DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008"

Transkript

1 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6

2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge København S. Telefon: Telefax: Hjemmeside: Kategori: Udredning Forord Nye tal fra Sundhedsstyrelsen indeholder artikler med oplysninger om sundhedsvæsenet samt befolkningens sundheds- og sygelighedsforhold. Grundlaget for artiklerne er de registre, som Sundhedsstyrelsen har ansvaret for. Det omfatter bl.a. Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dødsårsagsregisteret og Cancerregisteret. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen henvender sig til fagpersoner der arbejder med statistik om sundhedsområdet, politikere og administratorer inden for stat, amter og kommuner, samt privatpersoner med interesse for sundhedsstatistik. Signaturforklaring: >> Gentagelse - Nul 0 0,0 } Mindre end ½ af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke * Foreløbige anslåede tal Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen. ISNN: Titel: Nye tal fra Sundhedsstyrelsen [Online] Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

3 Dødsårsagsregisteret 2008 Fald i den generelle dødelighed Hermed foreligger dødsårsagsstatistik for 2008, opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret. Statistikken er baseret på de dødsattester der er indberettet til Sundhedsstyrelsen. Fald i den samlede dødelighed Den samlede absolutte dødelighed er faldet fra 2007 til I aldersstandardiserede rater pr er faldet fra 976 til 946, hvad der svarer til 3,1%. For mænd er faldet 2,2%, for kvinder 3,6% Dødsfald samlet og for udvalgte grupper, aldersstandardiserede rater pr indbyggere Samlet Kræft Hjertesygdomme Andre kredsløbssygdomme Ulykker Selvmord og selvmordsforsøg Hjertedødelighed falder fortsat Fig. 1 Aldersstandardiserede rater pr for de forskellige grupper af hjerte- og kredsløbssygdomme Dødeligheden af iskæmiske hjertesygdomme, karsygdomme i hjernen (apopleksi) og andre kredsløbssygdomme falder fortsat (fig. 1). Dette fald er set over mange år, og gælder både de samlede tal og for begge køn. Det kan ses som udtryk både for ændringer i livsstil og for forbedret behandling Iskæmiske hjertesygdomme Andre hjertesygdomme Karsygdomme i hjerne Blodtryksforhøjelse Lungeemboli Andre kredsløbssygdomme Kræft Dødeligheden for kræft ligger på samme niveau som de foregående år. Det gælder både samlet og for begge køn. I lyset af den fortsat faldende dødelighed for hjertesygdomme er dette positivt. De aldersgrupper, som tidligere i højere grad døde af hjertesygdomme, kunne forventes at have Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

4 Aldersstandardiserede rater pr for dødsfald af kræft i hjer- hjernehinder og an- nen, dre dele af centralnerve- systemet stor risiko for i stedet at dø af kræft. Derfor ville et fald i dødeligheden af hjertesygdomme, hvis andre forhold ellers var uændrede, føre til en stig- i kræftdødsfald. Men vi ser ikke en sådan stigning. Derfor kan en ning stagnering af kræftdødeligheden betragtes som et positivt tegn. Det er generelt et åbent spørgsmål i hvilken grad den øgede indsats for at stille kræftdiagnoser tidligt og den gradvist forbedrede diagnostik påvir- statistikken. Det er en kendsgerning, at der er en stigning i antallet af ker registrerede kræfttilfælde. Da der således findes flere tilfælde, er der også flere dødsfald, hvor diagnosen anføres på dødsattesten. Dette fører til at flere dødsfald registreres med kræft som dødsårsag, som måske tidligere ville være registreret med ukendt eller anden årsag. Også i dette lys er det positivt at den registrerede dødelighed for kræft er uændret. Stigning i dødsfald af kræft i bugspytkirtlen Mindre fald i dødelighed af brystkræft Stigning for kræft i hjernen hos kvinder Der er en tendens mod øget dødelighed af kræft i bugspytkirtlen hos kvinder. Dette kan være relateret til alkoholforbrug og -misbrug. Kvindernes niveau ligger fortsat lidt under mænds, men forskellen er næsten udlignet. Der er fortsat et mindre fald i dødelighed af brystkræft hos kvinder. Dette ses på trods af stigning i antal nye tilfælde over en lang årrække. Dette skyldes dels, at kræfttilfældene findes i et tidligere stadium og formentlig til dels også, at behandlingen er forbedret. Der ses en klar stigning (ca. 19%) i den registrerede dødelighed af kræft i hjernen hos kvinder. Vi har ikke fundet nogen umiddelbar forklaring. Der ses ingen tilsvarende stigning for mænd, men der var en uforklaret kraftig stigning hos mændene mellem 2005 og 2006, som det ses i fig. 2. Siden da har niveauet været konstant, og det er godt 30 pct. højere i forhold til kvindernes. Fig Mænd Kvinder Demens Der er stigninger på ca. 10% i dødeligheden af demens. Dette ses for begge køn. Denne tendens har været set efterhånden i en del år. I hvor høj grad stigningen er udtryk for en reel udvikling er vanskeligt at sige. I dag bliver demens set og diagnosticeret, i langt højere grad end tidligere. Derfor optræder diagnosen også langt oftere i statistikken. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

5 Fald i medfødte misdannelser og kromosomanomalier samt i dødsfald ved perinatale sygdomme Der er markante fald over de senere år i medfødte misdannelser og kromosomanomalier samt i dødsfald som følge af perinatal sygdom (fig. 3). Faldene er overvejende begrundet i den over en årrække udvidede præna- screening ved ultralydsundersøgelser i graviditeten samt andre for- tale mer for fosterdiagnostik under svangerskabet. Fig. 3 Aldersstandardiserede rater pr for dødsfald af medfødte misdannelser og kromosomanmalier og dødsfald af perinatale sygdomme Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden, i alt Medfødte misdannelser og kromosomanomalier, i alt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden, mænd Medfødte misdannelser og kromosomanomalier, mænd Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden, kvinder Medfødte misdannelser og kromosomanomalier, kvinder Selvmord Dødsårsagsregisteret fuldt opdateret For selvmord ses en svag stigning i forhold til 2007, men niveauet er fort- det samme som de umiddelbart foregående sat år. Med offentliggørelsen af data for 2008 er dødsårsagsregisteret nu fuldt opdateret. Hermed er den forsinkelse, der gennem en årrække har været på registeret, endeligt afviklet. Elektronisk indberetning 2008-data repræsenterer også et skridt fremad i elektronisk indberetning af dødsårsager. Således er 75% af de attester, der er modtaget for årgang 2008, indberettet elektronisk. Dette er enestående på internationalt plan. Vi forventer at nå fuld elektronisk indberetning over de nærmeste år. Tal for 2008 Data for 2008 er færdigvalideret. Imidlertid er årgangen ikke fuldstændig komplet. De foreliggende tabeller for dødsårsager er baseret på de dødsattester, der var indkommet til Sundhedsstyrelsen pr. 25. november På dette tidspunkt var dødsattester indberettet for Det reelle dødstal, baseret på cpr-data, var Der manglede således dødsattester. Erfaringsmæssigt har der de seneste år udestået attester ved en årgangs afslutning. For at kunne sammenligne niveauerne i årgangen med de seneste år, er tallene opskrevet til en total på , dvs. en situation hvor 600 attester udestår. I praksis betyder dette, at de her foreliggende tal er forhøjet med ca. 4,5% i forhold til hvad der fandtes i data. Da der manglede en højere andel af attester for mænd end for kvinder er faktorerne uens for kønnene. Forhøjelsen er 4.5% for samlede tal for begge køn, 4,6% for mænd og 4,4% for kvinder. Tabellerne 1a-1c er dog baseret på cpr-data og er ikke tilnærmede. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

6 Tal for 2007 Tal for 2007 er som for 2008 opskrevet for at kunne sammenlignes med tidligere år. Forhøjelsen er 2,9% for samlede tal for begge k øn, 3,0% for mænd og 2, 7% for kvinder. I forhold til de tidligere offentliggjorte foreløbige tal for 2007 er der fore- taget en validering af gruppen Andre svulster (anden neoplasi). Ved offentliggørelsen af forelø bige tal for 2007 konstaterede man en overre- tation i gruppe n Kræft. Denne validering er derfor gennemført for at præsentation i denne gruppe, og en modsvarende mindre underrepræsen- sikre en korrekt tidsserie disse to grupper. Henvendelse: Jesper Marcussen, tlf , Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

7 Tabel 1a: Antal dødsfald for mænd og kvinder fordelt på aldersgrupper og år 0 år år år år år år år år år år år Total Tabel 1b: Antal dødsfald for mænd f ordelt på aldersgrupper og år år år år år år år år år år år år Total Tabel 1c: Antal dødsfald for kvinder fordelt på aldersgrupper og år 0 år år år år år år år år år år år Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

8 Tabel 2a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

9 Tabel 2b: Aldersstandardiserede rater for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

10 Tabel 2c: Dødsfald for mænd og kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,0 0,7 1,3 1,4 1,6 1,4 A-02 Kræft 25,0 27,1 28,0 28,3 27,8 28,7 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0,8 0,7 0,6 0,7 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem 0,2 0,3 0,4 0,3 0,4 0,5 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme 1,6 3,3 3,6 3,5 3,5 3,3 samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,5 2,8 4,6 4,9 5,3 5,8 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,4 2,0 2,6 2,7 3,0 3,1 A-08 Hjertesygdomme 27,1 23,7 20,3 19,2 19,1 18,6 A-09 Andre kredsløbssygdomme 12,6 12,2 12,0 11,6 10,5 9,8 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 9,1 9,5 9,5 10,4 10,6 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 4,9 5,2 5,3 4,9 5,2 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,4 0,6 0,6 0,7 0,6 0,7 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,1 1,2 1,6 1,8 1,7 1,5 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 7,5 4,5 2,9 3,2 4,2 4,1 A-19 Ulykker 3,9 4,1 3,1 3,3 3,1 3,2 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 1,5 1,3 1,2 1,2 1,1 1,1 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 1,0 1,3 1,1 1,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

11 Tabel 3a: Dødsfald for mænd i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

12 Tabel 3b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

13 Tabel 3c: Dødsfald for mænd. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 1,2 0,6 1,3 1,4 1,5 1,2 A-02 Kræft 25,6 28,1 29,2 29,9 28,8 29,6 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,8 0,8 0,6 0,6 0,7 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem 0,2 0,3 0,3 0,3 0,4 0,4 A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme 1,5 3,4 3,4 3,5 3,5 3,4 samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 1,4 2,6 4,4 4,5 4,9 5,2 A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1,5 2,0 2,3 2,5 2,9 2,8 A-08 Hjertesygdomme 27,8 24,4 21,0 19,7 19,3 19,0 A-09 Andre kredsløbssygdomme 10,9 10,7 10,9 10,4 10,0 9,0 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 9,0 8,7 9,2 8,8 9,6 10,2 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4,5 5,2 5,2 5,5 5,0 5,4 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0,2 0,3 0,3 0,5 0,5 0,5 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,2 1,2 1, 8 1,9 1,6 1,5 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0,3 0,3 0,3 0,3 0,2 0,2 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,4 0,4 0,4 0,4 0,3 0,3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 6,8 3,7 2,3 2,5 3,9 3,6 A-19 Ulykker 4,2 4,3 3,6 3,7 3,7 3,8 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 2,0 1,9 1,7 1,7 1,5 1,6 A-21 Drab, overfald 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0, 4 0, 5 0, 5 0,4 0,5 0,3 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 0,9 1,3 1,1 1,1 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

14 Tabel 4a: Dødsfald for kvinder i absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) - - A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

15 Tabel 4b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme A-02 Kræft A-03 Andre svulster (anden neoplasi) A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer A-12 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager A-19 Ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg A-21 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger Total Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

16 Tabel 4c: Dødsfald for kvinder. Gruppefordeling i procent baseret på absolutte tal, A-listen A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 0,8 0,7 1,4 1,5 1,7 1,5 A-02 Kræft 24,4 26,0 26,8 26,8 26,9 27,7 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 0,7 0,9 0, 9 0, 8 0,6 0,7 A-04 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme 0, 2 0, 4 0, 5 0, 4 0,5 0,6 1, 8 3,2 3,7 3,5 3,4 3,2 A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrel- 1, 6 2,9 4,9 5,3 5,6 6,3 ser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne 1, 4 2,0 2,8 2,9 3,1 3,3 A-08 Hjertesygdomme 26,5 22,9 19,6 18,7 18,9 18,2 A-09 Andre kredsløbssygdomme 14,2 13,7 13,0 12,6 11,0 10,5 A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer 8,9 9, 5 9, 9 10,2 11,3 11,0 A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer 4, 5 4,6 5,3 5,1 4,8 5,0 A-12 Sygdomme i hud og underhud 0, 1 0, 1 0, 2 0, 2 0,1 0,2 A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv 0, 5 0,8 0,9 0,9 0,7 0,9 A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer 1,0 1,1 1,5 1,8 1,7 1,4 A-15 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel 0,0 0, 0 0, 0 0, 0 0,0 0,0 A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden 0, 2 0,2 0,3 0,2 0,2 0,1 A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier 0,3 0,4 0,3 0,2 0,3 0,3 A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager 8, 1 5,2 3,6 3,8 4,6 4,6 A-19 Ulykker 3, 6 4,0 2,7 2,9 2,6 2,6 A-20 Selvmord og selvmordsforsøg 0,9 0,7 0,6 0,6 0,6 0,7 A-21 Drab, overfald 0, 1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 A-22 Hændelser med uvis omstændighed 0, 2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 A-23 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) 0,0 0, 0 0, 0 0, 0 0,0 0,0 A-24 Dødsfald uden medicinske oplysninger 0,0 0,3 1,0 1,3 1,0 1,1 Total 100, 0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

17 Tabel 5a: Dødsfald for mænd og kvinder i absolutte tal, A- og B-listen A-grupper indeholder de nedenunder stående B-grupper. I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende. A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme B-001 Tuberkulose B-002 Infektion med meningokokker B-003 AIDS (HIV-sygdom) B-004 Viral leverbetændelse B-005 Andre infektionssygdomme A-02 Kræft B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg B-007 Kræft i spiserør B-008 Kræft i mavesæk B-009 Kræft i tyktarm B-010 Kræft i endetarm B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje B-013 Kræft i bugspytkirtel B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler B-015 Kræft i strubehoved B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge B-017 Kræft i lungehinder B-018 Kræft i knogler og ledbrusk B-019 Ondartet modermærkekræft i hud B-020 Kræft i bryst B-021 Kræft i livmoderhals B-022 Kræft i andre dele af livmoderen B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer B-024 Kræft i blærehalskirtel B-025 Kræft i testikel B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) B-027 Kræft i urinblære B-028 Kræft i andre dele af urinveje B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen B-031 Kræft i lymfatisk væv B-032 Leukæmi B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk og bloddannende væv B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer og kræft uden specifikation A-03 Andre svulster (anden neoplasi) B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet A-04/ B-037 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem A-05 Endokrine og ernæringsbetingede sygdomme samt stofskiftesygdomme Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

18 B-038 For lavt stofskifte B-039 Sukkersyge B-040 Underernæring og fejlernæring B-041 Cystisk fibrose B-042 Andre endokrine og ernæringsbetingede sygdomme og stofskiftesygdomme A-06 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser B-043 Demens (excl. Alzheimers demenssygdom) B-044 Alkoholisk psykose/kronisk alkoholmisbrug B-045 Afhængighed af psykoaktive stoffer, toksikomani B-046 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paraniode psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser B-047 Affektive sindslidelser B-048 Spiseforstyrrelser B-049 Andre psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser A-07 Sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne B-050 Hjernehindebetændelse (anden end infektion med meningokokker) B-051 Parkinsons sygdom (paralysis agitans) B-052 Alzheimers demenssygdom B-053 Multipel (dissemineret) sklerose B-054 Epilepsi B-055 Hjerneskade hos små børn (paralysis cerebralis infantilis) B-056 Andre sygdomme i nervesystemet og sanseorganerne A-08 Hjertesygdomme B-057 Iskæmiske hjertesygdomme B-058 Blodtryksforhøjelse B-059 Andre hjertesygdomme A-09 Andre kredsløbssygdomme B-060 Lungeemboli B-061 Karsygdomme i hjerne (haemorrhagia et apoplexia cerebralis) B-062 Andre kredsløbssygdomme A-10 Sygdomme i åndedrætsorganer B-063 Influenza B-064 Lungebetændelse B-065 Astma B-066 Andre kroniske sygdomme i nedre luftveje (KOL) B-067 Andre sygdomme i åndedrætsorganer A-11 Sygdomme i fordøjelsesorganer B-068 Mavesår, sår på tolvfingertarm og anastomosesår B-069 Kronisk leversygdom B-070 Andre sygdomme i fordøjelsesorganer A-12/ B-071 Sygdomme i hud og underhud A-13 Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv B-072 Leddegigt B-073 Andre sygdomme i knogler, muskler og bindevæv A-14 Sygdomme i urin- og kønsorganer B-074 Sygdomme i nyre og ureter Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

19 B-075 Andre sygdomme i urinveje B-076 Sygdomme i mandlige kønsorganer B-077 Sygdomme i brystkirtel B-078 Sygdomme i kvindelige kønsorganer A-15/ B-079 Komplikationer ved svangerskab, fødsel og barsel A-16 Visse sygdomme, der opstår i perinatalperioden B-080 Immaturitet og præmaturitet B-081 Andre sygdomme, der opstår i perinatalperioden A-17 Medfødte misdannelser og kromosomanomalier B-082 Medfødte misdannelser i nervesystem B-083 Medfødte misdannelser i kredsløbsorganer B-084 Kromosomanomalier B-085 Andre medfødte misdannelser A-18 Symptomer og abnorme fund, dårligt definerede årsager B-086 Alderdomssvækkelse (senilitet (uden specifikation)) B-087 Pludselig uventet spædbarnsdød B-088 Ukendt og uspecificeret årsag til død B-089 Andre symptomer og abnorme fund A-19 Ulykker B-090 Faldulykker B-091 Transportulykker på land B-092 Transportulykker på vand B-093 Drukneulykker B-094 Forgiftningsulykker med lægemidler B-095 Forgiftningsulykker med narkotika, psykodysleptika og psykotrope stoffer B-096 Andre forgiftningsulykker B-097 Uheld under kirurgisk og medicinsk behandling * 29* B-098 Andre ulykker A-20 Selvmord og selvmordsforsøg B-099 Selvforgiftning B-100 Selvmord og selvmordsforsøg ved hængning, strangulation og kvælning B-101 Selvmord og selvmordsforsøg ved drukning B-102 Andre former for selvmord og selvmordsforsøg A-21/ B-103 Drab, overfald A-22 Hændelser med uvis omstændighed B-104 Forgiftning med uvis omstændighed B-105 Drukning med uvis omstændighed B-106 Andre hændelser med uvis omstændighed A-23/ B-107 A-24/ B-108 Legale interventioner inkl. krigshandlinger (politi, militær, krigstilstand) Dødsfald uden medicinske oplysninger Total * Kodningen af dødsfald i denne gruppe er ændret fra 2007, og tallene for 2007 og 2008 kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

20 Tabel 5b: Aldersstandardiserede rater af dødsfald for mænd og kvinder pr indbyggere, med befolkningen i 2000 som standard, A- og B-li sten A-grupper indeholder de nedenunder ståe nde B-grupper. I visse tilfælde er A- og B-grupper sammenfaldende. A-01 Infektiøse inkl. parasitære sygdomme 12,3 7,0 13,0 14,3 15,7 13,0 B-001 Tuberkulose 0,9 0,7 0,5 0,4 0,5 0,3 B-002 Infektion med meningokokker 0,3 0,2 0,0 0,1 0,1 0,1 B-003 AIDS (HIV-sygdom) 4,9 0,5 0,7 0,5 0,6 0,4 B-004 Viral leverbetændelse 0,1 0,3 0,4 0,5 0,3 0,5 B-005 Andre infektionssygdomme 6,0 5,2 11,4 12,9 14,2 11,7 A-02 Kræft 303,4 290,0 274,2 276,6 269,9 268,8 B-006 Kræft i læbe, mundhule og svælg 4,9 5,8 5,7 5,3 5,7 5,6 B-007 Kræft i spiserør 6,6 7,7 7,1 7,0 6,9 6,2 B-008 Kræft i mavesæk 9,3 6,9 7,3 6,7 6,8 7,8 B-009 Kræft i tyktarm 28,4 27,7 26,7 26,6 23,7 25,4 B-010 Kræft i endetarm 11,2 10,6 9,3 10,0 8,7 9,6 B-011 Kræft i endetarmsåbning (ekskl. hud) 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,5 B-012 Kræft i lever og intrahepatiske galdeveje 5,7 4,8 5,8 5,5 4,6 5,1 B-013 Kræft i bugspytkirtel 13,6 14,9 14,3 14,8 15,2 15,7 B-014 Kræft i næsehule, mellemøre og bihuler 0,4 0,5 0,4 0,2 0,5 0,4 B-015 Kræft i strubehoved 2,5 2,4 1,9 1,8 2,0 1,7 B-016 Kræft i luftrør, bronkie, lunge 67,7 64,3 64,4 66,7 60,8 64,9 B-017 Kræft i lungehinder 1,2 1,0 0,6 1,0 1,1 1,2 B-018 Kræft i knogler og ledbrusk 0,6 0,5 0,5 0,7 0,6 0,6 B-019 Ondartet modermærkekræft i hud 4,2 4,0 4,2 4,1 4,1 4,5 B-020 Kræft i bryst 29,0 25,1 22,8 22,2 22,1 20,9 B-021 Kræft i livmoderhals 3,4 2,7 2,5 1,9 2,4 2,0 B-022 Kræft i andre dele af livmoderen 4,3 3,4 3,1 3,3 3,1 2,8 B-023 Kræft i æggestok og nærliggende strukturer 8,7 8,7 7,2 7,5 6,5 7,1 B-024 Kræft i blærehalskirtel 20,0 20,3 20,1 21,1 19,6 19,5 B-025 Kræft i testikel 0,5 0,4 0,3 0,3 0,2 0,2 B-026 Kræft i nyre (excl. nyrebækken) 6,5 6,9 6,2 5,6 5,1 4,8 B-027 Kræft i urinblære 11,9 11,3 9,8 9,8 8,7 8,5 B-028 Kræft i andre dele af urinveje 0,7 0,8 0,7 0,6 0,9 1,2 B-029 Kræft i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet 6,2 6,6 6,2 7,3 7,1 7,7 B-030 Kræft i skjoldbruskkirtlen 0,5 0,7 0,6 0,6 0,6 0,4 B-031 Kræft i lymfatisk væv 13,0 11,5 10,5 10,9 10,9 10,0 B-032 Leukæmi 9,6 8,5 8,4 7,7 9,2 8,2 B-033 Anden og ikke specificeret kræft i lymfatisk 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 og bloddannende væv B-034 Kræft i andre og uspecificerede lokalisationer og kræft uden specifikation 32,0 31,6 27,1 27,0 32,6 26,0 A-03 Andre svulster (anden neoplasi) 8,5 9,1 8,2 7,2 6,1 6,6 B-035 Andre svulster (neoplasi) i hjernen, hjernehinder og andre dele af centralnervesystemet B-036 Godartede svulster og svulster af uklar natur og uden specifikation incl. carcinoma in situ excl. hjerne og andre dele af centralnervesystemet A-04/ B-037 Sygdomme i blod (-dannende) organer, sygdomme, som inddrager immunsystem 2,1 1,6 1,7 1,7 1,1 1,1 6,4 7,5 6,5 5,5 5,0 5,5 2,3 3,7 3,9 3,3 4,4 4,8 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 6, december

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne)

Naturlig død. Ulykke Selvmord Drab. Uoplyst (kan kun anvendes af rets - / embedslægerne) Naturlig død: -som følge af sygdom eller eventuelt symptom på ikke-erkendt sygdom Ikke-naturlig død: -opdeles yderligere i Ulykke, Selvmord og Drab/vold -som ikke direkte skyldes sygdom, og hvor forløbet

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

CANCERREGISTERET 2002 og 2003 CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011)

ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010 European Neuropsychopharmacology (2011) Henrik Thiesen SundhedsTeam, Center for Udsatte Voksne og Familier, Københavns Kommune 2015 ECNP/EBC REPORT 2011: The size and burden of mental disorders and other disorders of the brain in Europe 2010

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND

HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND HELBREDSSPØRGESKEMA MÆND Navn: Dato: Adresse: Personnummer: Telefonnummer: Postnummer og By: E-mailadresse: Du skal udfylde og indsende helbredsspørgeskemaet også selv om du tidligere har gjort det! Når

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at

Læs mere

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012.

Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Region Sjælland Koncern Økonomi, Analyseteam 16. juli 2012 Overblik over Kommunal Medfinansiering (KMF) Borgerne i kommunerne i Region Sjælland januar-marts 2012. Figur- og Tabelsamling baseret på Maj-afregningen

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4

ANCR. PC-NORDCAN version 2.4 PC-NORDCAN version 2.4 Et PC baseret program til præsentation af regional og national cancer incidens og dødelighed i de nordiske lande. Nuværende faciliteter Sponsoreret af Iværksat af ANCR 1 Reference

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996

Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i 1996 Dødelighed og dødsårsager blandt stofmisbrugere indskrevet i behandling i Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugere i behandling Hermed foreligger resultatet af en ny landsdækkende

Læs mere

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010

Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 AKTIVITET PÅ PRIVATE SYGEHUSE 2006-2010 2011 Aktivitet på Private Sygehuse 2006-2010 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation af Det Specialiserede Sundhedsvæsen URL: www.sst.dk Emneord: LPR, indberetning, statistik,

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring

Branchestatistik for. Forsikring ved Kritisk Sygdom. Brancheudgave. Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Branchestatistik for Forsikring ved Kritisk Sygdom 2005 Brancheudgave Januar 2007 Forsikring & Pension Videncenter for Helbred og Forsikring Indhold 0 Resumé 1 Indledning 2 Baggrund for Kritisk Sygdom

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014

Amgros udbud og effekt. Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Amgros udbud og effekt Flemming Sonne, Adm. direktør, Amgros I/S Onsdag den 22. januar 2014 Hvilke variable har betydning for prognosticering af lægemiddeløkonomi? Nye lægemidler Hvad er i pipeline ift.

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej

Spørgeskema. Er du ansat ved en af Cryos afdelinger? ja nej. Er du dømt for en forbrydelse / har du siddet i fængsel? ja nej Cryos International Denmark ApS Vesterbro Torv 1-3, 5. 8000 Aarhus C Denmark Website: dk.cryosinternational.com E-mail: dk@cryosinternational.com Tel.: +45 8676 0699 Fax: +45 8676 0685 Spørgeskema Afleveres

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010

Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 ISSN 0903-7772 Sundhedsberetning for Færøerne 2010 Heilsulýsing Landslæknans 2010 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 2010 from the Chief Medical Officer in the Faroes

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

ÅRSBERETNING LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772

ÅRSBERETNING LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE ISSN 0903-7772 ISSN 9777 ÅRSBERETNING 998 LANDSLÆGEN PÅ FÆRØERNE Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Annual Report from the Chief Medical Officer in the Faroes INDHOLDSFORTEGNELSE Landslægeembedet...

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark

Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Risiko for kræft blandt patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i Danmark Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Rapport nr. 78 Indholdsfortegnelse Forord Baggrund Materiale

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør

Meridianer. Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør Meridianer Se kroppen som en helhed ligesom kineserne gør I flere tusinde år har kineserne anskuet sundhed og sygdom på en helt anden måde end vi gør i den vestlige verden. Ifølge kineserne findes der

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering?

MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER. Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? MÅLGRUPPEN FOR REHABILITERING TIL HVERDAGENS AKTIVITETER Hvad karakteriserer målgruppen, og hvad motiverer til rehabilitering? 2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006

VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006 VENTETID TIL SYGEHUS- BEHANDLING 1. HALVÅR 2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 26 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011

Samarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011 Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Ulykker, sygelighed og dødelighed

Ulykker, sygelighed og dødelighed Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps 7. delrapport Marts 2003 Finn Tüchsen, Harald Hannerz og Søren Spangenberg Ulykker, sygelighed og dødelighed Arbejdsmiljø, helbred og camps

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

HELBREDSSKEMA FOR PERSONER OVER 75 ÅR

HELBREDSSKEMA FOR PERSONER OVER 75 ÅR Personer, der er fyldt 75 år på afrejsetidspunktet eller fylder 75 år på rejsen, skal indsende medicinske oplysninger inden hver rejse. Selskabets lægekonsulenter afgør, om der kan udstedes forhåndstilsagn

Læs mere

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats Maj 2002 Hans Hvenegaard og Jens Voxtrup Petersen CASA Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET

HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET HELBREDSATTEST TIL BRUG I REDNINGSBEREDSKABET Ansøgerens navn: CPR-nr.: Adresse: Postnr.: By.: Formålet med helbredsattesten er at anskueliggøre, om du lider af en sygdom, som kan have betydning for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Udarbejdet af: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for: Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen,

Læs mere

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor.

1 Lider eller har forsikringssøgende lidt af: Hvis JA, udbedes nærmere oplysninger, se ovenfor. Navn: CPR-nr.: - Stilling: Aftalenr.: Adresse: Postnr.: By: Du skal henvende dig til egen læge for at få attesten udfyldt. Hvert af lægens spørgsmål skal besvares. Gennemlæs svarene og underskriv herefter

Læs mere

Medicinalberetning for Færøerne 2005

Medicinalberetning for Færøerne 2005 ISSN 93-7772 Medicinalberetning for Færøerne 25 Heilsulýsing Landslæknans 25 Udarbejdet af landslæge Høgni Debes Joensen, Tórshavn Medical Report 25 from the Chief Medical Officer in the Faroes Medicinalberetning

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af

Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af Dansk Palliativ Database (DPD): Hvordan kan vi bruge den til at finde ud af noget om selv? v/ Mogens Grønvold, overlæge, dr.med., formand for dansk palliativ database og Mathilde Rasmussen, cand.scient.san.publ.,

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Hvad er urininkontinens?

Hvad er urininkontinens? Denne informationsfolder handler om urininkontinens og de problemer de forskellige typer af urininkontinens kan medføre. Samtidig er det en vejledning i, hvordan problemet kan afhjælpes med de hjælpemidler,

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

STOFMISBRUG 2020 Status og fremtid for behandlingen

STOFMISBRUG 2020 Status og fremtid for behandlingen STOFMISBRUG 2020 Status og fremtid for behandlingen Henrik Thiesen 2013 STOFMISBRUG 2020 Status og fremtid for behandlingen Henrik Thiesen 2013 Relateret til stof og især alkohol Men især udtryk for livslang

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere