Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 2. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 2. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 0"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 2. kvartal 2010 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2010 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's clock", der blev tegnet til Nationalbank-byggeriet. Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Jens Thomsen Redaktør: Peter Birch Sørensen Redaktionen er afsluttet den 4. juni Kvartalsoversigten kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl Kvartalsoversigt 3. kvartal 2010 planlægges offentliggjort 15. september Rosendahls - Schultz Grafisk A/S ISSN (Online) ISSN

3 Indhold Seneste økonomiske og monetære udvikling... 1 DANSK OG INTERNATIONAL ØKONOMI Kan kriser forudsiges? Morten Spange, Økonomisk Afdeling I løbet af 2008 blev verdensøkonomien ramt af en krise, som kom bag på næsten alle økonomer, både herhjemme og i udlandet. På den baggrund diskuteres, hvorfor man ikke kunne forudsige den pludselige vending i økonomien, som var fremkaldt af nogle underliggende ubalancer. Fremadrettet samler interessen sig om, hvordan man bliver bedre til at identificere økonomiske ubalancer med negative konsekvenser for vækst og beskæftigelse. I den forbindelse har eksempelvis Den Internationale Betalingsbank, BIS, og Den Internationale Valutafond, IMF, konstrueret indikatorer for økonomiske ubalancer. Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er der skabt sammenhæng mellem den reale og den finansielle del af det kvartalsvise sektoropdelte nationalregnskab. Dermed. er grundlaget skabt for, at man i én konsistent ramme kan analysere udviklingen i vigtige finansielle og reale makroøkonomiske størrelser. Det kan bidrage til en bedre forståelse af samspillet mellem den finansielle sektor og realøkonomien. Artiklen belyser danske husholdningers og virksomheders erhvervelse af finansielle og reale aktiver og den dermed forbundne markante udvikling i forbrug og investering under den seneste konjunkturcyklus og sammenligner med udviklingen i euroområdet. Rederiernes valutaindtjening Anders Ejstrup og Caroline Bindslev, Statistisk Afdeling Søtransport har spillet en stigende rolle for Danmarks eksport og import. Artiklen fokuserer på rederiernes indtægter og udgifter i valuta. Både indtægter og udgifter for søtransport figurerer i Danmarks betalingsbalance, men er spredt ud på flere poster. Artiklen giver et samlet overblik og belyser, hvilke poster der er afgørende for valutaindtjeningen.

4 Finanspolitiske udfordringer i industrilandene Jakob Ekholdt Christensen og Rasmus Tommerup, Økonomisk Afdeling Den globale økonomiske krise har ført til en historisk forværring i de offentlige finanser i industrilandene. I de værst ramte lande har udviklingen givet anledning til frygt for en egentlig gældskrise. Konsolideres finanspolitikken ikke i de kommende år, vil den offentlige gæld i forhold til bruttonationalproduktet overstige 100 pct. i en lang række industrilande og vil som følge af stigende renteudgifter gøre en senere konsolidering sværere. Ny forskning viser endvidere, at en stor gæld hæmmer den økonomiske vækst, bl.a. gennem højere realrenter. Størrelsen og længden af den nødvendige finanspolitiske konsolidering er af et omfang sjældent set i nyere tid. Konsolideringsbehovet er størst i Japan, Grækenland, USA, Irland og Storbritannien. Bruttonationalprodukt og velfærd Paul Lassenius Kramp, Økonomisk Afdeling Bruttonationalproduktet, BNP, bliver med mellemrum kritiseret for ikke at give et reelt billede af velfærden, og at bæredygtighed ikke inkluderes. I artiklen gennemgås styrkerne og svaghederne ved BNP som mål for den økonomiske velstand. Endvidere diskuteres sammenhængen mellem velstand og velfærd, og alternative indikatorer for velfærd og bæredygtighed beskrives. FINANSIELLE FORHOLD Giver lange obligationer et højere afkast end korte? Søren Schrøder og Christian Stampe Sørensen, Kapitalmarkedsafdelingen Lange obligationer har i gennemsnit givet et højere afkast end korte siden Der har derfor været et merafkast ved at tage renterisiko. Merafkastet har imidlertid varieret betydeligt over tid. Det er ikke givet, at lange obligationer altid vil give et højere afkast end korte. Artiklen beskriver sammenhængen mellem den aktuelle rentekurve og det forventede merafkast, og hvorfor merafkastet har varieret over tid. Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken Astrid Henneberg Poffet, Betalingsformidlingskontoret I kølvandet på den finansielle krise er der kommet øget fokus på reglerne for sikkerhedsstillelse, når centralbanker yder kredit. Den større opmærksomhed om centralbankers belåningsregler medfører et behov for at redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for Nationalbankens fastlæggelse af, hvilke aktiver de pengepolitiske modparter kan stille som sikkerhed for kredit, belåningsgrundlaget. Artiklen redegør for baggrunden for, at centralbanker stiller krav om sikkerhedsstillelse, samt de hensyn der lægges til grund ved fastlæggelse af belåningsgrundlaget, herunder i Nationalbanken. Dernæst gennemgås Nationalbankens belåningsregler og de midlertidige tiltag under den finansielle krise.

