Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013. Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013"

Transkript

1 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013

2 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, august 2013 Forside: Herdorf Kollegiet Frederiksberg. Foto: Laura Stamer. ISBN-nr.: (elektronisk) Publikationen er tilgængelig på

3 Studieboliger i Danmark Rammer, regler og muligheder 2013 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning 2. Den aktuelle situation 3. Studieboliger - Rammer, regler og muligheder 3.1 Hvad kan kommuner og boligorganisationer gøre? 3.2 Hvad kan uddannelsesinstitutioner gøre? 3.3 Hvad kan private udlejere gøre? 3.4 Hvad kan de studerende selv gøre? Bilag 1: Viden på området 26 Bilag 2: Guide til udlejning af enkeltværelser 27

4

5 Forord Optaget på de videregående uddannelser er steget i de seneste år, og denne udvikling fortsætter. De studerende har som aldrig før lyst til at tage en uddannelse. Regeringen vil skabe rammerne for den dygtigste generation nogensinde og har som mål, at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en videregående uddannelse. Frem mod 2020 vil vi opleve en stigning i antallet af studerende på over personer på landsplan. Det er noget, der vil kunne mærkes på uddannelsesinstitutionerne, i uddannelsesbyerne og ikke mindst på boligmarkedet. Vi har alle hørt om studerende, der står på lange ventelister og må sove på sofaer hos venner og bekendte i starten af deres studietid. Så går der nogle måneder, hvorefter de fleste har fundet sig en bolig af mere varig karakter. Vi tror på, at der er en sammenhæng mellem et godt studieliv og en stabil boligsituation. Rammerne om et godt studieliv skal være i orden, og man skal som studerende have et passende sted at bo. Derfor har regeringen iværksat flere tiltag for at understøtte etableringen af nye ungdomsboliger. For eksempel er den kommunale grundkapital nedsat frem til udgangen af 2016, så det er billigere for kommunerne at opføre nye boliger og dermed sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning. Men vi anerkender også, at der aktuelt og fremadrettet fortsat vil være udfordringer på boligmarkedet for studerende særligt i de større byer. Med denne pjece gør vi opmærksom på de muligheder, der er til stede for at få bragt flere boliger i spil til de kommende studerende. Det er overordnet kommunernes ansvar at tilvejebringe tilstrækkeligt med boliger til såvel danske som internationale studerende. Men opgaven løses bedst ved, at kommuner, uddannelsesinstitutioner, boligorganisationer og andre udlejere af boliger går sammen om at løse de kommende års udfordringer med øget efterspørgsel efter studieboliger. Regeringen har med nedsættelsen af den kommunale grundkapital skabt bedre rammer for, at efterspørgslen kan imødekommes lokalt, ligesom universiteterne med campusloven har fået bedre muligheder for at tilbyde boliger til internationale studerende. Vi håber, at vi med denne pjece kan skabe et oplyst grundlag for en løsning af de kommende års udfordringer for studerende på boligmarkedet. Morten Østergaard Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Carsten Hansen Minister for by, bolig og landdistrikter august 2013 side 5

6 1. Indledning Antallet af studerende stiger i disse år. Søgningen og optaget på de videregående uddannelser er nu højere end nogensinde. Der blev i 2012 og 2013 sendt positivt svar til over ansøgere. Dermed var optaget rekordhøjt for fjerde år i træk. Frem til 2009 lå antallet af studerende nogenlunde stabilt på ca studerende. Fra 2010 har antallet imidlertid været stigende. Det ventes, at stigningen vil fortsætte frem til 2020, hvor antallet vil stabilisere sig på godt studerende, jf. figur 1.1. I 2020 vil der således være omkring flere studerende på de videregående uddannelser end i Figur 1.1: Antal studerende på de videregående uddannelser Kilde: : Faktisk antal, Danmarks Statistik : Uddannelsesministeriets prognose på baggrund af DREAM. Generelt foretrækker de studerende at bo i landets store byer, hvor uddannelserne, arbejdspladserne og bylivet ligger. De senere års koncentration af uddannelsessteder med færre universiteter og med etablering af professionshøjskoler og erhvervsakademier har forstærket denne tendens. Særligt omkring studiestart, hvor mange studerende med kort varsel får behov for en bolig, er der et øget pres på boligmarkedet i de store byer. Sådan har det været i mange år. Undersøgelser fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter viser imidlertid, at det i de senere år har taget længere tid, før situationen har stabiliseret sig, og de unge har fundet en bolig af mere varig karakter. side 6

7 I disse år opleves det som ekstra svært at finde en passende bolig i landets store uddannelseskommuner. Særligt i hovedstadsområdet, hvor efterspørgslen efter studieboliger altid har været høj, er der lange ventelister til kollegie- og ungdomsboliger. Mange studerende må tænke i midlertidige og alternative boligløsninger, som ikke altid er forenelige med et godt og effektivt studieliv. Størstedelen af de studerende finder selv en bolig på det almindelige boligmarked. Imidlertid har de senere års krise påvirket mobiliteten på boligmarkedet. Mange potentielle huskøbere bliver nu boende længere i deres mindre lejligheder i de større byer. Dermed bliver de mindre lejligheder ikke i samme grad frigjort til kommende studerende - noget der særligt i hovedstadsområdet er med til at gøre flaskehalsproblemerne ved studiestart større. Tag over hovedet -garanti - Odense Odense Kommune tilbyder unge 18 og 30 år, bosiddende udenfor Odense og som påbegynder en uddannelse i Odense, en garanti for tag over hovedet. Tag over hovedet -garantien betyder, at unge kan få tilbudt en midlertidig bolig hos kommunen i løbet af ca. 3 dage, hvis de ikke har fundet en bolig senest 1 uge før studiestart. De boliger kommunen stiller til rådighed, er beskedne boliger med adgang til bad og toilet. Der er tale om nødløsninger, og lejeniveauet vil være derefter. Prisniveauet vil være op til 1500 kr. pr. mdr. inkl. forbrug. Boligerne, der er umøblerede, kan ligge i ejendomme, som kommunen har købt med henblik på nedrivning, eller i et lejemål, som kommunen pt. ikke har udlejet. Boligerne kan ligge overalt i kommunen og er ikke istandsatte. Det er et kommunalt ansvar at sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning og i den sammenhæng også vurdere, om der er boliger nok til studerende (og unge). På den baggrund kan kommunen give tilsagn om opførelse af almene boliger herunder til almene ungdomsboliger. Blandt andet i den forbindelse kan kommunerne i lokalplanen stille krav om, at områder af byen skal anvendes af en bestemt brugergruppe, så der opføres for eksempel ældre- eller ungdomsboliger. Det kræver planlægning, økonomi og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den lokale boligpolitik at tilpasse boligmassen bedst muligt til de behov, der måtte være i forhold til en given befolkningssammensætning på et givent tidspunkt. Denne pjece skal blandt andet ses som bidrag til den kommunale planlægningsproces og kan danne afsæt for en videre dialog mellem de forskellige aktører på studieboligområdet. Pjecens første del (afsnit 2) beskriver den aktuelle situation vedrørende udbud og efterspørgsel af studieboliger set i lyset af det øgede optag på de videregående uddannelser. Anden del (afsnit 3) udgør en vejledning til, hvad kommuner, uddannelsesinstitutioner, private udlejere og de studerende selv kan gøre på området. side 7

8 2. Den aktuelle situation I 2012 var der godt studiepladser i Danmark. 85 pct. af disse ligger i universitetsbyerne. Antallet af ungdomsboliger inkl. kollegier udgør godt boliger. Sætter man dette tal i forhold til antallet af videregående uddannelsespladser, kan man se, at dækningsgraden varierer i de forskellige egne af landet. Tabel 2.1 viser antallet af studerende på videregående uddannelser, antal studiepladser, antal ungdomsboliger (inkl. kollegier), samt dækningsgraden (antallet af ungdomsboliger i forhold til antallet af studiepladser), heraf fordelt på universitetsbyer. Samlet er der en summarisk dækningsgrad for ungdomsboliger i forhold til videregående uddannelsespladser på 26 procent. Ungdomsboliger bebos dog også af andre unge end studerende. Man kan derfor ikke udlede af tabellen, at hver fjerde studerende bor i kollegie- og ungdomsbolig. Tabel 2.1. Antallet af videregående studiepladser og ungdomsboliger i universitetsbyerne mv Antal studerende bosat Antal studiepladser Antal kollegieog ungdomsboliger Dækningsgrad (ungdomsboliger i pct. af studiepladser) København Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Øvrig Københavns område 1) Roskilde Hovedstad I alt Odense Sønderborg Esbjerg Kolding Århus Aalborg Øvrig provins Hele landet ) Øvrig Københavnsområde omfatter 14 kommuner i det tidligere Københavns Amt. Anm.: Studiepladser og antal studerende bosat i kommunen er belyst via studenterbestanden pr. 1. oktober 2012 fra Danmarks Statistik, mens bestanden af kollegie- og ungdomsboliger er primo 2012 opgjort af MBBL. Dækningsgraderne giver ikke det fulde billede af behovet for ungdomsboliger i en given kommune, da der er stor forskel på de studerendes mulighed for at finde bolig på det lokale boligmarked. Men dækningsgraderne giver en indikation af muligheder for at få en ungdomsbolig som studerende. side 8

9 Der bliver løbende etableret nye støttede boliger til studerende. Alene i den seneste 10-årige periode har kommunerne givet tilsagn til etablering af over nye almene ungdomsboliger. Hertil kommer etablering af ca private studieboliger etableret med statslig støtte i perioden I løbet af 2012 og 2013 bliver ca almene ungdomsboliger klar til indflytning. Der er tale om en væsentlig udbygning i antallet af almene ungdomsboliger, som i perioden havde en gennemsnitlig årlig tilgang på ca. 500 nybyggede boliger årligt. Denne udbygning fortsætter og i første halvår 2013 er der således givet tilsagn til godt 700 nye almene ungdomsboliger det højeste antal tilsagn til nye almene ungdomsboliger i første halvår i over 15 år. Uddannelsessteder i Danmark Hovedstadsområdet har hele paletten af uddannelser. København er præget af landets største universitet Københavns Universitet der med sine knap studerende fylder godt i uddannelseslandskabet, men hovedstadsområdet er også præget af flere andre universiteter, store professionshøjskoler og erhvervsakademier med campus flere steder i Region Hovedstaden samt en række kunstneriske uddannelser. På Frederiksberg er det især Copenhagen Business School, der med sine ca studerende sætter sit præg på kommunen, og Danmarks Tekniske Universitet udgør en stor del af uddannelsesudbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Roskilde præges af Roskilde Universitet samt University College Sjælland og Erhvervsakademi Sjælland, der også har campus flere andre steder i Region Sjælland. Uddannelsesudbuddet i Odense er præget af Syddansk Universitet, som har campus fire steder i Region Syddanmark (Odense, Kolding, Sønderborg og Esbjerg) samt i Slagelse på Sjælland. Derudover er der professionshøjskoler og erhvervsakademier med uddannelsessteder både i Odense og resten af Region Syddanmark. Aarhus Kommune er karakteriseret ved uddannelsesudbud fra Aarhus Universitet, professionshøjskoler, erhvervsakademier samt både Arkitektskolen Aarhus og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Professionshøjskolen VIA og Erhvervsakademi Aarhus har til huse i Aarhus. VIA har flere uddannelsessteder i Region Midtjylland. Aalborg Universitet og University College Nordjylland tegner uddannelseslandskabet i Aalborg Kommune. University College Nordjylland har desuden campus flere steder i Region Nordjylland, og Aalborg Universitet har også campus både i Esbjerg og København. side 9

10 Som det ses af tabel 2.2 har niveauet af kommunal medfinansiering en betydning for, hvor mange nye almene ungdomsboliger der opføres. I det lys kan det forventes, at opførslen af nye almene ungdomsboliger vil ligge på et relativt højt niveau frem til udgangen af 2016, hvor den kommunale medfinansiering er nedsat til 10 procent. Tabel 2.2. Nybyggeri af offentligt støttede ungdomsboliger (tilsagn til antal boliger ) 1) Skøn, jf. kommunernes indberetninger. 2) 7 pct. fra 1/ ) 10 pct. fra 1/ til 31/ ) Kommunal medfinansiering i pct. (grundkapital) /7 2) /10 3) 10 Almene Private I alt De studerendes boligforhold Hovedparten af de studerende bor på det almindelige boligmarked, i ustøttede boliger. I figur 2.1. ses de studerendes boligforhold, fordelt efter de studerendes alder. Det ses, at udlejningsboliger er den mest udbredte boligform for studerende. 2/3 af de studerende bor således i udlejningsboliger. Til sammenligning bor 30 procent af den samlede befolkning i en udlejningsbolig. De studerende er af gode grunde kraftigt underrepræsenteret i ejerboligsektoren, idet 15 procent af de studerende bor i egen bolig, mens dette gør sig gældende for 62 procent af hele befolkningen. Andelsboligsektoren er en forholdsvis central boligform for de studerende med en andel på 13 procent af de studerende i alt. De studerendes boligsituation ændrer sig med alderen. Ved studiestart bor ca. hver tredje studerende hjemme hos deres forældre, men andelen falder hurtigt, så stort set ingen studerende over 24 år bor hjemme. For de yngre studerende spiller kollegie- og ungdomsboliger og øvrige udlejningsboliger en stor rolle. Omvendt spiller andelsboliger og ejerboliger en større rolle for de ældre studerende. side 10

11 Figur 2.1 Studerendes boligforhold fordelt efter alder 2012 procentvis fordeling I alt Ejerbolig Andelsbolig Øvrige privat lejeboliger Øvrige almenboliger "Øvrige studieboliger" Kollegier Hjemmeboende Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Anm: Øvrige studieboliger er her opgjort som lejeboliger på under 50 m² 2.2 De internationale studerende Antallet af internationale studerende, der læser en hel uddannelse i Danmark, er steget hvert år siden 2001 og er i dag ca. fire gange så stort, som det var i I 2011/12 var der udvekslingsstuderende og internationale studerende på hele uddannelser i Danmark. De fleste internationale studerende bor i Hovedstadsområdet, Aarhus og Aalborg. De internationale studerende efterspørger boligtyper, hvor integration med danske studerende sker naturligt. Gennemsnitligt bor ca. halvdelen af de udvekslingsstuderende og en tredjedel af de studerende på hele uddannelser i en kollegie- eller ungdomsbolig 2. Det skyldes blandt andet, at uddannelsesstederne har anvisningsret til en del kollegie- og ungdomsboliger, som stilles til rådighed for især udvekslingsstuderende. Mærsk kollegiet - Syddansk Universitet I Odense opfører A.P. Møller Fonden et kollegium, der vil imødekomme et stigende behov for kollegieboliger i Odense, ikke mindst til universitetets internationale studerende. En del af universitetets studerende kan fra september 2015 tage 250 helt nye og moderne kollegieboliger i brug. Det nye kollegium får betydning for studie- og bomiljø, da det bliver et sted, hvor studerende på tværs af landegrænser kan møde hinanden fagligt, kulturelt og socialt. For yderligere information, se: sdu.dk/om_sdu/byggerier/kollegium 1. Uddannelsesministeriet: Mobilitetsstatistik for de videregående uddannelser 2011/12 2. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering og Danske Elever og Studerendes Kollegieråd: Den gode velkomst, en undersøgelse af internationale studerendes møde med det danske boligmarked og studiemiljø (december 2011) side 11

12 3. Studieboliger Rammer, regler og muligheder Opgaven med at sikre boliger til det stigende antal studerende på de videregående uddannelser løses i et samspil mellem en række aktører. Og der er meget, som kommuner, boligorganisationer, uddannelsesinstitutioner og private udlejere kan gøre for at bringe flere boliger i spil til de studerende. Der er i dag en række værktøjer til at sikre et godt udbud af studieboliger. Værktøjerne anvendes med stor variation i forhold til de lokale forhold, men udnyttes desværre ikke altid fuldt ud i alle landets kommuner. I det følgende beskrives regler og muligheder i forhold til en mere hensigtsmæssig anvendelse af den eksisterende boligmasse for studerende set fra henholdsvis kommuner og boligorganisationer, uddannelsesinstitutionerne og private udlejeres side. Til slut gives en række gode råd til de studerende, som kan hjælpe dem til at begå sig på et boligmarked, der kan være svært at gennemskue og visse steder er svært tilgængeligt. Støttede boliger til studerende Der findes i dag tre overordnede boligtyper med offentlig støtte, som overvejende er beregnet til studerende. Almene ungdomsboliger er en del af en almen boligorganisation og følger som sådan grundlæggende de samme regler som andre almene boligtyper, herunder bidrag til og dækning fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden. Boligerne bebos overvejende af studerende, men anvendes også til andre unge med særligt behov. Selvejende ungdomsboliginstitutioner opført med offentlig støtte er selvstændige, uafhængige institutioner, og består typisk af ét kollegium. De er således ikke en del af en boligorganisation og adskiller sig på en række punkter fra almene ungdomsboliger. Kollegieboliger i selvejende ungdomsboliginstitutioner, opført med offentlig støtte før 1978, bebos udelukkende af studerende, mens nyere boliger også kan bebos af andre unge med særligt behov. Der kan ikke længere ydes støtte til nye selvejende ungdomsboliginstitutioner. Selvejende almene ungdomsboliger blev indført fra Boligtypen er i vidt omfang underlagt de samme regler som almene ungdomsboliger, men i modsætning til almene ungdomsboliger er selvejende almene ungdomsboliginstitutioner selvstændige institutioner, der ikke er en del af en boligorganisation. Selvejende almene ungdomsboliger kan både bebos af studerende og andre unge med særligt behov. Støttede private ungdomsboliger kunne i perioden etableres med offentlig støtte i de uddannelsesbyer, hvor behovet var størst. Boligerne, som er forbeholdt studerende (herunder mindst 10 pct. udvekslingsstuderende), følger på de fleste områder reglerne for andet privat udlejnings boligbyggeri. Der er i alt etableret ca boliger efter ordningen, overvejende i Københavns, Frederiksberg, Aalborg og Roskilde Kommuner. side 12

13 3.1 Hvad kan kommuner og boligorganisationer gøre? Det er kommunernes ansvar at sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning. I den forbindelse skal kommunerne naturligvis også vurdere, om der er boliger nok til studerende (og unge generelt). På den baggrund har kommunerne kompetence til på statens vegne at give tilsagn om støtte til almene boligorganisationer og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner til etablering af almene ungdomsboliger. En rundspørge i efteråret 2012 til landets større kommuner viser, at det er højt på dagsordenen at understøtte de nuværende og kommende studerendes boligsituation. En række nybyggerier er færdiggjort og flere er i gang, ligesom der er givet flere tilsagn om opførelse af nye almene ungdomsboliger i mange kommuner. Langt de fleste af disse byggerier bliver udført i de store universitetsbyer Aalborg, Aarhus og Odense, men også i byer som Hillerød, Esbjerg og Viborg er der de sidste par år bygget nye ungdomsboliger Etablering af almene ungdomsboliger Almenboligloven giver en lang række muligheder for at sikre et godt udbud af studieboliger i kommunerne. Ungdomsboliger kan tilvejebringes ved nybyggeri, ombygning eller på- og tilbygning. Desuden kan almene ungdomsboliger tilvejebringes ved at ommærke almene familie- og ældreboliger til almene ungdomsboliger. I det følgende beskrives de forskellige muligheder, kommuner og boligorganisationer har. Nybyggeri Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om støtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved nybyggeri. Der kan også gives tilsagn om støtte til nybyggeri af selvejende almene ungdomsboliger. Reglerne svarer til dem, der gælder for de almene ungdomsboliger. De nye boliger skal etableres inden for et maksimumbeløb, som blandt andet skal sikre at boligerne efterfølgende er til at betale for lejerne. Der kan endvidere ydes støtte til eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner til opførelse af almene ungdomsboliger typisk i forbindelse med de ældre kollegier. Der opføres ikke længere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner med støtte. Ombygning og fortætning Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om støtte til en almen boligorganisation, som vil etablere almene ungdomsboliger ved på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme. side 13

14 Etableringen kan ske ved ombygning af den almene boligorganisations egne bygninger, samt til køb og ombygning af en eksisterende bygning. Det kan fx være eksisterende udlejningsejendomme eller almindelige parcelhuse, der omdannes til alment byggeri og udlejes som ungdomsboliger. Det er i begge tilfælde en forudsætning for at få støtte, at der sker en tilvækst af boliger. Selvejende almene ungdomsboliginstitutioner kan, under de samme betingelser som i forbindelse med nybyggeri, få ydelsesstøtte til at ombygge eksisterende ejendomme. Ombygningen kan både ske i ejendomme, som institutionen allerede er i besiddelse af, eller der kan erhverves nye ejendomme med henblik på ombygning og udlejning som almene ungdomsboliger. Der skal også her finde en boligtilvækst sted, for at der kan gives tilsagn om støtte. Almene boligorganisationer kan endelig med offentlig støtte tilvejebringe ungdomsboliger ved fortætning, dvs. ved udnyttelse af ubenyttede tagetager eller tilbygning af yderligere etager. Fortætningen kan ske i såvel private udlejningsejendomme til beboelse som i almene boligafdelingers eksisterende ejendomme. De etablerede boliger vil også i dette tilfælde være almene ungdomsboliger. Det er ikke længere muligt at etablere nye selvejende ungdomsboliginstitutioner støttet efter tidligere byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivning. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilsagn om støtte til at udvide eksisterende selvejende ungdomsboliginstitutioner ved på- eller tilbygning i ejendom, som allerede ejes af institutionen. Tilsagn, finansiering og støtte følger almenboliglovens almindelige regler. Det er kommunerne, som på statens vegne har kompetence til at give tilsagn om støtte til etablering af nye støttede boliger til studerende (og unge generelt). Nybyggeri såvel som ombygning og fortætning finansieres i alle tilfælde ved beboerindskud (to procent) og kommunalt grundkapitallån (10 procent). De resterende 88 procent kommer fra realkreditlån. Ydelserne på lånet støttes ved statslig ydelsesstøtte. Herudover kan kommunen beslutte at yde ungdomsboligbidrag til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Ungdomsboligbidrag udgør i kr./m2 om året og finansieres med 20 procent af kommunen og 80 procent af staten. side 14

15 Ommærkning Ommærkning er en mulighed, der kan udvide antallet af ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at almene familieboliger ommærkes til almene ungdomsboliger, hvor bruttoarealet ikke overstiger 50 m2. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at almene familieboliger med et bruttoareal på mellem m2 fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger, hvis særlige forhold som for eksempel ejendommens beboersammensætning taler for det, og kommunens samlede boligforsyning ikke taler imod. Almene ældreboliger kan ligeledes ommærkes til almene ungdomsboliger. Ved en ommærkning af tidligere familie- og ældreboliger opnår den almene boligafdeling permanent adgang til en ny personkreds, som i de store uddannelsesbyer har en høj boligefterspørgsel. Der kan ikke ydes ungdomsboligbidrag til almene ældreboliger, der er ommærket til almene ungdomsboliger. Hjemler i almenboligloven for tilvejebringelse af nye almene ungdomsboliger Nybyggeri: 115, stk. 1, nr. 1 Nybyggeri i tilknytning til selvejende ungdomsboliginstitutioner med støtte: 115, stk. 5 Ombygning: 115, stk. 1, nr. 2 Ombygning i almene boligorganisationers egne bygninger, eller ved erhvervelse, under forudsætning af tilvækst af boliger: 115, stk. 1, nr. 5 Ombygning af selvejende almene ungdomsboliginstitutioners egne, eller erhvervede ejendomme, under forudsætning af tilvækst af boliger: 115, stk. 5 På- og tilbygning til selvejende ungdomsboliginstitutioners egen ejendom: 117, stk. 1 Fortætning: 115, stk. 1, nr. 8 Ommærkning: 4, nr. 6 og 8 side 15

16 De gældende regler for støtte til nybyggeri, ombygning, fortætning og ommærkning af almene boliger er udførligt beskrevet i almenboliglovens kapitel 1 og 9 samt støttebekendtgørelsen. Henvisninger til de specifikke regler kan ses i boksen nedenfor Planlovens muligheder I de store byer kan det være en udfordring at etablere almene ungdomsboliger, som holder sig inden for den maksimale grænse for, hvad almene boliger må koste pr. m2 (maksimumbeløbet), og som dermed efterfølgende har et huslejeniveau, som er til at betale for de studerende. Én måde at adressere denne udfordring er, at kommunerne via lokalplanerne mærker områder således, at de skal anvendes til ungdomsboliger. Kommunerne skal kompensere grundejere, hvis der opstår et værditab i forbindelse med mærkning til denne særlige brug Fælles anvisning Kollegier opført med støtte før 1978 lejes udelukkende ud til studerende, mens kollegier opført med støtte efter 1977 lejes ud til studerende og unge med særlige behov. Dette svarer til reglerne for almene ungdomsboliger. Med henblik på en mere ensartet og gennemskuelig udlejning af boligerne til studerende kan kommunen bestemme, at boligerne i kollegier opført og administreret af selvejende ungdomsboliginstitutioner skal tilknyttes en fællesanvisning. Tilsvarende kan kommunen aftale med en almen boligorganisation, at dens ungdomsboliger skal lejes ud via en fællesanvisning procent-reglen for udvekslingsstuderende Der gælder særlige regler om, at kollegier og almene ungdomsboliger kan stilles til rådighed for udvekslingsstuderende. Udvekslingsstuderende tilhører den berettigede personkreds til kollegie- og ungdomsboliger, men efter de normale tildelingsregler er det vanskeligt for udvekslingsstuderende at komme i betragtning til en ungdomsbolig. Hvis uddannelsesinstitutionerne beder kommunen om at stille boliger til rådighed for udvekslingsstuderende, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at op til 10 procent af det samlede antal ungdomsboliger i kommunen skal stilles til rådighed for udvekslingsstuderende via direkte aftaler mellem uddannelsesinstitutioner og udlejere. Uddannelsesinstitutionerne betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligerne er til rådighed for udvekslingsstuderende, og indtil udlejning sker, og hæfter således også for eventuelt lejetab i denne periode. Uddannelsesinstitutionerne skal stille garanti over for udlejer for de udveks- side 16

17 lingsstuderendes kontraktmæssige forpligtelser til at istandsætte boligen ved fraflytning. En rundspørge til de syv største studiekommuner tyder på, at kommunerne ikke har et fuldt overblik over behovet for ungdomsboliger til udvekslingsstuderende, og at hjemmelen, der giver mulighed for at afvige fra de normale tildelingsregler, ikke i nævneværdig grad benyttes af de videregående uddannelsesinstitutioner. En større udnyttelse af 10 procent-reglen kan betyde, at der skaffes flere boliger til udvekslingsstuderende, og at der samtidig frigives andre boliger, som institutionerne råder over til deres studerende. Nyttige links: Regler for almene ungdomsboliger https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= Planlovens regler https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Hvad kan uddannelsesinstitutioner gøre? Det er en central opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner at understøtte stærke studie- og forskningsmiljøer. Det gøres blandt andet ved hjælp af moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter, men i stigende grad også ved et øget samspil med det omkringliggende samfund. Således bliver gode kultur- og servicetilbud, tætte samarbejdsrelationer til erhvervslivet og ikke mindst gode boligmuligheder i stigende grad afgørende i forhold til at tiltrække de bedste undervisere, forskere og studerende fra ind- og udland. På boligområdet har nogle uddannelsesinstitutioner etableret et samarbejde med de enkelte kommuner om tilvejebringelsen af boliger til studerende både inden for og uden for rammerne af ovennævnte 10 procent-regel. Derudover fik universiteterne i 2010 større frihed i den fysiske planlægning og mulighed for at integrere flere funktioner på deres område og i deres bygninger. Lov om universitetsnære gæsteforsker- og ungdomsboliger samt serviceerhverv m.v. på universiteterne (campusloven) giver blandt andet mulighed for at indskyde midler i boligfonde, der har til formål at bygge universitetsnære studie- og gæsteforskerboliger. En evaluering fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse i efteråret 2012 viste, at universiteterne endnu ikke har udnyttet mulighederne for at få bygget universitetsnære ungdomsboliger. Der er dog tiltag undervejs (se boks) og i det følgende gives samlet information til universiteterne om, hvordan de kan arbejde med integration af studieboliger på campus Opførelse af campusboliger Et universitet kan indskyde penge i en boligfond, hvis formål er at etablere universitetsnære side 17

18 ungdomsboliger, som kan udlejes til studerende eller gæsteforskere. De universitetsnære ungdomsboliger opføres efter reglerne i almenboligloven. Universitetets samlede indskud må på intet tidspunkt overstige det højeste af følgende beløb: 5 mio. kr. eller 3 procent af universitetets uddannelsestilskud fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse i det finansår, hvori indskuddet foretages. Det er mulighed for, at flere universiteter skyder penge i en fælles boligfond, ligesom det er muligt, at flere universiteters boligfonde går sammen om et fælles kollegieprojekt. Vidensby Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby-Taarbæk Kommune DTU og Lyngby-Taarbæk Kommune indgik i november 2011 en samarbejdsaftale med det formål at fremme vækst og udvikling i Vidensby Der blev etableret en styregruppe, som fik til opgave at udarbejde en fælles strategi for at øge antallet af boliger til studerende og forskere i Vidensbyen inden for en femårig periode samt en analyse af DTU s fremtidige boligbehov. Det er planen, at der frem mod 2017 etableres nye studieboliger i kommunen. For mere information, se: vidensby.dk/ Et universitet har mulighed for at reservere op til 50 procent af boligerne til egne udenlandske studerende resten lejes ud til studerende efter de almindelige anvisningsregler. Anvisningen af de resterende boliger sker til studerende efter de gældende regler, herunder via eventuel fællesanvisning. Når flere universiteter er involveret, aftales fordelingen af retten til at reservere boliger til udenlandske studerende mellem universiteterne. Boligerne kan etableres ved både nybyggeri og ombygning af eksisterende ejendomme og kan eventuelt etableres på lejede grunde, som universiteterne råder over. Ungdomsboliger finansieres efter denne ordning med 20 procent grundkapital fra universitetets fond, to procent beboerindskud og et realkreditlån, der dækker de resterende 78 procent. Staten stiller garanti for lånet og bidrager med ydelsesstøtte efter samme regler som for almene ungdomsboliger. Det er kommunen, der på statens vegne giver tilsagn om ydelsesstøtte for lån til opførelse af almene ungdomsboliger, og således også universitetsnære ungdomsboliger. Kommunen kan herudover yde ungdomsboligbidrag til nedbringelse af huslejen i ungdomsboligerne. side 18

19 Huslejen i universitetsnære ungdomsboliger fastsættes på grundlag af det såkaldte balancelejeprincip. Det indebærer, at huslejen skal dække den løbende drift og vedligeholdelse af den universitetsnære ungdomsbolig. Nyttige links: Det levende universitet - Vejledning om den nye campuslov Vejledning til kommunerne i forhold til etablering af universitetsnære ungdomsboliger https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lov om campusboliger mv. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id= Hvad kan private udlejere gøre? Langt størstedelen af de studerende bor på det almindelige boligmarked og over halvdelen bor i udlejningsboliger. Størstedelen af det stigende antal studerende skal altså i de kommende år finde en bolig uden for de traditionelle ungdoms- eller kollegieboliger. En rapport fra peger på, at studerende (og unge generelt) er gode til at indrette sig boligmæssigt efter de muligheder, der er til rådighed. Det er først og fremmest private lejeboliger, som er efterspurgt, og det hænger sammen med, at disse boliger ofte ligger centralt i byerne, og de studerende og unge har lav anciennitet på ventelisten til en almen bolig. Ikke kun traditionelle udlejningsboliger er her relevante, men også private borgere, som har et ekstra værelse eller som i en periode ikke kan anvende deres boliger, kan bidrage til en løsning af udfordringen Reglerne ved hel eller delvis fremleje Udlejning af værelser kan ske som fremleje i en lejebolig eller som udlejning af et værelse i en ejer- eller andelsbolig. Som lejer har man ret til at fremleje indtil halvdelen af lejlighedens værelser til beboelse, men det er en betingelse, at man oplyser udlejeren om det og fremsender kopi af lejeaftalen. En tilsvarende ret gælder typisk også for ejerlejligheder og andelsboliger, men der kan tillige være vedtægtsmæssige krav, som skal opfyldes. Det kan man få nærmere oplysning om ved 3. Unge på boligmarkedet En sammenfatningsrapport, AKF, 2009 side 19

20 at henvende sig til bestyrelsen i ejer- eller andelsboligforeningen. Siden foråret 2013, har det i forbindelse med udlejning af en ejer- eller andelsbolig været muligt at få forhåndsgodkendelse af lejen ved huslejenævnet. Muligheden for forhåndsgodkendelse omfatter ikke fastsættelsen af lejen ved udlejning af værelser. Fremleje vil efter lejelovgivningen sige, at den person, som efter lejeaftalen med udlejeren er lejer, videreudlejer lejligheden helt eller delvist til en anden person (fremlejetageren). Uanset at en lejlighed er fremlejet, er det stadig den oprindelige lejer, der har lejeretten i forhold til udlejeren. Fremlejetageren har således ikke krav på at overtage lejeaftalen med udlejeren. Fremlejetagerens ret til at bebo lejligheden er betinget af, at den oprindelige lejers ret stadig er gældende. Hvis lejeaftalen imellem lejeren og udlejeren ophører, for eksempel som følge af opsigelse, bortfalder fremlejeaftalen. Delvis fremleje (værelsesudlejning) Delvis fremleje foreligger, hvis en lejer fremlejer et eller flere værelser i lejligheden. Det vil sige, at lejeren fortsat bor i lejligheden. Lejeren må højst fremleje halvdelen af lejlighedens beboelsesrum, og det samlede antal personer i lejligheden må ikke ved fremleje overstige antallet af beboelsesrum i lejligheden. Hel fremleje Hel fremleje foreligger, når lejeren fremlejer hele lejligheden og således ikke selv bor i lejligheden. Lejer man hele sin lejlighed ud - og ikke bare et eller flere værelser - skal man have udlejers godkendelse forinden. Ved fuldstændig fremleje stiller lejeloven nemlig langt skrappere betingelser, som skal være opfyldt, før det er muligt at fortage udlejningen. En lejer kan højst fremleje sin private eller almene lejlighed i to år, og retten er betinget af, at lejeren er midlertidigt fraværende fra lejligheden. Efter de to år skal lejeren flytte tilbage i lejligheden mhp. permanent ophold. Eksempler på retmæssigt fravær er sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende. En tænkepause, hvor lejeren overvejer, om han permanent vil fraflytte lejligheden, regnes ikke som midlertidigt fravær. Er der tale om udlejning af en andelsbolig eller ejerbolig afhænger retten til udlejning af de vedtægter og regler, der gælder i den pågældende ejendom. Vilkår for fremleje En fremlejeaftale skal indgås skriftligt, og lejeren skal inden fremlejeperiodens begyndelse fremsende en kopi af fremlejeaftalen til udlejeren. Der henvises i øvrigt til guiden om udlejning af enkeltværelser i bilag 2. side 20

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger

Boligbytte og fremleje. danmarks almene boliger Boligbytte og fremleje bl danmarks almene boliger Boligbytte Hvorfor bytte? Boligbytte er en ideel løsning, når to familier eller husstande er enige om, at de begge ved bytningen kan få en bolig, der passer

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet

klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet klar, parat, lej! Vi har gjort det nemt at leje med pa boligmarkedet Den frivillige retshjælp UNG RET har udarbejdet en folder til dig, der gerne vil have styr på, hvilke rettigheder og forpligtelser,

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Lejekontrakt Typeformular B 1998

Lejekontrakt Typeformular B 1998 Lejekontrakt Typeformular B 1998 Autoriseret af Bolig- og Byministeriet den 1. juli 1998 i henhold til 6 i lov om leje af almene boliger som typeformular B 6. udgave, til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder,

Læs mere

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1.

LEJEKONTRAKT. Lejemålet: Det lejede er fzi en lejlighed O et enkeltværelse O en ejerlejlighed O andet: _ Beliggende: Bakken 26 1. Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til

Der kan ifølge 101 a i almenboligloven og 1 i støttebekendtgørelsen søges om støtte til Vejledning om startboliger for unge Høringsudkast af 13-08-2012 1. Indledning Med vedtagelsen af lov nr. 518 af 5. juni 2012 er der etableret mulighed for, at staten kan yde støtte til etablering og drift

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015

Nyt fra lejeret. Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Nyt fra lejeret Væsentlige ændringer i lejelovgivningen September 2015 Den 24. marts 2015 vedtog Folketinget Lovforslag om forenkling og modernisering af lejeloven og boligreguleringsloven. Loven trådte

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Sådan finder du din studiebolig

Sådan finder du din studiebolig Sådan finder du din studiebolig Du er lige blevet optaget på dit yndlingsstudie, men det er i den anden ende af landet, og boligmarkedet er en slagmark. Hvordan finder du noget ordentligt, som også er

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 18. september 2012. Vejledning om startboliger for unge. 10. september 2012. Nr. 69. 1.

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 18. september 2012. Vejledning om startboliger for unge. 10. september 2012. Nr. 69. 1. Ministerialtidende 2012 Udgivet den 18. september 2012 10. september 2012. Nr. 69. Vejledning om startboliger for unge 1. Indledning Med vedtagelsen af lov nr. 518 af 5. juni 2012 er der etableret mulighed

Læs mere

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov

Selandia Advokater. Havnevej 19 4300 Holbæk. Telefon 59480000 Telefax 59480001. Ny lejelov Selandia Advokater Havnevej 19 4300 Holbæk Telefon 59480000 Telefax 59480001 Ny lejelov Folketinget har vedtaget en række ændringer i lejelovene, som træder i kraft den 1. juli 2015. Reglerne var tænkt

Læs mere

fraflytning privat udlejningsbyggeri

fraflytning privat udlejningsbyggeri fraflytning privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når du vil flytte... 4 Aflevering af lejligheden... 4 Nyistandsat... 5 Som beset... 5 Indvendig vedligeholdelseskonto... 6 Når du siger lejligheden

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Sådan lejer du lovligt din bolig ud

Sådan lejer du lovligt din bolig ud Sådan lejer du lovligt din bolig ud Skal du studere eller arbejde et andet sted, flytte sammen med din kæreste eller har du en tredje grund til at flytte fra din bolig, er der en række ting, du skal tage

Læs mere

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig?

Hvordan fremlejer du din bolig. Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? Hvordan fremlejer du din bolig Hvordan får du styr på alle reglerne og de praktiske ting, når du vil fremleje din bolig? DAB, August 1998 Fremleje af din bolig Fremleje af hele boligen Fremleje betyder

Læs mere

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014 Alment byggeri drift Temadag i Århus den 4. sep. 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49191450, 61454919 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse

Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven. resultater af en spørgeskemaundersøgelse Anvendelsen af 5, stk. 2, i boligreguleringsloven resultater af en spørgeskemaundersøgelse INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Sammenfatning... 6 3. Omfanget af genudlejning efter 5, stk. 2... 8

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge

Åben. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge Beslutningsdokument Familie- og Socialudvalget Mødet den 13.02.2015 Åben Punkt 8. Orientering: Opfølgning på handleplan for boligplacering af flygtninge 2014-42050 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Forslag. Lov om friplejeboliger

Forslag. Lov om friplejeboliger Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. november 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om friplejeboliger Kapitel 1 Definition m.v. 1. Ved en friplejebolig forstås

Læs mere

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri

ændring af lejen privat udlejningsbyggeri ændring af lejen privat udlejningsbyggeri Indholdsfortegnelse Når lejen stiger... 4 Omkostningsbestemt leje... 5 Skatter og afgifter... 6 Udgifter til vedligeholdelse... 8 Regulering af lejen i ejendomme

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...8 Vedligeholdelsesregler...10

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 L 97 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt NOTAT Dato: 10. februar 2015 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2014-10564 Sagsbeh.: NHO/MPK/LAG/PSH/CDH Dok id: 575005 Svar på henvendelse

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene 11-12-2013 Titel Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Status Gældende Ikrafttrådt 01-01-1980 Type Lov Nummer 238 Publiceret 08-06-1979 Udgiver By- og Boligministeriet Udskrevet af Bjørn Søeborg Dato 11-12-2013

Læs mere

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen

Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej 1, Vejen TEKNIK & MILJØ Team Administration Dato: 13-07-2014 Sagsnr.: 14/24150 Kontaktperson: Birgith M. Hansen Dir. tlf.: 7996 6203 E-mail: teknik@vejen.dk Erhvervslejeaftale Driftsbygning Hal? Stenninggårdsvej

Læs mere

Boligmarked 00:00:00. Start vignet

Boligmarked 00:00:00. Start vignet Boligmarked 00:00:00 Start vignet 00:01:11 Der er cirka 5 millioner mennesker i Danmark. Over halvdelen bor i en bolig, de ejer. Man kan også leje en bolig. Som regel er begge dele meget dyrt, så det kan

Læs mere

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje.

Notat 3 - Økonomi. Offentligt vejnet: Nærhed til hovedveje / motorveje. Notat 3 - Økonomi Dette notat er udarbejdet med henblik på at give en generel orientering om forhold, der kan være relevante og/eller som man bør være opmærksom på i forbindelse med udarbejdelse af en

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse

Forældrekøbsguiden 2015. Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse Forældrekøbsguiden 2015 Køb og salg Husleje og fremleje Skat og fradrag Salg og overdragelse 1 Forældrekøbsguiden 2015 Denne guide er til dig, der overvejer at købe studiebolig til dit barn. Guiden giver

Læs mere

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger

KEU, MD/ 28. oktober 2013. Bilag 2. Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger KEU, MD/ 28. oktober 2013 Bilag 2 Svendborg Kommunes boligstrategi baggrundsnotat og anbefalinger Boligstrategien forholder sig til overudbuddet af boliger i den eksisterende boligmasse og behovet for

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

LEJERS GUIDE. Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning

LEJERS GUIDE. Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning LEJERS GUIDE Ved indflytning, i beboelsesperioden og ved fraflytning INDEN/VED INDFLYTNING Praktiske forberedelser inden indflytning Det anbefales at lejer inden indflytning sørger for at flytte adresse

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

1. Overalt i loven ændres Økonomistyrelsen til Statens Administration og Økonomistyrelsens til Statens Administrations.

1. Overalt i loven ændres Økonomistyrelsen til Statens Administration og Økonomistyrelsens til Statens Administrations. NOTAT Dato: 23. november 2012 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbehandler: lag/kal/nna/lhj/nho/eb Dok id: 365866 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene

Læs mere

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge

Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge KL og flere kommuner har givet udtryk for en række tvivlsspørgsmål i relation til rammerne for boligplacering af nye flygtninge, som aktualiseres yderligere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2014-15 Fremsat den 11. marts 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om individuel

Læs mere

Vedtægter. for. Andelsboligforeningen Moesbakken. Navn og hjemsted: Formål:

Vedtægter. for. Andelsboligforeningen Moesbakken. Navn og hjemsted: Formål: 1. Vedtægter for Andelsboligforeningen Moesbakken 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er Andelsforeningen Moesbakken. Foreningens hjemsted er i Syddjurs Kommune. Stk. 1. 2. Formål: Foreningens formål

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse

LEJEKONTRAKT for beboelse Typeformular A, 7. udgave Lejemåls nr. Stempel LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 15. juni 2011 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Salg af almene boliger, etablering af dagligvarebutikker i tilknytning til ældreboliger

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse

LEJEKONTRAKT for beboelse Typeformular A, 9 udgave Lejemåls nr.: LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg)

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg) 16.12.1999/hmg redigeret i pkt. 1, 3.9 og 12.2, 22.02.2000/hmg godkendt af Aalborg Byråd 13. marts 2000 redigeret i pkt. 3.2, 4.2, og 5.2, 27.04.2004/ej redigeret i pkt. 3.1, 3.9, 3.10, og 4.5, 26.10.2004/ej

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Orientering om ny lejelov (vedtaget)

Orientering om ny lejelov (vedtaget) Orientering om ny lejelov (vedtaget) Der skal fremover både afholdes indflytningssyn og fraflytningssyn. Lejer skal indkaldes, og der skal udarbejdes en rapport. Der kan ikke aftales nyistandsættelse af

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

Andelsboligens kendetegn

Andelsboligens kendetegn Andelsboligens kendetegn I Danmark er der fire 'store' boligformer: Andelsbolig Ejerbolig Almen bolig Privat udlejning Andelsboligen udgør godt 7 % af det samlede boligmarked og findes i hele landet, men

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne?

Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del Bilag 80 Offentligt Indgrebet mod udlejning til videreudlejning er vedtaget Hvad er konsekvenserne? EJENDOMSFORENINGEN DANMARK 1 Indholdsfortegnelse Hvilke ændringer

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge

Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Høringsudkast: Bilag 1 Ansøgningsskema Etablering af startboliger til unge Ansøgning sendes til: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K. Att.: Kontor for Almene Boliger.

Læs mere

L E J E K O N T R A K T

L E J E K O N T R A K T MILJØMINISTERIET Naturstyrelsen Midtjylland Mellem xxxx som lejer og Naturstyrelsen Midtjylland, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup som udlejer, oprettes nedenstående L E J E K O N T R A K T 1. Lejemålet Hastruphus

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra

Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal begynde en længerevarende uddannelse. Skal man læse i fem år

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

LEJEKONTRAKT for beboelse

LEJEKONTRAKT for beboelse Typeformular A, 8. udgave Lejemåls nr. LEJEKONTRAKT for beboelse Lejekontrakt til anvendelse i lejeaftaler om beboelseslejligheder, herunder blandede lejemål, og værelser i private udlejningsejendomme.

Læs mere