Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^

2

3

4

5 Itl

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7 K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS FEA 1780 TIL 1807 sa:mt NÆRMESTE FAMILIES TIDLIGERE LIV OG FANGENSKAB I RUSLAND DETS MEDLEMMERS 0(1 SAMLET ()(i rdorvet Al' H. E. FRITS m g^ra KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST c^ 80N8 FORLAc; BIANCO LUNOS KGL. llol-liog TinKKHRI (F. DRF.YKR) 1895

8 Ok Fl5 ijbrary JUH

9 Forord. Umendskent der tidligere i «Historisk Arkiv og muligvis andre Steder har været Bidrag af d'hrr. Cxranzow og Smith, som have behandlet det foreliggende Emne, saa formener jeg, at det desuagtet kunde have sin Interesse at faa samlet endnu flere af de spredte Efterretninger, der ere bevarede om dette lille Fja-stehof, som i noget over 25 Aar holdt Dug og Disk paa Palæet i Horsens. Jeg fik L^^st til at give mig i Kast dermed. da ^eg tilfældig gjorde Bekendtskab med: <idie Familie Braunschweig in Russiand im 18ten Jahrhundert') af Dr. A. Brlickner, Professor i Historie ved Universitetet i Doi-pat. Dette historiske Hæftes Indhold danner et godt Supplement til de Efterretninger, vi alt herhjemme have om ovennævnte lille Fyrstehofs Medlemmer i Horsens, saaledes at man paa en Maade derigennem kan felge Familiens Medlemmer fra Vugge til Grav. For yderligere at belyse Emnet har jeg nu samlet, hvad der var tilgængeligt, idetmindste for mig, i de offentlige Arkiver, samt alt. hvad jeg ved privat Imodekommenhed har været i Stand til at komme i Besiddelse af. Hr. Arkivar, Dr. Bricka i Rigsarkivet skylder jeg min erkendtligste Tak for den store Velvilje og Imodekommenhed, hvormed han stottede mig i min Søgen der. I Eigsarkivets Læsesal var jeg saa heldig, sidste Sommer, at træffe ovennævnte Professoi-, Dr. Briickner. som nu er flyttet til Jena. Hr. Professoren, der var kommet her til Ivjobenhavn i Anledning af et andet historisk Arbejde. lian havde i V^ærk. var Elskværdigheden selv imod mig, da han horte, jeg sogte Oplysninger paa et Felt, der

10 tidligere havde været (Tenstand for hans Undersog-elser. og' han interesserede sig* saa meget mere for "Brunsvigerne i Horsens ", som han selv havde skrevet om de samme "Brunsvigere i E.usland»). Professor. Dr. Briickner var ikke alene saa elskværdig at tillade mig at benytte, hvad han havde skrevet derom, men endog saa imødekommende senere, da han kom hjem til Jena, at lade mig tilsende fra Kusland ikke uden personlig Ulejlighed og Udgift for ham et Hæfte af et russisk Tidskrift. hvori der foruden andre Oplysninger fandtes den Tegning af Fængslet i Cholmogory. som Prinsesse Catharina har tegnet, medens hun endnu var i Rusland; den tindes heri Bogen. Hr. Arkivsekretær, Cand. jur. (Irove i Rigsarkivet skylder jeg min bedste Tak, fordi han ikke alene oversatte og tydede for mig det Afsnit i ovennævnte russiske Tidsskrift, ^eg havde Brug for. men ogsaa paa anden ]\laade til enhver Tid kom mig tjenstvillig imode. Hermed anbefaler jeg denne lille Bog til Læsernes Velvillie i det Haab. at de ligeoverfor mulige Mangler i Henseende til Retskrivning og Ordstilling vil tage skønsomt Hensyn til min Alder og min ringe Øvelse i den Art af Virksomhed. Iv j ul)cii ha vn, den T4de Februar R. E. Friis.

11

12 p s p W

13 IVejserinde Anna Ivanovna af Kusland, som regerede fra 1730 til 1740, var en Grandtante til de russiske Prinser og Prinsesser, som boede i Horsens i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette. Kejserinde Anna var en Datter af Tsar Peter den Stores ældre Broder og Medregent Ivan og kaldtes derfor Anna Ivanovna. Da Tsar Peter den Store havde Livsarvinger, var der ingen rimelig Udsigt for Broderdatteren Anna Ivanovna til at komme paa den russiske Trone, der toges derfor intet særligt Hensyn til hende i hendes Opvækst. Anna tilbragte sin Ungdom i trykkende og ydmygende Forhold, var ofte i Nød for et passende Udkomme og maatte ved ydmyge Skrivelser til den noget nøjeseende store Onkel Tsar Peter se at erholde det fornødne til sit Underhold. 17 Aar gammel blev hun uden at blive spurgt videre til Eaads, paa Onkelens Bud, gift med Hertug Frederik Vilhelm af Kurland. Dette Ægteskab varede kun kort: thi ikke et halvt Aar efter døde hendes Gemal, saa det var i en meget ung Alder, at Anna Ivanovna sad som Enkehertuginde i Mietau, Kurlands Hovedstad. Den unge Enke var imidlertid nu et godt Parti, idet Hertugdømmet nok engang vilde tilfalde hende, da hendes Svoger, som arvede det efter sin Broder, ikke havde nogen Livsarving. Det var imidlertid ikke Anna Ivanovnas Mening paany at indgaa Ægteskab, medmindre hendes Hjerte var med i Valget, idet hun jo nu kunde leve nogenlunde uafhængigt i Mietau, om end i mindre Forhold end ved Hoffet i 1

14 St. Petersborg. Kong August den Stærke af Sachsen tænkte, at Annas Haand muligen var noget for hans uægte San Moritz af Sachsen, den berømte franske Marskalk. Moderen til denne var den skønne Grevinde Aurora von Konigsmark. Nogle Aar efter at Anna Ivanovna var bleven Enke, foretog Marskalk Moritz af Sachsen en Rejse fra Frankrig til Mietau for muligen at erhverve Anna Ivanovnas Haand og Hertugdømmet Kurland samtidigt, da Annas Svoger, der bar Hertugkronen, nu var død. Da Anna Ivanovna fik Nys om, at den paa Kærlighedens Omraade vidt berømte, men hende personlig ubekendte. Marskalk Moritz af Sachsen tragtede efter hendes Haand, viste hun sig ogsaa beredt til at dele Tronen i Kurland med ham, og Flertallet i Kurlands Stænder billigede hendes Valg. Med saadanne gode Udsigter viste Moritz sig i Mietau, hvor Anna residerede, og han gjorde et yderst fordelagtigt Indtryk paa hende. Dersom Marskalk Moritz af Sachsen hurtigt havde søgt at faa Formælingen i Stand og havde smedet, medens Jernet var varmt, vilde han næppe have stødt paa nogen Hindring; men den ustadige, let fængelige Marskalk havde allerede sat sig et nyt Maal, som var Skyld i, at Kurlands Hertugdømme gik tabt for ham. Sagen var den, at Prinsesse Elisabeth af Rusland, Peter den Stores Datter, havde uden at kende Marskalk Moritz af Sachsen fattet en levende Tilbøjelighed for ham; dette kom ham for -Øre, og da han fik hende at se, vare Følelserne gensidige. Den letbevægelige Moritz pønsede nu paa at faa Hertugdømmet med den skønne ITaarige Prinsesse Elisabeth Petrovna ved sin Side fremfor at indlade sig med den 33aarige Anna Ivanovna, hvis Skønhed allerede var paa Retour; desuden var hun 3 Aar ældre end han. Denne Moritz's Vaklen og Omsl^iftelse i Følelsen overfor Anna Ivanovna irriterede hende naturligvis i høj Grad, saa hendes Tilbøjelighed overfor den tapre Marskalk slog over i den største Uvillie. Anna Ivanovna paakaldte den mægtige Minister Mentschikoffs Hjælp, som paa den regerende

15 Kejserinde Catharina den 1stes Befaling, støttet af militær Magt, erklærede Moritz's Valg til Hertug af Kurland for ugyldigt, og denne maatte forlade Landet. Uagtet al anvendt Umage lykkedes det ikke senere for Moritz at faa enten Anna Ivanovna eller Elisabeth Petrovna tilægte, og da de senere begge bleve Kejserinder i Eusland, kunde han i Frankrig hvor han forresten kom saa højt tilvejrs, som det var muligt for en Udlænding beklage sig over de gode Udsigter, han havde forskertset i Eusland. Det nagede ham senere, at Lejligheden til at komme i en Herskerstilling, hvortil han troede sig særlig egnet, ikke faldt i hans Lod. For Alvor tænkte han paa Muligheden af at blive Konge af Jerusalem eller oprette et Kongerige paa øen Madagaskar for dog at faa en Kongekrone paa sit Hoved. Imidlertid realiseredes ingen af disse højtflyvende Planer for ham, han døde 1750, da hans tidligere Flamme, Elisabeth Petrovna, alt i flere Aar havde siddet paa Kuslands Kejsertrone. I Aaret 1730, da den mandlige Linie af det romanovske Hus uddøde med Tsar Peter den 2den af Kusland, blev ovennævnte Enkehertuginde Anna Ivanovna valgt til Kejserinde af Rusland af Rigets Store, paavirkede af den snu Diplomat Ostermann. Skønt Anna Ivanovna, efter almindelige Regler i alt Fald, var mindre berettiget til Tronen end sin ældre Søster, og vel ogsaa end Peter den Stores Døtre, blev hun dog valgt, fordi hun kunde antages villig til at modtage den med betydelige Indskrænkninger. Navnlig paalagdes det hende, at hun ikke maatte tage sin Minister Biron med sig fra Kurland, da han allerede havde sat sig saa fast i Annas Gunst, at det ikke vilde baade Regimentet i Rusland. Biron var nemlig despotisk, herskesyg og havesyg ved Siden af, at han ved sin Klogskab og sit indsmigrende Væsen alt var bleven Anna aldeles uundværlig, strax efter at han var bleven ansat ved hendes lille Hof i Kurland. Uagtet den underskrevne Haandfæstning brød dog Kejserinde Anna Ivanovna denne og erklærede sig for 1*

16 uindskrænket Herskerinde over alle Kusser. Hun kaldte Biron til sig, og de nøde Samlivets og Magtens Sødme i fuldt Maal. Saavel Kejserinden som denne hendes uundværlige Minister og Ven Biron vare meget glade ved at være komne bort fra de smaa Forhold i Hertugdømmet Kurland, hvor deres Levesæt oversteg Indtægterne, medens de her i Rusland kunde nyde Luksus, Magt og Vellevnet uden Tvang. I Modsætning til forhen udfoldedes der en Pragt og -Ødselhed, saa selv de store Hoffers Gesandter imponeredes. Den spanske Gesandt, Hertugen af Liria, skrev hjem: «De kan ikke gøre Dem nogen Forestilling om Luksusen ved dette Hof. Jeg har været ved mange Hoffer, men kan forsikre, at det herværende Hof i sin Luksus og Pragt overgaar de rigeste, det franske Hof end ikke undtaget.- Det var Biron især, der yndede denne Pragt for at kaste Glans over Kejserinde Annas Regering; samtidigt berigede han sig paa alle Maader og ved alle Midler, og alt virkede hen til, at Skatterne bleve trykkende. Kejserinde Anna, som ingen Interesse havde for Statsforretninger, overlod baade sig og Riget til Biron. I sig selv var hun en haard og frastødende Karakter, og bitre Minder fra hendes Fortid bidroge ingenlunde til at formilde hendes Maade at være paa. Skønt Kejserinde Anna var født i Rusland, havde hun levet saalænge i Kurland blandt Tyskere og levet sig saameget ind i tyske Sæder, at hun nu foretrak Tyskere for Russere, og hvad hun ikke gjorde, det gjorde hendes Ven Biron, der ikke generede sig for at vise Russerne sin dybeste Foragt. Biron var en haard Hals, der baade brugte Tortur, Skafot eller og Forvisning til Sibirien. Hvad den tapre Marskalk Moritz af Sachsen ikke havde opnaaet i sin Tid, nemlig at blive Hertug af Kurland, det lykkedes derimod for Biron ved Kejserinde Annas Hjælp. Alle bøjede sig for den durchlauchtige Hertug, og hovmodig, som han var, pønsede han endog paa at komme i varig Forbindelse med det russiske Herskerhus. Biron havde nemlig en Søn, Peter af Kurland, som han nu

17 kaldtes, hvilken Faderen haabede muligen at kunne faa gift med den Prinsesse, som det stod i Kejserinde Annas Magt at udnævne til sin Tronfølgerske, vel nærmest hendes Niece, Anna Leopoldovna. Faldt Valget derimod paa Tsar Peters Datter Elisabeth, haabede Biron paa Muligheden af selv at kunne tilbyde Elisabeth sin Haand. Kejserinde Anna syntes saa godt om sin ovennævnte Søsterdatter Prinsesse Anna Leopoldovna, da denne voksede til, at hun bestemte, at der skulde søges bragt et Giftermaal i Stand med en antagelig Prins; saa vilde Kejserinden udnævne en eventuel Søn af dette Ægteskab til sin Efterfølger paa Ruslands Trone. Kejserinde Annalvanovna vilde paa egen Haand ordne dette Giftermaalsanliggende for sin Niece, og i den Hensigt fik hendes betroede Hofchef Lowenwolde Ordre til at gøre en Rejse til de forskellige Hofter i Tyskland for underhaanden at faa Kendskab til Prinser, hvilke han saa ved sin Hjemkomst kunde foreslaa som passende Ægteskabskandidater til at vælge imellem. Lowenwolde kom tilbage, og i sin Rapport til Kejserinden roste han især Markgreve Carl af Brandenburg og Prins Anton Ulrik af Brunsvig Wolfenbiittel (Broder til den senere Dronning Juliane Marie af Danmark). Stolende paa sin Hofchefs Anbefaling foretrak Kejserinde Anna Prins Anton Ulrik fremfor Markgreve Carl, hvem x^nna dog hellere havde set valgt; men Hensynet til Hoff'et i Wien, som var beslægtet med Brunsvigerne, gjorde Udslaget. Kejserinde Anna lod straks Prins Anton Ulrik komme til St. Petersborg og gjorde ham til Oberst for et Regiment Kyradserer med en Gage af nogle Tusinde Rubler. Prins Anton Ulrik var ikke saa heldig at falde hverken i Kejserindens eller Prinsesse Anna Leopoldovnas Smag, og Grev Lowenwolde maatte høre ilde af begge Damerne, fordi han var kommen saa daarligt fra sit Hverv. Imidlertid var Prins Anton Ulrik nu engang kommen, og Kejserinden vilde ikke for at undgaa at fornærme Hoftet i Wien sende ham bort igen. Anton Ulrik beskrives som lille af Vækst, med daarlig Holdning, villieløs, ubestemt.

18 6 og desuden med den slemme Fejl, at han stammede lidt. Imidlertid gjorde han, hvad han kunde, for at komme i Kejserindens Gunst, hvilket ogsaa havde til Falge, at noget af det første mindre gode Indtryk tabte sig; men hendes sande Mening giver sig sikkert Udtryk i en Samtale, hun en Dag havde med sin prøvede Ven og Minister Grev Ostermann, idet hun udtalte sig saaledes :»Oprigtig talt, den Mand, jeg har udset til Prinsessen, er ikke meget værd; han er næsten bleven mig paanodt af Hoffet i Wien, som gjerne vilde have deres Protegé godt anbragt. Var det ikke, fordi jeg ansaa det for uklogt at bryde med Wienerhoff'et, skulde jeg for længe siden have sendt ham over Grænsen for at slippe for at se ham for mine -Øjne mere. Prins Anton Ulrik behager mig ligesaalidt, som han behager min lille Anna, men hvad er derved at gjøre? Fyrstelige Personer kunne ikke altid følge deres Tilbøjeligheder, naar de indgaa Ægteskab. Saaledes gik det mig, da min Onkel Tsar Peter lod mig ægte Hertugen af Kurland uden at spørge mig, hvorvidt den Mand, han havde udset til mig, ogsaa var efter min Smag.«) Da imidlertid baade Prins Anton Ulrik og Prinsesse Anna Leopoldovna vare unge, saa hastede Kejserinden ikke med Brylluppet, men lod det ene Aar gaa efter det andet uden at tage nogen Bestemmelse desangaaende. For at hæve Anton Ulrik noget i Hoffets Omdømme sendte Kejserinden ham til den russiske P'eltmarskalk Miinnichs Hovedkvarter, for at han der kunde faa Lejlighed til at udmærke sig noget. Feltmarskalk Miinnich, som var Hofmand tillige, vidste meget godt, at det vilde være Kejserinden saare behageligt at se Prins Anton Ulrik rost i de tjenstlige Indberetninger, fordi Kejserinden da kunde faa Lejlighed til at hæve den ubetydelige Prins i Hoffets og vel ogsaa i Anna Leopoldovnas Omdømme. Kort Tid efter læste man derfor i»petersborg Tidende«fra Krigsskuepladsen.»Prins Anton Ulrik af Brunsvig Liineburg tilhører ikke alene en af Udlandets ældste og ædleste Fyrstehuse, men har ogsaa forstaaet at vinde hele

19 det russiske Folks Kærlighed ved sine fremragende Egenskaber. 1 de forskellige Felttog, hvori han har deltaget, har han vovet Liv og Blod for sit Adoptivfædreland og har bedækket sig med uvisnelig Hæder.-) Paa fornuftigt tænkende Mennesker gjorde denne hæderlige Omtale ikke meget Indtryk, allermindst paa Prinsesse Anna, der godt gennemskuede Hensigten og fremdeles havde lige stor Utilbøjelighed for Anton Ulrik. Paa Hofballerne og i Kejserindens Aftenselskaber havde Anna Leopoldovna derimod truffet en højtbegavet og elegant Kavaler, den sachsiske Gesandt Grev Moritz Lynar, som var en fuldendt Verdensmand og beskreves som meget smuk. Han gjorde stærkt Indtryk paa alle Damers Hjerter, hvor han kom frem, og Prinsesse x\nna gik ej heller Ram forbi, idet hun snart nærede en lidenskabelig Tilbøjelighed for den smukke og belevne sachsiske Gesandt. Da Anna Leopoldovnas Opdragerinde havde Medfølelse med hende, saa lukkede hun øjnene i for eller maaske snarere endog besørgede en Brevveksling imellem Prinsesse Anna og Grev Lynar. Hvorvidt denne sværmede lige saa meget for Anna, som hun dengang sværmede for ham, maa staa hen. Den unge modige Mands Forfængelighed kan have følt sig smigret ved at være Genstand for Prinsesse Annas Følelser og tiltrukken af det pikante og farefulde ved denne romantiske Kærlighed. Højst farefuldt var det i hvert Fald for Grev Lynar; thi hvor let kunde han ikke miste Livet eller sporløst forsvinde i det store Rige paa Kejserindens Bud, naar Korrespondancen kom til hendes Kundskab. Ved et rent Tilfælde kom hun ogsaa under Vejr med Forstaaelsen imellem Lynar og Prinsesse Anna, fandt sig dog imod Formodning tilsyneladende roligt deri, men lod straks Chefen for det hemmelige Politi kalde. Næste Morgen mødte denne paa den ovennævnte Medviderskes Bolig paa Slottet og meddelte hende, at Kejserinden havde givet Befaling til, at hun øjeblikkelig skulde forlade Slottet og begive sig over Landets Grænser under Bevogtning af tre Mand og

20 en Gefreiter. Det hjalp ikke, at hun jamrede og protesterede. Paa samme Tid, som dette foregik, afgik der en særlig Kurer med et Brev til det sachsiske Hof; Brevets Indhold handlede om Grev Lynar, og kort Tid efter blev denne kaldt tilbage fra St. Petersborg. Kejserinde Anna indskrænkede sig til overfor sin unge S^østerdatter at holde en streng Straffetale og foreholde hende, hvilken utilgivelig Letsindighed, hun havde gjort sig skyldig i. Saaledes endte denne puniske Krig. Kejserinden lod ikke senere Anna høre ilde for den Korrespondances Skyld, og Forholdet imellem dem blev som før. Der var vel forløbet lidt over et Par Aar, siden Grev Lynar var bleven fjernet fra Hoffet i St. Petersborg, da Kejserinde Anna paany begyndte at optage Tanken om Anna Leopoldovnas Giftermaal med Prins Anton Ulrik. Da det nu var 6 Aar siden, at Prins Anton Ulrik var kommen til St. Petersborg, vilde Kejserinden have, at der skulde finde officiel Forlovelse Sted imellem Anton Ulrik og Anna Leopoldovna, idet Wienerhoffet, som var i nær Slægt med førstnævnte, skulde pro formå igennem den østerrigske Gesandt udbede sig Prinsesse Annas Haand. Prinsesse Anna var fortvivlet over, at hun skulde tvinges, til at tage Prins Anton Ulrik tilægte; hun havde i sin Tid haft god Lejlighed til at anstille Sammenligning imellem ham og Grev Lynar, og hun lagde ej heller over for Prinsen Skjul paa, hvor lidet hun interesserede sig for ham som Bejler. Kejserinden, som var af et koldt og bestemt Naturel, spurgte slet ikke, om slige Smaating som Følelser og Tilbøjelighed vare til Stede; hun havde alene sin egen Villie og Ruslands Vel for -Øje. Kejserinde Anna var desuden selv i sin Ungdom paa den strenge Onkel, Tsar Peters Bud, bleven gift imod sin Villie og havde vel overstaaet det, hvorfor kunde Søsterdatteren ikke ogsaa gjøre det samme. Forlovelsesceremonien fandt altsaa Sted under Anna Leopoldovnas hede Suk og Taarer, saaledes at selv den kolde og stive Kejserinde blev bevæget derved,

21 9 ihvor stolt og liaarcl hun end ellers var. Da Ceremonien var forbi, begyndte Lykønskningerne. Den første, der I) << lykønskede Anna, var Peter den Stores Datter Elisabeth. Paa denne Annas Smertens Dag var Prinsesse Elisabeth deltagende og medlidende nok, idet hun beklagede den ulykkelige Anna, som man vilde paatvinge en Mand imod hendes egen Bestemmelse og Valg. Den samme Elisabeth, som her var medlidende, udøvede senere hen den hjerteløseste Behandling imod Anna, da hun havde stødt hende fra Tronen, som vi ville faa at se. Elisabeth var selv ugift, frank og fri, og ønskede ikke nu at smedes i Ægteskabets Lænker imod sin Villie. Hendes afdøde Fader Peter den Store foreslog tidligt denne sin Datter til den unge Kong Ludvig den 15de af Frankrig, som dog foretrak at ægte den polske Kongedatter Maria Leszinski. Ligeledes foreslog Tsar Peter Kong Frederik den 4de af Danmark, a;t dennes Søn Prins Christian (den 6te) skulde giftes med Elisabeth, men det kom dog ej heller i Stand. Vel blev Prinsesse Elisabeth senere forlovet med Hertug Carl August af Holsten-Gottorp, som imidlertid døde før Brylluppet, saa hun var fremdeles fri. Foruden de nævnte var der et Par andre Ægteskaber, der bleve hende tilbudte men uden Resultat, da hun ønskede at beholde sin Frihed, dog ikke for at ]eve som den kyske Vestalinde, men for uden Tvang og Hensyn at kunne leve for sine vekslende Forbindelser. Den 3die Juli 1739 forkyndte Kanonerne fra Peter Paulsfæstningen, at den af Kejserinden bestemte Bryllupsdag for Prins Anton Ulrik og. Prinsesse x\nna Leopoldovna var oprunden. I et stort Optog kørte Kejserinden Bruden til Kasankathedralkirken, hvorhen Brudgommen i god Tid forud uden særlig festligt Optog havde begivet sig. Vielsen blev forrettet af en Erkebiskop. Da Ceremonien var forbi, tordnede Kanonerne paany. Brudeparret kørte fra Kirken i Kejserindens Vogn. Bruden saa sorgfuld og forgrædt ud, og Brudgommen sad forlegen og ubetydelig ved hendes Side. Efter Ankomsten til Vinterpaladset fandt Lyk-

22 10 ønskning Sted. Kejserinden spiste til Middag alene med de Nygifte og Prinsesse Elisabeth, og der var Bal paa Slottet om Aftenen. Forinden Kejserinden tog hjem til sin Eesidens i Sommerpaladset, fi^rte hun selv de Nygifte til deres Gemakker og holdt der en lille Formaningstale til dem, idet hun anbefalede dem at leve i Fred og Venskab og udtalte sit oprigtige ønske, at de maatte blive meget lykkelige. Da Kejserinden, den eneste, der kunde lægge Tvang paa Anna Leopoldovna, var kørt bort, begav denne sig ned i Paladsets Have for i den svale Sommernat at søge Ensomhed og græde ud. Dagen havde været saa hed, trættende og anstrængende, at det var en hel Lise for hende at være ene og ubemærket med sin Sorg. Den opgaaende Sols Straaler mindede hende om, at Natten var forbi, og at hun nu helst maatte begive sig under Tag igen for ikke at møde nogen af Hertug Birons Spejdere, som altid vare paa Færde for at udspionere hende, da han bar Nag til hende. Anton Ulrik var der for den mægtige Hertug mindre Anledning til at passe paa; thi han var Skikkeligheden selv og from som et Lam ; kunde han bare vinde sin Ægtefælles Bevaagenhed, var han tilfreds. Med denne var det til at begynde med kun smaat bevendt, dog bedrede det sig snart, idet det ikke faldt ham ind at beklage sig til nogen eller sladre til Kejserinden over Anna, hvilket gjorde, at denne fattede Agtelse for hans Karakter, hvad der snart banede Vej for bedre Forstaaelse, saa Tilstanden blev taaleligere for begge Parter. Godt et Aar efter Brylluppet fødte Prinsesse Anna den 12te August 1740 en Søn. Der var stor Glæde paa Færde; den lille Prins tik Titel af Storfyrste og fik i Daaben Navnet Ivan efter Kejserindens afdøde Fader. Den nyfødte lille Ivan var Kejserinden en altfor kostbar Skat, til at hun ikke skulde have ham i sin umiddelbare Nærhed; Barnet blev derfor straks installeret tæt ved hendes Gemakker, hvor hun flere Gange om Dagen kunde se til det. Var Ivan end et Barn, saa mente Kejserinden dog, at naar hun før sin Død indsatte ham som Arving

23 11 til den russiske Trone med Mænd som Biron, Ostermann og Miinnich, som styrede i hans Mindreaarighed, saa skulde alt nok gaa og føje sig, som hun havde tænkt. To Maaneder efter at Ivan var født, døde Kejserinde Anna i Oktober 1740 kun 47 Aar gammel. Hendes Testamente lød paa, at hendes mangeaarige Ven og Minister Biron skulde for et Tidsrum af 16 Aar, indtil Barnekejseren Ivan naaede Myndighedsalderen, være Regent i Rusland. Det vakte almindelig Uvillie blandt Høje og Lave, da Indholdet af Testamentet blev bekjendt, thi Biron var en streng Herre, der var ilde lidt. Paa Slotspladsen marscherede Regimenterne op, og de tilstedeværende af Rigets Store og Fornemme strømmede, saa snart ske kunde, op paa Slottet for at aflægge Troskabseden til Kejser Ivan, der imidlertid sov fredeligt i sin Vugge, uberørt af det hele. Dette uskyldige Barn, der ved sin Fødsel blev svøbt i Purpur og kort efter hyldet til Kejser, blev Aaret efter indesluttet i et haardt og skændigt Fængsel, hvoraf han aldrig slap ud. Det var en stor Overgang for Anton Ulrik og Anna Leopoldovna fra Kejserinde Annas, for dem forholdsvis milde Regimente nu at komme til at staa under den hensynsløse Rigsforstander Biron, som ikke nærede noget særligt Venskab for nogen af dem. De to andre Rigsraader, Ostermann og Miinnich, vilde eller kunde vel ikke afværge Birons daglige Overgreb. Anton Ulrik især maatte døje meget, hvorimod Anna Leopoldovna som Dame skaanedes mere af den overmodige Regent, dog var Tilværelsen alligevel en daglig Ydmygelse. Det kom naturligvis til Brydninger imellem Biron og Anna; i Følelse af, at hun var den lille Kejser Ivans Moder, vilde hun hævde sin Plads som saadan, og optraadte ved given Lejlighed med en Fasthed og Sikkerhed, der forbavsede den strenge Herre, som dels ikke tidligere havde kendt hende fra den Side. og dels ogsaa var betænkelig ved alt for hensynsløst at sætte haardt imod haardt overfor hende. Da Biron talte med sin snu Ven og Raadgiver Ostermann om det uhel-

24 12 dige i, at Barnekejserens Moder troede at kunne blande sig i Regeringsanliggenderne, bleve de to samvittighedsløse Mænd enige om at lægge en Snare for hende, som skulde give hende andet at tænke paa end at befatte sig med Statssager. De vilde nemlig opfriske hendes gamle Kærlighed til den sachsiske Grev Lynar, der for 3 Aar siden pludseligt var bleven sendt bort fra St. Petersborg. Under Paaskud af, at det var til Ruslands Gavn, at denne dygtige Diplomat indkaldtes, tik de Anna Leopoldovna dog noget tøvende til at gaa ind derpaa, lidet anende, hvad det var for et snedigt Anslag. Der blev skrevet efter Grev Lynar, og han kom; men forinden var imidlertid Biron bleven styrtet af Grev Miinnich. Denne, der var Søn af en dansk Officer, blev allerede under Peter den Store ansat i den russiske Armé og havde udmærket sig i flere Slag. Da Miinnich kendte sit eget Værd, havde han ventet, at Biron skulde have forfremmet ham ved Tronskiftet, men da det ikke skete, tilbød han den misfornøjede Anna Leopoldovna sin Hjælp. Den 8de November 1740 tog Miinnich Biron til Fange, og den styrtede Regent blev uden videre Formaliteter sendt til Siberien. Anna Leopoldovna erklæredes for Regentinde, og Miinnich blev Premierminister; men Ejiigheden imellem dem varede dog ikke ret længe. Miinnichs stolte Karakter kunde blandt andet ikke finde sig i, at Middelmaadigheden Prins Anton Ulrik vilde være Overgeneral over den russiske Armé. Miinnich, som havde overvundet Tyrkerne, og mente, at den fredelige Anton Ulrik i Spidsen for en Armé var en Uting, gav dog efter, men skrev i Bestallingen: «Feltmarskalk Miinnich kunde for sine Fortjenester vel have gjort Fordring paa denne Værdighed, men vil dog overlade den til Kejserens Fader.«. Miinnich behandlede imidlertid Anton Ulrik paa en hensynslos Maade, idet han aldrig meddelte denne de Anordninger, han gjorde i Krigsvæ.senet. Satte end Anna Leopoldovna ikke sin Gemal videre højt, saarede dette dog ogsaa hende, og den snu Ostermann, som gerne vilde styre Statsanliggenderne alene, benyttede Miinnichs Til-