5 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen De seneste år er der sket en kraftig udvikling af nye produkter til boliglån. De indeholder bl.a. instrumenter, som kan være svære at gennemskue konsekvenserne af. Nogle, især nye, andelsboligforeninger har optaget ganske risikable inkonverterbare lån med stigende rentebetalinger. De økonomiske konsekvenser, fx af kurstab ved rentefald, og effekten af stigende rente- og afdragsbetalinger, er svære at gennemskue i sådanne lånekonstruktioner. DOKUMENTATION Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Ændringer i handelsmønstrene gør det nødvendigt med mellemrum at revidere vægtgrundlaget bag beregning af den effektive kronekurs og de reale effektive kronekurser, som offentliggøres af Nationalbanken. I artiklen præsenteres vægtsættene. De væsentligste ændringer er, at Kinas vægt er øget, mens vægten til Storbritannien er faldet markant. Nils Bernsteins tale på Realkreditforeningens årsmøde 24. marts Nils Bernsteins tale på Realkreditrådets årsmøde 22. april Pressemeddelelser Tabelafsnit 49. årgang, nr. 2

6

7 1 Seneste økonomiske og monetære udvikling SAMMENFATNING Det globale økonomiske opsving er taget til i styrke, specielt i de asiatiske vækstøkonomier. Fremgangen i OECD-landene er mere beskeden, og opsvinget er fortsat skrøbeligt og usikkert. De finansielle markeder har i foråret været præget af nervøsitet på grund af stigende statsgældsproblemer i en række sydeuropæiske lande. Stigende usikkerhed om Grækenlands offentlige finanser spredte sig i foråret i de finansielle markeder. Den 9. maj godkendte Den Internationale Valutafond, IMF, og eurolandene en græsk lånepakke, baseret på en omfattende konsolideringsplan for den græske økonomiske politik. Samme dag besluttede EU's finansministre på et ekstraordinært Ecofinmøde at oprette en finansiel stabiliseringsmekanisme. Det skete af frygt for, at gældskrisen i Grækenland ville smitte af på andre EU-lande, i første omgang Portugal og Spanien. Finanspolitisk konsolidering vil være påkrævet de kommende år overalt i OECD-området for at sikre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed. Konsolideringen har størst chance for at fremkalde positive tillidsreaktioner og deraf følgende fald i de lange markedsrenter, hvis den indgår som led i en troværdig mellemfristet genopretningsplan, der også indeholder relevante strukturreformer, som øger produktionspotentialet på længere sigt. I Danmark har væksten været positiv de seneste tre kvartaler. Det skal ses i lyset af et forudgående fald i produktionen på godt 7 pct. Det private forbrug er også i fremgang, og boligmarkedet synes at være stabiliseret oven på en kraftig korrektion. Tillidsindikatorerne for både erhverv og husholdninger understøtter billedet af, at væksten er vendt tilbage. Der er dog stor ledig kapacitet i økonomien, og vi skal formentligt helt frem til 2013, før produktionen er tilbage på samme niveau som ved krisens udbrud. Ledigheden har ligget stort set fladt gennem de seneste måneder. Det er usædvanligt, at ledigheden stabiliseres så tidligt i et konjunkturtilbageslag, men de seneste måneders ledighedsudvikling er ikke nødvendigvis en indikation af, at udviklingen på arbejdsmarkedet er vendt. Den relativt beskedne stigning i ledigheden skal bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdsstyrken er blevet reduceret med omtrent personer.

8 2 Krisen har forværret de offentlige finanser betydeligt, og budgetunderskuddet for 2010 forventes at blive op mod 100 mia. kr. svarende til over 5 pct. af bruttonationalproduktet, BNP. På den baggrund er der indgået et politisk forlig om at konsolidere de offentlige finanser med i alt 24 mia. kr. over perioden fra 2011 til og med Tendensen til fremgang i den private indenlandske efterspørgsel og eksporten betyder, at en gradvis konsolidering af de offentlige finanser fra 2011 ikke vil slå det spirende opsving ihjel. I en situation, hvor de internationale investorers opmærksomhed i stigende grad rettes mod de offentlige budgetproblemer, er det vigtigt for tilliden til dansk økonomi og til fastkurspolitikken, at Danmark signalerer vilje og evne til at gennemføre en konsolidering, der bringer det offentlige budgetunderskud ud af verden i løbet af få år. INTERNATIONAL ØKONOMI Verdensøkonomien har i foråret været præget af betydelig finansiel uro som følge af stigende statsgældsproblemer i en række europæiske lande. Ikke desto mindre har det globale økonomiske opsving indtil videre været stærkere end tidligere ventet. Det økonomiske opsving finder særligt sted i de asiatiske vækstøkonomier, jf. figur 1. På linje med tidligere konjunkturopgange efter finan- DET REALE BRUTTONATIONALPRODUKT Figur 1 4. kvt = = Euroområdet USA Japan Østasiatiske vækstøkonomier (højre akse) 90 Anm.: BNP i de østasiatiske vækstøkonomier er sammenvejede årlige BNP-data (2007-vægte) for Filippinerne, Indien, Indonesien, Kina, Malaysia, Thailand og Vietnam. På grund af den årlige frekvens i de offentliggjorte data er forløbet udglattet henover krisen. Stiplede linjer angiver skøn. Kilde: Reuters EcoWin, UNStat og IMF, World Economic Outlook, april 2010.

9 3 sielle kriser oplever OECD-landene en mere beskeden økonomisk fremgang. Opsvinget er fortsat skrøbeligt og usikkert, især i Europa og Japan. Flere af Danmarks største handelspartnere, såsom Tyskland og Storbritannien, befinder sig endnu i et meget svagt opsving. De internationale organisationer har i de seneste prognoser opjusteret deres skøn for BNP-væksten over en bred kam. IMF forventer, at det globale BNP stiger med mere end 4 pct. i 2010 og 2011, jf. tabel 1. De asiatiske vækstøkonomier er i front med vækstrater på knap 9 pct. i 2010 og 2011, mens BNP i OECD-landene under ét ventes at stige godt 2 pct. Generelt ventes en højere vækst i USA end i Europa og Japan. Der er betydelige nedadrettede risici for det økonomiske opsving i OECD-landene, hvor den offentlige gæld vokser hastigt og mindsker det finanspolitiske råderum til at modgå fremtidige negative stød til økonomierne. De nedadrettede risici er særligt store i euroområdet, hvor store overskridelser af stabilitets- og vækstpagtens grænser for budgetunderskud og gæld har svækket de finansielle markeders tillid til den økonomiske politik. Gældsproblemerne tvinger en lang række lande til at stramme finanspolitikken, hvilket kan lægge en dæmper på konjunkturen. Samtidig arbejdes der på en stramning af rammevilkårene for den finansielle sektor, og det kan ligeledes i en periode reducere den globale BNP-vækst. Den økonomiske fremgang i OECD-landene har indtil videre især været drevet af den lempelige økonomiske politik og lagertilpasninger. Lagrene bygges fortsat op eller nedbringes i lavere hastighed end tidligere oven på massive lagerreduktioner under recessionen, og det giver sig udslag i (midlertidige) positive vækstbidrag. I USA bidrog privatforbruget dog væsentligt til BNP-væksten i 1. kvartal, samtidig med at de positive vækstbidrag fra lagrene stadig var betydelige, jf. figur 2. Euro- SKØN FOR BNP-VÆKST I UDVALGTE OMRÅDER OG LANDE Tabel Pct. IMF EU OECD IMF EU OECD USA... 3,1 2,8 3,2 2,6 2,5 3,2 Euroområdet... 1,0 0,9 1,2 1,5 1,5 1,8 Tyskland... 1,2 1,2 1,9 1,7 1,6 2,1 Storbritannien... 1,3 1,2 1,3 2,5 2,1 2,5 Sverige... 1,2 1,8 1,6 2,5 2,5 3,2 Japan... 1,9 2,1 3,0 2,0 1,5 2,0 Kina... 10,0 10,3 11,1 9,9 9,4 9,7 Indien... 8,8 8,1 8,3 8,4 8,0 8,5 Verden... 4,2 4,0 n.a. 4,3 4,0 n.a. Kilde: IMF, World Economic Outlook, april 2010, Europa-Kommissionens forårsprognose, maj 2010, OECD, Economic Outlook, nr. 87, maj 2010.

10 4 VÆKSTBIDRAG I USA OG EUROOMRÅDET Figur 2 Pct. 2,0 1,5 USA Euroområdet 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 2. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Privat indenlandsk efterspørgsel Lagerinvesteringer BNP Offentlig indenlandsk efterspørgsel Nettoeksport Anm.: Vækstbidrag i procentpoint til den kvartalsvise BNP-vækst. Indenlandsk efterspørgsel er summen af investeringer og forbrug. Kilde: Reuters EcoWin og Eurostat. områdets BNP-vækst blev i 1. kvartal udelukkende drevet af lagerinvesteringer og offentlig indenlandsk efterspørgsel. Det amerikanske arbejdsmarked har vist tegn på bedring i form af stigende beskæftigelse siden årsskiftet, men arbejdsløsheden er forblevet høj, omkring 10 pct. både i USA og euroområdet, jf. figur 3. I USA modvirkes tendensen til fald i arbejdsløsheden af en massiv tilbagestrømning til arbejdsstyrken, efter at arbejdsstyrken var faldet markant under krisen. Særligt i Europa kan det reelle arbejdsløshedsniveau være højere end det registrerede på grund af ufrivilligt nedsat arbejdstid, specielt i Tyskland og Italien. Høj ungdomsarbejdsløshed er et stigende problem både i euroområdet og USA, hvor ca. 20 pct. af de unge under 25 år er uden job. I Spanien er denne andel helt oppe på ca. 40 pct. Under opløbet til krisen i blev der opbygget store globale ubalancer, der bl.a. kom til udtryk i store betalingsbalanceunderskud i lande som USA, Storbritannien og flere sydeuropæiske medlemmer af eurozonen, modsvaret af store betalingsbalanceoverskud i lande som Kina, Japan og Tyskland. Ubalancerne kan i høj grad tilskrives den økonomiske politik, der blev ført i såvel underskuds- som overskudslande. Efter en midlertidig konjunkturbetinget formindskelse er der udsigt til, at de globale ubalancer igen forøges, selv om Kina har taget visse skridt til at stimulere den indenlandske efterspørgsel. Store globale ubalancer vil typisk indikere, at underskudslandene opbygger gæld i et hastigere

11 5 ARBEJDSLØSHED I USA OG EUROOMRÅDET Figur 3 Pct jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 jul 09 jan 10 USA USA - unge Euroområdet Euroområdet - unge Anm.: Ungdomsarbejdsløsheden er for aldersgruppen år i USA, og for aldersgruppen under 25 år i euroområdet. Seneste observation er maj for USA og april for euroområdet. Kilde: Reuters EcoWin. tempo, end deres indkomster stiger. En sådan periode med gældsopbygning må før eller siden afløses af en periode, hvor gælden stabiliseres eller nedbringes i forhold til indkomsten. De historiske erfaringer er, at et sådant omsving ofte udløses af et brat fald i den udenlandske kapitaltilførsel til underskudslandene, fordi de internationale investorer pludselig mister tilliden til udviklingens holdbarhed. Som følge heraf kan der opstå finansielle kriser og gældskriser i underskudslandene, hvilket kan udløse et internationalt økonomisk tilbageslag. En tilbagevenden til store globale ubalancer vil således udgøre en trussel mod den internationale økonomiske stabilitet. De internationale økonomiske organisationer har derfor gentagne gange påpeget, at der er behov for at skabe en bedre balance mellem opsparing og investering i de forskellige dele af verdensøkonomien. I lande med opsparingsunderskud kan dette kræve en forøgelse af den offentlige opsparing gennem en finanspolitisk stramning, evt. kombineret med strukturreformer, der øger den potentielle indkomst og dermed det samlede opsparingspotentiale på længere sigt. En reduktion af underskudslandenes betalingsbalanceunderskud (opsparingsunderskud) kan imidlertid kun realiseres, hvis de nuværende overskudslande får et lavere betalingsbalanceoverskud, dvs. at de øger den indenlandske efterspørgsel i forhold til deres produktionspotentiale. I den sammenhæng spiller ikke mindst Kina en nøglerolle, fordi landet gennem en lang periode har haft et

12 6 betydeligt strukturelt betalingsbalanceoverskud som følge af en i international sammenhæng meget høj privat opsparingstilbøjelighed. En real opskrivning af den kinesiske valutakurs kan ved at billiggøre importen bidrage til at øge det kinesiske forbrug i forhold til produktionen. Det er på den baggrund, omverdenens politiske pres for en opskrivning af renminbien skal ses. Prisudvikling Forbrugerprisinflationen i OECD-landene er steget siden slutningen af 2009, men der er tale om afdæmpede prisstigninger. I USA og euroområdet steg forbrugerpriserne i april henholdsvis 2,2 pct. og 1,5 pct. i forhold til samme måned året før, jf. figur 4. Opgjort uden de volatile energi- og fødevarepriser var inflationen henholdsvis 0,9 og 0,8 pct., og den har haft en aftagende tendens siden sommeren En fortsat lav kapacitetsudnyttelse i fremstillingssektorerne og på arbejdsmarkederne samt moderate inflationsforventninger dæmper inflationspresset. Råvarepriserne, især olieprisen, steg gradvis i foråret, men uroen udløst af Grækenlands budgetproblemer førte til kraftige prisfald i begyndelsen af maj. Prisen på en tønde råolie af Brent-kvalitet var i begyndelsen af juni omkring 73 dollar mod godt 88 dollar primo maj. FORBRUGERPRISINFLATION Figur 4 Pct., år-år jan 05 jul 05 jan 06 jul 06 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 jul 09 jan 10 USA USA - kerneinflation Euroområdet Euroområdet - kerneinflation Anm.: Kerneinflationen er forbrugerprisinflationen ekskl. energi- og fødevarepriser. Seneste observation er april Kilde: Reuters EcoWin.

13 7 Finansielle markeder Fokus i de finansielle markeder har i stigende grad rettet sig imod ubalancerne i de offentlige finanser og risikoen forbundet med køb af statspapirer. Udviklingen i Grækenland er en tydelig illustration heraf, idet den eskalerende græske gældskrise i løbet af foråret førte til massive udvidelser af rentespændet til Tyskland. Rentespændet steg dog også i andre sydeuropæiske lande og i Irland af frygt for lignende gældsproblemer i disse lande, jf. figur 5. Grækenland ansøgte den 23. april eurolandene og IMF om økonomisk hjælp inden for rammerne af et aftalt økonomisk stabiliseringsprogram. I første omgang fortsatte rentespændene dog med at stige, og fokus rettede sig i stigende grad mod andre lande med en bekymrende gældsudvikling, særligt Portugal og Spanien. Nervøsiteten bredte sig fra de europæiske til de globale finansielle markeder i form af faldende risikoappetit og kraftigt stigende volatilitet. Da EU den 9. maj annoncerede en ambitiøs finansiel stabiliseringspakke, jf. boks 1, og Den Europæiske centralbank, ECB, annoncerede ekstraordinære pengepolitiske tiltag, herunder opkøb af statsobligationer i det sekundære marked, faldt der kun kortvarigt mere ro over markederne. I takt med bedre vækstudsigter og øget risikoappetit steg de toneangivende aktieindeks i årets første måneder, men gældskrisen i Grækenland og øget usikkerhed om budgetproblemernes omfang gav anledning til globale aktiekursfald i maj. Stabiliseringspakken, der blev annon- 10-ÅRIGE STATSOBLIGATIONERS RENTESPÆND TIL TYSKLAND Figur 5 Pct Grækenland Irland Portugal Spanien Italien Anm.: 10-årige benchmark-statsobligationer. Seneste observation er 3. juni Kilde: Reuters EcoWin.

14 8 GRÆKENLANDS LÅNEPROGRAM OG EU'S STABILISERINGSPAKKE Boks 1 Stigende usikkerhed om de græske offentlige finanser forplantede sig i foråret i de finansielle markeder i form af stigende rentespænd til Tyskland og dermed voldsomt stigende refinansieringsomkostninger (samt globalt øget volatilitet). Det medvirkede til, at Grækenland den 23. april ansøgte eurolandene og IMF om et låneprogram. Ansøgningen og offentliggørelsen af låneprogrammet beroligede dog ikke de finansielle markeder, som stadig anså en gældsomstrukturering for en reel risiko og så betydelige risici for lignende problemer i øvrige eurolande, specielt i Portugal og Spanien. Den 9. maj, da EU annoncerede en større finansiel stabiliseringspakke (og ECB lagde op til at købe statsobligationer), faldt volatiliteten på de finansielle markeder, og rentespændene til Tyskland indsnævredes, om end en vis nervøsitet hurtigt vendte tilbage. Grækenlands låneprogram Det græske låneprogram er 3-årigt og bliver på i alt 110 mia. euro, hvoraf 80 mia. euro finansieres af eurolandene og 30 mia. euro af IMF. Programmets tre indsatsområder er sikring af holdbare offentlige finanser, styrkelse af banksektoren og styrkelse af økonomiens konkurrenceevne og vækstpotentiale via strukturpolitiske reformer. Grækenland forpligter sig til en massiv konsolidering af finanspolitikken på i alt 11 pct. af BNP over den 3-årige periode. Dertil kommer de i foråret præsenterede spareplaner på 5,5 pct. af BNP. Gælden ventes at fortsætte med at stige fra 115 pct. af BNP i 2009 til 146 pct. i 2014, hvorefter den aftager til 140 pct. i 2015, jf. figur 6. GÆLDSKVOTE I GIISP-LANDENE 1 Figur 6 Pct. af BNP Grækenland Irland Italien Spanien Portugal Anm.: Offentlig bruttogæld. Stiplede linjer angiver skøn. IMF offentliggør ikke skøn for 2012 og Tallene afspejler ikke de ekstra konsolideringstiltag i Spanien og Portugal, der blev annonceret 9. maj. Kilde: IMF Fiscal Monitor, maj Det økonomiske tilpasningsprogram er ambitiøst og stiller store krav til grækernes evne til at gennemføre smertefulde reformer. Der er også risiko for, at gældsdynamikken bliver værre end ventet på grund af lavere vækst og inflation eller højere realrenter. 1 GIISP står for Grækenland, Irland, Italien, Spanien og Portugal.

15 9 FORTSAT Boks 1 EU's finansielle stabiliseringspakke EU's finansministre besluttede på det ekstraordinære Ecofin-møde 9. maj at oprette en europæisk finansiel stabiliseringspakke i form af lånemuligheder for medlemslandene på mere end 500 mia. euro. Det skete af frygt for, at budgetkrisen i Grækenland ville smitte af på andre EU-lande, i første omgang Portugal og Spanien. Pakken består dels af en permanent finansiel stabiliseringsmekanisme, hvor der kan ydes lån og kreditter på op til 60 mia. euro finansieret gennem Europa-Kommissionens direkte lånoptagelse. Kommissionens lånoptagelse garanteres inden for den disponible margin i EU-budgettet og i sidste ende af EU-landene. Herudover kommer en større del af stabiliseringspakken til at bestå af en pulje på 440 mia. euro, som finansieres gennem en midlertidig speciel finansieringsenhed, der garanteres af eurolandene baseret på landenes fordeling af kapitalindskud i ECB. IMF vil deltage i finansieringsarrangementer og forventes ifølge Ecofin-konklusionerne at bidrage med mindst halvdelen af EU's bidrag gennem de normale udlånsfaciliteter i IMF på linje med de seneste europæiske låneprogrammer i IMF. Danmarks del i den samlede finansiering tager form af en implicit garanti relateret til den mindre lånefacilitet på 60 mia. euro, hvor Danmarks andel kan blive op til ca. 1,2 mia. euro. EU's vedtagelse af stabiliseringspakken blev fulgt op af en meddelelse om yderligere finanspolitiske stramninger i Spanien og Portugal. nonceret den 9. maj, bremsede kun kortvarigt aktiekursfaldene. De toneangivende aktieindeks i USA og Europa rettede sig lidt fra slutningen af maj, men var i begyndelsen af juni ca. 3 pct. lavere end ved årsskiftet. De 10-årige statsobligationsrenter er efter en del udsving faldet ca. 0,5 pct. i USA og ca. 0,4 pct. i Storbritannien til henholdvis 3,4 og 3,6 pct. i begyndelsen af juni. De tyske statsobligationsrenter er i kraft af deres status som "sikker havn" i Europa faldet ca. 0,7 pct. siden årsskiftet til 2,7 pct. i begyndelsen af juni. Et stigende rentespænd i amerikansk favør samt usikkerhed om den græske økonomi og frygt for spredning til andre eurolande har fra januar til begyndelsen af juni svækket euroen med ca. 15 pct. over for dollar, jf. figur 7. Efter eurolandenes og IMF's aftale om et låneprogram til Grækenland og igen efter annonceringen af den europæiske stabiliseringspakke den 9. maj blev euroen kun kortvarigt styrket, men er siden faldet til det laveste niveau over for dollar siden foråret Siden årsskiftet er euroen svækket ca. 6 pct. over for pund og svenske kroner. De seneste udlånsundersøgelser for 1. kvartal 2010 fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og ECB peger på, at bankerne stort set er ophørt med at stramme kreditvilkårene for erhvervslivet, specielt for de store virksomheder, men at husholdningernes kreditvilkår stadig

16 10 VALUTAKURSER Figur 7 Dollar pr. euro, pund pr. euro 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 Svenske kroner pr. euro 13,5 13,0 12,5 12,0 11,5 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 0,6 jan 07 jul 07 jan 08 jul 08 jan 09 jul 09 jan 10 8,0 Dollar Pund Svenske kroner (højre akse) Anm.: En lavere værdi indebærer en styrkelse af valutaerne over for euro. Seneste observation er 3. juni Kilde: Reuters EcoWin. strammes. Kreditvilkårene er fortsat restriktive efter to års akkumulerede stramninger, der endnu ikke er reverseret. Trods vendingen i konjunkturerne er der altså ikke sket erklærede lempelser i kreditpolitikken. Amerikanske data tyder dog på en tendens til, at kreditpolitikken gennem almindelig udlånsvirksomhed bliver lempet, selv om der ikke bliver foretaget en aktiv beslutning herom. Dermed kan kreditpolitikken i tallene fremtræde mere restriktiv, end den faktisk er. Låneefterspørgslen fra erhvervslivet og husholdningerne falder fortsat. Det globale økonomiske opsving har medvirket til, at IMF har reduceret sit skøn for bankernes faktiske og potentielle nedskrivninger i perioden fra ca mia. dollar i oktober til mia. dollar i april. To tredjedele af tabene vurderes allerede at være realiseret, heraf størstedelen i USA. Forudsat den ventede konjunkturudvikling må både amerikanske og europæiske banker forventes fortsat at have engagementer, der vil give anledning til betydelige nedskrivninger. Amerikanske banker risikerer yderligere nedskrivninger, idet hver fjerde boligejer er teknisk insolvent. Nedadrettede risici for den finansielle stabilitet generelt knytter sig også til de stigende ubalancer i de offentlige finanser. I USA har myndighederne engageret sig i den finansielle sektor som svar på finanskrisen, både via Federal Reserves pengepolitiske lempelser og tiltag og via finansministeriets ekstraordinære tilførsel af kapital til banker i problemer (TARP, Troubled Asset Relief Program). Nu er tilba-

17 11 getrækningen godt i gang. Exit fra TARP har været hurtigere end forventet, særligt på grund af tilbagebetalinger fra mange banker og finansministeriets fortjeneste på salg af bankernes værdipapirer. Bankerne havde i april tilbagebetalt 70 pct. af de TARP-midler, de i alt har modtaget. Tilbagetrækningen fra statens engagementer i realkreditobligationsudstederne Freddie Mac og Fannie Mae samt forsikringsselskabet AIG er dog ikke kommet langt. Den 16. april godkendte IMF's bestyrelse den anden programvurdering af lånearrangementet med Island med tilhørende udbetaling af lån. Forud for godkendelsen havde Island bekræftet sin vilje til at overholde sine forpligtelser over for de garanterede indskydere i de overtagne islandske banker og til at afslutte forhandlingerne med regeringerne i Storbritannien og Holland herom hurtigst muligt. Hermed var grundlaget på plads for at stille anden rate af lånene fra de øvrige nordiske lande til Island til rådighed. Pengepolitikken Pengepolitikken er stærkt ekspansiv i de fleste lande. I USA, euroområdet og Storbritannien er de pengepolitiske renter fortsat rekordlave på henholdsvis 0-0,25, 1,0 og 0,5 pct. På grund af ekstraordinært rigelig likviditet er de korte pengemarkedsrenter i euroområdet desuden betydeligt lavere end ECB's tonegivende pengepolitiske rente. Med udsigt til et moderat økonomisk opsving og afdæmpet inflation venter markedsdeltagere og internationale organisationer, at centralbankerne i de fleste OECD-lande fastholder den lempelige pengepolitik året ud. Ud over historisk lave pengepolitiske renter har mange centralbanker gjort brug af kvantitative lempelser i form af rigelig likviditetstilførsel og køb af værdipapirer. I takt med normaliseringen af forholdene på de finansielle markeder er visse af tiltagene blevet udfaset dels direkte af centralbankerne, dels indirekte gennem en mindre efterspørgsel. Den fornyede uro på de finansielle markeder i foråret som følge af eurolandenes budgetproblemer har dog ført til genindførelse af nogle af foranstaltningerne. Federal Reserves opkøb af realkreditobligationer ophørte ultimo marts. Det havde stort set ingen markedseffekt. Federal Reserve har desuden lukket de fleste af sine ekstraordinære likviditetsfaciliteter og lukker efter planen den sidste ultimo juni. ECB har hovedsageligt benyttet sig af ekstraordinære likviditetstildelinger under krisen og havde indledt en meget gradvis udfasning af dem. For at modvirke den stigende usikkerhed på de finansielle markeder vedrørende gældsproblemerne i flere eurolande besluttede ECB imidlertid den 10. maj at genindføre refinansieringsoperationer med længere løbe-

18 12 tid (3 og 6 måneder) og fuld tildeling af likviditet ved auktionerne 12. maj, 26. maj og 30. juni. Desuden har Federal Reserve på anmodning fra ECB (og den canadiske, engelske, schweiziske og japanske centralbank) genaktiveret midlertidige swapaftaler for at sikre rigelig dollarlikviditet. Hidtil har swapaftalerne, der udløber i januar 2011, kun været anvendt i begrænset omfang. Som noget nyt og ekstraordinært er Eurosystemet desuden begyndt at købe stats- og virksomhedsobligationer i det sekundære marked for at sikre dybde og likviditet i disse markedssegmenter. ECB vil ved særlige operationer genopsuge likviditeten for at neutralisere effekten på den overordnede pengepolitik. Finanspolitikken Tab af skatteindtægter og øgede offentlige udgifter i kølvandet på finanskrisen har sammen med massiv finanspolitisk stimulus medført stigende budgetunderskud og offentlig gæld i OECD-landene. Konsekvensen er, at OECD-landene stort set samtidig skal konsolidere finanspolitikken, om end behovet varierer en del landene imellem, jf. figur 8. Det langsigtede konsolideringsbehov er størst i lande som Grækenland, USA, Irland og Storbritannien. Som følge af sin aktuelle status som reservevalutaland og "sikker havn" for de internationale investorer har USA dog for nærværende et større finanspolitisk råderum end de øvrige lande. FINANSPOLITISK KONSOLIDERINGSBEHOV I EN RÆKKE OECD-LANDE Figur 8 Pct. af BNP Grækenland USA Irland Storbritannien Portugal Frankrig Spanien Italien Belgien Euroområdet Tyskland Holland Østrig Danmark Finland Sverige Anm.: Krævet stramning af den strukturelle primære budgetsaldo for at nå ned på en offentlig gæld på 60 pct. af BNP i Frem til 2011 anvendes Europa-Kommissionens skøn fra maj for EU-landene og OECD data fra november 2009 for USA. Spaniens og Portugals ekstra konsolideringstiltag, der blev annonceret 9. maj, er ikke inkluderet i beregningerne. Kilde: Se Jakob Ekholdt Christensen og Rasmus Tommerup, Finanspolitiske udfordringer i industrilandene, side 77.

19 13 Stabilitets- og vækstpagten, som udgør kernen i EU's overvågning af de offentlige finanser i medlemslandene, er for alvor kommet i spil. I 2009 kom langt de fleste landes budgetunderskud over de 3 pct. af BNP, der er tilladt ifølge pagten. Det indebærer, at de pågældende lande af Kommissionen er blevet eller vil blive pålagt at nedbringe underskuddet til under 3 pct. af BNP inden for en kort årrække. Konvergens- og stabilitetsprogrammer er i foråret kommet på plads i de fleste EU-lande. Der er lagt op til finanspolitisk konsolidering fra 2011 i de fleste af dem, men allerede fra 2010 i de særligt hårdt ramte lande, hvor budgetkrise er blevet til tillidskrise i de finansielle markeder. Det gælder især Grækenland, men også Portugal og Spanien har fremrykket og øget deres planlagte finanspolitiske konsolidering. For EU som helhed ventes budgetunderskuddet i gennemsnit at falde fra 7,2 pct. af BNP i 2010 til 6,5 pct. i 2011, mens gælden ventes at stige yderligere fra 75 pct. af BNP til 84 pct. I Danmark ventede finansministeriet umiddelbart før indgåelsen af den nylige politiske aftale om genopretning af dansk økonomi, at budgetunderskuddet vil aftage fra 5,1 pct. af BNP i 2010 til 4,4 pct. i 2011, mens gælden ventedes af stige fra 42 til 45 pct. af BNP. Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang en stramning af finanspolitikken vil hæmme det økonomiske opsving. Flere studier peger på, at en finanspolitisk stramning kan virke mindre kontraktivt og i særlige tilfælde endog ekspansivt, når det fiskale udgangspunkt er meget svagt, jf. boks 2. Årsagen er, at der kan fremkomme et stort rentefald og en øget tillid til fremtiden, når et land med en hidtil uholdbar gældsudvikling får statsfinanserne under kontrol. Under alle omstændigheder er gældsproblemerne i en lang række lande allerede så store, at de ikke har andet valg end at påbegynde en mærkbar opstramning af finanspolitikken. Betydelige opstramninger er allerede iværksat i bl.a. Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og Letland, men også lande som Storbritannien og USA har så store budgetunderskud, at en snarlig og mærkbar opstramning af finanspolitikken trænger sig på, hvis gældsudviklingen skal holdes under kontrol. Offentlige budgetunderskud i den størrelsesorden, der er set i kølvandet på finanskrisen, kan kun opretholdes i en meget kort periode uden at sætte den finanspolitiske holdbarhed over styr. Finanspolitisk konsolidering står således på dagsordenen for de kommende år overalt i OECD-området. De internationale økonomiske organisationer har fremhævet, at konsolideringen har størst chance for at fremkalde positive tillidsreaktioner og deraf følgende fald i de lange markedsrenter, hvis den indgår som led i en troværdig mellemfristet genopretningsplan, der også indeholder relevante strukturreformer, som øger produktionspotentialet på længere sigt.

20 14 REALØKONOMISKE EFFEKTER AF FINANSPOLITISKE STRAMNINGER Boks 2 Det udbredte internationale behov for finanspolitisk konsolidering rejser spørgsmålet om, hvordan realøkonomien vil blive påvirket i de kommende år. Mens der blandt økonomer er enighed om, at effekten er positiv på langt sigt, er meningerne mere delte vedrørende effekten på kort sigt. Alesina (2010), Alesina og Ardagna (2002) og Europa-Kommissionen (2007) peger på, at en finanspolitisk stramning kan virke mindre kontraktivt og i særlige tilfælde endog ekspansivt, når: konsolideringen sker efter en periode med stærke budgetforringelser og høj offentlig gæld (dvs. det fiskale udgangspunkt er meget svagt) konsolideringen især sker på udgiftssiden (og især på offentlige lønudgifter). De ekspansive effekter af en finanspolitisk konsolidering, der modvirker den traditionelle efterspørgselsdæmpende virkning, kan henføres til positive effekter på forventningsdannelsen og formuerne. Konsolideringen kan skabe tillid til, at der bliver et mindre konsolideringsbehov i fremtiden og dermed mindre behov for fremtidige økonomiske stramninger. Desuden kan der komme en gunstig virkning i form af lavere renter, fordi der opstår øget tillid til holdbarheden af de offentlige finanser, så risikopræmien på statsobligationer falder. Irlands og Danmarks finanspolitiske stramninger i 1980'erne bliver ofte fremhævet som eksempler på, at finanspolitisk konsolidering kan virke positivt på realøkonomien. Renten er dog betydeligt lavere i dag, bl.a. i USA. Lande med lave renter og status som "sikker havn" kan alt andet lige kun opnå en mere beskeden positiv effekt af finanspolitisk konsolidering. Den potentielle gevinst ved konsolidering vil være større i lande, som betaler høje risikopræmier på grund af lav tillid i de finansielle markeder, eller hvor en manglende konsolidering vil indebære stigende risikopræmier. Et andet interessant spørgsmål er, hvordan den samtidige globale finanspolitiske stramning påvirker væksten. Når mange lande strammer finanspolitikken på samme tid, vil det enkelte land ikke kunne opnå en gevinst ved real depreciering og deraf forbedret konkurrenceevne som ved en individuel stramning. Til gengæld kan en mere global finanspolitisk konsolidering føre til større gevinster i form af lavere realrenter. Samlet set kan det dog svække udviklingen i de internationale konjunkturer, at mange lande samtidigt strammer finanspolitikken, deriblandt lande uden tillidsproblemer, hvor renter og risikopræmier er lave. Kilde: Alberto Alesina, Fiscal adjustments: lessons from recent history, baggrundspapir til Ecofin-møde i Madrid 15. april A. Alesina og S. Ardagna, Tales of Fiscal Adjustment, Economic Policy, vol.13, nr. 27, 2002, side Europa-Kommissionen, Lessons from successful fiscal consolidations, Part IV, og Public Finances in EMU 2007, European Economy, nr. 3, I en situation, hvor de internationale investorers opmærksomhed i stigende grad rettes mod de offentlige budgetproblemer, er det vigtigt for tilliden til dansk økonomi og til fastkurspolitikken, at Danmark signalerer vilje og evne til at gennemføre en konsolidering, der bringer det offentlige budgetunderskud ud af verden i løbet af få år. PENGE- OG VALUTAFORHOLD Kronen har i de seneste måneder ligget stabilt over for euroen tæt på centralkursen i ERM2.

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 203 Offentligt -H m Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 1 I I _ ^ - ^ -^n^^gr _, D A,'" N. N A T B A N, : A. R 1 O N K 2 0 M K S A ; L %,'

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010

DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DANMARKS NATIONALBANK Nils Bernsteins tale ved Realkreditforeningens årsmøde, onsdag den 24. marts 2010 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i fremgang. Opsvinget er forsigtigt, og selv om nøgletallene

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N

P E R I S K O P E T F I N A N S U G E N Første kvartal, 2014 P E R I S K O P E T Redaktion Cheføkonom Lone Kjærgaard Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Opsvinget vokser sig stærkere Udsigterne er gode for amerikansk

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen

Penge- og valutamarkedet under finanskrisen 87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 10

KonjunkturNYT - uge 10 KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2

Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 13. august 2014 Tina Winther Frandsen Seniorøkonom Jyske Markets twf@jyskebank.dk +45 8989 7170 Side 1/12 Euroland: Risiko for vækstskuffelse i Q2 Vækstnøgletallene

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 3. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9

Danmarks Nationalbank. Kvar tal so ver sigt 3. kvartal D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9 Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 3. kvartal 2009 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 9 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 2009 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB

MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF ECB'S STAB Boks MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET UDARBEJDET AF 'S STAB De nuværende økonomiske udsigter er meget usikre, da de helt afhænger af forestående politiske beslutninger og af, hvordan repræsentanter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 4

KonjunkturNYT - uge 4 KonjunkturNYT - uge 9. januar. januar Danmark Stigning i forbrugertilliden i januar Stigning i detailsalget igennem Deflation i euroområdet, men ikke i Danmark i december Internationalt IMF: World Economic

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.

Først vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort. 28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 51

KonjunkturNYT - uge 51 KonjunkturNYT - uge 1 1. december 18. december 1 Danmark Firmaernes salg faldt lidt i oktober Flere i beskæftigelse i. kvartal 1 BNP-vækst i hele landet i 1 Fald i både producent- og importpriser i november

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. februar Danmark Bruttoledigheden faldt i december Lille fald i priserne for enfamiliehuse i november Konjunkturbarometre: Bedring i industri, men svagere vurdering i detailhandel

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere