Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter"

Transkript

1 Københavns Kommune Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København

2 Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzoneordning i København Udgivet af Miljøkontrollen, 2004 Forfatter: Birte Busch Thomsen Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Telefon: Telefax: Rapporten findes kun som PDF-fil på: Miljøzonehjemmeside: Miljøkontrollens lufthjemmeside: 2

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...4 LUFTKVALITET I KØBENHAVN...5 NIVEAUET AF KVÆLSTOFDIOXID (NO 2 )...5 NIVEAUET AF STØRRE PARTIKLER (PM 10 )...6 GENERELT OM KVÆLSTOFOXIDER...10 GENERELT OM PARTIKLER...10 PARTIKLER: VÆGT KONTRA ANTAL...13 ULTRAFINE PARTIKLER FRA VEJTRAFIKKEN...15 PARTIKELEMISSION I KØBENHAVN...20 ANDELEN AF TUNG TRAFIK I KØBENHAVN...21 REDUKTION AF PARTIKLER FRA DIESELKØRETØJER...21 VIRKNING AF KATALYSATOR OG PARTIKELFILTRE...24 SKÆRPEDE EMISSIONSKRAV TIL KØRETØJER FRA EU-KOMMISSIONEN...26 UDENLANDSK ERFARING MED MILJØZONER...28 EKSISTERENDE ARBEJDE OMKRING PARTIKELFILTRE I KØBENHAVN...31 ESTIMEREDE SUNDHEDSSKADELIGE EFFEKTER VED PARTIKELFORURENING...32 ØKONOMISKE GEVINSTER VED ANVENDELSE AF PARTIKELFILTRE...34 SAMMENFATNING...35 MILJØMÆSSIGE ANBEFALINGER TIL EN MILJØZONEORDNING...37 Litteraturliste

4 Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 10. oktober 2002 at Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget inden udgangen af 2002 skal udarbejde en fælles ansøgning til Justitsministeriet om at få lov til at skitsere et forsøg med miljøzoner i København. Formålet er at begrænse partikelforureningen, i første omgang fra dieselbiler. Miljøkravene skal være strengest i de centrale byområder, hvor koncentrationen af fodgængere og cyklister er størst. Denne baggrundsrapport beskriver luftkvaliteten i København med fokus på partikelforurening, samt mulige tiltag til nedbringelse af partikelforurening samt, hvad den kommende teknologiske udvikling kan betyde for miljøet. Endeligt vurderes de sundhedsforbedringer i form af færre dødsfald og sygdomstilfælde samt de samfundsøkonomiske gevinster, der vil være forbundet ved at reducere udledningen af partikler fra busser og lastbiler i København. Trafikken er i dag den største enkeltkilde til luftforureningen. Opmærksomheden er specielt rettet mod partikelforureningen og kvælstofdioxid, hvor niveauerne ligger over nye skærpede grænseværdier for EU. Ifølge bekendtgørelse nr. 716 af 14. juli 2003 om mål- og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer, skal Miljøstyrelsen i samarbejde med lokale og regionale myndigheder udarbejde en plan for program, som sikre at grænseværdierne overholdes til tiden. Miljøkontrollen er i øjeblikke i dialog med Miljøstyrelsen, for at se om der skal ekstraordinære tiltag til, for at København kan overholde grænseværdierne for NO 2 senest i 2010, hvor grænseværdierne bliver gældende. I modsætning til NO 2 er det ikke muligt at fastsætte en nedre grænse for, hvor partikelforureningen ikke medfører sundhedsskadelige effekter. I flere danske og udenlandske rapporter er det dokumenteret, at partikler har en række skadelige effekter på befolkningens sundhed og, at det specielt er de fine og ultrafine partikler, som giver anledning til negative effekter på sundheden. Det beskrives i partikelredegørelsen fra Trafikministeriet, juni 2003, at det er specielt dieselkøretøjernes udstødning, som udgør et særligt problem i de stærkt trafikerede, tæt bebyggede områder. Her sker der 4

5 dels en relativ stor udledning, og dels sker det i gadeniveau tæt på hvor folk færdes. Det vil derfor være størst fordel forbundet med at reducere partikelemission i byerne. Luftkvalitet i København Udvikling i luftforurening De første målinger af luftkvaliteten startede i slutningen af 1960 erne. Dengang kom luftforureningen i høj grad fra virksomheder og kraftværker. Efterhånden som virksomhederne og kraftværkerne er blevet miljøreguleret, er luftforureningen fra transportområdet blevet langt den største kilde til luftforureningen. I en by som København udgør vejtrafikken op mod 90 % af den luftforurening der findes i de mest trafikerede gader. Generelt er der målt en forbedring i luftkvaliteten som følge af indførelse af renere brændstoffer, miljøreguleringer og implementering af renere teknologi indenfor både industri- og transportområdet, udarbejdelse af miljø- og transportplaner mv. Der, hvor der i dag er behov for en øget indsats, er omkring forurening af kvælstofoxider (NO/NO 2 /NO x ) og partikler. Miljøkontrollens målinger viser, at det måske kan blive et problem at overholde de nye europæiske grænseværdier for luftkvalitet for netop disse stoffer. Niveauet af kvælstofdioxid (NO 2 ) Måleresultater for NO 2 Figur 1 µg/m H.C. Andersens Boulevard Årsmiddelværdier for kvælstofdioxid, NO 2 Grænseværdi, år

6 Grænseværdier for NO 2 EU-Kommissionen har i direktivet af 1999 angivet grænseværdier for bl.a. NO 2, som skal opfyldes senest i 2010 (tabel 1). De nye grænseværdier er i langt højere grad end tidligere relateret til sundhed. Det betyder at de stort set følger WHO s anbefalinger til fastsættelse af grænseværdier. Tabel 1 Grænseværdi for kvælstofdioxid Periode Grænseværdi Tolerancemargen Frist for overholdelse af grænseværdi Timegrænseværdi for beskyttelse af sundhed Årsgrænseværdi for beskyttelse af sundhed 200 µg/m 3 NO 2 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. år. 50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. januar 2001 og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. jan µg/m 3 NO 2 50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. jan og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. jan jan jan Miljøstyrelsen har i samarbejdet med lokale og regionale myndigheder det overordnende ansvar for luftkvaliteten i landet. Idet målingerne for København viser, at luftkvaliteten ikke lever op til de kommende krav, er Miljøkontrollen i dialog med Miljøstyrelsen for at få undersøgt, om det er nødvendigt med ekstraordinære tiltag, for at luftkvaliteten kan leve op til de kommende grænseværdier for NO 2. Niveauet af større partikler (PM 10 ) København begyndte at måle for PM 10 i 2001 De gamle danske grænseværdier for partikelforurening har bl.a. været relateret til svævestøv. Danmark har derfor haft tradition for at måle for luftens indhold af svævestøv, mens mange andre europæiske lande har haft tradition for at måle for PM 10. 6

7 Det nye europæiske direktiv (1999/30/EF) har fastsat grænseværdier for PM 10 og ikke svævestøv. Derfor påbegyndte København systematisk at måle PM 10 i løbet af PM 10 svarer til alle partikler med en diameter op til 10 µm. Målingerne viser at niveauet af PM 10 i København ligger over de kommende grænseværdier for PM 10. Større partikler: Målinger af svævestøv og Figur 2 PM H.C. Andersens Boulevard Årsmiddelværdi for svævestøv og PM Svævestøv PM10 Grænse for PM10 i 2005 Vejledende grænse for PM10 i 2010 Grænseværdier for større partikler (PM 10 ) I modsætning til NO 2, har WHO ikke givet anbefalinger til en grænseværdi for partikler, fordi der er behov for øget viden om specielt de mindste partikler, og fordi man ikke har kunnet finde en nedre tærskel for, hvornår partikler ikke medfører sundhedsskader. EU kommissionen har derfor konkluderet at man vil revidere grænseværdierne for PM 10 i løbet af 2004/2005, for at se på de mindre partikler, der formodes at være mere skadelige. Det skal også ses i lyset af, at koncentrationen af PM 10 målt som landbaggrund i Danmark ligger på 22 µg/m 3, hvilket overskrider den vejledende grænseværdi på 20 µg/m 3 for Det er ikke realistisk at have en grænseværdi, som ligger under de reelle baggrundsniveauer. 7

8 Tabel 2 Grænseværdier for partikler (PM 10 ) Periode Grænseværdi Tolerancemargen Fase 1 Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse 50 µg/m 3 PM 10 må ikke overskrides mere end 35 gange pr. år. 50 % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. jan og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. jan µg/m 3 PM % ved dette direktivs ikrafttræden, der reduceres den 1. jan og hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. jan Fase 2 (Vejledende, vil blive behandlet igen i 2004/2005) Døgngrænseværdi for sundhedsbeskyttelse Årsgrænseværdi for sundhedsbeskyttelse 50 µg/m 3 må ikke overskrides mere end 7 gange pr. år. Skal udledes af data 20 µg/m 3 PM % den 1. jan. 2005, der reduceres hver 12. måned derefter med samme årlige procentsats for at nå 0 % inden den 1. jan Frist for overholdelse af grænseværdi 1. jan jan jan jan

9 Med hensyn til nedbringelse af partikelforureningen, peger flere danske rapporter på, at den bedste løsning vil være, at sætte ind overfor partikelforureningen i byområder, hvor problemet er størst. Det kan f.eks. ske i form af en miljøzoneordning, hvor man stiller krav om partikelfiltre, som fjerner de mindste og mest sundhedsskadelige partikler fra bilernes udstødning. På grund af de ultrafine partiklers meget ringe vægt, bliver de ikke synlige i traditionelle målinger af større partikler (PM 10 ). Det betyder således også, at grænseværdierne for PM 10 ikke kan overholdes ved at montere partikelfiltre på køretøjer. Her kan det for eksempel blive nødvendigt med trafikregulering. 9

10 Generelt om kvælstofoxider Kilder til forurening med kvælstofoxider (NO, NO 2, NO x ) Kvælstofoxider dannes ved forbrænding ved høj temperatur, hvor der både sker en iltning af kvælstofforbindelserne i brændstoffet og det naturlige indhold af kvælstof i luften. Kraftvarmeværker, industrien, privat boligopvarmning og trafikken bidrager til forureningen af kvælstofoxider. Over halvdelen af det danske NO x -udslip kommer fra transportsektoren, og er dermed den største enkelt kilde til NO x -forureningen. I Københavns mest trafikerede gader udgør vejtrafikken op mod % af NO x -forureningen, og er derfor en god indikator for benzin- og dieselbilernes forurening. Katalysatorer på benzinbiler har siden 1990 været med til at mindske emissionen af NO x. Sundhedseffekter Grænseværdien er fastsat for NO 2, da det er den sundhedsskadelige del af kvælstofoxiderne. NO 2 kan nedsætte lungefunktionen samt lungernes modstandsevne mod infektioner. NO 2 er specielt generende for folk med luftvejsproblemer som astma og kronisk bronkitis. Generelt om partikler Forskellige partikelstørrelser: Ultrafine, fine og grove partikler Partikler er faste eller flydende stoffer som varierer meget i størrelse, form og kemisk sammensætning. For nærmere og kunne definere partiklernes egenskaber, har man typisk delt partiklerne op i tre hovedgrupper; ultrafine, fine og grove partikler. Ultrafine partikler har en diameter mindre end 0,2 µm. En væsentlig del af partiklerne i byluften er ultrafine partikler, som stammer fra vejtrafikken, specielt dieselbiler. Partikler emitteret fra benzin- og dieselmotorer, dannes ved høje temperaturer i motorerne, i udstødningsgasserne eller umiddelbart efter emissionen til atmosfæren. Også andre forbrændingsprocesser og visse kemiske reaktioner i atmosfæren medfører dannelse af ultrafine partikler. Fine partikler har en diameter på ca. 0,2-2,5 µm. Disse partikler er typisk dannet ved kemiske reaktioner som f.eks. omdannelse af SO 2 og NO x til sulfat- og nitratpartikler. Fine partikler opstår også ved koagulation, kondensation af gasser på partikler eller andre langsomme processer. En stor del af disse fine partikler kommer som fjerntransporteret materiale og er således ikke af lokal oprindelse. 10

11 Grove partikler er større end 2,5 µm og betegnes oftest som svævestøv (op til 30 µm) eller PM 10 (op til 10 µm). Den grove fraktion af partikler dannes typisk mekanisk ved trafikskabt turbulens, vinderosion, havsprøjt mv. Det er almindeligvis vindblæst støv, ophvirvlet vejstøv og slitagematerialer fra dæk og bremser. Figur 3 Skematisk tegning af partikelfordeling i København. Kilde: DMU. Partiklernes sundhedsskadelige virkninger Luftforurening med partikler er i dag det største luftforurenings problem i storbyområder, da partiklerne giver anledning til en række sundhedsskadelige effekter som udvikling og eller forværring af hjertekar-sygdomme astma, allergi og bronkitistilfælde, udvikling af kræft på længere sigt samt irritation af øjne, næse og hals. Undersøgelser tyder på, at personer med luftvejsproblemer og børn tilbageholder i større omfang end raske voksne personer partikler i luftvejene. I 1999 foretog Miljøkontrollen sammen med Embedslægeinstitutionen en vurdering af luftforureningens betydning for københavnernes sundhed. Her viste det sig, at partiklerne er de farligste. På baggrund af luftmålinger og WHO s vurderinger omkring luftforureningens skadelige effekter, vurderede man, at der i Storkøbenhavn årligt sker for tidlige dødsfald og ekstra indlæggelser som følge af partikelforureningen. I Københavns Kommune drejer det sig 11

12 om årlige dødsfald eller i gennemsnit 110 dødsfald. Siden da er der kommet ny viden til, som betyder, at vurderingerne fra dengang er baseret på konservative betragtninger, og at negative effekter meget vel kan være noget højere. Vurderingerne i københavner undersøgelsen blev endvidere foretaget på baggrund af daværende kendskab til de større partiklers skadevirkninger. Mange nye undersøgelser tyder imidlertid på, at det er de fine og ultrafine partikler, der er mest sundhedsskadelige. Det skyldes, at store partikler (PM 10 ) overvejende deponeres i de øvre luftveje (næse/svælg), mens små partikler (PM 2,5 ) deponeres længere nede i bronkierne. De allermindste partikler kan nå helt ud i de tyndeste forgreninger (alveolerne). Partikler, der er aflejret i bronkierne, fjernes relativt hurtigt (1-2 døgn) på grund af fimrehårenes bevægelser, mens ultrafine partikler, der når alveolerne, først skal indkapsles af hvide blodlegemer for at kunne blive fjernet. Der kan gå helt op imod år inden alle de indåndede ultrafine partikler er fjernet fra lungerne. Dertil har de ultrafine partikler sammenlagt en større overflade, og kan i større udstrækning være bærere af kræftfremkaldende og andre sundhedsskadelige forbindelser. 12

13 Figur 4 Skitse over lunger, bronkier og alveoler Partikler: Vægt kontra antal Forholdet mellem massen og antallet af partikler Luftens indhold af partikler måles traditionelt som en vægtangivelse pr. bestemt mængde luft, (typisk µg/m 3 ). På denne måde kan partikelindholdet i luften relateres til grænseværdier. Denne type målinger giver et godt billede af større partikler (PM 10 ), men er et dårligt billede af ultrafine partikler. Det skyldes at ultrafine partikler vægtmæssigt udgør en forsvindende del af den samlede partikelmasse. Derimod vil de dominere i antal. Det illustreres f.eks. ved at 1 partikel på 10 µm vejer det samme som 1000 partikler på 1 µm. Forholdet mellem partikler målt som masse og antal er ligeledes visualiseret ved figur 5. 13

14 Figur 5 Masse Ultrafine Fine Store Sum Antal Partikel diameter (µm) Ultrafine Fine Store Sum Partikel diameter (µm) Luftens indhold af partikler målt som masse og antal. Kilde: DMU Problematikker omkring nedbringelse af partikelforureningen Som tidligere omtalt, skyldes en stor del af forureningen af større partikler (PM 10 ) trafikkens ophvirvlen af vejstøv i gaderum samt fjerntransporteret partikelforurening, mens de ultrafine partikler direkte dannes ved lokale forbrændingsprocesser fra f.eks. bilmotorer specielt diesel. PM 10 målinger fra det centrale København viser, at det gennemsnitlige PM 10 niveau på Jagtvej er 34 µg/m 3 og på H.C. Andersens Boulevard µg/m 3. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) vurderer, at bidraget af PM 10 fra udstødningsgasserne udgør ca. 1 µg/m 3 og i form af støvophvirvling ca. 11µg/m 3 i bymæssigt område. Målinger af ultrafine partikler fra Jagtvej i København i år 2000, viser at vejtrafikken bidrager med 88 % af den samlede partikelforurening, når man ser på antallet af ultrafine partikler. 14

15 Figur 6 Den gennemsnitlige størrelsesfordeling af ultrafine partikler på Jagtvej i København i perioden jan-mar Ultrafine partikler fra vejtrafikken Mindre svovl i dieselolie har medført færre partikler i luften Danmarks Miljøundersøgelse begyndte at måle for ultrafine partikler i 1999 og Miljøkontrollen har i samarbejde med DMU målt ultrafine partikler på H.C. Andersens Boulevard i København siden I sommeren 1999 gik Danmark over til dieselolie med lavere svovlindhold, fra maksimum 500 ppm til maks. 50 ppm for at gøre det muligt, at anvende partikelfiltre på dieselkøretøjer. I samme periode er der foretaget målinger af ultrafine partikler fra København. Ved at sammenligne disse målinger med øvrige luftforureningsmålinger har det været muligt at bestemme benzinbilernes og dieselbilernes forurening med ultrafine partikler. 15

16 Figur 7 Størrelsesfordeling af partikler fra dieselbiler (D) og benzinbiler (P) i 1999 og 2000 før og efter sænkning af svovlindhold i dieselolie. Kilde: DMU Målingerne viste, at partikelforurening fra benzinbilerne er den samme, mens der er sket et fald fra dieselkøretøjerne. Faldet skyldes ikke alene reduktion af svovl(syre) partikler, men også, at flygtige stoffer, bl.a. organiske forbindelser fra udstødningen ikke kan fortættes omkring disse partikler. Sænkning af svovlindholdet har fjernet nogle af de halvflygtige væskeformige partikler, men ikke de faste partikler af sod, der skønnes at være de mest sundhedsskadelige. De emitteres både fra benzin- og dieselbiler, men emissionen er størst fra dieselbiler EU har vedtaget at sænke svovlindholdet yderlige fra 50 ppm til 10 ppm. Dieselolie med maksimalt 10 ppm svovl vil være tilgængelig på markedet fra Hovedformålet er at sikre, at fremtidige de-no x - katalysatorer kan fungere for at reducere bilernes NOx udslip. En sænkning af svovlindholdet i dieselolie vil stort set ikke reducere partikeludslippet yderligere (ca. 3 %). Partikelfiltre, som har været igennem Færdselsstyrelsens principgodkendelsesordning fungere både med en dieselolie, der har et svovlindhold på 50 ppm eller 10 ppm. Principgodkendte partikelfiltre kan findes på Færdselsstyrelsens hjemmeside eller Teknologisk Instituts hjemmeside 16

17 Tabel 3 Sænkning af svovlindhold i dansk dieselolie og reduceret partikelemission År Sænkning af svovlindhold Reduktion i partikeludledning ppm - 27 % ppm - 13 % 2005/ ppm ca. - 3 % Svovlfrit dieselolie(10 ppm) vil være tilgængeligt på det danske marked fra 2005 i et passende geografisk afbalanceret fordeling, således det er muligt at tanke svovlfrit dieselolie over alt i landet. Fra 2008 skal det være muligt, at købe svovlfrit dieselolie fra samtlige benzinstationer. Katalysatorers effekt på partikelforurening Katalysatorer på benzinbiler har en god effekt (over 90 %) mod forurening af ultrafine partikler. Det skyldes formodentlig, at de gasformige stoffer fjernes i katalysatoren, således at der ikke kan dannes partikler ved f.eks. kondensation af benzindampe, smøreolie m.v. i udstødningsgassen. Moderne persondieselbiler er ofte udstyret med oxiderende katalysatorer, som på tilsyneladende samme måde fjerner de gasser, der kan oxideres. Herved undgås/nedsættes dannelse af halvflygtige partikler (diesel- og smøreolie og andre delvist uforbrændte stoffer) og dermed udslippet af nogle af de ultrafine partikler. 17

18 Figur (dn/dlogd)/[nox] (cm -3 /ppb) Moderne benzinbil med katalysator Ældre dieselbil Moderne dieselbil med oxiderende katalysator d (nm) Oxiderende katalysator (VW Lupo TDI), samt en moderne benzinbil med 3-vejs katalysator (Alfa Romeo 147). Der er vist gennemsnitlige partikelstørrelsesfordelinger under transient kørsel (skiftevis acceleration, deceleration og tomgang), der simulerer hastighedsmønsteret på Jagtvej i København. Partikelkoncentrationen er vist relativt til NO x. Kilde: DMU og Teknologisk Institut, Århus. Benzinbiler med GDI motorer og dieselbiler Sammenlignet med benzinbiler kører dieselbiler længere på en liter brændstof, men emitterer desværre også langt flere sundhedsskadelige partikler. Pga. dieselbilens bedre brændstoføkonomi køber danskerne flere og flere dieselbiler. Fra bare 1999 til 2002 er andelen af nyindkøbte dieseldrevne personbiler steget fra 1 % til 26 %. I bestræbelserne på at producere mere energieffektive benzindrevne personbiler med mindre CO 2 udslip, er man begyndt at producere benzinmotorer med direkte indsprøjtning (GDI). Det er samme princip, som anvendes i dieselmotorerne. De første målinger tyder på, at GDI motorerne medfører et væsentlig højere udslip af partikler, der nærmer sig niveauet for dieselbiler. 18

19 Figur 9 Partikelemission fra forskellige typer køretøjer: Conventional Diesels: Alm. ældre dieselkøretøjer Direct Injection Gasoline: Moderne benzinbil med direkte benzinindsprøjtning (GDI) MPI: Traditionelle benzinbiler med 3-vejs katalysator LPG Gasoline: Gasdrevne biler Trap Equipped Diesel: Moderne dieselbil med partikelfilter Kilde: Ricardo, DP01/0515, 2001 Måling af ultrafine partikler i og udenfor København Målinger af ultrafine partikler (figur 10) viser, at der er en klar sammenhæng mellem trafikken og forureningsniveauet, idet de højeste koncentrationer ses i Københavns trafikerede gaderum, og herefter aftager i bybaggrund og er lavest udenfor byen. 19

20 Figur 10 Figuren viser den gennemsnitlige partikelfordeling fra en række samtidige målinger på stationerne i København i perioden juli september Målingerne udenfor København foregik dog i november Alle målinger er foretaget efter, at man har sænket svovlindholdet i dieselolie fra 500 ppm til 50 ppm. Målingerne er foretaget på to trafikerede københavnske gader (H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej), over tag på H.C. Ørsted Instituttet svarende til bybaggrundsmålinger samt på landet ved Lille Valby svarende til baggrundsmålinger. Partikelemission i København Trafikforurening har størst betydning for den lokale luftkvalitet Der er nødvendigvis ikke en direkte sammenhæng mellem emissionsstørrelser og luftkvaliteten. Eksempelvis spredes emissioner fra kraftværker over store afstande, idet emissionen sker i stor højde. I modsætning til virksomhederne sker emissionen fra vejtrafikken nede i menneskehøjde og i lukkede gaderum med ringe luftskifte. Forureningen fra vejtrafikken har således størst betydning for den lokale luftkvalitet og påvirkning af københavnernes sundhed. Derfor er emissionsopgørelsen i dette tilfælde alene koncentreret omkring vejtrafikken. 20

21 Tabel 4 Emission for partikler (PM 10 ) i København i 2003 Køretøjer PM 10 emission (kg/døgn) PM 10 emission (%) Personbiler 133,5 22,2 Varebiler 167,6 27,9 Lastbiler (over 3,5 t) 236,7 39,4 Busser (over 3,5 t) 63,2 10,5 I alt 601,1 100 Trafikkens PM 10 emissioner i København, med opdeling på de fire køretøjskategorier. Det største bidrag kommer fra lastbiltrafikken. Emissionen fra person- og varebiler er omtrent lige store. DMU har oplyst, at PM 10 emissionen fra personbiler sandsynligvis undervurderes, da der ikke er taget højde for, at ca. 8 % af personbilerne er dieseldrevne, og derfor har større partikelemission end benzinbilerne. Andelen af tung trafik i København Tunge dieselkøretøjer udgør en lille del af den samlede trafik, men betyder meget med hensyn til partikelforureningen. Tunge dieselkøretøjer over 3,5 tons udgør ca. 4 % af de samlede indregistrerede køretøjer i København. Indenfor Ringvej 2 afgrænsningen er hverdagsdøgntrafikken for tunge dieselkøretøjer køretøjskilometre. Det svarer til et årsdøgntrafik på km eller i alt 87 mio. køretøjskilometre på et år. Den tunge dieseltrafik udgør 8,6 % af det samlede trafikarbejde. Halvdelen af partikelforureningen kommer fra de tunge dieselkøretøjer i København (lastbiler 39 % og busser 11 %). Antalsmæssigt udgør lastbiler og busser en lille del af den samlede køretøjsbestand, men bidrager væsentligt til partikelforureningen. Der vil således kunne opnås en forholdsvis stor miljømæssigt gevinst ved at montere partikelfiltre på denne køretøjskategori. Reduktion af partikler fra dieselkøretøjer Baggrund for storskalaforsøg med partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer i Odense. Udledning af partikler fra tunge dieselkøretøjer er medvirkende til et af de væsentligste miljøproblemer i byerne, hvor der er konstateret sammenhæng mellem partikelforurening og livsforkortende lungeog hjerte/kar sygdomme. EU har i en serie direktiver gennemført regulering af motorkøretøjers emissioner. I emissionskrav fra 1. okt (EURO 4) vedr. tunge 21

22 dieselkøretøjer, indgår også skærpede emissionskrav for partikeludledning. Der vil formentlig gå yderligere år inden den danske vognpark er udskiftet med nye dieselbiler, som kan opfylde de skærpede krav til partikelemission. Færdselsstyrelsen besluttede derfor i 1998 at arbejde for at fremme en tidligere anvendelse af partikelfiltre på den eksisterende bestand af tunge dieselkøretøjer. Færdselsstyrelsen startede derfor et storskalaforsøg i Odense, med det formål at afprøve og demonstrere filterteknologi på 120 lastbiler og busser. Filtrene blev kontrolleret over to år og forsøget afsluttede i Erfaringer med partikelforsøget i Odense Denne undersøgelse og andre udenlandske undersøgelser har vist, at mange filtre har en stor rensningsgrad af ultrafine partikler (ca. 80 %). Der er dog også filtre som ikke virker, og som under visse driftsforhold ligefrem producerer partikler. Det er derfor vigtigt, at køretøjerne testes således, at man får et filter der passer til køretøjets driftsprofil. Dertil er det vigtigt at stille krav til filtrenes rensningsgrad og holdbarhed. Teknologisk Institut har oplyst, at et partikelfilters levetid er ca. 6 år. Der har været formodninger om, at filtrene vil krævet et øget brændstofforbrug, men det har ikke kunnet konstateres i Odenseforsøget På baggrund af erfaringerne fra undersøgelsen i Odense har Færdselsstyrelsen stillet en række kvalitetskrav til partikelfiltre, som skal være opfyldt, for at filtrene kan opnå at blive principgodkendt af Færdselsstyrelsen. En liste og principgodkendte filtre kan ses på Færdselsstyrelsens hjemmeside og på Teknologisk Instituts hjemmeside Ved køb af principgodkendte filtre får man udleveret: 1. Dokumentation for at filteret er principgodkendt 2. Vejledning for servicering og bortskaffelse af filter samt overholdes af arbejdsmiljøforhold 3. Oplysninger om fabrikantens krav til køretøjet for at filtret fungerer og reducerer partikelemissionen med minimum 80 %. 22

23 Køretøj med filter kræver god vedligeholdelse De væsentligste erfaringer omkring effektive filteranvendelse er: 1. At køretøjerne skal have et driftsmønster, der passer til det pågældende filter. Det kan f.eks. betyde, at det er nødvendigt at benytte et noget dyrere aktiv filter. 2. At montering af partikelfiltre ikke er nogen erstatning mod normalt vedligeholdelses stand snarere tværtimod. På baggrund af Odenseforsøget har det været muligt at inddele køretøjer i 4 overordnede kategorier for, hvad man skal være opmærksomt på i forbindelse med montering af partikelfiltre. Tabel 5 Hvornår kan der monteres partikelfiltre? Driftsmønster med høj udstødningstemperatur ( C) Driftsmønster med lavere temperatur (sjældent C) Velholdt køretøj med lav sodemission Det er uproblematisk at eftermontere partikelfiltre. Der skal dog læres noget om vedligeholdelse af filtre. Filter kan monteres, hvis man vælger filter med tilsætning af additiv til brændstoffet eller elektrisk regenerering af filtret. Krav til vedligeholdelse af motor synes skærpet. Dårlig velholdt køretøj med høj sodemission og olieforbrug Filtre kan eftermonteres, men der skal gennemføres en nøjere overvågning af driften og hyppigere service. Erfaringerne viser, at en renovering er fordelagtig. Det er problematisk at montre filtre, med mindre man har stor erfaring i service og drift af filtrene (værksted for større flåde). Det er muligt at anvende filtre med aktiv regenerering. Økonomisk set, kan det måske bedst betale sig at udskifte køretøjet. 23

24 I dag er det muligt at sætte partikelfiltre på alle typer tunge dieselkøretøjer. Det handler om at finde det rigtige filter, som passer til køremønsteret, udstødningstemperaturen samt vedligeholdelsesstand. Som det ses i skemaet, er det sværest at montere partikelfiltre på køretøjer med lav udstødningstemperatur eller dårlig vedligeholdte køretøjer. Skraldebiler er eksempler på køretøjer, der har et typisk kørselsmønster med lav udstødningstemperatur. To forskellige renovationsselskaber i Århus (Århus Miljøcenter og Miljøteam A/S) har oplyst, at de for tre år siden begyndte at montere partikelfiltre på skraldebiler indkøbt efter Renovationsselskaberne har valgt et filter, hvor man tilsætter et additiv, som gør, at partiklerne afbrændes ved lavere temperatur. Der har generelt være positive erfaringer med filtrene. Nyt forsøg i Århus med afprøvning af partikelfiltre på varebiler. Forsøget i Odense har koncentreret sig om lastbiler og busser. Færdselsstyrelsen har derfor besluttet at starte et nyt forsøg i Århus i 2004, hvor man vil undersøge effekten ved at montere partikelfiltre på varebiler. Forsøget vil løbe over 2 år. Katalysator til benzinbiler Virkning af katalysator og partikelfiltre Siden 1. oktober 1990 har nyproducerede benzindrevne personbiler være udstyret med en tre-vejskatalysator. Katalysatoren nedbringer emissionen af skadelige stoffer som kvælstofoxider, kulmonoxid og hydrocarboner/kulbrinter (NO x, CO og HC) med %. I katalysatoren omdannes de skadelige stoffer (NO x, CO og HC) til mindre skadelige stoffer som vanddamp, kuldioxid og rent kvælstof (H 2 O, CO 2 og N 2 ). Luften indeholder naturligt 78 % frit kvælstof og kuldioxid er ikke sundhedsskadelig i de mængder, der findes i luften. Kuldioxid er dog en væsentlig drivhusgas. Katalysatoren på benzinbiler virker ud fra følgende princip: CO + NO N 2 + CO 2 NO + HC N 2 + CO 2 + H 2 O 24

25 Oxidationskatalysator til dieselkøretøjer Da dieselkøretøjer, i modsætning til benzinbiler, altid kører med et stort luftoverskud, er det ikke muligt at reducere NO x udslippet med en tre-vejskatalysator, men kun nedbringe kulbrinte og kulilte udslippet (HC og CO) med en oxiderende katalysator. Dette er imidlertid mindre interessant, da CO og HC udslippet typisk er meget lavt fra dieselmotorer, sammenlignet med tilsvarende benzinmotorer. Som vist i figur 8, vil noget af HC udslippet forekomme som små HC erosoler/flygtige partikler. Oxidationskatalysatoren kan således fjerne nogle af disse væskeformede partikler, men ikke de mere sundhedsskadelige sodpartikler. Oxidationskatalysatoren til dieselbiler virker ud fra følgende princip: CO + ilt (O 2 ) CO 2 HC + ilt (O 2 ) CO 2 + H 2 O De-NO x -katalysator til dieselkøretøjer og moderne benzinbiler med direkte benzinindsprøjtning Moderne benzinbiler (GDI) med direkte brændstofindsprøjtning virker efter samme princip som dieselbiler. Denne type benzinbil produceres pga. deres lavere brændstofforbrug og CO 2 udledning. Det betyder imidlertid også, at en tre-vejskatalysator ikke virker i moderne GDI benzinbiler. NO x udslippet skal her reduceres efter samme princip som i en dieselbil. Det kan ske med en de-no x - katalysator. For at denne type katalysator kan fungere kræves det, at der tilsætte et urinstof (Urea/ABblue) De-NO x -katalysatoren virker f.eks. efter følgende princip: NH 3 + 4NO + O 2 4N 2 + 6H 2 O 8NH 3 + 6NO 2 7N H 2 O Partikelfilter Partikelfiltre har vist sig at være effektive overfor hele spektret af udledningen af ultrafine partikler. Partiklerne bliver opsamlet i et keramisk materiale, hvor de løbende bliver brændt af. Asken fra de afbrændte partikler skal efterfølgende fjernes fra filtrene. I laboratorieforsøg har filtrene vist en renseeffekt på 95-99,9 % og i daglig driftssituationer på over 80 %. 25

26 Figur 11 Eksempel på partikelfilter. Gasserne passerer igennem det keramiske materiale, mens partiklerne bliver holdt tilbage, således de når at blive brændt af i filteret. Asken fra filtet skal herefter bortskaffes efter forskrifterne ifærdselsstyrelsens principgodkendelsesordningen. Skærpede emissionskrav til køretøjer fra EUkommissionen Usikkerhed om fremtidig teknologi til begrænsning af emissioner fra køretøjer. EU-kommissionen strammer løbende op omkring grænseværdierne for luftkvaliteten samt kravene til brændstoffer og emissionen fra forskellige køretøjer. I tabel 6 ses forskellige emissionsnormer for dieselkøretøjer. For tunge dieselkøretøjer over 3,5 tons sker der en markant opstramning i EURO 4 med hensyn til partikelemissionen, hvor emissionen mindskes med 80 % i forhold til EURO 3. Da emissionskravene i EURO 4 blev vedtaget, forventede Kommissionen at det vil betyde anvendelse af partikelfiltre på fremtidige køretøjer. Imidlertid tyder det på, at bilproducenterne vil kunne opfylde kravet uden at sætte filter på. Det kan ske ved at ændre motorindstillingen, således der tilføres mere ilt under forbrændingen, således køretøjet emittere færre sodpartikler, men samtidigt giver et øget NOx udslip. NOx udslippet reduceres efterfølgende ved f.eks. at sætte en deno x -katalysator på køretøjet. Fabrikanterne har valgt denne løsningsmodel, fordi der kan opnås et 3-5 % lavere brændstofforbrug. 26

27 Partikelfiltrene har vist sig at være effektive til at reducere hele spekteret af de ultrafine partikler. Tilsvarende dokumentation eksisterer desværre ikke for katalysatorteknologien kombineret med ændre motorindstilling. Endvidere kræver deno x -katalysatoren et tilsætningsstof (Urea/Adblue) for at kunne fungere. Ellers bliver NO x udslippet meget høj, men køretøjet vil alligevel kunne køre uden problemer. Der kan således være en risiko for, at nogle chauffører vil undlade påfyldning af tilsætningsstoffet, da det koster omkring 5 kr./l og udgør 3-4 % af brændstofforbruget. Tabel 6 EURO normer vedr. emission fra dieselkøretøjer EURO-normer for diesel-personbiler, g/km EURO normer CO HC+NOx NOx Ultrafine partikler EURO 1, ,72 0,97 0,14 EURO 2, ,9 0,1 EURO 3, ,64 0,56 0,5 0,05 EURO 4, ,5 0,3 0,25 0,025 EURO-normer for diesel-varebiler over 1760 kg, g/km EURO normer CO HC+NOx NOx Ultrafine partikler EURO 1, ,9 1,7 0,25 EURO 2, ,35 1,3 0,2 EURO 3, ,95 0,86 0,78 0,1 EURO 4, ,74 0,46 0,39 0,06 EURO-normer for diesel-lastbiler og busser, g/kwh EURO normer CO HC NOx Ultrafine partikler EURO 1, ,5 1,1 8 0,36 EURO 2, ,1 7 0,25 EURO 2, ,1 7 0,15 EURO 3, ,1 0,66 5 0,1 EURO 4, ,5 0,46 3,5 0,02 EURO 5, ,5 0,46 2 0,02 27

28 Som det ses af tabel 6 og figur 12 er der igennem årene stillet stadig skrappere emissionskrav til køretøjerne. Effekten af en miljøzoneordning i form af et krav om partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer vil således have størst miljømæssigt effekt ved en tidlig indførelse. De kommende Euro 4 køretøjer skal senest være tilgængelig på markedet i efteråret 2006, men der vil gå yderlige omkring år før effekterne er slået fuldt igennem, som følge af køretøjers levetid. Figur 12 Sammenligning af emissionskrav til europæiske og amerikanske lastbiler og busser Partikler g/kwh 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Emissionskrav til tunge køretøjer i Europa og USA Euro 1 Euro 2 Euro 3 Euro EU-HDT US-HDT Selvom der løbende stilles skærpede krav til køretøjernes emissioner af gasser og partikler, vil der nødvendigvis ikke ses tilsvarende positive effekter i omgivelserne pga. generel trafikstigning, slitage på motorerne, faktiske køreforhold kan medføre højere emissioner i forhold til de køreforhold der indgår ved typegodkendelser, der kommer flere dieseldrevne personbiler samt benzinbiler med direkte indsprøjtning. Disse to typer personbiler, har et højere partikelemission end de almindelige benzinbiler der kører i dag. Udenlandsk erfaring med miljøzoner Miljøzoneordning i Sverige, der for Stockholm gælder et område med indbyggere I centrale dele af Stockholm, Gøteborg, Malmø og Lund er der defineret nogle geografiske områder, som er særligt følsomme for miljøpåvirkninger, de såkaldte miljøzoner. I Stockholm er der etableret en miljøzone på ca. (5 x 7) km med omkring indbyggere. Det svarer areal- og indbyggermæssigt ca. til Indre bydel, Chr. Havn og Brokvartereren i København. 28

29 Svenske regler kræver filter og evt. katalysator på køretøjer ældre end 8 år. Alle dieselkøretøjer over 3,5 tons og ældre en 8 år, skal have monteret oxidations-katalysator og partikelfilter for at få lov til at køre 4 år ekstra i miljøzonerne. Ved eftermontering af oxidations-katalysator, denox-katalysator og partikelfiltre kan man få lov til at køre i miljøzonen 6 år ekstra. Ordningen gælder både svenske og udenlandske køretøjer. Derudover stiller Malmö, Stockholm og Gøteborg kommuner konkrete krav til lastbiler og arbejdsmaskiner i forbindelse med indgåelse af kontrakter med entreprenører, som arbejder for kommunerne. Køretøjer, som har tilladelse til at køre i miljøzonerne, skal være forsynet med et mærke/skilt i forruden, hvor der er angivet gyldighedstid for færdsel i miljøzonen, køretøjets indregistreringsår og køretøjets registreringsnummer. Tilladelse til kørsel i miljøzonen fås hos Gatukontoret (svarende til Vej og park), men det er politiets opgave at kontrollere om køretøjerne har et miljøskilt i ruden, ellers får man en bøde. (Pr. telefon oplyste Gatukontoret i Malmø, at det umiddelbart var deres opfattelse, at politiet nedprioriterede opgaven). Miljøeffekter af miljøzoner i Stockholm Der findes ingen undersøgelse af hvilke miljøeffekter der er forbundet ved den nuværende miljøzoneordning i Sverige. I foråret 2001 udgav miljøforvaltningen i Stockholm en rapport, som så på hvilke effekter der var ved den oprindelige svenske model for miljøzoneordning. I denne ordning blev køretøjerne inddelt i tre forskellige miljøklasser. Det grundlæggende krav var, at køretøjer over 3,5 tons som minimum skulle opfylde miljøklasse 3, svarende til Euro 2 norm fra EU kommissionen krævede, at ordningen blev ændret, idet de svenske miljøklasser 1 og 2 ikke svarede til Euronormerne. Rapporten beskrev, at 90 % af de tunge køretøjer var miljøgodkendte, og heraf var der ca. 10 % som havde fået dispensation pga. montering af efterbehandlingsudstyr. Ca. 10 % brød miljøzonebestemmelserne. Beregninger viste, at NO x -udslippet i zonen blev reduceret med ca. 10 %. Det skal sammenlignes med, at såfremt man havde fjernet al NO x -udledning fra den tunge trafik, ville man have opnået en reduktion på 21 %. Det blev også beregnet, at miljøzonen havde medført en 44 % reduktion i partikeludslippet for PM 0,2 (ultrafine partikler). Rapporten konkluderede, at effekten af miljøzoner ikke slog fuldt igennem, da en væsentlig del af luftforureningen kom fra den del af

30 Trængselsafgift i London Stockholm, som ikke var omfattet af miljøzonen. Desuden bidrog benzinbilerne ligeledes til luftforureningen indenfor miljøzonen. I London med et areal på km 2 og et indbyggertal på 12 mio. har man i den centrale del af byen etableret en miljøzoneordning i et område på 21 km 2. Det koster 5 pund (50 kr.) om dagen for at få lov til at køre indenfor zonen på hverdage mellem kl og kl Zonen er omgivet af en ringvej, hvor det ikke kræves betaling for at køre. Der er rabatter og undtagelser for visse køretøjer, som f.eks. taxaer, biler der kører på alternativt brændstof, redningskøretøjer og beboer indenfor zonen. I forbindelse med miljøzoneordningen har man målt følgende effekter: Køtrafik er mindsket med 30 %. Rejsetid i zonen er mindsket med 14 %. Der er sket et fald på 35 % i antal privatbiler indenfor zonen fra ca til ca biler om dagen. Der er sket en svag stigning i antallet af busser, taxier, motorcykler og cykler. Stigningen er størst for taxier som ligger på ca. 16 % stigning fra ca til taxier, der kører indenfor zonen hver dag. Af tidligere bilister benytter nu % offentlig transport. Passagertallet i bilerne er steget med 10 %. Buslinjer har oplevet 33 % fald i forsinkelser. Trængselsafgift i Oslo Er andre på vej med trængselsafgifter? Oslo har indført en betalingszone, hvor det koster 15 kr. at køre ind. Zonen blev etableret for at finansiere det offentlige transportsystem og vejvedligeholdelsen. Ved samme lejlighed har man set, at trafikken faldt med 10 %. I Oslo diskuteres det, om betalingszonen skal ophæves, når man har fået de fornødne midler til vedligeholdelsen. Rådgivningsfirmaet Deloitte har gennemført meningsmålinger om vejafgifter i større byer i 15 europæiske lande. Resultatet var, at 26 ud af 34 byer planlægger en form for trængselsafgift indenfor de næste 10 år, bl.a. opmuntret af erfaringerne fra London. Stockholm er én af byerne. Her er der lagt op til et forsøg med trængselsafgift i centrum fra

31 Eksisterende arbejde omkring partikelfiltre i København Partikelforureningen fra trafikken er det største luftforureningsmæssige problem i København. Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttede derfor den 28. oktober 1999 at skærpe kravene til dieselkøretøjers udstødning, som udmønter sig i følgende tiltag: Alle dieselkøretøjer indkøbt af kommunen efter 1. januar 2000 skal være monteret med partikelfiltre. Endvidere skal kommunens eksisterende dieselkøretøjer have eftermonteret partikelfiltre senest den 1. april 2004 såfremt det er teknisk muligt. Ordningen gælder for alle dieselkøretøjer (lastbiler, busser, entreprenørmaskiner mv.) hvor der foreligger den fornødne filterteknologi. Det vil i første omgang sige, alle tunge dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons samt arbejdsmaskiner med en motoreffekt større end 75 kw. Forvaltningerne i kommunen skal i udbud og aftaler mv., der omfatter transport, kræve, at der fra den 1. juli 2004 er partikelfiltre på lastbiler, busser over 3,5 tons samt store arbejdskøretøjer og -maskiner med motoreffekt over 75 kw. EU-Kommissionen har inddelt arbejdsmaskiner i fem klasser: 0-18 kw kw kw kw kw Kommunen har valgt at stille krav om partikelfiltre på entreprenørmaskiner over 75 kw, fordi der i dag findes egnede filtre til større maskiner. Denne gruppe af entreprenørmaskiner er ansvarlig for ca. 30 % af partikeludslippet fra den samlede maskinpark. Entreprenørmaskiner ned til 37 kw er ansvarlig for ca. 75 % af partikelemissionen, men her er det endnu ikke muligt at montere effektive filtre. 31

32 Estimerede sundhedsskadelige effekter ved partikelforurening Baggrundsvurderinger i f.m. effektvurderinger af partikelfiltre Montering af partikelfilte på dieselkøretøjer forventes at ville kunne medføre færre sygdomstilfælde og dødsfald. Eksperterne har beregnet, at man på landsplan årligt kan sparre 5000 menneskeliv, ved helt at fjerne partikelforureningen (PM 10 ). Det er dog inklusiv naturlige kilder som pollen, saltsprøjt vindblæst sandstøv mv. I sundhedsvidenskabelige kredse er den dominerende vurdering dog, at det er de ultrafine partikler, der er de mest sundhedsskadelige. Måling af ultrafine partikler er dog stadig for nyt til, at WHO har kunnet vurdere de ultrafine partiklers effekter på sundheden. WHO har i stedet vurderet effekterne på baggrund af større partikler PM 10, hvor der foreligger mange års videnskabelige undersøgelser. Større partikler kommer fra bl.a. trafikkens ophvirvlen af støv på vejene samt slitage på dæk, bremser og vejbelægning, mens ultrafine partikler findes i udstødningsgasserne. Velfungerende partikelfiltre har i Odenseforsøget vist, at kunne fjerne 80 % af ultrafine partikler i udstødningsgasserne. Danmarks Miljøundersøgelser har i Faglig rapport nr. 358 Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark angivet, at benzin- og dieselbiler stort set bidrager med lige mange ultrafine partikler pr. udledt NO x. Dette forhold gælder for luftforurening i gadeniveau i byområde. Dertil viser måleresultater fra Jagtvej i København, at 88 % af de ultrafine partikler, målt som antal, kommer fra vejtrafikken. Jf. tabel 4 udgør tunge køretøjer i København (39,4+10,5) % = 50 % af partikelforureningen. Tages der udgangspunkt i, at partikelfiltrene kan reducere partikeludslippet med 80 %, vil antallet af ultrafine partikler i gaderum i København kunne reduceres med 40 % (80 % af 50 %). Niveauet af større partikler (PM 10 ) (både antropogene og naturlige kilder) er af danske eksperter beregnet til at medføre 5000 årlige dødsfald i Danmark. Antages det, at alle sundhedsaspekterne skyldes den ultrafine fraktion af det totale PM 10 -niveau, kan man beregne, at 88 % af sundhedsskaderne er relateret til ultrafine partikler. Det vil sige 88 % af 5000 dødsfald = 4400 årlige dødsfald i Danmark. På den baggrund vurderes det, at den øvre grænse for positive effekter ved montering af partikelfiltre vil være (40 % af 4400) = 1760 undgåede 32

33 dødsfald i Danmark. I Danmark er der i alt 5.3 mio. indbyggere og i København er der ½ mio. indbyggere. Undgåede dødsfald i København vil da være ca. (1760 *0,5)/5,3 = 166 indbyggere om året, såfremt alle lastbiler og busser (over 3,5 tons) i byen får monteret filter. Der er ikke udført beregning omkring partikelfiltrenes effekt overfor nedbringelse af PM 10 niveauet i luften, da filtrene mindsker udledning af ultrafine partikler og ikke de større PM 10 partikler. Årlige Helbredseffekt Tabel 7 Alder Ingen PM 10 forurening i Danmark (alle antropogene og naturlige kilder) Dødsfald ca. 150 Kredsløbssygdomme Alle ca Hospitalsindlæggelser Luftvejssygdomme Alle ca Hospitalsindlæggelser Kronisk bronkitis ca. 150 Akut bronkitis < ca. 600 Dage med begrænset aktivitet pga. luftvejssygdomme ca Astmaanfald Alle ca Optimal effekt ved montering af filter på lastbiler og busser i København (tilnærmet som ultrafine partikler) Reduktion i sundhedsskadelige effekter ved nedbringelse af luftens partikelindhold. PM 10 s sundhedsskadelige effekter i Danmark er baseret på danske ekspertvurderinger. De sundhedsskadelige effekter, der er vurderet for København, er beregnet ud fra simpel forholdsregning. Alle beregninger er baseret på eksisterende sundhedsviden omkring PM 10, da det endnu ikke er muligt at kvantificere ultrafine partiklers skadelige effekter. 33

34 Økonomiske gevinster ved anvendelse af partikelfiltre Vurderinger af hvilke samfundsøkonomiske gevinster der er forbundet i form af mindsket dødelighed og sygelighed ved at montere partikelfiltre på lastbiler og busser i København Det er forsøgt at vurdere, hvilke samfundsøkonomiske gevinster der er forbundet ved påmontering af partikelfiltre på tunge dieselkøretøjer i København. For at kunne foretage en sådant vurdering er det nødvendigt at prisfastsætte et menneskeliv. Sådanne vurderinger er altid behæftet med stor usikkerhed. Der er således anvendt to forskellige metoder, for at skitsere de usikkerheder der er forbundet med de økonomiske betragtninger. Den ene metode er baseret på en omkostningsbaseret værdisætning, der tager højde for de udgifter, som samfundet påføres når f.eks. mennesker under sygdom hospitalsindlægges og mister arbejdsevnen. På baggrund af løntab plus et tillæg værdisætter denne metode et tabt menneskeliv til 1.5 mio. kr. Den anden metode er baseret på betalingsvillighed. Metoden forsøger at estimere alle samfundsmæssige konsekvenser af sygdom og for tidlig død, herunder også den enkeltes oplevelse af svie og smerte. Denne metode angiver en noget højere værdisætning (9.6 mio. kr.), da værdien bygger på folks villighed til at betale for at undgå en for tidlig død. Begge modeller er tidligere anvendt i Partikelredegørelsen fra Trafikministeriet, juni De sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster der vurderes at være forbundet ved montering af partikelfiltre, kan ses i nedenstående skema. 34

35 Årlige Helbredseffekt Tabel 8 Redede helbredseffekter ved montering af filter på lastbiler og busser i København (tilnærmet som ultrafine partikler) Omkostningsbaseret metode i kr. Betalingsvilligheds metode i kr. Værdisætning af undgåede helbredstilfælde angivet i 1 mio. kr. Dødsfald ca Kredsløbssygdomme ca ,2 6,3 - Hospitalsindlæggelser Luftvejssygdomme ca ,6 3,2 - Hospitalsindlæggelser Kronisk bronkitis ca Akut bronkitis ca ,4-0,7 Dage med begrænset aktivitet pga. luftvejssygdomme ca Astmaanfald ca ,8 1,6 I alt ca Foruden dødsfald, undgår man også en lang række luftvejs- og hjertekarsygdomme ved at montere partikelfiltre på dieselkøretøjer. De heraf økonomiske gevinster der årligt er forbundet med undgåede skadevirkninger på helbredet vurderes løseligt til at ligge mellem 350 mio. kr. til 1.8 mia. kr. på baggrund af emissionsdata fra I og med, at partikelbidraget fra de tunge køretøjer forventes at falde som følge af kommende skærpede emissionskrav, vil en tidlig eftermontering af partikelfiltre have den størst effekt. Sammenfatning Luftforurening ligger over grænseværdierne for NO 2 og PM 10. I en moderne storby som København udgør trafikken op mod 90 % af luftforureningen i de mest trafikerede gader. Det betyder, at visse trafikrelaterede luftforurenende stoffer (PM 10 og NO 2 ) i dag ligger over de nye danske/europæiske grænseværdier gældende for 2005 og NO 2 nedbringes ved anvendelse af katalysatorer på bilerne. I dag har stort set alle benzindrevne personbiler katalysatorer. En yderligere reduktion skal derfor ske på anden måde. Ifølge bekendtgørelserne for luftkvalitet er Miljøstyrelsen i samarbejde med regionale og lokale myndigheder forpligtige til at udarbejde en handleplan, der sikre en overholdelse af grænseværdierne. 35

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi Trafikdage på Ålborg Universitet. 25.-26. August 2003 8. Linie Køretøjsteknologi Overvejelser fra regeringens arbejdsgruppe om partikelforurening af Torkil Eriksen, Trafikministeriet 1 Indledning På baggrund

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Miljøzone i København

Miljøzone i København Miljøzone i København Af Civilingeniør Annette Kayser & Cand. Techn. Soc. Vibeke Forsting Københavns Kommune, Vej & Park Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Baggrund Partikelforureningen fra trafikken

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Forfattere: Johan Nielsen, TetraPlan Tim Gustav Weibel, TetraPlan Der har i længere tid været

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner 2008/1 BSF 54 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Luftforurening med partikler

Luftforurening med partikler Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 333 Offentligt MILJØstyrelsen 15. juni 2005 Industri & Transport 4034-0053 CLF/PBL/FPJ/MAG Luftforurening med partikler Miljøstyrelsen har

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler? Miljøsagsbehandler Birte Busch Thomsen, Miljøkontrollen i Københavns Kommune Luftmålinger i København viser overskridelse

Læs mere

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn Miljøpunkt Indre By Christianshavn 216 Indhold Resumé... 3 Luftforureningens effekt på menneskers helbred... 3 Lovgivning

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer

Partikelfiltre på tunge køretøjer Partikelfiltre på tunge køretøjer Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Trafikministeriet Færdselsstyrelsen

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre. En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre En Cost/Benefit analyse af partikelfiltre på dieselkøretøjer NOVEMBER 2002 Journal nr.: 2002-1308-001 ISBN.: 87-7992-006-3 Udarbejdet af : Thommy Larsen (projektansvarlig),

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken)

Trafikdage på AUC 97. Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen. Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Trafikdage på AUC 97 Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer (auto/olie-pakken) Civilingeniør Erik Iversen Miljøstyrelsen Kommende EU-regulering om luftforurening fra motorkøretøjer

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund

Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og

Læs mere

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Miljøzoneordning i Odense. 1. Resume

Miljøzoneordning i Odense. 1. Resume Miljøzoneordning i Odense 1. Resume Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af lov om miljøbeskyttelse, vedrørende partikelfiltre på køretøjer i kommunalt fastlagte miljøzoner. Loven, der trådte

Læs mere

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt,

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. UDKAST Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 www.trafikstyrelsen.dk Sagsnummer:TS20703-00028 Sagsbehandler: PJL Dato 30.04.2013 Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Miljøzonekontrol ved syn

Miljøzonekontrol ved syn Miljøzonekontrol ved syn Niels-Anders Nielsen Hvordan får man et miljøzonemærke? Principgodkendelse af partikelfiltre Vedligeholdelse af partikelfiltre Status for miljøzonemærket Reglerne Loven vedtaget

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Luftforurening med partikler i København

Luftforurening med partikler i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Luftforurening med partikler i København Rapport udarbejdet for Københavns Kommune, Miljøkontrollen Faglig rapport fra DMU, nr. 433 23 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft

Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Reduktion af kræftfremkaldende stoffer i chaufførens indåndingsluft Udarbejdet af: Civilingenør Michael Grouleff Jensen Reduktion af kræftfremkaldende stoffer

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. Energikrav [km/l] Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780268 Fax 7262 6790 pda@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag

LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO. - med fokus på partikler og kvælstofoxider. Fremtidens miljø skabes i dag LUFTFORURENINGEN PÅ NØRREBRO - med fokus på partikler og kvælstofoxider Fremtidens miljø skabes i dag INDHOLD Trafikkens største dræber 3 Partikler og kvælstofoxider 5 Luftforurening på Nørrebro 10 Borgermøde

Læs mere