Tilsynsrapport Randers Kommune. Randers Krisecenter. Anmeldt tilsyn Oktober 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Randers Kommune Tilsynsrapport Randers Kommune Randers Krisecenter Anmeldt tilsyn Oktober

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Borgernes fysiske og mentale sundhed Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Randers Krisecenter. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Randers Krisecenter er, at det er et velegnet tilbud, der matcher målgruppens behov. Der anvendes faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til kvindernes og børnenes behov og formålet med opholdet. Der hersker en ensartet faglig forståelse af de anvendte tilgange og metoder. Medarbejderne formår at omsætte faglig viden og metoder i praksis i samarbejdet med kvinderne og deres børn. Den pædagogiske plan for opholdet bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige sparring samt på brugerkonference. Det er tilsynets, at medarbejderne har fokus på at skabe en hverdag, hvor de motiverer og støtter kvinderne i at være i beskæftigelse eller aktiviteter, når dette er relevant. Kvinderne er tilfredse for hverdagen på tilbuddet, med de daglige gøremål og motivationen til beskæftigelse. Kvinderne sikres indflydelse på og selvbestemmelse ift. eget liv og hverdag gennem et formaliseret husmøde samt gennem en daglig dialog med medarbejder. Medarbejderne er desuden opmærksomme på at være kvinderne hjælpsomme, når der opstår uenigheder og konflikter kvinderne imellem. Kvinderne har generelt en god omgangsform og et godt sprogbrug, hvor de udviser respekt for hinanden og støtter hinanden, når der er behov for dette. Medarbejderne tilbyder sundhedsfremmende foredrag ved diætist og sundhedsplejerske, ligesom der er fokus på at motivere både kvinder og børn til at foretage sunde valg i forhold til sundhed, kost og motion. Medicinhåndtering varetages efter forskrifterne; tilbuddet opbevarer medicin i aflåst skab for at udlevere det til den enkelte kvinde, således at kvinden selv varetager alt vedrørende medicin. Der arbejdes med aktivt med konflikthåndtering og konfliktnedtrapning, hvilket afspejler sig i dagligdagen, hvor oplevelsen er, at der tages godt hånd om potentielle konflikter. Man er bekendte med magtanvendelsesbekendtgørelsen, men er ikke underlagt denne. Sygefraværet blandt medarbejderne er på et forsvarligt niveau, og vikarerne har et godt kendskab til målgruppen og de opgaver, der skal varetages på stedet. Der eksisterer et velfungerende internt samarbejde, som bærer præg af en høj faglighed, samt en anerkendende tilgang og kommunikation medarbejderne imellem. Medarbejdergruppen besidder en relevant viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder, og bidrager til et positivt læringsmiljø. Der sker relevant kursus og efteruddannelse. Udarbejdelse af APV og trivselsundersøgelse er i proces. Tilsynet bemærker, at der kan forekomme trusler udefra mod medarbejderne, hvilket i første omgang foregribes ved at medarbejderne benytter en fælles mail boks samt undlader at præsentere sig ved efternavn ved telefonsamtaler. Både medarbejdere og kvinder er bekendte med procedurer ved brand og evakuering. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder værelser og fælleslokaler er velegnet til målgruppens behov, og kvinderne er meget tilfredse med deres bolig og beliggenheden. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der kan forekomme trusler udefra mod medarbejderne, hvilket håndteres ved, at medarbejderne benytter en fælles mail boks samt undlader at præsentere sig ved efternavn ved telefonsamtaler. Anbefalinger Tilsynet har ingen anbefalinger. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Markedsgade 5, 8900 Randers Leder Hanne Willemoes Knudsen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Randers Kommune. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 109 Antal pladser og belægningsgrad 9 pladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn 1.362,00 kr. Målgruppebeskrivelse Randers Krisecenter tilbyder midlertidigt ophold i et sikkert hus til kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 9 ansatte, heraf to socialrådgivere og fire pædagoger. Derudover er der et fast vikarteam med relevante forudsætninger for at arbejde med målgruppen. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den , kl Deltagere i interviews 3

5 Ledelse: Hanne Willemoes Knudsen, uddannet socialrådgiver, ansat i 5 år, med flere efteruddannelser, herunder kognitiv alkoholmisbrugsbehandler, systemisk strukturel familieterapeut, systemiske strukturel supervisor, 2 årigt KRAP efteruddannelsesforløb med personalet. Leder har efteruddannet sig på en offentlig diplomuddannelse i ledelse(dol), som er afsluttet i sommeren Medarbejdere: En socialrådgiver, ansat i et vikariat i 0,5 år. En kontorassistent, ansat i 6 år En socialrådgiver, ansat i 6 år. Beboere: Borger, boet på stedet i 14 dage Borger, boet på stedet i 3 dage. Borger, boet på stedet i 9 mdr. Borger boet på stedet i 6 uger. BDO blev vist rundt på stedet af: BDO fik ingen rundvisning. Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Senior Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, superviser og psykoterapeut) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste uanmeldt tilsyn, d.06.11, 2012, foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet bemærker, at kvinderne oplever et behov for, at velkomstfolderen oversættes, hvorfor tilsynet anbefaler, at det overvejes, om man kan oversætte de vigtigste informationer for derigennem at sikre den gode omgangsform yderligere. Leder oplyser, at der i for sig er gode muligheder for den kvinde der flytter ind med hensyn til at forstå rutiner, struktur, retningslinjer og muligheder mm. Samtidig bliver der fulgt løbende op på om der fx er spørgsmål. Når en kvinde indskrives på Krisecentret udleveres en folder, ligeledes underskriver kvinden en samarbejdsaftale ved indskrivningen. Denne folder er oversat til engelsk, og der kan i særlige situationer tilkaldes en tolk til at lette kommunikationen mellem kvinden og medarbejderne på stedet. Således vurderer Krisecentret at de når længere ved at uddel den enkle folder, at den er oversat til engelsk, at der kan indhentes tolk, at denne suppleres med samtaler, som der i øvrigt er en fast struktur for opfølgning på. Krisecentret har desuden oversat flere ting til engelsk, såsom dagsordenen til det ugentlige husmøde, rengøringsplaner mm. Adspurgt, om der siden sidste tilsyn er sket store ændringer eller opstået nye store udfordringer, oplyses det, at Krisecentret er med i et 4-årigt projekt omhandlende æresrelaterede konflikter under Integrationsministeriet. I den forbindelse er en medarbejder uddannelse indenfor området. Hun er/skal være superbruger. Der er 10 ud af 42 Krisecentre, som får udannet en superbruger indenfor dette område. Målet er at denne superbruger skal videns og erfaringsdele med henblik på, at disse æresrelaterede konflikter kan forebygges eller mindskes i antal. Medarbejdergruppen på Krisecentret har været på et 2 dages kursus om æresrelaterede konflikter udbudt af ministeriet. Udover Krisecentret deltog medarbejdere fra vuggestuer, børnehaver, skoler og sundhedsplejersker i Randers, hvilket leder fremhæver, som befordrende for det gode samarbejde med disse instanser. Leder oplyser, at der siden sidst er ansat en kvinde i seniorjob på 37 timer ugentlig. Medarbejderens arbejdsopgaver er praktisk hjælp samt at deltage i aftensmåltidet enkelte gange om ugen. Derudover starter der en socialrådgiver i et mikropulje flexjob på 12 timer ugentlig. Tilsynet spørger desuden ind til om der har været nogen formelle klager siden sidste tilsyn, og hertil oplyser leder, at det har der ikke været. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på den anbefaling, som tilsynet gav ved sidste tilsyn. Tilsynet har desuden noteret øvrige oplysninger. 5

7 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn Siden sidste tilsyn har der været tilsyn fra Brandtilsyn, hvilket ikke gav anledning til nogen anbefaling. Tilsynet har noteret sig ovenstående oplysninger, og har ikke yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Krisecentret er placeret i en fire etagers byejendom nær Randers centrum. Stueetagen er indrettet med fælles køkken/alrum, hvor der er plads til, at børnene kan lege. Fra det fælles køkken/alrum er der udgang til en gårdhave med plads til både kvinder med børn og kvinder uden børn. Siden sidst er der lagt nyt tag på Krisecentret samt sat nye vinduer i tagetagen. Der er blevet isoleret på loftsrummene, hvilket er en stor forbedring, idet der tidligere har været tendens til kuldebroer på øverste etage. Derudover er der etableret et nyt badeværelse på 3. sal samt indsat et nyt udluftningssystem i vaskekælderen. Fire kvinder på Krisecentret giver udtryk for at være tilfredse med deres bolig, fælles lokalerne som børnene kan benytte samt stedets beliggenhed. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer herunder værelser og fælleslokaler er velegnet til målgruppens behov, og kvinderne er meget tilfredse med deres bolig og beliggenheden. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Den pædagogiske referenceramme med udgangspunkt i de seks værdier; ordentlighed, ligeværdighed, forskellighed, udvikling, frihed og åbenhed samt KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende pædagogik) er velegnet til arbejdet med målgruppen. Derforuden arbejdes med systemisk tilgang, hvor den narrative og kognitive tænkning og metoder indgår. Metodisk arbejdes der blandt andet med et gruppesamtaleforløb over 8 mdr., hvor kvinderne mødes med to medarbejder 2 timer hver 14. dag. Der er mulighed for, at kvinder udenfor Krisecentret kan deltage i disse forløb. I løbet af de 8 mdr. berøres forskellige temaer, som kvinderne sammen reflekterer over. Derudover er der børnemøder en gang ugentligt, hvor børnene mødes med to medarbejdere. På børnemøderne drøftes 10 forskellige temaer. Det er leders erfaring, at det har stor betydning, at moren støtter op om barnets medvirkning i disse møder. Børnegrupperne er opdelt efter alder, der er således en gruppe fra 0-6 år samt en gruppe fra 6 år og ældre børn. Det er tilsynets, at der anvendes faglige tilgange og metoder, som er relevante i forhold til kvindernes og børnenes behov og udvikling. Der hersker en ensartet faglig forståelse af de anvendte tilgange og metoder. Medarbejderne formår at omsætte faglig viden og metoder i praksis i 6

8 samarbejdet med kvinderne og deres børn Pædagogiske planer Det oplyses, at der udarbejdes en elektronisk plan med notater fra hver samtale, som viser retningen, planen og målet i arbejdet med familien. Derefter foregår der ugentlig opfølgning gennem samtaler med kvinden. Opfølgningen dokumenteres i et elektronisk journalsystem, hvor der føres overskrifter på samtalerne. Der er journalpligt, dvs. at alle samtaler og observationer beskrives i den enkelte kvindes journal. Der sammensættes et team omkring hver enkelt kvinde, som består af en socialrådgiver og kontaktperson, og såfremt kvinden har et barn med, kobles der ligeledes en børneungepædagog til teamet. Dette sikrer en fordeling af arbejdsopgaverne samt en helhedsorienteret indsats i forhold til kvindens behov. Der er brugerkonference 3 timer hver 14. dag, hvor medarbejderne drøfter og sparrer om kvinderne og deres udfordringer. Stort set dagligt er der morgenmøde og overlap, hvor der er mulighed for faglig sparring. Dette kan desuden også foregå ad hoc. Ligeledes er der i fællesskab udarbejdet "Belastningsforebyggelse og kvalitet i arbejdet", som viser vigtige pejlemærker at arbejde efter. Ligeså er der hver uge samtale med hver enkelt kvinde, hvor samtalen tager udgangspunkt i kvindens trivsel og de mål, der arbejdes fremadrettet med. En kvinde fortæller, at disse ugesamtaler har været meget værdifulde for hende, idet de har været med til at fastholde hende i, hvilken retning hun skal gå. Kvinden tilkendegiver, at hun har fået den hjælp og støtte, hun har haft brug for til f.eks. at tage kontakt med instanser udenfor krisecentret. Tilsynet vurderer, at den elektroniske plan for opholdet bliver anvendt som et dynamisk, pædagogisk redskab, hvor mål og delmål løbende justeres gennem daglige sparring samt på brugerkonference. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Når en kvinde flytter akut ind på Krisecentret, er medarbejderne kvinden behjælpelig med at skabe overblik over dagligdagen gennem bl.a. Ugeskema, således at der kommer en struktur over hvilke prioriteringer, der skal laves mv. Der eksisterer et ugeskema på tilbuddet med faste rutiner, f.eks. er der morgensamling tre gange ugentlig. Derudover er der samtalegrupper, undervisning ved socialrådgiver og lektiecafe for børnene. Hverdagen består derudover af praktiske gøremål såsom rengøring og madlavning, som er udelegeret til kvinderne på de ugentlige husmøder. Krisecenteret vægter at dagligdagen i så høj grad som muligt afspejler hverdagen i eget hjem så meget som muligt. Krisecentret har fået tilbuddet om deltagelse i to projekter under Mary Fonden. Det første projekt hedder Råd til Livet, som tilbyder kvinderne en mulighed for at få overblik over deres økonomiske situation. Hver 14. dag er der mulighed for rådgivning hos en økonom eller jurist, som kommer på stedet. 7

9 Det andet projekt kaldet Et godt liv går ud på, at kvinderne får udleveret en mappe med praktiske informationer, såsom hvilken hjælp kan jeg få, og hvordan kontakter jeg statsforvaltningen. Det oplyses, at denne mappe er til stor gavn for kvinderne på stedet. En kvinde beretter, at medarbejderne er hende hjælpsom, i hvilke foranstaltninger hun skal igennem for at få den uddannelse, hun ønsker sig. En anden kvinde oplever, at medarbejderne er vedholdende i at motivere hende til at komme i gang med en eller anden form for beskæftigelse, hvilket kvinden er meget taknemlig for. Det er tilsynets, at medarbejderne har fokus på at skabe en hverdag, hvor de motiverer og støtter kvinderne i at være i beskæftigelse eller aktiviteter. Kvinderne er glade for hverdagen på tilbuddet med de daglige gøremål og motivationen til beskæftigelse Medindflydelse og kommunikation Der afholdes husmøde hver uge med mødepligt for kvinderne. Møderne er formaliseret med dagsorden, som hænger frit tilgængelig, således at kvinderne kan tilføje punkter. Der tages referat fra disse møder. Husmødet starter med, at kvinderne præsenterer sig overfor hinanden. Dette er en mulighed for, at kvinderne får erfaring i at præsentere sig overfor en forsamling og komme med punkter til mødet. Kvinderne er ligeledes sikret indflydelse gennem daglig samtale med medarbejderne og igennem udarbejdelse af de pædagogiske handleplaner. Adspurgt en kvinde om hvilke punkter, der f.eks. kan være på et husmøde, oplyser hun, at det kan være trivsel og sikkerhed på stedet. Grunden til, at der er mødepligt er, at kvinderne med personalets støtte fordeler de ugentlige rengørings - og madlavningsopgaver. Kvinderne oplever at blive set, hørt og anerkendt for deres ønsker og behov. De oplever god indflydelse på væsentlige beslutninger over eget liv igennem daglig dialog med medarbejderne. Tilsynet vurderer, at kvinderne sikres indflydelse og selvbestemmelse ift. eget liv og hverdag gennem formaliseret husmøde samt gennem en daglig dialog med medarbejder Sprogbrug og omgangsformer Generelt anvendes en respektfuld omgangsform og sprogbrug på Randers Krisecenter. Medarbejderne beretter om eksempler, hvor de overværer en ikke anerkendende kommunikation mellem mor og barn, hvor moderen råber meget af barnet. I sådanne tilfælde griber medarbejderne ind og taler med moderen om kommunikationens betydning, og giver moderen redskaber til at handle anerledes end at råbe af barnet. I enkelte tilfælde henvender kvinderne sig til medarbejderne, hvis der er opstået uenigheder og konflikter, hvor medarbejderne bistår kvinderne i løsningen af konflikten. Efter en sådan episode tilbyder medarbejderne altid de involverede parter et møde, hvor konflikten tales igennem, og kvindernes adfærd overfor hinanden italesættes med det formål at drage læring og finde andre handlemuligheder næste gang, det opstår. Medarbejderne er meget bevidste om, at børnene spejler sig i deres adfærd og 8

10 kommunikation, hvilket bevirker, at medarbejderne opfatter sig som rollemodeller, og agerer som sådanne overfor børnene på stedet. Kvinderne fortæller, at de som udgangspunkt har det godt sammen og udviser respekt og omsorg for hinanden. Det har stor betydning, at de taler ordentligt til hinanden og ikke råber af hinanden for at have det godt sammen. Kvinderne hjælper hinanden; hvis en af dem ikke har det så godt, så hjælper de øvrige gerne med f.eks. børnepasning. Det er tilsynets, at medarbejderne er opmærksomme i forhold til at være kvinderne hjælpsomme, når der opstår uenigheder og konflikter kvinderne imellem. Ligeledes er medarbejderne bevidste om at agere rollemodeller for børnene, som spejler sig i deres adfærd. Kvinderne har generelt en god omgangsform og et godt sprogbrug, hvor de udviser respekt for hinanden og støtter hinanden, når der er behov for dette Borgernes fysiske og mentale sundhed Medarbejderne taler ofte med kvinderne om betydningen af en sund kost, motion og en god nattesøvn for kvindernes velbefindende. Udforingen kan bestå i at motivere den enkelte kvinde med respekt for kvindens situation og mangel på overskud til f.eks. at foretage nogen som helst form for motion. Det kan virke lettere at motivere børnene til at røre sig f.eks. gennem leg i det nærliggende lokale, hvor der afholdes børnemøder, hvor der er god mulighed for at motionere på forskellige måder. I den faktuelle høring oplyser leder, at en diætist har deltaget på et personalemøde, hvor hun underviste personalet. Denne viden og materialet bruges i arbejdet med kvinderne. En kvinde beretter, at der har været en diætist på besøg, samt at sundhedsplejersken også har fokus på sund kost og motion. Derved lærer kvinderne om madens betydning og sammensætning, og får fokus på motionens betydning for kvinden og hendes børn. Det er tilsynets, at medarbejderne tilbyder sundhedsfremmende foredrag ved diætist og sundhedsplejerske, ligesom der er fokus på at motivere både kvinder og børn til at foretage sunde valg i forhold til sundhed, kost og motion Medicinhåndtering og indberetning af utilsigtede hændelser Krisecentret opbevarer (af sikkerhedsmæssige grunde) medicin for de kvinder, som har medicin med på stedet. Medarbejderne låser medicin ud til den enkelte kvinde, når hun har brig for det, således at kvinden selv varetager håndtering og administration af medicin. Dette betyder, at medarbejderne ikke har ansvar for, hvorvidt kvinden tager den rigtige dosering, men "blot" at der ikke må ligge medicin andre steder end i det aflåste arkivskab. Tilsynet vurderer, at tilbuddet opbevarer medicin i aflåst skab for at udlevere det til den enkelte kvinde, således at kvinden selv varetager alt vedrørende medicin. 9

11 3.4.6 Magtanvendelse og konflikthåndtering Tilbuddet ikke er underlagt bekendtgørelsen omkring magtanvendelser, idet det er forældrene, der har forældremyndigheden over barnet. Oftest tilskynder medarbejderne forældrene til at fastholde barnet, hvis det bliver en nødvendighed. I sidste instans griber medarbejderne ind og fastholder barnet ud fra tillærte fastholdelsesteknikker, som er mest skånsomme for det enkelte barn. Efter sådan en episode bliver dette nedskrevet i journalen og moderen får et eksemplar over episoden. Medarbejderne har kendskab til procedurer og retningslinjer for magtanvendelser, men at der ikke finder magtanvendelser sted på krisecenter. Medarbejderne har stor fokus på at nedtrappe eventuelle konflikter. Tilsynet vurderer, at der arbejdes konfliktnedtrappende. Medarbejderne er bekendte med procedurer og retningslinjer for magtanvendelser, og tilsynet konstaterer, at tilbuddet ikke er underlagt magtanvendelsesbekendtgørelsen. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Medarbejdergruppen er stabil, og der har således ikke været udskiftning det sidste år. Der har været to langtidssygemeldinger blandt medarbejderne, som ikke er arbejdsrelaterede. Vikargruppen er bekendt med målgruppen og de opgaver, der forekommer i hverdagen på Krisecentret. Tilsynet vurderer, at sygefraværet blandt medarbejderne er på et forsvarligt niveau, og at de i tilfælde af vikarbehov bruger vikarerne, som er bekendte med målgruppen og de opgaver, der skal varetages på stedet Internt samarbejde og kommunikation Der eksisterer et godt samarbejde i medarbejdergruppen. Dagen indledes med morgenmøde for alle, hvor der er mulighed for faglig sparring og dagstrukturen planlægges. Samarbejdet er endvidere kendetegnet ved høj faglighed og en anerkendende tilgang og kommunikation til hinanden. Det fremhæves, at den daglige sparring er med til at højne fagligheden, samt at den eksisterende dagstruktur er med til at huske medarbejderne på at komme hele vejen rundt i det pædagogiske arbejde. Tilsynet vurderer, at der eksisterer et velfungerende samarbejde på stedet som bærer præg af en høj faglighed, samt en anerkendende tilgang og kommunikation medarbejderne imellem Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Medarbejderne på nuværende tidspunkt er i færd med at udfylde en APV, trivselsundersøgelse og en lederevaluering. Der kan enkelte gange forekomme trusler udefra overfor medarbejderne 10

12 gennem telefonsamtaler, typisk fra kvindernes eks-mænd og lignende. Episoderne drøftes altid i medarbejdergruppen, og der er mulighed for medarbejderne at benytte en fælles mailboks, ligesom de kan undlade at præsentere sig med efternavn ved telefonsamtaler. Medarbejderne er opdateret i forhold til brand og evakuering. Medarbejderne har desuden talt med kvinderne om, hvordan de skal forholde sig i forhold til brand på stedet. Dertil oplyser leder i den faktuelle høring, at brand og sikkerhedsprocedure er faste punkter på det ugentlige husmøde. Tilsynet vurderer, at udarbejdelse af APV og trivselsundersøgelse er i proces. Tilsynet bemærker, at der forekommer sommetider trusler udefra mod medarbejderne, hvilket håndteres ved, at medarbejderne benytter en fælles mail boks samt undlader at præsentere sig ved efternavn ved telefonsamtaler. Både medarbejdere og kvinder er bekendte med procedurer ved brand og evakuering Kompetenceudvikling Leder og medarbejdere vurderer samstemmende, at medarbejderne har de kompetencer, som de skal have for at kunne dække målgruppens behov. Der er udpeget ressourcepersoner blandt medarbejderne i relation til æresrelaterede konflikter. Disse ressourcepersoner skal udbringe viden og erfaring til øvrige krisecentre. En medarbejder deltager i LOKK-kurser, hvor blandt andet en socialrådgiver har fået et kursus over to dage for socialrådgivere, som har deres eget årlige seminar. Leder oplyser i den faktuelle høring, at der er udfærdiget en uddannelsespolitik for det fastansatte personale, hvilket bl.a. giver mulighed for deltagelse i årlige LOKK- seminarer for det socialfaglige personale. Siden sidste tilsyn har en medarbejder færdiggjort et 2-årigt uddannelsesforløb indenfor psykodynamisk gruppeterapi. Børneungepædagogen har færdiggjort ICDP-kursus. En medarbejder er blevet uddannet som Mindfulness instruktør. En medarbejder er i gang med Mindfulness kursus. Derudover har personalegruppen deltaget i diverse temadage og seminarer. En medarbejder er i færd med en uddannelse indenfor psykodynamisk gruppeterapi over et 2-årigt forløb. Tilsynet vurderer, at medarbejdergruppen besidder en relevant viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Medarbejderne indgår i et positivt læringsmiljø og efteruddanner sig i forhold til målgruppens behov. 11

13 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Randers Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 12

14 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Randers Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 13

15 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 14