AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Transkript

1 AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

2 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER?

3 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE

4 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE FORFATTER TIL BOGEN DET SULTNE HJERTE HÅNDBOG OM BORDERLINE, 2015

5 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE FORFATTER TIL BOGEN DET SULTNE HJERTE HÅNDBOG OM BORDERLINE, 2015 SKRIVER PÅ BOG OM VOKSNE OG ÆLDRE MED AUTISME

6 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE FORFATTER TIL BOGEN DET SULTNE HJERTE HÅNDBOG OM BORDERLINE, 2015 SKRIVER PÅ BOG OM VOKSNE OG ÆLDRE MED AUTISME BEGGE PÅ FORLAGET PRESSTO, DER ER TIL STEDE HER PÅ SIKON

7 HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE FORFATTER TIL BOGEN DET SULTNE HJERTE HÅNDBOG OM BORDERLINE, 2015 SKRIVER PÅ BOG OM VOKSNE OG ÆLDRE MED AUTISME BEGGE PÅ FORLAGET PRESSTO, DER ER TIL STEDE HER PÅ SIKON OPDAGEDE ET KRYDSFELT, SOM JEG HAVDE LYST TIL AT UDFORSKE MERE I DYBDEN

8 DET SULTNE HJERTE DEN MANGLEDE DER ER SKET VIRKELIG MEGET MED FORSTÅELSEN AF BORDERLINE AT GIVE DE BORDERLINERAMTE (OG DERES PÅRØRENDE) DERES EGEN STEMME AFTABUISERE, AFMYSTIFICERE, AFDÆMONISERE SPREDE BUDSKABET: BORDERLINERAMTE ER IKKE PSYKOPATER OG BORDERLINE ER IKKE EN MENTAL DØDSDOM ELLER EN DØDSDOM OVER PARFORHOLDET OG DET NORMALE LIV. DET PERSONLIGE PERSPEKTIV

9 BORDERLINE - FAKTA 2-4 % AF BEFOLKNINGEN LIDER AF BORDERLINE DET ER EN AF DE STØRSTE GRUPPER BLANDT DE PROCENT AF BEFOLKNINGEN, DER LIDER AF EN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE HØJ SELVMORDSRATE 10% 75% UDVISER FYSISK SELVSKADENDE ADFÆRD LÆG DERTIL DEN PSYKISKE SELVSKADE ER DET EN KVINDE-LIDELSE? NEJ NOK NÆRMERE 50-50

10 BORDERLINE SYMPTOMER OG ADFÆRD LANGT DE FLESTE AF DE BORDERLINERAMTE HAR OPLEVET SVIGT AF DEN ENE ELLER ANDEN KARAKTER I BARNDOMMEN MILJØ SPILLER EN STØRRE ROLLE END ARV. 75 % HAR VÆRET UDSAT FOR TRAUMATISKE BEGIVENHEDER I BARNDOM ELLER UNGDOM MISRØGT, VOLD, SEKSUELLE OVERGREB, VIRKELIG ALVORLIGE SVIGT. TENDENS TIL AT HANDLE IMPULSIVT SVAG IMPULSKONTROL TENDENS TIL AT GÅ I FORSVAR VED OPFATTET PRES/STRESS HURTIGE FØLELSESMÆSSIGE SVINGNINGER (FØLELSESUDBRUD) EKSEMPELVIS STRIDSLYSTEN, AGGRESSIV

11 BORDERLINE SYMPTOMER OG ADFÆRD MANGLENDE UDHOLDENHED USTABILT OG SVINGENDE HUMØR FORSTYRRET OG USIKKER IDENTITETSFØLELSE TENDENS TIL INTENSE OG USTABILE FORHOLD TIL ANDRE UDTALT TENDENS TIL AT UNDGÅ AT BLIVE LADT ALENE TENDENS TIL SELVDESTRUKTIVITET GENNEMGÅENDE TOMHEDSFØLELSE

12 KRYDSFELTER KØNSPERSPEKTIVET: BORDERLINE SOM EN KVINDEDIAGNOSE VS. AT AUTISME ER FIRE GANGE MERE ALMINDELIGT HOS DRENGE END HOS PIGER INTERESSANT FELT AT UNDERSØGE ER DER NOGET, VI MISSER?

13 KRYDSFELTER VIDENSCENTER OM AUTISME STORT SURVEY OM PIGER I NOVEMBER FORÆLDRE FØLER SIG STEMPLET SOM DÅRLIGE FORÆLDRE; KRITISERES FOR AT HAVE FOR SYMBIOTISKE FORHOLD TIL DERES DØTRE; ER I TVIVL OM DIAGNOSEN OG I STARTEN VAR DER IKKE FOKUS PÅ AUTISME PIGER MED AUTISME ER IKKE LETTE AT SPOTTE OG EN STOR DEL AF PIGERNE KNAP 25 PROCENT HAR VÆRET FEJLDIAGNOSERET, FØR DE FIK DIAGNOSEN AUTISME : Personlighedsforstyrrelser: 4,47 procent Borderline: 4,06 procent ADHD, 4,28 procent Tilknytningsforstyrrelser: 2,28 procent

14 KRYDSFELTER FEJLDIAGNOSE ELLER KOMOBIRDITET? KOMORBIDITET: Angst: 43 procent Depression: 41 procent Søvnforstyrrelser: 38 procent ADHD: 26 procent Skolevægring: 20 procent OCD: 12 procent

15 KRYDSFELTER VOKSNE KVINDER MED AUTISME LEVER OFTE I EN ÅRRÆKKE MED STORE EKSISTENTIELLE PROBLEMER, DE IKKE FÅR HJÆLP TIL, OG PIGERNE KÆMPER MED SELVSKADENDE ADFÆRD, LAVT SELVVÆRD OG SPISEPROBLEMER DET KAN I DEN GRAD LIGNE BORDERLINE

16 LIGHEDER EMOTIONEL NEDSMELTNING INTENSE FORHOLD SVÆRE VENSKABER SVÆRT AT KOMMUNIKERE SVÆRT AT NAVIGERE I SOCIALE RELATIONER SVÆRT AT AFKODE ANDRES INTENTIONER IMPULSIVITET, USTABILITET I FORHOLD, FRYGT FOR AT BLIVE FORLADT, VREDE, NÅR MAN IKKE BLIVER FORSTÅET I EN GIVEN SITUATION

17 FORSKELLE PERSONER MED AUTISME (ASPERGER) HAR GRUNDLÆGGENDE SVÆRT VED AT FORSTÅ DE SOCIALE SIGNALER ELLER MISFORSTÅR DEM PERSONER MED BORDERLINE ER HYPER-OPMÆRKSOMME PÅ DE SOCIALE RELATIONER HVILKET ØGER RISIKOEN FOR AT OVERFORTOLKE OG SPOLERE AUTISME ER EN NEUROLOGISK LIDELSE BORDERLINE SKYLDES MERE MILJØ END ARV

18 LIGHEDER SVÆRT AT KONTROLLERE ADFÆRD INGEN KUR MEN BEHANDLING/TERAPI KAN DÆMPE SYMPTOMER: GI NOGLE VÆRKTØJER

19 BEHANDLING AF BORDERLINE EN RÆKKE NYE BEHANDLINGSMETODER INDENFOR DE SENESTE 20 ÅR DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI: 80 procent succesrate Skal begrænse den adfærd, der giver anledning til kaos i sociale relationer, ustabile følelser og dårligt humør, impulsivitet, usikker identitetsfølelse og manglende kontrol over tanker Gensidig forpligtigelse Anerkendelse af sproget Kognitiv terapi, adfærdsterapi, mentalisering, mindfulness

20 BEHANDLING AF BORDERLINE MENTALISERINGSBASERET TERAPI: At forstå sine tankers og følelsers funktion og baggrund særligt i pressede situationer ved brug af mentalisering Udvikle færdigheder ANDRE KOGNTIVE TERAPIER; fokus på tankemønstre og følelser nye tankemønstre skal erstatte de uhensigtsmæssige. Fokus på i dag og i morgen ikke så meget i går.

21 BEHANDLING AF AUTISME PÆDAGOGISK-PSYKOLOGISKE INDSATSER MED FOKUS PÅ INDIVIDET STYRKE FÆRDIGHEDER, ÆNDRE ADFÆRD OG SYMPTOMER MEDICIN KURERER IKKE HELLER IKKE BORDERLINE. MEN KAN VÆRE NØDVENDIG IFM. EKS. KOMORBIDITET

22 SYSTEMET AUTISME VS. BORDERLINE PÅRØRENDE-PERSPEKTIVET MØDET MED SYSTEMET DET KRÆVER RESSOURCER AT VÆRE RESSOURCESVAG