Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail:

Transkript

1 Sprog smitter ikke! Centralbiblioteket oktober 2014 v/ Lene Vagtholm, skoleleder Havrehedskolen Nordfyns Kommune Mail:

2 Nyt paradigme

3 Den generelle udfordring At udvikle skolen væk fra industrisamfundets skole hen imod det moderne informations- og videnssamfund

4 Hvad vi ikke ved Hvilken viden og hvilke kompetencer der vil være mest hensigtsmæssige at besidde i fremtiden Hvilke motivationsfaktorer der vil være de væsentligste for fremtidens børn og unge

5 . Semantiske og pragmatiske vanskeligheder Morten Ingemann

6 Den konkrete udfordring Dansk elever score relativt lavt i Pisa, særligt i læsning på mellemtrin og i matematik og naturfaglige fag Uforklarlige forskelle mellem et - og tosprogede elever faglige score (Afgangsprøver, nationale test og Pisa.(Forskellen er 1-1,5 karakterpoint) 50 % af eleverne fra ikke vestlige lande læser ikke godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse (17 % for etsprogede) Stort frafald på ungdomsuddannelserne, særligt på erhvervsskolerne 95 % målsætningen. (I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse) Pisa (afdækker literacy) og PIRLS 2011 (4. klassers læsekompetencer, offentliggjort december 2012)

7 95 % målsætningen 25 % af unge mænd under 30 år har ikke anden uddannelse end folkeskolen For pigerne i samme aldersgruppe er det 20 % Arbejdernes erhvervsråd 2012

8 Den konkrete udfordring Pisa: Danske elever scorer relativt lavt i: Læsning, særligt på mellemtrin og i overbygningen & generelt i Matematik og naturfag (Pisa 2011) Danske elever ligger lavt i forhold til funktionel problemløsning (Pisa 2014) ERA: Electronic reading assessment. Danske elever ligger under OECD gennemsnittet. (Jan Mejding, Århus universitet, 2011)

9 Pisa afdækker Literacy At være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. Pisa

10 Hovedkonklusioner fra PIRLS 2011 Danske 4. klasse-elever ligger på en delt femteplads på verdensplan, når det gælder læsning. Kun overhalet af Hong Kong, Kina, Rusland, Finland og Singapore. Der er færre svage læsere end i Men der er stadig rum for udvikling, både i forhold til at løfte de svage og de stærke læsere. 12 % ligger i top, men tilsvarende 12 % ligger på det laveste læsekompetenceniveau. Piger læser bedre end drenge. De scorer 12 point højere end drengene i læsetesten. Piger er især gode til skønlitterær læsning, og drengene er godt med, når det gælder informerende tekster. 70 % af de danske elever svarer, at de læser for fornøjelsens skyld mindst en gang om ugen. Sprog og socioøkonomisk baggrund influerer på elevernes læsekompetencer. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og elevernes læsekompetence I Danmark er der store forskelle mellem skolerne ( vi har både skoler i top og skoler der ligger i bunden)

11 Læsning for læring? Resultaterne i PIRLS 2011 viser, at danske børn er signifikant bedre til at finde informationer og drage direkte følgeslutninger, end de er til at fortolke, samordne og vurdere informationer og elementer i teksten. Samme tendens ses i 15-årsalderen i PISA-undersøgelserne.

12 Vi må ændre vores tænkning og vores praksis

13 2 forskellige opfattelser af skriftsprogstilegnelse Traditionelt Der er et passende tidspunkt, hvor barnet er modent til at lære at læse og skrive Formel undervisning Undervisningen er bogstavog bogbaseret Psykologisk forståelse (Piaget) Literacy Opfatter læsning som en praksis, der til enhver tid påvirkes af sociale, kulturelle og økonomiske omstændigheder. Skriftsproglig socialisering i samspil med andre. Sociologisk forståelse(vygotsky) (Nationalt videnscenter for læsning)

14 Literacy Talesproglig socialisering sker i samspil med andre børn eller voksne Skriftsproglig socialisering sker i samspil med andre børn eller voksne Literacy er ikke primært en færdighed, men noget mennesker gør, alene eller sammen med andre: en social praksis som involvere skrift

15 Forskellige paradigmer med konsekvenser Læsning Literacy Læsning (skrivning) Individuel færdighed Kognitiv udvikling Samspil mellem tegn Social praksis Demokratisk rettighed (Klara Korsgaard)

16 Skriftsprogets position har ændret sig Denne forandring skyldes to faktorer: Den ene er social, den anden teknologisk. Den sociale verden har ændret sig bredt fortalt fra statsdominans til markedsdominans. Statens hierarkiske, autoritetsbærende strukturer og rammer er blevet erstattet af markedets (neoliberale kapitalistiske struktur) Sammenhængskraften i et samfund, der struktureres af staten, er erstattet af fragmenteringen af et samfund, der struktureres af livsstil og niche. (Gunther Kress, Professor, Institute of Education, University of London) Tænk bare på videndeling gennem blogs

17

18 At kunne læse multimodalt - er at kunne håndtere flere repræsentationsformer eller modaliteter samtidig. Thomas Illum Hansen ( 2012, p. 167)

19 It og læsning i Børns adgang til skriftsproget og brugen af digitale medier har ændret sig markant indenfor de sidste årtier, og det er derfor væsentligt at de læringsstrategier og tekstorienterede aktiviteter, som vi præsenterer børnene for, tager afsæt i samfundet og det enkelte barns sociokulturelle og digitale virkelighed. New Literacy

20

21 Hvad vi ved Tidlig indsat er afgørende vigtig!

22 Jeg elsker B

23 Motivation Investering (mening, formål, udbytte) Positionering (Identitet, Match-mismatch-teori) Betydning for læring: Modellen

24 Tidlig indsats Økonomisk investering i menneskelig kapital i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. Med andre ord er dagtilbud af høj kvalitet den mest omkostningseffektive indsats, vi som samfund kan foretage os - desto tidligere indsats, desto bedre effekt (Undersøgelse gennemført af nobelprismodtageren James Heckman,The University of Chicago )

25 Sprog læsning - læring Børn der møder skolen med sproglige kompetencer 50 % under gennemsnittet Forlader skolen med kompetencer 50 % under gennemsnitligt niveau Socialforskningsinstitutet 2012 Det starter dag 1 i år 0 Lene Vagtholm 2013

26 SPROGSYN (helhedssyn) Strategiske kompetencer Pragmatiske kompetencer Målbare lingvistiske kompetencer Inddragelse af modersmål

27 Helhedsorienteret Sprogsyn sociolingvistisk Sprogsyn 1. Sprog handler både om at udtrykke sig og om at forstå andres udtryk. Sproget er således et værktøj til interaktion med vores omgivelser. 2. Sprog er et alsidigt kommunikationsmedie som omfatter både tale, skrift og kropslige udtryk. 3. Sprog skaber betydning; lige fra mere eller mindre mekanisk overførsel af information til nyskabende æstetisk/kunstnerisk aktivitet. Denne trebenede interesse for sprog signalerer hvad man kunne kalde en helhedsorienteret tilgang. Med interaktion, alsidighed og betydningsskabelse i fokus bliver sproget mere end det udtalte ord, mere end de skrevne bogstaver og mere end simple afsender- og modtagerrelationer. Disse betragtninger bliver særligt relevante når sprog sættes ind i en pædagogisk sammenhæng.

28 Sprog/Læsning /Læring Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse) Lære at læse (begynderlæsning) Læse for at lære (avanceret læsning) Lydlig opmærksomhed afkodning (Tale)sproglige færdigheder læseforståelse (Dorthe Blesses SDU) Lene Vagtholm 2013

29 Ordforråd ligge som lag over alle disse 4 elementer Tale Skrive Produktivt lytte læse Receptivt 29 Mundtligt Skriftligt.

30 Sprog og læsning / ordforråd og omverdensforståelse

31 Hvordan beregner man omkredsen på en cirkel? 2 r 2 r 2 pi r 2 pi er 2 piger to piger (Michal Wahl Andersen)

32 Sproglige virkemidler (Tryk) Hvad vil du i virkeligheden have? Hvad vil du i virkeligheden have? Hvad vil du i virkeligheden have? Hvad vil du i virkeligheden have? Hvad vil du i virkeligheden have?

33 Sproglig udvikling Sprog er en helhed og det læres som, bruges som og forstås som en helhed Sprog læres i meningsfulde sociale sammenhænge Sprog smitter ikke, men læres i en aktiv proces (hypotesedannelse) Sprog udvikles på baggrund af barnets samlede sproglige kompetencer, på alle sprog Sprogudvikling er både en affektiv og en kognitiv proces og er bestemt af både arv og miljø Skriftsprogskompetence: Afkodning, sprogforståelse, motivation, læsefærdighed, tid, rollemodeller, fælles sprog om læsning og fælles samvær om læsning. Læsekompetence= A+S+M+L+T+R+F

34 Hvad skal elever da i skolen? Og børnene derhjemme? De skal lære at lære for at blive livsduelige i forhold til at kunne indsamle, tilegne og viderebringe viden og færdigheder gennem hele livet. Det kræver høj grad af literacy. Literacy skaber sammenhæng mellem Sprog Læsning Læring Både i det formelle og det uformelle læringsrum Relationskompetencer og pragmatisksprog bliver afgørende forudsætninger og læres bedst af far og mor

35 Sprogkodens sammenhæng med socioøkonomisk baggrund I ressource stærke miljøer anvendes udvidet kode, (komplekst og abstrakt sprogbrug) I ressourcesvage miljøer anvender derimod simpel kode (ensidigt og konkret sprogbrug) Sprog kan inkludere og sprog kan ekskludere

36 At lære i dagtilbud og hjemmet Understøtte ikke undervise

37 I Hjemmet Tal med barnet fra år 0 dag 1. Relationskompetence/pragmatisk sprogforståelse. Det starter med mimik, kropssprog, håndtegn. Giv hinanden taletid, at kunne give og tage ordet, kunne tale og lytte Tal om det oplevede og det I gør sammen i hverdagen Læs højt og spørg ind til det læste, hvad tro du der sker nu, hvem vil du gerne være, hvem tro du er den største????? Lav bogstav- og ordlege (Kims leg, spejl, rim/remser, lav film Tal om aktuelle emner f.eks. Politik / holdninger, ny videnskab mm. Spørg til barnets / den unges holdning Skriv indkøbsseddel sammen og små beskeder til hinanden Lad barnet finde varerne i supermarkedet, det begynder med t-a Vær bevidst om. At du er dit barns sproglige rollemodel

38 I dagtilbud Her arbejdes med sproget på samme måde som det anbefales hjemmet, men her er også mulighed for at arbejde med minder grupper af jævnaldrende. Det professionelle personale ved at et godt sprog tidligt i livet har afgørende betydning for barnets senere læsning og læring.

39 I skolen Lyt til forældrene, alternative forældremøder, temamøder, giv forældrene taletid ved forældresamtalen find elevens uformelle læringsrum Sprogudvikling, læseundervisning og læring bør gå hånd i hånd og foregå sideløbende Gør alle fag til sprogfag, hvor der arbejdes metalingvistisk Vælg en type tekster til træning af teknisk læsning og samtidig en anden til træning af indholdslæsning Vælg meningsfulde tekster som udfordre eleven mht. ordvalg, retorik, lingvistik og begrebsmæssig struktur til oplæsning/fælles læsning på klassen Dialogisk læsning Tilrettelæg sprogarbejde omkring læsetekster, så både sprog- og læseudvikling styrkes Arbejd med genfortælling og resumering Stil spørgsmål til det læste Lad eleven forudsige begivenheder i teksten Oplevelser, visualisering og dramatisering Inddrag og tydeliggør klassens samlede sproglige repertoire Lad eleverne opstille og afprøve hypoteser

40 Tænk højt med din sidemand! Hvad skal forældrene vide om sprogtilegnelse? Hvad skal skolen eller biblioteket vide om forældrenes/hjemmets sprog og indgang til læsning? Hvordan kan forældrene støtte op om deres barns formelle og uformelle læring? Hvordan og hvornår sikres det at denne vidensudveksling sker, kan biblioteket hjælpe? Får dette konsekvenser for indhold og organisering af tilbuddene til børn og deres forældre?

41 Nyttige adresse Før skolealder: Skolealder: sprogpakken.dk Horsen.inst.dk Sprogtilegnelse.viasystime.dk It-holstebro.dk videnomlæsning.dk http//skoleapps.com/category/forde-mindste Konkrete materialer og metoder i fagene: Vi læser for livet. DLF og MBU Projekt uddannelsesløft. Ålborg Kommune