Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. 9.1 Klimatilpasning. Det er kommunalbestyrelsens mål. De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger

Transkript

1

2 Det er kommunalbestyrelsens mål De seneste års kraftige nedbørsmønstre og forventninger om stigende havvandstand har medført et krav fra regeringen om, at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af sandsynligheden for oversvømmelser og prioritering af indsatsen. Ændringerne i klimaet vil ske over en lang tidshorisont, og de fremskrevne forventninger er behæftede med store usikkerheder. Alligevel giver det god mening, at påbegynde arbejdet med klimatilpasning nu. Det giver kommunen god tid og mulighed for at analysere sig frem til optimale løsninger og dermed undgå fejlinvesteringer og forkert planlægning. Denne første generations af arbejde med klimatilpasning opstiller nogle overordnede rammer og principper, der er fleksible og som kan justeres i takt med ny viden, om de forventede klimaforandringer og løsninger. Nærværende er Langeland Kommunes udgangspunkt for rettidigt at tænke klimatilpasning ind i alle projekter og planer. Kortlægningen af potentielle risikoområder, gør det muligt for kommunen, at prioritere og overføre de afhjælpende og forebyggende indsatser til eksempelvis spildevandsplan, beredskabsplan, m.v., altså et kommunalt planlægningsværktøj, hvis retningslinjer ikke er bindende for borgerne. klimatilpasning inden for planperioden skal ske på det bedst faglige grundlag og mest omkostningseffektivt. at det vurderes ud fra kortlægning af risikoområder, om der skal ske justeringer af indsatserne i spildevandsplanen og/eller i kommunale anlægsarbejder til sikring mod højvande på steder, hvor beskyttelse af infrastrukturer, kulturminder eller andet er af høj almen interesse. at prioritere indsatsen og politisk vedtage, hvilket serviceniveau kommunen og forsyningsselskabet skal levere til borgerne. at imødegå klimaforandringerne ved at udøve en helhedsorienteret og koordineret klimaindsats. Vi skal indrette vores byer, så de bliver mere robuste over for ekstrem regn og vandstandsstigninger, samt ind tænke rekreative elementer i løsningerne. Vi skal skabe synergi mellem udvikling, bosætning og kreative løsninger. For eksisterende områder skal vi vurdere, om det er rentabelt at klimasikre til de fremtidige forhold eller om der på sigt skal ske en ændring af arealanvendelsen. Fremadrettet skal vi tænke klimatilpasning ind i al planlægning, så der træffes gode langtidssikre beslutninger for udviklingen på Langeland. 168

3 Redegørelse Implementering og sammenhæng med anden planlægning For at løse udfordringen med kraftigere regn og oversvømmelser skal der tænkes tværgående og helhedsorienteret i den kommunale planlægning. Lokalplaner s skal fremadrettet inddrages i al lokalplanlægning med henblik, at undgå uhensigtsmæssige tiltag og investeringer i risikoområderne. Beredskabsplan Beredskabet vil som følge af blandt andet de udarbejdede risikokort, vurdere om der skal foretages revision af eksisterende beredskabsplan. Herunder vurdere, om der eventuelt skal udarbejdes specifikke planer for skybrud og stormflod. Den nuværende stormflodsberedskabsplan skal eventuelt også udvides til at omfatte flere områder end de nuværende 2 områder. Klimalokalplaner Ændring af planloven i 2012 giver kommunerne mulighed for at fastsætte bestemmelser i lokalplaner, der er planlægningsmæssigt begrundet i klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Langeland Kommune vil i sit arbejde med implementering af klimatilpasning brug af muligheden for at fastsætte krav til klimatilpasning i nye lokalplaner, såfremt det viser sig nødvendigt og gavnligt. Spildevandsplan Der er en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningens mål og handlinger. Spildevandsplanen er kommunens plan for håndtering af spildevand. Planen har bl.a. til formål at reducere oversvømmelser af kloaksystemet og mindske overløbene af sammenblandet spildevand og regnvand til naturen, når det regner kraftigt. Dette kan blandt andet ske ved, at udbygge og renovere kloaksystemer, separere vejvand og lignende. Kortlægning af kapacitetsproblemer i kloaknettet vil således blive inddraget i Langeland Kommunes kommende spildevandsplan. 169

4 Det fremtidige klima i Danmark Klimaet er under forandring som følge af den globale opvarmning. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil Danmark i fremtiden få et varmere og vådere vejr med flere vejrekstremer. Vi kan forvente mere regn særligt om vinteren, og længere tørkeperioder og kraftigere regnskyl om sommeren. Vandstanden i havene vil stige og vi vil formentlig opleve hyppigere og kraftigere storme. Nedenstående skema viser de forventede ændringer i klimaet fremskrevet til år 2050 og 2100: Ændringer i Årsmiddel temperatur Sommer Vinter 1,2 C (± 0,2 C) 2,9 C (± 0,3 C) 0,9 C (± 0,1 C) 2,2 C (± 0,2 C) 1,5 C (± 0,2 C) 3,5 C (± 0,3 C) Årsmiddel nedbør + 7% (± 3%) + 14% (± 6%) Sommer + 4% (± 4%) + 5% (± 8%) Vinter + 11% (± 3%) + 25% (± 6%) Havstigninger (middelvandstandsstigning) 0,3 m (± 0,2 m) 0,8 m (± 0,6 m) Usikkerheder om klimaforandringernes virkning og hyppighed Selvom der er store usikkerheder forbundet med forudsigelserne af det fremtidige klima, har vi i Danmark allerede oplevet eksempler på voldsomt vejr, der menes at være et resultat af klimaforandringerne. Vurderingen af de fremtidige klimaforandringer er baseret på scenarier, der også anvendes af FN s klimapanel (IPCC). DMI anvender den nyeste danske og europæiske viden til, at beskrive de forventede fremtidige klimaforandringer i Danmark med fokus på år Klimasimuleringerne og forståelsen af usikkerheder, der er forbundet hermed, bliver løbende forbedret. Det er dog ifølge DMI meget sværere at beregne og forudsige de sjældne ekstreme vejrbegivenheder, end de mere almindelige og gennemsnitlige ændringer i klimaet over tid. Så selvom der med klimaforandringerne forventes hyppigere skybrud og kraftigere storme end i dag, så vil de trods alt være sjældne. Klimaudfordringerne for Langeland Nedbør Øget nedbørsmængde og kraftigere skybrudslignende regnskyl vil få betydning for Langeland, der har mange lavtliggende og afvandede områder. Herudover er kloaknettet i de fælleskloakerede områder ikke alle steder dimensioneret til de ændrede nedbørsforhold. I sensommeren 2011 blev Langeland ramt af oversvømmelser efter et kraftigt regnskyl ovenpå en forudgående våd sommer. Oversvømmelserne ramte især mange lokale lavninger, nogle steder med bebyggelse, men også flere vandløb gik over deres bredder med skader til følge. Det er derfor vigtigt, at Langeland Kommune ind tænker fremtidssikre løsninger til håndtering af overfladevand i kommende spildevandsplaner og i det hele taget tænker klimatilpasning ind i planlægningen. Havstigninger En øget havvandsstand i fremtiden betyder, at der kan forventes højere ekstremvandstande langs de danske kyster. Tilfældene af ekstremt højvande og stormflod, der i dag er forholdsvis sjældne, forventes desuden at forekomme langt hyppigere i fremtiden, fordi også vindforholdene ændrer sig. Stigende vandstand i havet har især betydning for lavtliggende og inddæmmede områder ved kysterne og havneanlæg. Ligeledes kan stigende vandstand og ændrede vindforhold medføre øget erosion, og at kysterne trækker sig længere ind i landet. Langeland har som ø-kommune mere end 140 km kyststrækning, hvoraf mere end 1/3 er beskyttet mod højvande af diger, med lavtliggende områder beliggende bag digerne, se figur 1. En del af disse områder afvandes i dag med pumper, flere steder til under havniveau (kote 0). Landvindingen af Magleby Nor er et eksempel på et stort område, der i dag afvandes nogle steder helt ned til kote 2-3 meter under havniveau. 170

5 Langeland har oplevet flere stormfloder gennem tiden. Den seneste større stormflodshændelse var i 2006 og medførte gennembrud af diger flere steder på Langeland. Især sommerhusområdet i Hou blev hårdt ramt af oversvømmelser, hvilket viser, hvor vigtig en betydning digerne har for beskyttelse af lavtliggende kystområder. Det er som udgangspunkt den enkelte kystgrundejer eller digelaget, de steder hvor der er oprettet et sådant, som har ansvaret for og vedligeholdelsen af digerne. Langeland Kommune skal derfor i samarbejde med dige-ejerne, være opmærksom på, hvordan klimaforandringerne påvirker kystområder og om øens kystsikring eventuelt skal forbedres. Grundvand og vandstand i søer og vandløb Nedbørsmængden har betydning for vandressourcerne, og på hvor meget grundvand der dannes. Klimamodellerne forudser øget nedbør, men også stigende temperaturer, der samtidigt vil øge fordampningen. Nettoresultatet forventes dog, at øge grundvandsdannelsen, hvorved det også kan medføre et højere liggende grundvandsspejl. Den geologiske opbygning af undergrunden har imidlertid indflydelse på, hvor meget af nettonedbøren, der havner i grundvandsmagasinerne. I områder med lerede jorde, vil kraftig nedbør ikke kunne nå at infiltrere til grundvandsmagasinerne, men vil strømme af til vandløb via grøfter og dræn. Den forventede havspejlsstigning vil i kystnære områder også kunne medføre en stigning i grundvandsspejlet. På Langeland ligger grundvandspejlet allerede i dag højt mange steder. En stigning i grundvandsspejlet kan altså få væsentlig betydning for fremtidige afstrømningsforhold i de kystnære vandløb, men også for håndteringen af overfladevand fra bebyggelse og befæstede arealer. Afgrænsning Langeland Kommune valgt at fokusere på klimaforandringerne i relation til nedbør og havvand, og inddrager således ikke forventningerne om ændrede temperatur- og vindforhold. Figur 1: Kystdiger på Langeland Det er kommunens vurdering, at øget nedbør og stigende havvandsstand giver de største praktiske 171

6 og økonomiske udfordringer, og at det er her kommunen har mulighed for at træffe nogle forholdsregler i forhold til den fremtidige planlægning. Miljøministeriet har udarbejdet en lavningskortlægning for hele Danmark, et såkaldte bluespot kort, der viser udbredelsen af oversvømmelser ved helt fyldte lavninger med en dybde på mere end 10 cm. Kortet viser ikke, hvor der i givet fald vil stå vand ved en bestemt mængde nedbør, men kun hvor der vil stå vand ved uendeligt meget nedbør. Langeland Kommune har derfor valgt ikke at inddrage bluespot kortet direkte i risikokortlægningen, da der ikke kan beregnes en sandsynlighed for oversvømmelsen. Blue spotkortet indgår derfor kun i den samlede vurdering af oversvømmelsessandsynligheden for nedbør, sammenholdt med den viden, vi har fra tidligere hændelser. Ligeledes har Langeland Kommune valgt ikke at inddrage påvirkninger af grundvandsspejl og nedbør i det åbne land, herunder afstrømnings forhold i søer og vandløb. Dette vil blive inddraget i en kommende planlægning, når der findes bedre planlægningsværktøjer og videns grundlaget er større. Klimaberegninger og klimakort Som fælles udgangspunkt for klimatilpasningsindsatsen i Danmark anbefaler Naturstyrelsen, at kommunerne anvender klimascenariet A1B fra FN s klimapanel (IPCC) til fremskrivning af nedbør og havvandstande frem mod år Miljøministeriet har stillet en række kortdata til rådighed for kommunerne. Disse kort er udarbejdet som screeningsværktøjer, og har kun vejledende karakter. Det er derfor vigtigt, at ministeriets kort suppleres med mere detaljerede informationer inden der disponeres på baggrund af kortene. Miljøministeriet tager generelt forbehold for faktuelle fejl i de kort, de har stillet til rådighed. Der henvises til en ikke udtømmende liste over usikkerheder vedrørende informationer i kortene på Helt konkret så er der usikkerheder ved Danmarks højdemodel og dermed den terræn model som kortene i denne klimatilpasningsplan er udarbejdet efter. Det betyder at, hvis der skal laves en konkret handling i forhold til eksempelvis et kystdige, så skal der fortages en mere præcis opmåling af højdekoten for den enkelte strækning, og handles på baggrund af disse opmålinger. Der kan desuden være lavet terræn ændringer i forbindelse med eksempelvis byggeri og anlægsarbejde, der ikke vises i den nuværende højdemodel. Langeland Kommune har, i henhold til gældende bekendtgørelse, anmodet Langeland Forsyning om at udarbejde oversvømmelseskort for spildevandsystemerne. De forskellige kort er anvendt til at kortlægge risikoen i kommunen, så indsatsen for klimatilpasning kan prioriteres. For at kunne det, skal sandsynligheden for at et område bliver oversvømmet, samt omkostningerne forbundet med en given oversvømmelse, kendes. Det er således vigtigt at understrenge, at der er tale om 1. generation af klimatilpasning og at kortlægningen er foretaget på det tilrådeværende datagrundlag fra henholdsvis staten og Langeland Forsyning. Det betyder også, at der kan være tilfælde, hvor kortlægningen ikke afspejler den virkelighed, som man oplever som borger. Kommunen tager således forbehold for eventuelle fejl i kortlægningen. Generelt gælder det dog, at man skal bruge sin sunde fornuft, og se på om man tidligere har haft problemer med oversvømmelse på sin ejendom. Sandsynlighedskort Sandsynlighedskortet viser, hvor stor sandsynlighed, der er for, at et givet område bliver oversvømmet. Der er for Langeland Kommune udarbejdet sandsynlighedskort for henholdsvis: Sandsynlighed for oversvømmelse af nedbør (kloakkapacitet ved regn-hændelser) Sandsynlighed for oversvømmelse af havvand (stormflodsscenarier) 172

7 Sandsynlighed for oversvømmelse forårsaget af nedbørshændelser Langeland Forsyning har ved hjælp af Mike Urbans afløbsmodel og Mike FLOOD fået udarbejdet kort over sandsynlighed for oversvømmelse af kloaknettet ved 5, 10, 20, 50 og 100 års regn hændelser fremskrevet til år Potentielle kapacitetsproblemer i kloaknettet er kortlagt for byerne Rudkøbing, Humble, Lohals, Tullebølle og Spodsbjerg. Kortlægning af øens øvrige kloakopland vil blive inddraget i kommende planperiode. Sandsynlighedskort for havvand på land ved stormflodshændelser Kort over sandsynlighed for oversvømmelse af havvand er baseret på Miljøministeriets oversvømmelseskort for havstigninger, beregnet ud fra en hydrologisk tilpasset terrænmodel. Udbredelsen af oversvømmelsen er angivet for havstigninger med 20 centimeters intervaller. Herved er det muligt, at følge ved hvilken havvandstand et område er udsat for oversvømmelse i forbindelse med en stormflod. I udbredelsen af oversvømmelsen er det forudsat, at der ikke er sket digebrud og at sluser og kontraklapper er lukkede. Afvigelser fra disse antagelser kan betyde oversvømmelser ved endnu lavere havstigninger end beregnet. Kystdirektoratet har lavet et screeningsværktøj til kystplanlægning under hensyn til fremtidens forventede klimaudvikling. I dette værktøj er angivet fire mulige højvandshændelser (lavt, middel, højt og meget højt) for stormflodsvandstandsudviklingen for 2050 og frem til Langeland Kommune har valgt, at anvende Kystdirektoratets middel højvandshændelse for en 50 og 100 årshændelse i Det er et forsigtigt bud på, hvad en potentiel stormflod i fremtiden vil betyde for Langeland. En 100-års hændelse er et udtryk for en klimahændelse, stormflod, skybrud eller lignende, der er så voldsom, at det statistisk set kun forekommer 1 gang hver 100 år. En 100-års hændelse kan dog forekomme i morgen, ligesom der også kan gå mere end 100 år, før den kommer. 173

8 Værdikortlægningen Værdikortet viser værdien af et område, udtrykt ved de skadesomkostninger, der vil være forbundet med en oversvømmelse af det pågældende område. Arealerne af alle bygninger i Langeland Kommune er hentet fra BBR. Skadesomkostningerne forbundet med en oversvømmelse udtrykt i kr. pr m 2 er for de forskellige typer af bygninger sat til følgende: Industri og Erhverv: kr. pr. m 2 Boliger: 600 kr. pr. m 2 Fritidsboliger: 400 kr. pr. m 2 Offentlig service: kr. pr. m 2 Fredede bygninger: kr. pr. m 2 Kilde: Skabelon til klimatilpasningsplan udarbejdet af COWI og Region Midtjylland. Værdikortet er lavet i 100x100 m celler opdelt for hele Langeland. En celle med en fredet bygning, industri og et plejehjem har altså en højere værdi, end en 100x100 m celle med få boliger. Udover risikokortet, der bygger på bygningsarealer og værditabsomkostningerne ved oversvømmelse, er der er lavet et samfundskritisk kort, der viser en subjektiv værdisætning i forhold til forsyningsenheder (vand- el-, og varmeforsyning), dag - og døgninstitutioner (skole, børnehaver, plejehjem asylcentre m.fl.), og vigtig infrastruktur (hovedvej A9, færgehavne). Disse samfundskritiske funktioner er værdisat ud fra, at værditabsomkostningerne ikke nødvendigvis vil være store ved en oversvømmelse, men at oversvømmelse af disse områder kan have stor samfundskritisk betydning. OVERSVØMMELSES- SANDSYNLIGHED VÆRDI / SKADER KR. Samfundskritiske funktioner Elforsyning (hovedbygning) 100 El station (10 og 60 KV) 50 Vandforsyning 100 Vandboringer 50 Varmeforsyning (fjernvarme) 70 Rensningsanlæg 70 Hovedvej A9 (Siø til Spodsbjerg) 150 Færgehavne 100 Daginstitutioner 90 Døgninstitutioner 110 Fortidsminder 20 Kirkegårde 20 Risikokortlægningen Risikokortene viser sandsynligheden for oversvømmelse af henholdsvis havvand og nedbør, og nedbør i kombination med potentielle kapacitetsproblemer i spildevandsnettet, sammenholdt med de værdier, der kan gå tabt. Sandsynlighed for oversvømmelse i et bestemt område er beregnet ud fra den reciprokke værdi af oversvømmelseshændelsen. Det vil sige, at en 5 års hændelse er værdien 0,2 og ved 10 års hændelsen er værdien 0,1 og så videre. Kortlægningen af risikoen er foretaget ud fra en summering af sandsynligheden for oversvømmelse i et bestemt område (100*100 m celler) ganget med skadesomkostningerne ved oversvømmelse af det tilsvarende område, se figur 2. RISIKO KR. Prioriteret værdi Figur 2: Viser beregning af risikokort ud fra sandsynlighedskort og værditabskort i 100x100 meter celler. 174

9 Det betyder, at områder med samme sandsynlighed for oversvømmelse vil blive vægtet forskelligt alt efter hvilket værditab oversvømmelsen overordnet set vurderes at forårsage. Et eksempel: et boligområde og et landbrugsareal der har samme sandsynlighed for at blive oversvømmet, vil resultere i forskellige niveauer af risiko. Risikokortet giver således et overblik over såvel de økonomiske som samfundsmæssige konsekvenser af en potentiel oversvømmelse. Det gør det muligt for kommunen, at prioritere klimatilpasningsindsatsen, der hvor det er mest nødvendigt lige nu, samt fremadrettet at indrette os mere hensigtsmæssigt. Klimaberegningerne og kortlægningen for Langeland og øer Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har ikke udpeget Langeland som risikoområde ifølge EU's oversvømmelsesdirektiv. Klimamodellerne peger da også på, at Langeland Kommune samlet set ikke er meget følsom overfor klimaforandringerne. skortene er vigtige planlægningsværktøjer for kommunen. Kortene gør opmærksom på potentielle problemer, der skal tages højde for nu og i kommunens fremtidige planlægning. Der er udarbejdet to slags risikokort, det ene viser risiko for oversvømmelse i forbindelse med nedbør (hovedkort 9), og det andet viser risiko for oversvømmelse af havvand i forbindelse med stormflod (hovedkort 10). Risikokortene over hele Langeland findes på hovedkort 9 og hovedkort 10. Kortlægningen danner baggrund for udpegningen af risikoområder. Infrastruktur Den vigtigste infrastruktur på Langeland er hovedvej A9 (hovedvejen over Siø til Spodsbjerg), færgehavnene i Spodsbjerg og Rudkøbing, samt hovedvejen fra nord til syd. Figur 3: Kortudsnit for Siø der viser risiko for oversvømmelse af hovedvej A9. Hovedvej A9 Oversvømmelseskortene for Siø viser, at der er risiko for oversvømmelse af hovedvejen over Siø både ved en 50 og 100 års stormflodshændelse. Da hovedvejen har høj samfundskritisk værdi er der udarbejdet et samfundskritisk kort der viser dette, figur 3. Hovedvejen over Siø er en statsvej. Langeland Kommune har derfor kontaktet Vejdirektoratet med henblik på at få en udtalelse om Vejdirektoratets overvejelser i forhold til klimatilpasning af statsvejen over Siø. Vejdirektoratet har udtalt, at med baggrund i klimaforskernes fremskrivning af en havspejlsstigning på cm, vurderer de, at statsvejen over Siø er meget udsat for selv mindre højvandshændelser i de næste år. Vejdirektoratet har dog ingen konkrete planer for, hvordan vejen kan klimasikres, men vil følge udviklingen. Færgehavne Færgehavnene i Rudkøbing og Spodsbjerg ligger i sagens natur kystnært, og vil ved stormflodshændelser være i risiko for oversvømmelse. For begge havne gælder, at dele af havnearealerne er oversvømmet ved både en 50 og 100 års hændelse. For Spodsbjerg færgehavn er det dog mindre arealer, der bliver ramt af oversvømmelse ved en 100 års hændelse og selve færgeanløbsanlægget er ikke berørt af oversvømmelserne. Det samme er gældende for Rudkøbing havn og færgeanlægget for Strynø færgen. 175

10 Boliger og sommerhusområder Klimaberegningerne for år 2050 peger på, at en del kystnære og lavtliggende huse kan blive påvirket af oversvømmelser ved stormflodshændelser. Risikokortet for hav vand på land viser, hvor der vil være risiko for oversvømmelser ved en 50 og 100 års stormflodshændelse på Langeland. Se hovedkort B. For boligområder er det især Lohals, Rudkøbing, Spodsbjerg og Bagenkop byer som er udpeget som risikoområder. Disse områder er alle byer med tilhørende havne, og der vil i sagens natur være risiko for at områder ved havnene og de bygninger, der ligger tæt ved havnen kan blive berørt af oversvømmelser. Rudkøbing By er udover havneområdet også berørt i den del af byen, der ligger tæt på det lavtliggende område omkring Rudkøbing Vejle. Disse områder kan blive berørt af oversvømmelser fra havet, hvis stormflodshændelsen går over diget. Oversvømmelseskortene viser, at både ved en 50 års- og 100 års-hændelse (havniveauer ved henholdsvis 160 cm og 180 cm over daglig vande), er der enkelte steder på kyststrækningen, hvor vandet vil gå over. Dermed vil de boligområderne beliggende ud til Rudkøbing Vejle blive berørt af oversvømmelser fra havet. Ifølge vedtægterne for pumpelaget for Rudkøbing Vejle skal havdiget overalt have en kronekote på 220 cm over daglig vande (DNN). Der burde derfor ikke ske oversvømmelser fra havet ved en 50 og 100 årshændelse ved havdiget for Rudkøbing Vejle, hvis det ellers er korrekt at digekronen er i kote 220 cm. Oversvømmelsen kan også komme sydfra fra Fårevejle området. Dette er netop et eksempel på, at der er usikkerheder ved brug af de kort og terrænmodellen der anvendes, men det viser også samtidig vigtigheden af, at diget vedligeholdes i den fastlagte kote jf. vedtægterne, og at kystgrundejerne jævnligt får opmålt kote højden på hele dige strækningen. 176

11 En del sommerhusområder er udpeget som risikoområder for oversvømmelser. Det er Hou Nordstrand, Stoense Udflytter, Løkkeby, Drejet ved Spodsbjerg, dele af sommerhusområdet ved Ristinge (Piledybet), og Stenbæk sommerhusområde. Det er alle områder med undtagelse af Ristinge (Piledybet) der er lavtliggende områder beskyttet af et kystdige ud mod havet. Det er for disse områder vigtigt, at kystgrundejerne vedligeholder diget og fremadrettet er opmærksom på, at der skal tages højde for klimatilpasninger i fremtiden. For Ristinge sommerhusområde ved Piledybet er det strandklitter, der beskytter det lavtliggende sommerhusområde. Det fremgår af oversvømmelseskortene, at der kan være enkelte steder på klitstrækningen (Bjørnhøj Strand), hvor der er et lavtliggende område i klitterne, hvor vandet ved en stormflod kan trænge igennem. Dette er et område, hvor beredskabet tidligere i højvandsituationer har været tilkaldt for at hindre at vandet gik gennem det lave sted i klitten. Det er derfor et område hvor, der bør prioriteres at få sikret, at terrænet i klitten holder en bestemt kote på dette sted. Kloakinfrastruktur Generelt minder kapacitetsforholdene i Rudkøbing by om dem, der ses i mange andre byer af sammenlignelig størrelse og alder, hvor afløbssystemet over tid er udvidet med knopskud og med skiftende dimensioneringskriterier. Modelberegningerne viser, at der er områder i Rudkøbing, hvor der er risiko for opstuvning af vand til terræn ved 5 og 10 års regn-hændelser. Flere af disse områder er allerede velkendte problemområder i kommunen. Dermed overholdes funktionskravet ikke alle steder i de separatkloakerede områder. Det bemærkes, at området omkring den nye byggemodning, Ørstedsbyen og Ørstedsskolen ikke har stuvning til terræn, og dermed overholder funktionskravet. Risikokortlægningen viser, at der også for byerne Humble, Tullebølle, Lohals og Spodsbjerg er risiko for opstuvning til terræn ved 5 og 10 års regnhændelser. Ved en 20 års hændelse, som væsentligt overstiger Forsyningsselskabets serviceniveau i forhold til opstuvning til terræn, stiger udbredelsen og mængden af nedbørsrelaterede oversvømmelser markant. Figur 4: Kortudsnit over kloakledningsnettet i Rudkøbing 177

12 Ved en 50- og 100-årsregnhændelse er oversvømmelserne af en udstrakt og omfattende karakter, der må betegnes som en beredskabssituation. Risikoområderne, herunder en vurdering af serviceniveauet vil blive implementeret i forbindelse med revision af spildevandsplanen. Det åbne land Oversvømmelser af havvand Med klimaforandringerne vil også de mange, lavtliggende kystlandskaber ændres. Hævet vandstand vil give flere oversvømmede områder, og oversvømmelseskortlægning kan bruges til at afklare, hvilke kyststrækninger, der ønskes opretholdt som naturlige kyster, og hvilke der ønskes beskyttet af diger. Klimaberegningerne viser, at der er en del lavtliggende kystnære områder i det åbne land, der er i risiko for at blive oversvømmet ved stormflodshændelser. Særligt nord og syd for Lindelse Nor (Henninge Nor og Bogø områderne), men også Siø, Tryggelev Nor, Nørreballe Nor, Gulstav mose, engområderne ved Påø, Sylten ved Næbbeskov, engområderne syd for Drejet ved Spodsbjerg, Løkkeby sommerhusområde, Botofte skovmose, Næshoved ved Klavsebølle, Andemosen, og området ved Hoborglund. Mange af disse områder er i dag eller har været tidligere eng og moseområder eller områder der ligger langs vandløb. Hovedparten af naturtyperne langs kysterne vil ikke blive påvirket negativt af oversvømmelser med havvand i en kortere periode. For beskyttede naturtyper som strandenge kan det have en positiv effekt, at der bliver oversvømmet med havvand i perioder, hvorimod for naturtyper som søer, moser, rigkær og overdrev vil det være skadeligt for plantesamfundet at blive oversvømmet med havvand selv i kortere perioder. Konsekvenserne for stigende havvandspejl kan blive, at strandengene kan blive trængt mellem stigende havniveau og de bagved liggende områder med diger eller veje og boligområder, der i dag er tørre. Det skal derfor vurderes, om beskyttede naturtyper som strandenge på sigt kan risikere at forsvinde helt eller om der er kystområder, der kan rykkes længere ind i landet. Hele den vestlige kyststrækningen fra sydspidsen af Langeland til Rudkøbing er udpeget som Natura 2000 områder. Beskyttelsen af disse områder indebærer at påvirkninger, som for eksempel et ny kystbeskyttelsesanlæg, skal konsekvens vurderes inden det kan iværksættes, og det vil være meget vanskeligt at foretage ændringer, der vurderes at have negativ påvirkning af områderne. Landskab Generelt er der værdifulde kystlandskaber, der kan blive påvirket af stigende havvandsspejl og stormfloder, dels af mere eller mindre permanente oversvømmelser og dels af kystbeskyttelsesanlæg som diger. Diger kan hæmme udsynet over vandet og tage nogle af de smukke udsigter, der netop kendetegner kystlandskaberne. Men diger kan bearbejdes landskabeligt, så de samarbejder med og indpasser sig i landskabet. Desuden kan digerne indrettes til at færdes på og dermed skabe nye udsigter. I arbejdet med klimatilpasning i byens kant og i landskabet kan der skabes nye, spændende områder med små søer og vådområder, som kan udvikle sig til nye værdifulde landskaber. Beredskabet Alle kommuner skal, som en del af det generelle civile beredskab, lave en beredskabsplan. Der er ingen specifikke krav om at der skal laves specifikke beredskabsplaner for kloakker og vandløb i skybrudssituationer eller stormflodssituationer. Det kommunale beredskab har blandt andet ansvar for indsatsen for ulykker inden for kommunens grænser, der kan være forårsaget af oversvømmelser efter kraftig regn eller stormflod. Ekstreme vejrforhold som skybrud og stormflod er nogle af de vejrfænomener som beredskabet i stigende grad skal kunne håndtere, som følge af klimaforandringerne. Beredskabets prioritering er altid, at liv skal red- 178

13 des før bygninger og anlæg. Det er ikke en beredskabsopgave, hvis det eksempelvis drejer sig om en kælderoversvømmelse i privat ejendom. Her har man som ejer selv et ansvar for at beskytte sin ejendom bedst muligt. Det er klart, at beredskabet ikke kan håndtere alle oversvømmelsesscenarier og det vil ofte være begrænset, hvad de kan gøre i selve skybruds- eller stormflodssituationen. På baggrund af de kortlagte risikoområder, er det Langeland Kommunes hensigt at: Revidere spildevandsplanen i samarbejde med Langeland Forsyning A/S. Revisionen vil blive foretaget ud fra såvel de bagvedliggende beregninger som klimatilpasningsplanens kortlægning af risiko for nedbør og kapacitetsproblemer i kloaknettet. Langeland Kommune har udarbejdet en stormflodsberedskabsplan for udvalgte steder på Langeland. Dette blev gjort i forbindelse med stormfloden i 2006, hvor store dele af Langeland blev ramt. Her er hovedsagligt fokuseret på Lohals Havn og Rudkøbing Havn, hvor beredskabet i tilfælde af stormflodsvarsel vil etablere et lager af afhente sand og sække til sikring af deres ejendom. I sensommeren 2011, hvor der var kraftig nedbør efter en våd sommer, var Langeland ramt af lokale oversvømmelser mange steder. Det viste sig i denne forbindelse, at det er vigtigt at have en prioritering for indsatsen, da beredskabet ikke kan hjælpe alle steder. En prioriteret indsats efter risikokortene udarbejdet i denne klimatilpasningsplan kunne være et godt redskab for en indsatsleder i fremtidige situationer. Kortene viser nogle områder hvor, der er særlig risiko for oversvømmelser i forbindelse med kraftig nedbør eller stormflod. Indsatsområder Kortlægning over oversvømmelse fra hav er baseret på Statens meget overordnende kortdata, og kan grundlæggende kun bruges til en screening af risikoområder. Det vil således kræve et langt mere detaljeret informationsniveau før der kan laves konkrete projektorienterede indsatser for oversvømmelse fra havvand. Kortlægning over potentielle kapacitetsproblemer i kloaknettet som følge af nedbør er derimod baseret på modelberegninger ud fra forsyningsselskabets faktuelle data om kloaknettet. Ud fra disse kort kan kommunen derfor allerede nu vurdere, hvor der skal gennemføres konkrete indsatser for spildevandsområdet i fremtiden. Hvor det er hensigtsmæssigt, at anvende mulighederne i den nye bekendtgørelse (BEK nr. 97 af 30/01/2013) vedr. projekter til håndtering af tag- og overfladevand i spildevandsplanen. Bekendtgørelsen gør det muligt for Langeland Forsyning over spildevandstaksterne, på visse betingelser, at medfinansiere kommunale og private projekter, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Følge udviklingen i forhold til klimatilpasning af hovedvej A9 på strækningen over Siø i tæt samarbejde med Vejdirektoratet. Informere kystgrundejerne, samt pumpeog digelag om vigtigheden i, at vedligeholde kystdiger og evt. få tilpasset digerne i forhold til klimaændringerne på sigt. Dette kan ske i samarbejde med statslige myndigheder. Investere i yderligere kortdata som supplement til nuværende kortlægning, for at kunne gennemføre mere præcise indsatser for klimatilpasning. Udarbejde en kystforvaltningspolitik, der blandt andet indeholder overvejelser i forhold til kystsikring. Inddrage risikokortet og ny viden i forhold til afstrømningsforhold for vandløb i forbindelse med den kommende revision af vandløbsregulativerne. Revidere den eksisterende beredskabsplan. Herunder vurdere om der skal udarbejdes specifikke planer for skybrud, og om den nuværende stormflodsberedskabsplan skal udvides til at omfatte flere 179

14 områder. Vurdere om der er behov for investering i ekstra materiel til eksempelvis fjernelse af vand fra oversvømmelsesramte områder i form af pumper, eller anden materiel til barriere mod vandets strømningsveje (sandsække og sand, jordvolde etc.). Retningslinier 9.1 skal indarbejdes i planlægningen i hele kommunen med øget fokus på de områder, der er udpeget i risikokortlægningen (hovedkort 9 og hovedkort 10). 9.2 Der kan som udgangspunkt ikke forventes tilladelse til nye større, langsigtede investeringer indenfor de oversvømmelsestruede arealer. I tilfælde, hvor en placering nødvendigvis skal ske i et oversvømmelse truet areal, skal der fortages tilpasninger, så anlægget kan tåle periodevis oversvømmelser. 9.3 Indenfor områderne, der i henhold til risikokortet, hovedkort A har øget risiko for oversvømmelse, skal sokkelkoter, terrænkoter og området generelt indrettes under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse på både eget og tilstødende arealer. 9.4 Ved etablering af nye eller omdannelse af byområder, stier, veje, tekniske anlæg med videre skal muligheden for brug af overfladevand som synligt rekreativt element vurderes, og tænkes ind i konkrete løsninger, eksempelvis ved terrænregulering og mulighed for at bruge eller fastholde eksisterende landskabstræk. 9.5 Befæstelse af ubebyggede arealer skal holdes på et minimum, med henblik på at reducere behovet for organiseret afledning af overfladevand. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner kan der indskrives krav om makismalt befæstet areal eller krav om brug af permeable belægning. 9.6 Overfladevand fra tage og befæstede arealer skal i videst muligt omfang nedsives, idet der dog skal tages hensyn til lokale jordbundsforhold, grundvandsstand og grundvandsinteresser samt bestemmelser i spildevandsplanen. 9.7 Der skal ved nye lokalplaner indarbejdes løsninger til håndtering af overfladevand, herunder afsættes plads til eventuelle forsinkelsesbassiner. 9.8 Ved planlægning af nye byområder skal oversvømmelser fra vandløb, lokale lavninger og grundvandsstigning indgå i vurderingen, når nye byområder planlægges og indrettes. 9.9 I kommuneplanen tænkes klimaændringer ind i byplanlægningen, så der for eksempel ikke planlægges byudvikling i områder, der på sigt vil have en stor risiko for at blive oversvømmet Ved revision af de kommunale vandløbsregulativer skal klima risikoen for oversvømmelser indarbejdes Lavbundsområder og potentielle vådområder skal så vidt muligt indgå som naturlige opstuvningsbassiner til aflastning af oversvømmelse, under hensyntagen til naturen i disse områder. Spildevand 9.12 Ved revision af spildevandsplanen skal kortlægningen af risikoområderne inddrages I håndtering af regnvandet skal der, hvor det er muligt, indgå rekreative elementer i løsningen Indenfor aktuelle risikoområder skal der findes løsninger til forsinkelse af regnvandets belastning af kloaksystemet ved store nedbørsmængder og skybrud. 180

15 9.15 Udbygninger og ændringer af kloaksystemet skal ske på en sådan måde, at der ikke sker en forøgelse af aflastninger (overløb) eller risiko herfor som følge af klimaforandringerne Overløb fra overløbsbygværk skal løbende reduceres. Kyst 9.17 En detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen i byområdet Vejlen ved Rudkøbing skal have høj prioritet Der skal iværksættes borgerrelateret informationskampagner i risikoområder for oversvømmelse fra havvand. 181

16