DBMG Årsrapport. for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG opdateret DBMG årsrapport. (11. År)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DBMG-2011. 2012 Årsrapport. for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG - 2012. opdateret DBMG årsrapport. (11. År)"

Transkript

1 30. sept Årsrapport for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe DBMG opdateret DBMG årsrapport (11. År) Christian N Meyer, Jens Jørgen Christensen, Marianne Voldstedlund, Jette Bangsborg, Henrik C Schønheyder, Niels Høiby, Christian Østergaard Andersen, Jens K Møller, Xiaohui C Nielsen, Kåre Mølbak, samt associerede Thomas Benfield og Johan Kjærgaard 1

2 (oprindelige DBMG styregruppe) Resumé DBMG samarbejdet er nu med MiBa (den nationale klinisk mikrobiologiske database) som primærkilde til data. Rapporten leverer relevant viden vedrørende regional fordeling, det bakteriologiske spektrum ved bakteriel meningitis (BM), antibiotika følsomhed, og nu for første gang tillige suppleret med mere omfattende data om PCR fund og anmeldelsesstatus. I alt 138 episoder af mikrobiologisk verificeret bakteriel meningitis blev i 2012 identificeret efter eksklusion af neurokirurgiske patienter. Streptococcus pneumoniae udgjorde 38%, Neisseria meningitidis 22%, Listeria monocytogenes 8%, streptokokker (non-pneumoniae) 12%, Escherichia coli 12%, Staphylococcus aureus 2,9%, Haemophilus influenzae 3,6%, og andre bakteriearter udgjorde de sidste 2,1%. Sammenlignet med de tidligere år fandtes væsentligt flere (og en større andel) E. coli (p<0,01) samt færre S. aureus. Alle undersøgte S. pneumoniae isolater (n=37) var fuldt penicillin følsomme og de undersøgte L. monocytogenes isolater (n=8) fandtes alle følsomme for ampicillin. De 4 undersøgte ud af 5 H. influenzae isolater var følsomme for ampicillin. De 4 undersøgte S. aureus isolater var følsomme for meticillin (dicloxacillin). Syv af 11 undersøgte E. coli isolater (64%) var nedsat følsomme/resistente for ampicillin (50% i 2011, 66% i 2010, 57% i 2009, 50% i 2008, 62% i 2006, 55% i 2007), og i 2012 var ingen med nedsat følsomhed overfor ceftriaxon/cefotaxim (0% i 2006, 18% i 2007, 17% i 2009); ingen af isolaterne udviste ESBL aktivitet. Med MiBa-data kunne vi opgøre anmeldelses resultater for hver kategori af BM. Andelen af blanket 1515 anmeldte blandt cases med klassiske BM mikroorganismer (gruppe 1) var 73%. Blandt de non-klassiske ætiologier (gruppe 3) var den tilsvarende andel 36%. De udelukkende bloddyrkningspositive mulige tilfælde (gruppe 2) var ikke auditerede og validerede, men andelen af anmeldte udgjorde 10% (12 af 121). MiBa-udtræksdata er blevet suppleret med en datavalidering af de lokale mikrobiologiske afdelinger vedrørende Gruppe 1 (klassisk ætiologi) og Gruppe 3 (non-klassisk ætiologi) cases. Teknisk optimering og validering af MiBa-udtræk over flere omgange samt færdiggørelsen af DBMG-årsrapporten har i år været mere langvarig (tidligere 6-11 måneder). En lokal vurdering og validering af mikrobiologiske data i en klinisk sammenhæng vedrørende mulig kontamination, vil fortsat være afgørende for validiteten af data, især for Gruppe 3 (non-klassisk ætiologi) cases. Med MiBa-udtræk som nu den primære datakilde vil den mikrobiologiske KMA vurdering kun behøves udført for et reduceret antal cases, sammenlignet med de tidligere år. På sigt kan dette lettes ved indføring af et kategoriserings-felt til formålet, hvilket vil kunne understøtte en mere rettidig rapportering. Vedrørende neurokirurgisk eller anden nosokomiel status kan rubricering fremtidigt muligvis foregå ved en HAIBA-lignende metodik, som alternativ til indføring af et kategoriserings-felt til formålet i KMA data. Korrespondance: Christian N Meyer, Medicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, 4000 Roskilde, Jens Jørgen Christensen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus, Marianne Voldstedlund, SSI, 2

3 Indledning DBMG-2011 For 2012 DBMG-MiBa årsrapporten er der lavet væsentlige proceduremæssige ændringer sammenlignet med de tidligere årsrapporter, der med selskabets indirekte opbakning hidtil er gjort tilgængelig via Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi s hjemmeside (www.dskm.dk). Den herværende 2012 årsrapport er udformet i en kort version uden den detaljerede gentagelse af de tidligere årsrapporters beskrivelse af sygdommen, 1;1;2;2;3;3 ; 4 metoder 5 eller baggrundsoplysningerne for Dansk Bakteriel Meningitis Gruppe (se 2008 DBMG Årsrapporten). Intentionen er nu og fremtidigt at benytte den nationale klinisk mikrobiologiske database (MiBa) som den primære kilde for data-udtræk og data behandling. En omfattende forberedelse, teknisk optimering validering og auditering af det automatiserede MIBA-udtræk for 2012 cerebrospinalvæskeprøver har forsinket den endelige rapport. PCR data antages at være nær komplette og at blive yderligere optimeret for 2013 data. Formålet med DBMG-arbejdet er fortsat 1) at registrere bakteriel ætiologi til dyrknings- eller PCR-positive meningitis tilfælde i Danmark 2) at registrere antibiotika-følsomhed for disse bakterier 3) at medvirke til at oparbejde kvalitetsindikatorer for den initiale hospitalsmæssige håndtering og rådgivning vedrørende cerebrospinalvæsker (CSV) til mikrobiologisk undersøgelse for bakteriel meningitis, 4) om muligt at opgøre anmeldelsesfrekvensen på landsplan, for de enkelte klinisk mikrobiologiske afdelingers (KMA) optageområder samt for de enkelte bakteriearter, 5) at danne basis for fremtidige evidensbaserede behandlings-retningslinjer vedrørende meningitis, 6) at kunne bidrage til klinisk forskning vedrørende bakteriel meningitis 7) at samordne en automatiseret dataopgørelse med udgangspunkt i MiBa og DBMG Materiale og Metoder De klinisk mikrobiologiske data var også for 2012 landsdækkende. Data har udgangspunkt i MiBa-udtrækket og omfatter bakteriologi, antibiotika følsomhed og tillige anmeldelsesstatus. Samtlige udtrukne mikrobiologiske cases blev kategoriseret i 6 grupper Gr.1. Klassisk ætiologi, såkaldt sikre cases (definitorisk: Streptococcus pneumoniae, Neisseria meningitidis, Listeria monocytogenes, Escherichia. coli, Haemophilus influenzae, Gruppe A hæmolytiske streptokokker (GAS), Gruppe B hæmolytiske streptokokker (GBS), Streptococcus suis), Gr.2. Cases med kun mikrobiologiske positive fund (af klassisk ætiologi) i bloddyrkninger (negativ CSV forelå, eller anmeldt meningitis case) Gr.3. Non-klassisk ætiologi hos sandsynlige, men ikke sikre cases (inkl. non-s. pneumoniae streptokokker) Gr.4. Cases med fund der anses for forurening, Gr.5. Neurokirurgisk cases, Gr.6. Negative cases (negativ dyrkning og/eller PCR). Udtrækkene fra MiBa er prøvebaserede (kan indeholde flere prøver per patient). Prøve-baserede data fra MiBa er omsat til et case-baseret datasæt, hvor informationer fra alle prøvesvar, på den individuelle case, er kumuleret. Herefter er casen blevet klassificeret i de nedenfor angivne kategorier. Der er desuden udtrukket data fra MIS-2 databasen (Meldesystem for InfektionsSygdomme). Denne database rummer data fra alle anmeldelserne (1515-blanketter). Data fra MIS og fra MiBa er blevet koblet via cpr nummeret, så der er opnået et samlet datasæt, hvor 3

4 anmeldestatus for hver case er angivet. De nærmere detaljer vedrørende algoritmen for datasortering og case definition kan erhverves ved kontakt til Marianne Voldstedlund, SSI. Den enkelte KMA meldte deres vurdering af Gr. 3 cases, hvorvidt dette var tolket som en reel infektion. Ekskluderede cases indbefattede fortsat tuberkuløs meningitis, Borrelia meningitis samt retsmedicinske prøver; sidstnævnte kan dog ikke alle med sikkerhed udelukkes at være reelle cases. Status for blanket 1515 anmeldelse er nu fra 2012-data medtaget i data-sættet. Epidemiologisk Afdeling, SSI (Camilla Hiul Suppli og Palle Valentiner-Branth) bidrager fortsat med resultater specifikt vedrørende anmeldte tilfælde, aldersgruppe incidenser samt med meningokok meningitis data (Tabellerne EPI-1 og EPI-2, Figur EPI-1). Bidragydere. MiBa s csv-databaseudtræk samt organisering deraf er foregået ved Marianne Voldstedlund, Laura Espenhain, Palle Valentiner-Branth, Camilla Hiul Suppli samt Kåre Mølbak, SSI. De nedennævnte personer har velvilligt brugt tid og ressourcer til at vurdere årets mikrobiologiske data og til at vurdere den kliniske relevans af de mikrobiologiske fund: Jette Bangsborg KMA Herlev, Zhijun Song KMA Rigshospitalet, Christian Østergaard Andersen KMA Hvidovre, Ram Dessau og Jens Jørgen Christensen KMA Slagelse, Hanne Holt KMA Odense, Poul Kjældgaard KMA Sønderborg, Esad Dzajic og Mari-Ann D Lykke KMA Esbjerg, Jens K Møller KMA Vejle, Helga Schumacher KMA Herning, Birgitte Tønning KMA Viborg, Svend Ellermann-Eriksen KMA Skejby, og Henrik Schønheyder KMA Ålborg. Resultater Data for dyrknings- eller PCR-verificeret bakteriel meningitis (BM) dækker for år 2012 alle danske KMA er med fund af i alt 138 tilfælde sammenlignelig med 202 tilfælde i 2011, 161 i 2010, 165 i 2009, 144 i 2008, 199 i 2007, 168 i år Ætiologi Af i alt 138 tilfælde af bakterielt verificeret BM dominerede antallet af S. pneumoniae (n=53), N. meningitidis (n=30), E. coli (n=16), non-pneumoniae streptokokker (n=16), E. coli (n=16) samt Listeria (n=11) i Verificeret bakteriel ætiologi og antal cases på den enkelte KMA fremgår af Tabel 1. PCR var angivet som eneste diagnostiske metode ved 8 tilfælde, men komplette og valide PCR data forventes endnu ikke at foreligge for MiBa-udtræk. Ingen tilfælde med blandingsinfektion blev fundet (bortset fra i eksklusionsgrupperne af prøver relateret enten til retsmedicin eller neurokirugi eller forurening). E. coli udgjorde i 2012 en større andel på 11,6% sammenlignet med tidligere år (2,8-5,5%, p<0,01). S. aureus udgjorde en mindre andel (2,9%) sammenlignet med tidligere år (3,5-9,3%). De 121 cases i gruppe 2 (dyrknings-negativ CSV, men positive fund i BD,) er for 2012 ikke konfirmeret som klinisk BM ved den lokale KMA, se Tabel 1b. Hver KMA havde mellem 1-23 af sådanne cases. Af de i alt 121 cases var 13 anmeldt ved blanket 1515, men i år ikke medtaget i opgørelsen af verificeret BM. Alle bakteriearter fundet frem til og med 2012 er anført i Figur 1 og i mere detaljeret form i Tabel 2. Ti positive prøver i MiBa-udtrækket fra Gruppe 1 (klassisk ætiologi) viste sig efterfølgende at være retsmedicinske (DBMG ekskluderer principielt disse pga af usikker validitet); heraf var hæmolytiske 4

5 streptokokker (5) og E. coli (4) tolket som tvivlsomt relevante. Èn pneumokok case blev indberettet via blanket 1515 (fund i hjerteblod og milt, patologiafdeling). Resultatet af cases fra gruppe 3 (non-klassisk ætiologi) resultater blev vurderet og auditeret af de lokale KMA er med tilbagemelding til DBMG-MiBa styregruppen, hvor de konfirmerede cases (n=9) blev medtaget i opgørelsen. Hver KMA havde mellem 5-28 af sådanne cases. Af i alt 72 cases var de 8 anmeldt ved blanket 1515 Tabel 1. Bakteriel ætiologi for BM i 2012, opført efter KMA og efter MiBa kategori (hhv klassiske= Gr.1, nonklassiske =Gr.3). Neurokirurgiske prøver fra hjerneventrikel-væsker og dræn er ikke medtaget. For KMA er med fælles vagtordning er prøven anført under modtagende KMA (KMA:) S. pneu N. men S. aur L. mon E. c o l i H. infl andre strep andre G-neg andre I alt (k u n P C R ) RH Hvidovre Herlev Hillerød 0 Slagelse Odense Sønderb 1 1 Esbjerg 1 1 Viborg 0 Vejle Herning Skejby 10 7? 5 7 4?? 33 6 Aalborg I alt i % 1 38,4 21,7 2,9 8,0 1, 6 3,6 11,6 0,7 1,4 100,0 S. pneu.= S. pneumoniae, N. men.= N. meningitidis, S. aur.= S. aureus, L. mon.= L. monocytogenes, H. infl.= H. influenzae, andre strep = non-pneumoniae streptokokker. Blandt patienter med dyrknings- og PCR-negative CSV-prøver (Gruppe 6) fandtes 14 cases anmeldt på blanket 1515 med angiveligt erkendt ætiologi, som for 2012 data ikke er blevet auditeret mhp mulig reel klinisk meningitis. Derudover fandtes 13 cases med ukendt ætiologi som kun var anmeldt på blanket Antibiotikafølsomhed 5

6 Alle undersøgte S. pneumoniae isolater (n=37) var fuldt penicillin følsomme. Af 22 undersøgte isolater af N.meningitidis var 20 følsomme for penicillin, og 2 var anført intermediært nedsat følsomme. De undersøgte L. monocytogenes isolater (n=8) fandtes alle følsomme for ampicillin. De 4 undersøgte ud af 5 H. influenzae isolater var følsomme for ampicillin. De 4 undersøgte S. aureus isolater var følsomme for meticillin (dicloxacillin). De 7 af 11 undersøgte E. coli isolater (64%) var nedsat følsomme/resistente for ampicillin (50% i 2011, 66% i 2010, 57% i 2009, 50% i 2008, 62% i 2006, 55% i 2007), og i 2012 var ingen med nedsat følsomhed overfor ceftriaxon/cefotaxim (0% i 2006, 18% i 2007, 17% i 2009) eller gentamicin; ingen af de undersøgte stammer udviste ESBL aktivitet. Mikroskopi Der var overensstemmelse mellem mikroskopi og efterfølgende dyrkningsfund bortset fra 2 registreringer med G+ diplokokker med fremvækst af henholdsvis E. coli og L. monocytogenes. Tabel 1b Bakteriel ætiologi for mulig BM i Gruppe 2 (kun BD positive fund, negative CSV) fordelt på KMA samt på anmeldelsesstatus ved blanket i BD (KMA:) S. pneu. N. men. S. aur. L. mon. E. coli H. infl. andre strep andre G-neg RH Hvidovre Herlev Hillerød Slagelse Odense Sønderb Esbjerg Viborg Vejle Herning Skejby Aalborg andr e I alt i alt 6

7 I alt i % 16,1 4,5 0,0 5,2 34,8 1,9 15,5 0,0 0,0 78,1 7

8 Tabel 2. Det bakterielle spektrum af verificeret ætiologi meningitis i DBMG i Danmark fra 2003 (inkl data fra SSI-MIS; og MiBa fra 2012) * 3 6 n= n= n= n= n= n= n= n= n= n= % Streptococcus pneumoniae Neisseria meningitidis Staphylococcus aureus Listeria monocytogenes Escherichia coli Haemophilus influenzae Andre streptokokker ß-hæm gr.a streptokokker ß-hæm gr.c streptokokker 1 1 ß-hæm gr.d/g streptokokker ß-hæm gr.b streptokokker Streptococcus anginosus 3 1 Streptococcus intermedius Non-hæm streptokokker Streptococcus oralis (nhs) 1 1 Streptococcus sanguinis (nhs) 1 1 Streptococcus salivarius (nhs) 2 1 Streptococcus mitis (nhs) Micrococcus sp. 1 1 Koag. neg. stafylokokker Corynebacterium sp. 1 Bacillus spp Moraxella catarrhalis Enterococcus spp Citrobacter freundii Pasteurella sp. 2 1 Enterobacter cloacae Klebsiella pneumoniae Klebsiella oxytoca 1 1 Salmonella enteritidis Vibrio cholerae 1 Capnocytophaga canimorsus Pseudomonas sp Clostridium baratii 1 1 Mycoplasma 1 1 Ukendt ; via SSI "anden" I alt *Procent andelen er uden medtagelse af de ukendte i nævneren. 8

9 Figur 1: Den relative fordeling af bakteriel ætiologi i DBMG Tabel EPI-1: Alders-incidens og ætiologi af purulent meningitis tilfælde anmeldt til SSI i Alder H. influ Meningok Pneumok strep tok Andre* E. coli Listeria S. aur Ukend t I alt Incidens/ , , , , , , , , , , , , , , ,8 * staph epidermidis 9

10 Figur EPI-1: Ætiololgi og antal af anmeldte tilfælde af purulent meningitis til SSI Tabel EPI-2: Diagnosemetode og alders-incidens af anmeldte meningokok-meningitis tilfælde Meningokok B Meningokok C Meningokok Y Meningokok ukendt gruppe Hovedtot al Inciden s / Alder Dyrkning PC R Dyrkning PC R Dyrkning PC R Klinik Antistoffe r Mikroskop i PCR I alt < , , , , , , , , , , ,9 Kommentar: Hvert tilfælde er kun talt 1 gang. Hvis en patient er positiv i både dyrkning og PCR, er det registreret som dyrkning. PCR- MAT- mikroskopi- og kliniske tilfælde i tabellen er således negative ved dyrkning (eller dyrkning er ikke udført) 10

11 Anmeldte tilfælde til Statens Serum Institut Tabel EPI-1 og Figur EPI -1 fremviser for anmeldte tilfælde af purulent meningitis henholdsvis resultaterne vedrørende aldersincidens og ætiologi samt antal modtagne anmeldelser de seneste år. Tabel EPI -2 beskriver for N. meningitidis diagnosemetode, undertyper, antal og aldersincidens. Der blev oprindeligt for 2003 data manuelt foretaget en sammenligning på individ niveau mellem de lovpligtigt anmeldte tilfælde af purulent meningitis via SSI og tilfældene af BM registreret i DBMG-databasen 7, hvilket nu for 2012 data gøres semi-automatisk. Blandt de klassiske tilfælde (gruppe 1, n=127) i 2012 var 33 cases (33/121= 27%) ikke anmeldte men kun erkendt via MiBa/DBMG: E. coli (15 cases), hæmolytiske streptokker (6 cases; 4 GBS, 2 GAS), Listeria (5 cases), pneumokok (3 cases), S. suis (1 case), meningokok (1 case), H. influenzae (2 cases). Desuden var 6 cases (heraf 5 dyrkningspositive) ikke erkendt via MiBa-udtrækket men var udelukkende anmeldt på blanket 1515: pneumokok (2 cases), meningokok (2 cases), E. coli (1 case), GBS (1 case). Blandt de non-klassiske ætiologier (gruppe 3, n=11) var 4 anmeldt (36%). Blandt de udelukkende bloddyrkningspositive mulige tilfælde af bakteriel meningitis (gruppe 2, n=121) var 12 (10%) anmeldt, og 90% var således ikke anmeldt men udelukkende erkendt via MiBa/DBMG. Data-teknisk Indsamlingen af data foregik automatisk ved MiBa udtræk med efterfølgende data oprensning og klassificering ved hjælp af SAS programmering. Herefter blev resultaterne kortfattet vurderet manuelt ved fremsendelse til DBMG-kontaktpersonen ved den enkelte KMA mhp validering og vurdering af validitet og komplethed. Som resultat heraf blev der i MiBa udtrækket manuelt tilføjet to cases (KMA Aalborg) og på grund af årsskiftefejlregistrering manuelt fjernet fire cases (1 Aalborg, 2 Vejle, 1 Esbjerg) En KMA meldte dog ikke endeligt tilbage vedrørende validiteten af gruppe 3 (de non-klassiske ætiologier) BM på grund af juridisk uafklarede forhold ved auditering og kvalitetssikring (Skejby). Der var i MiBa udtrækket p.t. ikke muligt systematisk at skaffe information vedrørende 1. om mikroorganismen var tolket som forurening eller var en reel infektion 2. patientens aktuelle indlæggelses dato 3. om episoden var community acquired eller nosokomiel/health care associated 4. i fuldstændig grad om episoden var relateret neurokirugisk/ otologisk indgreb 5. prøvetagningens klokkeslæt (foreligger angiveligt i KMA-databasen) En manuel validering og gennemgang har været gennemført af dette såkaldte år 1 af MiBa-udtræk. Adskillige mindre forbedringer i algoritmen for MiBa-udtræk er efterfølgende udarbejdet som følge af de fremkomne oplysninger og tilbagemeldinger. Publikation DBMG årsrapporterne er fra 2008 blevet tilgængelige via selskabets hjemmeside på Den første artikel med opgørelse for 2002/2003 data er publiceret i Ugeskrift for Læger. 7 En poster vedrørende registreringer i KMA-noterne af risikofaktorer, lokalitet for erhvervelsen, og biokemiske fund blev præsenteret på ECCMID-2005, og et foredrag vedrørende klinisk behandling og outcome blev præsenteret på ECCMID Posters er desuden publiceret ved ECCMID-2009, ved Akutmedicinsk Forsknings-symposium i København april 2009 samt ved Nordic NIAID Symposium i København november Peer-reviewed artikler er publiceret vedrørende steroid behandling af BM i Scandinavian Journal of Infectious Diseases 8, og 11

12 vedrørende outcome ved BM og antibiotika-delay i Journal of Infection. 9 Seks OSVAL-2 opgaver er udført med brug af også DBMG data. Diskussion Hver KMA diagnosticerede på årsbasis relativt få patienter med BM (1-30 stk.). I år 2012 bemærkes en markant stigning i antallet af E. coli BM episoder uden at der er en oplagt forklaring på denne stigning. Det er endvidere ikke ganske afklaret hvorvidt den nylige iværksatte pneumokok-børnevaccination er slået igennem med en indirekte reducerende effekt i den ældre population (såkaldt flok-immunitet, herd immunity ). I forhold til det fremtidige arbejde skal det fremhæves, at denne rapport i stort omfang er baseret på MiBa data, og når metoderne til at anvende disse data konsolideres bør det samlet set opleves som en lettelse for afdelingerne samtidig med at data vil kunne publiceres mere rettidigt. I de seneste 9 år har DBMG samarbejdet været landsdækkende med mikrobiologiske data. I dette års DBMGrapport rettes opmærksomheden mod det ændrede antal af E. coli og S. aureus (se tabel 1 og 2). I Danmark er penicillin monoterapi anbefalet behandling af meningokok- og pneumokokmeningitis, såfremt fuld følsomhed for penicillin foreligger. Igen i 2012 forekom få pneumokok isolater (ingen), som var nedsat følsomme for penicillin (2011: 2 stk=4%; 2010: 4 af 73 (6%); 2009: ingen; 2008: 4%; 2007: 2%; 2006: 1% højresistent og 3% nedsat følsomme; i 2005 hhv. 2% og 4%; i 2004 ingen; i 2003 var 2% nedsat følsomme). Da penicillinresistens blandt invasive stammer i blod tidligere har været mellem 2-4% (EARSS, / bør dette område fortsat overvåges tidsnært. For H. influenzae isolater fandtes 4 af 5 følsomme for ampicillin og alle var følsomme for cephalosporiner. Biotypekarakterisering forelå ikke. Beregninger vedrørende lovpligtig anmeldelse af BM blev for første gang behandlet på individniveau for SSI 2012 data. Anmeldelsesfrekvensen for bakterierne for klassisk ætiologi er nu opgjort per MiBa-kategori af BM og er knap tilfredsstillende på 73% (og 36% for non-klassisk ætiologi), hvilket understreger vigtigheden af fortsat nærmere national overvågning af BM isolaterne, når et så retvisende billede som muligt ønskes. Desuden henvises dog til pilot-dbmg publikationen i Ugeskriftet vedrørende 2002 og 2003 data 7. Dengang var 68% af de registrerede DBMG-tilfælde var anmeldt til Epidemiologisk Afdeling, dog med en ikke acceptabel lav anmeldelsesfrekvens for episoder med S. aureus (4% anmeldt), E. coli (0%), E. faecalis (0%) og non-s. pneumoniae streptokokker (15%); - sammenlignet med S. pneumoniae (86% anmeldt) og N. meningitidis (99% anmeldt). Den anbefalede empiriske behandling for BM varierede tidligere på de danske hospitaler 4, og Lægeforeningens Medicinfortegnelse / angiver i deres antibiotika-anbefalinger en kombinationsbehandling med ceftriaxon (eller cefotaxim), og et penicillin x 6 (til patienter > 2 måneder), forudgået af dexamethason administration. Dette er foreneligt med DSInfM retningslinier fra maj 2010 (http://www.dsinfm.dk/file.php? name=/files/pdf/a6%20bog%20behandling%20af%20meningitis_7korr.pdf, Behandlingsrekommandationer i Danmark for bakteriel meningitis kan i fremtiden tænkes i stigende grad at skulle tage hensyn til alder, co-morbiditet, rejseaktivitet og andre betydende risikofaktorer i lighed med de hollandske retningslinier (www.cbo.nl/downloads/267/meningitis.pdf). 12

13 Neurokirurgiske patienter er fortsat udeladt fra DBMG-opgørelsen (eksklusionskriterium), men fremgår nu i MiBa-udtrækket i en separat kode (Gruppe 5) ud fra en fastlagt søge-algoritme. Dette giver en lettet mulighed for en national eksplorering deraf. Der er tidligere publiceret en regional opgørelse fra Nordjyllands Amt vedrørende S. aureus infektioner, overvejende i denne patientgruppe 10. I maj 2008 drøftede DBMG-styregruppen med repræsentanter Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSInf), hvorvidt en tilkobling af henholdsvis en biologisk bank samt en klinisk prospektiv registreringsdel til DBMGdatabasen var realistisk. Datatilsynets accept dertil foreligger per Dette har i regi af DSKM ikke udmøntet sig i konkrete forskningsmæssige eller praktiske tiltag (initialt koordineret af professor Jens K Møller, nu Vejle Sygehus). Uafhængigt af DBMG har overvejelser om udarbejdelse af meningitis kvalitetsdata/ klinisk national database / Den Danske Kvalitets Model pågået siden 2009 i andet regi (Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, ovl Henrik Nielsen, Ålborg). Et ønske om at synliggøre de af KMA benyttede breakpoints er blevet fremført. Drøftelserne og diskussion af anvendte artsspecifikke breakpoints vil fortsat være mest relevant i DSKM regi. En regional retrospektiv undersøgelse har belyst, at der var plads til forbedringer vedrørende den kliniske håndtering ved den initiale patientdiagnostik og behandling, samt af den mikrobiologiske rådgivning 4;5. Derfor ønsker DBMG-styregruppen fortsat at støtte en systematiseret registrering der indeholder kvalitetsindikatorer i KMA-regi, og kan inkludere a) hvorvidt infektionen opfattes som hhv neurokirurgisk relateret/ anden nosokomiel b) hvorvidt det fundne isolat er reel infektion / kontamination / alene skyldes blodtilblanding i CSV c) en automatiseret og let tilgængelig registrering af relevant CSV-biokemi d) tidspunkt for prøvens modtagelse i KMA Den nationale mikrobiologiske databank (MiBa) har således været i en god udviklingsmæssig progression vedrørende CSV-data, og der bliver mulighed at drage nytte af dette i forhold til DBMG-MiBa rapport udarbejdelsen fremover. Fremadrettet pågår i første omgang optimeringsarbejde på at kategorisere 1) at prøven er retsmedicinsk/ fra patologi-afdeling (fremtidig separat Gruppe 7 i MiBa udtræk), idet enkelte af disse er reelle og er blanket 1515 anmeldt 2) komplethed og præcision af PCR resultaternes svar og registrering 3) en mulig markering i positive slut-svar, hvorvidt dyrkningsfundet opfattes som en reel infektion, som forurening, eller udelukkende udtryk for bakteriæmisk blodtilblanding i prøven (endokarditis, sepsis uden biokemisk tegn på meningitis i CSV) 4) En automatiseret vurdering om cases var nosokomielle, alene ud fra et tidsfaktor kriterium (prøvetagning senere end timer efter indlæggelsen), som en mindre sensitiv men mulig parameter for nosokomialitet (analogt til HAIBA-sytemet). Ellers et markeringsfelt som nævnt ovenfor i 3). Desuden kan de danske neurokirurgiske centre tilbydes adgang til vore data med henblik en nærmere analyse af de neuro-kirurgisk associerede cases. 13

14 Reference List (1) Aronin SI, Peduzzi P, Quagliarello VJ. Community-acquired bacterial meningitis: risk stratification for adverse clinical outcome and effect of antibiotic timing. Ann Intern Med 1998; 129(11): (2) Hussein AS, Shafran SD. Acute bacterial meningitis in adults. A 12-year review. Medicine (Baltimore) 2000; 79(6): (3) Sigurdardottir B, Bjornsson OM, Jonsdottir KE, Erlendsdottir H, Gudmundsson S. Acute bacterial meningitis in adults. A 20- year overview. Arch Intern Med 1997; 157(4): (4) Meyer CN. Antibiotisk initialbehandling ved purulent meningitis hos voksne. Ugeskr Laeger 2003; 165: (5) Meyer CN, Samuelsson IS, Galle M, Bangsborg JM. Adult bacterial meningitis. Aetiology, penicillin susceptibility, risk factors, prognostic factors, and guidelines for empirical antibiotic treatment. Clin Microbiol Infect 2004; 10(8): (6) Christiansen AH, Samuelsson IS. Purulent meningitis EPI-NYT [uge 36] Ref Type: Magazine Article (7) Meyer CN, Schønheyder HC, Bangsborg J, Nielsen XC, Møller JK, Mølbak K et al. Bakteriel meningitis i Danmark 2002 og Landsdækkende registrering baseret på laboratoriedata. Ugeskr Laeger 2007; 169(6): (8) Korshin A, Koster-Rasmussen R, Meyer CN. Adjunctive steroid treatment: local guidelines and patient outcome in adult bacterial meningitis. Scand J Infect Dis 2007; 39(11-12): (9) Koster-Rasmussen R, Korshin A, Meyer CN. Antibiotic treatment delay and outcome in acute bacterial meningitis. J Infect 2008; 57(6): (10) Norgaard M, Gudmundsdottir G, Larsen CS, Schonheyder HC. Staphylococcus aureus meningitis: experience with cefuroxime treatment during a 16 year period in a Danish region. Scand J Infect Dis 2003; 35(5):

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005

DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 DSKM-resistensovervågningsmøde, SSI, 25.01.2005 Til stede: Dennis Schrøder Hansen, Thøger Gorm Jensen, Jens K. Møller, Bent L. Røder, Hanne Juncker, Helga Schumacher, Ingrid Astrup, Ole Heltberg, Jens

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING

SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING SUNDHEDS-IT, OVERVÅGNING OG KVALITETSUDVIKLING Kåre Mølbak, overlæge, dr.med. Afdeling for Infektionsepidemiologi National Sundhedsdokumentation og Forskning Statens Serum Institut Sygdomsovervågning er

Læs mere

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska

Rosco Diagnostica. Brugsvejledning NEO-SENSITABS. NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse. Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska Brugsvejledning NEO-SENSITABS Revision DBV0004F Dato 12.04.2013 Sprog Dansk/Svenska NEO-SENSITABS Resistensbestemmelse Producent Rosco Diagnostica A/S, Taastrupgaardsvej 30, DK-2630 Taastrup, Danmark,

Læs mere

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )

Jordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning ) Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

1. INDLEDNING:... 1 2. EPIDEMIOLOGI:... 2 3. ÆTIOLOGI:... 3 4. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI... 5 5. SYMPTOMER... 8 6. DIAGNOSTIK...

1. INDLEDNING:... 1 2. EPIDEMIOLOGI:... 2 3. ÆTIOLOGI:... 3 4. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI... 5 5. SYMPTOMER... 8 6. DIAGNOSTIK... 1. INDLEDNING:... 1 2. EPIDEMIOLOGI:... 2 3. ÆTIOLOGI:... 3 4. PATOGENESE OG PATOFYSIOLOGI... 5 4.1 SLIMHINDE KOLONISATION OG SYSTEMISK INVASION... 5 4.2 INTRAVASKULÆR OVERLEVELSE... 5 4.3 BINDING OG INVADERING

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2011 Rene S. Hendriksen Lars Kunstmann Jacob Dyring

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener - Uddrag af Mastitisringtest rapporten 21*) Forsker Rene S. Hendriksen 1 Levnedsmiddelingeniør Susanne Karlsmose 1 Laborant Jacob

Læs mere

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby

Årsberetning 2008. Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby. Århus Universitetshospital Skejby Årsberetning 2008 Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Århus Universitetshospital Skejby Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Infektionshygiejnisk

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 23-02-2015 - Bilag tilføjet ) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst.

Rapporten udgår fra. Databasens kliniske epidemiolog er cand.scient., Ph.d., Else Helene Ibfelt, KCEB-Øst. 1. januar 2013 31. december 2013 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering af resultater er udarbejdet af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI

DANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI Referat til bestyrelsesmøde nr. 296, tirsdag d. 10.01.13, kl. 13.30, telefonmøde. Deltagere: Svend Ellermann-Eriksen (SEE), Mette Damkjær Bartels (MDB), Helga Schumacher (HS), Jørgen Engberg (JE), Inge

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA

Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale

Læs mere

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup

Incitamenter til kvalitet. DRG-konferencen 2013. Lene Jørndrup Incitamenter til kvalitet DRG-konferencen 2013 Lene Jørndrup Region Sjælland 817.000 borgere 4 somatiske sygehuse + Psykiatrien Incitamenter til kvalitet Temaets formål er at belyse, hvilke økonomiske

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU

Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Sygdomsudbrud skal udredes i fællesskab! præsentation af Den Centrale Udbrudsgruppe (DCUG) og parallelle aktiviteter i EU Dorte Lau Baggesen, DVM, Ph.D. Afdeling for Produktion og Mikrobiologi DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab DES i STARS Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab Optakten Fælles åbent brev + foretræde for sundhedsudvalget angående adgang til de danske sundhedsregistre ved DES, DSFE, DSFolkesundhed

Læs mere

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE)

1. Titel Akut bakteriel rhinosinuitis med orbital involvering også benævnt akut ethmoiditis (AE) Dokumentegenskaber: udkast 2014 ver.2 Gældende for Udarbejdet af Opdateringsdato Faglig ansvarlig Nøgleord Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi & audiologi Dansk Rhinologisk Selskab Dansk Selskab

Læs mere

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014

Årsrapport nr. 9 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2014 Årsrapport nr. 9 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 14 1. januar 14-31. december 14 1 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter

Læs mere

Introduktion til de praktiske øvelser

Introduktion til de praktiske øvelser Introduktion til de praktiske øvelser Vi vil i dag fokusere på tre forskellige online software til SNP analyser snptree NDtree CSIphylogony Introduktion til SNP analyser http://cge.cbs.dtu.dk/services/all.php

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv

Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv Penicillinbehandling ved pneumoni: Oralt eller intravenøst? Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk problemstilling i MTV-perspektiv

Læs mere

Mit liv som mikrobiolog. Alice Friis-Møller 2.1.2014

Mit liv som mikrobiolog. Alice Friis-Møller 2.1.2014 Mit liv som mikrobiolog. Alice Friis-Møller 2.1.2014 Min tilværelse som klinisk mikrobiolog har været mange facetteret lige siden jeg i 1971 tog lægeeksamen og den amerikanske multiple choice examen blot

Læs mere

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier.

Endelig er siden 1999 sket en registrering af familier med arvelig bryst-æggestokkræft, pr. 1-1-2011 i alt ca. 6.000 familier. 1 DBCG 1.1 Indledning DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group) er en tværfaglig landsdækkende organisation, som blev etableret i 1977 på initiativ af Dansk Kirurgisk Selskab. Formålet var på landsplan

Læs mere

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH

DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis. Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH DEN AKUT KRITISK SYGE INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENT Meningitis Jannik Helweg-Larsen Epidemiafdeling M RH Case 1 74-årig pensioneret mand, tidligere rask, 1 døgn øresmerter, feber, hovedpine I løbet af få

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

KMA-oplysninger. 1 Introduktion

KMA-oplysninger. 1 Introduktion KMA-oplysninger MADS MENU: KODER SYSTEMET KMA-OPLYSNINGER (E.1.1.) Revideret 07-02-2011 1 Introduktion I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler

Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler Årsrapport 2012 1. september 2011-31. august 2012 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler. Kompetencecenter Syd for Epidemiologi

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del

MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012

Årsrapport nr. 7 for DugaBase. Dansk Urogynækologisk Database. Årsrapport 2012 Årsrapport nr. 7 for DugaBase Dansk Urogynækologisk Database Årsrapport 0. januar 0-3. december 0 Denne rapport er udarbejdet af Styregruppen for Dansk Urogynækologisk Database. Kompetencecenter Syd for

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Academy for sygeplejersker

Academy for sygeplejersker Academy for sygeplejersker 5.-6. september 2013 Trinity Hotel & Konference Center Middelfart/Fredericia TEMA Co-morbiditet, behandlingssvigt/-risici og fremtidig patientmonitorering Invitation Det er os

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre

Overvågning af udvalgte nosokomielle infektioner. Infektioner relateret til brug af centrale intravaskulære katetre Infektionskontrolprogram for Rigshospitalet Udgiver Rigshospitalet Dokumenttype Politik Version 4 Forfattere Infektionshygiejnisk Udvalg (IHU) Gældende fra 08-01-2015 Fagligt ansvarlig Klinikchefen i Klinisk

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Forkortelse af indlæggelser ved molekylærbiologisk diagnose. Side 1 af 37

Forkortelse af indlæggelser ved molekylærbiologisk diagnose. Side 1 af 37 Forkortelse af indlæggelser ved molekylærbiologisk diagnose Side 1 af 37 1. Sammenfatning I projektet blev det undersøgt, om hurtig molekylærbiologisk diagnostik af infektioner kan resultere i ressourcebesparelser

Læs mere

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg)

Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Spørgeskema vedr. flåtbårne infektioner i Danmark (oversat og tilpasset fra et Skotsk oplæg) Dette spørgeskema er beregnet for alle folk, som mener at have pådraget sig Borreliose og evt. anden flåtbåren

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY

FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY FORMÅL OG VEDTÆGTER FOR ØSTERBROUNDERSØGELSEN THE COPENHAGEN CITY HEART STUDY 1. Østerbroundersøgelsen er oprettet som en selvstændig forskningsenhed. Stk. 2. Østerbroundersøgelsen drives hovedsagelig

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Produktinformation og brugervejledning

Produktinformation og brugervejledning Produktinformation og brugervejledning FORDELE: ARBEJDS- METODER: DOSERING: GODKENDELSER: EMBALLAGE: BEMÆRK! Udarbejdet/af: Varenummer: Knud E. Dan A/S Tlf. Øst 43 69 24 22 I Idé-Kemi ApS Tlf. Vest 75

Læs mere

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

Øvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår)

KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KPLL-nyt 2009-3 (jul-nytår) KØBENHAVNS PRAKTISERENDE LÆGERS LABORATORIUM Indhold i dette nummer TEST Reg.nr. 434 Administrationschefens klumme...............................................................................1

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere