Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål
|
|
- Camilla Toft
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 TILLÆGSBLAD 9. MAJ 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Opdatering af centrale estimater og figurer i analysen på baggrund af offentliggørelsen af Energistyrelsens basisfremskrivning 2017 Analyse af potentialer for elektrificering indenfor forskellige sektorer i Danmark og hvordan dette kan bidrage til at reducere CO2 udenfor kvotesektoren frem mod 2030.
2 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 2 Publikationen Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål (tillægsblad) 8. maj Kontaktinformation Morten Stryg mst@danskenergi.dk Telefon Karsten Capion kac@danskenergi.dk Telefon
3 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 3 Indhold 1 Opdateret bidrag til klimamål CO2-reduktion fra elektrificering Bilag Introduktion til Basisfremskrivningen Ændringer i Basisfremskrivning fra 2015 til Forventede emissioner og udledningsloft Forventet elektrificering Elbiler og varmepumper Referencer 10
4 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 4 1 Opdateret bidrag til klimamål Notatet Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål (Dansk Energi 2017, januar) beskriver potentialet for elektrificering af transport og opvarmning og hvordan dette kan bidrage til at opfylde klimamål, særligt reduktioner i CO2- emissioner udenfor kvotesektoren (nonets) i perioden Notatet viser hvordan elektrificeringen kan bidrage til klimamålene ift. en reference som er Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 (BF2015). Dette tillægsblad opdaterer de centrale figurer og estimater fra notatet ift. Basisfremskrivning 2017 (BF2017) fra februar CO2-reduktion fra elektrificering Opdaterede tal for forventet udledningsloft i BF2017 ift BF2015 medfører at CO2-mankoen i nonets , dvs. yderligere reduktionsindsatsen for at leve op til EU s forventede krav til reduktioner i nonets, er sænket fra ca. 35 mio tons til ca. 24 mio tons. Som det er beskrevet i afsnit 2.2 og 2.3 er der dog fortsat betydelig usikkerhed om hvad mankoen ender med at blive. Figur 5 opdateret. Forventet udledningsloft udenfor kvotesektoren samt emissioner ifølge Basisfremskrivningen Udledningsloft Udledninger jf. Basisfremskrivning 2017 (BF2017) I BF2017 er forventet højere elektrificering i perioden end i BF2015. Dette er uddybet i afsnit 2.4. Elektrificeringsscenarierne bidrag til at reducere CO 2-mankoen ift. BF2017 er vist på figuren nedenunder:
5 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 5 Figur 20 opdateret. CO2-udledning i non-ets i Danmark ifølge Basisfremskrivning 2017 frem til 2030 vist sammen med forventet udledningsloft og yderligere reduktion i Lavt og Højt scenarie. Udledninger jf. Basisfremskrivning 2017 (BF2017) (stiplet) Udledninger Lavt scenarie (ud over BF2017) Udledninger Højt scenarie (ud over BF2017) Udledningsloft Det høje elektrificeringsscenarie kan reducere mankoen yderligere ca. 14 mio tons. Sammen med LULUCF-kreditter kan høj grad af elektrificering dermed helt opfylde mankoen ift. BF2017 på ca. 24 mio tons CO2 fra Figur 21 opdateret. Yderligere behov for CO 2-reduktioner (manko) i non-ets regnet ift. Basisfremskrivning 2017
6 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 6 2 Bilag 2.1 Introduktion til Basisfremskrivningen Formålet med Basisfremskrivningen er: Basisfremskrivning 2017 giver en vurdering af, hvordan energiforbrug, energiproduktion og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig frem mod 2030, under de eksisterende vedtagne politiske tiltag i energi- og klimapolitikken altså en såkaldt frozen policy -fremskrivning for energi og klima. (BF2017, s. 2). Dette betyder, at effekten af nye politiske initiativer fra f.eks. en ny energiaftale kan holdes op mod reference fra BF2017. Tilsvarende er elektrificeringsscenarierne i notatet holdt op mod Basisfremskrivningen. 2.2 Ændringer i Basisfremskrivning fra 2015 til 2017 Følgende estimater fra Basisfremskrivningen er medtaget som reference for udviklingen i nonets i perioden : Forventet faktiske emissioner Sti for udledningsloft af emissioner (EU krav). Dvs. startpunkt i 2021 og slutpunkt i Forventet elektrificering Disse tre estimater er opdateret i BF2017 ift. BF2015. I korte træk betyder det at CO2-mankoen , dvs. merreduktionsindsatsen i nonets, er reduceret fra ca. 35 mio tons CO2 (opgjort i notatet) til ca. 24 mio tons CO2 (centralt skøn i BF2017). I BF2017 beskrives det dog at der fortsat er usikkerhed om størrelsen af reduktionsbehovet (mankoen): Dog kan både startpunktet for reduktionsindsatsen og det absolutte mål i ton i 2030 variere, alt efter hvilken metode, der bliver enighed om i EU. Dertil kommer usikkerheden på selve fremskrivningen. Derudover forhandles der om en række fleksibilitetsmekanismer, der vil kunne bruges i den samlede reduktionsindsats. Alt i alt betyder det, at vurderinger af reduktionsbehovet er behæftet med betydelig usikkerhed. (BF2017, s. 40). Herunder er en kort beskrivelse af ændringer i de tre faktorer fra BF2015 til BF Forventede emissioner og udledningsloft Forventede faktiske emissioner Der er meget lille ændring mellem notatets opgørelse ud fra BF2015 og opdateringen i BF2017. Det vurderes i BF2017 at usikkerheden på faktiske emissioner er ca. 17 mio tons over perioden hvilket gør at mankoen ligger mellem mio tons med 24 mio tons som centralt skøn.
7 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 7 Udledningsloft af emissioner (EU krav) Udledningsloftet defineres ud fra bl.a. et startpunkt i 2021 som forventelig er gennemsnit af faktiske emissioner fra Her er stort set ingen ændringer fra notatet til BF2017. Slutpunktet for udledningsloftet afhænger af emissionen i basisåret (forventelig 2005) samt den procentvise reduktion i 2030 ift. basisåret. Bedste bud på en dansk reduktionsforpligtigelse er uændret 39 %. Udledningsloftet i basisår 2005 er derimod ændret fra ca. 38 mio tonco2/år i notatet (BF2015) til ca. 40 mio tons CO2/år (BF2017), primært pga. affaldssektoren er medtaget i den nye opgørelsesmetode. Dette betyder at 39% reduktion ift. basisåret øges fra 23,2 mio tons/år (i notatet) til 24,5 mio tons CO2 i 2030 (BF2017), hvilket har en betydelig påvirkning på mankoen over perioden Der er altså usikkerhed ift. udledningsloftet som kommer ud over usikkerheden på forventede faktiske emissioner. 2.4 Forventet elektrificering I BF2017 er antaget ca. dobbelt så høj CO2-fortrængning i nonets fra som i notatet (baseret på BF2015 antagelser). På figuren ses de bidrag som er estimeret til samlet at give ca. 1,5 mio tons CO2-fortrængning i mio tons CO2 BF2017 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Eltoge Ellastbiler og elbusser Elbiler Store varmepumper HusstandsVP Elektrificeringen i BF2017 er på ca. 2 TWh ekstra elforbrug i 2030, hvilket er vist på figuren nedenunder ift. andre scenarier. Dette er ca. på niveau med det lave elektrificeringsscenarie.
8 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 8 Figur 6 opdateret. Øget elektrificering i forskellige scenarier fra 2015 til Elbiler og varmepumper Forventningen til elbiler i det centralt skøn i BF2017 er en indfasning af elbiler til et niveau på ca biler i På den opdaterede figur XX ses BF2017 estimatet sammen med de øvrige scenarier. På trods af en høj vækstrate sidst i perioden vil elbiler ikke bidrage kraftigt til nonets reduktionen fra ifølge BF2017.
9 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 9 Figur 14 opdateret. Elbiler i Højt og Lavt scenarie samt tidligere scenarier for elbiler. Desuden opdatering med estimatet i BF2017 (gul). Akkumuleret antal elbiler BF2017 Højt scenarie (stiplet) Lavt scenarie Alle Mands Eje Moderat (Energinet AF 2016) Manglende gennembrud For individuelle varmepumper forventes i BF2017 en relativ høj indfasning af individuelle varmepumper de kommende år: Figur 9 opdateret. Elforbrug til individuelle varmepumper i scenarierne. Desuden opdatering med estimat i BF2017 (gul). Højt scenarie (striplet) Lavt scenarie Energinet.dk Analyseforudsætninger 2016
10 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 10 3 Referencer Dansk Energi 2017 BF2015 Dansk Energi, januar 2017, Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Energistyrelsen (ENS), december 2015 Danmarks Energi- og Klimafremskrivning 2015 ( Basisfremskrivning ) BF2017 Energistyrelsen (ENS), februar 2017 Basisfremskrivning 2017
11 24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 11 DANSK ENERGI VODROFFSVEJ 59 DK-1900 FREDERIKSBERG C DENMARK DE@DANSKENERGI.DK
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018
Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereElektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål ANALYSE NR JANUAR 2017
24. januar 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Side 1 ANALYSE NR. 25 24. JANUAR 2017 Elektrificeringspotentialer og bidrag til klimamål Analyse af potentialer for elektrificering indenfor
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereHvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni
Læs mereOpdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013
N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der
Læs mereDen grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet
Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereBaggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens
Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig
Læs mereNotat. Resumé. Dok. ansvarlig: MST Sekretær: Sagsnr.: s Doknr: d
Notat Dok. ansvarlig: MST Sekretær: Sagsnr.: s2017-868 Doknr: d2018-1975-1.0 05-02-2018 Resumé Dette notat gennemgår og kommenterer scenarier af professor Henrik Lund fra Aalborg Universitet (herefter
Læs mereBetydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017
Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål
Læs mereJI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.
Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereAnalyseforudsætninger til Energinet
Analyseforudsætninger til Energinet - høringsudgave Offentlig præsentation 10. oktober 2018 Side 1 Indhold Status og tidsplan Tilgang Resumé af hovedindhold og følsomheder Side 2 Rammerne for AF fremover
Læs mereTransportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål
Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål - Et skridt mod lavemissionssamfundet Niels Buus Kristensen Klimaloven (25. juni 2014; S, RV, F, Ø og C) Uafhængigt ekspertorgan, der
Læs mereEffekter af Energiaftalen
ENERGIAFTALE 2018 Effekter af Energiaftalen I forbindelse med indgåelsen af Energiaftalen af 29. juni 2018 gennemførte Energistyrelsen en række effektberegninger af tiltagene i aftalen. Resultaterne og
Læs mere1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i
1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres
Læs mereRammer for klimapolitikken
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 35 Offentligt Rammer for klimapolitikken Disposition 1: Nationale rammer 2: Nuværende internationale rammer 3: Status og fremskrivninger
Læs mereDanmark og EU s 2030-klimamål
November 2016 Danmark og EU s 2030-klimamål Analyse af Kommissionens forslag til reduktionsmål uden for kvotesektoren klimaraadet.dk Indhold 1 Indledning og hovedkonklusioner... 3 2 EU-Kommissionens forslag...
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 217 FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 FAXE KOMMUNE CO2-UDLEDNING SOM GEOGRAFI 28-215 Revision 2 Dato 217-5-119 Udarbejdet af Thomas Rønn Kontrolleret
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Analyse nr. 28 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 (RESUMÉ) 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål
Læs mereBaggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove
Dato 5. september 2016 Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for 2021-30 og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014, at EU s interne
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereOKTOBER ikke-kvotebelagte sektorer. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
OKTOBER 2018 Reduktionsstrategi for de ikke-kvotebelagte sektorer Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 2018/19:6 OKTOBER 2018 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereBiomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området
Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereEffekt af elforbrug på CO2-udledning
24. januar 2017 Dansk Energi Analyse Effekt af elforbrug på CO2 Side 1 ANALYSE NR. 26 DANSK ENERGI ANALYSE 24. JANUAR 2017 Effekt af elforbrug på CO2-udledning Et centralt skøn for CO2-udledningen fra
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mereFREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,
FREMTIDEN Energieffektivitet i industrien Niels Træholt Franck, ntf@energinet.dk Temadag om energieffiktivitet 6-4-217 1 HVORFOR SKAL VI GÆTTE PÅ FREMTIDEN? Energinet har ansvaret for, at der er el i stikkontakten
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereFremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.
Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi
Læs mereBaggrundsnotat om klima- og energimål
12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mere1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet
ENK/5/7.b 25. november 2016 1 Omkostninger ved opfyldelse af Danmarks reduktionsmål på ikkekvoteområdet i perioden 2021-30 1.1 Introduktion Energikommissionen havde den første drøftelse af Tema 2 (Omkostningseffektiv
Læs mereEnergiscenarier for 2030
Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier
Læs mereEnergieffektivisering et overblik
Energieffektivisering et overblik Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2018, Sorø, den 30. august 2018 Side 1 Kort status Opvarmning boliger: Store besparelser siden 1979 Men stigning de sidste tre år
Læs mereLad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats
12. oktober 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Side 1 ANALYSE NR. 28 12. OKTOBER 2017 Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats Bidrag til opfyldelse af klimamål 2021-30 ved grøn
Læs mere24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt
24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereMed disse initiativer viser den opdaterede status per december 2009, at den danske Kyotoforpligtelse
NOTAT 15. december 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012 Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden 2008-2012. Status
Læs mere1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.
NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereOverordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.
d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi
Læs mereEnergiregnskab Skanderborg Kommune 2009
Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med
Læs mereFutureGas. - Gassens rolle i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse
FutureGas - Gassens rolle i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Afdeling for Systemanalyse Gassens rolle i det fremtidige energisystem Finansieret af Innovationsfonden 33 mio. DKK i alt,
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Summer School 1 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med
Læs mereHvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem
Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver
Læs mereBaggrundsnotat. Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger. Hovedkonklusioner
18. april 216 Baggrundsnotat Udviklingen i elpriser for erhverv og husholdninger Nedenfor gennemgås udviklingen i de danske elpriser for husholdninger og virksomheder opgjort på forbrugsstørrelser både
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Mark Rutte HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Mark Rutte Jeg er Hollands premierminister. Holland ligger meget lavt, 40% af vores land ville blive oversvømmet, hvis vi ikke havde et stort system af diger og dæmninger. Derfor har Holland
Læs mereKLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Premierminister Xavier Bettel Jeg er Luxembourgs premierminister. Luxembourg er et lille land. Derfor har vores grønne omstilling en meget lille indvirkning på klodens klima. Til gengæld nyder mange lande
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Forudsætninger for udbygningsplanen Realistiske møllestørrelser på land og hav de næste 10 år Forudsætningerne
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereNOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.
NOTAT 30. april 2009 Side 1 Status for den danske Kyoto-forpligtelse 2008-2012, april 2009. Indledning Energistyrelsen opdaterer jævnligt status for opfyldelse af den danske Kyoto-forpligtelse for perioden
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereGrøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug
Grøn Roadmap 2030 - Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug 1 Energinet.dk 6 oktober 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s Projektet støttet af Energifonden Med det
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereFremskrivninger, teknologier og projekter
29. November 2018 Fremskrivninger, teknologier og projekter Systemanalyses opgaver Igangværende relaterede projekter: -Temaanalyse -Udvidelse af teknologikatalog -Elmarkedsundersøgelse for el-lagre Teknologi
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereTalepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereModel til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Læs mereKlimaperspektiver 2018
I Klimaperspektiver 2018 beskriver og vurderer CONCITO nogle af de aktuelle bud på indholdet i en kommende dansk klima- og energipolitik og giver bud på en strategisk ramme for klimaindsatsen, der kan
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mere