25 13 bjøjelighed for Preusserkongen til at gjare ham forhadt hos Leopoldovna, der tilligemed Lynar holdt paa Forbundet med østerrig. Det lykkedes kim altfor godt til alles Skade; Miinnich, som til Løn for at have løftet Anna Leopoldovna op paa Regentindestadet ikke høstede andet end Utak, blev ked af det hele og forlangte paa Skrømt sin Afsked, da han vidste, han ikke kunde undværes. Anna, som i Mellemtiden havde faaet sin Grev Lynar til Hoffet igen, mente særdeles godt at kunne undvære Miinnich og bevilgede derfor hans Afsked. Da Grev Lynar, der var en betydelig Personlighed, i Kundskaber og Erfaring stod langt over Anna, varede det ikke længe, forinden hun var helt afhængig af hans Villie og Anskuelser. Nu, da Anna var Regentinde, mente hun ikke længere at behøve at paalægge sig nogensomhelst Tvang. Anton Ulrik, som var hendes Gemal, men nu ogsaa hendes Undersaat, turde aldeles ikke have noget at indvende til den Stilling, Lynar indtog, dertil var han for føjelig, fortrykt og bange af sig. I St. Petersborg var man snart paa det rene med, hvilken Betydning og Indflydelse den skønne Gesandt havde opnaaet hos den unge Regentinde. Grev Lynar var en Tysker, hvilken Omstændighed gjorde, at Russerne vare bange for, at han ligesom Biron tidligere skulde tilrive sig utilbørlig Magt. Det var i Virkeligheden ogsaa Lynars Mening, at Anna Leopoldovna ikke skulde lade sig nøje med den Magt, hun alt havde, men endog lade sig udraabe til Kejserinde. Forinden vilde Lynar gere en Rejse til Dresden eller Wien, og saa først senere paa Aaret skulde denne Ophøjelse sættes i Scene. Anna Leopoldovna havde ikke alene tidligere foræret Lynar nogle Diamanter, men medgav ham ogsaa, da han rejste, en Del. som trængte til bedre Indfatning, som han skulde besørge i Dresden eller Wien, da Juvelererne der vare dygtigere Mestre til den Gjerning end i St. Petersborg. Medens Anna Leopoldovna ikke tænkte paa alvorligere Ting og ikke sørgede for sin egen og sines Sikkerhed, trak der et Uvejr op, som knuste dem alle. Prinsesse Elisabeth,

26 14 Peter den Stores yngre Datter, levede tilsyneladende meget stille i St. Petersborg, men blev dog alligevel uafladelig nøje iagttaget af Feltmarskalk Miinnich, men da denne nu blev afskediget, var Regentinde Annas og Anton Ulriks Dage snart talte. Prinsesse Elisabeths Skønhed og Livlighed skaffede hende Venner, hendes Herkomst vandt hende Folkets Tilbøjelighed, og selv var hun levende overbevist om, at hun som Tsar Peter den Stores Datter havde mere Eet til Tronen end den tyske Eegentinde Anna Leopoldovna og dennes Søn Ivan. Efter Mlinnichs Bortfjernelse var det blevet lettere for Elisabeth at vove et dristigt Skridt; og den Pengeunderstøttelse, hun fik af den franske Gesandt de La Chetardie med rund Haand, gav hende de fornødne Hjælpemidler dertil. Anna Leopoldovnas sorgløse Sikkerhed tillod nu, hvad der hidtil havde været umuligt formedelst Mlinnichs omhyggelige Paapassenhed overfor alle Sammensværgelser. Natten imellem den 24 og 25 November 1741 gik det løs, efter at Elisabeth først havde gjort Bøn og Knæfald samt givet Løfter til et Mariabillede, dersom alt gik vel. Elisabeth iførte sig Kl. 2 om Natten Kyrads og militæ.r Uniform, samt fæstede Andreas Ordenen paa sit Bryst, besteg derpaa en Slæde og kørte til Preobrasjenski Regimentets Kaserne, hvor Soldaterne forud vare vundne ved det franske Guld. Da Elisabeth kom til Kasernen, fremstillede hun sig for Soldaterne som Peter den Stores Datter og retmæssige Tronarving, blev erkjendt at være det af dem, hvorpaa de svore hende Troskabsed. Derpaa blev hun ledsaget til det kejserlige Palads af 2 å 300 Mand. Undervejs blev 3 Patrouiller å 25 Mand sendte ud for at arrestere Ostermann, Munnich og Golofkin. I Slottets Vagtstue sov alle Soldaterne, da Elisabeth med de øvrige Soldater kom til Vinterpaladset. En Trommeslager, som var den første, der vaagnede, vilde straks gribe sin Tromme og slaa Alarm, da det var ham klart, at det var galt fat; men Lægen L'Estocq sonderskar Trommeskindet med sin Dolk saavel paa denne som paa de øvrige Trommer, der

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!!

Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej?! Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24!! Hvilken vej vælger jeg at gå? Guds vej? Eller min vej? Seks bibeltimer over Matt. 7:13-14 og Luk. 13:23-24 Der er en vid port fulgt af en bred vej, og så er der en snæver port fulgt af en trang vej Introduktion

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere