Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune. Klimatilpasning af Elling Å systemet. Rapport / Report ALECTIA A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune. Klimatilpasning af Elling Å systemet. Rapport / Report 2015-10-16 ALECTIA A/S"

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Klimatilpasning af Elling Å systemet / Report Teknikerbyen Virum Danmark Tlf.: CVR nr dos@alectia.com PRJ

2 Udarb.: DOS/OKJ/EAKR Kontrolleret: RPBA Godkendt: OKJ Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Opstilling af vandløbsmodel Opmåling af vandløbssystemet Overfladevandsafstrømning Drænafstrømning Grundvandstilstrømning Øvrige modelparametre Manningtal (M) for vandløb Kapacitetsberegninger Scenarieberegninger Resultater af kapacitetsberegningerne Oversvømmelsesmodel Opstilling af oversvømmelsesmodel Scenarieberegninger Resultater af oversvømmelsesberegninger Scenarie 1. Verificering af modellen Scenarie 2. Ekstremregnhændelsen i fremtidig klima Scenarie års vinter maks afstrømning ved en højvandssituation Scenarie års vinter maks afstrømning ved en højvandssituation i fremtidig klima Løsningsforslag Mulige tiltag og valg af scenarieberegninger Beskrivelse af scenarieberegnede tiltag Å-dige Forøgelse af bro-tværsnit Kortslutning ved åens udløb i havet Forsinkelse ved Dvergetved Midlertidigt tiltag: uddybning af åen øst for Elling...36 PRJ Side 2 af 46

3 5.2.6 Midlertidigt tiltag: intensiveret grødeskæring nedstrøms for Elling Resultater af scenarieberegninger Å-dige Forøgelse af bro-tværsnit Kortslutning ved åens udløb i havet Forsinkelse ved Dvergetved Midlertidigt tiltag: uddybning af åen øst for Elling Midlertidigt tiltag: intensiveret grødeskæring nedstrøms for Elling Mulige samlede løsninger Midlertidig løsning Kortsigtet løsning Langsigtet løsning Anbefalinger vedrørende varslingssystem Konklusion Referencer...46 PRJ Side 3 af 46

4 Bilagsliste Bilag 1 Input til Mike Urban for deloplande Bilag 2 Kapacitetsberegninger. Simuleret vandstand i Elling Å i scenarie 1 og scenarie 3-6 Bilag 3 Oversvømmelsesscenarie 1: 50 års hændelse under nuværende klima. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen. Bilag 4 Oversvømmelsesscenarie 2: Simuleret vandstand i Elling Å. Bilag 5 Oversvømmelsesscenarie 2: 50 års hændelse under fremtidigt klima. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen. Bilag 6 Oversvømmelsesscenarie 3: 10 års vinter maks. hændelse ved højvande under nuværende klima. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen. Bilag 7 Oversvømmelsesscenarie 4: 10 års vinter maks. hændelse ved højvande under fremtidigt klima. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen. Bilag 8 Løsningsforslag: Etablering af å-diger. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen ved en 50 års hændelse under nuværende klima Bilag 9 Løsningsforslag: Kortslutning. Simuleret vandstand i Elling Å uden og med kortslutningen af udløb til havet. Bilag 10 Løsningsforslag: Forsinkelse. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen ved en 50 års hændelse under nuværende klima. Bilag 11 Løsningsforslag: Udgravning. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen ved en 50 års hændelse under nuværende klima. Bilag 12 Løsningsforslag: Udgravning og grødeskæring. Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen ved en 50 års hændelse under nuværende klima. PRJ Side 4 af 46

5 1 Indledning og baggrund I forbindelse med kommuneplanens klimatilpasning har Frederiksværk og Hjørring Kommuner igangsat en undersøgelse af Elling Å systemet, der udgør et opland på 142 km 2. Kraftige skybrud, senest i oktober 2014, har medført store oversvømmelser i Elling og Lendum by, og der skal derfor sikres en større bufferkapacitet i Elling Å oplandet for at reducere risikoen for oversvømmelser af byområderne ved fremtidige ekstremregn. I denne rapport beskrives vandløbsopmålinger, modelberegninger og løsningsforslag for tiltag ifm. klimatilpasning af Elling Å systemet. Fokus i projektet er dels at beregne kapaciteten i å-systemet samt af oversvømmelsen ved en regnhændelse svarende til ekstremregnen i efteråret 2014 ved både en normal og højvandssituation i Kattegat samt for både nuværende hav- og grundvandsstand og ved fremtidige vandstandsstigninger i hav og grundvand. PRJ Side 5 af 46

6 Frederikshavs Kommune, Hjørring Kommune Klimasikring af Elling Å Opstilling af vandløbsmodel Elling Å systemet er opstillet i vandløbs MIKE 11. Modelopstillingen kræver følgende input, jf. Figur 2.1: - Opmåling af vandløbssystemet - Overfladevandsafstrømning beregnet med MIKE URBAN - Drænafstrømning - Grundvandstilstrømning - Øvrige modelparametre Figur 2.1 Opstilling af vandløbsmodel Resultaterne fra opmålingen anvendes til opstilling af en vandløbsmodel i MIKE 11 /henvisning/. GIS-linier og tværsnit indlæses direkte i modellen og strukturer i form af broer, stemmeværk, rørføringer og brønde indføres manuelt i vandløbsmodellen. Randbetingelserne til vandløbsmodellen består af tilstrømning til vandløbssystemet i form af grundvandstilstrømning, overfladisk og dræn afstrømning, samt en udløbskote til havet. 2.1 Opmåling af vandløbssystemet Geopartner har i forbindelse med projektet opmålt de af Kommunen udvalgte vandløbsstrækninger i Elling Å systemet. To delstrækninger, Lerbæk og 5 km af Skærum Å, var opmålt fra tidligere og data er leveret af Frederikshavn Kommune. Mosegrøften i Elling og den øvre del af Vestergårdsgrøften i Lendum er opmålt af kommunerne. Den opmålte del af Elling Å vandløbssystemet består af ca. 68 km vandløb fordelt på vandløbsstrækninger, som ses i Tabel 2.1. Opmålingen udgør i alt 746 tværprofiler i vandløbene og 58 tværprofiler ifm. strukturer samt 125 rør og 26 brønde. Derudover PRJ Side 6 af 46

7 er indmålt ca mellempunkter. Opmålingerne er samlet i en VASP database. Landmåleren har i forbindelse med opmålingen taget ca. 550 fotos af f.eks. vandløbsprofiler, rørunderføringer, stemmeværk, broer, spang, tilløb fra biløb og drænrør mv., skalapæle og markeringer af f.eks. el- og gasledninger. Tabel 2.1 Opmålte vandløbsstrækninger Strukturer Vandløb Længde (m) Tværsnit (antal) Tværsnit (antal*) Rør (antal*) Brønde (antal) Mellempunkter (antal) Elling Å Skærum Å Nedre Nord Skærum Å Nedre Midt** Skærum Å Nedre Syd Skærum Å Øvre Mosegrøften*** Lerbæk** Stabæk Åsted Å Dvergtved Bæk Vestergårdsgrøften Nedre Vestergårdsgrøften Nord*** Vestergårdsgrøften Vest*** Ulvmose Bæk I alt Nye opmålinger * To registreringer pr. bro/rørføring, ind- og udløb ** Tidligere opmåling leveret af kommunen *** Ny opmåling leveret af kommunen De opmålte vandløbsstrækninger, der indgår i det videre modelarbejde, er vist i Figur 2.2. PRJ Side 7 af 46

8 Figur 2.2 Opmålte vandløb 2.2 Overfladevandsafstrømning Den direkte afstrømning på terræn til vandløbene er beregnet med afstrømningsmodellen MIKE URBAN, hvor der er anvendt et overfladeafstrømningsmodul (Surface Runoff Model B). Afstrømningen beregnes for deloplande inden for Elling Å oplandet, Figur 2.3. Modellen anvender en regntidsserie, samt gennemsnitlige værdier for deloplandenes karakteristika. Oplysninger om deloplandene er listet i Bilag 1. Hældning på terrænet er beregnet ud fra en højdemodel med et 10 m grid, som terrænets gradient mellem to celler. Oplandenes gennemsnitlige hældning er efterfølgende bestemt som middelværdien af gradienten inden for hvert delopland. Andelen af impermeable og permeable områder er vurderet ud fra arealanvendelsen. Flade impermeable områder består af veje og befæstede arealer, mens stejle impermeable områder består primært af hustage. De permeable områder er inddelt i høj, mellem og lav permeabilitet, som er vurderet ud fra jordartskort. I Elling by (delopland 82 i Figur 2.3) er den overfladiske afstrømning (primært vejvand) fordelt på 9 udløb til Mosegrøften og Elling Å efter oplandsstørrelse. PRJ Side 8 af 46

9 Figur 2.3 Deloplande for overfladisk afstrømning Modellen er sat op til at simulere den ekstreme regnhændelse i oktober Ekstreme regnhændelser falder ofte meget ujævnt, og der kan derfor være store variationer i både intensiteten og timingen af hændelsen inden for oplandet til Elling Å, som er på 142 km 2. For at få en idé om variationen i regnhændelsen er der indhentet nedbørsdata fra to nedbørsstationer i hhv. Frederikshavn syd for vandløbsoplandet og i Lendum i den opstrøms del af vandløbet, Figur 2.4. Summeret op for dagene d oktober er den registrerede regnhændelse stort set lige stor i de to nedbørsstationer, hhv. 110 mm og 113 mm. I perioden med den største nedbørsmængde fra d. 15. oktober kl. 18 til d. 16. oktober kl. 11, dvs. i løbet af 17 timer, er der registreret 82 mm i Frederikshavn og 90 mm i Lendum. Der ses desuden en forskel i timingen i de to nedbørstidsserier. Lokale registreringer med større nedbørsmængder end observeret i nedbørsstationerne vidner desuden om variationer i hændelsens intensitet i og omkring oplandet, der antyder, at der er en betydelig usikkerhed på regnhændelsen. Det er dog valgt at anvende den registrerede regntidsserien for Lendum til estimering af overfladeafstrømningen. PRJ Side 9 af 46

10 Figur 2.4 Nedbørstidsserier for regnhændelsen i oktober 2014 ved målestation i hhv. Frederikshavn (SVK, måler nr. 5025) og Lendum (Hjørring Vandselskab, måler nr. PU0205). Boksen markerer simuleringsperioden. Den overfladiske afstrømning er i vandløbsmodellen fordelt jævnt på vandløbsstrækningen inden for hvert delopland. En undtagelse til dette er de steder, hvor afstrømningen til vandløbet foregår et specifikt sted, som f.eks. ifm. afstrømningen fra byen samt fra deloplandene 4 og 10, hvor sideløb til Elling Å ikke er medtaget i modellen. I disse tilfælde angives den overfladiske afstrømning som en punktkilde. 2.3 Drænafstrømning Drænafstrømningen beskriver den del af nedbøren, der infiltrerer til de øvre jordlag og forsinket i forhold til den overfladiske afstrømning strømmer til vandløbene enten i drænrør eller som interflow i den umættede zone. Figur 2.5 viser drænafstrømningen, som er forsinket og udjævnet i forhold til den overfladiske afstrømning. Drænafstrømningen tildeles modellen på samme måde som den overfladiske afstrømning beskrevet ovenfor. PRJ Side 10 af 46

11 Figur 2.5 Overfladisk og drænafstrømning. 2.4 Grundvandstilstrømning Grundvandstilstrømningen til vandløbene er bestemt udfra en separation i baseflow (grundvandstilstrømning) og quickflow (hurtig overfladisk afstrømning) for middeldøgnsafstrømningen ved vandløbsstation nr i Elling Å ved Elling Kirke (Figur 2.2). Tidsserieseparationen er foretaget med programmet TSPROC, som er udviklet af USGS, og resultatet heraf er vist i Figur 2.6. Den gennemsnitlige grundvandstilstrømning er ca l/s. Tidsserien dækker over perioden , og dvs. der findes ikke måling af afstrømningen under regnhædelsen i oktober Til vurdering af grundvandstilstrømningen under ekstremhændelsen i 2014 anvendes derfor værdier for en lignende hændelse i september Gennemsnitligt baseflow for denne periode var på l/s. Figur 2.6 Middeldøgnafstrømning i vandløbsstation i Elling Å opdelt i hurtig overfladisk afstrømning (Quickflow) og grundvandsbidrag (Baseflow). PRJ Side 11 af 46

12 Fordelingen af grundvandstilstrømningen er foretaget ud fra observationer af medianminimumsvandføring for deloplande, under antagelse af at større vandløbsafstrømninger fordeler sig tilsvarende på deloplandene. Deloplandene med procentvise fordelinger er angivet i Figur 2.7. Inden for enkelte deloplande er grundvandstilstrømningen i modellen yderligere fordelt ud på enkelte vandløb / vandløbsstrækninger, f.eks. ved Ulvmose Bæk og Vestergårdsgrøften. Grundvandstilstrømningen er tildelt modellen som enten punktkilde eller jævnt fordelt på hele vandløbsstrækningen som beskrevet ved den overfladiske afstrømning. Figur 2.7 Deloplande for grundvandsbidrag med procentvis fordeling. 2.5 Øvrige modelparametre Manningtal (M) for vandløb I vandløbsmodellen anvendes Manningformlen til beskrivelse af vandføring i vandløbene. I Manningformlen indgår bl.a. Manningtallet, som er et mål for strømningsmodstanden i vandløbet forårsaget af friktion ved bund/brinker, turbulens ved ændringer i tværsnitsform, forekomst af grøde, sten mv. Et højt Manningtal, f.eks. 30 m 1/3 /s, angiver en lille modstand og visa versa. PRJ Side 12 af 46

13 Manningtallet for vandløbene er differentieret for små, mellem og store vandløb, og der er anvendt typiske værdier for spredt grødevækst, som må forventes for en efterårssituation /1/. I små vandløb er modstanden størst, og derved anvendes et mindre Manningtal end i de store vandløb med en mindre modstand. Tabel 2.2 Anvendt Manningtal i vandløbsmodellen Vandløbsbredde Manningtal efterår Vandløbstype m m 1/3 /s Lille Mellem Stor PRJ Side 13 af 46

14 3 Kapacitetsberegninger Vandløbsmodellen er anvendt til at foretage en vurdering af vandløbssystemets kapacitet. Vandløbsmodellen kan kun anvendes til vurdering af afstrømningen i de tilfælde, hvor vandstanden i vandløbet holder sig under brinkkoterne, idet vandløbsmodellen beregner strømningen i én dimension, og ikke medtager oversvømmelse på terræn. 3.1 Scenarieberegninger Der udføres en række scenarieberegninger for vurdering af vandløbssystemets kapacitet, Tabel 3.1. Da det jo er kendt, at afstrømningshændelen fra oktober 2014 (scenarie 3) medførte store oversvømmelser i Elling og Lendum, vurderes to øvrige scenarier med mindre afstrømning, hhv. 5 og 10 års vinter maks. Størrelsen af disse er estimeret ud fra en ekstremværdianalyse af hydrografen for vandløbsstationen ved Elling Kirke, se Figur 2.6. Efterfølgende foretages en vurdering af påvirkningen af fremtidige hav- og grundvandsstigning på +0,5 m (Scenarie 4), effekten af en højvandssituation med havvandskote på +1,8 m (Scenarie 5), samt en kombination af disse (Scenarie 6). Scenarierne 4-6 vurderes med den største hændelse fra scenarie 1-3, som vandløbet har kapacitet til. Den fremtidige øgede grundvandsstand på +0,5 m i Scenarie 4 og 6 vurderes ud fra perioder med høj og lav baseflow sammenholdt med en observeret årstidsvariation i grundvandspotentialet i boringer i oplandet. Forskellen mellem højt og lavt grundvandspotentiale ligger i intervallet 0,5-1 m, og forskellen i baseflow fra efterår med lavt grundvandspotentiale til forår med højt grundvandspotentiale er ca. 33 %. For de fremtidige scenarier med øget grundvandsstand, øges baseflow derfor med 33 %. Tabel 3.1 Scenarier til analyse af kapaciteten i Elling Å. # Hændelse Grundvandsstand Havniveau 1 5 års vinter maks (6800 l/s) Nuværende Kote 0 m 2 10 års vinter maks (8500 l/s) Nuværende Kote 0 m 3 50 års ekstremhændelse Nuværende Kote 0 m 4 5 års vinter maks (6800 l/s) Nuværende +0,5 m Kote +0,5 m 5 5 års vinter maks (6800 l/s) Nuværende Kote +1,8 m 6 5 års vinter maks (6800 l/s) Nuværende +0,5 m Kote +2,3 m 3.2 Resultater af kapacitetsberegningerne Resultatet fra scenarie 1-3 viser, at kapaciteten af de opmålte vandløbsprofiler i Elling Å systemet overskrides i alle tre scenarier. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det kun er kapaciteten af selve vandløbsprofilerne, der er opmålt, og PRJ Side 14 af 46

15 dermed anvendt i vandløbsmodellen. Størstedelen af vandløbsstrækningerne uden for byerne er omgivet af ådale eller vådområder, som kan indeholde betydelig mere vand ved større regnhændelser, og her er en oversvømmelse af brinkernes kronekant nødvendigvis ikke problematisk. I scenarierne 2 og 3 med hhv. en 10 års vinter maks. afstrømning og en afstrømningen svarende til regnhændelsen i oktober 2014 observeres en oversvømmelse af brinkene i de bynære områder ved Elling og Lendum, der ikke ses i samme grad i scenarie 1 med en 5 års vinter maks. afstrømning. I Figur 3.1 og Figur 3.2 er angivet de vandløbsstrækninger, hvor brinkene bliver oversvømmet, for hhv. Sceanrie 1 og scenarie 2. Størstedelen af åsystemet har kapacitet til en afstrømning på l/s ved vandløbsstationen ved Elling Kirke svarende til en 5 års vinter maks. afstrømning (Scenarie 1), Figur 3.1, men vandstanden står flere steder tæt på brinkernes kronekant, og i dele af vandløbssystemet overskrider vandstanden kronekanten. Det udgør ikke nødvendigvis et problem, at vandløbet på delstrækninger ikke har kapacitet til en 5 års vinter maks. afstrømning, hvis kapaciteten i nærliggende vådområder og ådale er tilstrækkelig. De strækninger, hvor kapaciteten af vandløbssystemets opmålte profiler er utilstrækkelig for en 5 års vinter maks. afstrømning er primært den øvre del af Vestergårdsgrøften (Vest), de øvre ca. 10 km af Skærum Å, store dele af Åsted Å primært ca. 6 km i den opstrøms del samt 2 km i Elling Å umiddelbart nedstrøms tilløbet fra Åsted Å, se vanddybden over brinkkoterne i Figur 3.3. Dette er primært områder, hvor mindre oversvømmelser kan holdes inden for ådalene. I Figur 3.4 er vist vanddybden over brinkkoterne for scenarie 2 med 10 års vinter maks. afstrømningshændelse. Det fremgår som forventet at vanddybden for denne hændelse øges. En forøgelse af vandløbssystemets kapacitet, ud over kapaciteten i ådalene, kan være en kontrolleret oversvømmelse af udvalgte området, og derved tilbageholdelse af vand, der nedstrøms kan medføre problemer. I afsnit 5 med løsningsforslag er i Tabel 5.1 og Tabel 5.2 listet en række mulige tiltag til forøgelse af vandløbssystemets kapacitet. PRJ Side 15 af 46

16 Figur 3.1 Oversvømmede strækninger ved 5 års vinter maks. hændelse (Scenarie 1). Figur 3.2 Oversvømmede strækninger ved 10 års vinter maks. hændelse (Scenarie 2). PRJ Side 16 af 46

17 Figur 3.3 Oversvømmede strækninger ved 5 års vinter maks. hændelse med vanddybder over brikkoten (Scenarie 1). Figur 3.4 Oversvømmede strækninger ved 10 års vinter maks. hændelse med vanddybder over brikkoten (Scenarie 2). PRJ Side 17 af 46

18 Scenarie 4 med øget havniveau medfører en stigende vandstand i vandløbet, som overstiger brinkkoterne på strækningen fra jernbanen (Stations nr ) til kysten (St. nr ). Ved Skagensvej (St. nr ) er stiger vandstanden ca. 10 cm og ved Vestergårdsvej (St. nr ) er stigningen ca. 6 cm, se Figur 3.6 sammenholdt med Figur 3.5. Længere oppe i oplandet er ændringen i vandstanden få centimeter som følge af det øgede baseflow. I Scenarie 5 og 6 med højvandssituation ved nutidigt og fremtidigt hav- og grundvandsniveau stiger vandstanden yderligere, Figur 3.7 og Figur 3.8, og overstiger brinkkoterne fra ca. 500 m opstrøms Skagensvej til kysten. Figur 3.5 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten ved 5 års vinter maks. hændelse under nuværende klima (Scenarie 1). Se større format af figuren i Bilag 2. Figur 3.6 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten ved 5 års vinter maks. hændelse under fremtidigt klima med grundvands- og havvandsstigning på 0,5 m (Scenarie 4). Se større format af figuren i Bilag 2. PRJ Side 18 af 46

19 Figur 3.7 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten ved 5 års vinter maks. hændelse under nuværende klima ved højvande med havniveau i kote +1,8 m (Scenarie 5). Se større format af figuren i Bilag 2. Figur 3.8 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten ved 5 års vinter maks. hændelse under fremtidigt klima med grundvandsstigning på 0,5 m og ved højvande med havniveau i kote +2,3 m (Scenarie 6). Se større format af figuren i Bilag 2. PRJ Side 19 af 46

20 4 Oversvømmelsesmodel 4.1 Opstilling af oversvømmelsesmodel Kapacitetsberegningerne i Afsnit 3 viser, som forventet, at vandløbssystemet ikke har kapacitet til regnhændelsen i oktober Da MIKE 11 vandløbsmodellen er en 1D model, hvor al afstrømningen foregår i vandløbet, er det nødvendigt at koble denne med en 2D flow model (MIKE 21) for beskrivelse af oversvømmelsen på terræn. Koblingen af MIKE 11 og MIKE 21 foregår i MIKE FLOOD, der linker vandløbsstrækningerne i vandløbsmodellen til en højdemodel, som er det primære input til MIKE 21 modellen. Optimalt anvendes så detaljeret en højdemodel som muligt, men grundet oplandets størrelse er det for tungt beregningsmæssigt at anvende en højdemodel med 1,6 m grid. En test af gridstørrelse resulterede i anvendelse af en højdemodel med et 10 m grid, hvor gridværdierne i en 10 m celle er bestemt som en gennemsnitsværdi af terrænkoten fra højdemodellen med 1,6 m grid. Efterfølgende er der foretaget manuelle justeringer, således af dæmninger (e.g. jernbanerne) og smalle underføringer, hvor der er skåret ud i terrænmodellen, bevares. Desuden er foretaget en gennemgang af de steder der, pga. underføringerne, er skåret ud i terrænmodellen og hvor vandløbet indgår i vandløbsmodellen. Disse steder er terrænkoten ført tilbage til den oprindelige værdi (svarende til f.eks. vejkoten, ved en bro over åen). Figur 4.1 viser højdemodellen anvendt i MIKE 21 beregningerne. Figur 4.1 Højdemodel i 10x10 m grid PRJ Side 20 af 46

21 Til beskrivelse af strømningen på terræn anvendes Manningformlen, hvor Manningtallet, som beskrevet i afsnit 2.5.1, er et udtryk for strømningsmodstanden.på terræn kan modstanden være stor blandt andet pga. bevoksning, hvilket givet et lavt Manningtal. I oversvømmelsesmodellen er anvendt et Manningtal på 5 m 1/3 /s til beregning af strømningen på terræn. 4.2 Scenarieberegninger Der er udført fire scenarier med oversvømmelsesmodellen, Tabel 4.1. Det første er en simulering af hændelsen i oktober 2014 med en sammenligning af observeret og simuleret oversvømmelsesudbredelse, for at verificere modellens anvendelighed. Scenarie 2 er en tilsvarende hændelse i et fremtidigt klima med hav- og grundvandsstigning på +0,5 m. Scenarie 3 og 4 er beregninger af oversvømmelsen ved en højvandssituation i nu- og fremtidigt klima tilsvarende kapacitetsberegningerne i Afsnit 3.1. Til disse scenariet anvendes en 10 års vinter maks. afstrømning, idet denne hændelse er oftere forekommende end en situation med 50 års ekstremregn sammenfalden med højvande på 1,8 m. Tabel 4.1 Scenarier til analyse af oversvømmelsesudbredelsen fra Elling Å # Hændelse Grundvandsstand Havniveau 1 50 års ekstremregnhændelse Nuværende Kote 0 m 2 50 års ekstremregnhændelse Nuværende +0,5 m Kote+0,5 m 3 10 års vinter maks Nuværende Kote +1,8 m 4 10 års vinter maks Nuværende +0,5 m Kote +2,3 m 4.3 Resultater af oversvømmelsesberegninger Scenarie 1. Verificering af modellen Resultaterne fra scenarie 1, der beskriver hændelsen i oktober 2014, sammenlignes med oversvømmelsens udbredelse ved Elling og Lendum, som er vurderet ud fra fotos og beskrivelser fra bl.a. borgerne, som er listet nedenfor. Observationer af oversvømmelse ved Elling: Vestergårdsvej, villaer og haver på Vestergårdsvej med vanddybde på ½-1 m (Figur 4.2, billede 1). Tuenvej ved s-svinget vest for Vestergårdsvej. Birkedalsvej, de nedre 6 m mod Tuenvej (ved højeste vandstand). Store områder langs Elling Å syd for Elling (Figur 4.2, billede 2). Byggemarked ved Skagensvej (Figur 4.2, billede 3). Skagensvej nord for broen over Elling Å (Figur 4.2, billede 3). Store områder mellem Skagensvej og kysten (Figur 4.2, billede 4) PRJ Side 21 af 46

22 Vandstandskote ca. 30 cm til toppen af brodæk ved Skagensvej Vandstandskote ca. 20 cm under underkanten af brodæk ved jernbanebroen (formentlig en tidlig observation af oversvømmelsen) Forskel i vandstand på 40 cm øst og vest for Skagensvej (dog ikke ved højeste vandstand). Oversvømmelsen rammer Elling d. 16. oktober om morgen og kulminere d. 17. oktober sidst eftermiddagen, hvor der rapporteres om endnu pludselig stigning i vandstanden. Observationer af oversvømmelse ved Lendum: Flere huse langs Tårsvej havde vand i kælderen. Vand strømmer til byen over markerne nord og vest for byen. Oversvømmelsen rammer Lendum natten til den d. 16. oktober og kulminere d. 17. oktober om eftermiddagen. 1. Vestesgårdsvej 2. Vestergårdsvej og syd for byen 3. Skagensvej 4. Øst for Skagensvej mod kysten Figur 4.2 Billeder af oversvømmelsen ved Elling. Billederne er taget om formiddagen d. 17/10, dvs. ikke ved den maksimale oversvømmelse. Kilde: nordjyske.dk Beregningerne med oversvømmelsesmodellen giver vanddybden på terræn samt oversvømmelsesudbredelsen, som er vist i nedenstående figurer, hvor Figur 4.3 viser den maksimale simulerede oversvømmelse ved Vestergårsdvej, Figur 4.4 viser tilsvarende ved Skagensvej og Figur 4.5 viser hele Elling inkl. strækningen mellem Skagensvej og kysten. Figur 4.6 viser den maksimale simulerede oversvømmelse i Lendum. PRJ Side 22 af 46

23 Den observerede udbredelsen af oversvømmelse er afgrænset ved et polygon, som er optegnet ud fra bl.a. overstående billeder, der ikke nødvendigvis viser den maksimale afstrømning. Figur 4.3 viser, at den beregnede maksimale oversvømmelsesudbredelse svarer til den observerede oversvømmelse ved Vestergårdsvej. Vanddybde på Vestergårdsvej simuleres til cm, og vanddybden i haverne ud mod Mosegrøften op til ca. 1 m, hvilket svarer til de indberettede observationer. Tuenvej er oversvømmet ved svinget og der er vand på Birkedalsvej helt nede ved Tuenvej. På den sydlige side at Elling Å simuleres en oversvømmelse af området syd for kirken samt marken syd for Vestergårdsvej, hvilket ligeledes svarer til observationerne, Figur 4.2, billede 2. Figur 4.3 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen i oktober 2015 samt vanddybder ved Vestergårdsvej. Se større format af figuren i Bilag 3. På Figur 4.4 ses ligeledes en overensstemmelse mellem den modelberegnede oversvømmelse og observationerne. Vanddybde på Skagensvej beregnes til ca. 40 cm på det dybeste sted, og forskellen i vandstandskote øst og vest for vejen er 8 cm, når oversvømmelsen er på sit højeste, hvor vejen er oversvømmet, og der strømmer vand over vejen. Inden Skagensvej bliver oversvømmet nord for broen over Elling Å, er forskellen i vandstandskote øst og vest for vejen på 28 cm. Vandstandskoten opstrøms broen når op til kote 2,9 m, og overkanten af brodækket et indmålt til kote 3,3 m i kanten af vejen, mens selve vejbanen ved broen er i kote 3,0-3,3 m. Det betyder, at vandstanden er ca. 40 cm fra toppen af brodækket og cm fra vejbanen, hvilket svarer rimeligt overens med de ca. 30 cm, der er observeret op til toppen af brodækket. PRJ Side 23 af 46

24 Figur 4.4 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder ved Skagensvej. Se større format af figuren i Bilag 3. Figur 4.5 viser den massive oversvømmelse øst for Skagensvej og jernbanen og ud til kysten. Området er fladt med terrænkoter på 0-2 m, hvilket medfører, at store områder bliver oversvømmet, som det ligeledes er observeret, Figur 4.2, billede 4. Opstrøms for jernbanebroen er vandstanden beregnet til kote 2,2 m, hvilket betyder at vandet ved højeste vandstand ifølge beregningerne stod 40 cm over underkanten af brodækket, der er opmålt til kote 1.8 m. Figur 4.5 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder mellem Skagensvej og kysten. Se større format af figuren i Bilag 3. I modelberegningerne bliver Vestergårdsvej og Skagensvej oversvømmet d. 16. oktober 2014 mellem kl. 8 og 10 om morgen, og oversvømmelsen er på sit højeste om natten til d. 17. oktober, hvorefter vandstanden langsomt falder. Den ekstra PRJ Side 24 af 46

25 vandstandsstigning, der rapporteres sidst på eftermiddagen d. 17. oktober, kan evt. skyldes en ujævn fordeling af regn i oplandet, hvor f.eks. lokale regnhændelser d. 17. oktober, der er større end de i regnmålerne registeret (Figur 2.4), kan medføre en øget afstrømning, som modellen ikke fanger. Figur 4.6 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder i Lendum. Se større format af figuren i Bilag 3. I Lendum, der ligger helt opstrøms i vandløbssystemet, starter oversvømmelsen tidligere pga. kortere vandtransportveje. Modellen beregner at oversvømmelsen rammen Lendum by omkring kl natten til d. 16. oktober, dvs. mens regning stadig er på sit højeste. Der er ingen tilgængelige billeder af oversvømmelsen i Lendum, så de observerede oversvømmede områder er skønnet, ud over matriklerne på Tårsvej, hvor der findes direkte observationer af vand i kælder og have. Vandløbet i Lendum er præget af mange rørføringer, den kan virke begrænsende for strømningen Scenarie 2. Ekstremregnhændelsen i fremtidig klima Resultaterne fra Scenarie 2 for et fremtidigt klima med hav- og grundvandsstigning på +0,5 m sammenlignes med hændelsen i oktober 2014 (Scenarie 1), dvs. under nuværende klimatiske forhold. Figur 4.7 viser vandstanden i Elling Å fra syd for Elling by og ud til kysten til to forskellige tidspunkter; i starten af oversvømmelsen ved Elling (d. 16/10 kl 08), og ved den maksimale udbredelse af oversvømmelsen (d. 17/10 kl 08). I starten af oversvømmelsen er det de nedre 1500 m nærmest kysten og ved den maksimale oversvømmelses er det de nedre ca. 500 m nærmest kysten, hvor vandstandskoten er under 1 m, som er mest påvirket af det øgede havniveau. Opstrøms herfor giver den øgede grundvandstilstrømning en stigning i vandstanden på få cm. PRJ Side 25 af 46

26 I Figur 4.8 er ændringen i vanddybden mellem de to scenarier vist. De røde områder er primært området, hvor terræn er under det fremtidige havniveau i kote 0,5 m, og disse vil derfor være oversvømmede. Vest for jernbanen er ændringen i vandstanden på under 2 cm. Dvs. at de fremtidige hav- og grundvandsstigninger ikke har indvirket på oversvømmelsens udbredelse ved en fremtidig regnhændelse svarende til ekstremregnen i oktober Figur 4.7 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten ved en 50 årshændelse under nuværende klima (Scenarie 1) og fremtidigt klima med grundvands- og havvandsstigning på 0,5 m (Scenarie 2) til to forskellige tidspunkter. Se større format af figuren i Bilag 4. Figur 4.8 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt ændring i vanddybder ved Elling for scenarie 2 med 50 års regn og et fremtidigt klima med hav- og grundvandsstigning på +0,5 m. Se større format af figuren i Bilag 5. PRJ Side 26 af 46

27 4.3.3 Scenarie års vinter maks afstrømning ved en højvandssituation Resultatet fra Scenarie 3 med en 10 års vinter maks. afstrømning samtidig med højvande med et havniveau i kote +1,8 m er vist i Figur 4.9. Pga. højvande stiger vandstanden øst for jernbanen med i gennemsnit ca. 30 cm i forhold til scenarie 1, mest ved kysten med op til 1,8 m, som svarer til havniveau under højvandssituationen. Kystnært påvirkes desuden områder, hvor terræn er under havniveauet i kote 1,8 m, og disse vil derfor være oversvømmede. Mellem jernbanen og Skagensvej ses et fald i vandstanden på ca. 30 cm som følge af den mindre regnhændelse i scenarie 3 i forhold til scenarie 1. Ved Elling vest for Skagensvej samt længere opstrøms i vandløbssystemet har den mindre regnhændelse stor betydning for oversvømmelsesudbredelsen, hvor arealet omkring byggemarked ved Skagensvej bliver stadig oversvømmet, mens boligerne ved Vestergårdsvej og Tuenvej går fri. Figur 4.9 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder ved Elling for scenarie 3 med en 10 års vinter maks. afstrømning samtidig med højvande med et havniveau i kote +1,8 m. Se større format af figuren i Bilag Scenarie års vinter maks afstrømning ved en højvandssituation i fremtidig klima Resultatet fra Scenarie 4 med en 10 års vinter maks. afstrømning samtidig med højvande med et havniveau i kote +2,3 m i et fremtidigt klima er vist i Figur Den yderligere havniveau stigning på 0,5 m i forhold til højvandssituationen medfører en yderligere stigning i vandstanden øst for jernbanen på tilsvarende 0,5 m, og vest for jernbanen stiger vandstanden cm i forhold til scenarie 3. Jernbanen oversvømmes på delstrækninger, og Skagensvej oversvømmes ligeledes. Oversvømmelsen ved byggemarked øges med ca. 20 cm, og langs Elling Å syd for Elling og ved den nedre del af Mosegrøften stiger vandstanden med ca cm, PRJ Side 27 af 46

28 hvilket kan holdes inden for ådalen, og ikke resulterer i oversvømmelsesrisiko for boligerne. Figur 4.10 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder ved Elling for scenarie 4 med en 10 års vinter maks. afstrømning samtidig med højvande i et fremtidigt klima med et havniveau i kote +2,3 m. Se større format af figuren i Bilag 7. PRJ Side 28 af 46

29 5 Løsningsforslag 5.1 Mulige tiltag og valg af scenarieberegninger Mulige tiltag mod oversvømmelse i Elling og Lendum fremgår af nedenstående Tabel 5.1 med de tiltag, der er udført scenarieberegning for, og af Tabel 5.2 med øvrige mulige tiltag. Det bemærkes, at der udelukkende er udført scenarieberegninger for Elling, da der endnu ikke foreligger beslutning om hvilke scenarieberegninger, der skal udføres for Lendum. Tabel 5.1 Mulige tiltag med henvisning til afsnit med yderligere beskrivelse samt scenarieberegning med oversvømmelsesmodellen Tiltag Beskrivelse Formål Økonomi Afsnit Å-dige, Elling Der etableres å-diger på Tiltag mod oversvømmelse ca. 2,5 mio. kr nordsiden af Elling Å fra åen og havet Forøgelse af Det åbne tværsnit for broen på Tiltag mod oversvømmelse bro-tværsnit Skagensvej øges fra nedbørshændelser Kortslutning ved Der etableres Tiltag mod oversvømmelse ca. 1 mio. kr udløb kortslutning/overløb (kun i brug fra nedbørshændelser ved store regnhændelser) ved Elling Å s udløb i havet. Uddybning af Elling Å uddybes til kote -1 m på Midlertidigt tiltag mod ca. 0,5 mio. kr Elling Å en strækning nedstrøms for Elling oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. Intensiveret Grødeskæringen intensiveres på Tiltag mod oversvømmelse ca. 0,1-0,2 mio. kr grødeskæring en strækning nedstrøms for Elling fra nedbørshændelser Genslyngning og Der etableres genslyngning m. Tiltag mod oversvømmelse ca. 1,5 mio. kr forsinkelse ved vådområde ved Dvergetved. Den fra nedbørshændelser Dvergetved naturlige hydrologi og forsinkelse Forøgelse af vandløbets i området genskabes. kapacitet. Naturgenopretning. PRJ Side 29 af 46

30 Tabel 5.2 Øvrige mulige tiltag, der ikke er foretaget beregninger. Tiltag Beskrivelse Formål Sluseport, Elling Der isættes en sluseport i tilknytning til den Tiltag mod havvandsstigning. eksisterende vejbro på Skagensvej over Elling Å Pumpestation, Elling Der etableres en pumpestation på inderside af sluseport Tiltag mod oversvømmelse fra åen når slusen er lukket. Sep. regnvandshåndtering Vejvand og regnvand fra øvrige befæstede arealer i Elling håndteres separat og der etableres separat Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. gennemføring under Skagensvej til dette Forsinkelsesbassin nedstrøms Mariendal Mølle Der etableres et bassin på marken syd for Elling Å. Bassinet etableres ved at bortgrave jord og der etableres ind- og udløb (evt. pumpe). Midlertidigt Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. anvendes mølledammen som forsinkelsesbassin (påbud). Forsinkelsesbassin nedstrøms Åsted Å Der etableres et bassin på marken syd for Elling Å. Bassinet etableres ved at bortgrave jord og der etableres ind- og udløb (evt. pumpe). Bassinet er tørt, Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. undtagen ved skybrud og kan derved dyrkes normalt. Nedlæggelse af dambrug Nedlæggelse af to dambrug langs Skærum Å og dermed både opfyldelse af formål omkring vandløbsrestaurering og klimatilpasning. Dambrugsarealerne kan bruges til forsinkelse af vand ved skybrud. Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. Naturgenopretning Kortslutning i Lendum Der etableres kortslutning/overløb (kun i brug ved store regnhændelser) på grøfterne i Lendum. Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forsinkelse opstr. Lendum Der etableres oversvømmelsesmuligheder nord for Lendum Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. Forsinkelse opstr. Lendum Der etableres oversvømmelsesmuligheder nordvest for Lendum Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser. Forøgelse af vandløbets kapacitet. Forsinkelse i Ulvmosen, Lendum Der etableres naturlig hydrologi i mosen syd for Lendum, evt. med genslyngning af vandløbet. Kan evt. kombineres med etablering af en dæmning/barrier på tværs af ådalen, hvor vand kan opmagasineres bagved under skybrud. Tiltag mod oversvømmelse fra nedbørshændelser Forøgelse af vandløbets kapacitet. Naturgenopretning 5.2 Beskrivelse af scenarieberegnede tiltag Å-dige Med henblik på at beskytte Elling by mod oversvømmelser er det muligt at etablere et å-dige på nordsiden af Elling Å. Forventningen er, at diget vil forhindre oversvømmelser i Elling by med vandløbsvand og havvand ved ekstreme højvandssituationer. Den konkrete udformning af å-diget foreslås som følgende: PRJ Side 30 af 46

31 I området mellem Mariendalsvej, Tuenvej og Vestergårdsvej etableres diget så det så vidt muligt følger og forbinder de naturlige højtliggende områder i terræn (kote > 5 m). Over Mosegrøften etableres en dæmning med en rørgennemføring, og diget følger derefter stien langs åen på sydsiden af Vestergårdsvej og frem til Skagensvej. Syd for kirkegården udnyttes igen en naturlig stigning i terræn. Øst for Skagensvej etableres diget langs åen så marken på nordsiden af åen stadig er tilgængelig, se Figur 5.1. Diget bliver således ca m langt. Det foreslås, at top af digekernen for å-diget udføres i kote +5 m ved Tuenvej og Vestergårdsvej, i kote +4,0 m mellem Kirkegården og Skagensvej og i kote +3 m på den østlige side af Skagensvej, hvilket sammen med en mobil vandpølse på tværs af Skagensvej giver ekstra sikkerhed mod oversvømmelse. I diget indbygges brønde hvorigennem overflade vand fra byen samles og ledes til åen. I brøndene installeres kontraklapper, der ved store vandføringer i åen, forhindrer at vand fra åen løber baglæns gennem brøndene. Der kan evt. installeres pumper i brøndene, hvorved det sikres at overfladevand fra byen kan pumpes ud på sydsiden af diges i de tilfælde, hvor der er sammenfald mellem stor vandføring i åen og meget overfladevand i byen. I forbindelse med etablering af diget skal det sikres, at vandet fra Mosegrøften kan afledes frit til Elling Å under normale forhold, mens en klapløsning skal sikre højvande i Elling Å ikke kan løbe baglæns ind i Mosegrøften og bag diget. Når klappen er lukket skal vandet fra Mosegrøften pumpes over diget og ud i Elling Å. Mo seg røft en Skagensvej Tuenvej Vestergårdsvej Elling Å Figur 5.1 Forslag til placering og koter for å-dige på nordsiden af Elling Å. Der findes en række forskellige beskyttede terrestriske naturtyper i området, hvor diget påtænkes opført. Det meste af disse arealer (bl.a. overdrev, enge og moser) PRJ Side 31 af 46

32 findes tæt på vandløbet. Ved at placere diget så lang fra vandløbet som muligt, minimeres den negative påvirkning af disse arealer. Frederikshavn Kommune undersøger om arealerne er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, hvilket kan betyde, at der ikke må ske en tilstandsændring, og at der ved anlægsarbejdet skal søges dispensation hertil. Det vurderes dog, at konsekvenserne for de beskyttede naturtyper er begrænsede. Det forventes, at tiltaget vil kunne gennemføres for ca. 2,5 mio. kr. Der er heri medtaget at der i større omgang kan blive behov for køreplader og udskiftning/forbelastning af forekommende blødbundsarealer Forøgelse af bro-tværsnit Skagensvej er hovedforbindelsesvejen til Skagen, og jernbanen er ligeledes en vigtig transportforbindelse. Det prioriteres derfor højt, at disse altid er farbare. Med henblik på at formindske opstuvning foran broen under Skagensvej og under jernbanen med risiko for oversvømmelse heraf, er det et muligt tiltag at forøge broernes tværsnit. Tværsnittet for broen under Skagensvej kan forøges ved at forhøje broen på den måde, at broens underkant hæves til en passende højere kote. Dette tiltag vil alt andet lige formindske risiko for opstuvning mod broens underkant, og dermed øge gennemstrømningen under broen. Tiltaget kan formentlig udføres for en halv vejbane ad gangen, hvilket muliggør brug af den anden halve vejbane til afvikling af trafikken. Dog vil der være væsentlige gener for trafikken under anlægsarbejdet. Et andet muligt tiltag for at sikre broen mod oversvømmelse er at hæve vejkoten. Med samme formål er det et muligt tiltag at forøge jernbanebroens tværsnit, enten ved forhøjelse eller ved at øge tværsnittets bredde. Tiltaget vil medføre, at jernbanen i en periode ikke kan benyttes (jernbanen er et-sporet), hvorfor der vil være væsentlige gener for jernbanetrafikken i denne periode. Dog vil busdrift forventeligt kunne mindske disse gener. Der er ingen miljømæssige konsekvenser af dette tiltag. Vurdering af de økonomiske konsekvenser til hævning/udvidelse af vejbroen under Skagensvej og til udvidelse af jernbanebroen ligger hos hhv. Staten og Nordjyske Jernbaner Kortslutning ved åens udløb i havet Med henblik på at øge vandspejlsgradienten og dermed optimere afstrømningen i Elling Å er det et muligt tiltag ved store afstrømningshændelser at kortslutte åen PRJ Side 32 af 46

33 med havet. Den konkrete mulighed opstår fordi vandløbet naturligt har et relativt langt forløb i sydlig retning langs kysten, se Figur 5.2, hvilket medfører forventninger om, at en kortslutning vil forøge åens afstrømningskapacitet. Den konkrete udformning af kortslutningen kan beskrives således: Placering, bredde (30 m) og længde (320 m) fremgår af Figur 5.3 Overløbskote fra Elling Å +0,75 m Figur 5.2 Forløb af den kystnære del af Elling Å. Bemærk det sydlige forløb langs kysten inden udløb i havet. Med den foreslåede udformning kommer kortslutningen udelukkende i funktion som afstrømningskanal ved store afstrømningshændelser. Afstrømningskanalen vil godt nok også være oversvømmet ved havvandsstigninger, men i denne situation har den kun marginal funktion som afstrømningskanal. Den eksisterende adgangsvej til huset syd for afstrømningskanalen vil blive bortgravet, men kan retableres på bunden af afstrømningskanalen. I den forbindelse bør vejen sikres (ved forstærkning af underlaget med sten) med henblik på at sikre vejens funktion efter en oversvømmelseshændelse. Der må flere gange årligt påregnes behov for vedligeholdelse af afstrømningskanalen i form af bortgravning af sand, der må forventes at aflejres i kystzonen. PRJ Side 33 af 46

34 Frederikshavs Kommune, Hjørring Kommune Klimasikring af Elling Å Miljømæssigt er løsningen i konflikt en række både nationale og internationalt beskyttede naturtyper og arter. Strandengene ved Elling Å s udløb er en del af Natura 2000 området Hirsholmene, havet vest herfor og Elling Ås udløb, hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er de særlige habitater, der findes i området samt sommerfuglen hedepletvinge og bilag-iv arten strandtudse. Derudover er arealerne ved åens udløb beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Enhver tilstandsændring af naturområderne er således ulovlig og kræver en forudgående dispensation. Den foreslåede kortslutning, inkl. forstærket grusvej, skønnes at kunne udføres for ca. 1 mio. kr. Figur 5.3 Forslag til placering af kortslutning fra Elling Å til kysten (polygon afgrænset med lilla linje) Forsinkelse ved Dvergetved Med henblik på at forsinke vand i Elling Å s opland er muligheden for genslyngning af vandløbet, i kombination med etablering af vådområde og en barriere på tværs af ådalen, undersøgt på en lokalitet syd for Dvergetved. Forventningen er, at dette tiltag vil medvirke til at genoprette den naturlige hydrologi i området og derved vil forsinkelsen blive større. Vandløbet har historisk slynget sig terrænnært gennem det pågældende område omgivet af våde enge, men kanalisering og dræning har medført en ringe forsinkelseskapacitet i området i dag. Tiltaget kan konkret udføres på følgende måde: Det nuværende kanaliserede vandløb genslynges i et naturligt, terrænnært forløb og landbrugsdriften på de vandløbsnære arealer ekstensiveres. Der er tale om at genslynge en ca. 1 km lang strækning. PRJ Side 34 af 46

35 Der etableres en barriere/dæmning på tværs af ådalen, hvori der isættes et rør. Vandløbet løber ved normale vandføringer uhindret gennem røret, men ved støre afstrømninger forsinker røret vandstrømmen, og vandet breder sig ud på de ånære arealer. Ved faldende vandføring aflaster de ånære arealer langsomt til Elling Å og medvirker til en forsinkelse af vandet. Det forventes, at tiltaget vil kunne forsinke en betydelig mængde vand i det pågældende område. Figur 5.4 Området syd for Dvergetved, hvor der kan tilbageholdes vand gennem genslyngning af Elling Å i kombination med etablering af en barriere på tværs af ådalen. Den røde streg er forslag til placering af barriere. Det meste af de ånære arealer i området er i dag intensiv landbrugsjord, og kun få og meget små terrestriske områder er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Selve vandløbet er dog beskyttet efter 3, og enhver tilstandsændring kræver derfor en dispensation. Miljømæssigt forventes det, at tiltaget vil forbedre de miljømæssige forhold i området. Genskabelsen af et terrænnært, slynget vandløb vil medføre en mere naturlig hydrologi i området, hvilket er til gavn for en række terrestriske naturtyper. Derudover vil forholdene i selve vandløbet forventes at blive forbedret gennem etablering af et slynget vandløb. En periodevis oversvømmelse af arealerne vil desuden reducere stoftransporten i systemet og medvirke til en tilbageholdelse af næringsstoffer. PRJ Side 35 af 46

36 Det foreslåede tiltag skønnes at kunne udføres for ca. 1,5 mio. kr., hvoraf selve genslyngningen udgør omkring 1 mio (vurderet på baggrund af et oversvømmet areal på 25 ha med en omkostning på kr pr. ha). Etablering af jorddæmning og droslet gennemstrømning udgør de resterende ca. 0,5 mio. kr. Udover selve anlægsudgifterne skal der påregnes udgifter til afgrødeerstatninger, hvis der opmagasineres vand bag barrieren i afgrødernes vækstsæson Midlertidigt tiltag: uddybning af åen øst for Elling Med henblik på at optimere afstrømningen i Elling Å er det et muligt tiltag at uddybe åen i det kritiske område nedstrøms for Elling. Forventningen er, at det således forøgede tværsnit af vandløbet vil forøge vandløbets afstrømningskapacitet. Udfordringen er, at strømningen ikke kun foregår i selve vandløbet, men også på de oversvømmede arealer, hvor afstrømningen møder betydelig modstand i form af plantedække mv. Uddybningen kan konkret beskrives således: Udføres til kote -1 m. Udføres på en ca m lang strækning fra vestsiden af broen under Skagensvej til et punkt beliggende ca. 250 m nedstrøms for jernbanebroen, hvor bundkoten i vandløbet er -1 m eller lavere. Bemærk, at stabiliteten af vejbroen og jernbanebroen skal sikres forud for udførelse af dette tiltag, hvilket kan vise sig tidskrævende. Tiltaget vil i givet fald kunne anvendes som midlertidigt tiltag allerede efteråret Miljømæssigt er løsningen i konflikt en række både nationale og internationalt beskyttede naturtyper og arter. Strandengene ved Elling Å s udløb er en del af Natura 2000 området Hirsholmene, havet vest herfor og Elling Å s udløb hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er selve vandløbet, særlige habitater omkring vandløbet (tidvis våd eng), samt hav- og bæklampret, der begge lever i Elling Å. Derudover er Elling Å, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Enhver tilstandsændring af naturområderne er således ulovlig og kræver en forudgående dispensation. Den foreslåede uddybning skønnes at kunne udføres for ca. 0,5 mio. kr., inkl. bortkørsel af det opgravede sediment Midlertidigt tiltag: intensiveret grødeskæring nedstrøms for Elling Med henblik på at optimere afstrømningen i Elling Å er et muligt tiltag at intensivere grødeskæringen i den del af åen, der omfatter det oversvømmede område ved Elling og nedstrøms herfor. Forventningen er, at den således formindskede PRJ Side 36 af 46

37 strømningsmodstand i vandløbet vil forøge vandløbets afstrømningskapacitet. Udfordringen er, at strømningen ikke kun foregår i selve vandløbet, men også på de oversvømmede arealer, hvor afstrømningen møder betydelig modstand i form af plantedække mv. Grødeskæringen foreslås konkret udført på den 4,6 km lange strækning fra Mariendal Mølle til udløb i havet. Tiltaget vil i givet fald kunne anvendes som midlertidigt tiltag allerede efteråret Miljømæssigt er løsningen i konflikt en række både nationale og internationalt beskyttede naturtyper og arter. Strandengene ved Elling Å s udløb er en del af Natura 2000 området Hirsholmene, havet vest herfor og Elling Ås udløb hvor udpegningsgrundlaget bl.a. er selve vandløbet, særlige habitater omkring vandløbet (tidvis våd eng), samt hav- og bæklampret, der begge lever i Elling Å. Derudover er Elling Å, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Enhver tilstandsændring af naturområderne er således ulovlig og kræver en forudgående dispensation. Den foreslåede intensiverede grødeskæring skønnes at kunne udføres fra båd og i givet fald for ca. 0,03 mio. kr. pr. grødeskæring. For optimal effekt skal der påregnes 3 grødeskæringer pr. år, svarende til årlige omkostninger på ca. 0,1 mio. kr. Ved behov manuel grødeskæring øges omkostningerne til ca. 0,2 mio. kr. pr. år. 5.3 Resultater af scenarieberegninger Å-dige Etablering af å-diger mellem Elling by og Elling Å, som beskrevet i afsnit 5.2.1, skal sikre, at de beboede områder i Elling ikke oversvømmes. Figur 5.5 viser den maksimale vanddybde efter etablering af diget. Vandet i Mosegrøften pumpes i modellen væk. Vandstanden på å-siden af diget øges med 5-10 cm ved Vestergårdsvej, cm i området vest for Skagensvej, og 4-6 cm øst for Skagensvej. Det vand der pumpes væk fra området ved Mosegrøften er ikke medtaget i dette. PRJ Side 37 af 46

38 Mo seg røft en Tuenvej Vestergårdsvej Elling Å Figur 5.5 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt vanddybder ved etablering af å-diger syd for Elling. Se større format af figuren i Bilag Forøgelse af bro-tværsnit Skagensvej og jernbane udgør en dæmning for vandtransport af de store vandmængder i vandløbet og på terræn, og alt vandet skal derfor passere under broerne (på nær på det tidspunkt, hvor Skagensvej er oversvømmet). Modelberegningerne for oversvømmelsen i oktober 2014 giver en forskel i vandspejlskoten på ca. 10 cm mellem den opstrøms og nedstrøms side af broen ved Skagensvej og ca. 20 cm ved jernbanebroen, når oversvømmelsen er på sit højeste. Skagensvej bliver ved den højeste vandstand oversvømmet nord for broen, og der skabes derved en strømningsvej fra den vestlige til den østlige siden vejen. Dette forklarer den mindre forskel i vandspejlskoten ved broen, hvor en mindre vandmængde hermed skal passerer. Ved etablering af diger vil denne strømningsvej over vejen nord for broen forhindres, og al vandet skal passere under broen. Vandstanden opstrøms broen vil dermed stige med cm som det er beskrevet i afsnit En udvidelse af broåbningerne under Skagensvej og jernbanen med ca. 50% i et scenarie, hvor der er etableret å-diger, medfører fald i vandspejlet på cm ved Skagensvej og 3-4 cm ved jernbanen. I forbindelse med etableringen af å-digerne, skal der derfor foretages en betydelig udvidelse af broåbningerne for at skabe tilstrækkelig vandføring under broerne, så vandet ikke stuver yderligere op. PRJ Side 38 af 46

39 5.3.3 Kortslutning ved åens udløb i havet Kortslutningen af Elling Å gennem en kanal til kysten, hvor vandløbet svinger mod syd, giver ved vandstandet over 0,75 m en aflastning af det naturlige udløb til havet på op til 40% af udstrømningen. Figur 5.6 viser vandstanden med og uden kortslutningen. På strækningen nedstrøms kanalen er effekten et fald i vandstanden på cm, og opstrøms til jernbanen er effekten på cm. Opstrøms Skagensvej ses ingen effekt af etablering af kortslutningen af Elling Å til havet. Figur 5.6 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten uden og med kortslutningen af udløb til havet. Placeringen af kanalen er vist på den nederste figur. Se større format af figuren i Bilag Forsinkelse ved Dvergetved Etablering af en dæmning på tværs af ådalen med et rør igennem, vil medføre at vandet stuves op bag dæmningen, når vandføringen overstiger rørets kapacitet. Figur 5.7 viser vandstanden bag dæmningen, og en opgørelse af vandmængden viser at der kan tilbage holdes ca m 3. Det lavtliggende område omkring vandløbet medførte, at området også bliver oversvømmet uden en dæmningen med en vandmængde svarende til ca m 3. Det betyder, at der ved etablering af en dæmning kan tilbagefoldes en ekstra vandmængde på ca m 3. PRJ Side 39 af 46

40 Oplandet opstrøms Dvergetved er ca. 60 km 2 svarende til en nedbør opstrøms på 6,8 mio. m 3 vand. I en ekstremhændelse svarende til oktober 2014 afstrømmer ca. 72% af nedbøren som overflade-, dræn eller grundvandsafstrømning, resulterende i en afstrømning i Elling Å syd for Dvergetved på 4,9 mio. m 3 vand. Den tilbageholdte vandmængde svarer herved til ca. 15% af den totale afstrømning. Effekten af forsinkelsen ved Dvergetved betyder en sænkning af vandstanden med cm ved Vestergårdsvej i Elling. Genslyngningen af vandløbet har primært en naturmæssig værdi, men forsinkelsen kan ikke afhjælpe den stigning i vandspejlet, der skabes ved Skagensvej. Forsinkelse i oplandet er med at til at øge åens kapacitet, så åsystemet har kapacitet til mindre regnhændelser, men ikke til ekstremhændelser. Genslyngning og forsinkelse ved Dvergetved kan således ikke anbefales som et tiltag mod ekstremregnhændelser. Figur 5.7 Simuleret maksimal vanddybde bag dæmningen over Elling Å syd for Dvergetved. Se større format af figuren i Bilag Midlertidigt tiltag: uddybning af åen øst for Elling Udgravning af vandløbsbunden til kote -1 m på en ca m strækning, markeret på længdeprofilet i Figur 5.8 og på kortet i Figur 5.9, medfører at vandløbet samtidig oprenses, således at modstanden mindskes. I modelberegningerne øges Manningtallet derfor fra 16 til 30 m 1/3 /s. PRJ Side 40 af 46

41 Figur 5.8 Simuleret vandstand i Elling Å fra Mariendal Mølle til kysten uden og med udgravning af vandløbet på den markerede strækning. Udgravningen alene uden ændringen i Manningtallet - betyder, at vandstanden sænkes mest (ca cm) i perioden inden brinkene oversvømmes, hvorefter effekten falder, når området oversvømmes og ender på en ændring på ca. 5 cm. En samtidig reduktion af modstanden i vandløbet giver en sænkning af vandstanden med ca. 8 cm umiddelbart opstrøms broen ved Skagensvej, mens effekten mellem Skagensvej og Jernbanen er betydelig større op til ca. 20 cm. Den samlede effekt af udgravningen af vandløbsbunden og ændring af Manningtallet ses af Figur 5.9. Ændringen på Vestergårdsvej er af størrelsesorden 1-3 mm. Figur 5.9 Simuleret maksimal udbredelse af oversvømmelsen samt ændring i vanddybder ved Elling ved udgravning af vandløbet på den markerede strækning. Se større format af figuren i Bilag Midlertidigt tiltag: intensiveret grødeskæring nedstrøms for Elling Det ovenstående tiltag med mindsket modstand i vandløbet viser sig lokalt at have en effekt på vandstanden i vandløbet på den strækning der udgraves. En bedre PRJ Side 41 af 46

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

NOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars.

NOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars. NOTAT Projekt Præsteåen/Nylars Projektnummer 3691600056 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Bornholms Regionskommune Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars Vivi Granby Michael Juul

Læs mere

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å

BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY

OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES- ANALYSE I DALBY RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 FAXE KOMMUNE OVERSVØMMELSES-

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE

FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt

Læs mere

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

Fornuftig prioritering et incitament for at handle Fornuftig prioritering et incitament for at handle v/søren Vestergaard Chefkonsulent Frederikshavn Kommune Politiske beslutninger Rapport og løsninger Tids- og procesplan Udfordringer set fra det kommunale

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE Hørsholm kommune Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE PROJEKT Hydraulisk vurdering af Projekt nr. 207012 Dokument nr. 123417655 Version 2 Projekt nr. 207012 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen

Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet

Læs mere

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold

Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Metoder og modeller til vurdering af afvandingsmæssige forhold Robert Nøddebo Poulsen Agronom, DHI Kort om DHI s miljørådgivning DHI s kompentencer vedrører faglig teknisk ekspertise på: Afløbsystemer

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende...

1 Baggrund Data Manningtal Opland Afstrømning Fysisk udformning Nuværende... Notat VASP Kunde Helsingør Kommune Projektnr. 01217 Projekt Hetlands Å Dato 2016-06-21 Emne Notat / Memo (DK/UK/D) Initialer THKN Indhold 1 Baggrund... 2 2 Data... 2 2.1 Manningtal... 2 2.2 Opland... 2

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Værebro Å Egedal Kommune januar Egedal Kommune. Værebro Å - opmålingsrapport Egedal Kommune Værebro Å - opmålingsrapport Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 2.3 Bemærkninger til opmålingen... 6 3. FELTOBSERVATIONER...

Læs mere

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk

Sårbarhedsanalyse for Mastrup Bæk 1. Indledning... 2 2. Analyseresultater... 4 3. Konklusion... 7 1. INDLEDNING Der er foretaget en vurdering af kapaciteten i Mastrup Bæk hhv. opstrøms og nedstrøms Mastrup søerne i Støvring bestående af

Læs mere

Vandets vej gennem Hvalsø

Vandets vej gennem Hvalsø Ind i maskinrummet Kirke Hvalsø gennem en vandplanlæggers øjne Christian Bjoljahn chb@envidan.dk 29 91 29 25 Vandets vej gennem Hvalsø Kirke Hvalsø Hydrologisk screening Hvalsø by har samlet ca 1000 parceller,

Læs mere

Projektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale

Projektforslag. Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR Høringsmateriale Projektforslag Høringsmateriale Anlæggelse af 3 gydeområder for laks i Grindsted Å ved Mølby FEBRUAR 2018 Etablering af 3 gydeområder i Grindsted Å Baggrund Varde kommune har i samarbejde med Varde Å Sammenslutningen

Læs mere

INDLEDNING OG BAGGRUND

INDLEDNING OG BAGGRUND Notat Grontmij A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 482311 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Sønderstrup Å 22. oktober

Læs mere

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb

Læs mere

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:

På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende: ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,

Læs mere

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige

Læs mere

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets

Læs mere

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Notat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk

Notat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk Notat Genåbning af Billund Bæk Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk Til Fra : Annette Læbo Matthiesen (Billund Kommune) : Niels Fræhr og Stefan Sommer (Sweco) 30. april, 2018

Læs mere

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat 21. august 2017 Notat Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] Projekt nr.: 229200 Dokument nr.: 1224825328 Version 1 Revision 140817 Udarbejdet af EJLU Kontrolleret

Læs mere

12. NOVEMBER Vandspejlsberegninger for Holmen SAGS NR AGROHYDROLOGEN (SPECTROFLY APS) Markstien 2 DK-4640 Faxe

12. NOVEMBER Vandspejlsberegninger for Holmen SAGS NR AGROHYDROLOGEN (SPECTROFLY APS) Markstien 2 DK-4640 Faxe 12. NOVEMBER 215 Vandspejlsberegninger for Holmen SAGS NR. 326-215-18918 AGROHYDROLOGEN (SPECTROFLY APS) Markstien 2 DK-464 Faxe Udarbejdet for: Sagsansvarlig Stina Kaufmann Kalundborg Kommune Plan, Byg

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016

WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE. April Marts Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 WETHAB HYDROLOGISK FORUNDERSØGELSE April 2015 - Marts 2016 Jacob Birk Jensen og Rikke Krogshave Laursen 17. Marts 2016 FORMÅL OG UDFØRELSE Forbedre forhold for Habitat naturtyperne: 2190: Fugtige klitlavninger

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Ansøgning om reguleringsprojekt

Ansøgning om reguleringsprojekt BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233

Læs mere

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014

Læs mere

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Vendebæk Ringsted Kommune maj Ringsted Kommune. Vendebæk - opmålingsrapport Ringsted Kommune Vendebæk - opmålingsrapport Maj 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol... 8

Læs mere

Til. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å

Til. Vejdirektoratet. Dokumenttype. Notat. Dato. Maj Skitseprojekt for forlægning af Lindved Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å Til Vejdirektoratet Dokumenttype Notat Dato Maj 14 Skitseprojekt for forlægning af SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LIND- VED Å SKITSEPROJEKT FORLÆGNING AF LINDVED Å Revision 1 Dato 14-05-08 Udarbejdet af Mads

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN

KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Til Esbjerg Kommune Dokumenttype Notat Dato Maj 2016 Ansøgning om tilladelse til vandløbsprojekt af Lufthavnsbækken KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN KAPACITETSUDVIDELSE LUFTHAVNSBÆKKEN Revision 01 Dato

Læs mere

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

Recipient og afløbssystemer. - et umage par Recipient og afløbssystemer - et umage par Indhold af indlæg 1. Studie af risiko for samtidighed (ifm. klimatilpasningsprojekt i Aarhus) 2. Indvinding og udledning til vandløb vs. målopfyldelse i vandløb

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk.

Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk. Note: Vedr. Scenarium 5, supplerende beregninger af vandstandsforholdene i Brudesø Bæk. Med baggrund i beregningerne med den integrerede vandløbs- og grundvands model er det vurderet, at påvirkningen ved

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK

PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning

Læs mere

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen

Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende

Læs mere

Greve Solrød Forsyning

Greve Solrød Forsyning Greve Solrød Forsyning Redegørelse for øget udledning til Skelbækken December 2015 Udarbejdet til: Greve Solrød Forsyning og Solrød Kommune Udarbejdet af: EnviDan A/S Thomas Rolf Jensen og Søren Højmark

Læs mere

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september HVAD HAR VI UNDERSØGT FASE 1: Interessentanalyse og samling af eksisterende data Indsamling af data, vurdering af problemets omfang FASE 2: Modelberegninger

Læs mere

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold NOTAT Projekt Ændret afledning til Gentofterenden fra kommende projekt ved Mosegårdskvarteret Kunde Novafos A/S Notat nr. 2 Dato 22-06-2018 Til Fra Kopi til Jacob Dyrby Petersen, Novafos AOH, Rambøll 1.

Læs mere

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå

1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown

Læs mere

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden

Høring af forslag til reguleringsprojekt i vandløbet Maglemoserenden Høring Teknik, Erhverv, Beskæftigelse og Kultur Infrastruktur Fredensvej 1 59 Rudkøbing Tlf. 63 51 6 Tlf. 63 51 6 42 direkte Fax 63 51 6 1 E-mail: annjen@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato

Læs mere

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.

Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19. 19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet

Læs mere

Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland

Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland Notat: Idéskitse med konsekvensvurdering af projekt til etablering af naturlig hydrologi på naturareal i Ålemosen på Langeland Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Version:

Læs mere

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand HydroInform Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand 16. september 2014 Udarbejdet af civilingeniør Jan Gregersen Version 4.0 side 1 af 21 Indholdsfortegnelse 1Baggrund...3 2Konsekvens af

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017

Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 2017 Svingelbjerg Bæk Slutrapport marts 201 1 Indhold Slutrapport... 1 1. Indledning... 2 2. Udførelsen... 3. Effekter... 12 Forventede effekter... 12 Reelle effekter... 12 Yderligere forventede effekter...

Læs mere

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken Der etableres to søer ved Rønnebækken, der skal oplagre vand om vinteren, og udlede vandet til Rønnebækken i tørre perioder om sommeren og efteråret. Udledningen

Læs mere

2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe

2. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Gislinge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe 2. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst

Læs mere

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Klimasikring ved Haveforeningen Engparken Projektforslag Nov. 201 Udarbejdet af: Haveforeningen Engparken Bilag: 1 Oversigtsplan 1: 800 (A3) 2 Tværprofiler Odder Å st. 5500 5570 3 Tværprofiler Odder Å

Læs mere

Opmålingsrapport Frøsmose Å Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Frøsmose Å - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Frøsmose Å Ringsted Kommune juni Ringsted Kommune. Frøsmose Å - opmålingsrapport Ringsted Kommune Frøsmose Å - opmålingsrapport Juni 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 5 3. RESULTATER... 7 3.1 Stationskontrol st.

Læs mere

Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske

Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske HOLSTEBRO KOMMUNE Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske beregninger og styrestrategi for klimatilpasningsprojekt i Storå ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Opmålingsrapport Fjellebroløbet Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Fjellebroløbet - opmålingsrapport

Opmålingsrapport Fjellebroløbet Ringsted Kommune april Ringsted Kommune. Fjellebroløbet - opmålingsrapport Ringsted Kommune Fjellebroløbet - opmålingsrapport April 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OPMÅLING... 6 2.1 Generelt... 6 2.2 Arbejdsbeskrivelse... 6 2.3 Bemærkninger... 7 3. RESULTATER...

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø

Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med ændret drift af Gyrstinge Sø NOTAT Projekt 3621300141 / 3691400164 Projektnummer Kundenavn Emne Til Fra Gyrstinge Sø HOFOR Arealanvendelse langs Flæbækken og Kyrringegrøfterne. Konsekvenser ved ophør af pumpedrift i forbindelse med

Læs mere

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING 05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Læs mere

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING

Læs mere

Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.

Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør. NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration

Læs mere

Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å

Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å Herning Kommune Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å VANDSTANDSFORHOLD I RELATION TIL GENNEMFØRT PROJEKT PÅ NEDRE DEL AF FJEDERHOLT Å Rekvirent Rådgiver Herning Kommune Natur og Grønne Områder Orbicon

Læs mere

Fakta Ark (revideret udgave december 2013) Løsningsforslag 1

Fakta Ark (revideret udgave december 2013) Løsningsforslag 1 Løsningsforslag 1 Udvidelse og uddybning af Storå ved Storebro Lokal sænkning af vanddybden ved oversvømmelser omkring Storå ved Storebro Udvidelse af Storå s gennemløb under Storebro fra nuværende 2 passager

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:

Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.: Bilag 1: Projektering af nyt forløb af Grundel Bæk ved Rindsholm Dambrug Dette notat beskriver de overvejelser, der ligger bag projektet ved Rindsholm Dambrug. Selve detailprojektet er indarbejdet i det

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere