Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 1.\^'i m< ^ v.^% j ^^:^^

2

3

4

5 Itl

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7 K / DET RUSSISKE FYRSTEHOF 1 HOESENS FEA 1780 TIL 1807 sa:mt NÆRMESTE FAMILIES TIDLIGERE LIV OG FANGENSKAB I RUSLAND DETS MEDLEMMERS 0(1 SAMLET ()(i rdorvet Al' H. E. FRITS m g^ra KJØBENHAVN ANDR. FRED. HØST c^ 80N8 FORLAc; BIANCO LUNOS KGL. llol-liog TinKKHRI (F. DRF.YKR) 1895

8 Ok Fl5 ijbrary JUH

9 Forord. Umendskent der tidligere i «Historisk Arkiv og muligvis andre Steder har været Bidrag af d'hrr. Cxranzow og Smith, som have behandlet det foreliggende Emne, saa formener jeg, at det desuagtet kunde have sin Interesse at faa samlet endnu flere af de spredte Efterretninger, der ere bevarede om dette lille Fja-stehof, som i noget over 25 Aar holdt Dug og Disk paa Palæet i Horsens. Jeg fik L^^st til at give mig i Kast dermed. da ^eg tilfældig gjorde Bekendtskab med: <idie Familie Braunschweig in Russiand im 18ten Jahrhundert') af Dr. A. Brlickner, Professor i Historie ved Universitetet i Doi-pat. Dette historiske Hæftes Indhold danner et godt Supplement til de Efterretninger, vi alt herhjemme have om ovennævnte lille Fyrstehofs Medlemmer i Horsens, saaledes at man paa en Maade derigennem kan felge Familiens Medlemmer fra Vugge til Grav. For yderligere at belyse Emnet har jeg nu samlet, hvad der var tilgængeligt, idetmindste for mig, i de offentlige Arkiver, samt alt. hvad jeg ved privat Imodekommenhed har været i Stand til at komme i Besiddelse af. Hr. Arkivar, Dr. Bricka i Rigsarkivet skylder jeg min erkendtligste Tak for den store Velvilje og Imodekommenhed, hvormed han stottede mig i min Søgen der. I Eigsarkivets Læsesal var jeg saa heldig, sidste Sommer, at træffe ovennævnte Professoi-, Dr. Briickner. som nu er flyttet til Jena. Hr. Professoren, der var kommet her til Ivjobenhavn i Anledning af et andet historisk Arbejde. lian havde i V^ærk. var Elskværdigheden selv imod mig, da han horte, jeg sogte Oplysninger paa et Felt, der

10 tidligere havde været (Tenstand for hans Undersog-elser. og' han interesserede sig* saa meget mere for "Brunsvigerne i Horsens ", som han selv havde skrevet om de samme "Brunsvigere i E.usland»). Professor. Dr. Briickner var ikke alene saa elskværdig at tillade mig at benytte, hvad han havde skrevet derom, men endog saa imødekommende senere, da han kom hjem til Jena, at lade mig tilsende fra Kusland ikke uden personlig Ulejlighed og Udgift for ham et Hæfte af et russisk Tidskrift. hvori der foruden andre Oplysninger fandtes den Tegning af Fængslet i Cholmogory. som Prinsesse Catharina har tegnet, medens hun endnu var i Rusland; den tindes heri Bogen. Hr. Arkivsekretær, Cand. jur. (Irove i Rigsarkivet skylder jeg min bedste Tak, fordi han ikke alene oversatte og tydede for mig det Afsnit i ovennævnte russiske Tidsskrift, ^eg havde Brug for. men ogsaa paa anden ]\laade til enhver Tid kom mig tjenstvillig imode. Hermed anbefaler jeg denne lille Bog til Læsernes Velvillie i det Haab. at de ligeoverfor mulige Mangler i Henseende til Retskrivning og Ordstilling vil tage skønsomt Hensyn til min Alder og min ringe Øvelse i den Art af Virksomhed. Iv j ul)cii ha vn, den T4de Februar R. E. Friis.

11

12 p s p W

13 IVejserinde Anna Ivanovna af Kusland, som regerede fra 1730 til 1740, var en Grandtante til de russiske Prinser og Prinsesser, som boede i Horsens i Slutningen af forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af dette. Kejserinde Anna var en Datter af Tsar Peter den Stores ældre Broder og Medregent Ivan og kaldtes derfor Anna Ivanovna. Da Tsar Peter den Store havde Livsarvinger, var der ingen rimelig Udsigt for Broderdatteren Anna Ivanovna til at komme paa den russiske Trone, der toges derfor intet særligt Hensyn til hende i hendes Opvækst. Anna tilbragte sin Ungdom i trykkende og ydmygende Forhold, var ofte i Nød for et passende Udkomme og maatte ved ydmyge Skrivelser til den noget nøjeseende store Onkel Tsar Peter se at erholde det fornødne til sit Underhold. 17 Aar gammel blev hun uden at blive spurgt videre til Eaads, paa Onkelens Bud, gift med Hertug Frederik Vilhelm af Kurland. Dette Ægteskab varede kun kort: thi ikke et halvt Aar efter døde hendes Gemal, saa det var i en meget ung Alder, at Anna Ivanovna sad som Enkehertuginde i Mietau, Kurlands Hovedstad. Den unge Enke var imidlertid nu et godt Parti, idet Hertugdømmet nok engang vilde tilfalde hende, da hendes Svoger, som arvede det efter sin Broder, ikke havde nogen Livsarving. Det var imidlertid ikke Anna Ivanovnas Mening paany at indgaa Ægteskab, medmindre hendes Hjerte var med i Valget, idet hun jo nu kunde leve nogenlunde uafhængigt i Mietau, om end i mindre Forhold end ved Hoffet i 1

14 St. Petersborg. Kong August den Stærke af Sachsen tænkte, at Annas Haand muligen var noget for hans uægte San Moritz af Sachsen, den berømte franske Marskalk. Moderen til denne var den skønne Grevinde Aurora von Konigsmark. Nogle Aar efter at Anna Ivanovna var bleven Enke, foretog Marskalk Moritz af Sachsen en Rejse fra Frankrig til Mietau for muligen at erhverve Anna Ivanovnas Haand og Hertugdømmet Kurland samtidigt, da Annas Svoger, der bar Hertugkronen, nu var død. Da Anna Ivanovna fik Nys om, at den paa Kærlighedens Omraade vidt berømte, men hende personlig ubekendte. Marskalk Moritz af Sachsen tragtede efter hendes Haand, viste hun sig ogsaa beredt til at dele Tronen i Kurland med ham, og Flertallet i Kurlands Stænder billigede hendes Valg. Med saadanne gode Udsigter viste Moritz sig i Mietau, hvor Anna residerede, og han gjorde et yderst fordelagtigt Indtryk paa hende. Dersom Marskalk Moritz af Sachsen hurtigt havde søgt at faa Formælingen i Stand og havde smedet, medens Jernet var varmt, vilde han næppe have stødt paa nogen Hindring; men den ustadige, let fængelige Marskalk havde allerede sat sig et nyt Maal, som var Skyld i, at Kurlands Hertugdømme gik tabt for ham. Sagen var den, at Prinsesse Elisabeth af Rusland, Peter den Stores Datter, havde uden at kende Marskalk Moritz af Sachsen fattet en levende Tilbøjelighed for ham; dette kom ham for -Øre, og da han fik hende at se, vare Følelserne gensidige. Den letbevægelige Moritz pønsede nu paa at faa Hertugdømmet med den skønne ITaarige Prinsesse Elisabeth Petrovna ved sin Side fremfor at indlade sig med den 33aarige Anna Ivanovna, hvis Skønhed allerede var paa Retour; desuden var hun 3 Aar ældre end han. Denne Moritz's Vaklen og Omsl^iftelse i Følelsen overfor Anna Ivanovna irriterede hende naturligvis i høj Grad, saa hendes Tilbøjelighed overfor den tapre Marskalk slog over i den største Uvillie. Anna Ivanovna paakaldte den mægtige Minister Mentschikoffs Hjælp, som paa den regerende

