Landbrug og generationsskifte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrug og generationsskifte"

Transkript

1 Landbrug og generationsskifte Pernille H. Bloch Kandidatspeciale, cand.merc.aud, Aalborg Universitet A f l e v e r e t d e n 5. s e p t e m b e r V e j l e d e r : E r i k W e r l a u f f

2 Forord Specialet er den afsluttende afhandling på cand.merc.aud. studiet ved Aalborg Universitet. Dette speciale er udarbejdet henover sommeren Det overordnede emne for dette speciale er landbrug og generationsskifte. Hvorvidt der kan ske et succesfuldt generationsskifte for et landbrug, under flere forskellige forudsætninger. Det vil forsøges at skitsere de modeller der bl.a. kan anvendes, når der tales om generationsskifte af en landbrugsvirksomhed. Modellerne danner grundlaget for, at generationsskiftet kan gennemføres så optimalt som muligt. Baggrunden for valget af dette emne er, at jeg i forbindelse med mit daglige arbejde som revisor, kan blive stillet overfor en række problemstillinger som vedrører generationsskifte indenfor landbrug. Formålet med dette speciale er at opnå tilstrækkelig viden omkring de skatteretlige og selskabsretlige regler i forbindelse med landbrug og generationsskifte, hvorved jeg vil være bedre til at rådgive og afhjælpe landbrugskunder der står overfor et fremtidigt generationsskifte. Målgruppen for dette speciale er teoretikere og praktikere, der har kendskab til generationsskifte indenfor landbrug, set ud fra et skatteretlig og selskabsretligt synspunkt, hvorfor nogle grundlæggende begreber formodes kendt af læseren. Jeg vil bl.a. gerne takke mine chefer Karsten Laursen og Henrik Tange, for kyndig hjælp med redigering og sparring vedr. dette speciale. Derud over vil jeg gerne rette en stor tak til min vejleder Erik Werlauff, for flere timers behjælpsom vejledning. Skive, den 5. september 2014 Pernille H. Bloch 1

3 Indholdsfortegnelse FORORD 1 1 INDLEDNING Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Metodevalg Retskilder 12 2 LANDBRUG I SELSKAB ELLER PERSONEJE Landbrug i selskab Lovgivningsmæssigt Landbrug i selskab særlige regler Landmanden i selskabet Bestemmende indflydelse Bopælspligt Krav om egen drift Øvrige deltagere i landbrugsselskabet Selskabsmuligheder Aktieselskab Anpartsselskab Landbrug i selskab eller personeje Risiko Løn og udbytte i selskaber Ulovligt aktionærlån Skattemæssigt underskud/overskud i landbruget Tab på fordringer Regnskabspligt Virksomhedsordningen Kapitalafkastordningen Omdannelse fra personlig ejet landbrug til landbrugsselskab Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Successionsprincippet Hvem kan omdanne Selskabet Virksomhedsordningen Værdiansættelse Goodwill Fast ejendom Driftsmidler Blandet benyttede driftsmidler Debitorer og tilgodehavender Varelager og besætning 28 2

4 Gæld Udskudt skat Underskud og fradragsberettigede tab Dokumentation Omgørelse Landbrugsholdingselskab Holdingkonstruktion Forretningsmæssigt begrundet Aktieombytning Tilførsel af aktiver Hovedtræk af beskatningen af landmand og selskab efter omdannelsen Marginal beskatning Beskatning af bil Beskatning af bolig Afhændelse af virksomheden - skattemæssigt Delkonklusion Landbrug i selskab eller personeje 42 3 LANDBRUG OG GENERATIONSSKIFTE Lovregulerede generationsskifte modeller (i levende live hhv. ved død) Lovgivningsmæssigt Personkredsen Successionsprincippet Betingelserne for overdragelse med succession Aktiver der kan succederes i Pengetanksreglen Succession i fast ejendom Succession i mælkekvoter Konsekvenser ved succession for overdrageren Konsekvenser ved succession for erhververen Værdiansættelse Værdiansættelsescirkulæret (gaver) nr. 185 af 17/11/ Den juridiske vejledning ;C.B , det tidligere TSS- Cirkulære (fast ejendom) TSS-Cirkulære nr af 28/03/2000 (goodwill) TSS-Cirkulære nr af 28/03/2000 (aktier og anparter) Værdiansættelsesvejledningen Passivposter Generationsskifte i levende live Overdragelse til ægtefælle Overdragelse til børn, børnebørn samt samlever Overdragelse til øvrige nærtstående personer, omfattet af kildeskatteloven 33 C samt aktieavancebeskatningsloven Tilbageoverdragelse til tidligere ejer Generationsskifte ved død Dødsboer Dødsboskifte 64 3

5 Dødsboer som selvstændigt skattesubjekt Skattefritagne dødsboer Beskatning af dødsbo Legal og testamentarisk arv Arv uden testamente Arv med testamente Udlodning fra et dødsbo med succession Ulovregulerede generationsskifte modeller Afsnøringsmodellen Delkonklusion Landbrug og generationsskifte 76 4 HOVEDELEMENTER FRA RÅDGIVNINGEN OM LANDBRUG I SELSKABSFORM, SAMT OM LANDBRUGSSELSKAB OG GENERATIONSSKIFTE 78 5 ENGELSK RESUME 85 6 LITTERATURLISTE OG KILDEFORTEGNELSE Love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger Litteraturliste 89 4

6 1 Indledning Få unge landmænd I 2013 udgjorde unge landmænd (dvs. under 40 år) af alle landmænd med egen bedrift, blot 7% 1. I 2011 udgjorde tallet 11%, imens det tilbage i 2000 var 23%. Til gengæld er det de unge landmænd der sidder på de største bedrifter. Gennemsnitsbedriften er her på 92 ha. (2013), hvor gennemsnitsbedriften for alle landmænd ligger på 68 ha. (2013). 2 I og med at der er væsentlig flere ældre landmænd i erhvervet i dag, end der var for 14 år siden, betyder at det er blevet mere relevant at tale generationsskifte i netop landbruget. Inden for de kommende år skal der ske rigtig mange landbrugsoverdragelser, enten indenfor familien eller nærstående parter, eller som decideret virksomhedssalg. Færre men større bedrifter Siden 1990 har dansk landbrug været præget af et fald i bedrifter. Blot fra 2011 til 2012 er antal bedrifter faldet stk. til stk. Specielt bedrifter på ha. er dykket med 21% fra 2011 til 2012, bl.a. dette medfører at den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er steget med 2 % til i alt 66,2 ha. pr. bedrift (2012). Figur 1 - Udviklingen i antal bedrifter, stk 3 Selskabsanvendelse ikke udpræget i landbruget 1 Nyt fra Danmarks Statistik, 21. maj 2014 nr Bemærkning: I disse beregninger, er der kun medtaget unge landmænd der ejer bedriften selv, dvs. unge landmænd i I/S eller anden partnerskab kan blive holdt udenfor, på samme måde som medarbejdende ægtefæller. Dette betyder at der godt kan være flere unge landmænd end tallene tilsiger, blot uden egen bedrift. 3 Figur 1.3 fra Fakta om erhvervet 2013 Landbrug & Fødevarer 5

7 Ifølge tal fra Statistikbanken (seneste tal fra 2011) samt stikprøver fra Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, viser en klar tendens til landbruget drives i personlig regi, fremfor selskab. Se nedenstående tabel. 4 Tabel Virksomhedsdrift i landbruget, indberettede virksomheder I alt I/S Personlig Selskab Konventionelt landbrug Økologisk landbrug Gartneri I alt % 87% 5% Ovenstående tal fra Statistikbanken fra 2011 (Landbrug, skovbrug og fiskeri), viser at ud af virksomheder, drives 85% som personlig virksomhed, 9% i I/S og blot 6% som selskab (A/S eller ApS). Samme tendens viser stikprøver fra Regnskabsstatistik for jordbrug for 2012, jf. nedenstående tabel. 5 Tabel Virksomhedsdrift i landbruget, stikprøvevis I alt % Personlig % I/S % Selskab % Øvrige 132 0% I alt Tabelbemærkning: Der er ikke tal på hvordan det økologiske landbrug fordeler sig mellem I/S eller personligt drevet landbrug, men samlet set er dette antal 234 stk. Landbruget præget af store investeringer Der er, i de seneste år indført lempeligere regler med hensyn til generationsskifte af landbrug, hvilket har åbnet op for flere muligheder. Landbrugsloven er blevet væsentlig lempet i forhold til krav omkring strukturen af sin landbrugsvirksomhed. Dette åbner op for flere muligheder for generationsskifte. Landbruget er præget af store investeringer, med en langsigtet horisont. Derfor kan det ofte være svært for den næste generation at indtræde i forfædres landbrug, hvis man ikke har sat til side i god tid Landbrug, Skovbrug og Fiskeri, Regnskabsstatistik for jordbrug 2012, Danmarks Statistik 6

8 Generationsskifte kan som nævnt gennemføres med flere forskellige muligheder. Der kan eksempelvis ske virksomhedsomdannelse, skattefri eller skattepligtig, eller der kan ske succession i landbrugets aktiver og gæld, således søn eller næransat kan tilgå landbruget med samme værdier som faderen/landmanden. I og med at der er tale om store investeringer, er der ofte også tale om store latente skatter. Overvejelser om skat er en vigtig del af planlægningen, og skatteregler bør tænkes med. Reglerne er forskellige alt efter, om overdragelsen sker som: - Ejerskifte af personligt ejet virksomhed - Ejerskifte i selskabsform - Overdrages i eller uden for familien, eller til en nær medarbejder Et ejerskifte kan som sagt udløse store skattekrav. Med en god planlægning vil det være muligt i langt de fleste tilfælde at minimere skattekravet eller udskyde beskatningen til senere. Et generationsskifte kræver mange overvejelser, for at opnå den mest hensigtsmæssige overdragelse af virksomheden, hvad enten det er til et familiemedlem eller tredjemand. Det er af vigtighed at virksomhedsejerne har fokus på planlægningsfasen for at opnå det mest ideelle generationsskifte, i og med det kan tage lang tid at tilpasse en virksomhed for at opnå det mest hensigtsmæssige udgangspunkt. Generationsskifte er et krydsfelt mellem mennesker, økonomi og jura jf. Michael Serup, partner i Bech-Bruun 1.1 Problemstilling Gennemsnitsalderen indenfor landbruget er igennem tiden steget, således der i dag (2012) er syv gange så mange landmænd over 65 år som under 35 år. Antallet af danske landmænd over 65 år er steget til rekordhøjde, og mens danskere generelt går tidligere og tidligere på pension, så bliver der flere og flere landmænd over Dette understreger behovet for mange generationsskifter indenfor dansk landbrug de kommende år frem. I den daglige drift af et landbrug, tager ejeren sjældent stilling til, om landbruget på et senere tidspunkt skal overdrages til et familiemedlem eller tredjemand. En 6 m 7

9 omstrukturering af landbruget kan være en nødvendighed, for at opnå det mest optimale generationsskifte. Formålet med dette speciale er, først og fremmest at redegøre overordnet for hvilke muligheder en landmand har mht. ejerskab af landbruget. Hvorledes kan landmanden disponere indenfor de gældende regler indenfor dansk ret og særligt indenfor særreglerne i landbrugsloven. Jeg ønsker at undersøge hvilke særregler gælder der for en landmand, der overvejer selskabsdannelse og om et landbrugsholdingselskab kunne være en mulighed. Såfremt landbrugsselskaber tillades, vil jeg belyse mulighederne for at overdrage det personligt drevne landbrug til et landbrugsselskab. Dernæst ønsker jeg at belyse de væsentligste hovedtræk af beskatningen af landmanden i personlig drevet landbrug samt ved selskabsform. Yderligere ønsker jeg at redegøre for og analysere forskellige modeller vedrørende overdragelse af personligt ejet landbrug eller overdragelse af landbrugsselskab i et generationsskifte, både hvad angår i levende live samt ved død, samt redegøre for de skattemæssige og selskabsretlige regler i forhold til disse. På tidspunktet, hvor overdrager og modtager, står overfor generationsskiftet, er det vigtigt at se på, hvilke overdragelsesmuligheder der forekommer. Det er her vigtigt at sætte fokus på de skatteretlige og selskabsretlige regler, der er forbundet med hver enkelt mulighed, samt fordele og ulemper for begge parter ved disse. Det er endvidere væsentligt at finde ud af, om der er forskel på reglerne, alt efter om der overdrages til familiemedlem, nærtstående parter eller tredjemand Afgrænsning I dette afsnit vil de afgrænsninger der er foretaget blive gennemgået, da det er nødvendigt at foretage visse afgrænsninger for at holde emnefeltet på et niveau, hvor det er muligt at nå i dybden med emnet indenfor et begrænset sideantal. Ved et landbrugsselskab forstås i dette speciale muligheden for, at et aktie- eller anpartsselskab erhverver adkomst på en landbrugsejendom og benytter landbrugsejendommen til produktion af de traditionelle landbrugsprodukter såsom korn, kød og mælk. Specialet vil ikke beskæftige sig med andre typer af juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme, til f.eks. naturformål eller gartneri, da der ønskes en analyse af mulighederne for at lave generationsskifte i et landbrugsselskab samt for den private erhvervsdrivende landmand. Det forudsættes at læserne af dette speciale har kendskab til de grundlæggende skattemæssige begreber. Disse vil kun blive uddybet, hvor dette er af særlig relevans 8

10 for argumentationen i specialet. Virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningens lovgivningsmæssige anvendelse vil ikke blive uddybet gennemgående, idet jeg forudsætter at landmændene og deres rådgivere, der vil kunne finde dette speciale aktuelt, i forvejen benytter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. I specialet bliver derfor kun de konkrete regler for virksomhedsskatteordningen belyst. Ofte vil der være tale om de samme forhold for kapitalafkastordningen, men idet jeg vurderer at langt de fleste landmænd anvender virksomhedsskatteordningen og sjældent kapitalafkastordningen, tager jeg udgangspunkt i virksomhedsskatteordningen. I forbindelse med beskrivelse af omdannelsesmulighederne, beskriver jeg kun reglerne ved omdannelse af hele virksomheden, ikke reglerne ved delomdannelse, hvor der er nogle specialregler. Opgaven er kun koncentreret om danske forhold og EU-reglerne på området vil ikke blive omtalt. Opmærksomheden henledes dog på at de fleste af reglerne i dansk lovgivning indenfor landbrug, bygger på den primære EU-ret, som bl.a. er grundlæggende for etableringsretten. Etableringsretten, hvor statsborgere fra andre EU-lande har ret at etablere sig som landmænd i Danmark, hvilket specielt mange hollændere benytter sig af. I øvrigt bygger dansk lovgivning på den sekundære EU-ret, som er alle direktiverne og forordningerne, hvor bl.a. mælkekvoter, hektarstørre og slagtepræmie foreskrives. De EU-retlige regler vil i sig selv udgøre en opgave, jeg har derfor afgrænset mig til de danske regler, der virker for aktieselskaber og anpartsselskaber med hjemsted i Danmark. De centrale landbrugsregler er formet under indtryk af EU-retten. Bopælspligt m.v. kommer netop for at undgå en udnyttelse af de frie etableringsregler i EU, bl.a. for at sikre at der er en landmand i selskabet, uanset selskabets og ejerens nationalitet. Inden spørgsmålet om EU forlades skal det ligeledes nævnes, at en lang række af de detailregler der nævnes i specialet styres af EU-direktiver. Dette gælder eksempelvis adskillige af de selskabsretlige regler, der styres af et eller flere af de skatteretlige direktiver. Det gælder ligeledes, at en række af de skatteretlige direktiver, som styres af de meget vigtige direktiver om fusion, henholdsvis datterselskabs udbytte (idet skattedirektiverne finder anvendelse på grænseoverskridende transaktioner, men således at de danske regler er udvidet til også at omfatte, tilsvarende danske transaktioner). Landbrugslovens kapitel 10 ( 22 24) omhandler offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme. Dette speciale vil ikke omhandle reglerne i kapitel 10, idet omfanget af specialet vil blive for 9

11 stort, samt at der kun ønskes en analyse af omstrukturering og generationsskifte af landbrugsselskaber vedr. private erhvervsdrivende. Goodwill problematikken og eventuelle beregninger herunder jf. de gældende regler, er ikke indgående medtaget i dette speciale, idet der sædvanligvis ikke kan opgøres goodwill i en landbrugsvirksomhed jf. afsnit Specialet vil i øvrigt blive afgrænset fra beskrivelse af finansiering af generationsskiftet, såsom de forskellige lånemuligheder der i dag findes. Det vil dog være interessant at se hvilke muligheder der er i form af gaver, private lån osv., men de enkelte lånetyper vil som sagt ikke blive gennemgået. Dog gennemgås det i høj grad, hvordan finansiering af f.eks. et generationsskifte kan lettes, blot eksempelvis gennem anvendelse af den nedenfor omtalte afsnøringsmodel, der faciliterer og billiggør en trinvis overgang af et selskab, herunder et landbrugsselskab fra senior til junior. Reglerne om skattefri aktieombytning, tilførsel af aktiver eller spaltning kan også bidrage til at optimere et generationsskifte, men af hensyn til specialets omfang, har jeg valgt at afgrænse en gennemgående beskrivelse af disse og vil blot kort omtale begreberne. Specialet baserer sig på vedtaget lovgivning indtil 31. juli Afgørelser der er offentliggjort efter denne dato er derfor ikke medtaget Problemformulering Det er en hypotese i forbindelse med specialet at generationsskifte af landbrug sker ofte for sent og ved død (mortis causa) i stedet for i levende live (inter vivos). Det er ligeledes en hypotese at en medvirkende årsag til det sene generationsskifte, må antages ofte at være fejlagtig opfattelse af at landmanden vil miste væsentlig indflydelse ved at påbegynde generationsskiftet i levende live. Endelig er det en hypotese at de fordele der er forbundet med anvendelse af landbrugsselskaber, landbrugsholdingselskaber og andre selskaber, ikke altid inddrages i relevant omfang ved planlægningen af generationsskiftet. 10

12 Herefter behandles nærmere følgende konkrete spørgsmål: Hvilke mulige driftsformer er der for en landmand i henhold til generel dansk ret, samt særreglerne i landbrugsloven? Hvilke hovedtræk er der i beskatningen af landmanden i et selskab samt i et personligt ejet landbrug? Hvordan kan der gennemføres et succesfuldt generationsskifte af et landbrug? For at kunne besvare dette spørgsmål fyldestgørende, er det i opgaven opdelt i to underspørgsmål. De vil omhandle generationsskifte mulighederne indenfor landbruget, både med udgangspunkt i et landbrugsselskab og landbrug i personlig regi, samt om generationsskiftet foregår i levende live eller ved død: Hvilke lovregulerede generationsskifte modeller findes der i dansk lovgivning? Hvilke ulovregulerede generationsskifte modeller findes der i dansk lovgivning? Spørgsmålene ovenstående vil blive belyst med en teoretisk beskrivelse, med inddragelse af praktiske beregninger og eksempler. Behandling og løsning af de ovenstående problemstillinger vil være omdrejningspunktet i den resterende del af specialet, og de vil slutteligt blive besvaret i konklusionen. 1.2 Metodevalg Det er den juridisk metode, der vil blive anvendt i dette speciale. Metoden indebærer, at man først må finde og fortolke de relevante retsregler, dernæst må man, gennem udvælgelse af de relevante fakta, forstå og anvende retsreglerne for at nå frem til en konklusion på, hvordan situationen skal håndteres. Afhandlingen er overordnet opdelt i fire dele, hvor den første del består af de indledende overvejelser ved udformning af dette speciale. Den anden del omfatter en overordnet teoretisk behandling af reglerne omkring drift af et landbrug i personlig regi eller selskabsform. Mulighederne for at omdanne et personligt drevet landbrug til selskab analyseres. Anden del rundes af med hovedtrækkene i beskatningen af landmanden i landbrugsselskabet og i det personlige landbrug. Den tredje del består af en beskrivelse og analyse af mulighederne for et landbrug, enten i personlig regi eller som landbrugsselskab, at lave generationsskifte. Både de lovregulerede og 11

13 ulovregulerede generationsskiftemodeller vil blive inddraget. Den sidste, fjerde del vil være en samlet konklusion og opsamling på opgaven. 1.3 Retskilder De love der vil være mest anvendte i specialet, er bl.a. landbrugsloven, idet denne regulerer reglerne for at drive landbrug og i den forbindelse drive landbrug i selskab samt lave ejerskifte mv., derudover vil fusionsskatteloven idet denne regulerer skattefri omstruktureringer. De kapitler i fusionsskatteloven, der vil blive anvendt i specialet er kapitel 1, 4 og 5, vedrørende omstruktureringer af danske koncerner. Bestemmelserne om overdragelse til familiekredsen findes i kildeskattelovens 33 C (overdragelse af en personligt ejet virksomhed til børn, søskende m.v.), aktieavancebeskatningslovens 34 (overdragelse af aktier til børn, søskende m.v.), kildeskattelovens 33 D (opgørelse af en passivpost til brug for gaveafgiftsberegningen), kildeskattelovens 26 A, stk. 2 (overdragelse af en virksomhed til ægtefællen), kildeskattelovens 26 B (overdragelse af aktier m.v. til ægtefællen), cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelse ved overdragelse til børn m.v.), TS-cirkulære nr. 10 af 28. marts 2000 (værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem interesseforbundne parter), TS-cirkulære nr. 5 af 15. marts 2000 (værdiansættelse af fast ejendom), TS-cirkulære nr. 9 af 28. marts 2000 (værdiansættelse af aktier og anparter), værdiansættelsescirkulæret (det nye værdiansættelses cirkulære vedr. goodwill). Endvidere vil reglerne i boafgiftsloven, dødsboskifteloven samt dødsboskatteloven blive anvendt i specialet. Derudover vil enkelte andre paragraffer i konkrete retskilder blive anvendt. Jeg vil gerne henvise til oversigten i afsnit 6, der viser kildefortegnelsen af alle love, cirkulærer og bekendtgørelser der er anvendt i specialet. 12

14 2 Landbrug i selskab eller personeje 2.1 Landbrug i selskab Lovgivningsmæssigt Landbrugsselskaber er i dag reguleret af landbrugslovens 20 til 25 fra juni , men muligheden for at drive landbrug i selskabsform uden tilladelse stammer tilbage af landbrugsloven fra juli Foruden landbrugsloven er der udstedt en landbrugsbekendtgørelse 9, et landbrugslovscirkulære 10, samt en landbrugsvejledning 11 som hver især uddyber reglerne i 20 til 25. Hovedreglen i landbrugsloven er, at kun landmænd og ikke enhver juridisk person ikke kan erhverve en landbrugsejendom eller anpart heri, jf. landbrugsloven Til hovedreglen findes en række undtagelser i landbrugsloven 20 til 24. Hovedreglen har sit udgangspunkt i et politisk ønske om, at bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i landbruget, hvilket klart fremgår af landbrugslovens 1, nr. 4 omkring formålet med landbrugsloven. Formålet med landbrugsloven om, at bevare selveje som et hovedelement i dansk landbrug jf. 1 nr. 4 er indskrevet i loven i Før denne tid fremgik selveje formålet ikke af selve loven, men udelukkende ud fra politiske ønsker. Undtagelserne i landbrugslovens vedrører: 20: Landmandsselskaber 21: Tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at drive landbrug i selskabsform, hvor den jordbrugsmæssige anvendelse kan begrundes i hensyn af et alment samfundsmæssigt formål. 22: Offentlige danske myndigheder 23: Almene vandforsyningsanlæg 24: Fonde med almennyttige naturbeskyttelses formål. Som beskrevet i afgrænsningen, vil dette speciale ikke omhandle 22 24, der omhandler offentlige myndigheders og fondes m.v. erhvervelse af landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme. Foruden findes landbrugslovens 25, der regulerer selskaberne og fondenes mulighed for frit at udforme deres vedtægter og fundsatsbestemmelser. Bestemmelsen vil blive gennemgået i begrænset omfang. 7 LBK nr LBK nr BEK nr CIR nr VEJ nr

15 2.1.2 Landbrug i selskab særlige regler Selvom det i dag er muligt jf. ovenfor at drive sit landbrug i selskab, er der nogle betingelser der skal være opfyldt. Disse betingelser er specielle indenfor landbruget, det fremgår af landbrugsloven, og findes ikke umiddelbart tilsvarende indenfor andre erhverv. Det grundlæggende princip for at eje og/eller drift af landbrugsejendomme er, at ejerskabet og driften skal være knyttet til en fysisk person, som skal opfylde en række betingelser, eksempelvis bestemmende indflydelse, bopælspligt og eventuelt krav om egen drift Landmanden i selskabet Bestemmende indflydelse Et selskab kan alene eje og/eller forpagte en landbrugsejendom, hvis der i selskabet er en deltager, der opfylder betingelserne i langbrugsloven. Denne aktionær betegnes landmanden i selskabet. Det er ikke længere krav om at landmanden i selskabet skal eje et minimum af anparterne (før 2010), det er alene et krav at landmanden har den bestemmende indflydelse 12. Vedtægterne eller øvrige aftaler i selskabet, må ikke begrænse landmandens beføjelser i selskabet 13. Det er væsentligt at landmanden i selskabet har den bestemmende indflydelse Bopælspligt 14 Den bestemmende indflydelse for landmanden i selskabet foreligger, 1) når denne direkte eller gennem et andet selskab, som vedkommende alene ejer, ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskaber eller, 2) når vedkommende har a) råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet i kraft af en aftale med andre investorer, b) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i selskabet i henhold til vedtægterne eller en aftale, c) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse i selskabet, eller d) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet. jf. BEK nr. 314 af 21/03/2013. På landbrugsejendomme er der en bopælspligt. En køber af en landbrugsejendom skal opfylde bopælspligten i mindst 10 år, enten ved at køberen selv bor der eller ved at en anden person har fast bopæl på ejendommen. Bopælspligten indtræder under normale omstændigheder 6 måneder efter man har købt ejendommen. Arver eller køber man ejendommen af familie, indtræffer bopælspligten først efter 2 år. Hvis man erhverver landbrugsejendom nr. 2 eller flere, har man kun pligt til at opfylde 12 LBK nr , stk LBK nr , stk BEK nr

16 bopælspligten på en af de ejede landbrugsejendomme. Der indtræder altid en ny tiårsperiode, når der købes en ny landbrugsejendom, eller hvis en af de ejede landbrugsejendomme suppleres med yderligere areal Krav om egen drift For ejendomme over 30 ha. gælder det at landmanden i selskabet skal varetage den daglige drift, medmindre ejendommen er bortforpagtet Øvrige deltagere i landbrugsselskabet Der er ikke nogle krav til øvrige medejere af landbrugsselskabet. Det kan være andre selskaber herunder holdingstrukturer i flere lag. De øvrige medejere i selskabet, anses ikke som ejere efter landbrugsloven i øvrigt Selskabsmuligheder Der er to selskabstyper, man kan vælge imellem, nemlig anpartsselskaber og aktieselskaber 16 (Kapitalselskaber). Bestemmelsen i lovens 20 omfatter også aktieog anpartsselskaber i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) jf. BEK nr. 314 af 21/03/2013. Skattemæssigt er der ingen forskel på, hvilken type selskab man vælger, men rent selskabsretligt er der enkelte forskelle. I selskabsform er der fuldstændig juridisk adskillelse af virksomheden og landmanden Aktieselskab Et aktieselskab defineres således i Selskabsloven: Et kapitalselskab, herunder partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier. Aktier kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet. 17 Et aktieselskab skal have en selskabskapital svarende til mindst DKK Aktieselskabets kapital skal være tilstede på tidspunktet for generalforsamlingen. Kapitalen kan bestå af aktiver ifølge en påkrævet vurderingsberetning 19 til minimum DKK (apportindskud). Hvis man hverken har aktiver eller likvider nok til at indskyde DKK , kan man stifte et aktieselskab med en kapital på DKK ved indskud af kontant 25% af kapitalen svarende til DKK Restkapitalen på DKK er et tilgodehavende, som selskabet har hos stifteren. Det er alene ved kontantstiftelser at reglen om mulighed for indbetaling af 25% af selskabskapitalen finder anvendelse. 15 LBK nr , stk LBL nr , stk LBK nr , nr VEJ nr , stk LBK nr , nr. 1 og 36 15

17 I et aktieselskab er det et krav, at der både afholdes en generalforsamling, samt at selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion Anpartsselskab Et anpartsselskab defineres således i Selskabsloven: Et kapitalselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på anparter. Anpartsselskaber kan ikke udbyde deres kapitalandele til offentligheden jf. 1, stk. 3. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet. 20 Et anpartsselskab skal have en selskabskapital svarende til mindst DKK Selskabskapitalen kan bestå af enten kontant- eller apportindskud. Ved apportindskud skal der, som ved aktieselskaber, udarbejdes en vurderingsberetning 22. Anpartsselskaber er ikke forpligtet til at have en bestyrelse, men blot en direktion og evt. et tilsynsråd. Som udgangspunkt skal der også i anpartsselskaber holdes generalforsamling, men anpartshaverne kan, hvis de er enige, bestemme at beslutninger træffes på en anden måde. 2.2 Landbrug i selskab eller personeje Idet det er konstateret at et landbrug kan drives både i et selskab og som personeje, vil det være væsentligt at se på nogle konkrete forhold, hvor der kan være forhold der gør, at den ene erhvervsmæssige virksomhedsform er at foretrække fremfor den anden Risiko Hvis man stifter et selskab, hæfter selskabet som udgangspunkt kun for den indskudte kapital, imens landmanden risikerer at tabe den indskudte kapital. Det vil f.eks. sige DKK for et aktieselskab. Hvis virksomheden derimod drives i personlig regi, så hæftes der for al gæld i virksomheden, herunder momsgæld og ansvarspådragelse. Dette er om man kan kalde det, de teoretiske regler. Realiteterne er, at man på trods af selskabsopbygningen ikke kommer langt i dag uden at have stillet sikkerhed eller kautioneret for virksomhedens gæld til pengeinstitutter samt kreditinstitutter, men dog ikke skat, kreditorer m.v. Som oftest anvendes beløbsbegrænset kation. Desuden skal bemærkes, at såfremt man som direktør og ejer af et selskab forsætlig eller groft uagtsomt påfører andre et tab, vil man alligevel kunne komme til at hæfte for tabene. 20 LBK nr , nr. 1 og 5, nr VEJ nr , stk LBK nr , nr. 1 og 36 16

18 2.2.2 Løn og udbytte i selskaber Hvis der drives landbrug i selskab, vil beskatningen hos landmanden udelukkende bestå af den løn og de udbytter som den landmanden trækker ud af selskabet. Landmanden har ikke mulighed for at hæve/benytte sig af selskabets midler uden at skulle beskattes heraf, enten som løn eller udbytte. Hvis den erhvervsdrivende tager penge ud af virksomhedsøkonomien til private formål, vil dette blive betragtet som et ulovligt aktionærlån jf. nedenstående Ulovligt aktionærlån Efter selskabsloven er det forbudt for selskaber at yde lån til selskabers hovedaktionærer m.v. 23 Herunder også omfattet sikkerhedsstillelse. Siden 2013 er der vedtaget en ekstrem hård retstilstand, som enhver der sætter sit landbrug på selskab, skal advares om kraftigt. Skattemæssigt konverteres et sådan lån eller sikkerhedsstillelse til løn eller udbytte, og lånet eksisterer derfor ikke skattemæssigt. Dette betyder at landmanden udover at blive beskattet af det ulovlige lån, ligeledes er forpligtet til at tilbagebetale hele lånet inkl. renter og evt. bøde. Renter af det ulovlige beløb er ikke fradragsberettigede for aktionæren, mens selskabet skal indtægtsføre rentebeløbet. Aktionærlån skal forrentes med nationalbankens udlånsrente + 9% p.a. selskabet vil yderligere risikere at blive pålagt en bøde. 24 Disse ovenstående skærpede regler har virkning for lån m.v. ydet fra og med 14. august Skattemæssigt underskud/overskud i landbruget Er der underskud i det personligt drevne landbrug, skal der først ske modregning i et eventuelt opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat. Underskud der ikke kan rummes i det opsparede overskud, fradrages i den positive kapitalindkomst. Er landmanden gift, fradrages underskuddet med ægtefællens positive kapitalindkomst. Såfremt underskuddet ikke indeholdes i disse modregninger, fradrages det i den personlige indkomst. Den personlige indkomst for landmanden og ægtefællen kan tilsammen kun blive nul eller derover. Såfremt hele underskuddet ikke kan indeholdes heri, så fremføres underskuddet til næste indkomstår. 25 I selskaber kan årets underskud opspares og fremføres til senere indkomstår, hvor der således kan ske modregning i andres års overskud. Men underskuddet kan ikke fradrages i andre af landmandens indkomster eller lign. Underskuddet er dermed bundet i selskabet og kan først anvendes når der er overskud at fradrage underskuddet i. 23 VEJ nr TfS 2013, LBK nr

19 Såfremt landmanden eller ægtefællen har anden indkomst og der er skattemæssigt underskud på landbrugsdriften, er det en fordel at anvende virksomhedsordningen og dermed straks opnå fradraget for underskuddet. Men underskuddet er som anført, ikke tabt i selskabet heller. Mere om beskatning under afsnit 2.4. Såfremt at virksomheden generer overskud, er der i virksomhedsordningen mulighed for at opspare overskud i virksomheden, på samme vilkår som i et selskab. Da det er muligt at drive landbrug under Virksomhedsskatteloven med foreløbig beskatning af overskud på 24,5% (2014), og samtidig tillades der at der opspares i virksomheden, har dette fjernet et af argumenterne for at drive virksomhed i selskabsform Tab på fordringer Hvis et selskab går konkurs og der er indskudt både kapital og lån i selskabet, så har kapitalejeren blot fradrag for den tabte kapital og det vil sige den skattemæssige anskaffelsessum af kapitalen, men ikke pengene der er indskudt som lån i selskabet. Hvis selskabet har brug for kapital, er kapitalejeren som udgangspunkt nødsaget til at indskyde denne som selskabskapital, hvis man vil sikre sig fradrag i tilfælde af tab. Dog findes der undtagelse, som ikke er ret anvendt endnu. Konvertible gældsbreve (obligationer) behandles i skattemæssigt henseende efter reglerne for aktier og kan derfor være et godt alternativ. Et konvertibelt gældsbrev er et gældsbrev, som giver kapitalejeren ret til at få indfriet sit lån på to måder. Enten med kontanter eller med aktier. Denne metode kræver nogle selskabsretlige regler er opfyldt, bl.a. skal beslutningen om udstedelsen af et konvertibelt gældsbrev træffes på en generalforsamling i selskabet. Hvis selskabet går konkurs, vil hovedaktionæren ligesom selskabets øvrige kreditorer få dividende af sin fordring og fradrag for tabet efter aktieavancebeskatningslovens regler. Tabet kan modregnes i anden aktieindkomst og skatteværdien af overskydende negativ aktieindkomst kan modregnes i skatten af øvrige indkomster. Selskabets bank vil ofte kræve, at hovedaktionæren kautionerer for selskabets gæld. Hvis kautionsforpligtelsen bliver aktuel, vil betaling af kautionen være et ikke fradragsberettiget formuetab. Her vil på samme måde overvejes at anvende et konvertibelt gældsbrev, således at banklånet optages af hovedaktionæren privat og provenuet udlånes til selskabet på et konvertibelt gældsbrev. Her gælder ligeledes reglerne om fradrag, som ovenfor. Hvis en landmand må opgive at drive sit personlige landbrug videre, f.eks. pga. manglende indtjening, så kan landmanden vælge at lade sig gå konkurs eller blot lukke ned for driften og stadig forsøge at finde penge til bank og kreditorer. Hvis 18

20 landmandens virksomhed bliver lukket med konkurs, så vil man som regel forsøge at finde en ordning med kreditorer og bank, således at gælden nedsættes med de tilbageværende aktiver. I denne situation taber landmanden fradrag for tidligere og nuværende oparbejdede underskud. Hvis landmanden ikke ønsker at gå konkurs, men i stedet lukker virksomheden ned og f.eks. finder et andet job, og forsøger at afdrage bank og kreditorer, så vil landmanden ikke tabe oparbejdede underskud. Disse underskud vil således kunne fratrækkes i landmandens øvrige indkomst Regnskabspligt Personligt drevne virksomheder kategoriseres som: enkeltmandsvirksomheder eller I/S og K/S, hvor en eller flere ansvarlige deltagere (interessenter eller komplementarer) er personer. Disse virksomheder er omfattet af regnskabsklasse A og har ikke pligt til at aflægge regnskab. 26 Såfremt virksomhederne vælger at aflægge regnskab, ikke udelukkende til eget brug, skal de følge lovens grundlæggende forudsætninger for regnskabsaflæggelse 27 samt de detaljerede regler i regnskabsklasse A 28. For virksomheder i klasse A er der ikke krav om revision eller gennemgang af årsrapporten af en revisor. Såfremt personligt drevne virksomheder ønsker en revisors erklæring, vil det være som regel være tale om en reviewerklæring. Et review er ikke en ligeså grundig gennemgang af et årsregnskab, som en revision er. Graden er sikkerhed er derfor ikke ligeså høj som ved en revision. Små selskaber, der er omfattet af regnskabsklasse B skal som minimum følge lovens detaljerede regler for regnskabsklasse B 29 samt reglerne i de underliggende regnskabsklasser, hvis de ikke to på hinanden følgende år, overskrider følgende beløbsgrænser: Små selskaber: Nettoomsætning mio.dkk 72 Balancesum mio.dkk 36 Antal ansatte stk 50 Selskaber der er omfattet af regnskabsklasse B, har muligheden for at fravælge revision og i stedet vælge udvidet gennemgang, der er væsentlig mindre omfattende end revision, hvilket dog medfører en erklæring med lavere sikkerhed. Mellemstore og store selskaberne er omfattet af regnskabsklasse C såfremt de overskrider ovenstående beløbsgrænser for regnskabsklasse B, men ikke er 26 LBK nr modsætningsvis 27 LBK nr LBK nr LBK nr

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

Vejen til det optimale generationsskifte

Vejen til det optimale generationsskifte Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status

News & Updates Corporate/Commercial. Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status Generationsskifte af virksomheder og fast ejendom - overblik og status De fleste virksomhedsejere vil med fordel kunne stille sig

Læs mere

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014

Viden til tiden 2014. Nyheder om skat. Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Viden til tiden 2014 Nyheder om skat Carsten Hviid-Hansen og Jane Dyhr Gadegaard Farum, 4. november 2014 Agenda Restskat og pensionsindbetaling, personer Fraflytterbeskatning Salg af aktier, personer Virksomhedsordningen

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG?

KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? INDLÆG PÅ KOLDINGFJORD SUCCESSION PASSIVPOSTER - VÆRDIANSÆTTELSE Torsdag, den 16. maj 2013 v/advokat Birte Rasmussen, Aalborg KAN MAN BLÆSE OG HAVE MEL I MUNDEN PÅ ÉN GANG? 2 1 SKM 2011.406: Værdiansættelse

Læs mere

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov

DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG. v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG v/moderatorer Birte Rasmussen og Bent Ramskov 1 DILEMMA ELLER NATURLIGT VALG? LEGALITETSPRINCIPPET Kravet om lovhjemmel Den formelle lovs princip LOVLIG SKATTETÆNKNING Ret

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi

Skattemæssige forhold ved salg af ejendom. Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Skattemæssige forhold ved salg af ejendom Henrik Hovmøller Christensen Agri Nord Økonomi Emner Strategi Ejendomsavance Provenu Pensioner Hvad vil jeg? Ønsker/drømme Strategi Hvad har jeg? Likviditet? Muligheder?

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365

TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 TfS 2007, 671 Overdragelse af aktier med succession en kommentar til TfS 2007, 365 Af Tax partner Per Randrup Mikkelsen og Cand.merc.(jur.) Peter Schmidt På baggrund af skatterådets afgørelse offentliggjort

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej

Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004. Skattefri spaltning. når din virksomhed står ved en skillevej Temahæfte 4 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Skattefri spaltning når din virksomhed står ved en skillevej Indhold Når din virksomhed står ved en skillevej Forord Når din

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 17. juli 2014 L 200 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven H139-14 Skatteministeriet har d. 11. juni 2014 fremsendt ovennævnte

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Page 1 of 10 Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Skatteministeriet J.nr.11.2002-511-0189 Den Skatteudvalget (2. samling) (L 194 - bilag 19) (Offentligt) Til Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt

Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger. Af advokat (L) Helle Porsfelt 1 Status på indgrebet i virksomhedsordningen udvalgte problemstillinger Af advokat (L) Helle Porsfelt hhp@hulgaardadvokater.dk Folketinget vedtog som bekendt indgrebet i virksomhedsordningen (L 200 2013/14)

Læs mere

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.

Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010

RevisorInformerer. Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 RevisorInformerer Særnummer Juni 2010 Selskab eller personlig virksomhed? I dette særnummer gennemgår vi udvalgte elementer af den nye lov om selskaber, som delvis trådte i kraft den 1. marts 2010. Herunder

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk

TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk TRÆKBANEN 8 3000 HELSINGØR TLF.: 49 21 92 00 FAX: 49 21 15 60 E-MAIL: info@wvh.dk WEB: www.wvh.dk RevisorInformerer Selskab eller personlig virksomhed? Særnummer Juni 2010 I dette særnummer gennemgår vi

Læs mere

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009.

Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. NYT Nr. 9 årgang 6 SEPTEMBER 2009 SKAT generationsskifte omstrukturering LOVGIVNING MV. Der er ikke verserende lovnyt mv. Folketingsåret 2009/10 starter først den 6. oktober 2009. SKATs vejledning om værdiansættelse

Læs mere

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab

R s. Kapitalafkastordning ved investering i anparter/aktier i et driftsaktivt selskab R s RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem

Læs mere

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?

Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55

Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 NYT Nr. 11 årgang 6 NOVEMBER 2009 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e omstrukturering INDHOLD Reparation af overgangsregler vedrørende investeringsselskaber lovforslag L 55 Den nye selskabslov træder

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat.

Det fremsatte lovforslag om ændret beskatning af blåstemplede fordringer mv. verserer fortsat. NYT Nr. 3 årgang 7 marts 2010 SKAT g e n e r at i o n s s k i f t e o m st ru k t u r e r i n g INDHOLD Lovforslag L 112 verserer fortsat Koncerndefinitionen er ændret selskabslovens 6-7 selskabsskattelovens

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev 03-2008.

Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev 03-2008. NYT Nr. 4 årgang 5 APRIL 2008 SKAT generationsskifte omstrukturering RETSFORSKRIFTER Lempelse af reglerne om successionsoverdragelser Lovforslag L 167 verserer fortsat. Der er ikke sket nyt siden Nyhedsbrev

Læs mere