dvs. hovedstadsudligningen eller udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud, opstår der mulighed for overudligning. Hovedstadsudligningen indebærer en yderligere udligning på 27 pct., mens udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud indebærer en yderligere udligning på 32 pct. Hvis en kommune er omfattet af en af disse to yderligere udligningsordninger og har en tilstrækkelig lav udskrivningsprocent, vil den blive omfattet af overudligningsbestemmelsen. Det skyldes, at en kommunes udligningsbeløb fastsættes uafhængigt af kommunens udskrivningsprocent, mens kommunens skatteprovenu afhænger af udskrivningsprocenten. Hvis en kommunes udskrivningsprocent er tilstrækkeligt lav, vil der således opstå en situation, hvor en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag ville udløse en ændring i udligningsbeløbene, som ville overstige 93 pct. af ændringen i kommunens skatteprovenu. Overudligningsreglen indebærer, at hvis en kommune er i en sådan situation, vil dens udligningsbeløb blive reduceret, således at en ændring i kommunens udskrivningsgrundlag højst vil kunne resultere i en modgående ændring i udligningsbeløbene, som svarer til 93 pct. af kommunens ekstra skatteprovenu. For en hovedstadskommune sker det ved en reduktion af det udligningsniveau for hovedstadsudligningen, som den pågældende kommunes udligningsbeløb i hovedstadsudligningen beregnes med. Tilsvarende gælder for en kommune omfattet af udligningen for kommuner med højt strukturelt underskud. I dette tilfælde reduceres udligningsniveauet for den pågældende kommune i denne udligningsordning. 1.5 Statstilskud Staten yder et generelt tilskud (bloktilskud) til kommunerne. En del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede statstilskud for kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. 14
15 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Statstilskuddet kan endvidere reguleres for beløb i henhold til 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning. Hertil kan finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor Betinget bloktilskud En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. For 2019 er fastsat et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne på 1 mia. kr. Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen af det betingede bloktilskud mere individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer økonomi- og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner, efter individuelle kriterier eller som en kombination Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne overskrides Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. 15
16 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. 1.6 Andre tilskuds- og udligningsordninger Beskæftigelsestilskud Reglerne om beskæftigelsestilskuddets sammensætning findes i 23 a og b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og som udgangspunkt med en generel regulering for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunernes under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2017 Efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2017 udgør forskellen mellem en fornyet beregning af beskæftigelsestilskuddet for 2017 og det oprindeligt beregnede beskæftigelsestilskud for 2017 korrigeret for midtvejsreguleringen. Opgørelsen af kommunernes endelige udgifter består af nettoudgifterne til forsikrede ledige i regnskab 2017, jf. bekendtgørelse om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017 m.v. Merudgiftsbehovet opgøres for den enkelte landsdel som de kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2017 for kommunerne inden for landsdelen fratrukket de samme kommuners samlede grundtilskud korrigeret for lov- og regelændringer fra 2015 til Inden for landsdelen fordeles merudgiftsbehovet på kommunerne i forhold til den enkelte kommunes andel af bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige, aktiverede og modtagere af uddannelsesydelse) opgjort som fuldtidspersoner i Beskæftigelsestilskuddets størrelse for 2017 ved henholdsvis den foreløbige udmelding, midtvejsopgørelsen og den endelige opgørelse er angivet i figur
17 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Figur 1.1 Det samlede beskæftigelsestilskud for 2017 ved forskellige udmeldelsestidspunkter Mia. kr Mia. kr Foreløbig udmelding Midtvejsopgørelse Endelig opgørelse 0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede beskæftigelsestilskud udgør ved efterreguleringen 11,0 mia. kr. Heraf udgør merudgiftsbehovet -1,8 mia. kr. Midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2018 Midtvejsreguleringen af merudgiftsbehovet for 2018 opgøres af forskellen mellem en fornyet beregning af merudgiftsbehovet for 2018 og det oprindeligt beregnede merudgiftsbehov for Merudgiftsbehovet for hele landet opgøres som de skønnede kommunale nettoudgifter omfattet af beskæftigelsestilskuddet i 2018 fratrukket grundtilskuddet. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede samt modtagere af uddannelsesydelse) opgjort i fuldtidspersoner i Beskæftigelsestilskuddets størrelse ved henholdsvis den foreløbige udmelding og midtvejsopgørelsen er angivet i figur
18 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Figur 1.2 Det samlede beskæftigelsestilskud for 2018 ved forskellige udmeldelsestidspunkter Mia. kr. Mia. kr Foreløbig udmelding Midtvejsopgørelse 0 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det samlede beskæftigelsestilskud udgør ved midtvejsreguleringen 10,6 mia. kr. Heraf udgør merudgiftsbehovet -1,3 mia. kr. Midtvejsreguleringen udgør -389,6 mio. kr., som afregnes i oktober, november og december Særlig tilskudsordning (forsikringsordning) for 2018 Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden i perioden fra 1. kvartal 2017 til 1. kvartal 2018 ligger mere end 5 procentpoint over udviklingen i landsdelen som helhed. For disse kommuner er tilskuddet fastlagt til kr. pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint, dog fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Samtlige kommuner bidrager til den særlige tilskudsordning i forhold til den enkelte kommunens andel af det samlede befolkningstal som opgjort af Danmarks Statistik. For 2018 udgør det samlede tilskudsbeløb 25,7 mio. kr. Det foreløbige beskæftigelsestilskud for 2019 Ved udmeldingen i 2018 består beskæftigelsestilskuddet for 2019 af: 18
19 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Et grundtilskud, opgjort som den enkelte kommunes samlede tilskud for 2017 reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet, samt den forventede pris- og lønudvikling. Et merudgiftsbehov opgjort som forskellen mellem de skønnede samlede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret og grundtilskuddet for Merudgiftsbehovet er fordelt på kommunerne i forhold til bruttoledigheden for dagpengemodtagere (ledige og aktiverede) i Det fremgår af bekendtgørelse om efterregulering af det kommunale beskæftigelsestilskud for 2017 m.v., hvilke lov- og regelændringer, der er taget højde for ved beregningen af grundtilskuddet. Hovedreglerne for opgørelsen af grundtilskuddet og merudgiftsbehovet ved henholdsvis den foreløbige udmelding, midtvejsreguleringen og efterreguleringen af tilskuddet for 2019 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1.8 Opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2019 Tilskudsudmelding Grundtilskud Merudgiftsbehov Foreløbig udmelding (Juni, 2018) Midtvejsregulering (Juni, 2019) Grundtilskuddet for 2019 svarer til beskæftigelsestilskuddet for 2017 reguleret forsikrede ledige i 2019 (skøn) fratrukket De samlede kommunale nettoudgifter til grundtilskuddet for 2019 for ændringer i love og regler, samt den forventede pris- og lønudvikling. Fordeles på kommunerne på grundlag af bruttoledigheden 1 i 2017 De samlede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i 2019 (skøn) fratrukket det tidligere beregnede grundtilskud for 2019 Fordeles på kommunerne i forhold til bruttoledigheden 1 i 2017 Efterregulering (Juni, 2020) De samlede kommunale nettoudgifter til forsikrede ledige i 2019 (endelige) fratrukket det tidligere beregnede grundtilskud for 2019 Fordeles på landsdele ud fra de faktiske afholdte udgifter. Inden for landsdelen fordeles merudgiftsbehovet på kommuner i forhold til bruttoledigheden 1 i 2017 Anm.: 1 Bruttoledigheden er opgjort som bruttoledigheden for dagpengemodtagere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (ledige og aktiverede) i 2017 opgjort i fuldtidspersoner 19
20 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Det samlede beskæftigelsestilskud udgør ved den foreløbige opgørelse for ,6 mia. kr., heraf udgør grundtilskuddet 11,9 mia. kr. og merudgiftsbehovet -1,3 mia. kr. Eksempel på opgørelse af beskæftigelsestilskud I det følgende vises et regneeksempel for den endelige opgørelse af beskæftigelsestilskuddet for 2016 for Lemvig Kommune. Herudover vises ligeledes for Lemvig Kommune - midtvejsopgørelsen af beskæftigelsestilskuddet for 2017 og den særlige tilskudsordning (forsikringsordningen) for Bemærk at alle beregninger er tolvafrundet, jf. afsnit 2.2. Tabel 1.9 Endelig opgørelse af beskæftigelsestilskuddet i forbindelse med efterreguleringen for 2017 Ledighedstal Landsdelen Vestjylland Lemvig Kommune Antal bruttoledige Andel af bruttoledige i forhold til landsdelen i pct. 3,7 Eksempel på beregning for Lemvig Kommune Beløb i kr. Grundtilskud 1 Det tidligere grundtilskud ved midtvejsopgørelsen for Merudgiftsbehov 2 Merudgiftsbehov for landsdelen Andelen af antal ledige i landsdelen 3,7 pct. 4 Kommunens andel af merudgiftsbehov (2)*(3) Endeligt opgjort beskæftigelsestilskud for kommunen (1)+(4) Midtvejsopgjort beskæftigelsestilskud for kommunen Efterregulering for kommunen (5)-(6)
21 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.10 Midtvejsopgørelse af beskæftigelsestilskud for 2018 Ledighedstal Hele landet Lemvig Kommune Antal bruttoledige Andel af bruttoledige i forhold til hele landet i pct. 0,3 Eksempel på beregning for Lemvig Kommune Beløb i kr. Grundtilskud 1 Grundtilskud Merudgiftsbehov 2 Merudgiftsbehov for hele landet Antal ledige i forhold til hele landet 0,3 pct. 4 Kommunens andel af merudgiftsbehov (2)*(3) Midtvejsopgørelse af beskæftigelsestilskud for kommunen (1)+(4) Beskæftigelsestilskuddet ved foreløbig tilskudsudmelding Midtvejsregulering af merudgiftsbehov for kommunen (5)-(6)
22 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tabel 1.11 Særlig tilskudsordning (forsikringsordning) for 2018 Ledighedstal Landsdelen Vestjylland Lemvig Kommune Antal bruttoledige i 1. kvt Antal bruttoledige i 1. kvt Vækst i pct. -4,8 pct. -11,2 Eksempel på beregning for Lemvig Kommune Vækst i landsdelens ledighed 1 Udvikling i landsdel 1. kvt kvt ,8 pct 2 Minimumsgrænse 5,0 pct. 3 Vækst i landsdelens ledighedsvækst tillagt minimumsgrænse (1)+(2) 0,2 pct. Beløb i kr. Kommunens ledighedsandel i forhold til landsdelens ledighedsvækst 4 Udvikling i kommunen, 1. kvt kvt ,2 5 Kommunens udvikling, der overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint (4)-(3) 6 Antal ledige i kommunen 1.kvt Antal ledige i Lemvig Kommune, der udløser det særlige tilskud (5)*(6) 0 0 Beregning af særligt tilskud 8 Kompensation før fradrag (7)* kr. 0 9 Kommunens budgetterede beskatningsgrundlag Fradrag 0,01 pct. * (9) 362 Beregnet særligt tilskud for kommunen (8)-(10) 0 Beregning af bidrag til ordningen 11 Kommunens indbyggertal i Indbyggertal i hele landet Kommunens andel af hele landets befolkningstal i pct. (11)/(12) 14 Samlet tilskudsbeløb for hele landet i 1000 kr Bidrag(-) til ordningen for kommunen -1*(13)*(14) -96 0,3 22
23 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskudsrammen er i henhold til aktstykke nr. 148 af 21. juni 2018 forhøjet ekstraordinært med 102,2 mio. kr. til i alt 300 mio. kr. i Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af særtilskud efter 16 angive de kriterier og hensyn, som der er blevet lagt til grund for fordelingen Tilskud til kommuner med vanskelige økonomiske vilkår Med virkning fra 2017 er der oprettet en ny særtilskudspulje på 300 mio. kr. For 2019 udgør puljen 310,9 mio. kr. Puljen fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter kriterier for lavt beskatningsgrundlag og objektive kriterier for demografiske udfordringer i form af faldende indbyggertal og en stigende andel af ældre borgere, strukturelle udfordringer i form af lav befolkningstæthed og store afstande og beskæftigelsesmæssige udfordringer i form af et svagt arbejdsmarked som følge af forholdsvis få arbejdspladser i kommunen og forholdsvis store afstande til den nærmeste større by. Puljen fordeles i forhold til indbyggertallet for de kommuner, der efter disse kriterier skal modtage tilskud i det enkelte år. Fordelingen af puljen for 2019 fremgår af denne tilskudsudmelding. Puljen fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter de ovennævnte kriterier. Kommunerne skal således ikke søge om tilskud efter denne pulje Tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer Den samlede tilskudspulje efter 19 på 0,05 procent af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet udgør for 2019 i alt 230,7 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil i forbindelse med fordelingen af særtilskud efter 19 angive de kriterier og hensyn, som der er blevet lagt til grund for fordelingen. Som en del af aftalen af 19. maj 2005 om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner, ydes Furesø Kommune et tilskud på 75,4 mio. kr. for Tilskuddet er videreført som en del af den nye aftale af 8. marts Den resterende pulje fordeles efter konkrete ansøgninger Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført med virkning fra og med 2002 i forlængelse af L 399 af 6. juni 2002 om frit valg af ældreboliger mv. pr. 1. juli 2002 og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp pr. 1. januar Tilskudspuljen udgør for ,1 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Tilskudspuljen fordeles til kommunerne efter en demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. 23
24 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finanslovsaftalen for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Tilskudspuljen blev med finanslovsaftalen for 2010 forhøjet med 300 mio. kr. Tilskudspuljen udgør for 2019 i alt 990,5 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling Ekstraordinært finansieringstilskud Det indgår i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2019, at der i 2019 ydes et ekstraordinært finansieringstilskud på mio. kr. Tilskuddet fordeles på følgende måde: 1,5 mia. kr. fordeles som grundtilskud til alle kommuner fordelt efter indbyggertal. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet. 1 mia. kr. fordeles efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgaranti) under kr. pr. indbygger. Ved fordelingen er anvendt indbyggertal, strukturelt underskud og beskatningsgrundlag, der anvendes ved opgørelsen af tilskud og udligning for 2019 i nærværende udmelding Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. Tilskuddet, der for 2019 udgør 554,8 mio. kr., er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Tilskud til kommuner med mindre øer Efter 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der til kommuner med mindre øer et årligt tilskud. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de særlige udgifter, der er forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder særligt færgedriften. Tilskudsfordelingen er ændret fra 2014 på baggrund af en rapport udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Det samlede ø-tilskud for 2019 udgør 116,0 mio. kr. og er sammensat efter følgende kriterier: 1) 76,5 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter de gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgifter vedrørende færgedriften til de mindre øer i perioden ) 14,0 mio. kr. fordeles forholdsmæssigt efter befolkningstallet på de mindre øer. 3) 5,5 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager kr. 4) Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal. Hensigten med ordningen er, at investeringsstøtten, svarende til pkt. 3 og 4 ovenfor, skal dække den årlige afskrivning på færger. Ordningen er således uafhængig af den til 24
25 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem enhver tid gældende låneoptagelse til færger og færgelejer, herunder renteomkostninger. Ved at dække afskrivningen, bidrager tilskuddet således til enten betaling af nuværende afdrag (ved nyere færger og færgelejer) eller opsparing til nye færgeinvesteringer (ved gamle færger og færgelejer). Da tilskuddet ydes som et generelt tilskud, er det således den enkelte kommunes ansvar at sikre denne opsparing. Det bemærkes, at investeringer i færger og færgelejer til besejling af de mindre øer er omfattet af kommunernes automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv Tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Efter 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes årligt et tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Det samlede tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner for 2019 udgør 86,1 mio. kr. og fordeles med 24,7 mio. kr. til Læsø Kommune, 31,5 mio. kr. til Samsø Kommune og 29,8 mio. kr. til Ærø Kommune. Tilskuddet er sammensat efter følgende kriterier: 1) Der ydes et fast grundtilskud til hver kommune på 19,1 mio. kr. 2) Resttilskuddet fordeles forholdsmæssigt ud fra en fordelingsnøgle, der tager hensyn til antal passagerer, transport af gods og sejldistance på de færgeruter, der betjener de tre kommuner. Disse tal opgøres månedsvis for hver færgerute af Danmarks Statistik som hhv. personkm. og tonkm. Tilskud til Bornholms Kommune Tilskuddet til Bornholm udgør 49,3 mio. kr. for Tilskuddet reguleres årligt med den forventede pris- og lønudvikling for den kommunale sektor. Tilskuddet er opbygget blandt andet ved tidligere overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud Tilskud til nedsættelse af taksterne for godstransport til og fra visse øer Efter 21 a i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ydes der tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Det samlede tilskud i 2019 udgør i alt 37,6 mio. kr. Tilskuddet fordeles efter en nøgle for godsomsætning eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nøglen for fordeling af tilskuddet er fastsat på grundlag af godsomsætningen på de enkelte ruter, ekskl. moms og vareafgift opkrævet af havnene, baseret på et gennemsnit over tre år fra 2011 til
26 Kapitel 1 Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem Tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer Efter 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner ydes der tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Det samlede tilskud i 2019 udgør i alt 83,0 mio. kr. Fordelingen af tilskuddet mellem kommunerne sker med udgangspunkt i et teknisk beregnet tilskudsbehov for hver enkelt færgerute. Tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter beregnes som differencen mellem omsætningen for passagerbefordring i 2013 i forårs- og efterårsperioderne og den samlede billetindtægt, der ville være i samme periode, hvis alle billetter blev afregnet efter et landevejsprincip. De færgeruter, hvor det teknisk beregnede tilskudsbehov udgør under 20 pct. af omsætningen, får hævet tilskuddet, så det svarer til 20 pct. af rutens omsætning i 2013 for passagerbefordring i forårs- og efterårsperioderne Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Udligningsordningen vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning. Tabel 1.12 Tilskud vedrørende udlændinge fra ikke-vestlige lande Tilskudsbeløb 2019, kr. Tilskud pr. udlænding Yderligere tilskud pr årig udlænding Yderligere tilskud pr årig udlænding
Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem
Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1 Valg mellem
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015
Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud 2017
Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 Juni 2016 Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31
Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud 2014
Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud 2016
Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Juli 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud
Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls
Læs mere1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende
Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.
Læs mereUdligning af selskabsskat Midtvejsregulering af tilskuddet for 2010 m.v Midtvejsregulering af statstilskuddet for
Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...5 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger...5 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...7 1.3. Valg af budgetteringsmetode...10 1.3.1.
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mere2.1. Parametre Eksempler på beregning af tilskud og udligning Nærmere om metode for beregninger (tekniske formler)
Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...5 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger...5 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...8 1.3. Valg af budgetteringsmetode...10 1.3.1.
Læs mereGenerelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet
1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010
KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs meregenn Indtægtsprognose
genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereKommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.
Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens
Læs mereTil brug for kommunernes budgetlægning for 2020 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt tilskud og udligning for 2020.
Til samtlige kommuner Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 72 28 24 00 sim@sim.dk Sagsnr. 2019-3292 Doknr. 137364 Dato 25-09-2019 Kommunernes budgetlægning for 2020 Til brug for kommunernes budgetlægning
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereUDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.
j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)
Læs mereTilskud, udligning og skatter
Tilskud, udligning og skatter Dette notat er en gennemgang af Hjørring Kommunes vigtigste indtægtsposter, som danner grundlag for budget 2019. Indtægtsposterne består både af diverse tilskud, udligningsordninger
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret
Læs mereDet kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation
Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010 Indhold 1. Forord...
Læs mereBilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit
Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede
Læs mere(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereNotat. Indtægter Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereIndtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018
Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning
Læs mereBekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
LBK nr 329 af 24/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2018 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2017-365 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNotat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene
Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud
Læs mereNotat. Budget Indtægter. Indledning
Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen
Læs mere2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til
2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og
Læs mereBilag 6 Skøn for tilskud og udligning
Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereKommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereNotat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mere16. Skatter, tilskud og udligning
16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge
Læs mereØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70
ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer
Læs mereBilag 6 Tilskud og udligning
Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette
Læs mereTilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget
N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet
Læs mereBrøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen
Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013
Økonomistaben September 2012 Budget & Analyse Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2013 Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 10. oktober 2012 skal det besluttes, om kommunen vælger statsgaranti,
Læs mereSkatter, generelle tilskud og kommunal udligning
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal
Læs mereN O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen
N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre
Læs mereDet er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.
NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag
Læs mere7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning
7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen
Læs mereBilag 5. Tilskud og udligning
Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereØkonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget 2015 2018
Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...
Læs mereN O TAT. Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen
N O TAT Foreløbig opdatering af tilskudsmodellen Tilskudsmodellen er nu tilpasset det beregningsgrundlag, Indenrigs- og Socialministeriet forventes at anvende for tilskudsåret 2010. Det skal dog understreges,
Læs mereDen kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.
1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38
Læs mereNOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.
Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen
Læs mereValget mellem statsgaranti og selvbudgettering
Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,
Læs mereSkatter, generelle tilskud og udligning
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning
Læs mereIndledning Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 9
Indholdsfortegnelse Indledning... 7 Forord... 7 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 9 1.1. Formålet med tilskuds- og udligningssystemet... 9 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2010
BEK nr 621 af 24/06/2009 Udskriftsdato: 27. februar 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2009-4722 Senere ændringer til forskriften BEK nr 162
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012
BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter
Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):
Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:
Læs mereSammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereFormålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:
Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013
BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK
Læs mereKommunal udligning og generelle tilskud
Kommunal udligning og generelle tilskud Juni 2004 Kommunal udligning og generelle tilskud Juni 2004 2 Kommunal udligning og generelle tilskud. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, juni 2004. Udgiver: Indenrigs-
Læs mereSkatteprocenter. Indkomstskat
Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel
Læs mereBilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold
Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016
BEK nr 1061 af 01/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2979 Senere ændringer til forskriften
Læs mereGenerelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.
Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her
Læs mereBILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering
Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen
Læs mereTilskud, udligning og skatter
Tilskud, udligning og skatter Dette notat er en gennemgang af Hjørring Kommunes vigtigste indtægtsposter, som danner grundlag for budget 2020. Indtægtsposterne består både af diverse tilskud, udligningsordninger
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereRenter, tilskud, udligning, skatter mv.
Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide
Læs mereFrederikshavn Kommune Budget
Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...
Læs mereForslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning
2007/2 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-53 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2. Regionernes indtægter i 2014... 8 2.1 Sundhedsområdet... 8 2.2 Udviklingsopgaverne... 9
Indholdsfortegnelse 1. Finansieringssystemet for regionerne... 2 1.1 Regionernes opgaver... 2 1.2 Finansiering af sundhedsområdet... 3 1.2.1 Regionernes bloktilskud... 3 1.2.2 Kommunal aktivitetsbestemt
Læs mereFællesforvaltning Økonomi. Byrådet
Byrådet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 25. september 2017 Sagsbehandler Frank Nybo Jensen Telefon direkte 76 16 24 93 E-mail fnj@esbjergkommune.dk Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2018 Kommunerne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 180 Folketinget
Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2015-16 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Læs mereBudgetbilag. Nr. 5. Til: 4-årsbudget ØKONOMI & PLANLÆGNING. Dato: 12. august 2010
Til: 4-årsbudget 2011-2014 Nr. 5 ØKONOMI & PLANLÆGNING Dato: 12. august 2010 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2010-3566 Dok.nr: 2010-132736 Budgetbilag Udskrivningsgrundlag
Læs mereGenerelle bemærkninger til budgetforslag 2019
Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret
Læs mere2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.
2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren
Læs mereValg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse
Læs mereKL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning
Læs mereØkonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263
Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -70.900 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -70.900 Renter af udlån 2018 2019 2020 2021
Læs mere2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.
2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2009-1183 Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)
Læs mereIndtægter statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereBilag 6: Skøn over tilskud og udligning
Bilag 6: Skøn over tilskud og udligning 6. august 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0014390-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning I forhold til 1. finansielle orientering (1. FO) er
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti
Læs mereKorrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet
Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,
Læs mereBEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017
BEK nr 865 af 25/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2013-08556 Senere ændringer til forskriften
Læs mere