15 Kejserinde Catharina den 1stes Befaling, støttet af militær Magt, erklærede Moritz's Valg til Hertug af Kurland for ugyldigt, og denne maatte forlade Landet. Uagtet al anvendt Umage lykkedes det ikke senere for Moritz at faa enten Anna Ivanovna eller Elisabeth Petrovna tilægte, og da de senere begge bleve Kejserinder i Eusland, kunde han i Frankrig hvor han forresten kom saa højt tilvejrs, som det var muligt for en Udlænding beklage sig over de gode Udsigter, han havde forskertset i Eusland. Det nagede ham senere, at Lejligheden til at komme i en Herskerstilling, hvortil han troede sig særlig egnet, ikke faldt i hans Lod. For Alvor tænkte han paa Muligheden af at blive Konge af Jerusalem eller oprette et Kongerige paa øen Madagaskar for dog at faa en Kongekrone paa sit Hoved. Imidlertid realiseredes ingen af disse højtflyvende Planer for ham, han døde 1750, da hans tidligere Flamme, Elisabeth Petrovna, alt i flere Aar havde siddet paa Kuslands Kejsertrone. I Aaret 1730, da den mandlige Linie af det romanovske Hus uddøde med Tsar Peter den 2den af Kusland, blev ovennævnte Enkehertuginde Anna Ivanovna valgt til Kejserinde af Rusland af Rigets Store, paavirkede af den snu Diplomat Ostermann. Skønt Anna Ivanovna, efter almindelige Regler i alt Fald, var mindre berettiget til Tronen end sin ældre Søster, og vel ogsaa end Peter den Stores Døtre, blev hun dog valgt, fordi hun kunde antages villig til at modtage den med betydelige Indskrænkninger. Navnlig paalagdes det hende, at hun ikke maatte tage sin Minister Biron med sig fra Kurland, da han allerede havde sat sig saa fast i Annas Gunst, at det ikke vilde baade Regimentet i Rusland. Biron var nemlig despotisk, herskesyg og havesyg ved Siden af, at han ved sin Klogskab og sit indsmigrende Væsen alt var bleven Anna aldeles uundværlig, strax efter at han var bleven ansat ved hendes lille Hof i Kurland. Uagtet den underskrevne Haandfæstning brød dog Kejserinde Anna Ivanovna denne og erklærede sig for 1*

16 uindskrænket Herskerinde over alle Kusser. Hun kaldte Biron til sig, og de nøde Samlivets og Magtens Sødme i fuldt Maal. Saavel Kejserinden som denne hendes uundværlige Minister og Ven Biron vare meget glade ved at være komne bort fra de smaa Forhold i Hertugdømmet Kurland, hvor deres Levesæt oversteg Indtægterne, medens de her i Rusland kunde nyde Luksus, Magt og Vellevnet uden Tvang. I Modsætning til forhen udfoldedes der en Pragt og -Ødselhed, saa selv de store Hoffers Gesandter imponeredes. Den spanske Gesandt, Hertugen af Liria, skrev hjem: «De kan ikke gøre Dem nogen Forestilling om Luksusen ved dette Hof. Jeg har været ved mange Hoffer, men kan forsikre, at det herværende Hof i sin Luksus og Pragt overgaar de rigeste, det franske Hof end ikke undtaget.- Det var Biron især, der yndede denne Pragt for at kaste Glans over Kejserinde Annas Regering; samtidigt berigede han sig paa alle Maader og ved alle Midler, og alt virkede hen til, at Skatterne bleve trykkende. Kejserinde Anna, som ingen Interesse havde for Statsforretninger, overlod baade sig og Riget til Biron. I sig selv var hun en haard og frastødende Karakter, og bitre Minder fra hendes Fortid bidroge ingenlunde til at formilde hendes Maade at være paa. Skønt Kejserinde Anna var født i Rusland, havde hun levet saalænge i Kurland blandt Tyskere og levet sig saameget ind i tyske Sæder, at hun nu foretrak Tyskere for Russere, og hvad hun ikke gjorde, det gjorde hendes Ven Biron, der ikke generede sig for at vise Russerne sin dybeste Foragt. Biron var en haard Hals, der baade brugte Tortur, Skafot eller og Forvisning til Sibirien. Hvad den tapre Marskalk Moritz af Sachsen ikke havde opnaaet i sin Tid, nemlig at blive Hertug af Kurland, det lykkedes derimod for Biron ved Kejserinde Annas Hjælp. Alle bøjede sig for den durchlauchtige Hertug, og hovmodig, som han var, pønsede han endog paa at komme i varig Forbindelse med det russiske Herskerhus. Biron havde nemlig en Søn, Peter af Kurland, som han nu

17 kaldtes, hvilken Faderen haabede muligen at kunne faa gift med den Prinsesse, som det stod i Kejserinde Annas Magt at udnævne til sin Tronfølgerske, vel nærmest hendes Niece, Anna Leopoldovna. Faldt Valget derimod paa Tsar Peters Datter Elisabeth, haabede Biron paa Muligheden af selv at kunne tilbyde Elisabeth sin Haand. Kejserinde Anna syntes saa godt om sin ovennævnte Søsterdatter Prinsesse Anna Leopoldovna, da denne voksede til, at hun bestemte, at der skulde søges bragt et Giftermaal i Stand med en antagelig Prins; saa vilde Kejserinden udnævne en eventuel Søn af dette Ægteskab til sin Efterfølger paa Ruslands Trone. Kejserinde Annalvanovna vilde paa egen Haand ordne dette Giftermaalsanliggende for sin Niece, og i den Hensigt fik hendes betroede Hofchef Lowenwolde Ordre til at gøre en Rejse til de forskellige Hofter i Tyskland for underhaanden at faa Kendskab til Prinser, hvilke han saa ved sin Hjemkomst kunde foreslaa som passende Ægteskabskandidater til at vælge imellem. Lowenwolde kom tilbage, og i sin Rapport til Kejserinden roste han især Markgreve Carl af Brandenburg og Prins Anton Ulrik af Brunsvig Wolfenbiittel (Broder til den senere Dronning Juliane Marie af Danmark). Stolende paa sin Hofchefs Anbefaling foretrak Kejserinde Anna Prins Anton Ulrik fremfor Markgreve Carl, hvem x^nna dog hellere havde set valgt; men Hensynet til Hoff'et i Wien, som var beslægtet med Brunsvigerne, gjorde Udslaget. Kejserinde Anna lod straks Prins Anton Ulrik komme til St. Petersborg og gjorde ham til Oberst for et Regiment Kyradserer med en Gage af nogle Tusinde Rubler. Prins Anton Ulrik var ikke saa heldig at falde hverken i Kejserindens eller Prinsesse Anna Leopoldovnas Smag, og Grev Lowenwolde maatte høre ilde af begge Damerne, fordi han var kommen saa daarligt fra sit Hverv. Imidlertid var Prins Anton Ulrik nu engang kommen, og Kejserinden vilde ikke for at undgaa at fornærme Hoftet i Wien sende ham bort igen. Anton Ulrik beskrives som lille af Vækst, med daarlig Holdning, villieløs, ubestemt.

18 6 og desuden med den slemme Fejl, at han stammede lidt. Imidlertid gjorde han, hvad han kunde, for at komme i Kejserindens Gunst, hvilket ogsaa havde til Falge, at noget af det første mindre gode Indtryk tabte sig; men hendes sande Mening giver sig sikkert Udtryk i en Samtale, hun en Dag havde med sin prøvede Ven og Minister Grev Ostermann, idet hun udtalte sig saaledes :»Oprigtig talt, den Mand, jeg har udset til Prinsessen, er ikke meget værd; han er næsten bleven mig paanodt af Hoffet i Wien, som gjerne vilde have deres Protegé godt anbragt. Var det ikke, fordi jeg ansaa det for uklogt at bryde med Wienerhoff'et, skulde jeg for længe siden have sendt ham over Grænsen for at slippe for at se ham for mine -Øjne mere. Prins Anton Ulrik behager mig ligesaalidt, som han behager min lille Anna, men hvad er derved at gjøre? Fyrstelige Personer kunne ikke altid følge deres Tilbøjeligheder, naar de indgaa Ægteskab. Saaledes gik det mig, da min Onkel Tsar Peter lod mig ægte Hertugen af Kurland uden at spørge mig, hvorvidt den Mand, han havde udset til mig, ogsaa var efter min Smag.«) Da imidlertid baade Prins Anton Ulrik og Prinsesse Anna Leopoldovna vare unge, saa hastede Kejserinden ikke med Brylluppet, men lod det ene Aar gaa efter det andet uden at tage nogen Bestemmelse desangaaende. For at hæve Anton Ulrik noget i Hoffets Omdømme sendte Kejserinden ham til den russiske P'eltmarskalk Miinnichs Hovedkvarter, for at han der kunde faa Lejlighed til at udmærke sig noget. Feltmarskalk Miinnich, som var Hofmand tillige, vidste meget godt, at det vilde være Kejserinden saare behageligt at se Prins Anton Ulrik rost i de tjenstlige Indberetninger, fordi Kejserinden da kunde faa Lejlighed til at hæve den ubetydelige Prins i Hoffets og vel ogsaa i Anna Leopoldovnas Omdømme. Kort Tid efter læste man derfor i»petersborg Tidende«fra Krigsskuepladsen.»Prins Anton Ulrik af Brunsvig Liineburg tilhører ikke alene en af Udlandets ældste og ædleste Fyrstehuse, men har ogsaa forstaaet at vinde hele

19 det russiske Folks Kærlighed ved sine fremragende Egenskaber. 1 de forskellige Felttog, hvori han har deltaget, har han vovet Liv og Blod for sit Adoptivfædreland og har bedækket sig med uvisnelig Hæder.-) Paa fornuftigt tænkende Mennesker gjorde denne hæderlige Omtale ikke meget Indtryk, allermindst paa Prinsesse Anna, der godt gennemskuede Hensigten og fremdeles havde lige stor Utilbøjelighed for Anton Ulrik. Paa Hofballerne og i Kejserindens Aftenselskaber havde Anna Leopoldovna derimod truffet en højtbegavet og elegant Kavaler, den sachsiske Gesandt Grev Moritz Lynar, som var en fuldendt Verdensmand og beskreves som meget smuk. Han gjorde stærkt Indtryk paa alle Damers Hjerter, hvor han kom frem, og Prinsesse x\nna gik ej heller Ram forbi, idet hun snart nærede en lidenskabelig Tilbøjelighed for den smukke og belevne sachsiske Gesandt. Da Anna Leopoldovnas Opdragerinde havde Medfølelse med hende, saa lukkede hun øjnene i for eller maaske snarere endog besørgede en Brevveksling imellem Prinsesse Anna og Grev Lynar. Hvorvidt denne sværmede lige saa meget for Anna, som hun dengang sværmede for ham, maa staa hen. Den unge modige Mands Forfængelighed kan have følt sig smigret ved at være Genstand for Prinsesse Annas Følelser og tiltrukken af det pikante og farefulde ved denne romantiske Kærlighed. Højst farefuldt var det i hvert Fald for Grev Lynar; thi hvor let kunde han ikke miste Livet eller sporløst forsvinde i det store Rige paa Kejserindens Bud, naar Korrespondancen kom til hendes Kundskab. Ved et rent Tilfælde kom hun ogsaa under Vejr med Forstaaelsen imellem Lynar og Prinsesse Anna, fandt sig dog imod Formodning tilsyneladende roligt deri, men lod straks Chefen for det hemmelige Politi kalde. Næste Morgen mødte denne paa den ovennævnte Medviderskes Bolig paa Slottet og meddelte hende, at Kejserinden havde givet Befaling til, at hun øjeblikkelig skulde forlade Slottet og begive sig over Landets Grænser under Bevogtning af tre Mand og

20 en Gefreiter. Det hjalp ikke, at hun jamrede og protesterede. Paa samme Tid, som dette foregik, afgik der en særlig Kurer med et Brev til det sachsiske Hof; Brevets Indhold handlede om Grev Lynar, og kort Tid efter blev denne kaldt tilbage fra St. Petersborg. Kejserinde Anna indskrænkede sig til overfor sin unge S^østerdatter at holde en streng Straffetale og foreholde hende, hvilken utilgivelig Letsindighed, hun havde gjort sig skyldig i. Saaledes endte denne puniske Krig. Kejserinden lod ikke senere Anna høre ilde for den Korrespondances Skyld, og Forholdet imellem dem blev som før. Der var vel forløbet lidt over et Par Aar, siden Grev Lynar var bleven fjernet fra Hoffet i St. Petersborg, da Kejserinde Anna paany begyndte at optage Tanken om Anna Leopoldovnas Giftermaal med Prins Anton Ulrik. Da det nu var 6 Aar siden, at Prins Anton Ulrik var kommen til St. Petersborg, vilde Kejserinden have, at der skulde finde officiel Forlovelse Sted imellem Anton Ulrik og Anna Leopoldovna, idet Wienerhoffet, som var i nær Slægt med førstnævnte, skulde pro formå igennem den østerrigske Gesandt udbede sig Prinsesse Annas Haand. Prinsesse Anna var fortvivlet over, at hun skulde tvinges, til at tage Prins Anton Ulrik tilægte; hun havde i sin Tid haft god Lejlighed til at anstille Sammenligning imellem ham og Grev Lynar, og hun lagde ej heller over for Prinsen Skjul paa, hvor lidet hun interesserede sig for ham som Bejler. Kejserinden, som var af et koldt og bestemt Naturel, spurgte slet ikke, om slige Smaating som Følelser og Tilbøjelighed vare til Stede; hun havde alene sin egen Villie og Ruslands Vel for -Øje. Kejserinde Anna var desuden selv i sin Ungdom paa den strenge Onkel, Tsar Peters Bud, bleven gift imod sin Villie og havde vel overstaaet det, hvorfor kunde Søsterdatteren ikke ogsaa gjøre det samme. Forlovelsesceremonien fandt altsaa Sted under Anna Leopoldovnas hede Suk og Taarer, saaledes at selv den kolde og stive Kejserinde blev bevæget derved,

21 9 ihvor stolt og liaarcl hun end ellers var. Da Ceremonien var forbi, begyndte Lykønskningerne. Den første, der I) << lykønskede Anna, var Peter den Stores Datter Elisabeth. Paa denne Annas Smertens Dag var Prinsesse Elisabeth deltagende og medlidende nok, idet hun beklagede den ulykkelige Anna, som man vilde paatvinge en Mand imod hendes egen Bestemmelse og Valg. Den samme Elisabeth, som her var medlidende, udøvede senere hen den hjerteløseste Behandling imod Anna, da hun havde stødt hende fra Tronen, som vi ville faa at se. Elisabeth var selv ugift, frank og fri, og ønskede ikke nu at smedes i Ægteskabets Lænker imod sin Villie. Hendes afdøde Fader Peter den Store foreslog tidligt denne sin Datter til den unge Kong Ludvig den 15de af Frankrig, som dog foretrak at ægte den polske Kongedatter Maria Leszinski. Ligeledes foreslog Tsar Peter Kong Frederik den 4de af Danmark, a;t dennes Søn Prins Christian (den 6te) skulde giftes med Elisabeth, men det kom dog ej heller i Stand. Vel blev Prinsesse Elisabeth senere forlovet med Hertug Carl August af Holsten-Gottorp, som imidlertid døde før Brylluppet, saa hun var fremdeles fri. Foruden de nævnte var der et Par andre Ægteskaber, der bleve hende tilbudte men uden Resultat, da hun ønskede at beholde sin Frihed, dog ikke for at ]eve som den kyske Vestalinde, men for uden Tvang og Hensyn at kunne leve for sine vekslende Forbindelser. Den 3die Juli 1739 forkyndte Kanonerne fra Peter Paulsfæstningen, at den af Kejserinden bestemte Bryllupsdag for Prins Anton Ulrik og. Prinsesse x\nna Leopoldovna var oprunden. I et stort Optog kørte Kejserinden Bruden til Kasankathedralkirken, hvorhen Brudgommen i god Tid forud uden særlig festligt Optog havde begivet sig. Vielsen blev forrettet af en Erkebiskop. Da Ceremonien var forbi, tordnede Kanonerne paany. Brudeparret kørte fra Kirken i Kejserindens Vogn. Bruden saa sorgfuld og forgrædt ud, og Brudgommen sad forlegen og ubetydelig ved hendes Side. Efter Ankomsten til Vinterpaladset fandt Lyk-

22 10 ønskning Sted. Kejserinden spiste til Middag alene med de Nygifte og Prinsesse Elisabeth, og der var Bal paa Slottet om Aftenen. Forinden Kejserinden tog hjem til sin Eesidens i Sommerpaladset, fi^rte hun selv de Nygifte til deres Gemakker og holdt der en lille Formaningstale til dem, idet hun anbefalede dem at leve i Fred og Venskab og udtalte sit oprigtige ønske, at de maatte blive meget lykkelige. Da Kejserinden, den eneste, der kunde lægge Tvang paa Anna Leopoldovna, var kørt bort, begav denne sig ned i Paladsets Have for i den svale Sommernat at søge Ensomhed og græde ud. Dagen havde været saa hed, trættende og anstrængende, at det var en hel Lise for hende at være ene og ubemærket med sin Sorg. Den opgaaende Sols Straaler mindede hende om, at Natten var forbi, og at hun nu helst maatte begive sig under Tag igen for ikke at møde nogen af Hertug Birons Spejdere, som altid vare paa Færde for at udspionere hende, da han bar Nag til hende. Anton Ulrik var der for den mægtige Hertug mindre Anledning til at passe paa; thi han var Skikkeligheden selv og from som et Lam ; kunde han bare vinde sin Ægtefælles Bevaagenhed, var han tilfreds. Med denne var det til at begynde med kun smaat bevendt, dog bedrede det sig snart, idet det ikke faldt ham ind at beklage sig til nogen eller sladre til Kejserinden over Anna, hvilket gjorde, at denne fattede Agtelse for hans Karakter, hvad der snart banede Vej for bedre Forstaaelse, saa Tilstanden blev taaleligere for begge Parter. Godt et Aar efter Brylluppet fødte Prinsesse Anna den 12te August 1740 en Søn. Der var stor Glæde paa Færde; den lille Prins tik Titel af Storfyrste og fik i Daaben Navnet Ivan efter Kejserindens afdøde Fader. Den nyfødte lille Ivan var Kejserinden en altfor kostbar Skat, til at hun ikke skulde have ham i sin umiddelbare Nærhed; Barnet blev derfor straks installeret tæt ved hendes Gemakker, hvor hun flere Gange om Dagen kunde se til det. Var Ivan end et Barn, saa mente Kejserinden dog, at naar hun før sin Død indsatte ham som Arving

23 11 til den russiske Trone med Mænd som Biron, Ostermann og Miinnich, som styrede i hans Mindreaarighed, saa skulde alt nok gaa og føje sig, som hun havde tænkt. To Maaneder efter at Ivan var født, døde Kejserinde Anna i Oktober 1740 kun 47 Aar gammel. Hendes Testamente lød paa, at hendes mangeaarige Ven og Minister Biron skulde for et Tidsrum af 16 Aar, indtil Barnekejseren Ivan naaede Myndighedsalderen, være Regent i Rusland. Det vakte almindelig Uvillie blandt Høje og Lave, da Indholdet af Testamentet blev bekjendt, thi Biron var en streng Herre, der var ilde lidt. Paa Slotspladsen marscherede Regimenterne op, og de tilstedeværende af Rigets Store og Fornemme strømmede, saa snart ske kunde, op paa Slottet for at aflægge Troskabseden til Kejser Ivan, der imidlertid sov fredeligt i sin Vugge, uberørt af det hele. Dette uskyldige Barn, der ved sin Fødsel blev svøbt i Purpur og kort efter hyldet til Kejser, blev Aaret efter indesluttet i et haardt og skændigt Fængsel, hvoraf han aldrig slap ud. Det var en stor Overgang for Anton Ulrik og Anna Leopoldovna fra Kejserinde Annas, for dem forholdsvis milde Regimente nu at komme til at staa under den hensynsløse Rigsforstander Biron, som ikke nærede noget særligt Venskab for nogen af dem. De to andre Rigsraader, Ostermann og Miinnich, vilde eller kunde vel ikke afværge Birons daglige Overgreb. Anton Ulrik især maatte døje meget, hvorimod Anna Leopoldovna som Dame skaanedes mere af den overmodige Regent, dog var Tilværelsen alligevel en daglig Ydmygelse. Det kom naturligvis til Brydninger imellem Biron og Anna; i Følelse af, at hun var den lille Kejser Ivans Moder, vilde hun hævde sin Plads som saadan, og optraadte ved given Lejlighed med en Fasthed og Sikkerhed, der forbavsede den strenge Herre, som dels ikke tidligere havde kendt hende fra den Side. og dels ogsaa var betænkelig ved alt for hensynsløst at sætte haardt imod haardt overfor hende. Da Biron talte med sin snu Ven og Raadgiver Ostermann om det uhel-

24 12 dige i, at Barnekejserens Moder troede at kunne blande sig i Regeringsanliggenderne, bleve de to samvittighedsløse Mænd enige om at lægge en Snare for hende, som skulde give hende andet at tænke paa end at befatte sig med Statssager. De vilde nemlig opfriske hendes gamle Kærlighed til den sachsiske Grev Lynar, der for 3 Aar siden pludseligt var bleven sendt bort fra St. Petersborg. Under Paaskud af, at det var til Ruslands Gavn, at denne dygtige Diplomat indkaldtes, tik de Anna Leopoldovna dog noget tøvende til at gaa ind derpaa, lidet anende, hvad det var for et snedigt Anslag. Der blev skrevet efter Grev Lynar, og han kom; men forinden var imidlertid Biron bleven styrtet af Grev Miinnich. Denne, der var Søn af en dansk Officer, blev allerede under Peter den Store ansat i den russiske Armé og havde udmærket sig i flere Slag. Da Miinnich kendte sit eget Værd, havde han ventet, at Biron skulde have forfremmet ham ved Tronskiftet, men da det ikke skete, tilbød han den misfornøjede Anna Leopoldovna sin Hjælp. Den 8de November 1740 tog Miinnich Biron til Fange, og den styrtede Regent blev uden videre Formaliteter sendt til Siberien. Anna Leopoldovna erklæredes for Regentinde, og Miinnich blev Premierminister; men Ejiigheden imellem dem varede dog ikke ret længe. Miinnichs stolte Karakter kunde blandt andet ikke finde sig i, at Middelmaadigheden Prins Anton Ulrik vilde være Overgeneral over den russiske Armé. Miinnich, som havde overvundet Tyrkerne, og mente, at den fredelige Anton Ulrik i Spidsen for en Armé var en Uting, gav dog efter, men skrev i Bestallingen: «Feltmarskalk Miinnich kunde for sine Fortjenester vel have gjort Fordring paa denne Værdighed, men vil dog overlade den til Kejserens Fader.«. Miinnich behandlede imidlertid Anton Ulrik paa en hensynslos Maade, idet han aldrig meddelte denne de Anordninger, han gjorde i Krigsvæ.senet. Satte end Anna Leopoldovna ikke sin Gemal videre højt, saarede dette dog ogsaa hende, og den snu Ostermann, som gerne vilde styre Statsanliggenderne alene, benyttede Miinnichs Til-

25 13 bjøjelighed for Preusserkongen til at gjare ham forhadt hos Leopoldovna, der tilligemed Lynar holdt paa Forbundet med østerrig. Det lykkedes kim altfor godt til alles Skade; Miinnich, som til Løn for at have løftet Anna Leopoldovna op paa Regentindestadet ikke høstede andet end Utak, blev ked af det hele og forlangte paa Skrømt sin Afsked, da han vidste, han ikke kunde undværes. Anna, som i Mellemtiden havde faaet sin Grev Lynar til Hoffet igen, mente særdeles godt at kunne undvære Miinnich og bevilgede derfor hans Afsked. Da Grev Lynar, der var en betydelig Personlighed, i Kundskaber og Erfaring stod langt over Anna, varede det ikke længe, forinden hun var helt afhængig af hans Villie og Anskuelser. Nu, da Anna var Regentinde, mente hun ikke længere at behøve at paalægge sig nogensomhelst Tvang. Anton Ulrik, som var hendes Gemal, men nu ogsaa hendes Undersaat, turde aldeles ikke have noget at indvende til den Stilling, Lynar indtog, dertil var han for føjelig, fortrykt og bange af sig. I St. Petersborg var man snart paa det rene med, hvilken Betydning og Indflydelse den skønne Gesandt havde opnaaet hos den unge Regentinde. Grev Lynar var en Tysker, hvilken Omstændighed gjorde, at Russerne vare bange for, at han ligesom Biron tidligere skulde tilrive sig utilbørlig Magt. Det var i Virkeligheden ogsaa Lynars Mening, at Anna Leopoldovna ikke skulde lade sig nøje med den Magt, hun alt havde, men endog lade sig udraabe til Kejserinde. Forinden vilde Lynar gere en Rejse til Dresden eller Wien, og saa først senere paa Aaret skulde denne Ophøjelse sættes i Scene. Anna Leopoldovna havde ikke alene tidligere foræret Lynar nogle Diamanter, men medgav ham ogsaa, da han rejste, en Del. som trængte til bedre Indfatning, som han skulde besørge i Dresden eller Wien, da Juvelererne der vare dygtigere Mestre til den Gjerning end i St. Petersborg. Medens Anna Leopoldovna ikke tænkte paa alvorligere Ting og ikke sørgede for sin egen og sines Sikkerhed, trak der et Uvejr op, som knuste dem alle. Prinsesse Elisabeth,

26 14 Peter den Stores yngre Datter, levede tilsyneladende meget stille i St. Petersborg, men blev dog alligevel uafladelig nøje iagttaget af Feltmarskalk Miinnich, men da denne nu blev afskediget, var Regentinde Annas og Anton Ulriks Dage snart talte. Prinsesse Elisabeths Skønhed og Livlighed skaffede hende Venner, hendes Herkomst vandt hende Folkets Tilbøjelighed, og selv var hun levende overbevist om, at hun som Tsar Peter den Stores Datter havde mere Eet til Tronen end den tyske Eegentinde Anna Leopoldovna og dennes Søn Ivan. Efter Mlinnichs Bortfjernelse var det blevet lettere for Elisabeth at vove et dristigt Skridt; og den Pengeunderstøttelse, hun fik af den franske Gesandt de La Chetardie med rund Haand, gav hende de fornødne Hjælpemidler dertil. Anna Leopoldovnas sorgløse Sikkerhed tillod nu, hvad der hidtil havde været umuligt formedelst Mlinnichs omhyggelige Paapassenhed overfor alle Sammensværgelser. Natten imellem den 24 og 25 November 1741 gik det løs, efter at Elisabeth først havde gjort Bøn og Knæfald samt givet Løfter til et Mariabillede, dersom alt gik vel. Elisabeth iførte sig Kl. 2 om Natten Kyrads og militæ.r Uniform, samt fæstede Andreas Ordenen paa sit Bryst, besteg derpaa en Slæde og kørte til Preobrasjenski Regimentets Kaserne, hvor Soldaterne forud vare vundne ved det franske Guld. Da Elisabeth kom til Kasernen, fremstillede hun sig for Soldaterne som Peter den Stores Datter og retmæssige Tronarving, blev erkjendt at være det af dem, hvorpaa de svore hende Troskabsed. Derpaa blev hun ledsaget til det kejserlige Palads af 2 å 300 Mand. Undervejs blev 3 Patrouiller å 25 Mand sendte ud for at arrestere Ostermann, Munnich og Golofkin. I Slottets Vagtstue sov alle Soldaterne, da Elisabeth med de øvrige Soldater kom til Vinterpaladset. En Trommeslager, som var den første, der vaagnede, vilde straks gribe sin Tromme og slaa Alarm, da det var ham klart, at det var galt fat; men Lægen L'Estocq sonderskar Trommeskindet med sin Dolk saavel paa denne som paa de øvrige Trommer, der

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Vidunder. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Vidunder. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Vidunder Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en konge, som blev meget ung gift og var meget lykkelig. Men lykken varede kun kort, og han måtte tidligt friste en tung sorg; for da han

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere