Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse. Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse. Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge"

Transkript

1 Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning Maj 2014

2 2

3 Indledning Når børn og unge træffer en beslutning om at starte med at ryge, tages den ofte på et uoplyst grundlag om tobakkens skadelige virkninger og afhængighedsskabende effekt. Beslutningen om rygestart er en af de vigtigste, børn og unge kommer til at træffe i deres liv, idet rygning kan koste op til 10 tabte leveår (1). Der er dog ofte en tendens til, at børn og unge primært forholder sig til nuet og derfor ikke tillægger fremtidige konsekvenser stor vægt. En beslutning om rygestart kan derfor ikke overlades til kommercielle interesser alene, hvorfor Kræftens Bekæmpelse har udarbejdet følgende 10 anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge. Erfaringer fra andre lande viser, at andelen af børn og unge, der begynder at ryge, kan nedbringes betydeligt, hvis beslutningstagerne har vilje og mod til at tage politiske instrumenter i brug. Anbefalingerne er en opfordring til politikere og beslutningstagere på lands- og lokalplan, og skal inspirere og vise vejen frem for arbejdet med en målrettet og ambitiøs strategi for at nedbringe antallet af unge rygere i Danmark. Da rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af kræft og andre livsstilssygdomme, har rygeforebyggelse stor effekt for den enkelte og for samfundet. Kræftens Bekæmpelses mål for en indsats i forhold til børn, unge og rygning er at Halvere antallet af unge rygere i alderen år hvert 5. år. Anbefalingerne i dette dokument omhandler især de politiske tiltag på nationalt niveau, som Kræftens Bekæmpelse vurderer, er nødvendige for at nå dette mål. Der skal være indsatser på alle niveauer, som for eksempel kommuner, forældre, institutioner o.l. men før andre aktører, fx kommunerne, kan få fuldt udbytte med rygeforebyggende indsatser, skal den overordnede nationale strategi være på plads. Ellers opnår man ikke den ønskede effekt lokalt. Med omkring dødsfald om året i EU, er rygning den mest udbredte årsag til dødsfald, der kunne være forebygget (2). Derfor er det væsentligt, at de tiltag der afsættes ressourcer til og iværksættes har en effekt, så andelen af rygere blandt børn og unge falder. Det er videnskabeligt bevist, at rygeforbud (3-13), øget pris på tobak (14-30), kontrol med salg og fremstilling af tobak (31-35), retningslinjer for design af tobakspakker (36-48), kontrol med forbud mod salg af tobak til unge under 18 (49-51), mindre rygning på film og tv (52-59), tobaksreklameforbud (60-75), nationale rygeforebyggelsesprogrammer (76-82), rygestopprogrammer (83-89) og massemediekampagner (90-94) har en betydelig effekt i forhold til at mindske antallet af børn og unge, der ryger. Derfor har Kræftens Bekæmpelse valgt disse 10 anbefalinger, idet det er dokumenteret, at netop de samlet kan reducere antallet af unge rygere. 3

4 Som en mere præcis og effektiv styring i forhold til overholdelse af love og regler vil Kræftens Bekæmpelse udover eller i stedet for bøder foreslå indførsel af en licens, som kan tildeles dem, der må sælge tobaksprodukter og kan fratages igen, hvis man ikke overholder lovene. Forskning viser, at en indsats på et enkelt område, fx i folkeskolen, kun har en lille eller slet ingen effekt. Hvis indsatserne skal have en effekt er det derfor nødvendigt, at der er tale om en helhedsindsats, hvor der sættes ind på flere rygeforebyggende områder samtidigt (29,30,78,79,80,81,90,92,93,95,96). Kræftens Bekæmpelse vurderer, at særligt rygeforbud, afgiftsforhøjelser, nationale rygeforebyggelsesprogrammer og rygestopprogrammer er nogle af de mest effektive instrumenter til at reducere tobaksforbrug og hindre rygestart blandt børn og unge. Det forventes, at der kan opnås en stærk effekt, når der sættes ind på disse områder samtidigt. Kræftens Bekæmpelses anbefalinger skal derfor ses som en sammenhængende strategi, hvor flere af de enkelte elementer tilsammen skaber en synergieffekt. Målsætningen om at reducere antallet af årige rygere frem mod år 2020 kræver både en indsats i forhold til rygestart og rygestop. Rygestop skal tænkes med ind i den overordnede strategi, for at undgå, at indsatsen ikke blot forhindrer unges rygedebut, men at der også tages hånd om de unge, som alligevel starter med at ryge. Desuden har mange af handlingerne til forebyggelse af rygestart også betydning for unges motivation og succes med rygestop. I Danmark har interventioner i forhold til børn, unge og rygning hidtil været fragmentariske, tilfældige og kun sjældent været centralt tilrettelagt. Indsatserne er ofte foregået på lokalt plan frem for nationalt. Resultatet er en mangel på systematik og manglende evaluering af tiltag. Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til større sammenhængende indsatser med flere elementer, og at disse evalueres grundigt. Et sådan sammenhængende forløb har Kræftens Bekæmpelse sat i gang i forbindelse med programmet X:IT, hvor skole, undervisning og forældre skal samarbejde. En effektevaluering viser, at programmet, efter det første år, har en statistisk signifikant effekt og potentiale til at reducere antallet af nye rygere i målgruppen med %. X:IT indsatsen retter sig især mod børn i årsalderen, da det typisk er her, børn begynder at ryge, men der bør også være forebyggende og rygestop indsatser i det videre forløb på ungdomsuddannelser, på arbejdsmarkedet etc. Samtlige anbefalinger bygger på resultater fra international forskning, der dokumenterer, de nævnte tiltags effekt. Det er med udgangspunkt i denne forskning, at Kræftens Bekæmpelse opstiller de følgende 10 anbefalinger. 4

5 Status Der er lavet to landsdækkende undersøgelser i Danmark, som opgør antallet af unge rygere i aldersgrupperne årige og årige. Den ene undersøgelse er Skolebørnsundersøgelsen, der undersøger rygevaner for de årige. Nyest tilgængelige data fra 2010 viser, at der sker en markant stigning i antallet af daglig- og lejlighedsrygere fra 13 til 15 år. 8 % blandt de 13 årige ryger, mens hele 23,5 % af de 15 årige ryger (97). Den anden undersøgelse er Den Nationale Sundhedsprofil, der undersøger rygevaner blandt de årige. Nyeste tal fra 2013 viser, at 13 % ryger dagligt, mens 10 % ryger lejlighedsvist. Samlet svarer det til, at 23 % blandt de årige ryger (98). Skolebørnsundersøgelsen og Den Nationale Sundhedsprofil danner grundlag for definitionen af målet om en halvering. Opfølgning på om målet nås, vurderes altså ud fra to forskellige aldersgrupper. For aldersgruppen under 16 år, tages der udgangspunkt i Skolebørnsundersøgelsens data for de 15 årige, dvs. de 23,5 %, mens der for aldersgruppen over 16 år tages udgangspunkt i Den Nationale Sundhedsprofils data for de årige, dvs. de 23 %. Mål Kræftens Bekæmpelses mål er at halvere antallet af unge rygere i alderen år hvert 5. år. Det betyder, at der frem mod år 2020 sker en halvering af de 23,5 % under 16 år, der ryger samt en halvering af de 23 % over 16 år som ryger. For at dette kan opnås kræves det, at der iværksættes en række tiltag, som de Kræftens Bekæmpelse fremsætter i denne rapport. På længere sigt er målet med en halvering hvert 5. år, at antallet af rygere nedsættes markant, så vi går mod at kun 1,5 % unge ryger i Kræftens Bekæmpelse vurderer, at dette er muligt, men at det kræver en betydelig indsats fra såvel politikere som beslutningstagere på nationalt og lokalt niveau. Kræftens Bekæmpelse, maj Per Kim Nielsen Projektchef 5

6 6

7 Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge De 10 anbefalinger er opdelt i Rammer, som generelt er afhængige af nationale og lokalpolitiske beslutninger, og Interventioner/Indsatser som kan varetages af mange forskellige aktører. Kræftens Bekæmpelse spiller en væsentlig rolle både i forbindelse med Rammer og Interventioner/Indsatser. Rammer 1. Rygeforbud og mindre synlig rygning. 2. Prisen på tobak hæves markant. 3. Kontrol og regulering af fremstilling og salg af tobaksprodukter. 4. Retningslinjer for design af tobakspakker og advarsler. 5. Håndhævelse og kontrol af forbud mod salg af tobak til unge under Tobaksreklameforbud uden undtagelser. Interventioner/Indsatser 7. Nationale rygeforebyggelsesprogrammer til skoler, hjem og lokalsamfund. 8. Effektive rygestopprogrammer til børn og unge. 9. Rygning på film og tv. 10. Udvikling af massemediekampagner. 7

8 Rammer Anbefaling 1 Rygeforbud og mindre synlig rygning Status Fra 15. august 2012 blev der indført ændringer til eksisterende lovgivning om røgfrie miljøer. Lovgivningen omfatter, at der ikke må ryges på alle skoler, kostskoler, efterskoler, institutioner med 3-årige gymnasiale ungdomsuddannelser, opholdssteder og lignende, der fortrinsvis har optaget børn og unge under 18 år. Det er ikke længere tilladt at ryge, hverken indendørs eller udendørs, på institutionens område for børn og unge, ansatte eller gæster. Hvis en ungdomsuddannelse fortrinsvis har optaget elever over 18 år gælder de samme regler som for arbejdspladser, medmindre den pågældende institution ligger sammen med en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse. I sådanne tilfælde vil kravet om totalt rygeforbud gælde hele området. På øvrige offentlige faciliteter, hvor især børn og unge færdes, såsom ungdomsklubber, sportsklubber, biblioteker og idrætsfaciliteter, må der stadig gerne oprettes rygerum. Loven tages op til revision i folketingsåret 2014/15. Handling Rygeforbud i skoletiden for alle ansatte og elever i grundskolen - både på og udenfor matriklen. Alle uddannelsesinstitutioner over grundskoleniveau skal have rygeforbud på matriklen. Rygeforbud i alle fritidsarenaer, hvor børn og unge færdes dvs. rygning forbydes al den tid, hvor der foregår aktiviteter relateret til stedet. Oplysningsindsats om vigtigheden af at undgå synlig rygning, hvor børn og unge færdes. Oplysningsindsats om implementering af rygeforbud til alle relevante institutioner. Kontrol og håndhævelse. Effektvurdering Kræftens Bekæmpelse vurderer, at rygeforbud på skoler har en middel til høj effekt på rygestart afhængig af skoletype. På alle grundskoler og ungdomsuddannelser er effekten høj, mens den er mindre på de videregående uddannelser, idet eleverne her er ældre, og derfor typisk vil være startet med at ryge, inden de påbegynder uddannelsen. Den relative høje effekt på grundskoler skal ses i lyset af, at der i dag ikke er et generelt rygeforbud for skoleelever væk fra institutionens område og nyere undersøgelser viser, at udendørs elev-rygning finder sted i vid udstrækning (1,2,3,4). På øvrige steder, såsom sportshaller og ungdomsklubber, er effekten uvis, men dog sandsynlig. Dette skyldes en generel betragtning om, at nedbringelse af rygningens synlighed, hvor børn og unge færdes, skaber færre rygere. Dokumentation I internationale studier af rygeforbuddets betydning, er der generel enighed om, at restriktive rygeregler på skoler mindsker risikoen for børn og unges rygestart (5,6,7,8,9,10,11,12). Vel at mærke under forudsætning af, at de overholdes, og at forbuddet gælder på hele skolens område også udendørs. Effekten øges, hvis 8

9 forbuddet støttes op af andre rygeforebyggende tiltag på skolen og i samfundet generelt. Udover at sikre et røgfrit miljø medvirker forbuddet til, at rygning i det sociale miljø bliver mindre synlig, og dermed nedsættes incitamentet til at starte. Et studie med unge fra 27 europæiske lande viser, at rygeforbud på skoler nedsætter antallet af dagligrygere (5). Studier af skolers rygepolitik i Norge, Skotland, Wales og USA viser ligeledes, at der er en signifikant sammenhæng mellem rygerestriktioner og antallet af rygere på skolen (6,7,8,9,10,11,12). I et af studierne påviste man endvidere en sammenhæng mellem rygerestriktioner på skoler, og hvor tæt eleverne var på at blive faste rygere. Skoler med rygeforbud havde relativt færre elever, som var tæt på at blive rygere, sammenlignet med de skoler, der havde få restriktioner (8). Et review med 31 studier, som undersøgte anti-rygepolitik på skoler indikerer, at strengere rygeregler på skoler har en positiv virkning, idet det medfører færre rygere. Studierne er dog inkonsistente og der peges på, at flere og bedre studier er nødvendige, før der kan konkluderes noget entydigt om sammenhængen mellem rygeregler og antallet af rygestartere på skoler (13). Et dansk studie på efterskoler viser, at restriktive tiltag såsom rygeskur, rygerum og rygetilladelse fra forældrene ikke havde en effekt, da det ikke mindskede synligheden og dermed rygningen som socialt trækplaster (14). Foruden at mindske elevers rygning indebærer et generelt rygeforbud også forbud mod lærernes rygning. To danske studier har vist en klar sammenhæng mellem skolelæreres synlige rygning og elevers risiko for at blive rygere især hvis lærerne ryger med eleverne (14,15). Netop disse danske studier understreger betydningen af voksne som rollemodeller for unge, og at rygeforbud derfor også bør gælde de voksne (lærere, idrætstrænere, klubpædagoger mv.), der kommer de steder, hvor børn og unge færdes. Både et studie i Californien (16) og Europa (17) viste ligeledes sammenhæng mellem undervisernes synlige rygning og antallet af rygere på skolerne. Et studie i USA på 255 skoler ( skoleår) med tilsammen elever viste, at regler om rygning virkede betydeligt bedre, når reglerne blev håndhævet, og de ansatte havde en tydelig holdning til rygning (16). Lignende resultater er fundet i et studie fra Illinois med over elever (18). Tidsaspekt Kan indføres indenfor et år ved den planlagte revision af den nuværende lov om røgfrie miljøer. Krav En opstramning af den nuværende lovgivning om røgfrie miljøer, så rygeforbuddet i grundskolen gælder for alle i hele skoletiden både på og udenfor matriklen. Alle uddannelsesinstitutioner skal omfattes af lovgivningen, så undtagelsen for produktionsskolerne fjernes fra lovgivningen. Muligheden for at oprette rygerum skrives ud af loven. 9

10 Referenceliste (1) Jensen, PD., Ringgaard, LW. Rygeregler i folkeskolen Kræftens Bekæmpelse (2010). (2) Jensen, PD., Kejs, AMT. Rygeregler på efterskoler skoleåret Kræftens Bekæmpelse (2010). (3) Nielsen, PK., Kristensen, MJ. Røgpolitik og rygevaner på ungdomsuddannelserne. Kræftens Bekæmpelse (2005). (4) Jensen, PD., et al. Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion. Kræftens Bekæmpelse (2012). (5) Schnohr, C. W., et al. "The role of national policies intended to regulate adolescent smoking in explaining the prevalence of daily smoking: a study of adolescents from 27 European countries." Addiction (2008): (6) Griesbach, D., J. Inchley, and C. Currie. "More than words? The status and impact of smoking policies in Scottish schools." Health Promot.Int (2002): (7) Moore, L., C. Roberts, and C. Tudor-Smith. "School smoking policies and smoking prevalence among adolescents: multilevel analysis of cross-sectional data from Wales." Tob.Control 10.2 (2001): (8) Pentz, M. A., et al. "The power of policy: the relationship of smoking policy to adolescent smoking." Am.J.Public Health 79.7 (1989): (9) Wakefield, M. A., et al. "Effect of restrictions on smoking at home, at school, and in public places on teenage smoking: cross sectional study." BMJ (2000): (10) Botello-Harbaum, M. T., et al. "Tobacco control policy and adolescent cigarette smoking status in the United States." Nicotine.Tob.Res (2009): (11) Sabiston, C. M., et al. "School smoking policy characteristics and individual perceptions of the school tobacco context: are they linked to students' smoking status?" J.Youth.Adolesc (2009): (12) Øverland, S., L. E. Aaro, and R. L. Lindbak. "Associations between schools' tobacco restrictions and adolescents' use of tobacco." Health Educ.Res (2010): (13) Galanti, M. R., et al. "Anti-tobacco policy in schools: upcoming preventive strategy or prevention myth? A review of 31 studies." Tob.Control (2013). (14) Jensen PD, Nielsen N. Risiko for rygestart blandt efterskoleelever en forløbsundersøgelse på 40 efterskoler. Kræftens Bekæmpelse (2006). (15) Poulsen, L. H., et al. "Exposure to teachers smoking and adolescent smoking behaviour: analysis of cross sectional data from Denmark." Tob.Control 11.3 (2002): (16) Trinidad, D. R., E. A. Gilpin, and J. P. Pierce. "Compliance and support for smoke-free school policies." Health Educ.Res (2005): (17) Wold, B., et al. "National and school policies on restrictions of teacher smoking: a multilevel analysis of student exposure to teacher smoking in seven European countries." Health Educ.Res (2004): (18) Adams, M. L., et al. "The relationship between school policies and youth tobacco use." J.Sch Health 79.1 (2009):

11 Anbefaling 2 Prisen på tobak hæves markant Status Den seneste ændring af afgifterne på cigaretter trådte i kraft 1. januar 2014, hvor afgiften blev hævet fra 116,65 til 118,25 øre pr. cigaret (1). Det svarer til en stigning på 32 øre for en pakke med 20 stk. Afgiften på løs tobak er også løbende ændret, mens afgiften på cigarer og cigarillos ikke er ændret de seneste 30 år og dermed kun er på 19,8 øre pr. stk. Handling Markant afgiftsstigning på tobak. Stigningen skal gælde alle former for tobaksvarer, og den markante stigning skal ske på én gang og ikke over en længere tidsperiode. Effektvurdering Kræftens Bekæmpelse vurderer, at en markant stigning af tobaksafgiften er et af de vigtigste værktøjer, der kan nedbringe antallet af især unge rygere, idet de er særligt prisfølsomme. Dokumentation En del internationale studier viser, at prisen på tobak har stor betydning for unges rygning (2,3,4,5,6,7,8,9,10,11). En af undersøgelserne analyserede følsomheden for både prisstigninger og prisfald blandt teenagere. De fandt som de andre studier stor følsomhed for prisstigninger, men ikke tilsvarende stor effekt ved prisfald (8). Et studie finder, at kun drenge er påvirkelige overfor prisstigninger, idet de oftere køber cigaretter i butikker end piger, hvilket gør dem mere direkte modtagelige overfor prisændringer (12). Et andet studie finder ingen effekt ved prisstigninger for hverken piger eller drenge. Studiet konkluderer, at årsagen hertil kan være, at der ikke er taget ordentlig højde for forskelle mellem landene og at nogle prisændringer kan være indført kort tid før dataindsamling, hvorfor effekten ikke har afspejlet sig (13). Især i den fase, hvor de unge går fra at være festrygere til faste rygere, har prisen på tobak en vital betydning (14). Det vurderes, at hver gang prisen på tobak hæves med 10 %, vil forbruget falde med 4 % (4,5,14,15). I et review finder man, at der er forskel på effekten i de enkelte lande (16). Det gælder især i forhold til indkomstniveau og hvor stor en andel skat, der er pålagt tobaksprodukterne. Der ses dog stadig en tydelig påvirkning af salget i højere indkomstlande, f.eks. i Frankrig og Sydafrika. I et studie fra 52 lande i EU, finder de, at en stigning på 10 % reducerer antallet af rygere med 5-7 % (17). Selvom der endnu ikke er udviklet en specifik udregningsmodel for unge rygere, er vurderingen, at faldet i andelen af rygere blandt unge er endnu mere markant, idet de generelt er mere prisfølsomme end voksne (4,5,14,15). Det vurderes, at en prisstigning på 10 % kan give et fald på 15 % i cigaretforbruget hos unge (15). I et nyere studie fra 2014 fandt de, at en stigning på 10 % af prisen i lav- og middelindkomstlande reducerede tobaksforbruget blandt unge med 21 % (18). I to reviews fra 2011 (19) og 2014 (20) fastslås det, at prisstigninger i de fleste studier 11

12 har høj effekt på børn og unge samt personer med lav indkomst. Effekten er dog svingende på storrygere og personer, der har røget i lang tid. Øget pris på tobak påvirker den enkelte både direkte gennem dyrere cigaretter og indirekte gennem fald i tilgængeligheden af cigaretter, idet muligheden for at låne cigaretter af kammerater nedsættes. Et større sammenlignende studie fra USA finder ligeledes en positiv effekt ved prisstigning på tobak, men at virkningen forstærkes, når prisstigningen gennemføres samtidigt med andre tiltag såsom rygeregler, informationskampagner om tobaksindustrien samt undervisning (21). Tilsvarende effekt fandt man i et studie fra Australien (22). En positiv sideeffekt er, at et generelt lavere cigaretforbrug vil medføre mindre synlig rygning i offentligheden og samtidigt at færre udsættes for passiv rygning (2). Tidsaspekt En prisstigning på tobak vil kunne indføres umiddelbart ved beslutning i Folketinget. Betydning af grænsehandel Et argument for ikke at øge afgifterne markant har været, at det vil skabe øget grænsehandel. Vi har derfor medtaget, hvad forskellige videnskabelige institutioner og offentlige enheder har konkluderet om dette. Dansk Sundhedsinstitut vurderer, at prisstigninger på tobak er en betydelig økonomisk gevinst for staten. Særligt i Sundhedsvæsenet, hvor det vurderes, at der kan opnås en besparelse på 1,8 5,9 mia. ved en afgiftshævelse på % i forhold til 2009-niveauet. Ligeledes vurderes det, at alle prisstigninger i intervallet % i forhold til 2009-niveauet vil have en positiv effekt på skatteprovenuet (23). Effekten af en afgiftsstigning er meget afhængig af antagelserne om forbrugets og grænsehandlens prisfølsomhed, hvorfor der er betydelig usikkerhed omkring den præcise effekt på statens provenu (24). Forebyggelseskommissionen vurderer, at en afgiftsforhøjelse på tobak vil, afhængigt af ændringens størrelse og den antagne priselasticitet, reducere forbruget. Risikoen for grænse- og illegal handel øges dog, hvis afgiften sættes markant op, hvorfor der ifølge Forebyggelseskommissionen er en øvre grænse for, hvor højt den bør sættes op (11). Det forventes dog ikke, at indsmugling og øget grænsehandel vil blive noget særligt problem i Danmark, idet grænsehandlen med cigaretter er faldet fra 500 mio. stk. i 2007 til 450 mio. stk. i Samtidig har beslaglæggelserne af illegale cigaretter, foretaget af SKAT, været faldende og udgjorde 10 mio. stk. i 2008 og kun ca. 2 mio. stk. i 2009, hvorfor den illegale handel med cigaretter i 2009 udgjorde under 1 % af det samlede cigaretforbrug (25). I en rapport fra KPMG ses det, at der også efter år 2009 er sket et fald i den totale indstrømning af cigaretter til Danmark, der er reduceret med 26 % fra 2006 og frem til 2012 (26). Arbejdet med at spore indsmuglingens veje bliver samtidig lettere efter indførsel af mærkning af alle tobaksprodukter i revisionen af EU-direktivet om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (27). Herved bliver det muligt at følge det enkelte tobaksprodukt fra produktion til salg. 12

13 Krav For at en afgiftshævelse på tobaksprodukter har effekt, er det en forudsætning, at stigningen er markant og mærkbar for forbrugeren. Det er vigtigt, at prisen på tobak fremover stiger, så det ikke igen ender med, at tobakken bliver billigere i forhold til andre varegrupper, men derimod bliver betydelig dyrere. Prisstigningen skal gælde alle tobaksprodukter, så tobaksindustrien ikke har mulighed for at producere andre smagfulde og billigere tobaksprodukter tilpasset de unge. Dette har været tilfældet med cigarillos, som både var smagfulde og billigere i tre stk. pakker. 13

14 Referenceliste (1) Skatteministeriet. Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, tobaksafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og forskellige andre love. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin). SKM (2011). (2) Turner, L., R. Mermelstein, and B. Flay. "Individual and contextual influences on adolescent smoking." Ann.N.Y.Acad.Sci (2004): (3) Chaloupka, F. J. "Macro-social influences: the effects of prices and tobaccocontrol policies on the demand for tobacco products." Nicotine.Tob.Res. 1 Suppl 1 (1999): S105-S109. (4) Lantz, P. M., et al. "Investing in youth tobacco control: a review of smoking prevention and control strategies." Tob.Control 9.1 (2000): (5) Liang, L., et al. "Prices, policies and youth smoking, May 2001." Addiction 98 Suppl 1 (2003): (6) Carpenter, C. and P. J. Cook. "Cigarette taxes and youth smoking: new evidence from national, state, and local Youth Risk Behavior Surveys." J.Health Econ (2008): (7) Forster, J. L., R. Widome, and D. H. Bernat. "Policy interventions and surveillance as strategies to prevent tobacco use in adolescents and young adults." Am.J.Prev.Med Suppl (2007): S335-S339. (8) Ross, H. and F. J. Chaloupka. "The effect of cigarette prices on youth smoking." Health Econ (2003): (9) Zhang, B., et al. "The impact of tobacco tax cuts on smoking initiation among Canadian young adults." Am.J.Prev.Med (2006): (10) Botello-Harbaum, M. T., et al. "Tobacco control policy and adolescent cigarette smoking status in the United States." Nicotine.Tob.Res (2009): (11) Forebyggelseskommissionen. Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommisionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009). (12) Hublet, A., et al. "Association between tobacco control policies and smoking behaviour among adolescents in 29 European countries." Addiction (2009): (13) Schnohr, C. W., et al. "The role of national policies intended to regulate adolescent smoking in explaining the prevalence of daily smoking: a study of adolescents from 27 European countries." Addiction (2008): (14) Liang, L. and F. J. Chaloupka. "Differential effects of cigarette price on youth smoking intensity." Nicotine.Tob.Res. 4.1 (2002): (15) Ding, A. "Curbing adolescent smoking: a review of the effectiveness of various policies." Yale J.Biol.Med (2005): (16) Jha, P. and R. Peto. "Global effects of smoking, of quitting, and of taxing tobacco." N.Engl.J.Med (2014): (17) Gallus, S., et al. "Price and cigarette consumption in Europe." Tob.Control 15.2 (2006): (18) Kostova, D., et al. "Is youth smoking responsive to cigarette prices? Evidence from low- and middle-income countries." Tob.Control 20.6 (2011): (19) Bader, P., D. Boisclair, and R. Ferrence. "Effects of tobacco taxation and pricing on smoking behavior in high risk populations: a knowledge synthesis." Int.J.Environ.Res.Public Health 8.11 (2011): (20) Chaloupka, F. J., A. Yurekli, and G. T. Fong. "Tobacco taxes as a tobacco control strategy." Tob.Control 21.2 (2012):

15 (21) Wakefield, M. and F. Chaloupka. "Effectiveness of comprehensive tobacco control programmes in reducing teenage smoking in the USA." Tob.Control 9.2 (2000): (22) White, V. M., et al. "What impact have tobacco control policies, cigarette price and tobacco control programme funding had on Australian adolescents' smoking? Findings over a 15-year period." Addiction (2011): (23) Nørregaard, J. Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift. Notat udarbejdet for Hjerteforeningen. Dansk Sundhedsinstitut (2011). (24) Bech, M., et al. Forhøjet tobaksafgift Påvirkning af tobaksforbrug, grænsehandel samt statens afgiftsprovenu. Vidensråd for Forebyggelse (2012). (25) Skatteministeriet. Status over grænsehandel. SKM (2010). (26) KPMG. Project Star 2012 Results. KPMG LLP (2013). (27) The European Parliament and the Council of the European Union. Directive 2014/40/EU of the European Parliament and of the Council of 3 April 2014 on the approximation of the laws, regulations and administrative provisions of the Member States concerning the manufacture, presentation and sale of tobacco related products and repealing Directive 2001/37/EC. Official Journal of the European Union (2014). 15

16 Anbefaling 3 Kontrol og regulering af fremstilling og salg af tobaksprodukter Status Et EU-direktiv fra 2001 gældende frem til 2014 og den tilhørende danske lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer har hidtil været den regulering, der er foretaget i forhold til fremstilling og salg af tobaksvarer. Loven om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer gav ingen retningslinjer for, hvornår et tobaksprodukt måtte sælges, hvilket har betydet, at produkter indeholdende tobak i større eller mindre grad kunne sælges uden nogen form for kontrol eller regulering af indholdet. Eneste kontrol med brug af tilsætningsstoffer bestod i indberetning til Sundhedsstyrelsen og derfra videre til EU. Disse oplysninger blev dog ikke brugt til nogen form for regulering. Ved årsskiftet 2014 blev der vedtaget et nyt direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, som skal medføre en tilsvarende dansk lov (1). Det nye direktiv og lov har åbnet op for, at det enkelte land kan indføre regulering og kontrol med indhold, fremstilling og salg af tobaksprodukter. Direktivet lægger op til en bedre beskyttelse af børn og unge, så de ikke fristes til at købe tobak. Det sker bl.a. ved regulering af de mest smagsfulde tobaksprodukter samt mulighed for at indføre yderligere forbud mod aromaer og tilsætningsstoffer, som skaber en øget tiltrækning til og afhængighed af tobaksprodukterne for børn og unge. Hvor det tidligere ikke var tilladt for det enkelte land at skærpe reglerne indenfor flere af direktivets områder, er dette nu muligt i meget større omfang. WHO har i 2007 udgivet en rapport om hvilke tiltag, der bør igangsættes, for at regulere tobaksprodukterne (2). Rapporten peger på nogle af de samme initiativer, der er opstillet her. Handling Forbud mod alle tilsætningsstoffer i tobaksvarer der letter rygestart og skaber øget tiltrækning til tobaksprodukterne. Forbud mod alle tilsætningsstoffer der skaber afhængighed eller forøger afhængigheden af nikotin. Kontrol af at de indberettede tilsætningsstoffer ikke har en uheldig effekt. Alle nye tobaksprodukter skal godkendes, især i forhold til indhold, tilsætningsstoffer og produktets målgruppe. Som udgangspunkt skal der kun indføres nye produkter, hvis de medfører en betydelig forbedring af folkesundheden samt ikke tiltrækker nye forbrugere eller fastholder brugerne. Der udføres en national oplysningskampagne, som sætter fokus på alternative tobaksprodukters skadevirkninger og vanedannelse. Fratagelse af licens for salg af tobak, hvis man ikke overholder loven, herunder indberetning, mærkning og toldregler. Effektvurdering Kræftens Bekæmpelse vurderer, at ved at fjerne de stoffer i tobaksprodukterne, som gør røgen mildere, sød og mindre irriterende i lungesystemet, besværliggøres rygestart for børn og unge, fordi rygningen vil medføre større ubehag. Det vil samtidig dæmpe trangen til tobaksproduktet, da det ikke mere vil være så attraktivt. 16

17 Ved at fjerne de stoffer, der er med til at øge afhængigheden af tobaksprodukterne, mindskes udviklingen af afhængigheden af tobak, og muligheden for succes med rygestop øges. Ved at indføre en kontrol og godkendelse af tobaksprodukter vil produkter som øger tiltrækningen til tobak ikke blive indført. Dokumentation Af tobaksindustriens dokumenter fremgår det tydeligt, at tilsætningsstoffer bevidst anvendes til at designe tobaksprodukter med det formål at skabe flere rygere og samtidig lette anvendelsen af produkterne (3). Der er sket en betydelig udvidelse i antallet af anvendte tilsætningsstoffer efter 1970 (4). En del af de tilsætningsstoffer, der benyttes i Danmark, letter rygestart og øger cigaretternes afhængighedsskabende effekt (3,5). I de fleste tobaksprodukter er den største del af tilsætningsstofferne forskellige sukkerstoffer. Når disse forbrændes, dannes der udover nogle kræftfremkaldende stoffer også en del aldehyder, som er med til at øge afhængigheden af nikotin (5). Disse aldehyder, sammen med de andre tilsætningsstoffer der direkte er aldehyder, øger og bevarer nikotinens effekt, via stoffer der udløses i hjernen (6,7,8,9). Trangen til et tobaksprodukt, og hvor let man kan starte med at ryge, kan ændres betydeligt ved anvendelse af tilsætningsstoffer. Der er flere forskellige tilsætningsstoffer, som har forskellige former for virkning, som kan skabe dette (5,10). To reviews har vist, at eksempelvis mentol kan have denne effekt (11,12). Vandpibeforbruget blandt danske unge er steget markant i perioden Fra stort set ikke at blive anvendt er vandpiberygning steget til, at to ud af tre unge i dag har prøvet at ryge vandpibe (13). Sammenlignet med andre nationer som Syrien og Egypten, med en meget længere tradition for vandpiberygning, er der i Danmark tale om en særdeles stor udbredelse blandt børn og unge (13,14,15). Det bekymrende er ikke kun de umiddelbare skadevirkninger ved vandpiberygning, men også at børn har en højere risiko for at blive regelmæssige cigaretrygere, hvis de ryger vandpibe. En undersøgelse blandt danske efterskoleelever viser således en højere risiko for at blive regelmæssig ryger, hvis elever har prøvet at ryge vandpibe, end hvis de ikke har (15). Der er fremkommet en del nye tobaksprodukter i Danmark og i resten af EU, der ligesom vandpibetobakken indeholder store mængder sukker og aromastoffer. Det er eksempelvis cigaretter med farverigt papir, tobakspastiller med sukkerovertræk og cigarillos i 3 stk. pakker. Det er sandsynligt, at disse produkter bliver forbudt med det nye EU-direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, da det i en rapport fra EU er vist, at brugen af aroma- og sukkerstoffer samt produktets design påvirker børn og unges tiltrækningskraft til tobaksprodukter (5). Generelt findes der ikke meget viden om de produkter, der kan købes over nettet samt hvilke alternative tobaksprodukter, der findes på det danske marked. Heller ikke hvad angår disse produkters indhold og helbredseffekt. 17

18 Tidsaspekt De politiske beslutninger om ændringer eller vedtagelse af ny lov kan foretages i forhold til ovenstående handlinger. I enten 2014 eller 2015 skal Danmark have implementeret EU-direktivet om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer i dansk lov. I forhold til dette direktiv er det muligt for Danmark at gå videre i lovgivning og regler på området, da direktivet er minimumslov, som åbner op for egne regler. Krav Ved implementering af EU-direktivet om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer i dansk lov, vil der blive stillet krav om indberetning af alle ingredienser i alle tobaksprodukter, herunder også e-cigaretter. I den forbindelse vil det ikke være lovligt at sælge tobaksprodukter eller e-cigaretter, hvis man ikke årligt indberetter tobaksprodukternes ingredienser, samt eksisterende dokumentation for tobaksproduktets skadelige og afhængighedsskabende virkning. Enkelte tilsætningsstoffer vil i henhold til EU-direktivet om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer blive forbudt og tobaksprodukterne må ikke være for smagsfulde. Kræftens Bekæmpelse opfodrer Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til at indsamle ny viden og dokumentation for de stoffer, der kan øge skadelighed og afhængighed og få disse forbudt, når denne viden foreligger. Samtidigt bør der iværksættes en effektiv kontrol med overholdelse af loven i forhold til godkendelse af tobaksprodukter. Kontrol og dokumentation af tobaksprodukterne skal finansiereres gennem en licens for salg af tobaksvarer. Denne licens kan fratages forhandlere og producenter, hvis de ikke overholder loven. Der arbejdes på at indføre lovgivning, der forbyder nye tobaksprodukter, så alternative produkter ikke kommer ind i landet. Staten skal sikre information om tobaksprodukterne til forbrugerne. Informationen skal indeholde oplysninger om indhold, mulige skadevirkninger samt om tobaksprodukternes afhængighedsskabende virkning. 18

19 Referenceliste (1) The European Parliament and the Council of the European Union. Directive 2014/40/EU of the European Parliament and of the Council of 3 April 2014 on the approximation of the laws, regulations and administrative provisions of the Member States concerning the manufacture, presentation and sale of tobacco related products and repealing Directive 2001/37/EC. Official Journal of the European Union (2014). (2) World Health Organization. Scientific basis of tobacco product Regulation. WHO (2007). (3) Nielsen, P. K., et.al. Tilsætningsstoffer i cigaretter Et litteraturstudie. Kræftens Bekæmpelse (2007). (4) Rabinoff, M., et al. "Pharmacological and chemical effects of cigarette additives." Am.J.Public Health (2007): (5) European Commission. Addictiveness and Attractiveness of Tobacco Additives. Directorate-General for Health & Consumers (2010). (6) Belluzzi, J. D., R. Wang, and F. M. Leslie. "Acetaldehyde enhances acquisition of nicotine self-administration in adolescent rats." Neuropsychopharmacology 30.4 (2005): (7) Cao, J., et al. "Acetaldehyde, a major constituent of tobacco smoke, enhances behavioral, endocrine, and neuronal responses to nicotine in adolescent and adult rats." Neuropsychopharmacology 32.9 (2007): (8) Guillem, K., et al. "Monoamine oxidase inhibition dramatically increases the motivation to self-administer nicotine in rats." J.Neurosci (2005): (9) Villegier, A. S., et al. "Monoamine oxidase inhibitors allow locomotor and rewarding responses to nicotine." Neuropsychopharmacology 31.8 (2006): (10) Oliver, A. J., et al. "Flavored and nonflavored smokeless tobacco products: rate, pattern of use, and effects." Nicotine.Tob.Res (2013): (11) Heck, J. D. "A review and assessment of menthol employed as a cigarette flavoring ingredient." Food Chem.Toxicol. 48 Suppl 2 (2010): S1-38. (12) Anderson, S. J. "Menthol cigarettes and smoking cessation behaviour: a review of tobacco industry documents." Tob.Control 20 Suppl 2 (2011): ii49-ii56. (13) Rheinländer, T., Nielsen, GA. Unges livsstil og dagligdag Kræftens Bekæmpelse (2007). (14) Mårtensson, S., Nielsen, PK. Vandpiberygning. Kræftens Bekæmpelse (2006). (15) Jensen, P. D., et al. "Waterpipe use predicts progression to regular cigarette smoking among Danish youth." Subst.Use.Misuse (2010):

20 Anbefaling 4 Retningslinjer for design af tobakspakker og advarsler Status Siden det netop reviderede EU-direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer blev vedtaget i 2001, er der kommet omfattende ny viden om tobakkens skadelige virkninger. Samtidig er flere nye produkter blevet tilgængelige på markedet. Derfor byder det reviderede EU-direktiv om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, som blev vedtaget i 2014, på en ventet opstramning af de gældende regler for bl.a. at sikre et højere sundhedsbeskyttelsesniveau. Størrelsen af advarsler på tobaksvarer øges, således de kommer til at dække 65 % af både for- og bagside. Der er lagt op til, at kombinationen af tekst og billeder skal være obligatorisk i alle medlemslande. Dette blev indført i Danmark i februar Udover advarsler, skal der være oplysninger om hjælp til rygestop. Størrelsen af cigaretpakkerne standardiseres og der er endvidere åbnet op for, at landende kan indføre plain packaging (neutral indpakning), hvis det er begrundet i hensynet til folkesundheden (1). Australien indførte plain packaging i december 2012 og Sundhedsministerier i flere lande overvejer at følge trop. Plain packaging indebærer, at kendetegnende design- og tekstelementer på tobakspakkerne fjernes, så alle pakker har samme form, farve og skrift på den del af pakken, der ikke er dækket af advarsler (2). Direktivet er udvidet til også at gælde e-cigaretter, der med et nikotinindhold under 20 milligram pr. milliliter må sælges, såfremt der er sundhedsadvarsler på pakningen (1,3). Handling Det påbydes ved lov, at alle tobaksvarer skal være påtrykt advarsler bestående af tekst og foto, der gør opmærksom på rygningens skadelige effekt. Det påbydes ved lov, at alle tobakspakker har samme udformning i forhold til form, farve og skrift, såkaldt plain packaging. Der iværksættes en informationsindsats, der oplyser industri og borgere om de nye regler og baggrunden for disse. Fratagelse af licens for salg af tobak, hvis reglerne for design af tobakspakker ikke overholdes. Effektvurdering Kræftens Bekæmpelse vurderer, at effekten af fotoadvarsler vil være øget viden om helbredsskader ved rygning, hvilket mindsker lysten til at ryge og øger motivationen for at holde op. Plain packaging vil gøre cigaretter og andre tobaksvarer mindre attraktive og mindske mulighederne for at markedsføre tobak på salgsstedet. Pakkerne og deres design har, som følge af intens markedsføring, symbolske betydninger for rygere som gadget og kommunikationsform af ønskede identitetstræk. Denne funktion vil falde bort som følge af plain packaging. Desuden vil advarselsmærkningen være mere iøjnefaldende. Dokumentation Forskning viser, at både unge og voksne opfatter advarsler bestående af både billede og tekst som mere afskrækkende end advarsler alene med tekst. Billedadvarslerne øger primært viden om rygnings skadelige virkninger, motiverer til rygestop, reducerer forbrug af tobak og gør rygning mindre attraktivt (4,5,6,7,8). 20

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge

Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge Kræftens Bekæmpelse Januar 2011 Forebyggelsesafd., Børn, Unge & Rygning 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer

Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer EUROPA-KOMMISSIONEN MEMO Bruxelles, den 26. februar 2014 Spørgsmål og svar: Nye regler for tobaksvarer Europa-Parlamentet godkendte i dag revisionen af EU-direktivet om tobaksvarer. Denne nye lov styrker

Læs mere

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.

Y-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990. Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rygeregler på efterskoler

Rygeregler på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse 2010 Rygeregler på efterskoler Skoleåret 2009-2010 Formål Denne rapport ser på om processen med øgede rygerestriktioner på efterskoler er fortsat og hvordan efterskolerne

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

X:IT - Hvad, hvem og hvordan

X:IT - Hvad, hvem og hvordan X:IT - Hvad, hvem og hvordan Samlet indsats mod rygning Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse har udviklet en intervention, X:IT, som skal reducere antallet af rygere blandt børn og unge i kommunerne.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame m.v.

lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år og lov om forbud mod tobaksreklame m.v. (Krav til billedlegitimation og til skiltning herom samt forbud

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer

Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside

Læs mere

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over-

stilling til den lokale udmøntning af loven. Der er i den (herefter rygeloven ) i kraft. Rygeloven blev indført med det over- TEMA Må jeg ryge en (e-)cigaret? KATJA BRUNBJERG MUFF ADVOKAT NINA HAFF JØRGENSEN ADVOKATFULDMÆGTIG Elektroniske cigaretter eller e-cigaretter bliver mere og mere populære herhjemme. I 2012 anvendte 3

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer

Notat. Stramning af Lov om røgfri miljøer Notat Stramning af Lov om røgfri miljøer 1. Indledning Assens Kommune gennemførte i foråret 2012 en høringsproces i MED-organisationen vedrørende indførelse af røgfri arbejdstid på alle arbejdspladser.

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 42 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Reklamer for tobak Hvad er reklame, og skal man have regler

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK. tobaksindustriens markedsføring. 46 www.op-i-røg.dk KAPITEL 5: REKLAMER FOR TOBAK tobaksindustriens markedsføring 46 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 47 Kapitel 5: Indhold Kapitlet ser på reklame og markedsføring af tobak

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

FORHØJET TOBAKSAFGIFT

FORHØJET TOBAKSAFGIFT en rapport fra vidensråd for forebyggelse Kristianiagade 12 2100 københavn ø vff@dadl.dk www.vidensraad.dk FORHØJET TOBAKSAFGIFT PÅVIRKNING AF TOBAKS- FORBRUG, GRÆNSEHANDEL SAMT STATENS AFGIFTSPROVENU

Læs mere

Et indblik i hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes

Et indblik i hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes Et indblik i hvordan forbruget af cigaretter kan nedsættes Roskilde Universitet 2010, 4.semester Lasse Hjort Christensen, Anders M. Hansen og Jesper Holmegaard Larsen Hus 19.1 Gruppe 28 Vejleder: Søren

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR.

Rygeforbuddet omfatter ikke elektroniske cigaretter, der afgiver damp. Notatet indeholder anbefalinger fra HR. Ændring af Lov om røgfrie miljøer Kondition Som et led i regeringens indsat for at bekæmpe rygning blandt unge og dermed beskytte børn og unge mod de sundhedsskadelige konsekvenser rygning og passiv rygning

Læs mere

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler

Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Rygeforbud og rygemiljøer på efterskoler - Effekt i forhold til elevers rygestart og rygereduktion Poul Dengsøe Jensen Ida Marie Castberg Anne Mette Tranberg Kejs

Læs mere

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35

GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN. rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige. www.op-i-røg.dk 35 34 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 4: TOBAK GENNEM TIDEN rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige www.op-i-røg.dk 35 Kapitel 4: Rygningens historie I dag bruger folk tobak

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Studie- og ordensregler

Studie- og ordensregler Studie- og ordensregler Erhvervsuddannelserne UCH Studie- og ordensregler UCH - et godt sted at være Vores skole skal være et godt sted at være og et godt sted at lære derudover skal det være et sted,

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen?

Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Hvilke regulatoriske krav er der til kliniske forsøg, når børn udgør patientgruppen? Lone Ekstrøm Ragn, RA/QA Konsulent Tirsdag den 17. juni 2014, 17.10 17.30 Ragn Regulatory Consulting Børn som forsøgsdeltagere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model

TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE. den gode kommunale model TI SKRIDT TIL GOD TOBAKSFOREBYGGELSE den gode kommunale model Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Sund By Netværket, 2012 2. udgave, 2012 ISBN (trykt version): 978-87-92848-09-3

Læs mere

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning

MLC gennemførelse i EU-retten. Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning MLC seminar 20. juni 2013 Søfartsstyrelsen v/specialkonsulent Philippe Bauchy, Maritim Regulering og Besætning Hvordan bliver MLC gennemført i EUretten? Hvor langt er arbejdet? Hvilke betydninger får EU-reglerne?

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3247 - beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Den 27. maj 2013 Samlenotat vedrørende rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

L 127. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Lovgivningsmæssige retsakter. 57. årgang 29. april 2014. Dansk udgave. Indhold DIREKTIVER

L 127. Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Lovgivningsmæssige retsakter. 57. årgang 29. april 2014. Dansk udgave. Indhold DIREKTIVER Den Europæiske Unions Tidende L 127 Dansk udgave Retsforskrifter 57. årgang 29. april 2014 Indhold I Lovgivningsmæssige retsakter DIREKTIVER Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

(Gældende) Udskriftsdato: 3. oktober 2014

(Gældende) Udskriftsdato: 3. oktober 2014 (Gældende) Udskriftsdato: 3. oktober 2014 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0161737 Senere ændringer til forskriften LBK nr 11 af 06/01/2014 LBK nr 185 af 18/02/2014 LBK

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift

Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Tvivlsom effekt af lavere ølafgift Afgifterne på øl og sodavand blev reduceret 1. juli 2013 i forbindelse med Vækstplan DK. Sigtet var at mindske grænsehandelen. En foreløbig status på afgiftsændringerne

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse

Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler for elever og kursister Indholdsfortegnelse Campus Bornholms studie- og ordensregler... 1 Formålet med regelsættet... 2 Almindelige ordensregler... 2 Bygninger,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Reklame- og sponsorpolitik.

Reklame- og sponsorpolitik. Reklame- og sponsorpolitik. Nærværende retningslinjer omhandler Ringsted kommunes muligheder og begrænsninger i forbindelse med salg af reklamer og sponsering. Formålet med reklameloven er at give kommunerne

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere